Idrætsskader. Hvad gør man - kend din rolle. Træning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idrætsskader. Hvad gør man - kend din rolle. Træning"

Transkript

1 Idrætsskader Hvad gør man - kend din rolle Træning

2

3 INDHOLD Side Indledning... 2 Skadetyper... 3 Når skaden er sket - hvad så?... 4 Det første døgn... 6 Efter førstebehandlingen - hvad så?... 6 Genoptræning... 7 Aktivitetsidræt... 7 Stigeprincip Ledbåndsskader... 9 Profylakse Massage Mere viden om idrætsskader og om træning... 31

4 2 Idrætsskader Idræt er kendetegnet ved fysisk aktivitet, og idrætsudøvelse indebærer derfor en vis risiko for at komme til skade. INDLEDNING Idræt er leg, konkurrence, spænding, trivsel og morskab. Det kan være hård træning, kamp om points, afstressning og meget andet. Idræt er kendetegnet ved fysisk aktivitet, og idrætsudøvelse indebærer derfor en vis risiko for at komme til skade. I de overordnede mål for idræt må alle idrætsudøvere, ledere og trænere kunne tilslutte sig følgende mål: - begrænse antallet og sværhedsgraden af skader - kunne hjælpe og vejlede når skaden er opstået. Velkvalificerede trænere og ledere skal med andre ord kunne medvirke til at forebygge opståen af idrætsskader og hjælpe og vejlede den tilskadekomne idrætsudøver på bedst mulige måde, hvis skaden indtræffer. Dette hæfte behandler idrætsskadeproblematikken ud fra hovedoverskrifterne: Når skaden er sket - hvad så?, Genoptræning og Profylakse. Hæftet danner endvidere grundlag for Danmarks Idræts-Forbunds 12-timers kursus: ldrætsskader. Hvad gør man - kend din rolle!

5 Idrætsskader 3 Skadetyper En skadet idrætsudøver skal have vejledning i en genoptræningsperiode, således at vedkommende igen bliver i stand til at dyrke idræt på normal vis og passe sit daglige arbejde. Det er derfor utrolig vigtigt for ansvarlige trænere og ledere at blive fuld fortrolig med, hvordan man skal forholde sig, når der opstår skader. På idrætspladsen og i træningssalen kan man principielt komme til at stå over for 2 forskellige typer idrætsskader: - De akutte skader - Overbelastningsskader Akutte skader Opstår pludseligt under træning eller konkurrence. I første omgang skal der primært fokuseres på de akutte skader. De er talmæssigt ikke de hyppigste, men de kan præsentere sig ret så voldsomt og dramatisk. Typiske eksempler på hyppige akutte skader er: Den forstuvede ankel, muskelfiberbristningen, det forvredne knæ, det forstuvede håndled og den forstuvede finger. Fælles for denne type skader er, at en eller flere forskellige bestanddele i bevægeapparatet (muskler, knogler, led, ledbånd og sener) ødelægges på grund af et fejlagtigt, et for voldsomt bevægemønster, eksempelvis forfejlet nedspring, forfejlet retningsskift i en boldspilsituation, for voldsomt afsæt, fejlagtigt greb af en bold, en skæv tackling osv. Skader af denne type udløser straks en række vævsreaktioner, der kan tage sig noget forskelligt ud alt efter skadens omfang og lokalisation. Sammen med de akutte skader opstår nemlig de forhold, som det er vigtigt for de ansvarlige trænere og ledere at registrere. Forhold som hævelse, smerter, smerter ved bevægelse eller ved belastning, misfarvning af det skadede område hvis blødningen er voldsom og ret overfladisk beliggende, nedsat funktionsevne og evt. ændret adfærd. Det er disse forhold som er så vigtige at registrere og respektere i skadesituationen. Ser man som ansvarlig leder eller træner, at en idrætsudøver efter en forfejlet bevægelse eller en for voldsom kropskontakt er hæmmet i sin funktion ved eksempelvis ikke at kunne kaste bolden eller modtage den som før, ikke kan løbe, accelerere, eller udføre retningsskift som før, så er vedkommende skadet i et sådant omfang, at kampsituationen eller træningen skal afbrydes. Kun en tåbe af en træner eller leder vil lade en skadet idrætsudøver fortsætte sin fysiske aktivitet. Stoppes aktiviteten ikke omgående vil skaden videreudvikle sig og forværres. Overbelastningsskader Opstår som følge af forkert belastning og træning over længere tid. Årsagen kan f.eks. være overtræning, misforhold mellem træningsbelastning og idrætsudøverens træningstilstand, forkerte eller forkert udførte øvelser. Overbelastningsskader er kendetegnet ved eksempelvis smerte, hævelse, ømhed, uoplagthed, irritation og nedsat funktion af de beskadigede strukturer og nedsat præstationsevne. Inflammation Det der imidlertid er fælles for de akutte og overbelastningsskaderne, er udløsning af den såkaldte inflammation. Inflammation kan beskrives som en vævsreaktion, der består af nogle yderst komplicerede biokemiske reaktioner i bløddelene, muskulatur, sener, ledbånd m.v. Denne reaktion er en del af det reparative system, organismen iværksætter, når skaden er sket. Inflammationen er således i denne sammenhæng ikke forårsaget af bakterier eller virus.

6 4 Idrætsskader NÅR SKADEN ER SKET - HVAD SÅ? Hvad skal der foretages efter at skaden er indtrådt, og træningen eller kampsituationen er afbrudt? Hvilken førstehjælp skal ydes? I forbindelse med akutte skader er det i mere end 90% af tilfældene de såkaldte bløddele - muskulatur, sener og ledbånd - der er blevet beskadiget. Behandlingen/ førstehjælpen skal derfor rettes mod dem. Skulle andre dele i bevægeapparatet være blevet beskadiget, ja så skal den akutte behandling også være rettet herimod. Når skaden er sket, er det vigtigt at følge nedenstående fremgangsmåde: Spørg, hvor det gør ondt Se på skaden - og vurder Berør - om nødvendigt Iværksæt behandling. kuldeposer, isterninger knust og lagt i en plastpose eller en pose frosne ærter/grøntsager. Nedkøling skal foretages ca. 1 2 time, og kan eventuelt gentages som smertelindring flere gange inden for det første døgn. Helst hver anden time. Anvend ikke kølespray!! Der opnås ingen dybdevirkning, og der er stor fare for forfrysningsskader. C - compression: Forbinding af det skadede område ved hjælp af en støttebandage med elastiske egenskaber. Forbindingen kontrolleres regelmæssigt og må ikke være for stram. Brug aldrig uelastisk tape, bl.a. af hensyn til blodtilførslen m.v. Bør anlægges først for mekanisk at hindre/mindske blødning. Ved den mindste tvivl: Søg omgående læge, i stedet for at prøve sig frem. Husk altid at spørge om der er en læge tilstede! Hvad kan den kvalificerede træner eller leder normalt foretage sig efter spørg - se - berør-situationen? R-l-C-E-M - behandling Det anbefalede behandlingsprincip er R-l-C-E-M: R - rest /ro I - ice C - compression E - elevation M - mobilisering R - rest/ro: Den skadede struktur/region f.eks. knæled skal aflastes 100%. I - ice: Nedkøling/kuldebehandling ved hjælp af E - elevation: Skadestedet skal om muligt hæves over hjertehøjde. M - mobilisering Bevægelse indenfor smertegrænsen af et skadet led, f. eks efter en forvridning, fremmer blodgennemstrømningen. Derved nedsættes hævelsen, fremmes ophelingen og dæmpes smerten. Hvis der er tvivl om, hvad idrætsudøveren må, så kontakt en læge eller fysioterapeut.

7 Idrætsskader 5 Ideen med denne førstebehandling af de akutte skader er at begrænse den opståede skade. Den tilskadekomne idrætsudøver skal hjælpes bedst muligt. Aflastning Derfor skal det skadede område aflastes. De mekaniske påvirkninger, eksempelvis vægtbelastning på et skadet knæ/fodled, mindskes bedst ved fornuftig lejring/ anvendelse af albuestokke. En skadet skulder anbringes bedst i en slynge o.s.v. RICEM-behandling er simpel, billig og effektiv. Forhold der gør, at den kan og bør bruges overalt, hvor bløddelsskader måtte opstå. Det være sig ikke blot i forbindelse med idrætsaktiviteter, men i det hele taget ved de skader, der kan opstå i fritiden eller på arbejdet. Virkning Nedkøling foretages for at mindske blødningen, der altid opstår ved beskadigelse af bløddele. Mest udtalt når et karrigt væv som muskulaturen rives i stykker. Derudover har kuldepåvirkningen også en god smertelindrende virkning. En effekt der værdsættes af den tilskadekomne, men en effekt der på ingen måde må mistolkes. Mange tror nemlig, at når smerten er borte, ja så kan man jo godt fortsætte med sin træning. Det må man ikke. Husk at selv om smerten lindres, ja måske helt forsvinder, er strukturen i bevægeapparatet fortsat ødelagt. Genoptagelse af aktiviteten i det akutte stadium vil blot medføre meget stor risiko for at forværre skadens omfang og sværhedsgrad. Bandagen - den elastiske bandage - pålægges for dels at mindske blødningen dels for at begrænse bevægeudslaget i det akutte stadium. Ved at hæve skadestedet i forhold til hjertehøjden kan blødningen også mindskes. Samtidig mindskes hævelsen, og smerten kan ligeledes mindskes. Hvordan kombinere I og C Det er let og hensigtsmæssigt at kombinere nedkøling/kuldebehandling med compression, hvis man råder over de nødvendige hjælpemidler. 1. Start med støttebandage med elastiske egenskaber. 2. Læg kuldepose/knust is i pose uden på bandagen. 3. Fortsæt bandageringen, dels med det formål at holde kuldepose/knust ispose på plads, dels at begrænse bevægelsesudslaget i det akutte stadium. Hvis det skadede område hæver voldsomt, f.eks. under transport til hjemmet eller efter et besøg på skadestuen, vil en i øvrigt hensigtsmæssig støttebandage kunne komprimere så kraftigt, at blodtilførslen bliver uacceptabel lille til den yderste del af ekstremiteten (f.eks. foden eller hånden). Et sikkert tegn på at støttebandagen er for stram, er begyndende følelsesløshed eller snurren i den del af arm og ben, der er uden for det skadede område. Man bør derfor undlade en komprimerende bandage i perioder, hvor der ikke er mulighed for at holde det skadede område under observation (f.eks. søvnperioder). Førstehjælpsudstyr Der skal, være umiddelbar adgang til: - kuldeposer (engangstype eller genbrugstype), koldt vand el. lign. - elastisk støttebandage - albuestokke, tørklæde/slynge. Trænere, ledere og eventuelle behandlere bør endvidere altid sikre sig, at de har de oplysninger, som de kan påregne at få brug for: - hvor er nærmeste telefon? - hvor er der førstehjælpsudstyr? - sygesikringsbeviser/den skadedes navn og fødselsdata. Ud fra ovennævnte kan man se, hvor vigtigt det er, at alle idrætsanlæg, træningshaller, træningscentre og skoler udstyres med disse simple, effektive og billige remedier, så man kan udøve bedst mulig førstehjælp, der hvor skaderne opstår. Men for en sikkerheds skyld er det en praktisk foranstaltning, hvis enhver træner el. lign. selv er udstyret med disse ting eller har direkte adgang til dem.

8 6 Idrætsskader Det første døgn Skaden er sket RICEM-behandling iværksættes hurtigst muligt på skadestedet (fodboldbane, træningshal osv.). Transporten hjem eller til skadestuen/lægen Husk fortsat aflastning. Husk fortsat bandage og anbringelse af det beskadigede område i højt leje (elevation). Hvad kan man gøre hjemme? Fortsat aflastning - evt. nedkøling (første døgn) - bandage - elevation. Næste dag Kontakt evt. din egen læge. Begynd om muligt forsigtige bevægelser inden for smertegrænsen (mobilisering). Efter førstebehandlingen -hvadså? Lige så vigtigt det er at kunne iværksætte effektiv førstehjælp, lige så vigtigt er det at få den skadede idrætsudøver til en læge. Lægen kan vurdere skaden professionelt og dermed give råd og vejledning om, hvad der yderligere skal ske. Via undersøgelser må man forsøge at finde ud af, hvad der er sket, og herefter beslutte hvad der yderligere skal ske behandlingsmæssigt og træningsmæssigt. I forbindelse med ankomst til en skadestue eller til egen læge/idrætslæge, er det vigtigt at oplyse, om der er anvendt RICEM- behandling. Oplysningen indgår i lægens vurdering af skadens karakter m.v. Det bør fremhæves, at skadestuens primære formål er at yde lægelig førstehjælp og sortere (visitere) de tilskadekomne i relation til skadetypen og hvilke behandlingsformer, der her og nu skal iværksættes. De fleste idrætsskader skal derfor følges op med kontakt til egen læge eller ambulatorium for at få fastlagt en fortsat behandlingsmæssig og træningsmæssig plan. Der kræves med andre ord et samarbejde mellem læge, idrætsudøver, træner, fysioterapeut og evt. familie. Et samarbejde der følger den overordnede målsætning om så effektivt som muligt at behandle og vejlede idrætsudøveren, så vedkommende igen bliver i stand til, i givet fald, at kunne passe sin dagligdag og til hurtigst muligt, at kunne genoptage sin idræt i normalt omfang. Medicin og salver Brugen af medicin - såkaldt gigtmedicin - har i den akutte fase først og fremmest smertestillende virkning. Smerte og hævelse er kroppens naturlige advarselssignaler, som bør respekteres. Evt. brug af nævnte medicin skal derfor gøres med omhu og respekt, også af hensyn til bivirkningerne. Det at bruge medicin og dyrke sin idræt kan ikke anbefales. Brugen af såkaldte helsesalver savner enhver form for videnskabelig dokumentation for, at de kan fremme helingen af bløddelsskader. Mange af salverne kan endvidere være kraftigt hudirriterende og fremkalde eksemer. Brug af naturmedicin savner oftest objektiv dokumentation. Henvisninger og refusionsordninger I behandlingen af idrætsskader er det vigtigt, at vort sundhedssystem bruges bedst muligt. Lægen bør derfor som nævnt på et tidligt tidspunkt kontaktes vedrørende diagnoseudredning og behandlingsstrategi. Den praktiserende læge kan henvise til andre behandlere i vort sundhedssystem, så man derved opnår de økonomiske refusioner, der eksisterer. Kontakter man direkte eksempelvis fysioterapeuter, skal man betale det fulde beløb selv. Ved direkte kontakt til eksempelvis kiropraktorer er der kun refusionsmulighed for et vist antal behandlinger. Overskrides de, skal man selv betale det fulde beløb for ydelsen. Derfor brug det offentlige system hensigtsmæssigt. Skadestue eller egen læge bør være første kontaktled. Derfra kan fornuftig visitering foregå. Idrætsklinikker De fleste amter har oprettet idrætsklinikker, hvor man kan blive tilset af en idrætslæge, og få kyndig vejledning. I flere amter er der også tilknyttet fysioterapeuter til idrætsklinikken. Det gælder for næsten alle amterne, at man skal have henvisning fra egen læge for at kunne konsultere idrætsklinikken.

9 Idrætsskader 7 GENOPTRÆNING Når skaden er sket, og diagnosen er stillet, er det vigtigt at få etableret det rigtige genoptræningsforløb. Helingstider Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er forskelligt, hvor lang tid det tager at genoptræne efter en skade. Det afhænger af hvilket væv, der er beskadiget. Muskelvæv heler hurtigst (8-12 uger). Knoglevæv er lidt langsommere (10-12 uger) og sener, ledbånd og brusk kan strække sig op til uger, før der er fuld styrke igen. Smerterne forsvinder ofte før vævet har fuld styrke igen, og idrætsudøveren kan derfor være fristet af at gå for tidligt i gang med for høj belastning, i forhold til hvad det beskadigede væv kan klare. Det er derfor vigtigt med en systematisk genoptræning og langsom øgning af belastning og intensitet i træningen. Aktivitetsidræt Tænk positivt og opbyggende ved genoptræningen af en idrætsudøver. Problemstillingen er desværre ofte den, at idrætsudøveren, efter ret kort tids inaktivitet (dage eller få uger), får fornemmelsen af: - Jeg kan jo ingenting - jeg duer ikke til min idræt - ingen regner med mig - jeg kan ikke holde det her ud - jeg ved godt, at jeg ikke må, men nu går jeg altså i gang igen. For at undgå denne situation kan nedenstående skema anvendes til at vende en negativ oplevelse til en positiv situation. Den skadede idrætsudøver udfylder skemaet i samråd med egen læge/ idrætslæge/skadestuelæge/fysioterapeut eller andre fra behandlingssystemet samt evt. træner. Træneren og idrætsudøveren kan, eventuelt i samarbejde med læge eller fysioterapeut, ved gennemgang af skemaet og i relation til det specifikke genoptræningsforløb, opstille et samlet fornuftigt genoptræningsprogram. Der skal kun anvendes små 30 minutters opbyggelig snak. Husk at tage både idræt, arbejde og andre aktiviteter med i betragtning. Følgende aktiviteter kan jeg deltage i som sædvanligt: Følgende aktiviteter kan jeg delvis deltage i: Følgende aktiviteter kan jeg ikke deltage i:

10 8 Idrætsskader Stigeprincip Stigeprincippet, med stigende belastninger, er det grundlæggende princip ved al genoptræning. Nedenstående eksempel viser et forløb for genoptræning efter en muskelskade. Stigen er generel. Senere gives eksempler på genoptræningsstigen for specifikke skader. Husk: den kan ikke anvendes ukritisk al genoptræning skal individualiseres under vejledning og kontrol. Endvidere skal stigen suppleres med relevante udspændings-/strækøvelser. ALMEN MUSKELSTIGE Hvile - ro RICEM-behandling 1-2 døgn Strækøvelser Stræk musklen indtil smertegrænsen. Øg forsigtigt udstrækningen over sekunder. Ingen ryk - men rolige stræk Statisk muskelarbejde - kort muskellængde Statisk muskelarbejde - halvlang muskellængde 5. Fastlås mod ydre modstand. Spænd musklen indtil smertegrænsen. Hold stillingen/muskelspændingen i 10 sek. og slap af i 10 sek. Gentog øvelsen 7-9 gange. Husk, ingen smerter ved spændingen. 5. Statisk muskelarbejde - hele muskellængden Vægttræning Små vægte. 10 sek. arbejde og 10 sek. pause. Musklen skal arbejde i hele bevægelsesbanen. Der må ikke føles smerte Vægttræning Øg efterhånden belastningen. Ingen smerter. 10 sek. arbejde og 10 sek. pause Teknisk træning Begynd med langsomme, relevante bevægelser, eks. løb, cykling, kast, svømning o.lign Tekniktræning De tekniske færdigheder udføres ved halv maksimal styrke/hastighed Maksimal træning Træn med maksimal styrke. Træn normalt i de tekniske færdigheder Konkurrencer Træn i konkurrencelignende situationer Dyrk idræt normalt Træn og konkurrer i normalt omfang. Til sidst i denne sammenhæng bør ordet tålmodighed fremhæves. Genoptag ikke konkurrencepræget idræt, før skaden er helt væk. Ca % får nye beskadigelser, og ofte sværere skader inden for de næste 2-4 måneder, såfremt genoptræningen ikke har været optimal.

11 Idrætsskader 9 Ledbåndsskader Generelt Ledbåndsskader er desværre hyppige i forbindelse med idræt. Det er velkendt, at man selv efter mindre skader har øget tendens til nye skader, eller at man føler sig usikker, eller er bange for at komme til skade på ny. Hvad gør man rent praktisk som idrætsudøver, træner eller leder i den situation og hvorfor? Receptorer I det normale led sikres ledfladernes kontakt af ledbånd og ledkapsel og evt. menisk eller lignende strukturer i samspil med muskelaktiviteten omkring leddet. Dette kan kun ske, fordi der specielt i ledbånd og ledkapsel findes receptorer (føleorganer), der via følenerver hele tiden giver besked om, hvilken retning og hastighed bevægelsen har, og om leddet er på vej mod en yderstilling. Disse informationer er afgørende for hvilken muskelaktivitet, der iværksættes omkring leddet - dvs. hvordan koordinationen er (stor betydning har også synet og balanceorganer i det indre øre). Selv ved mindre skader på leddet vil disse receptorer være delvist eller helt ude af funktion, og leddet vil derfor være mere sårbart over for yderligere skader. En lignende tilstand opstår efter gipsning eller en længere træningspause. Det tager lang tid at normalisere funktionen af disse receptorer. Det kræver bl.a., at det beskadigede ledbånd har genvundet normal styrke, hvilket kan tage flere måneder. Genoptræningen efter ledbåndsskader kan derfor være langvarig. Det er vigtigt, at der tænkes mest på kvaliteten af træningen - dvs., man må træne balance/funktion/koordination og ikke kun muskelstyrke. Specielt i de første 2-3 uger efter en skade er det vigtigt at undgå forværring af skaden. Der må aldrig opstå smerte eller hævelse under eller efter træning. Hvis det opstår, behandles der med is som i R-I-C-E-M. Brug af uelastisk tape kan være en hjælp i genoptræningsfasen. Den mekaniske støtte af leddet er diskutabel, men tapens påvirkning af receptorer i huden kan delvis vikariere for de manglende sanser fra ledbånd/ledkapsel. Men: Tape er ikke en erstatning for en veltilrettelagt træning - kun et hjælpemiddel i en del af genoptræningsfasen!! For at illustrere og skitsere vigtigheden af samarbejdet omkring genoptræningsfasen, skal hæftet her give nogle eksempler på, hvordan et genoptræningsforløb kan foregå. De angivne eksempler er de mest hyppige skader, der ses i praksis og på skadestuerne. På DIFs videoer Tilbage til idræt I (ankel og knæ) og Tilbage til idræt II (ryg, skulder og lyske) vises mange konkrete genoptræningsøvelser.

12 10 Idrætsskader Behandlingsoversigt ved ledbåndsskader og forstuvninger i fodled og knæled Fuld træning/konkurrence Restriktiv idrætstræning Let løb hoppevariationer Alm. gang Balancetræning/ proprioceptiv træning Evt. cykling/svømning/ aquajogging Muskeltræning Evt. fysioterapi el. anden behandling M: mobilisering E: Elevation C: Compression I: Nedkøling R: Ro A. Skadestidspunkt B. Hævelsen standset C. Smerter og hævelse aftaget D. Hævelsen væk E. Fri bevægelighed i leddet F. Ingen smerter ved belastning G. Normal muskelstyrke og funktion Generelle principper ved træning efter ledbåndsskader Man træner på et trin i skemaet indtil kravene på nederste linie (A-G) kan klares - først derefter påbegyndes næste trin. Træningen må ikke medføre øget hævelse eller smerter. Er dette tilfældet, må man atter tilbage på forrige trin. Eventuelt behandle med is. I starten af genoptræningsfasen anbefales mange, men korte træningsseancer med lav intensitet. Senere øges intensiteten og varigheden af træningsseancerne. OBS! Det tager lang tid at genvinde normal funktion efter Iedbåndsskader, jfr. tidligere.

13 Idrætsskader 11 Det forstuvede ankelled Denne skadestype er utrolig almindelig. Den kan udgøre op til 25% af samtlige akutte skader. Et gennemgående træk er, at langt de fleste skader i ankelleddet læderer de yderste ledbånd. Ca % af samtlige ledbåndsskader i fodleddet er lædering af de yderste ledbånd. Når den akutte behandling er iværksat, og idrætsudøveren er kommet i kontakt med en læge (praktiserende læge, skadestue og dermed indirekte en ortopæd-kirurgisk afdeling eller idrætslæge), er det vigtigt, at diagnosen stilles, således at et samarbejde omkring genoptræningen kan iværksættes. Nedenstående beskriver genoptræningsforløbet generelt på baggrund af skemaet side 10, mens der på side gives konkrete eksempler på genoptræningsøvelser. To forhold skal man altid respektere og indordne øvelsesvalg efter: Smerte og hævelse. Hvis disse to forhold udløses af en forudgående genoptræningsaktivitet, har belastningsforholdene enten været for intensive, for omfangsrige eller blevet gentaget med for kort interval. Efter førstebehandlingen Ved den forstuvede ankel (ledbåndsproblematik) er det vigtigt, at den akutte behandling gennemføres konsekvent de første 1-2 døgn. Dvs. aflastningen fortsættes (albuestokke), bandageringen fortsættes. Kuldebehandlingen kan også bruges på andet døgn som ren smertelindrende effekt. Når disse forhold efterleves, kan ikke vægtbærende øvelsesbehandling i de fleste tilfælde iværksættes fra døgn. Øvelser, som idrætsudøveren selv kan og skal udføre efter primært at være blevet instrueret deri via egen læge eller fysioterapeut. Øvelserne må ikke udløse smerte eller fornyet hævelse (opblussen i inflammationen). Normaliser gangfunktion og fodafvikling først med stokke og herefter uden stokke indenfor smertegrænsen. Belastningen kan efterhånden øges og blive mere styrkepræget. Eks.: - rejse/sætte sig på stol - trappegang - jogging - løb - variationer - disciplinorienteret. Ledbåndsskade på fodleddets yderside Balancetræning Samtidig er det særdeles vigtigt at påbegynde balancetræning (funktion/koordination) så tidligt som muligt i forløbet. En træning hvor receptorerne i ledbånd/-kapsel hele tiden udsættes for små bevægelser og retningsskift, uden at belastningen på leddet i øvrigt bliver for voldsom (i modsætning til løb). Dette er med til at give en bedre koordination af bevægelser og dermed mindske risikoen for nye skader. Eks.: - holde balancen på et balancebræt el. lign. - jogge på eftergiveligt underlag (trampolin eller luftmadras) - parvise trække/skubbe øvelser. Kredsløbstræning Også kredsløbstræningen skal iværksættes så tidligt, som det er praktisk muligt, da konditionen er yderst påvirkelig af inaktivitet. Med andre ord kredsløbstræning ved

14 12 Idrætsskader cykling, svømning eller aquajogging kan for mange idrætsudøveres vedkommende iværksættes inden for den første uge efter, at skaden er opstået. Træningen på dette område kan naturligvis ikke altid være eller blive disciplinspecifik, men er bedre end total inaktivitet, idet træningen også giver ren bevægelsestræning for leddet og de beskadigede strukturer. Når almindelig gang klares, uden smerter og uden efterfølgende hævelse af leddet, er tiden inde til at genoptage løbetræning. Den skal foregå på et jævnt underlag. Tempoet lavt, retningen ligeud (undgå bevidst drejninger), skoene skal støtte godt. Tåles denne genoptræningsform uden smerte og uden efterfølgende hævelse, kan man, efter nogle ganges træning på dette trin, påbegynde løbetræning med lette svaj ( slangeløb ). Igen skal tempo og underlag være sådan, at træningen ikke udløser smerte og hævelse. Når også denne træningsform tåles, kan man påbegynde løb med ret skarpe retningsskift, op til 90 grader. Udløser dette heller ikke smerte eller hævelse, kan man forsøge løb med 180 graders drejninger, eksempelvis omkring kegler. Når også denne træningsform tåles, løbes med 360 graders rotation. Først når man sluttelig er i stand til at løbe igennem, højt tempo med retningsskift, kan man indgå i træningsprægede spilsituationer. Genoptræningen skulle da have demonstreret et funktionelt vel genoptrænet led. Hvis nogle af de her nævnte genoptræningstrin udløser smerte og eller hævelse, er det vigtigt at respektere dette og gå 1-2 trin tilbage i genoptræningen. Et sådant genoptræningsprogram ledet af træneren og udarbejdet i samarbejde med lægen og fysioterapeuten, har bragt idrætsudøveren i en situation, hvor fodleddet har genvundet sine egenskaber, så konkurrencepræget aktivitet igen tåles uden øget risiko for fornyet forstuvning eller gentagne ledhævelser. En fornuftig lang helingsperiode og en korrekt ledet genoptræningsfase har medført et funktionelt trænet led, der har genvundet sine egenskaber. Aquajogging

15 Idrætsskader 13 Muskeltræning og balancetræning ved ledbåndsskader i foden Fuld træning/konkurrence Restriktiv idrætstræning Let løb hoppevariationer Alm. gang Balancetræning/ proprioceptiv træning Evt. cykling/svømning/ aquajogging Muskeltræning Evt. fysioterapi el. anden behandling M: mobilisering E: Elevation C: Compression I: Nedkøling R: Ro A. Skadestidspunkt B. Hævelsen standset C. Smerter og hævelse aftaget D. Hævelsen væk E. Fri bevægelighed i leddet F. Ingen smerter ved belastning G. Normal muskelstyrke og funktion Som eksempel på den trinvise genoptræning angiver nedenstående systematik, hvorledes der kan gennemføres en hensigtsmæssig muskeltræning og balancetræning. Bogstavbetegnelserne A-G i teksten henviser til samme bogstavbetegnelser i skemaet. Muskeltræning ved ledbåndsskader i foden B: Efter ca timer: - bevæg fodleddet op - ned - ud til siden. OBS! Inden for smertegrænsen. C: Når smerte og hævelse er aftaget noget: Lig med foden mod en lodret flade:

16 14 Idrætsskader - pres foden mod fladen - hold nogle sek./slap af. Mange gentagelser. OBS! Der sker ingen bevægelse i fodleddet. Lig på siden med det skadede ben øverst, underbenet og knæet hviler mod underlaget: - løft yderste fodrand mod loftet (træning af peroneermusklerne). Mange gentagelser. OBS! Kun foden bevæges. D: Når hævelsen er væk: - tåhævninger - på begge fødder - på skadede fod alene - med forfoden på et dørtrin, en bog eller en anden forhøjning - med vægtbelastning på skuldrene. E: Når der er fri bevægelighed i fodleddet: - op på tå, bøj ned i knæene, bliv på tå mens knæene strækkes, ned på flad fod - på begge ben - på skadede ben alene - med vægtbelastning på skuldrene. - elastikøvelser for muskler der virker for foden. Disse øvelser kan fortsættes med øget belastning og flere gentagelser. Øget muskelstyrke/bedret funktion vil desuden opnås gennem balancetræning. HUSK altid strækøvelser efter muskeltræning (samt i sidste del af opvarmningen). Balancetræning i forbindelse med ledbåndsskader i foden C: Når smerte og hævelse er aftaget: - vægtoverføring frem/tilbage fra det raske til det skadede ben. - stå på et ben hold balancen. Træn både den raske og den skadede fod. Stå på balancebræt: - lad kanten følge gulvet hele vejen rundt - modsatte vej rundt - kontroller at skiftevis højre og venstre kant rører gulvet - kontroller at skiftevis for- og bagkant rører gulvet - undgå at kanterne rører gulvet. Øvelserne udføres først med åbne øjne, senere med lukkede øjne. Stå på gulvet med begge ben: - en hjælper/makker forsøger forsigtigt at bringe den skadede ud af balance. OBS! Der må ikke skubbes mere, end at den skadede kan holde balancen uden at flytte benene. D: Når hævelsen er væk: - jogge på eftergiveligt underlag f.eks. luftmadras. Stå på balancebræt: - undgå at kanterne rører gulvet, samtidig med at f.eks. bold modtages/ afleveres. - undgå at kanterne rører gulvet, mens makker forsigtigt skubber i forskellige retninger. E/F: Fri bevægelighed/ingen smerter ved belastning: Stå på begge ben på gulvet: - makker skubber, så den skadede mister balancen og må flytte foden/ fødderne for at genvinde balancen. Disse øvelser (med variationer) bør fortsætte i hele genoptræningsperioden. Balancen vil yderligere bedres ved træning på varierende underlag og hoppevariationer i alle retninger. Øvelserne kan endvidere med fordel bruges som forebyggelse mod ledbåndsskader, og bør reelt indgå i den daglige træning.

17 Idrætsskader 15 Det skadede knæled Knæleddet er anatomisk set meget komplekst sammensat, og dets funktion er ligeledes uhyre vanskelig at udrede, da mange strukturer indgår i styringen af det. Dermed er også indirekte sagt, at skademulighederne i og omkring knæleddet er talrige. I langt de fleste idrætsdiscipliner belastes benene utroligt meget. Knæleddet hører da også til et af de hyppigst skadede led. Flere af disse skader afspejler desværre en for dårligt ledet genoptræning efter den oprindelige skade. Nedenstående beskriver det generelle forløb af genoptræningen efter en ledbåndsskade i knæet, mens der på side gives konkrete eksempler på genoptræningsøvelser. Når førstebehandlingen er effektueret, bør den skadede idrætsudøver vurderes af en læge. Denne kan primært, dvs. ved første kontakt med idrætsudøveren, have svært ved at afgøre, hvad der reelt er sket i leddet. Mange skadesbilleder skal have tid til ligesom at afsløre sig via en vis afventende holdning fra lægens side. Er leddet primært meget hævet, bør det nok principielt tømmes, idet ledvædskens udseende kan sige en del om sværhedsgraden af skaden - en vurdering der naturligvis er rent lægelig. Aflastning Den primære førstebehandling i form af aflastning med 2 albuestokke er en behandlingsform, der i de fleste genoptræningssituationer kan anbefales. Det kan nemlig skabe ro i leddet og være med til at bremse de inflammatoriske processer. Sådanne forholdsregler betyder naturligvis også, at træningen skal omlægges i genoptræningsfasen. Det skadede led skal fortsat skånes, og man skal have respekt for smerte og fornyet udløsning af ledhævelse. Knæleddet Balancetræning Som nævnt under fodleddet er balancetræning vigtig for at opnå en god funktion/ koordination. De nævnte øvelser kan også anvendes, når det drejer sig om skader i knæleddet. Kredsløbstræning Så snart leddet kan klare bøjning til ca grader, vil kredsløbstræning via cykeltræning kunne klares med passende belastning og hastighed. Tidligere vil mange kunne klare aquajogging som kredsløbsgivende træningsform. Løbetræningen bør først påbegyndes, når tidligere trin på stigen kan klares. I starten genoptages blot almindelig gang. Tåles dette, fortsættes med let løb på jævnt underlag, evt. med stabiliserende knæbandage. Siden hen med øgede belastninger på leddet via svajende løb, stejlere og stejlere retningsskift og sluttelig rotationer med indlagte hoppeøvelser. Styrketræning Styrkemæssigt kan de isometriske styrkeøvelser, for leddets talrige muskelgrupper, iværksættes ganske kort tid - timer til få dage - efter at skaden er opstået. En sådan genoptræning af knæleddet kan i visse situationer godt strække sig over flere måneder. Først når knæet bevægelsesmæssigt, styrkemæssigt samt stabilitetsmæssigt er i orden, kan den konkurrenceprægede træning genoptages.

18 16 Idrætsskader Muskeltræning ved ledbåndsskader i knæet Fuld træning/konkurrence Restriktiv idrætstræning Let løb hoppevariationer Alm. gang Balancetræning/ proprioceptiv træning Evt. cykling/svømning/ aquajogging Muskeltræning Evt. fysioterapi el. anden behandling M: mobilisering E: Elevation C: Compression I: Nedkøling R: Ro A. Skadestidspunkt B. Hævelsen standset C. Smerter og hævelse aftaget D. Hævelsen væk E. Fri bevægelighed i leddet F. Ingen smerter ved belastning G. Normal muskelstyrke og funktion Som eksempel på den trinvise genoptræning angiver nedenstående systematik, hvorledes der kan gennemføres en hensigtsmæssig muskeltræning og balancetræning. Bogstavbetegnelserne A, B, C, D, E, F, G i teksten henviser til samme bogstavbetegnelser i skemaet. Muskeltræning ved ledbåndsskade i knæet B: Efter timer: Lig på ryggen: - bevæg knæleddet ved at trække foden frem/tilbage langs underlaget. OBS! Inden for smertegrænsen. Lig på ryggen med en lille pølle under knæet: - spænd lårmusklen idet knæet presses ned mod pøllen og hælen løftes. Hold nogle sek. - slap af. Mange gentagelser. C: Når smerte og hævelse er aftaget noget: Lig på maven: - bøj knæet (indtil smertegrænsen) - sænk langsomt. D: Når hævelsen er væk: - knæbøjninger på begge ben

19 Idrætsskader 17 vægtoverføring på skadede ben alene med vægtbelastning på skuldrene. OBS! Vigtigt at kunne kontrollere knæet fra strakt stilling til ca. 30 bøjning. I starten af genoptræningen bør træningen foregå inden for dette område, senere kan knævinklen øges, men aldrig over 90. Hold pause så snart lårmusklen begynder at ryste (træthed) eller føles stiv. Mange korte træningsseancer. - rejse/sætte sig på høj stol eller bord, bevægelsen skal foregå langsomt og kontrolleret - trappegang (steptest) - opad trappe: Skadede ben først = størst belastning - nedad trappe: Skadede ben sidst = størst belastning. Planlæg yderligere muskeltræningsprogram i samråd med behandler (fysioterapeut/ læge). Øvelsesvalget er afhængig af hvilke strukturer, der er beskadiget. Yderligere træning af knæets funktioner sker via balancetræning, hoppevariationer og tiltagende idrætstræning. Balancetræning i forbindelse med Iedbåndsskader i knæet C: Når smerte og hævelse er aftaget: - vægtoverføring frem/tilbage fra raske til skadede ben. - stå på et ben hold balancen. Skift til det andet ben. Stå på balancebræt: - lad kanten følge gulvet hele vejen rundt - modsatte vej rundt - kontroller at skiftevis højre/venstre kant rører gulvet - kontroller at skiftevis for- og bagkant rører gulvet - undgå at kanterne rører gulvet. Øvelserne udføres først med åbne øjne, senere med lukkede øjne. Stå på gulvet på begge ben: - en hjælper/makker forsøger forsigtigt at bringe den skadede ud af balance. OBS! Der må ikke skubbes mere, end at den skadede kan holde balancen uden at flytte benene. D: Når hævelsen er væk: - jogge på eftergiveligt underlag, f.eks. luftmadras. Stå på balancebræt: - undgå at kanterne rører gulvet, samtidig med at f.eks. bold modtages/ afleveres. - undgå at kanterne rører gulvet, mens makker forsigtigt skubber i forskellig retning. E/F: Fri bevægelighed/ingen smerter ved belastning: Stå på begge ben på gulvet: - makker skubber, så den skadede mister balancen og må flytte foden/fødderne for at genvinde balancen. Disse øvelser (med variationer) bør fortsætte i hele genoptræningsperioden. Balancen vil yderligere bedres ved træning på varierende underlag og hoppevariationer i alle retninger. Øvelserne kan endvidere med fordel bruges som forebyggelse mod Iedbåndsskader, og bør reelt indgå i den daglige træning.

20 18 Idrætsskader 1) Ved ledbåndsskade i foden Udfyld genoptrænings-stige som en lille test på din viden! 2) Ved ledbåndsskade i knæet Udfyld genoptrænings-stige som en lille test på din viden!

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Idrætsskader. Altid først nedkøling og trykforbinding og til slut skal det skadede sted placeres højt.

Idrætsskader. Altid først nedkøling og trykforbinding og til slut skal det skadede sted placeres højt. Idrætsskader Hvert år rammes danske sportsfolk af foruroligende mange idrætsskader, som idrætsfolkene først og fremmest selv bør gøre noget ved. Først ved at forberede sig grundigt både fysisk og psykisk

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Sådan træner du dine knæ

Sådan træner du dine knæ Sådan træner du dine knæ 45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. I denne guide

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

"Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin

Whip-lash - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin "Whip-lash" - skade Piskesmældsskade af nakken Træningsprogram for tilskadekomne Finn Johannsen, speciallæge i reumatologi, fysiurgi og idrætsmedicin Hvad er Whip-lash En whip-lash skade opstår oftest

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Skulderproblemer Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Skulderproblemer 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ

Patientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Patientvejledning Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig med benet højt

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER. www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER. www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER DANSKE FYSIOTERAPEUTER www.krop&fysik.dk IDRÆTSSKADER 2 www.krop-fysik.dk Fakta om idrætsskader Hvert år kommer mange danskere til skade når de dyrker idræt. Ankelforstuvninger, fibersprængninger, smerter

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt.

Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil der gå ca. 1 år, før man føler, at knæet fungerer så optimalt som muligt. En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret. Der findes to korsbånd i knæet, et forreste

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Balancetræning - brug af vippebræt. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken

Balancetræning - brug af vippebræt. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Balancetræning - brug af vippebræt Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Generelt om brug af vippebræt Formål Træning på vippebræt medvirker til at forbedre din balance

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen (Dekompression og AC-resection) Regionshospitalet Randers Fysioterapien Du har i dag fået lavet en kikkertoperation pga. smerter i skulderen.

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive øvelser 4 ekstra øvelser

xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive øvelser 4 ekstra øvelser xxx MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her hvordan du: FOREBYG LØBESKADER 1sid2er 5 effektive r 4 ekstra r Foto: Scanpix Forebyg løbeskader med 5 effektive r Af Mai Libach Hansen

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken

Forreste korsbåndsoperation. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Forreste korsbåndsoperation Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Ortopædkirurgisk afdeling Idrætsklinikken Information vedrørende forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning)

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) Balancetræning 1. Hold kørestolen ca. 40 cm fra overligger og håndfang/ Bjørn. Lås kørestols hjul. Sæt fødder sikkert og vinkelret på kørestol. Tag

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

FØRSTEHJÆLPS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE

FØRSTEHJÆLPS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE FØRSTEHJÆLPS MAPPE FOR UNGDOMSTRÆNERNE I JÆGERSBORG BOLDKLUB. Version 1 1. marts 2002 INDHOLDSFORTEGELSE Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere