BILAG TIL UNGEANALYSEN

Transkript

1 BILAG TIL UNGEANALYSEN Bilag 1: Statistik vedrørende de unge Bilag 2: Udvikling af tilbud til de unge Bilag 3: Unge cases Bilag 4: Dataindsamlingsmetode Bilag 1: Statistik vedrørende de unge 1. Frafald, omvalg og fuldførelse hvad fortæller det? - et generelt rids Det er de unge i ungegruppe 2, 3, 4, der primært er frafaldstruede og som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Men der er også end lille andel fra gruppe 1, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse for slet ikke at tale om gruppe 5, hvor kun en lille andel fuldfører. Herudover er der en lille andel af unge fra folkeskolen, som aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Hvor mange unge er det så, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse? Det kan undervisningsministeriets uddannelses-profilmodel give et generelt billede af ud fra hvilke uddannelser, de unge 'frafaldne' kommer fra. Og modellen kan vise det over tid fx 5 år eller 10 år efter, de unge har afsluttet 9.klasse osv. Følgende tabel er et sammendrag af dele af UVMs uddannelsesprofil 1, som belyser ovenstående spørgsmål ud fra tal fra Region Syddanmark: Antal år efter 9. klasse 5 år efter 9. klasse de 20 årige 10 år efter 9. klasse de 25 årige 15 år efter 9. klasse de 30 årige 25 år efter 9. klasse de 40 årige Ikke fuldført Fra Folkeskolen Fra Gymnasial Fra erhvervsfaglig 34,4 % 3,4 % 6,2 % 24,2 % 20,9 % 2,8 % 2,8% 15,0 % 18,2 % 2,5 % 2,4 % 13,2 % 16,1 % 2,2 % 2,2 % 11,7 % Disse tal viser med al tydelighed: at 1 ud af 3 ikke har en ungdomsuddannelse som 20-årige, 1 ud af fem som 25-årige og knap 1 ud fem som 30-årige. Dvs., at en meget stor ungegruppe ingen ungdomsuddannelse har. at det store frafald/den lave fuldførelsesprocent på erhvervsuddannelserne er det altoverskyggende problem ifht. at nå 95 % målsætningen. 1 gurer.aspx - 1 -

2 Det næste spørgsmål er så, hvor mange unge på de forskellige ungdomsuddannelser, der forventes at gennemføre, hvor mange der falder fra de forskellige uddannelser, og hvor de går hen efter frafaldet. I Tal der taler, Uddannnelsesguiden, gives følgende billede: Fuldførelsesprocenter Otte ud af ti forventes at fuldføre en gymnasial uddannelse, fordelt således på de forskellige grene: Stx 84 %, Hhx 79 %, Htx 75 % og Hf 72 % To ud af tre unge på de erhvervsfaglige uddannelser gennemfører grundforløbet og 3 ud af fire gennemfører hovedforløbet på de erhvervsfaglige uddannelser. Samlet set gennemfører hver 2., der påbegynder en EUD. Hvad sker der med de unge, der afbryder en gymnasial uddannelse? Hvor går de hen? Indenfor 27 måneder efter en afbrudt gymnasial uddannelse hos Stx og Htx fortsætter 60 % i en ny uddannelse Det samme gælder for 72 % af dem, der ikke gennemfører Htx På HF er det kun 42 %, der starter på en ny 40 % af dem, der afbryder en erhvervsgymnasial uddannelse, fortsætter inden for 27 måneder på en erhvervsfaglig uddannelse 2 30 % af de 'frafaldne' elever fra Stx begynder på en HF 58 % af de afbrudte HF ere begynder ikke på en ny. En lignende statistik på landsplan findes ikke inden for det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Det hænger uden tvivl sammen med, at det er et uhyre komplekst, fordi frafald og omvalg er så omfattende og hyppigt, at det ganske enkelt er meget vanskeligt at registrere. Men her kan den statistik, som de kommunale UU ere laver, give en nyttig indsigt i dele af dette billede. Hvad sker der med de unge, der afbryder en erhvervsfag lig uddannelse? Hvor går de hen? Et delbillede på dette kan findes i de statistiske øjebliksbilleder som UU kan trække frem, og som foretages en gang om året. Øjebliksbilledet beskriver kategorien Anden aktivitet end ungdomsuddannelse. 2 Fem år efter afsluttet 9. klasse er der 8,6 % fra de gymnasiale uddannelser der efter deres frafald starter på en erhvervsfaglig uddannelse og 3,2 % der går den modsatte vej fra en erhvervsfaglig- til en gymnasial uddannelse. Ti år efter afsluttet 9. klasse er der 13,0 % der efter frafald fra en gymnasial udannelse starter på en erhvervsfaglig uddannelse og den modsatte vej 4,3 % - fra en erhvervsfagligtil en gymnasial uddannelse

3 2. Et øjebliksbillede november 2010: Hvor mange årige er ikke i uddannelse i de to kommuner? Nedenstående tabeller er hentet fra UU- Aabenraa og - Tønders statistik. Den omhandler de 16 og 17 åriges uddannelses- og job aktiviteter. Den udtrykker et øjebliksbillede af Anden aktivitet end ungdomsuddannelse, dvs. de aktiviteter eller mangel på samme, som unge der ikke er i uddannelse har. Aabenraa Anden aktivitet end ungdomsuddannelse aktivitet pige dreng total pct Arbejde ,68 % Højskole ,06 % Kommunal foranstaltning/ projekter ,81 % Ledig ,10 % Produktionsskole ,09 % Total ,75 % Tønder Anden aktivitet end ungdomsuddannelse aktivitet pige dreng Total Pct Arbejde ,20 % Kommunal Foranstaltning/ Projekter ,16 % Produktionsskole ,88 % Produktionsskole ,8 % Total ,32 % Disse statistikker for de 16 og 17 årige viser: at en 1 ud af 3 i denne gruppe er i job i Aabenraa i Tønder gælder det halvdelen at 2 ud af 5 i denne gruppe er på produktionsskole i Aabenraa i Tønder er det 1 ud af 3 at 1 ud af 7 i denne gruppe er i et kommunalt projekt i Aabenraa i Tønder gælder det 1 ud af 15 At 1 ud af 5 i denne gruppe er ledig i Aabenraa i Tønder er der ingen 3 Det må formodes, at de unge, som er i job, typisk er unge, som enten ikke ønsker en ungdomsuddannelse overhovedet eller først om en del år, eller det er unge, som ønsker en pause på et til to år efter folkeskolen. Samlet set har disse unge i job gode personlige og sociale kompetencer hvorimod niveauet for deres faglige kundskaber varierer meget. De unge på produktionsskolerne er i overvejende grad ikke parate til en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse eller også er de faldet fra en ungdomsuddannelse. Endelig er der gruppen af unge i Aabenraa, som er ledige i Aabenraa på tidspunktet for opgørelsen. Disse unges ledighed kan skyldes 4 : 3 Det er vigtigt at holde fast i, at det er et øjebliksbillede fx har vi gennemført interviews med to ledige i Tønder i november 4 De oplistede grunde til ledighed er hentet fra interviewene med de unge

4 Frafald og omvalg, som skaber huller skaber ventetid Mangel på praktikplads, som gør, at de opgiver, eller i en periode overvejer hvad de skal hvor de evt. søger efter job, overvejer anden uddannelse, skolepraktik etc. Psykiske og sociale problemer, som kan variere meget, og som kan være kroniske eller forbigående Misbrugsproblemer, som ofte har stået på en del tid - også i folkeskolen/ overgangstilbuddet, og som ofte afføder kriminalitet Indlæringsproblemer, sociale problemer og lavt selvværd, som gør, at nogle af de unge har svært ved at komme i gang eller forblive i en aktivitet fx produktionsskolen, kommunalt projekt, job etc. Over tid ser dette øjebliksbillede (november 2010) af de unge, som ikke er i uddannelse som 16- og 17-årige sådan ud for de 18-, 19-, 20-, 21-, 22-, 23 og 24-årige: Aabenraa Alder sum Anden aktivitet end uddannelse Procent 3 % 8 % % % % % % % % % Antal unge Positivt hovedtal april % % % % % % % % Disse øjebliksbilleder af de unges vej fra 15 til 24 år bekræfter de tal og frafaldsveje, som UVM profilerne opridsede. 3. Omvalgs-, frafalds- og fuldførelsesveje for unge på de erhvervsfaglige grunduddannelser Som nævnt er de unges fravalg og omvalg vanskelige at følge minutiøst. Det følgende beskriver nogle faser og tendenser beseret på såvel interview med unge som med de ansatte på uddannelsesinstitutionerne. Faser og tendenser, som ikke er ens for de forskellige ungegrupper i denne ungeanalyse. Grundforløbet En del af frafaldet som oftest resulterer i et omvalg finder sted tidligt på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser dvs. inden for de første 3-6 måneder i grundforløbet (disse unge vil som illustreret under øjebliksbilledet få nogle huller og blive registreret under Anden aktivitet end ungdomsuddannelse ). 5 Antallet af unge falder pga. at unge med især en gymnasial uddannelse studerer videre i storbyerne. 6 Positivt hovedtal er et udtryk for, hvor mange unge der er i gang med en uddannelse - 4 -

5 Frafaldsprocenterne på grundforløbene de første 40 uger ligger eksempelvis for IBC Aabenraa på 12 % og for EUC Tønder på 8 % (2008). På landsplan falder 1 ud af tre fra grundforløbet. 7 Omvalg, frafald, og hvad så? En del af de unge, som falder fra på grundforløbet, søger ind på produktionsskolerne for at udfylde tiden og måske afklare sig mht. næste uddannelsesvalg. Nogle starter igen på en ny ungdomsuddannelse, andre har ledighedshuller mellem omvalgene, andre igen huller i længere perioder etc. Som 18-årige melder de sig på jobcentret og kommer på kontanthjælp, hvor de matches og aktiveres. En del af de unge, som ikke gennemfører et grundforløb, er typisk unge, som tidligere 5-10 år tilbage forlod folkeskolens 9. klasse og blev ufaglærte. Lærepladser De unge, der gennemfører grundforløbet tilhører hovedsageligt gruppe 1, nogle fra gruppe 2, mange fra gruppe 3, og nogle fra gruppe 4. Ifølge de ansatte er en af årsagerne, til at én ud af fem ikke gennemfører hovedforløbet, mangelen på lærepladser. Da EUD uddannelsen er en veksel-uddannelse dvs. veksler mellem skoleophold og praktikplads er gennemførelsesprocenten helt afhængig af lærepladssituationen, og det vil sige meget afhængig af den generelle situation på arbejdsmarkedet. Ifølge tal fra LO manglede 95 unge i Aabenraa Kommune den en læreplads. For et år siden stod 59 uden læreplads. Det er en stigning på 61 %. Tønder Kommune har i samme periode oplevet en stigning på 30 %. (Jyske Vestkysten, onsdag ) Udviklingen på de erhvervsfaglige uddannelser Som det fremgår af den foregående analyse af de unges frafalds-, omvalgs- og fuldførelsesveje, er det på de erhvervsfaglige uddannelser, at det altoverskyggende frafaldsproblem findes. Og over tid er dette problem blevet forstærket, og det skyldes flere forhold: I dag starter 60 % af de unge på gymnasiet, og 37 % på en erhvervsfaglig uddannelse. (2008 prognose). For ti år siden var tilgangen til de to typer ungdomsuddannelse næsten lige. Denne forskydning har betydet at forholdsmæssigt færre elever med stærke faglige, personlige og sociale kompetencer tager en EUD 8 Samtidig er der en tendens til, at der kommer flere unge med indlæringsproblemer på EUD (de seneste opgørelser er 35 % i 2004/5, 40 % i 2006). Denne tendens kan hænge sammen med at erhvervsuddannelserne i dag søges af unge, som for ti år siden gik direkte fra folkeskolen ud i et ufaglært job. Samtidig har antallet af unge i ikke kompetencegivende uddannelser som fx produktionsskolerne været stærkt faldende i de seneste 10 år, og en del af disse må formodes at starte på EUD. (1996: ; 2005:3.989) (Tal der taler, uddannelsesnøglen, s. 96) 7 Tal, der taler 2009, Uddannelsesnøgletal, 8 Tal, der taler 2009, Uddannelsesnøgletal,

6 4. Hvor mange unge repræsenterer de enkelte grupper i procent? Ud fra de gennemførte interview med ansatte på de forskellige uddannelsestilbud og institutioner samt tilgængeligt statistik såvel lokalt som landsdækkende er et forsigtigt skøn, at følgende billede kan tegnes af, hvor mange unge i procent som de forskellige ungegrupper omfatter 9 : Gruppe 1: 50 % Gruppe 2: 30 % Gruppe 3: 5 % Gruppe 4: 10 % Gruppe 5: 5 % Ovenstående skøn bygger på: At to tredjedel af de unge på de gymnasiale linjer kommer fra ungegruppe 1, og en tredjedel fra ungegruppe 2 At en tredjedel af de unge på EUD kommer fra ungegruppe 1, en tredjedel fra ungegruppe 2 og en tredjedel fra ungegruppe 3 og 4. (Tal hentet fra de interviewede ansatte på ungdomsuddannelserne i de to kommuner, se samspilsanalysen) 60 % af de unge forventes at starte på en gymnasial uddannelse alment, teknisk og handel - og 37 % på EUD (3 % forventes aldrig at påbegynde en ungdomsuddannelse) (Tal der taler, beregnet ud fra elever, som forlader grundskolen i 2008) For de enkelte ungegruppe ser mellemregningen således ud: Ungegruppe 1: o Gymnasierne To tredjedele af de unge kommer fra ungegruppe 1, hvilket svarer til, at de unge fra gruppe 1 på gymnasierne udgør ca. 40 % af alle unge (to tredjedele af 60 % af alle unge) o EUD en tredjedel af de unge kommer fra ungegruppe 1, hvilket svarer til, at de unge fra gruppe 1 på EUD udgør ca. 12 % af alle unge (en tredjedel af 37 % af alle unge) o Total: Ungegruppe 1 udgør ca. 50 % Ungegruppe 2: 9 De væsentligste kilder er: Statistik og interviews vedrørende niveaudelinger ved optag på IBC, Aabenraa og EUC Tønder samt generelle skøn over ungegruppernes størrelse på ungdomsuddannelserne. Men det er vigtigt at sige at det er et skøn, fordi der ikke findes statistik der kan belyse den ungekategoriseringsmodel, som præsenteres i denne analyse

7 o Gymnasierne en tredjedel af de unge kommer fra ungegruppe 2, hvilket svarer til, at de unge fra gruppe 2 på gymnasierne udgør ca. 20 % af alle unge (en tredjedel af 60 % af alle unge) o EUD en tredjedel af de unge kommer fra ungegruppe 2, hvilket svarer til, at de unge fra gruppe 2 på EUD udgør ca. 12 % af alle unge (tredjedel af 37 % af alle unge) o Total: Ungegruppe 2 udgør ca. 30 % Ungegruppe 3 og 4: o EUD en tredjedel af de unge kommer fra ungegruppe 3 og 4, hvilket svarer til, at de unge fra gruppe 3 og 4 på EUD udgør 12 % af alle unge (en tredjedel af 37 % af alle unge) o Total: Ungegruppe 3 og 4 udgør ca. 15 % (en skøn vil være at der er 5 % i ungegruppe 3 og 10 % i ungegruppe 4) Ungegruppe 5: o Total: Ungegruppe 5 udgør ca. 5 % - 7 -

8 Bilag 2: Udvikling af tilbud til de unge Indledning Tallene i bilag 1 indikerer, at en del af de unge går de forkerte veje mod uddannelse og således står uden ungdomsuddannelse, når de når op i 20 erne. Ungeanalysen har derfor haft fokus på de tilbud, de unge, som har brug for omveje, benytter sig af. På baggrund af analysen, herunder besøg på udvalgte tilbud i Tønder og Aabenraa beskrives nedenfor de unges behov for en indsats på tværs af de tre indsatsområder. I afsnit 3 beskrives de besøgte tilbud. Tilbud til de uafklarede unge med lav motivation (ungegruppe 2) Om de unge: En del af de uafklarede unge er ikke er motiveret for traditionel læring. De udtrykker et behov for at prøve noget andet, og de har ifølge medarbejderne brug for tid til at blive modnet o 10. klasse: Modningsprocessen kan ske i 10. klasse, alternativt på efterskoler, siger medarbejderne. Nogle af de uengagerede unge udtrykker et behov for en tilknytning til erhvervslivet, enten i form af fritidsjob eller korterevarende virksomhedspraktik, som både kan fastholde og afklare dem til en ungdomsuddannelse o Unge, som ikke er i job og uddannelse: Produktionsskolen matcher ifølge de unge ikke deres behov. De mener, det ville være bedre, hvis de får hjælp til at finde en virksomhed, hvor de kan få et fritidsjob, evt. begyndende med en virksomhedspraktik. Alternativt kan højskoler og andre aktiviteter modne dem til at påbegynde en ungdomsuddannelse, siger medarbejderne o Unge i ungdomsuddannelse: Nogle af de unge er skoletrætte, så ungdomsuddannelserne har valgt at gøre noget særligt for denne gruppe. Enten i form af særlig indslusning eller attraktive og spændende miljøer, der giver de unge en følelse af, at de hører til. Fælles for disse unge er, at de har brug for at prøve noget andet end den traditionelle skolegang, noget, hvor de kan få nye impulser og indsigter. Bedre og mere uddannelsesvejledning er ikke nok, siger både de unge og medarbejderne. 10. klasse tilbuddene forsøger at give disse unge nye impulser igennem en anden skoleform. Nogle unge får lyst til at lære på ny og opnår derved den modenhed, der skal til for at påbegynde en ungdomsuddannelse. En del af disse unge er fortsat uafklaret, bl.a. fordi de ikke har et billede af erhvervslivet, og dermed hvad uddannelse skal bruges til. En af løsningerne er at hjælpe de unge med kontakt til erhvervslivet, enten via fritidsjob eller virksomhedspraktik, siger medarbejderne. Projekt virksomhedspraktik i Aabenraa er bl.a. et tilbud til 10. klasses unge, som er frafaldstruede og ikke parate til at gå videre i en ungdomsuddannelse. Nogle af de unge, som deltager i dette projekt, er allerede blevet motiveret til at vælge en ungdomsuddannelse. Trods 10. klasse tilbudenes indsats møder ungdomsuddannelserne også umotiverede unge. Ifølge ungdomsuddannelserne lykkes det i stigende grad at motivere disse unge, men der er stadig et stort frafald, fordi nogle unge ikke kan se meningen med uddannelse eller ikke kan - 8 -

9 følge med pga. ringe motivation. Medarbejdere på tværs af ungdomsuddannelserne siger, at det er altafgørende, at de unge møder et attraktivt uddannelsesmiljø, de trives i. At ungdomsuddannelserne er ungeparate. De unge i denne gruppe 2, som ikke er i job og uddannelse, ser ikke produktionsskolen som løsningen. De unge har svært ved at se meningen med produktionsværkstederne. De unge foretrækker i højere grad at komme ud på rigtige arbejdspladser for at se, om det er noget for dem. Virksomhedsprojektet i Aabenraa har allerede givet en del af de unge i projektet mod på at påbegynde en ungdomsuddannelse. Og mens de venter på uddannelsesstart, øjner nogle af de unge muligheden for at bevare tilknytningen til virksomheden efter praktikken i form af et fritidsjob eller en lærerplads. Efterskoler og højskoler kan også være en del af løsningen, da de tilbyder alternative forløb og rammer til unge, som kan modne dem og øge deres motivation. Tilbud til de praktiske unge der er skoletrætte, men gerne vil noget (ungegruppe 3) Om de unge: De er skoletrætte unge med ringe skolekundskaber, som gerne vil have nogle praktiske udfordringer på værksteder eller virksomheder. Disse unge har ifølge medarbejderne ofte brug for at få indhentet det tabte i folkeskolen o 7-9. klasse: Disse unge tabes i folkeskolen, hvis de ikke får en særlig opmærksomhed, og de har brug for opmærksomhed og praktiske udfordringer, hvor de kan bruge hænderne. Det kan ske på værksteder eller gennem fritidsjob o 10. klasse: især de praktiske linjer i 10. klasse, hvor de kommer i virksomhedspraktik, motiverer dem til læring og øger deres selvtillid, siger medarbejderne. Men de kan meget let tabes, udtrykker medarbejderne, hvis de ikke får den rette støtte og nogle praktiske udfordringer o Unge, som ikke er i job og uddannelse. Nogle af de unge udtrykker, at værkstedsaktiviteterne på produktionsskolen og den tætte voksenstøtte er et stort løft for dem, især hvis det følges op af virksomhedspraktikker, som kan forberede dem til ungdomsuddannelse. Virksomhedspraktikker, som det gennemføres i Virksomhedsprojektet i Aabenraa, kan også med fordel bruges til at modne og gøre disse unge uddannelsesparate, siger medarbejderne. Medarbejderne ser gerne, at der en mulighed for at kombinere virksomhedsforløbene med faglig opkvalificering fx på VUC eller ungdomsskolen. o Ungdomsuddannelserne: Ungdomsuddannelserne skal være særligt opmærksomme på denne gruppe, som det f.eks. er tilfældet på EUC Syd (grøn linje) og på IBC Aabenraa De praktiske unge har brug for en praktisk læringsform og for at fortynde skolegang med erhvervsliv (virksomhedsbesøg, fritidsjob, virksomhedspraktikker). Folkeskolen har svært ved at fastholde disse unge i undervisningen, og de kommer hurtigt bagud, hvis undervisningen ikke møder deres behov. WASP og A-klassen kan give det rum, disse unge har brug for, for at kunne modtage undervisning. De tilbydes voksne støttepersoner og der kan bygges bro til erhvervslivet gennem etablering af fritidsjob

10 De praktiske linjer i 10.klasse er altafgørende for, at disse unge genfinder motivation til uddannelse. Gennem brobygning til erhvervslivet kan disse unge genfinde motivationen for læring. Det er ikke sikkert, disse unge er parate til en ungdomsuddannelse efter 10. klasse, hvorfor de har brug for en omvej til uddannelse. Det gælder også de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse. Produktionsskolen kan give de unge praktiske udfordringer, men det er ikke sikkert, de er klar efter et produktionsskoleophold. En mellemlang eller længerevarende tilknytning til en virksomhed kan give de unge de fornødne kompetencer og motivation til uddannelse. Og det kan bl.a. virksomhedsprojektet i Aabenraa tilbyde. Den ny mesterlære er også et godt tilbud til disse unge, fordi de unge starter fra dag 1 på virksomheden. De får hermed en praktisk indgang til uddannelsen. Erhvervsuddannelserne anbefaler derfor også i stigende grad denne mulighed overfor disse unge, og hjælper dem i gang og har den løbende kontakt med den unge og mesteren. Medarbejderne giver udtryk for at det er et stort problem, at de ikke kan tilbyde de unge undervisning, hvor det tabte i folkeskolen kan blive indhentet (f.eks. på VUC eller ungdomsskole) før de fylder 18 år og bliver en del af kontanthjælpssystemet. Derfor overlades opkvalificeringen af de unge til ungdomsuddannelserne, hvis de skal optages inden de fylder 18 år. Medarbejderne ser gerne, at faglig opkvalificering kan ske samtidigt med et virksomhedsforløb Det er vigtigt, at ungdomsuddannelserne tager imod disse unge med en særlig opmærksomhed. Screeninger kan afdække, hvilke skolekundskaber, personlige kompetencer mv. de unge har, og hvad de mangler, og hvor der skal sættes ind for at gøre disse unge uddannelsesparate. Grøn linje på EUC Syd og niveaudelingen på IBC Aabenraa er eksempler på, hvordan disse unge kan indsluses og udvikles, så flere kan fastholdes og gennemføre et ordinært grundforløb. Tilbud til de praktisk unge med lavt selvværd og ringe sociale kompetencer og ringe skolekundskaber (ungegruppe 4) De praktiske unge med lavt selvværd og ringe sociale kompetence udtrykker, at de har brug for tilbud, hvor der er voksne, der tager dem alvorligt og er anerkendende, og hvor der er trygge rammer. Ifølge medarbejderne disse unge også brug for at få indhentet det tabte i folkeskolen o 7-9. klasse: Det er afgørende, at eleverne tilbydes nogle trygge, sociale rammer, siger medarbejderne, enten som supplement (WASP) til den almindelige undervisning, eller i særskilte forløb (A-klasser, X-klasse, Akut-klasse, mv.), hvor der er mulighed for nogle praktiske læringsformer o 10. klasse: De unge kan her få ny inspiration, indsigter og mulighed for at få indhentet noget af det tabte, siger medarbejderne. De har brug for særlig støtte og praktiske læringsformer, hvorfor et samarbejde med erhvervslivet kan være en mulighed o Unge, som ikke er i job og uddannelse: De unge har brug for længerevarende tilbud med trygge, sociale rammer, enten på produktionsskole eller på virksomheder, hvor der tilknyttes en voksen mentor, siger medarbejderne. Her kan de få nogle succesoplevelser ved at løse praktiske opgaver og det kan f.eks. være

11 o indgangen til EGU. Derudover har nogle af de unge brug for at få indhentet det forsømte i folkeskolen (f.eks. på VUC eller ungdomsskole), gerne i kombination med virksomhedsforløb Unge i ungdomsuddannelse: Disse unge har brug for specielle introduktionsforløb på ungdomsuddannelser med en tæt voksenstøtte, siger medarbejderne. Grøn linje på EUC Syd viser, at disse unge kan indsluses med den rette indgang og voksenstøtte. Folkeskolen har svært ved at fastholde disse unge i undervisningen og de har derfor brug for særlige tilbud, enten som supplement (WASP) eller i særskilte forløb (A-klasser, X-klasse, Akut-klasse, mv.). Eleverne har brug for praktiske læringsformer og har brug for en socialisering, der er så tæt på det virkelige liv som muligt. Voksenkontakten til de unge er helt central. De voksne i disse tilbud kan give de unge trygge rammer, som folkeskolen ikke kan tilbyde, og de kan hjælpe dem med at få en relation til erhvervslivet. De praktiske linjer i 10.klasse viser, at de svage elever også kan motiveres, og at virksomhedspraktikker også for disse unge udvikler deres faglige og personlige kompetencer. Produktionsskolerne rummer også gode tilbud og rammer for disse unge, siger både de unge og medarbejderne. I hvor høj grad de unge bliver klar til at komme i uddannelse eller job er svært at vurdere, da de unge fra produktionsskolerne kun må komme i 4 ugers virksomhedspraktik i løbet af et halvt år. Længerevarende virksomhedspraktik i en rummelig virksomhed med mentorstøtte - vil højest sandsynlig kunne give mange af disse unge selvtillid og de sociale færdigheder, der skal til for at fortsætte i job og uddannelse, udtrykker medarbejderne. Virksomhedsprojektet i Aabenraa kan vise sig at være den rette ramme for disse unge. Som nævnt ovenfor giver medarbejderne udtryk for, at de unge har behov for at få indhentet det forsømte i folkeskolen, men at de ikke har mulighed for at tilbyde forløb på eksempelvis VUC, før de fylder 18 år. De mangler således de elementære skolekundskaber, der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er gode erfaringer med EGU som et alternativ for disse unge, fordi EGU er baseret på meget praktik og lidt teori og kan opbygges ud fra den enkeltes faglige og personlige forudsætninger. Et produktionsskoleophold eller en længerevarende virksomhedspraktik er en vigtig forudsætning for disse unge, hvis de skal gøre sig forhåbninger om EGU, fordi de skal vise i praksis, at de kan stå op om morgenen, og passe et job

12 Bilag 3: Unge cases Dette bilag indeholder en række cases, hvor unge fra forskellige tilbud, som er blevet besøgt i forbindelse med indsamling af data til ungeanalysen, fortæller om deres skoleliv og erfaringer. De unge interviewede kommer fra følgende tilbud: A. Tilbud til unge fra klasse o Case 1 + 2: WASP i Skærbæk o Case 1 + 2: A-klassen i Løgumkloster o Case 1 + 2: 10. klasse centrene i de to kommuner B. Tilbud til unge, som ikke er i job og uddannelse o Case 1 + 2: Produktionsskolen i Rødekro o Case 1-4: Virksomhedspraktik forsøget i Aabenraa C. Tilbud til unge i ungdomsuddannelse o Case 1 + 2: IBC i Aabenraa o Case 1 + 2: EUC Tønder A. Tilbud til unge fra klasse FAKTABOKS WASP Et samarbejde mellem skole, ungdomsskole og UU Eleverne deltager i 6-8 skoleforløb af 1-2 ugers varighed hvert år. Der er tale om et alternativt undervisningstilbud uden for folkeskolen, hvor de unge fastholder tilknytningen til deres klasse. Projektet er rettet mod unge, som er normalt begavede, men oplever, at skolesystemet ikke matcher deres behov, udfordrer deres kompetencer og vækker deres potentiale. Der er mulighed for at de unge tilbydes fritidsjob. WASP har lokaler i en tidligere fabriksbygning ved jernbanen i Skærbæk, hvor et stort køkken og tre mindre rum sammen med en hal med værksteder (træ, metal, auto) udgør den fysiske ramme. De unge kommer fra hele kommunen enten med ungdomsskolens bus, som henter dem, eller med tog. De unge i WASP kommer overvejende fra ikke boglige hjem. 30 unge har deltaget det første år i op til 16 uger. 2 voksne/lærer/pædagoger/mentorer + en leder Case 1: Folkeskolen var stressende, men i WASP leger man sig til viden En ung pige på 14 år fortæller, at hun på nuværende tidspunkt går i 8.klasse i en kommuneskole og har været hos WASP i 1 ½ år. I folkeskolen har hun aldrig følt, at hun ikke passede ind og hun har aldrig fungeret særlig godt her. Hun havde problemer med klasselæreren, som hun følte var efter hende og det var

13 stressende at gå i skole. Det blev bedre da hun skiftede skole, men hun havde stadig svært ved at koncentrere sig og sidde stille. Hun er meget glad for at være hos WASP og ville ønske, at hun kunne være der hele tiden. I WASP har hun haft nemt ved at få et godt forhold til de voksne, og hun har fået mere lyst til at gå i skole. WASP er fedt, jeg ville hellere gå her hele tiden. Vi leger viden ind i matematik, i dansk og så er der ingen lektier. Der er en god tone, og det bliver taget op, hvis der snakkes grimt til andre. Case 2: I WASP er der tid til de unge, og nu går det også bedre hjemme i skolen En dreng på 14 år går i 8.klasse i en kommuneskole og har deltaget i WASP i 1 år. I skolen har han altid haft svært ved at koncentrere sig, og han har pjækket en del. Efter at han er startet i WASP føler han også, at det er begyndt at gå bedre i folkeskolen. De voksne i WASP har bedre tid til at snakke og hygge sig. Det boglige er skiftet ud med værkstedsfag og opgaver, som vi skal løse sammen. Det lærer vi meget af. FAKTABOKS A-klassen i Løgumkloster A-klasser findes i begge kommuner. Tilbuddet er rettet mod unge som har en eller flere af følgende problemer: ondt i bøgerne, skoletrætte, ringe skolekundskaber, svage sociale kundskaber dvs. unge i gruppe 3 og 4. Formålet med A-klassen er at motivere de unge, acceptere at de må gå omveje, og lære med afsæt i praktik. 2 ansatte, 8 unge. Holder til i industrikvarter i Løgumkloster i gammel landejendom, hvor der udover stort køkken og kontor er værksted/hal, som er fyldt op med biler, markbiler, knallerter, svejseapparater mv. Lige ved siden af er der en mark, hvor man kan køre race. Case 1: A-klassen blev et vendepunkt blev motiveret og fik selvtillid En ung mand på 22 år fortæller, at han fra 1.-5.klasse blev mobbet. Skolen sagde ham ikke noget og han beskriver sig selv som stor og klodset og urolig. I klasse fik han et fritidsjob hos en landmand og på ungdomsskolen tog han traktorkørekort. For første gang oplevede han at passe ind. En UU vejleder fik mig over i A-klassen i 9. klasse. Og nu begyndte jeg at lære noget. Her var vi max to elever til en lærer og der var ingen lektier. 2 timers undervisning og så praktiske fag/værksted resten af tiden. Socialt hang vi godt sammen. Dengang jeg startede i A-klassen, blev jeg en helt ny dreng at få hjem efter skoletid, siger min mor. Efter afslutningen af A-klassen begyndte han på mekanikerlinjen på teknisk skole. Det gik rigtig godt, men han mistede gnisten, da han ikke kunne få en praktikplads. Derfor startede han hos en entreprenør, hvor han blev oplært i at betjene en kabelgravemaskine. Efter nogen tid søgte han over i det firma, hvor han på nuværende tidspunkt er ansat, bl.a. pga. lønnen. Han varetager stort set de samme opgaver som i sit tidligere arbejde og er nu blevet fastansat. Han har ingen planer om at tage en uddannelse her og nu

14 Case 2: A-klassen gav lyst til at gå i skole og lære, men bagefter faldt han i hashmisbrug og kriminalitet. En ung mand på 17 år fortæller, at han har indlæringsproblemer i matematik og engelsk, og at han aldrig har følt sig tilpas i skolen. Han har modtaget specialundervisning siden 2. klasse og blev mobbet i de tidlige klasser. Han gik i en tysk folkeskole og var ofte i konflikt med lærerne og pjækkede meget. Om A-klassen, som han kom i efter skolegangen i Tyskland, fortæller han: I A-klassen er der mere tid til en, fordi der ikke er så mange elever og det er en bedre måde at lære og undervise på. Jeg har svært ved at sidde stille, og det praktiske passer mig. Jeg havde egen knallert, og på værkstedet svejsede vi og fiksede knallerterne, vi kørte og reparerede markbiler, lavede selv mad, skiftes også til at handle. Det var sjovt. I fritiden er han sammen med vennerne og sin kæreste og ellers reparerer han knallerter. Han vil ikke have et fritidsjob længere, og er begyndt at ryge hash og begå småkriminalitet som fx tyveri. Hans far har slået hånden af pga. kriminaliteten og hashmisbruget. Han skulle være startet på teknisk skole, men mødte ikke op, og har nu gået i tre måneder uden at lave noget. Han har svært ved at finde ud af hvad han skal i gang med af job eller uddannelse. I A-klassen var han i praktik ved en mekaniker, men han fik kun lov til at feje og skifte dæk, så det gad han ikke. Han tror måske et job ved en mekaniker kunne være godt, hvis man fik nogle mere spændende opgaver. FAKTABOKS 10. klasse 10. klasse er et tilbud til de unge, som 1) ikke har tilstrækkeligt faglige kundskaber til at starte på en ungdomsuddannelse, dvs. at 10.klasse er et forberedende år til de gymnasiale - og erhvervsfaglige uddannelser 2) er uafklarede med hensyn til valg af job og uddannelse 3) har behov for et mellem år til at modnes i, og brug for et skift fra den traditionelle skoleform (mange er skoletrætte). Vil fx ikke på efterskole eller forsøge at få et job (især gruppe 2). De to 10. klasses centre i Tønder og Aabenraa Kommune tiltrækker såvel bogligt som praktisk orienterede unge. Case 1: Gad ikke skolen, store læse- og skriveproblemer, men 10. klasse har betydet en ny start En ung mand på 17 år gik i specialklasse fra 4. til 8.klasse, fordi han havde store problemer med at læse og skrive. Jeg lavede ingenting i skolen jeg gad ikke, jeg var en rigtig rod og læreren opgav nogle af os. Jeg kunne ikke tage 9. klasses afgangseksamen. Han er god til at bruge hænderne og har prøvet at arbejde hos en mekaniker, men mistede interessen og derefter arbejdede hos sin onkel, som er murer. På nuværende tidspunkt arbejder han i en dagligvarebutik, hvor han godt kan lide at udføre de praktiske opgaver

15 For et år siden fik han en betinget voldsdom, fordi han gik amok i beruset tilstand. Efter han startede i 10. klasse er det begyndt at gå ham bedre: Her i 10.klasse begynder det at rykke fagligt for mig. Jeg regner med at tage afgangseksamen. Grunden er nok, at jeg er blevet ældre, og de andre på 10. klasse ligner mig. Lærerne behandler os som voksne. Skoleskiftet hertil har betydet en ny start. han er ved at få styr på sine læse- og skriveproblemer og kan nu sende sms er og s. Han kender en murer, som han kan komme i praktik hos efter 10. klasse. Case 2: Voksede op med vold og alkoholisme i familien og kom i plejefamilie. Havde mange konflikter i folkeskolen og en voldelig adfærd. En ung pige på 16 år har siden hun var lille haft en plejefamilie, fordi hendes far var drikfældig og voldelig. Forældrene er nu blevet skilt, og skilsmissen og det hjemlige kaos har påvirket hende meget og overskygget hele hendes opvækst. Plejefamilien har været helt afgørende for hende, og de har støttet hende siden børnehaveklassen I folkeskolen fik hun sin egen klasse og sin egen lærer, men det var meget kedeligt at være ene elev. Hun var vred og udad reagerende og søgte konflikter hele tiden et spejlbillede af volden i hjemmet. I 8. og 9. klasse blev hun sendt på idrætsefterskole. Det gik rigtig godt det første år, og det var dejligt, at der var fokus på idræt. Hun dyrkede også meget sport i fritiden, bl.a. gymnastik og selvforsvar. Det andet år på efterskolen var hun skoletræt, men tog 9. klasses eksamen. Hun har let ved det boglige, men er ikke motiveret. Hun vil gerne være pædagog, for hun holder af at have med børn at gøre. Hun vil også gerne hjælpe handicappede eller skæve eksistenser med at få et godt liv. Hun fortæller, at hun har kæmpet hele sit liv for at undgå at komme på institution, og derfor vil hun gerne hjælpe andre, så de også kan undgå det om muligt Hun regner med at starte på SoSU-uddannelsen. Hun ville helst blive pædagog, men uddannelse kræver en gymnasial uddannelse, som hun ikke har 10. klasse har været et godt skifte, og det har givet hende mere selvtillid og lyst til at få et job. Skolen er ikke lige noget for hende, men 10. klasse er spændende, fordi vi kommer ud af huset og der er valgfag, som hun siger. Her er ingen lektier, vennerne er her, lærerne er gode, og de tager os alvorligt. De siger, det er op til os selv at lave noget og at det egentlig ikke er deres problem. Vi bliver behandlet som voksne, selvstændige individer. Jeg kan godt li' at komme ud i jobs

16 B. Tilbud til unge, der ikke er i job og uddannelse FAKTABOKS Produktionsskolen i Rødekro. Skolens formål er at give de bogligt usikre og socialt svage unge en mulighed for at forberede sig på en ungdomsuddannelse og give unge, der falder fra en uddannelse og som vurderes at have brug for opkvalificering og tæt voksenstøtte et sted at gå hen (målgruppen er unge i gruppe 3 og 4) Case 1: Har haft en skolegang præget af mobning - skal have tid til at opbygge sine sociale kompetencer. En 17-årig dreng har haft en svær skolegang pga. af en mindre hjerneskade opstået ved fødslen. Han er blevet mobbet meget i skolen og begyndte at trøstespise. Han tog meget på, og det medførte endnu mere mobning. Han har aldrig haft venner i folkeskolen og er aldrig blevet inviteret hjem til klassekammeraterne. Han har altid været meget pligtopfyldende og lavet alle sine lektier - også for at 'flygte' fra ensomheden. På Hg blev han holdt meget udenfor, og det var heller ikke noget for ham. Pga. sygdom måtte han stoppe. Han søgte derefter ind på HF, men der er venteliste. Han talte derfor med en vejleder. Min vejleder anbefalede Produktionsskolen. Jeg er glad for at være her. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været glad for et skoleophold. Jeg står op kl. 5 for at nå Produktionsskolen, og hjemme kl. 19. Det er helt fint. Man bliver skør af at gå derhjemme. På Produktionsskolen får man arbejdserfaring på CV og lidt løn. Case 2: Har gået i specialskole frem til 7. klasse. Har gået i X-klassen og har netop fået stillet diagnosen ADHD. En pige på 16 år har i mange år haft indlæringsvanskeligheder. Hun har lige fået stillet diagnosen ADHD. Hun har været igennem mange undersøgelser og lærerne har ofte sagt til hende, at hun ikke gad følge med. Hun er meget temperamentsfuld og kunne blive meget voldsom i folkeskolen. Hun kom derfor på kostskole i et halvt år, hvilket hun ikke var særlig glad for. Derefter begyndte hun i 9. klasse, men blev bortvist efter 3 uger. Hun begyndte derefter i X- klassen i Løgumkloster, hvor hun følte sig mere tilpas. Der var 10 elever og 3 lærere og hun gik skole fra kl. 8 til 12. Hun blev færdig i X-klassen i sommeren 2010 og startede derefter på Produktionsskolen, hvor hun valgte den kreative linje. Hun har fået en kæreste fra skolen og vil gerne gå der i et år. Hun synes, der er en god dynamik på skolen. Hun vil gerne uddanne sig til frisør, men er bange for, at det er for svært. Produktionsskolen er et godt og nemt sted at være. Tidligere var jeg meget indadvendt, nu er jeg åben. Jeg er glad i dag det er befriende. X-klassen blev kedelig og lidt for uforpligtende. Det her er et nyt pust, her sker noget

17 FAKTABOKS Virksomhedspraktikken en ny vej til ungdomsuddannelse et tilbud til unge år, Aabenraa Kommune. Et pilotprojekt som Børn og Familie, UU og Jobcenter samarbejder om. Virksomhedspraktik er et tilbud til unge i 10. klasse der er ved at falde fra; unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse; samt unge, som falder fra en ungdomsuddannelse, og som har brug for at komme på sporet igen, eller finde en indgang til en læreplads. De unge modtager et honorar svarende til produktionsskolen. Case 1: Har gået hjemme uden at lave noget det seneste halve år. Er ikke i virksomhedspraktik, men får tilbuddet. En unge pige på knap 18 år har altid klaret sig godt i skolen, men har haft meget fravær allerede fra klasse. I 8. og 9. klasse blev det overvejet, om hun skulle gå om pga. fravær. Hun havde store problemer med at komme op om morgenen. I klasse blev hun anvist til en skolepsykolog, efter at hun havde kastet en flaske efter en lærer. Hun fortæller, at hun generelt var meget aggressiv, og siger: Det var nok min frustration over ikke at være som de andre. Efter 9. klasse begyndte hun i gymnasiet, men droppede hurtigt ud. Ganske enkelt fordi det var et forkert valg for hende. Hun syntes, at fagene mindede meget om dem, hun havde haft i folkeskolen. Derefter arbejdede hun på fuld tid i et halvt år og var et par måneder i USA. Hun påbegyndte HHX's Internationale linje, men efter første år fik hun af vide, at hun skulle gå om pga. fravær. Det ville hun ikke, for uddannelsen var nok alligevel ikke noget for hende. Hun har altid gerne villet være kosmetiker, men havde en opfattelse af at man skulle have en gymnasial uddannelse for at komme ind på kosmetologskolen. Det har hun nu fundet ud af, at man ikke behøver, man skal derimod finde en læreplads inden man starter på skolen, hvilket også er svært. Pigen har for nylig fået diagnosticeret ADD, en diagnose, som tog lang tid at få stillet. (ADHD uden hyperaktivitet, og tendensiel depressiv). Diagnosen forklarer, hvorfor hun altid har haft meget svært ved stå op om morgenen. Hun er en pige med mange venner, der stort set alle går på en ungdomsuddannelse. Hun har spillet meget håndbold, og har spillet på højt plan, men måtte stoppe pga. af en skade. Hun kommer fra et hjem, hvor begge forældre har ledende stillinger inden for det offentlige, og hendes to søskende går på handelsgymnasium og i 9.klasse. Forældrene er frustrerede over, at hun går der hjemme. Hun har savnet deres opbakning i forbindelse med hendes problemer i skolen, men de har altid bakket meget op om hendes håndbold. Man føler, at man har fejlet personligt. Det er hårdt, at alle har en mening om det. Hun synes, det har været svært at få kontakt til UU vejlederen, når man ikke går på en skole. Efter en måned tog hun selv kontakt til UU vejlederen, men har ikke hørt noget fra vejlederen længe. Har sendt mail, men ikke fået svar. Tilfældigvis ringer UU vejlederen under interviewet, og pigen får tilbudt et praktikforløb eller Produktionsskolen. Hun vil dog ikke på Produktionsskolen, og praktikforløbet vil hun overveje

18 Case 2: En pige på 17 år er i virksomhedspraktik på et plejehjem. Hun sagde straks ja til tilbuddet. De 616 kr. pr. uge betyder også en del, siger hun. Hun gik på efterskole i 9. klasse og tog 10.klasse på iværksætter og SoSu-linjen på 10. VEST i Tønder. Efter at have gået på HG i to måneder, opgav hun, fordi det ikke lige var noget for hende. Derefter lavede hun ikke noget i et par måneder, da hun havde svært ved at finde ud af, hvad hun ville. Virksomhedspraktikken har hjulpet hende til at blive afklaret i forhold til uddannelse: Jeg har fundet ud af, hvad jeg vil, efter jeg er startet her. Jeg vil være sygeplejerske. Jeg vil søge ind på SoSU og tage uddannelsen den vej rundt. Det har været rigtig godt at komme her på plejehjemmet. Og det har været nemt at falde til. Tiden går hurtigt. Der er hele tiden noget at lave, og jeg har det godt med at snakke med og hjælpe de ældre her på plejehjemmet. Min leder og kollegaer er rigtig gode og rare at være sammen med, og gode til at hjælpe mig i gang. Afdelingslederen/kontaktpersonen på plejehjemmet: Hun er meget ung af en 17-årig at være. Hun har svært ved selv at gøre noget. Hun skal sættes i gang. Men hun er god til at snakke med de ældre, hun er glad og omsorgsfuld. De unge skal lære en utrolig masse, og det gør de Case 3: En ung kvinde på 17 år er konverteret til muslim for et år siden og bærer nu tørklæde, hvilket har givet problemer med at finde et job det seneste år. I tøjbutikken var de meget åbne, og da hun fik praktiktilbuddet - og det var med løn - sagde hun ja tak. Hun var tilmeldt 10.klasse, men sprang fra før start, fordi hun ikke rigtig troede på, at det var noget for hende. Derefter begyndte hun produktionsskole. På trods af, at lønnen ikke er så høj, er hun meget glad for praktikken, og det giver motivation til at yde noget ekstra. Produktionsskolen var slet ikke noget for mig. Siden (ca. et år) har jeg bare gået derhjemme, og ja, egentlig haft det fint nok, men jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad jeg skal lave. Jeg var skoletræt, og samtidig var der rigtig mange forventninger til mig. Jeg trives her i praktikken og her kunne jeg godt tænke mig at få et job. Det, at komme ud i en butik, betyder meget, kan jeg mærke. Jeg lærer en masse. Jeg snakker med en masse forskellige mennesker. Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er at have det godt med kollegerne - så går det også godt i butikken. Så får man lidt selvtillid. Jeg tror allerede, jeg er blevet lidt mere moden. Kontaktperson/mentoren i tøjbutikken: Hun vil gerne lave noget, og der er altid noget at lave. Hun virker interesseret og søger spørgsmål og svar. Man kan hurtigt mærke, om praktikanterne brænder for jobbet. Og det gør hun. Case 4: I praktik i frisørsalon med mentorstøtte. Lønnen betyder, at hun ikke behøver at have et fritidsjob ved siden af

19 I 9. klasse gik hun på efterskole, hvor hun spillede meget musik, men hun fik en depression og måtte stoppe. Nu er hun ovenpå igen, men skal stadig passe på sig selv. 10. klasse tog hun i Aabenraa, og det var hun meget glad for. Hun begyndte derefter i gymnasiet og var glad for at gå der, men begyndte at tvivle på, om det var noget for hende, Siden 7. og 8. klasse har hun vidst, at hun ville være frisør, så der var ingen grund til at tage gymnasievejen. Efter det afbrudte gymnasieophold fik hun tilbudt virksomhedspraktikken: Jeg fik dette tilbud, og sprang på. Og det ville jeg have gjort uanset løn eller ej, men fedt at få lønnen. Jeg har fået ros for det, jeg laver, og det har bekræftet mig i, at jeg vil være frisør. Jeg har før haft et fritidsjob i en forretning, det var ok, men det gider jeg ikke resten af mit liv. Kontaktperson/mentoren i frisørsalonen: Hun har flair for det, hænderne er skruet godt på. Hun har gode menneskekundskaber. Men jeg kan højst sandsynlig ikke give hende en læreplads. Krisen rammer os hårdt. Der er færre kunder. Og kan jeg vrage og vælge og det kan vi så tager vi helst en i lære, som er lidt ældre. De har lettere ved at snakke med kunderne. De ved lidt mere om det virkelige liv. C. Tilbud til unge i ungdomsuddannelse FAKTABOKS IBC Aabenraa Skolen har iværksat en række tiltag med fokus på trivsel og et godt socialt miljø. Skolen har elevråd, festudvalg og eleverne har medindflydelse. Skolen blev af eleverne kåret i en trivselsundersøgelse som den bedste skole. Der er fokus på de sociale læringsformer. Man accepterer ikke mobning, der er forældreinddragelse (for børn under 18 år) og mentorordninger både kontaktlærer, mentorer og ung til ung. Alle kommer til samtale, inden de starter. Og her opdeles eleverne ud fra fire niveauer: dem der kan og vil, dem der kan men ikke vil, dem der ikke kan, men vil, og dem der ikke kan, og ikke vil (bliver ikke optaget) Skolen har sænket frafaldsprocenten på grundforløbet fra 21 % til 12 %. Case 1: En rigtig rod i skolen, gad ikke gå i skole. Han var ordblind. Har haft misbrugsproblemer og lavet kriminalitet. Fik læreplads stoppede efter to år, fordi han mistede interessen. På IBC trives han og er blevet mere moden. En ung, ordblind fyr på 19 år havde store adfærdsproblemer. Han gad ikke gå i skole, og skiftede skole, men blev smidt ud. Fra klasse havde han store misbrugsproblemer og lavede kriminalitet, og det var et generelt problem for hans vennekreds hvor alle har prøvet at tage stoffer. Han måtte gå 9. klasse om, fordi han er ordblind, og modtog også ekstra hjælp. Han vil helst beskæftige sig med noget, hvor man skal bruge hænderne og fik en læreplads som klejnsmed. Der var han i to år, men stoppede, fordi det alligevel ikke var noget for ham

20 IBC blev anbefalet af en kammerat. Han vil gerne være sælger. Han føler, at han er motiveret nu modsat tidligere og bliver hele tiden mere og mere motiveret. PÅ IBC er der ingen lektier og han kan have et fritidsjob ved siden af. Case 2: Har haft det svært både socialt og bogligt i folkeskolen. IBC et godt sted at være. En dreng på 17 år fortæller, at han blev mobbet meget i folkeskolen pga. ordblindhed og fedme. Han husker folkeskoletiden som en meget svær periode, hvor der ikke var nogen, der tog fat om hans problemer. I 7. og 8. klasse gik han på specialefterskole for ordblinde. Det var en rigtig god oplevelse, og især det første år fik han mange nye venner. Han har mange venner fra efterskolen og andre venner har han fået via spil på internettet. Efter efterskoleopholdet har han taget grunduddannelsen på landbrugsskolen og har arbejdet hos en landmand, hvor han hjalp med at malke køer. Pga. økonomiske problemer blev han fyret hos landmanden og mistede lysten til at arbejde inden for landbruget. En ide opstod om at arbejde i butik, og han fik et fritidsjob i Daglig Brugsen: Jeg har nemt ved at snakke med folk, og det er et godt kort at have på hånden, at være ansat i en butik. IBC et godt sted at være, fordi vi bliver taget alvorlig, og lære noget vi kan bruge. FAKTABOKS EUC grønlinje På EUC Tønder foretages ved skolestart en kompetencevurdering. Herudfra sammensættes Blå linje, som er det ordinære forløb og Grøn linje, som er et særligt tilrettelagt forløb. På Grøn linje lægges der vægt på personlig udvikling (møde op, komme til tiden, og opgaver), og faglighed med et praktisk afsæt. Eleven knyttes til en kontaktlærer, som laver kompetencevurdering og en endelig uddannelsesplan. I løbet af 10 til 40 uger lykkes det at udvikle hovedparten af elevernes kompetencer på Grøn linje, så de flyttes over på Blå linje. Frafaldet på EUD (grunduddannelsen på 40 uger) er siden 2005 hvor Blå- og Grøn linje blev igangsat reduceret fra 25 % til 8 % i Helt centralt i niveaudelingen er, at der på Hrøn linje er en praktisk indgang fra dag ét, og at læreren er tæt på de unge fagligt, såvel som personligt og socialt. Case 1: Var skoletræt, pjækkede og var aggressiv. Voksede op i voldelig familie og har haft et misbrug i 7 år. Har været i forskellig misbrugsbehandling og er nu ved at afslutte grundforløbet som smed. En unge kvinde på 22 år har haft en opvækst præget af farens og storebroderens meget voldelige adfærd i familien. Op gennem folkeskolen har hun haft problemer med at være rolig og lytte og hun var meget aggressiv. Hun var skoletræt og pjækkede meget. Fra klasse har hun gået i specialklasse. Kvinden startede med at tage stoffer for at slippe væk fra alle problemerne i hjemmet. Hun har forsøgt at begå selvmord. Hun havde ikke meget kontakt til hjemmet i en periode og levede sit eget liv. Alle vennerne fra den periode var stofmisbrugere, og stofferne kom altid i første række for hende