Tidlig indsats Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidlig indsats 2007. Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød"

Transkript

1 Tidlig indsats 2007 Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3-4 Definition på tidlig indsats.. s. 5 Målgruppe, formål og organisering Samlet opgørelse over kvinder i tidlig indsats 2006 Omvisitering og fødsel andet sted. Flerfoldsgraviditet. Abort. Kvindernes bopælskommuner. Kvinder fra andet amt. Kvindernes alder. Hovedproblemstillinger. Fødselsoplysninger. Børnenes tilstand. Tværfaglig kontakt og samarbejde. Foranstaltninger. s.6-10 Psykisk sygdom s Diagnoser og behandlingstilbud. Fødselsoplysninger. Børnenes tilstand. Tværfaglig kontakt og samarbejde. Foranstaltninger. Svær social belastning s Problematikker. Fødselsoplysninger. Børnenes tilstand. Tværfaglig kontakt og samarbejde. Foranstaltninger. Misbrug af alkohol, rusmidler eller afhængighedsskabende medicin s Rusmidler. Fødselsoplysninger. Børnenes tilstand. Tværfaglig kontakt og samarbejde. Underretninger. Foranstaltninger. Psykisk udviklingshæmning Konklusion og fremtidige visioner s s

3 Opgørelser over kvinder i tidlig indsats 2007 Indledning Flere ting i 2007 har kendetegnet arbejdet med tidlig indsats. For det første blev der med udgangen af 2006 bevilliget penge på budgettet til at varetage tidlig indsats i den form det har kørt de seneste år. Med 5 jordemoderkonsultationer og 2 overlæger og en koordinerende tidlig indsats jordemoder. Bevillingen medførte at der blev skabt en ramme for tidlig indsats. Derudover blev der i det eksisterende budget fundet penge til flere ressourcer på barselgangen.. Tidlig indsats mødrene kræver flere ressourcer under indlæggelse på barselgangen. De har ofte meget længere indlæggelsestid fordi de har brug for meget støtte og rådgivning derfor har det været nødvendigt med flere timer. Organisatorisk er der sket forandringer med jordemødrenes konsultationer. Fra 1.januar 2007 overgik jordemødrene i tidlig indsats til at have konsultation hver 14 dage og kun med tidlig indsats gravide. Dette har affødt at det har været sværere at skabe kontinuitet for de gravide. Denne gruppe gravide har lidt flere afbud og udeblivelser og med konsultation hver anden uge er det svært at skaffe ny tid med kort varsel og derfor har flere gravide end tidligere set forskellige jordemødre. Det eksterne tværfaglige samarbejde var i 2007 præget af regionaliseringen og kommunesammenlægningerne. Som en følge af det, blev amtslige institutioner nedlagt i sin bestående form, bla. Misbrugscenteret. Tidligere amtslige opgaver overgik til kommunerne. For mange kommuner har det betydet omorganisering af afdelinger, opgaver og arbejdsgange. For tidlig indsats har det betydet at de kendte samarbejdsrelationer og indgange til samarbejdet med kommunerne har været utydelige, det har været sværere at få fat i sagsbehandlere, hvilket bla har betydet at der har været holdt flere netværksmøder uden deltagelse af sagsbehandlere fra familieafdelingerne, hvilket selvfølgelig er uhensigtsmæssigt da det er dem der har beslutningskompetencerne i forhold til hjælp og støtte til sårbare familier Samarbejdet med Misbrugscenteret har ligeledes været præget af regionaliseringen. Misbrugscenteret er overgået til at fungere ud fra samarbejdsaftaler med kommunerne. Det har skabt omstruktureringer og Helsingør kommune har som eneste kommune, valgt at lave sit eget tilbud til misbrugere. Som en følge af regionaliseringen ophørte samarbejdet med Amtets Børnerådgivning. Den blev nedlagt med udgangen af Med nedlæggelsen ophørte den konsulent bistand/supervision jordemødrene og lægerne i tidlig indsats havde med psykologen fra Børnerådgivningen har været et år uden supervision. Fra januar 2008 er der igen skabt grundlag for supervision, der er ansat en ekstern superviser til at varetage opgaven. Evaluering af mål for 2007 Af de mål og visioner der har været opstillet for tidlig indsats i 2007 er det lykkedes at indfri ca. halvdelen. 3

4 Et mål har været at opspore alle de gravide der har brug for den ekstra svangeromsorg som tidlig indsats er. I 2007 var 136 kvinder tilknyttet tidlig indsats. Det er tæt på det forventede antal på 140 gravide som der er økonomisk ramme til. En konklusion må være at henvisnings- og Opsporingsmåderne virker. Der er lavet vejledninger til Sund viden hvilket tydeliggør for alle ansatte hvornår, hvordan og hvorfor man skal henvise gravide til tidlig indsats. 90 % af kvinderne havde kontakt med sundhedsplejen allerede i graviditeten. Det er rigtig fint men levner stadig mulighed for forbedringer. Målet er 100 % hvilket nok er lidt urealistisk da det er et tilbud der kræver den gravides lyst og accept. Erfaringen viser at der altid er nogle fleregangsfødende som ikke ønsker kontakt med sundhedsplejen i graviditeten. Begrundelserne er at de ikke synes de har behov, de føler sig trygge ved graviditeten og de praktiske forberedelser den medfører. Det har også været et mål at få genskabt muligheden for supervision til jordemødrene i tidlig indsats. Supervision er nødvendigt for at kunne varetage svangeromsorgen optimalt for denne gruppe gravide, fordi de gravide ofte har mange og meget komplekse problemstillinger. Jordemødrene i tidlig indsats har fra januar 2008, udover supervision og sparring med hinanden i gruppen, fået mulighed for supervision med en ekstern superviser. Der er afsat i alt 12 timer fordelt på 4 gange på året. I arbejdet med gravide med misbrugsproblematikker har det været et mål at kvinderne var alkoholeller stoffri 2 måneder før forventet fødsel. 6 af de 8 kvinder med misbrugsproblematikker der var tilknyttet tidlig indsats i 2007, var ædru eller stoffri 2 måneder før forventet termin. De resterende 2 kvinder nåede ikke at blive stoffri før fødsel, men begge var i et nedtrapningsforløb og var langt nede i metadondosis ved fødsel. Opgørelsen Tidlig indsats har eksisteret siden 1998 og der er hvert år lavet opgørelser over antallet af kvinder i tidlig indsats. Opgørelsen er struktureret på følgende måde: Først er der en definition på tidlig indsats, så en summarisk opgørelse over samtlige kvinder og børn i tidlig indsats 2007, derefter er opgørelsen udspecificeret for de 4 hovedproblemgrupper. Dette er gjort for at få overblik over om der er synlige forskelle mellem grupperne på de parametre vi kigger på. Der er en gennemgående struktur i hele opgørelsen inddelt i 4 hovedemner. En samlet beskrivelse af den hovedgruppe der omtales. Fødselsdata og børnenes tilstand. Kontakt og samarbejde med kommunen og sundhedsplejersken Foranstaltninger 4

5 Definition Tidlig indsats er et tilbud til sårbare gravide/familier. Ved hjælp af ekstra tid og omsorg i graviditeten skabes sammenhæng og koordinering på tværs af faggrænser og organisatorisk opbygning for at skabe så gode start- og udviklingsbetingelser for barn og forældre som muligt. Formålet med tidlig indsats At styrke den gravide/parrets evne til, ud fra egne ressourcer og potentiale at imødekomme barnets behov. At børnene fødes mature, normalvægtige, sunde og raske. At den gravide/parret allerede i graviditeten får hjælp til erkendelse af egne kompetencer og behov for eventuel hjælp og støtte når barnet fødes. At den gravide/parret motiveres til at give samtykke til at der etableres tværfagligt samarbejde og at dette iværksættes så tidlig som muligt. Målgruppen for tidlig indsats Gravide, fødende og barslende hvor tidlig indsat skønnes nødvendig. Skønnet foretages primært på basis af egen læges vurdering af ressourcer og risici på svangerjournalen og sekundært via relevante samarbejdspartneres vurdering, f.eks. misbrugskonsulenter, familiesagsbehandler, psykiater mm. Vurderingerne uddybes ved en visiterende samtale hos obstetriker i tidlig indsats. Årsager til henvisning til tidlig indsats er: Psykisk lidelse Psykisk udviklingshæmning Alkohol og/eller rusmiddel misbrug samt forbrug af afhængigheds skabende medicin Svær social belastning Vi skønner at antallet af gravide der vil have behov for tidlig indsats er ca. 5 % af samtlige fødende på Nordsjællands hospital i Hillerød, svarende til ca. 180 gravide om året. Dette er baseret på undersøgelser der lå til grund for opstarten af tidlig indsats i Den ramme for tidlig indsats der er lagt ud fra den bevilling der kom i januar 2007, er baseret på et skøn over forventet antal gravide ud fra erfaringer fra de foregående år. Rammen giver plads til at 140 gravide kan tilbydes tidlig indsats, men med aftale om at der årligt laves opgørelser for at dokumentere hvad det faktiske behov er. Organisering: Struktur/ personale: 5 jordemødre 2 obstetriske overlæger 4 sygeplejersker på svangergangen 4 sygeplejersker på barselgangen 1 koordinerende jordemoder 5

6 Samlet opgørelse over kvinder i tidlig indsats 2007 Opgørelse over tidlig indsats 2007 I 2007 blev 136 kvinder fulgt i tidlig indsats under graviditeten. 125 af kvinderne fødte på Hillerød hospital, de fik tilsammen 128 børn. Omvisitering og fødsel andet sted. 10 kvinder blev omvisiteret i graviditeten eller fødte på andet sygehus. 2 overgik fra tidlig indsats til almindelige regi på Hillerød sygehus. 7 skiftede bopælsadresse. 1 blev omvisiteret til videre kontrol og fødsel på Rigshospitalet pga. misdannelser hos barnet fundet ved gennemscanning i graviditets uge 21. Abort 1 kvinde aborterede. Hun fik samrådsabort i grav uge 21 på social indikation. Flerfoldsgraviditet 3 kvinder fødte tvillinger, hvilket forklarer hvorfor der blev født flere børn end der var fødsler. Bortadoption 2 af de 125 kvinder bortadopterede deres børn fra fødslen Kommunerne Optageområdet for fødende til Hillerød hospital er 11 kommuner. De 11 kommuner er bredt repræsenteret blandt kvinderne i tidlig indsats. Nedenstående tabel angiver kvindernes bopælskommuner. Allerød 6 Egedal 3 Frederikssund 12 Fredensborg 18 Furesø 6 Gribskov 9 Halsnæs 13 Helsingør 33 Hillerød 24 Hørsholm 2 Rudersdal 7 Kvinder fra anden Region i 2007 Hvert år er der få kvinder fra andre Regioner der bliver fulgt i tidlig indsats og føder på Hillerød hospital. Årsagen kan være det frie sygehusvalg, men oftest skyldes det at kvinderne bor på krisecenter eller asylcenter, er i misbrugsafvænning eller sidder i fængsel. I 2007 var der 2 kvinder fra andre regioner der blev fulgt i tidlig indsats under graviditeten. Begge kvinder blev tilbagevisiteret til egen Region inden fødsel. 6

7 Kvindernes alder på tidspunktet for forventet fødsel. Nedenstående tabel angiver kvindernes alder for alle kvinder fulgt i tidlig indsats i år 20-24år 25-29år 30-34år 35-39år Fra 40 år I Alt Hovedproblemstillinger Henvisningsårsagerne til tidlig indsats er kategoriseret i 4 hovedgrupper: Da en del af kvinderne ofte har flere problematikker er de kategoriseret i nedenstående tabel ud fra den primære henvisningsårsag. Tabellen rummer tal fra alle årene med tidlig indsats, dette for at vise udviklingen gennem årene. Årstal Psykisk sygdom Socialt belastet Alkohol eller stofmisbrug Psykisk udviklingshæmmede I alt Et af formålene med tidlig indsats er, at kvinderne føder til terminen, har ukomplicerede normale fødsler og får raske normalvægtige børn. Livsstil, indtagelse af medicin eller rusmidler og tidligere fødsler kan påvirke disse faktorer. Ca. 60 % af kvinderne i tidlig indsats i 2007 var førstegangsfødende. Nedenstående tabel angiver fordelingen af paritet i de forskellige hovedproblemgrupper. Paritet Paritet Psykisk sygdom Socialt belastet Alkohol eller Stofmisbrug Psykisk udviklingshæmning Para Para Para Para > para 4 0 I alt 7

8 Fødselsmåde. Tal fra de foregående år har vist at kvinderne i tidlig indsats generelt føder ukompliceret og en smule bedre end landsgennemsnittet, dog med en tendens til flere komplicerede fødsler hos kvinder med psykisk lidelse. Landsgennemsnittet ligger ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Svangeromsorg på ca. 70 % for alle fødende. Imidlertid fødte kun 67 % af kvinderne i tidlig indsats i 2007 ukompliceret vaginalt. Det er færre ukomplicerede fødsler i gruppen end i Det er svært at afgøre hvad der er årsagen til dette, men mulige årsager kan være: at der er flere førstegangsfødende i gruppen i Der er 50 % flere kvinder der har fået planlagt kejsersnit, en del af dem uden obstetrisk begrundelse men som ønske for den gravide.. I alt fik 25,4 % af kvinderne kejsersnit mod 19% i Gruppen af kvinder med psykisk lidelse som henvisningsårsag er markant større end i Der er flere kvinder der har født præmaturt. Organiseringen har gjort det sværere at skabe kontinuitet for kvinderne i graviditeten. De har ofte meget komplicerede historier og det er uhensigtsmæssigt og ubehageligt for dem at skulle fortælle historien igen og igen og det forsinker muligheden for at skabe hjælp og støtte når der er skiftende jordemødre involveret, også selvom alle er jordemødre fra tidlig indsats team. Alle fødsler på Hillerød sygehus kodes i journalen med en diagnosekoder når de er afsluttet. Koden beskriver fødslens forløb. Nedenstående tal beskriver fødslernes forløb med udgangspunkt i diagnosekoderne. 84 (67,2 %) kvinder ud af de 125 der blev fulgt i tidlig indsats i 2007 og fødte på Hillerød sygehus, fødte ukompliceret vaginalt. 9 (7,2 %) kvinder fødte vaginalt med vacum extractor. 11 (8,8 %) kvinder fik planlagt kejsersnit. 21 (16,8%) kvinder fik akut kejsersnit. Fødselstidspunkt Af de 125 kvinder fra tidlig indsats, der fødte på Hillerød sygehus i 2007 fødte: 109 (87,2 %) til terminen, dvs. mellem 37+0 og 42+0 gestationsuge. 3 (2,4 %) fødte >42+0 uge. 13 (10,4 %) fødte præmaturt, <37+0 graviditets uge. Børnenes tilstand ved fødslen Ved alle fødsler vurderes børnenes tilstand ud fra et scoringssystem der kaldes apgar. Normal apgar score er > eller lig med 7 efter 1 min og 10 efter 5 minutter. Man vurderer børnenes hjerteaktion, respiration, muskeltonus, reflekser og farve. 118 børn (92,1 %) havde normal apgar score ved fødslen. 6 børn(4,6 %) havde først max apgar score 6-10 minutter efter fødslen. 3(børn(2,3 %) havde først max score efter min. For 2 børns vedkommende fremgår det ikke hvornår de havde max score. Begge børn blev overflyttet til børneafdelingen og døde senere af deres medfødte indre misdannelser. Det ene barn døde 3 timer gammelt og det andet 14 dage gammelt. 8

9 23 børn (18,4 %) blev overflyttet til behandling på børneafdelingen i forbindelse med fødslen. Årsager til overflytning til børneafdelingen 13 børn blev overflyttet pga. præmaturitet. 2 børn blev overflyttet pga. bortadoption. 1 barn fordi mor havde sukkersyge. 1 barn pga. påvirket respiration. 1 barn pga. IUGR. 3 børn pga. mors stofmisbrug. 2 af børnene til abstinensbehandling og 1 barn til observation for abstinenser. 2 Børn blev overflyttet fordi de uforklarligt dårlige. De havde begge misdannelser. Det ene barn døde 3 timer gl. Det andet døde 14 dage gammel. Børnenes vægt i forhold til deres gestationsalder. 119 (92,9 %) børn var normalvægtige ved fødslen. 2 (1,5 %) børn var overvægtige. Det ene barn blev født i uge 38+3 og vejede 4800gram, det andet barn blev født i uge 40+6 og vejede 4600gram. 7 (5,4 %) børn var undervægtige ved fødslen. Kontakt og samarbejde med kommunen og sundhedsplejersken. Når de gravide i tidlig indsats vurderes at have behov for ekstra hjælp og støtte, etableres der kontakt til kommunen og andre relevante samarbejdspartnere og der afholdes tværfaglige netværksmøder. Vurderingen foretages primært af jordemoder og læge i tidlig indsats i samarbejde med den gravide. I 2007 havde: 55 (44 %) af de 125 kvinder der fødte på Hillerød havde kontakt med familieafdelingen i kommunen. 113 (90,4 %) havde kontakt med sundhedsplejersken allerede i graviditeten. 4 (3,2 %) kvinder ønskede ikke kontakt med sundhedsplejen før efter fødslen. 3 kvinder fik ikke besøg, 1 fordi barnet skulle i familiepleje direkte fra fødslen, 2 fordi børnene blev bortadopteret. For de resterende 5 kvinder der blev fulgt i tidlig indsats og fødte på Hillerød sygehus fremgår det ikke af journalen om de havde kontakt med sundhedsplejen. Netværksmøder Netværksmøder er tværfaglige møder med deltagelse af den gravide/familien og den del af det professionelle netværk som familien har givet samtykke til må deltage. F.eks sagsbehandler fra familieafdelingen, jordemoder, misbrugskonsulent, sundhedsplejerske, praktiserende læge, psykiater og sygeplejerske fra barselgangen. Formålet med mødet er, at få lagt en plan for det videre forløb, graviditet, fødsel og tiden efter. Møderne holdes oftest i Gynækologisk-obstetrisk enhed på initiativ af tidlig indsats team. 9

10 I 2007 blev der afholdt 27 netværksmøder på kvinder i tidlig indsats. Personale fra tidlig indsats deltog i 24 af møderne. 19 af møderne blev holdt i gynækologisk-obstetrisk enhed. 2 i familieafdelingen i den gravides kommune 4 i kommunalt regi uden deltagelse af personale fra tidlig indsats. Årsagen til dette var at tidlig indsats personale ikke var inviteret med. 2 møder i Misbrugscenteret i Frederikssund Foranstaltninger: Tilbud om hjælp og støtte efter fødslen er mange og meget forskellige fra kommune til kommune. 51 (40,8 %) af de 125 kvinder fra tidlig indsats, der fødte på Hillerød i 2007 fik tilbud om hjælpeog støtte foranstaltninger efter fødslen. 2 familier fik ophold på familieinstitution. 2 børn blev anbragt i familiepleje straks efter fødslen. 1 barn anbringes på spædbørnshjem efter udskrivelsen fra børneafdelingen. 8 familier fik tildelt hjemmehos/familierådgiver ordning flere gange ugentlig. 12 familier blev tilknyttet Fødsels-spædbarnssamarbejdet. Er kommunalt dagtilbud i Hillerød kommune. 18 kvinder fik tilbud om udvidet sundhedspleje. 8 kvinder kom i ung mor gruppe. De resterende 74 kvinder fik almindeligt kommunalt tilbud om sundhedspleje. For et antal familie blev der lavet forløbsbeskrivelser til kommunen af opholdet på barselgangen. Underretning Antallet af underretninger er ikke gjort op i Det skyldes det faktum at der for alle de kvinder der har haft eller har fået kontakt med familieafdelingen i graviditeten har været dialog enten skriftligt eller mundtlig om de problematikker og bekymringer der har været. Psykisk sygdom Psykisk sygdom I 2007 var 68 kvinder ud af de 136 henvist til tidlig indsats pga. psykisk lidelse. Den primære diagnose for flertallet af kvinderne var angst eller depressionstendens eller begge dele. 78 % af de 68 kvinder var henvist med denne diagnose. Nogle af kvinderne er syge når de henvises, andre har en anamnese med psykisk sygdom og enkelte debuterer eller opdages under graviditeten. Af de 68 kvinder med psykisk lidelse som hovedproblem var diagnoserne følgende: 10

11 Diagnose Depression Angst Psykose Spiseforstyrrelse Borderline- Personlighedsforstyrrelse Selvmordstanker Antal Skizofreni Diagnosebetegnelserne er dem som den henvisende part har oplyst ved henvisningen til tidlig indsats. En del af kvinderne er i behandling under graviditeten. Enkelte af dem i forskellige behandlingstilbud samtidig. 32 (47 %) af de 68 kvinder med psykisk lidelse som hovedproblem var i en eller anden form for behandling. Nogle af kvinderne var i flere behandlingstilbud på en gang. Nedenstående tabel angiver hvilke typer behandlingstilbud kvinderne deltog i. Der er ikke taget højde for hvor mange kvinder der deltog i flere tilbud eller havde flere kontakter samtidig. 2 kvinder var indlagt kortvarigt på psykiatrisk afdeling under graviditeten. Behandling/kontakt med behandler Psykiatrisk sygehus Psykiater Medicinsk behandling Psykolog Antal Distrikts psykiatrien Fødselsmåde 66 af de 68 kvinder med psykisk lidelse som hovedproblem fødte på Hillerød sygehus. De fik tilsammen 69 børn fordi 3 fødte tvillinger. 42 (63,6 %) af dem fødte ukompliceret vaginalt. 3 (4,5 %) af de kvinder der fødte vaginalt fødte ved cup forløsning. 11 (16,6 %) fik akut sectio. 10 (15,1 %) fik elektivt sectio. 6 af disse kvinder på indikationen Maternel request. Fødselstidspunkt. At føde til terminen, vil sige at føde mellem graviditetsuge 37+0 og (86,3 %) af de 66 kvinder fødte til terminen. 1 gik over tiden. 8 (12,2 %) fødte præmaturt. Mellem graviditets uge Tre af disse fødsler var gemelli fødsler Børnenes tilstand ved fødslen De 66 kvinder med psykisk lidelse som hovedproblem fik tilsammen 69 børn, da 3 kvinder fik tvillinger. 61 (88,4 %)af børnene havde normal apgar score ved fødslen. Normalværdierne for apgar score er tidligere nævnt. 6 børn havde først max score efter 10 minutter. 1 barn havde først max score efter 15 minutter og 1 barn havde efter 35 minutter. 11

12 Børnenes vægt ved fødslen: Normalvægten for et barn født til terminen er mellem 2800gr og 4500 gr. Da 8 af børnene var præmature er nedenstående værdier udtryk for vægt i forhold til børnenes gestationsalder. Af de 69 børn var: 65 (94,2 %)børn var normalvægtige ved fødslen. 3 (4,3 %) børn var undervægtige ved fødslen. 1 barn var overvægtigt. Overflytning til børneafdelingen 11 børn blev overflyttet til børneafdelingen. 10 af børnene var præmature. 1 barn var væksthæmmet. Kontakt og samarbejde med kommunen og sundhedsplejersken. Af de 66 kvinder der fødte på Hillerød med psykisk lidelse som hovedproblem havde 14 (21,2 %) kvinder kontakt med familieafdelingen i kommunen. 57(86,3 %) havde kontakt med sundhedsplejersken under graviditeten. 5 ønskede ikke kontakt med sundhedsplejersken under graviditeten. Netværksmøder: Der blev holdt 7 netværksmøder i graviditeten på kvinder med psykisk sygdom som hovedproblem. 4 i gynækologisk-obstetrisk enhed. 1 på psykiatrisk hospital i Frederikssund. 2 på børneafdelingen efter fødslen, begge kvinder fødte præmaturt. Der var planlagt endnu 2 møder, men da det ikke var muligt af få sagsbehandler fra familieafdelingen i kommune til at deltage, blev møderne aflyst og først holdt på barselgangen som udskrivningskonferencer. Foranstaltninger: 20 af kvinderne med psykiske lidelse fik tilbudt hjælpe- eller støtteforanstaltninger. 9 fik tilbud om udvidet sundhedspleje 5 kom i ung mor gruppe 4 blev tilknyttet Fødsels-spædbarnssamarbejdet. 1 fik tildelt hjemmehos flere dage ugentlig 1 blev tilknyttet familiehus i kommunen 12

13 Konklusion Ved gennemgang af journalerne fremgår det tydeligt, at kvinderne med psykisk lidelse har en større forekomst af komplicerede fødsler end kvinderne i de andre grupper. 30 % af kvinderne fødte ved kejsersnit. Det er tidligere konkluderet at for at gennemgå en fødsel kræves der psykisk overskud. Flertallet af kvinderne er henvist til tidlig indsats pga. angst og depressionstendens og de har ofte et stort behov for kontrol. De trives bedst med faste rammer og forudsigelighed. Dele af en fødsel er objektivt forudsigelig men opleves ikke altid subjektivt sådan og følelse af tab af kontrol er ofte en del af det at føde. 86 % havde kontakt med sundhedsplejersken i graviditeten. Det er tilfredsstillende når man tænker på at ca. halvdelen af kvinderne er fleregangsfødende. Kvinderne med psykisk lidelse som hovedproblem var på trods af at det var den største gruppe i 2007, den gruppe hvor færrest havde kontakt med familieafdelingen. Flertallet af kvinderne har en fast samlever der er velfungerende. Det gør at familierne kan klare sig uden hjælpe og støtteforanstaltninger i kvindens sårbare perioder fordi samleveren er i stand til opveje de ting kvinden ikke kan. I de senere år er der samfundsmæssigt kommet en større accept af disse lidelser og en del af kvinderne formår ved hjælp af behandling at have en normal hverdag og være i stand til at passe et arbejde. Svær social belastning Svær social belastning Den næst hyppigste årsag til henvisning til tidlig indsats i 2007 var svær social belastning. 54 kvinder ud af de 135 blev henvist pga. svær social belastning. Problematikkerne er mange og kvinderne har ofte flere problematikker på en gang. Kendetegnende er det, at problematikkerne overskygger glæden og forventningen ved graviditeten og påvirker kvindernes evne til relationsdannelse til det kommende barn. Dette giver sig udtryk i manglende fornemmelse af barnets bevægemønster, manglende forestillinger om barnet og det fremtidige liv med barnet. Et af formålene med tidlig indsats er at være medvirkende til at kvinderne får løst, om ikke alle, så dele af deres problematikker under graviditeten, så de får ro til at knytte sig til barnet og at der etableres støtte og hjælpeforanstaltninger for kvinder hvor der vurderes at være behov for det. Dette for at sikre at barnet får den bedst mulige start i livet sammen med sine forældre. Nedenstående problematikker er eksempler på henvisningsårsager i Belastet opvækst Anbringelse udenfor hjemmet som barn/ung Integrationsproblemer Problemer med eller støtteforanstaltninger til ældre børn Seksuelt misbrugt som barn/ung Boligproblemer Økonomiske problemer Samlivsproblemer 13

14 Vold fra samlever Misbrugende barnefader/samlever Fængslet samlever/barnefader Fængslet gravid Ophold på krisecenter Fysisk sygdom Manglende netværk Teenager De unge gravide indgår i gruppen af socialt belastede. Deres alder er ikke den afgørende faktor i forhold til om de visiteres til tidlig indsats. Alderen betyder at de henvises til visiterende samtale mhp. Tidlig indsats. Under samtalen laves der en samlet vurdering af deres modenhed, sociale baggrund og netværk før den endelige beslutning om henvisning til tidlig indsats tages. Fødselsmåde 46 af de 54 kvinder med social belastning som hovedproblem fødte på Hillerød sygehus. De fik tilsammen 46 børn. Af de resterende 8 kvinder, flyttede 7 eller udgik af tidlig indsats af anden årsag under graviditeten og 1 kvinde fik samrådsabort 34 (73,9 %) af kvinderne fødte normalt vaginalt. 4 (8,6 %) kvinde blev forløst ved cup forløsning. 7 (15,2 %) fik akut kejsersnit 1 fik planlagt kejsersnit Fødselstidspunkt At barnet bliver født til terminen betyder at fødslen foregår mellem 37 fulde graviditets uger og 42 fulde uger. 41 (89,1 %) af de 46 børn blev født til terminen 2 blev født præmaturt. En i grav uge 31+2 og 1 i børn blev født i grav uge 42+1 Børnenes tilstand ved fødslen Af de 46 børn der blev født af mødre med social belastning som hovedproblem havde 44 (95,6 %) af børnene normal apgar score ved fødslen. For 2 børns vedkommende fremgår det ikke af fødejournalerne hvornår børnene havde max score. Begge børn blev overflyttet til børneafdelingen. I alt blev 6 børn overflyttet til børneafdelingen i forbindelse med fødslen. 2 børn pga. præmaturitet. 2 børn pga. misdannelser, der for begges vedkommende førte til at de døde, det ene barn 3 timer gammel og det andet 14 dage gammelt. 1 barn fordi det skulle bortadopteres og 1 barn pga. asfyxia. Børnenes vægt ved fødslen Af de 46 børn var: 43 (93,4 %) normalvægtige ved fødslen. 14

15 2 (4,3 %) var undervægtige. 1 var overvægtige. Kontakt og samarbejde med kommunen og sundhedsplejersken. 28 (60,8 %) kvinder havde kontakt med familieafdelingen under graviditeten. I 2 sager afvises tidlig indsats teams henvendelse til familieafdelingen i kommunen med begrundelse i at de ventede børn ikke umiddelbart synes truet af mødrenes problematikker. På den ene kvinde blev der holdt netværksmøde i graviditeten, men der mødte ingen repræsentanter op fra familieafdelingen. I den anden sag blev der etableret kontakt med familieafdelingen efter fødslen og der blev arrangeret møde med parret og kommunen 2 dage efter udskrivelse fra barselgangen. 43 (93,4 %) kvinder havde kontakt med sundhedsplejen allerede i graviditeten. 1 kvinde bortadopterede sit barn fra fødslen, henvendte sig først da hun var i fødsel og havde derfor ikke kontakt med sundhedsplejen i graviditeten. For 2 kvinder fremgår det ikke af journalen hvorfor de ikke havde kontakt med sundhedsplejen under graviditeten. Netværksmøder: Der blev holdt 11 netværksmøder på kvinder med social belastning som hovedproblem. 7 i gynækologisk-obstetrisk enhed. 4 i kommunalt regi uden deltagelse af personale fra tidlig indsats. Tidlig indsats personalet var ikke inviteret. Foranstaltninger 23 af de 46 kvinder med social belastning som hovedproblem der fødte på Hillerød sygehus fik tilbud om hjælpe- eller støtte foranstaltninger efter fødslen. Nogle af tilbudene startede allerede op i graviditeten og flere af kvinderne fik en kombination af flere forskellige tilbud, derfor er nedenstående tal ikke sammenligneligt med antallet af kvinder der modtog tilbud.. Foranstaltningerne er mange og meget forskellige fra kommune til kommune. Følgende støtteforanstaltninger blev sat i værk: 7 fik kontakt til Fødsels-spædbarns samarbejdet, et kommunalt tilbud i Hillerød kommune. 3 kom i ung mor gruppe. 5 kvinder fik tildelt hjemmehos ordning. 1 af kvinderne blev tilbudt ophold på familieinstitution men afviste det og fik i stedet hjemmehos ordning og der blev iværksat forældreevne- undersøgelse. 7 fik tilbud om udvidet sundhedspleje 1 barnefader blev frikøbt fra arbejde for at passe familien, da kvinden havde langvarigt sygdoms forløb i forbindelse med fødslen. 2 kvinder blev tilknyttet ambulant tilbud i familiehus i kommunen. 1 ung kvinde startede i 1årigt kursusforløb i Mødrehjælpen. 1 barn blev bortadopteret. For et antal kvinder blev der lavet forløbsbeskrivelser af opholdet på barselgangen. Sådanne beskrivelser sendes til familieafdelingen i kommunen ved udskrivelse fra hospitalet. 15

16 Alle de kvinder der ikke fik tilbudt hjælpe-støtteforanstaltninger fik almindeligt kommunalt sundhedsplejetilbud. Konklusion Kvinderne med social belastning som hovedproblem er en meget stor og kompleks gruppe, men samtidig den gruppe der profiterer mest af tidlig indsats i graviditeten. Igen i 2007 var resultaterne for denne gruppe bedst. Ca. 95 % af kvinderne fødte i 2007 til terminen, det er inklusiv de 3 kvinder der fødte i grav uge 42+1, det er det højeste tal for de 4 grupper. Kun 2 kvinder fødte præmaturt på trods af undersøgelser viser at denne gruppe kvinder rent statistisk er i højrisiko for at føde præmaturt og for at få børn der er mindre vægtmæssigt end forventet. 96 % af alle børnene havde normal apgar score ved fødslen. Meget færre kvinder i denne gruppe havde kontakt med familieafdelingen i 2007 end året før, alligevel fik nogenlunde ligeså mange som i 2006 tilbud om hjælp- og støtteforanstaltninger efter fødslen. Hjælpe- og støtteforanstaltninger ydes til kvinder/familier hvor man er bekymret for evnen til at varetage pasningen af barnet. Kvinderne med svær social belastning har mange problematikker og lykkes det at løse bare nogle af dem i graviditeten påvirker det deres levevilkår i positiv retning og giver plads til overskud og forventning til det ventede barn. Årsagen til at færre kvinder havde kontakt med familieafdelingen i kommunen end året før skyldes måske regions- og kommunesammenlægningen. Det har været sværere at få fat i sagsbehandlere i kommunerne og få skabt et tværfagligt samarbejde. Det kan også skyldes omorganiseringen af jordemoderkonsultationerne, den nedsatte kontinuitet som det har medført for nogle kvinder. Samtidig har jordemødrene i tidlig indsats haft en bekymring i forhold til ikke længere at have blandede konsultationer med både almindelig gravide og tidlig indsats gravide, bekymringen har været i forhold til om deres normalitetsbegreb rykker sig ved kun at varetage omsorgen for kvinder med svære problematikker. Kvinder med misbrug af alkohol, rusmidler eller afhængigheds skabende medicin. Kvinder med misbrug I 2007 blev 9 kvinder visiteret til tidlig indsats pga. aktivt eller tidligere misbrug af alkohol eller andre rusmidler. 3 kvinder var i aktivt hashmisbrug. 1 stoppede ved konstatering af graviditeten og de resterende 2 blev stoffri i graviditeten. 2 kvinder var i nedtrapning med metadon og nitrazepam. 1 kvinde var anbragt på ALFA en institution til nedtrapning af misbrugere hvor hun blev trappet ud af metadon. 3 kvinder var stoffri ved konstatering af graviditeten. 16

17 Kontakt med Misbrugscenteret. 4 kvinder med alkohol eller andre rusmiddel problemer som hovedproblem havde kontakt med Misbrugscenteret i større eller mindre grad under graviditeten. Det var: 1 kvinde med aktivt hashmisbrug. 2 kvinder i metadon og nitrazepam behandling. 1 kvinde anbragt på behandlingsinstitution. Kvinden forlod institutionen 2 dage efter hun var stoffri og udeblev fra de kommende undersøgelser på hospitalet. I forbindelse med udeblivelserne blev der lavet underretning til kvindens hjemkommune. Kvinden havde i forvejen et barn anbragt i familiepleje og var ved fødsel tilbage i egen kommune. Fødselsmåde 8 af kvinderne med misbrugsproblematikker fødte på Hillerød sygehus. De fik tilsammen 8 børn. 4 (50 %) af kvinderne fødte normalt vaginalt. 2 fik akut sectio. 2 fødte med vacum extractor. Fødselstidspunkt 6 (75 %) af kvinderne fødte til terminen, dvs. mellem fulde 37. og 42 graviditets uge 2 fødte præmaturt i henholdsvis 35 og 36 graviditetsuge. Børnene tilstand ved fødslen I forbindelse med fødslen vurderes børnenes tilstand ud fra et scoringssystem kaldet apgar. Alle 8 børn havde normal apgar score ved fødslen. Børnenes vægt ved fødslen Alle børnene, født af kvinder med rusmiddel problematik som hovedproblem, var normalvægtige svarende til deres gestationsalder. Børneafdeling 4 Børn blev overflyttet til behandling på børneafdelingen efter fødslen. 2 til abstinensbehandling pga. mors metadon forbrug. 1 pga. præmaturitet. 1 til observation for eventuelle abstinenser, pga. mors nyligt afsluttede hashmisbrug. Kontakt og samarbejde med kommunen og sundhedsplejersken 7 af de 9 kvinder med misbrugsproblematikker havde kontakt med familieafdelingen under graviditeten. 7 kvinder fik kontakt med sundhedsplejen under graviditeten. 1 kvinde blev omvisiteret til andet fødested i grav og derfor vides intet om kontakt sundhedsplejen. 17

18 1 kvinde fødte præmaturt og opholdte sig før fødsel hos kæreste i anden region og nåede derfor ikke at få kontakt med sundhedsplejen inden fødslen. Netværksmøder Der blev afholdt 4 netværksmøder på i alt 3 kvinder med alkohol eller andet rusmiddel misbrug. 2 møder i gynækologisk-obstetrisk enhed og 2 møder i misbrugscenteret i en enkelt sag. Underretninger Der blev lavet 4 underretninger på 4 forskellige kvinder. 1 på en aktiv hashmisbruger i graviditeten. 3 på kvinder i nedtrapning med metadon, fordi den aftalte nedtrapningsplan ikke blev overholdt. 1 på en alkoholiker i forbindelse med fødslen. 3 af de 4 kvinder havde kontakt med familieafdelingen i kommunen allerede før underretningen blev lavet og deres misbrug var på forhånd kendt af kommunen. Foranstaltninger 4 af de 8 kvinder med tidligere eller aktivt misbrug under graviditeten, der fødte på Hillerød sygehus, fik tilbud om hjælpe- og støtteforanstaltninger efter fødslen. 1 barn blev anbragt på spædbørnshjem efter endt abstinensbehandling, da samarbejdet med forældrene ophørte fordi de ikke magtede at blive stoffrie så de kunne komme på familieinstitution med barnet. 1 kvinde og hendes samlever blev anbragt med barnet på en familieinstitution i Jylland for tidligere misbrugere. 2 kvinder/familier fik tildelt hjemmehosordning flere gange ugentligt, samt hyppig sundhedspleje. Konklusion: Kvinderne med misbrugsproblematikker er pga. deres livsstil i højrisiko for komplikationer i graviditeten og under fødslen. Gruppen er lille og det er derfor statistisk svært at konkludere noget ud af tallene. Flertallet af kvinderne fødte til terminen. Alle børn født af mødre med misbrugsproblematikker havde normal apgar score, men halvdelen af børnene blev overflyttet til børneafdelingen. 2 af børnene til abstinensbehandling pga. mødrenes metadonbehandling. Det er selvfølgelig trist at der overhovedet er født børn med abstinenser, det positive er at der har været styr på mødrenes forbrug under graviditeten, de er fulgt tæt og flertallet af kvinderne var stoffri som planlagt 2 måneder før forventet fødsel. De sidste 2 kvinder var i nedtrapningsbehandling og klarede ikke at blive trappet helt ud af metadonen inden fødslen. De var langt nede i metadondosis 2 måneder før forventet fødsel, men blev abstinente og af hensyn til børnene valgte man fra behandlers side at bevare kvinderne på vedligeholdelsesdosis indtil fødsel. Halvdelen af kvinderne havde kontakt med misbrugscenteret, det svarer til det antal kvinder der var aktivt misbrugende ved graviditetens start. Der er stor opmærksom omkring denne gruppe gravide og flertallet af kvinderne havde kontakt med familieafdelingen under graviditeten. 50 % af kvinderne fik tilbudt hjælpe- og 18

19 støtteforanstaltninger. Det kan synes af lidt, men der er jo forskel på graden af misbrug og for flertallets vedkommende blev der via kommunens involvering i graviditeten øget opmærksomhed på familierne også efter fødslen, bla. Via sundhedsplejen. Det bør også bemærkes at 3 kvinde var alkohol og stoffri før graviditetens indtræden og havde været det i en længere periode. Psykisk udviklingshæmmede kvinder Psykisk udviklingshæmmede kvinder Der var 5 psykisk udviklingshæmmede kvinder i tidlig indsats i Alle 5 kvinder var vurderet som retarderede. Alle kvinderne have børn i forvejen. Ingen af de 5 kvinder boede sammen med deres ældste børn. De 4 kvinders børn var anbragt i familiepleje. 1 kvinde havde dog sit ældste barn hos sig 4 dage på 14 dage. 1 kvinde havde bortadopteret sit første barn og valgte også at bortadoptere denne gang. Fødsel og barnets tilstand Alle 5 kvinder fødte til terminen. For 2 kvinder blev fødslen sat i gang pga. diabetes. 1 kvinde fik akut kejsersnit, pga. mekanisk misforhold. 2 kvinder fødte spontant vaginalt. Børnenes tilstand ved fødsel Alle 5 børn havde normal apgar score ved fødslen. 4 var normalvægtige i forhold til gestationsalderen. 1 barn var for lille, hvilket måske kan forklares med at mors diabetes ikke var velreguleret. 2 børn blev overflyttet til børneafdelingen. 1 barn til behandling pga. mors inzulinkrævende diabetes. 1 barn til bortadoption. Netværksmøde Der blev holdt 5 netværksmøder i graviditeten. 2 i gynækologisk obstetrisk afdelingen. 3 i 2 kommuner. 2 af møderne var på den samme kvinde. Kontakt med familieafdelingen og sundhedsplejen 4 af kvinderne havde kontakt med familieafdelingen i kommunen i graviditeten. Den sidste kvinde havde kontakt med kommunen via adoptionscenteret. 3 kvinder havde kontakt med sundhedsplejen i graviditeten. 19

20 Foranstaltninger: 2 børn blev anbragt i familiepleje direkte fra fødslen, samme sted som deres søskende. Plejemødrene var kortvarigt indlagt med børnene i forbindelse med fødslen. 1 familie kom på familieinstitution. Forældrene ombestemte sig da de ved udskrivelsen fra barselgangen stod for at skulle på institution. De valgte at gå hjem med deres barn. Barnet blev 3 timer senere tvangsfjernet. Efterfølgende indvilligede forældrene i ophold på familieinstitution. 1 kvinde fik sit barn med hjem. Kvinden var tilknyttet fødsels-spædbarnssamarbejdet i Hillerød og havde ældste barn boende 4 dage på 14 dage. 1 barn blev bortadopteret. Konklusion. De psykisk udviklingshæmmede er den gruppe, næst efter kvinderne med misbrugsproblematikker, hvor der bliver iværksat flest hjælpeforanstaltninger. Det er kendetegnende for gruppen at kvinderne allerede har kontakt med kommunen før graviditeten. Mange af dem har støtte-kontakt personer til at hjælpe sig i det daglige, fordi de simpelthen ikke er i stand til at strukturere en hverdag, hvilket også kendetegner de foranstaltninger der iværksættes efter fødslen. Flertallet af kvindernes børn anbringes. Ofte har kvinderne en god fornemmelse af egne evner og en begrundet angst for ikke at få lov til at beholde barnet efter fødslen. De ønsker som alle andre at kunne leve et normalt liv med deres børn. Det er svært at konkludere noget om fødslerne da materialet er så lille, men kvinderne føder overvejende ukompliceret vaginalt og børnene har det godt. Konklusion på tidlig indsats 2007 Med tidlig indsats arbejdes der på at så mange børn og forældre fra sårbare familier som muligt skal få den bedst mulige start. En god graviditet og en ukompliceret fødsel er første skridt på vej mod en god start, næste skridt er etablering af hjælp og støtte til kvinden/parret efter fødslen. Knapt 90 % af kvinderne i tidlig indsats i 2007 fødte til terminen, 92 % af børnene havde normal apgar score og 92 % var normalvægtige. Det er tilfredsstillende tal men giver stadig mulighed for forbedringer. I 2007 har indsatsen været kompliceret af regionalisering og kommunesammenlægninger, samt omstruktureringer internt i tidlig indsats, der måske har været med til at rykke ved jordemødrenes normalitetsbegreb. Regionaliseringen er ved at være på plads og det samme er kommunerne, det afspejler sig tydeligt i tilgængeligheden i det tværfaglige tværsektorielle samarbejde. Der arbejdes på forslag til endnu en omstrukturering af tidlig indsats jordemoderkonsultationerne for at tilgodese behovet for kontinuitet og for at tilgodese jordemødrenes behov for også at se normale gravide, så deres normalitetsbegreb ikke forrykkes, hvilket selvfølgelig vil være til gavn for kvinderne i tidlig indsats. Fremtidige visioner Fremtidige visioner for arbejdet med tidlig indsats er 20

Samarbejdsaftale. Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Vedr. gravide med psykiske, medicinske og

Samarbejdsaftale. Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Vedr. gravide med psykiske, medicinske og Region Hovedstaden Halsnæs kommune og gynækologisk-obstetrisk afdeling Nordsjællands hospital. Samarbejdsaftale Vedr. gravide med psykiske, medicinske og sociale problemer. Katrine Hornum-Stenz Jan Dehn

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet

Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Faglig ramme for samarbejdet om Familieambulatoriet Bilag til Samarbejdsaftalen for Familieambulatoriet juni 2016 1. Baggrund Formålet

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Nænsomhed BETALER SIG

Nænsomhed BETALER SIG Nænsomhed BETALER SIG Mandag den 7. oktober 2013 Jordemoderkonferencen Overlæge Inge Olga Ibsen, Leder af: Familiecentret OUH, Patienthotellet 1.sal Består af: 1. Familieambulatoriet Region Syddanmark

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012

Udkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29.maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318

Læs mere

Projekt- beskrivelse. h Dato 05.10.2012

Projekt- beskrivelse. h Dato 05.10.2012 h Dato 05.10.2012 Projektbeskrivelse for Tidlig Koordineret og samordnet indsats for gravide med sociale, medicinske og psykiske problemer. Projekt- beskrivelse Organisation Gynækologisk obstetrisk afdeling

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov for: Forebyggelse og sundhedsfremme (Standard 2.16.2) vurderes i jf: Patienters

Læs mere

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige

Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet

Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Revideret juni 2016 1. Baggrund I Sundhedsaftalen 2015-2018 er der fokus på at mindske

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Kolding Misbrugscenter

Kolding Misbrugscenter 1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet Kolding Misbrugscenter Oplysninger om tilbuddet Tilbudets navn: Kolding Misbrugscenter Tilbudstype: SEL. 101. Misbrugscentret yder dagbehandling til alkohol-og

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)

Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

Projektbeskrivelse statisk del Dato 05.10.2012

Projektbeskrivelse statisk del <Projektets navn> Dato 05.10.2012 Dato 05.10.2012 Projektbeskrivelse for Tidlig Koordineret og samordnet indsats for gravide med sociale, medicinske og psykiske problemer. Projekt- beskrivelse Organisation Gynækologisk obstetrisk afdeling

Læs mere

Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide

Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide 1 of 11 Samarbejdsaftale om niveau 3 svangre gravide mellem jordemødre, Randers Sygehus og Familieafdelingen, Syddjurs Kommune Dette er en samarbejdsaftale udarbejdet og indgået mellem jordemødre, Randers

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem kommuner, almen praksis og Familieambulatoriet

Samarbejdsaftale mellem kommuner, almen praksis og Familieambulatoriet Samarbejdsaftale mellem kommuner, almen praksis og Familieambulatoriet i Region Syddanmark omkring gravide med risikoforbrug af alkohol, rusmidler og/eller vanedannende medicin 2012 Region Syddanmark og

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.

NOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370. NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Årsrapport 2015. Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsrapport 25 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation 2 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Organisering af området... 6 Sekretariatet... 6 Sagsgangen i abortsager... 7 Afholdelse

Læs mere

Faglig vejledning for socialrådgivere

Faglig vejledning for socialrådgivere Faglig vejledning for socialrådgivere 1. Baggrund...1 1.1. Social rådgivning og vejledning...1 1.2. Samarbejde med socialforvaltning og underretningspligt...2 1.3. Social anamnese...3 2. Tværfagligt og

Læs mere

Tilbud til sårbare børn og unge

Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge Tilbud til sårbare børn og unge 0-6 årige, side 7-17 årige, side 18-22 årige, side Tilbud til familier, side Tilbud til familier Aflastningsophold Børn og familiecentrene;

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Velkommen til Familieambulatoriet

Velkommen til Familieambulatoriet Patientinformation Velkommen til Familieambulatoriet Et tilbud til kommende familier og børn Revideret 10.2014 Region Midtjylland Familieambulatoriet Velkommen til Familieambulatoriet At vente et barn

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014 Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters

Læs mere

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN

UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN BØRNE12. april 2010 Børnesundhedstjenesten Ledelsessekretariatet for Børn og Kultur UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn

Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Jens Peter Hegelund Direktør, Silkeborg Kommune Rikke Skou Jensen Konst. Vicedirektør, Region Midtjylland Dagsorden Den

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 25.02.2015 Dok.nr. 23045-15 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Børn, Unge og Familieafdelingen, marts 2015 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af BUFs evalueringer fra efteråret

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

anbefalinger for svangreomsorgen

anbefalinger for svangreomsorgen anbefalinger for svangreomsorgen 2009 Sundhedsplejerskens besøg i hjemmet tilbydes vederlagsfrit til alle familier, som beskrevet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger Forebyggende sundhedsydelser til børn

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Gravid 1.lægebesøg. Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital

Gravid 1.lægebesøg. Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital Gravid 1.lægebesøg Christina Lærke Vilhelmsen Vicechefjordemoder Ambulatorium for Gravide Nordsjællands Hospital Gravid og hva så? Hvad skal den gravide gøre? Besøg hos egen læge Fødested? Gravid og hva

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø

Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 11/28913 Dato: 16. januar 2012 Notat Notat vedr. fødselsbetjening på Ærø Baggrund: Notatet: Forslag til fremtidig sygehusvirksomhed

Læs mere