Miljøkortlægning i storkøkkener

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøkortlægning i storkøkkener"

Transkript

1

2 Miljøkortlægning i storkøkkener erfaringer og resultater fra 14 mindre institutionskøkkener Redigeret af Mette Elsig og Tine Skriver StorKøkkenCentret Fødevaredirektoratet

3 Miljøkortlægning i storkøkkener - erfaringer og resultater fra 14 mindre institutionskøkkener FødevareRapport 2000:18 1. udgave, 1. oplag, maj 2000 Fødevaredirektoratet Oplag: 500 eksemplarer Tryk: Fødevaredirektoratet ISBN: ISSN: Pris: Kr. 88,- inkl. moms Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Hjemmeside: Prissatte publikationer købes i boghandelen eller hos: Statens Information Postboks 1103, DK-1009 København K. Tlf , Fax E-post: Bidrag fra: Faris S. Abdali, Maibrit Ahasverus, Ole Winther Christensen, Bo Frederiksen, Lisbeth Boye Jensen, Lene Marie Mikkelsen, Elizabeth Monas. Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står for administration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Herunder varetages opgaver vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11 fødevareregioner, som er oprettet pr. 1. januar Direktoratet består af ca. 540 årsværk, som er placeret i Mørkhøj og ca årsværk, som er fordelt på de 11 regioner. StorKøkkenCentret er Fødevaredirektoratets forsknings- og videncenter for offentlig kostforplejning, storkøkkener og catering. Storkøkkencentret gennemfører forsknings- og udviklingsopgaver og udgiver publikationer for storkøkkener. Storkøkkencentrets hjemmeside på adressen indeholder nærmere informationer. Synspunkter og holdninger i rapporten er et udtryk for projektets resultater, og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Fødevaredirektoratets. Det er tilladt at citere mindre dele af rapporten, når det sker med tydelig kildeangivelse.

4 Forord Denne publikation sammenfatter en række af de erfaringer, personalet i 14 af Københavns Amts mindre institutionskøkkener har gjort med miljøkortlægning. Med udgivelsen af disse erfaringer er det hensigten dels at inspirere personalet i mindre storkøkkener til at gå mere systematisk til værks med miljøarbejdet, dels at give et grundlag for at sammenligne de køkkener, der allerede er gået i gang. Resultaterne kan bruges som en indikator for, hvilke forhold der gør sig gældende i institutionernes miljøarbejde, hvilke barrierer der kan opleves og hvilke resultater, der kan nås. Tak til de 14 køkkener, der har udført et stort stykke arbejde på trods af diverse barrierer og problemer: KAP Nybrogård, Vestervænget, Amtsplejehjemmet Slotsvænget, Børne- og ungdomspensionen Ågården, Damsager, Center for Døve, Jonstrupvang, Behandlingshjemmet Hvidborg, Værkstedcenteret Espevangen, Elleslettegård, Gladsaxe gymnasium, Tårnby gymnasium, Schneeklothcenteret, Værkstedcenteret og Sandtoften. Publikationen er en del af et større projekt, Projekt Grønt Køkken, der i årene har arbejdet med miljøstyring, grønne regnskaber og efteruddannelse i amtslige institutionskøkkener. En del af arbejdet gik ud på at kortlægge ressourceforbrug som ofte er et ukendt område for disse køkkener. Resultatet er blevet, at 14 mindre institutionskøkkener gennemførte en miljøkortlægning indenfor hovedområderne el, vand, affald og indkøb. Ud over deltagelse i Projekt Grønt Køkkens kursus i Praktisk Miljøarbejde modtog køkkenerne vejledning og instruktion af projektets miljømedarbejdere. Arbejdet med kortlægningerne i køkkenerne har båret præg af en løbende udvikling. Køkkenerne har kortlagt på forskellige tidspunkter og derfor arbejdet med vejledninger på forskellige niveauer. Det betyder at forskellige områder er kortlagt på de forskellige institutioner, og at kortlægningen ikke er ens gennemført. Desuden er der store forskelle på institutionernes adfærd- og forbrugsmønstre. Store forskelle inden for de enkelte institutionstyper, gør det svært at generalisere og konkludere. Samarbejdspartnere Maibrit Ahasverus har været projektleder på denne udgivelsen som er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Amt ved Centralkøkkenet/Projekt Grønt Køkken på Amtssygehuset i Glostrup samt Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter. Tak til Maibrit Ahasverus, Lisbeth Boye Jensen, Lene Marie Mikkelsen og Elizabeth Monas fra Projekt Grønt Køkken for deres store indsats, og til Københavns Amt Centralindkøb Miljøgruppen, Faris S. Abdali, Ole Winther Christensen og Bo Frederiksen der velvilligt ydede værdifuld assistance. Da projektet sluttede pr. 30/ , blev udgivelsen forankret i Fødevaredirektoratet. Tak til Tine Skriver og Mette Elsig fra Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter.

5

6 Indhold 1 Miljøkortlægning - vejen til det grønne regnskab De vigtige nøgletal Erfaringer med miljøkortlægning Nøgletal fra miljøkortlægningen Indkøb Elforbrug Vandforbrug Affald Hvorfor skal vores køkken have et grønt regnskab? Erfaringer med grønne regnskaber Referencer Nyttig litteratur BILAG: Diagrammer med fordeling af ressourceforbrug for de 14 institutioner... 39

7

8 1 Miljøkortlægning - vejen til det grønne regnskab En miljøkortlægning er en undersøgelse af forbruget af råvarer, produkter, energi, vand, produktion af affald samt udledninger til luft og vand fra en virksomhed eksempelvis en institution eller det enkelte køkken. Hovedformålet med en miljøkortlægning er at sikre, at et køkken kender sine miljøforhold til bunds for at kunne dokumentere forholdene i et grønt regnskab og prioritere sit miljøarbejde. Et grønt regnskab er en samlet rapportering af et køkkens miljøforhold. Et grønt regnskab giver overblik over, hvordan et køkkens forbrug af ressourcer (energi, vand, råvarer og produkter) samt udledninger til jord, vand og luft påvirker det omgivende miljø. I nedenstående figur er vist en model for, hvordan et køkken påvirker miljøet. INPUT Råvarer Produkter Energi Vand OUTPUT Mad Røg/damp/mados Spildevand Affald Figur 1 Eksempel på et institutionskøkkens ressourceforbrug og påvirkning af miljøet Hvorfor kortlægge? Gennem miljøkortlægning lærer I jeres køkken bedre at kende. I finder de steder, hvor forbruget af ressourcer som eksempelvis el og vand er unødigt stort, og som derfor udgør den største belastning for miljøet såvel som jeres køkkens økonomi. Hvordan kortlægges? En miljøkortlægning skal gennemføres systematisk for at sikre, at intet bliver glemt. Det bedste er at starte med at lave en liste over alle aktiviteter i jeres køkken. I de fleste institutionskøkkener vil en sådan liste se nogenlunde ud som vist på næste side: 7

9 Aktiviteter i et storkøkken: indkøb grønttilberedning madlavning rengøring opvask varmholdning opbevaring oplagring emballering belysning sanitet Når I har udarbejdet en liste over samtlige aktiviteter i jeres køkken, skal I overveje, hvordan I påvirker miljøet gennem hver enkelt aktivitet. Til dette kan I hente inspiration i nedenstående eksempel: FORBRUG MADLAVNING PRODUKTER/ UDLEDNINGER Fødevarer El Gas Vand Figur 2 Flowdiagram for en udvalgt aktivitet Færdige retter Affald Madaffald Mados Spildevand med madrester Resultatet bliver en liste over forskellige miljøpåvirkninger, som I skal vurdere og prioritere ved hjælp af kriterier. Kriterierne er beskrevet i Vejledning til et grønt regnskab - for et institutionskøkken (Storkøkkencenterets hjemmeside: www. foedevaredirektoratet.dk/skc). Det er kun de væsentlige miljøpåvirkninger, I skal indsamle data for. En analyse af miljøpåvirkninger fra Centralkøkkenet på Amts Sygehus i Glostrup viste, at de væsentlige miljøpåvirkninger fra dette institutionskøkken stammer fra de fire hovedområder: indkøb elforbrug vandforbrug produktion af affald 8

10 I en indledende miljøkortlægning kan I indsamle data f.eks. for jeres totale forbrug af el og vand samt datal for indkøb af de største varegrupper. Jeres forbrug skal efterfølgende omregnes til nøgletal. Et nøgletal udtrykker forholdet mellem hvad køkkenet bruger af ressourcer i forhold til sin produktion. Nøgletal muliggør sammenligning dels af jeres eget forbrug fra år til år, dels i forhold til tilsvarende køkkeners forbrug. Nøgletal for storkøkkener kan være et tal, der udtrykker forholdet mellem input og output, det vil sige, hvad køkkenet bruger af ressourcer i forhold til dets produktion. På baggrund af de beregnede nøgletal, kan I beslutte, hvordan I yderligere kan gøre noget ved et eller flere områder med en endnu mere detaljeret kortlægning af områderne. Med tiden kan I udvikle systemer til løbende at registrere data, så en opdatering af jeres tal for produktion og forbrug bliver hurtigere og nemmere. Læs mere om nøgletal i næste kapitel De vigtige nøgletal. Indkøb Kortlægning af indkøb af fødevarer og drikkevarer er især relevant, hvis jeres køkken ønsker at gå i gang med en hel eller delvis omlægning til brug af økologiske varer i køkkenets produktion. Her er det vigtigt at kende de økologiske varers andel af det totale vareforbrug, og det forudsætter, at I kender jeres nuværende forbrug af varer. En kortlægning af indkøb af henholdsvis konventionelle og økologiske fødevarer gør det muligt for jer at vurdere de økonomiske konsekvenser ved omlægningen. Samtidig kan I dokumentere over for arbejdsgiver, myndigheder og køkkenets brugere, at I benytter økologiske varer. Læs mere i "Økologiske fødevarer i storkøkkener en vejledning til omlægning. Køkkenet kan udarbejde et skema, der viser mængder og priser for henholdsvis konventionelle og økologiske varer. Med 9

11 et sådan skema er det muligt for jer at aflæse om jeres omlægning går i den rigtige retning. Nedenstående er et eksempel på et sådant skema. Skema 1 Eksempel på anvendelse af registreringsark Konventionelle Fødevarer Vare Indkøbt Pris Vare mængde (kg) (kr.) Letmælk 550 Letmælk 500 Økologiske fødevarer Indkøbt mængde (kg) Pris (kr.) Sødmælk 200 Sødmælk 150 Mel 150 Mel 100 Kartofler 250 Kartofler 150 Men også andre indkøb er vigtige at kortlægge; ikke kun føde- og drikkevarer. F. eks. er rengøringsmidler og engangsemballage ofte tunge poster, både i indkøb og med hensyn til miljøbelastning. For disse varer er det også vigtigt at registrere andelen af miljømærkede varer. Elforbrug Når I skal måle forbruget af el for udstyr, som er tilsluttet strøm ved stik i elkontakten, kan I med fordel benytte elmålere, der kan måle forbruget på det enkelte apparat. Elmålere kan lånes hos det lokale elselskab. Elforbruget for fasttilsluttede elapparater kan ikke måles på denne måde. Her må I bruge beregninger, oplysninger fra fabrikant og leverandør eller få foretaget en måleregistrering af en autoriseret elinstallatør. Til kortlægning af elforbruget kan NESA s apparatliste bruges som hjælp (se Kortlægning af elforbruget kan være vanskelig - specielt kortlægning for køl, frys og ventilation kan volde problemer, fordi mange faktorer har indflydelse på køle kompressorers og ventilationsanlægs elforbrug. Men da der er tale om storforbrugende apparater, er det vigtigt, at I prioriterer målinger af disse apparaters elforbrug højt. Vi anbefaler, at I måler elforbruget i køkkenet i videst muligt omfang, specielt på køle- og fryseskab, der kører hele døgnet samt på apparater med en effekt på mere end 20kW. På apparater som er fastinstallerede, og hvor effekten på det enkelte apparat er større end 20 kw kan en måleregistrering bestemme forbruget ved en måling i løbet af nogle få driftstimer. Varierer elforbruget meget, skal målingen foretages over en periode af f.eks. 14 dage for at give et dækkende billede. Vandforbrug Det mest nøjagtige billede af jeres køkkens forbrug af vand fås ved systematisk at aflæse vandmålere. Vandmålere, der måler det samlede forbrug for et køkken, er en hjælp, men det er ikke nok. En måling af det samlede forbrug siger nemlig ikke 10

12 noget om, hvordan forbruget er fordelt på de enkelte aktiviteter i køkkenet. Kortlægningen af vandforbruget bliver mere præcis og nemmere at gennemføre, hvis I får installeret vandmålere på samtlige tapsteder og vandforbrugende apparater i køkkenet. En vandmåler koster ca. 300 kr. og er et godt redskab til miljøkortlægning.de grønne afgifter på vand afspejler, at vand er en vigtig indikator for miljøet. Afgifterne bevirker, at vandmålere er en god investering på længere sigt. Hvis I ikke har eller kan få installeret vandmålere på de forskellige tapsteder, må I beregne vandforbruget på hver eneste vandforbrugende installation i køkkenet ved hjælp af stopursmetoden. Vandforbruget på det enkelte tapsted er bestemt af vandstrømmen målt i l/sek. og den tid der er åbent for tapstedet (benyttelsestiden). Vandstrømmen afhænger meget af den bruger, der benytter tapstedet. I må derfor skønne jer frem til en gennemsnitlig åbningsgrad for vandstrømmen. Til målingen skal I benytte en spand og et stopur. Sæt et mærke ved 5 liter i spanden. Åben for vandet og start samtidig stopuret. Når vandet når op til 5 liter mærket i spanden, stopper I uret. Har det taget 50 sekunder at fylde 5 liter i spanden, kan vandstrømmen beregnes som 5 liter/50 sekunder, det vil sige 0,1 l/sek. Det samlede vandforbrug på tapstedet beregnes herefter, som vandstrømmen gange benyttelsestiden pr. dag. Dette forbrug omregnes til brugsdage på et år, derved fremkommer jeres totale vandforbrug for det pågældende tapsted. Produktion af affald Det er karakteristisk for affald, at der i lovgivningen allerede er taget stilling til miljøindikatorer og dermed affalds betydning for miljøet. Derfor er det i henhold til lovgivningen relevant for jeres køkken minimum at kortlægge det affald, der skal sorteres nemlig: 11

13 Pap Dagrenovation Fedt Madaffald Herudover kan kommunen forlange, at affaldet opdeles i yderligere fraktioner. Kravene til affaldssortering kan finde i kommunens affaldsregulativer. Det vil være relevant efter opdelingen af affaldet i fraktioner at opgøre mængden af affald pr. uge. Affaldet opgøres i mængde. Det er derfor en god ide, at køkkenet anskaffer sig en gulvvægt f.eks. en almindelig personvægt en til vejningen. I mange tilfælde har renovationsbilen, der afhenter affaldet en vægt på bilen som også kan benyttes. Storkøkkener med mere end 100 kg madaffald pr. uge skal frasortere dette og sende det til oparbejdning til dyrefoder. 12

14 2 De vigtige nøgletal En miljøkortlægning kan give et her og nu billede af jeres køkkens forbrug af råvarer, produkter, energi, vand og affaldsproduktion. Umiddelbart kan I sammenligne nøgletallene for forbruget fra jeres eget køkken med nøgletallene fra de 14 mindre institutionskøkkener, som denne bog omhandler. Men jeres egen miljøkortlægning bliver først rigtig interessant, når I gentager alle aflæsninger og beregninger for på den måde at blive i stand til at aflæse udviklingen i jeres eget forbrug og vurdere, om I nåede de mål, I havde sat for jeres miljøarbejde. Beregning af nøgletal Ressourceforbruget i det enkelte køkken afhænger af produktionens størrelse, der igen afhænger af antal brugere og antal måltider. Derfor har vi delt de kortlagte køkkener op i tre kategorier: Døgninstitutioner Døgn-/daginstitutioner Daginstitutioner Nøgletallene for forbrug i de 14 institutionskøkkener er beregnet ud fra følgende formel: Årligt totalforbrug Antal måltider pr. år Antallet af måltider på døgninstitutionerne er opgjort til 3 måltider pr. bruger pr. dag. Antallet af måltider på daginstitutionerne er opgjort som antallet af brugere baseret på oplysninger fra lederen af køkkenet. For gymnasierne er tallene usikre, da der er regnet med det samlede antal brugere på institutionen, og således ikke det faktiske antal kunder i kantinen. Nøgletallene fra gymnasierne er som følge heraf meget lave i forhold til de andre institutioner. Et mere præcist tal for kantinens kunder kan fås ved fx at opgøre antal af ekspeditioner pr. dag i en passende periode. Som en grov tommelfingerregel kan antallet af ekspeditioner i så fald blive lig med antallet af måltider, der igen er lig antallet af kunder i kantinen Sammenligning af nøgletal Resultaterne i en kortlægning kan være mere eller mindre nøjagtige. Sammenligning af resultater fra forskellige køkkeners miljøkortlægning skal derfor foretages med forbehold. Fejlmargen afhænger blandt andet af, om det enkelte køkken har måler på vand og el, eller om kortlægningen er baseret på skøn og beregninger. Når I sammenligner jeres nøgletal med andre køkkeners, skal I være opmærksom på, at I sammenligner jer med køkkener på institutioner af samme type som jeres. 13

15 Jo grundigere kortlægningen udføres, jo mere præcis og bedre sammenlignelige bliver resultaterne. Ved beregning af nøgletal kan begrebet måltider være defineret forskelligt fra køkken til køkken. F.eks. kan et plejehjemskøkken definere et måltid som hovedret plus biret, mens et gymnasiekøkken kan definere salg af en toast som et måltid. Når I sammenligner jeres nøgletal med andre køkkeners, skal I være opmærksom på, at I sammenligner jer med køkkener på institutioner af samme type som jeres. Ressourcer bliver typisk opgjort som forbrug pr. år. Her skal I derfor huske, at nogle institutionskøkkener er åbne 365 dage om året, mens andre f.eks. køkkener på gymnasier typisk er åbne 220 dage om året. Det er derfor vigtigt at kende antallet af driftsdage pr. år for de enkelte køkkener. Få mere at vide Hvis I ønsker at vide mere om miljøkortlægning, kan vi anbefale kurser i praktisk miljøarbejde ved diverse uddannelsesinstitutioner bl.a. AMU, Økonomaskolen, Tekniske skolers levnedsmiddellinjer. Kurserne er en kombination af teoretisk undervisning og praksis, hvor kursisterne får til opgave at kortlægge miljøpåvirkningerne på deres egen arbejdsplads. Kurserne giver således forståelse af det omgivende miljø samt praktiske erfaringer med at miljøkortlægge. En detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden ved miljøkortlægning af de fire hovedaktiviteter finder I desuden i kortlægningsvejledningerne på diskette, som er ilagt Den grønne Køkkenguide Miljøhåndbogen. Kortlægningsvejledningerne finder I også på Storkøkkencentrets hjemmeside:www.foedevaredirektoratet.dk/skc. 14

16 3 Erfaringer med miljøkortlægning I miljøkortlægningen har deltaget i alt 14 mindre institutionskøkkener fordelt på tre forskellige typer institutioner: døgninstitutioner, døgn-/daginstitutioner og daginstitutioner. Køkkenerne har deltaget i et udviklingsprojekt under Projekt Grønt Køkken, hvor metoder og redskaber til miljøkortlægningen løbende blev Erfaringer viser, at en miljøkortlægning kan være både besværlig og tidskrævende. Derfor er det bedre at begynde i det små end at gå i stå. udviklet. Begrænsede personaleressourcer i køkkenerne samt det faktum at medarbejderne skulle vænne sig til at indtænke miljøarbejdet i den daglige drift har betydet, at køkkenerne har kortlagt i det omfang, de fandt det muligt for netop deres køkken. Derfor er de samme områder ikke blevet kortlagt i samtlige køkkener, og de enkelte områder er ikke nødvendigvis blevet kortlagt fuldstændigt i de enkelte køkkener. Indkøb Mange mindre køkkener har aldrig foretaget en systematisk registrering af deres indkøb. Ofte ligger køkkenerne slet ikke inde med data om deres indkøb, fordi økonomikontoret i institutionen indsamler alle fakturaer. Det betyder, at personalet i køkkenet kan bruge meget tid på at indsamle oplysninger og data om indkøbene, både fra deres egen institution, leverandører og producenter. Fakturaerne bliver som regel opgivet i pris og ikke i mængde. Det er vigtigt, at I udvælger nogle miljømæssige vigtige varegrupper til kortlægning f.eks. fødevarer og drikkevarer, rengøringsmidler og engangsemballage. Til gengæld skal kortlægningen af de valgte varegrupper være grundig og systematisk, hvis kortlægningen efterfølgende skal kunne bruges til at udregne nøgletal og gennemføre en egentlig miljøstyring. Det er værd at huske på, at det nok er et stort arbejde at kortlægge første gang. Men efterfølgende bliver det lettere, fordi I da har udviklet metoder til registrering, eksempelvis i form af rutiner til at systematisere fakturaer og evt. løbende registrering/indtastning i tabeller på computer. Gode råd om indkøb For at lette arbejdet med kortlægning af indkøb, kan I som det første bede jeres leverandørerne om at angive vægtmængder for indkøb på fakturaerne. Alle indkøb skal opgøres i kg. Herefter kan I indsamle fakturaer for en passende periode - gerne et helt år, hvis der er store sæsonudsving. Elforbrug Elkortlægning på daginstitutionerne Schneeklothcenteret og Sandtoften blev udført ved hjælp af elmålere. Resultaterne viser, at særligt elforbruget til køle-og fryseskabe er større, end vi umiddelbart kunne se på baggrund af det beregnede forbrug. Elforbruget for køle- og fryseskabe er svært at beregne, fordi mange 15

17 faktorer har indflydelse på forbruget. Det er faktorer som fx køle- eller fryseskabets placering i forhold til varmekilder, hvor ofte de bliver åbnet, om der er snavs på kompressorens køleflader, utætte lister m.m. Skema 2 Beregnet og målt forbrug af el på Sandtoften - Køleskab med frys effekt 0,125 kw Beregnet forbrug/døgn KWh Målt forbrug/døgn KWh 1,20 2,75 Det ses tydeligt i skema 2, at det reelle (målte) forbrug på Sandtoftens køleskab er mere end det dobbelte af det beregnede (teoretiske) forbrug. Derfor må det eneste rigtige siges at være, at man så vidt muligt benytter elmålere ved kortlægning af sit køkkens elforbrug. Resultater fra elmålinger kan være meget overraskende læsning, og de kan blive gode argumenter for udskiftning af ældre elslugende apparater. Elforbruget kan også findes ved beregning ud fra formlen: Elforbrug = (installeret effekt) x (udnyttelsesgrad) x (driftstimer) Eksempel på beregning af elforbrug for et køleskab Elforbrug = 0,5 kw x 0,40 x 8760 h =1.533 kwh/år Der er ganget med faktor 0,40, da det i dette tilfælde er vurderet, at køleskabet, selvom det er tændt hele tiden, har et reelt forbrug på ca. 40% af dets tændtid. Det skyldes, at udstyret er termostatstyret. Gode råd om elforbrug Undersøg altid elapparatets effekt på mærkepladen. En grov tommelfingerregel for beregning af elforbrug til varmeudstyr er, at tændtiden udgør ca. er 50% af benyttelsestiden, p.g.a. termostatregulering. Derfor skal effekten (kw) ganges med en faktor 0,5. For lysstofrør skal effekten ( W) ganges med en faktor 1,2, fordi lystofsrøret bruger lidt mere el, når er tændt, end der står på lysstofsrørets mærkeplade. 16

18 Vandforbrug På døgn-/daginstitutionen Jonstrupvang, hvor vandmålere blev installeret ved samtlige tapsteder, undersøgte vi om beregning af vandforbruget ved hjælp af stopur har stor usikkerhed. Det viste sig, at beregninger stemte udmærket overens med aflæsninger af vandmålerne. Kortlægningen med stopursmetoden viste, at usikkerheden især er bestemt af, hvor længe der bruges vand under den enkelte tidsmåling. Hvis der f.eks. kun tappes vand i 5-10 sekunder, vil den tid, der medgår til at stoppe uret betyde relativ mere, end hvis der tappes vand i 1-2 minutter ad gangen. Det er derfor en god idé at øve sig lidt, før de egentlige målinger foretages. Eksempel på beregning af vandforbrug til afskylning før opvask: Med stopursmetoden konstaterer I, at det tager 10 sekunder at skylle en kurv med opvask. Vandstrømmen for det pågældnede tapsted var beregnet til 0,1 liter/sekundet, og I brugte 10 sekunder til skylning af en kurv. Det svarer til: 0,1 liter /sek x 10 = 1 liter pr. kurv Hvis køkkenet vasker 100 kurve pr. dag samtlige 365 dage på året kan det årlige vandforbrug til afskylning af opvask beregnes som: 1 liter/kurv x 100 Kurve x 365 dage = liter/år svarende til 36,5 m3 vand/år. Gode råd om vandforbrug Vandkortlægning giver de bedste resultater, hvis køkkenet anskaffer sig vandmålere på alle tapsteder. Metoden med stopur kan dog give gode resultater, hvis I sammenligner det samlede vandforbrug fra diverse tapsteder med aflæsning af hovedvandmåleren i køkkenet. Produktion af affald Køkkenerne har på forskellig vis prøvet at reducere mængden af produceret affald. På døgn-/daginstitutionen Jonstrupvang holdes høns, som får grøntaffald fra køkkenet. De fleste køkkener har lavet aftaler med leverandører om tilbagetagning af emballage, det drejer sig mest om plastdunke, trækasser, papkasser og flamingokasser. Gode råd om affald Madspild er en relevant fraktion at kortlægge under produktion af affald. Madspild er en vigtig miljøfaktor i relation til affald, men også i relation til indkøb. Den største reduktion på madaffald kan I opnå ved at producere den mad som brugerne vil spise. Anskaf jer en god gulvvægt til at veje affaldet. 17

19 På daginstitutionen Espevangen har køkkenet et lille komposteringsanlæg, mens man på døgninstitutionen Damsager genbruger glas. TRE KØKKENERS HISTORIE På tre af de 14 institutioner, som Projekt Grønt Køkken har indhentet kortlægningsresultater fra, har vi interviewet køkkenlederne. To af de interviewede køkkenledere gennemførte en miljøkortlægning, men den tredje måtte opgive. Læs her om deres erfaringer med miljøkortlægning. Sidegevinsten var vigtigst Efter at have prøvet at miljøkortlægge kunne Inger Hoffmann konstatere, at kantinen på Tårnby Gymnasium faktisk ikke kan spare mere på vand, el og engangsemballage. Vi fandt ud af, at vi allerede sparer, så meget vi kan. Vi havde det på fornemmelsen, men det var rart at konstatere, siger Inger Hoffmann, leder af kantinen på Tårnby Gymnasium, som har 520 elever og 70 lærere. Kantinen har to fastansatte medarbejdere og to i jobtræning. Vi startede med at se på vores forbrug af vand. Vi talte, hvor mange gange vi brugte opvaskemaskinen og gangede med, Det var rart at finde ud af, at hvor mange liter den bruger, og vi målte, det havde nyttet - og det kunne hvor meget vand der løber ud af vandhanerne. Vores forbrug var ikke overraskende medarbejderne også se, især fordi de selv foretog målingerne op om at spare på vandet og fylde opvaske- stort, men det er nok, fordi jeg altid har råbt maskinen. Det var rart at finde ud af, at det havde nyttet - og det kunne medarbejderne også se, især fordi de selv foretog målingerne, siger Inger Hoffmann. 18

20 Ovnen tændt hele tiden Kantinen fik hjælp af medarbejdere fra Projekt Grønt Køkken til at beregne elforbruget. Kantinen har fryser, køleskab og mange små maskiner foruden en toaster og en ovn. Både toaster og ovn er tændt i hele kantinens åbningstid, og det kan ikke være anderledes, fordi der hele tiden skal bages, varmes og ristes. Så der kan ikke spares. Måske kunne nyt køleskab og fryser spare elektricitet, men det er en anden konto, siger Inger Hoffmann. Kantinen har opgjort sine indkøb for 10 dage og vejet affald. Det bliver ikke sorteret, fordi det grønne affald kun udgør omkring 2 kilo om dagen. Engangsemballage havde vi allerede skåret ned, siger Inger Hoffmann. Tidligere stod engangstallerkenerne fremme til brug for dem, der købte brød, men det betød, at kunderne ikke lagde mærke til, om de tog 1 eller 5, så lagde vi servietter i stedet - dem tog de 20 af. Nu har vi beholdere med non-stop servietter. De er lidt dyrere i indkøb, men sværere at tage, så dem bliver der ikke brugt nær så mange af. Kunder der vil have engangsbestik uden at købe mad skal betale 50 øre pr. del. Eleverne får termokrus til kaffen, mens vi opfordrer lærerne til at have deres egne krus med, så vi sparer på opvasken. Tænker mere over tingene Sidegevinsten ved miljøkortlægningen er, at vi tænker mere over tingene i det hele taget, både over hvad vi bruger, og hvad vi plejer at smide væk. Og det er næsten det vigtigste, synes Inger Hoffmann. Helt konkret har det betydet, at kantinen ikke længere smider de mange plasticbeholdere ud som kommer med for eksempel slik. De går videre til fysik- og kemilærerne, som bruger dem i undervisningen og til pedellerne som bruger dem til søm og skruer. Papkasser og flamingokasser tager leverandørerne med tilbage. Vi går ind for genbrug, hvor vi kan, siger Inger Hoffmann. Sparede på el - men ikke på plasticposer Det duer ikke at være alene om en miljøkortlægning, erfarede Knud Dybvad, leder af køkkenet på børne- og ungdomspensionen Ågården. Vi har sparet elektricitet ved at skifte de gamle køleskabe og frysere ud med nye og ved at skifte elektriske pærer ud med nogle, der tænder og slukker automatisk på gangene. Vi prøvede også at spare på plasticposerne, men det gik ikke, fortæller Knud Dybvad, leder af køkkenet på Børne- og Ungdomspensionen Ågården i Ishøj. De plasticposer, han omtaler, er fryseposer med boller, som pædagogerne henter til børnene. Han prøvede med større poser for at bruge færre af dem, men det gik ikke. Pædagogerne synes, det er nemmere med de små poser og vendte hurtigt tilbage til dem. Børne- og ungdomspensionen er for børn med akutte problemer. Der er plads til 22 børn og unge, som kommer, når de af en eller anden grund ikke kan være hjemme. De skal siden videre måske til andre institutioner. Det er hårdt belastede børn, der kommer i pensionen, og personalet har derfor rigeligt at gøre med at tage sig af dem. Så selv om viljen er der, har de meget lidt overskud til at tænke på for eksempel miljøkortlægning og grønt regnskab. 19

21 Ikke tid til os Det har køkkenleder Knud Dybvad til gengæld gjort. Han har deltaget i Projekt Grønt Køkkens kurser og resultatet blev en besparelse på elektricitet. Han ville også gerne gøre noget ved vandforbruget, men har ikke kunnet få et VVS-firma til at give et tilbud på en vandmåler. Firmaerne har simpelthen så meget at lave, at de ikke gider interessere sig for en lille sag som vores, siger Knud Dybvad. Hans største problem er, at han er meget alene om det grønne projekt, og det dur ikke, har han erfaret. Hvis indsatsen skal nytte, skal hele huset være med og bakke Vi har alle en budgetramme, men der er forskellige måder at udfylde dem på, og jeg er sikker på, vi kan inspirere hinanden. For selv om man synes, man gør det bedste selv, kan der sagtens være ideer at hente hos andre op om sagen. Det lod sig gøre med el-pærerne, men ikke med vaskepulver og rengøringsmidler. Knud Dybvad har indført vaskepulver der belaster miljøet mindre. Det er samtidig billigere end det vaskepulver, institutionen bruger, men det er endnu ikke lykkedes at få rengøringspersonalet til at skifte mærke, selv om det kun kræver, at de ændrer indkøbsvaner. Kan lære af hinanden Knud Dybvad har kortlagt alle køkkenets indkøb i mængder og beregnet, hvor meget mel, mælk, kød, grønt og andet køkkenet køber om året. Hvis andre køkkener gør det samme, kan vi sammenligne og måske lære af hinanden. Vi har samme budgetrammer, men der er forskellige måder at udfylde dem på, og jeg er sikker på, vi kan inspirere hinanden. For selv om man synes, man gør det bedste selv, kan der sagtens være ideer at hente hos andre. Selv har Knud Dybvad blandt andet valgt, at der skal være 3-4 slags frisk frugt til børnene hver dag, ligesom han har skiftet olien ud med en økologisk. I det hele taget køber Knud Dybvad så grønt som muligt for pengene. Men skal det grønne regnskab virkelig blive til noget, skal det komme som et krav ovenfra. Det er de langsigtede politiske beslutninger der skal give løftet. Hvis de ikke tages, bliver vi bare ved med at humpe afsted, siger Knud Dybvad. Det skal komme som krav oppefra Susanna Papp prøvede at indføre grønt regnskab på Blå Kors behandlingshjem, men måtte opgive på grund af mangel på tid og opbakning. Det skal komme som et krav oppefra, ellers er det ikke muligt at indføre grønt regnskab her, siger Susanna Papp, leder af køkkenet i Blå Kors behandlingshjem i Tåstrup. Behandlingshjemmet tager imod alkoholikere og har plads til 24 indlagte plus omkring 10 dagbrugere. I køkkenet arbejder foruden Susanna Papp en køkkenassistent og frivillige hjælpere. Desuden kommer hjemmets brugere og medarbejdere i køkkenet. Susanna Papp startede på miljøkortlægning i køkkenet, men måtte give op. Der var ikke tid i den travle hverdag, så hun kunne ikke følge de kurser, hun gerne ville og 20

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM INDIVIDUELLE VANDMÅLERE

VÆRD AT VIDE OM INDIVIDUELLE VANDMÅLERE VÆRD AT VIDE OM INDIVIDUELLE VANDMÅLERE 1 er vandmålere en god idé? Når en boligforening overvejer individuelle vandmålere, skyldes det som regel, at den fordelingsmodel man bruger er upræcis. Lejlighedens

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

SPAR PÅ VANDET. Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn?

SPAR PÅ VANDET. Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn? Hvor mange liter vand bruger din gæst pr. døgn? Vandforbruget er en væsentlig miljøpåvirkning og økonomisk udgift ved campingdrift. Den væsentligste belastning er forbruget i sanitetsbygningerne fra toilet

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN

ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN 26. Maj 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Indledning... 1 1.1 BAGGRUND... 1 1.2 ORGANISERING... 1 2 Analysen belyser følgende... 1 2.1 PRODUKTIONSMÆNGDE OPGJORT

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Energiresultat Transportministeriets Departement

Energiresultat Transportministeriets Departement Energiresultat Transportministeriets Departement Resultat af energiforbedringer foretaget i Transportministeriets Departement i perioden 2008 og 2009 Beregninger udført af Lene Kuszon, Dansk Standard maj

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Udlån af elmålere. en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING

Udlån af elmålere. en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING Udlån af elmålere en service fra dit bibliotek og SEAS-NVE Strømmen ENERGIRÅDGIVNING Udlån af elmålere fra dit lokale bibliotek SEAS-NVE Strømmen samarbejder med mange af bibliotekerne på Sjælland samt

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy. Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: peruh@dongenergy.dk Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,

Læs mere

Energigennemgang af Onur Frugt

Energigennemgang af Onur Frugt Energigennemgang af Onur Frugt Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Center for Miljø Københavns miljønetværk Kalvebod Brygge 45, Postboks 259, 1502 København K, 3366 5800

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Energibesparelser i SMV er

Energibesparelser i SMV er Energibesparelser i SMV er - sådan kommer du i gang! Kåre Press-Kristensen Don t tell it show it! www.showit.dk Don t tell it show it TV-Bella har udført finansieret af Dansk Energi. Seks små film om energibesparelser

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

Energigennemgang af Conditori La Glace

Energigennemgang af Conditori La Glace 0 Energigennemgang af Conditori La Glace Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B

1.1 Vaskemaskinstarter Hvad Note Forudsætninger Beregning Resultat 1.1.1 Vaske-maskiner førs. 1) Målt i 1998 (3B) Kapacitet oplyst af 3B Bilag A Beregningsgrundlag 10.12.2001 / LHC Tallene i evalueringsrapportens tabeller bygger på nedenstående. Alle tal er beregnet udfra enten målinger eller estimater opgive af rådgivere og/eller bygherre.

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energigennemgang af Souranatural

Energigennemgang af Souranatural 0 Energigennemgang af Souranatural Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til

Husholdningsapparater m.m. får forlænget levetid. NOTAT. Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Bo Lindhardt Nordvands bestyrelse Kopi til NOTAT Projekt Blødgøring hos Nordvand - status jan 2016 Fra Bo Lindhardt Til Nordvands bestyrelse Kopi til MULIGHEDERNE FOR CENTRAL BLØDGØRING AF DRIKKEVANDET HOS NORDVAND STATUS FEBRUAR 2016 Nordvands

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Vejledning til budgetmodel skolebod Indhold

Vejledning til budgetmodel skolebod Indhold Vejledning til budgetmodel skolebod Indhold 1 Opdeling i faste og variable omkostninger...2 1.1 Variable/direkte omkostninger...2 1.2 Faste/indirekte omkostninger:...2 2 Sammenhæng mellem budgetmodel og

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn

Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn 1 Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn En Grøn Salon skal opfylde 8 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Disse krav vedrører især kemi og miljø. Når de obligatoriske krav er opfyldt kan salonen blive certificeret som Grøn Salon. Det betyder

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.

Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31. Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

Start jagten på strømtyvene på dit værelse. Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden. Opgave H.1: Opgave H.2: Opgave H.

Start jagten på strømtyvene på dit værelse. Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden. Opgave H.1: Opgave H.2: Opgave H. 1 2 Start jagten på strømtyvene på dit værelse Indsaml målinger her i bogen, og registrer dem på hjemmesiden Nu sætter jagten på strømtyvene ind hjemme hos dig. Bevæbnet med et SparOmeter skal du nu opspore

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.)

Centralkøkkener, som producerer mad til andre plejehjem, hjemmeboende ældre og skoler (2 stk.) Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling NOTAT Dato 04-12-2007 Bilag 5: Redegørelse om økologi på plejehjem i Københavns Kommune Samlet status og plan for omlægningen af plejehjem

Læs mere

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere