Miljøkortlægning i storkøkkener

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøkortlægning i storkøkkener"

Transkript

1

2 Miljøkortlægning i storkøkkener erfaringer og resultater fra 14 mindre institutionskøkkener Redigeret af Mette Elsig og Tine Skriver StorKøkkenCentret Fødevaredirektoratet

3 Miljøkortlægning i storkøkkener - erfaringer og resultater fra 14 mindre institutionskøkkener FødevareRapport 2000:18 1. udgave, 1. oplag, maj 2000 Fødevaredirektoratet Oplag: 500 eksemplarer Tryk: Fødevaredirektoratet ISBN: ISSN: Pris: Kr. 88,- inkl. moms Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Hjemmeside: Prissatte publikationer købes i boghandelen eller hos: Statens Information Postboks 1103, DK-1009 København K. Tlf , Fax E-post: Bidrag fra: Faris S. Abdali, Maibrit Ahasverus, Ole Winther Christensen, Bo Frederiksen, Lisbeth Boye Jensen, Lene Marie Mikkelsen, Elizabeth Monas. Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Direktoratet står for administration, forskning og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Herunder varetages opgaver vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår i Fødevaredirektoratet i Mørkhøj. Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11 fødevareregioner, som er oprettet pr. 1. januar Direktoratet består af ca. 540 årsværk, som er placeret i Mørkhøj og ca årsværk, som er fordelt på de 11 regioner. StorKøkkenCentret er Fødevaredirektoratets forsknings- og videncenter for offentlig kostforplejning, storkøkkener og catering. Storkøkkencentret gennemfører forsknings- og udviklingsopgaver og udgiver publikationer for storkøkkener. Storkøkkencentrets hjemmeside på adressen indeholder nærmere informationer. Synspunkter og holdninger i rapporten er et udtryk for projektets resultater, og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Fødevaredirektoratets. Det er tilladt at citere mindre dele af rapporten, når det sker med tydelig kildeangivelse.

4 Forord Denne publikation sammenfatter en række af de erfaringer, personalet i 14 af Københavns Amts mindre institutionskøkkener har gjort med miljøkortlægning. Med udgivelsen af disse erfaringer er det hensigten dels at inspirere personalet i mindre storkøkkener til at gå mere systematisk til værks med miljøarbejdet, dels at give et grundlag for at sammenligne de køkkener, der allerede er gået i gang. Resultaterne kan bruges som en indikator for, hvilke forhold der gør sig gældende i institutionernes miljøarbejde, hvilke barrierer der kan opleves og hvilke resultater, der kan nås. Tak til de 14 køkkener, der har udført et stort stykke arbejde på trods af diverse barrierer og problemer: KAP Nybrogård, Vestervænget, Amtsplejehjemmet Slotsvænget, Børne- og ungdomspensionen Ågården, Damsager, Center for Døve, Jonstrupvang, Behandlingshjemmet Hvidborg, Værkstedcenteret Espevangen, Elleslettegård, Gladsaxe gymnasium, Tårnby gymnasium, Schneeklothcenteret, Værkstedcenteret og Sandtoften. Publikationen er en del af et større projekt, Projekt Grønt Køkken, der i årene har arbejdet med miljøstyring, grønne regnskaber og efteruddannelse i amtslige institutionskøkkener. En del af arbejdet gik ud på at kortlægge ressourceforbrug som ofte er et ukendt område for disse køkkener. Resultatet er blevet, at 14 mindre institutionskøkkener gennemførte en miljøkortlægning indenfor hovedområderne el, vand, affald og indkøb. Ud over deltagelse i Projekt Grønt Køkkens kursus i Praktisk Miljøarbejde modtog køkkenerne vejledning og instruktion af projektets miljømedarbejdere. Arbejdet med kortlægningerne i køkkenerne har båret præg af en løbende udvikling. Køkkenerne har kortlagt på forskellige tidspunkter og derfor arbejdet med vejledninger på forskellige niveauer. Det betyder at forskellige områder er kortlagt på de forskellige institutioner, og at kortlægningen ikke er ens gennemført. Desuden er der store forskelle på institutionernes adfærd- og forbrugsmønstre. Store forskelle inden for de enkelte institutionstyper, gør det svært at generalisere og konkludere. Samarbejdspartnere Maibrit Ahasverus har været projektleder på denne udgivelsen som er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Amt ved Centralkøkkenet/Projekt Grønt Køkken på Amtssygehuset i Glostrup samt Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter. Tak til Maibrit Ahasverus, Lisbeth Boye Jensen, Lene Marie Mikkelsen og Elizabeth Monas fra Projekt Grønt Køkken for deres store indsats, og til Københavns Amt Centralindkøb Miljøgruppen, Faris S. Abdali, Ole Winther Christensen og Bo Frederiksen der velvilligt ydede værdifuld assistance. Da projektet sluttede pr. 30/ , blev udgivelsen forankret i Fødevaredirektoratet. Tak til Tine Skriver og Mette Elsig fra Fødevaredirektoratets Storkøkkencenter.

5

6 Indhold 1 Miljøkortlægning - vejen til det grønne regnskab De vigtige nøgletal Erfaringer med miljøkortlægning Nøgletal fra miljøkortlægningen Indkøb Elforbrug Vandforbrug Affald Hvorfor skal vores køkken have et grønt regnskab? Erfaringer med grønne regnskaber Referencer Nyttig litteratur BILAG: Diagrammer med fordeling af ressourceforbrug for de 14 institutioner... 39

7

8 1 Miljøkortlægning - vejen til det grønne regnskab En miljøkortlægning er en undersøgelse af forbruget af råvarer, produkter, energi, vand, produktion af affald samt udledninger til luft og vand fra en virksomhed eksempelvis en institution eller det enkelte køkken. Hovedformålet med en miljøkortlægning er at sikre, at et køkken kender sine miljøforhold til bunds for at kunne dokumentere forholdene i et grønt regnskab og prioritere sit miljøarbejde. Et grønt regnskab er en samlet rapportering af et køkkens miljøforhold. Et grønt regnskab giver overblik over, hvordan et køkkens forbrug af ressourcer (energi, vand, råvarer og produkter) samt udledninger til jord, vand og luft påvirker det omgivende miljø. I nedenstående figur er vist en model for, hvordan et køkken påvirker miljøet. INPUT Råvarer Produkter Energi Vand OUTPUT Mad Røg/damp/mados Spildevand Affald Figur 1 Eksempel på et institutionskøkkens ressourceforbrug og påvirkning af miljøet Hvorfor kortlægge? Gennem miljøkortlægning lærer I jeres køkken bedre at kende. I finder de steder, hvor forbruget af ressourcer som eksempelvis el og vand er unødigt stort, og som derfor udgør den største belastning for miljøet såvel som jeres køkkens økonomi. Hvordan kortlægges? En miljøkortlægning skal gennemføres systematisk for at sikre, at intet bliver glemt. Det bedste er at starte med at lave en liste over alle aktiviteter i jeres køkken. I de fleste institutionskøkkener vil en sådan liste se nogenlunde ud som vist på næste side: 7

9 Aktiviteter i et storkøkken: indkøb grønttilberedning madlavning rengøring opvask varmholdning opbevaring oplagring emballering belysning sanitet Når I har udarbejdet en liste over samtlige aktiviteter i jeres køkken, skal I overveje, hvordan I påvirker miljøet gennem hver enkelt aktivitet. Til dette kan I hente inspiration i nedenstående eksempel: FORBRUG MADLAVNING PRODUKTER/ UDLEDNINGER Fødevarer El Gas Vand Figur 2 Flowdiagram for en udvalgt aktivitet Færdige retter Affald Madaffald Mados Spildevand med madrester Resultatet bliver en liste over forskellige miljøpåvirkninger, som I skal vurdere og prioritere ved hjælp af kriterier. Kriterierne er beskrevet i Vejledning til et grønt regnskab - for et institutionskøkken (Storkøkkencenterets hjemmeside: www. foedevaredirektoratet.dk/skc). Det er kun de væsentlige miljøpåvirkninger, I skal indsamle data for. En analyse af miljøpåvirkninger fra Centralkøkkenet på Amts Sygehus i Glostrup viste, at de væsentlige miljøpåvirkninger fra dette institutionskøkken stammer fra de fire hovedområder: indkøb elforbrug vandforbrug produktion af affald 8

10 I en indledende miljøkortlægning kan I indsamle data f.eks. for jeres totale forbrug af el og vand samt datal for indkøb af de største varegrupper. Jeres forbrug skal efterfølgende omregnes til nøgletal. Et nøgletal udtrykker forholdet mellem hvad køkkenet bruger af ressourcer i forhold til sin produktion. Nøgletal muliggør sammenligning dels af jeres eget forbrug fra år til år, dels i forhold til tilsvarende køkkeners forbrug. Nøgletal for storkøkkener kan være et tal, der udtrykker forholdet mellem input og output, det vil sige, hvad køkkenet bruger af ressourcer i forhold til dets produktion. På baggrund af de beregnede nøgletal, kan I beslutte, hvordan I yderligere kan gøre noget ved et eller flere områder med en endnu mere detaljeret kortlægning af områderne. Med tiden kan I udvikle systemer til løbende at registrere data, så en opdatering af jeres tal for produktion og forbrug bliver hurtigere og nemmere. Læs mere om nøgletal i næste kapitel De vigtige nøgletal. Indkøb Kortlægning af indkøb af fødevarer og drikkevarer er især relevant, hvis jeres køkken ønsker at gå i gang med en hel eller delvis omlægning til brug af økologiske varer i køkkenets produktion. Her er det vigtigt at kende de økologiske varers andel af det totale vareforbrug, og det forudsætter, at I kender jeres nuværende forbrug af varer. En kortlægning af indkøb af henholdsvis konventionelle og økologiske fødevarer gør det muligt for jer at vurdere de økonomiske konsekvenser ved omlægningen. Samtidig kan I dokumentere over for arbejdsgiver, myndigheder og køkkenets brugere, at I benytter økologiske varer. Læs mere i "Økologiske fødevarer i storkøkkener en vejledning til omlægning. Køkkenet kan udarbejde et skema, der viser mængder og priser for henholdsvis konventionelle og økologiske varer. Med 9

11 et sådan skema er det muligt for jer at aflæse om jeres omlægning går i den rigtige retning. Nedenstående er et eksempel på et sådant skema. Skema 1 Eksempel på anvendelse af registreringsark Konventionelle Fødevarer Vare Indkøbt Pris Vare mængde (kg) (kr.) Letmælk 550 Letmælk 500 Økologiske fødevarer Indkøbt mængde (kg) Pris (kr.) Sødmælk 200 Sødmælk 150 Mel 150 Mel 100 Kartofler 250 Kartofler 150 Men også andre indkøb er vigtige at kortlægge; ikke kun føde- og drikkevarer. F. eks. er rengøringsmidler og engangsemballage ofte tunge poster, både i indkøb og med hensyn til miljøbelastning. For disse varer er det også vigtigt at registrere andelen af miljømærkede varer. Elforbrug Når I skal måle forbruget af el for udstyr, som er tilsluttet strøm ved stik i elkontakten, kan I med fordel benytte elmålere, der kan måle forbruget på det enkelte apparat. Elmålere kan lånes hos det lokale elselskab. Elforbruget for fasttilsluttede elapparater kan ikke måles på denne måde. Her må I bruge beregninger, oplysninger fra fabrikant og leverandør eller få foretaget en måleregistrering af en autoriseret elinstallatør. Til kortlægning af elforbruget kan NESA s apparatliste bruges som hjælp (se Kortlægning af elforbruget kan være vanskelig - specielt kortlægning for køl, frys og ventilation kan volde problemer, fordi mange faktorer har indflydelse på køle kompressorers og ventilationsanlægs elforbrug. Men da der er tale om storforbrugende apparater, er det vigtigt, at I prioriterer målinger af disse apparaters elforbrug højt. Vi anbefaler, at I måler elforbruget i køkkenet i videst muligt omfang, specielt på køle- og fryseskab, der kører hele døgnet samt på apparater med en effekt på mere end 20kW. På apparater som er fastinstallerede, og hvor effekten på det enkelte apparat er større end 20 kw kan en måleregistrering bestemme forbruget ved en måling i løbet af nogle få driftstimer. Varierer elforbruget meget, skal målingen foretages over en periode af f.eks. 14 dage for at give et dækkende billede. Vandforbrug Det mest nøjagtige billede af jeres køkkens forbrug af vand fås ved systematisk at aflæse vandmålere. Vandmålere, der måler det samlede forbrug for et køkken, er en hjælp, men det er ikke nok. En måling af det samlede forbrug siger nemlig ikke 10

12 noget om, hvordan forbruget er fordelt på de enkelte aktiviteter i køkkenet. Kortlægningen af vandforbruget bliver mere præcis og nemmere at gennemføre, hvis I får installeret vandmålere på samtlige tapsteder og vandforbrugende apparater i køkkenet. En vandmåler koster ca. 300 kr. og er et godt redskab til miljøkortlægning.de grønne afgifter på vand afspejler, at vand er en vigtig indikator for miljøet. Afgifterne bevirker, at vandmålere er en god investering på længere sigt. Hvis I ikke har eller kan få installeret vandmålere på de forskellige tapsteder, må I beregne vandforbruget på hver eneste vandforbrugende installation i køkkenet ved hjælp af stopursmetoden. Vandforbruget på det enkelte tapsted er bestemt af vandstrømmen målt i l/sek. og den tid der er åbent for tapstedet (benyttelsestiden). Vandstrømmen afhænger meget af den bruger, der benytter tapstedet. I må derfor skønne jer frem til en gennemsnitlig åbningsgrad for vandstrømmen. Til målingen skal I benytte en spand og et stopur. Sæt et mærke ved 5 liter i spanden. Åben for vandet og start samtidig stopuret. Når vandet når op til 5 liter mærket i spanden, stopper I uret. Har det taget 50 sekunder at fylde 5 liter i spanden, kan vandstrømmen beregnes som 5 liter/50 sekunder, det vil sige 0,1 l/sek. Det samlede vandforbrug på tapstedet beregnes herefter, som vandstrømmen gange benyttelsestiden pr. dag. Dette forbrug omregnes til brugsdage på et år, derved fremkommer jeres totale vandforbrug for det pågældende tapsted. Produktion af affald Det er karakteristisk for affald, at der i lovgivningen allerede er taget stilling til miljøindikatorer og dermed affalds betydning for miljøet. Derfor er det i henhold til lovgivningen relevant for jeres køkken minimum at kortlægge det affald, der skal sorteres nemlig: 11

13 Pap Dagrenovation Fedt Madaffald Herudover kan kommunen forlange, at affaldet opdeles i yderligere fraktioner. Kravene til affaldssortering kan finde i kommunens affaldsregulativer. Det vil være relevant efter opdelingen af affaldet i fraktioner at opgøre mængden af affald pr. uge. Affaldet opgøres i mængde. Det er derfor en god ide, at køkkenet anskaffer sig en gulvvægt f.eks. en almindelig personvægt en til vejningen. I mange tilfælde har renovationsbilen, der afhenter affaldet en vægt på bilen som også kan benyttes. Storkøkkener med mere end 100 kg madaffald pr. uge skal frasortere dette og sende det til oparbejdning til dyrefoder. 12

14 2 De vigtige nøgletal En miljøkortlægning kan give et her og nu billede af jeres køkkens forbrug af råvarer, produkter, energi, vand og affaldsproduktion. Umiddelbart kan I sammenligne nøgletallene for forbruget fra jeres eget køkken med nøgletallene fra de 14 mindre institutionskøkkener, som denne bog omhandler. Men jeres egen miljøkortlægning bliver først rigtig interessant, når I gentager alle aflæsninger og beregninger for på den måde at blive i stand til at aflæse udviklingen i jeres eget forbrug og vurdere, om I nåede de mål, I havde sat for jeres miljøarbejde. Beregning af nøgletal Ressourceforbruget i det enkelte køkken afhænger af produktionens størrelse, der igen afhænger af antal brugere og antal måltider. Derfor har vi delt de kortlagte køkkener op i tre kategorier: Døgninstitutioner Døgn-/daginstitutioner Daginstitutioner Nøgletallene for forbrug i de 14 institutionskøkkener er beregnet ud fra følgende formel: Årligt totalforbrug Antal måltider pr. år Antallet af måltider på døgninstitutionerne er opgjort til 3 måltider pr. bruger pr. dag. Antallet af måltider på daginstitutionerne er opgjort som antallet af brugere baseret på oplysninger fra lederen af køkkenet. For gymnasierne er tallene usikre, da der er regnet med det samlede antal brugere på institutionen, og således ikke det faktiske antal kunder i kantinen. Nøgletallene fra gymnasierne er som følge heraf meget lave i forhold til de andre institutioner. Et mere præcist tal for kantinens kunder kan fås ved fx at opgøre antal af ekspeditioner pr. dag i en passende periode. Som en grov tommelfingerregel kan antallet af ekspeditioner i så fald blive lig med antallet af måltider, der igen er lig antallet af kunder i kantinen Sammenligning af nøgletal Resultaterne i en kortlægning kan være mere eller mindre nøjagtige. Sammenligning af resultater fra forskellige køkkeners miljøkortlægning skal derfor foretages med forbehold. Fejlmargen afhænger blandt andet af, om det enkelte køkken har måler på vand og el, eller om kortlægningen er baseret på skøn og beregninger. Når I sammenligner jeres nøgletal med andre køkkeners, skal I være opmærksom på, at I sammenligner jer med køkkener på institutioner af samme type som jeres. 13

15 Jo grundigere kortlægningen udføres, jo mere præcis og bedre sammenlignelige bliver resultaterne. Ved beregning af nøgletal kan begrebet måltider være defineret forskelligt fra køkken til køkken. F.eks. kan et plejehjemskøkken definere et måltid som hovedret plus biret, mens et gymnasiekøkken kan definere salg af en toast som et måltid. Når I sammenligner jeres nøgletal med andre køkkeners, skal I være opmærksom på, at I sammenligner jer med køkkener på institutioner af samme type som jeres. Ressourcer bliver typisk opgjort som forbrug pr. år. Her skal I derfor huske, at nogle institutionskøkkener er åbne 365 dage om året, mens andre f.eks. køkkener på gymnasier typisk er åbne 220 dage om året. Det er derfor vigtigt at kende antallet af driftsdage pr. år for de enkelte køkkener. Få mere at vide Hvis I ønsker at vide mere om miljøkortlægning, kan vi anbefale kurser i praktisk miljøarbejde ved diverse uddannelsesinstitutioner bl.a. AMU, Økonomaskolen, Tekniske skolers levnedsmiddellinjer. Kurserne er en kombination af teoretisk undervisning og praksis, hvor kursisterne får til opgave at kortlægge miljøpåvirkningerne på deres egen arbejdsplads. Kurserne giver således forståelse af det omgivende miljø samt praktiske erfaringer med at miljøkortlægge. En detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden ved miljøkortlægning af de fire hovedaktiviteter finder I desuden i kortlægningsvejledningerne på diskette, som er ilagt Den grønne Køkkenguide Miljøhåndbogen. Kortlægningsvejledningerne finder I også på Storkøkkencentrets hjemmeside:www.foedevaredirektoratet.dk/skc. 14

16 3 Erfaringer med miljøkortlægning I miljøkortlægningen har deltaget i alt 14 mindre institutionskøkkener fordelt på tre forskellige typer institutioner: døgninstitutioner, døgn-/daginstitutioner og daginstitutioner. Køkkenerne har deltaget i et udviklingsprojekt under Projekt Grønt Køkken, hvor metoder og redskaber til miljøkortlægningen løbende blev Erfaringer viser, at en miljøkortlægning kan være både besværlig og tidskrævende. Derfor er det bedre at begynde i det små end at gå i stå. udviklet. Begrænsede personaleressourcer i køkkenerne samt det faktum at medarbejderne skulle vænne sig til at indtænke miljøarbejdet i den daglige drift har betydet, at køkkenerne har kortlagt i det omfang, de fandt det muligt for netop deres køkken. Derfor er de samme områder ikke blevet kortlagt i samtlige køkkener, og de enkelte områder er ikke nødvendigvis blevet kortlagt fuldstændigt i de enkelte køkkener. Indkøb Mange mindre køkkener har aldrig foretaget en systematisk registrering af deres indkøb. Ofte ligger køkkenerne slet ikke inde med data om deres indkøb, fordi økonomikontoret i institutionen indsamler alle fakturaer. Det betyder, at personalet i køkkenet kan bruge meget tid på at indsamle oplysninger og data om indkøbene, både fra deres egen institution, leverandører og producenter. Fakturaerne bliver som regel opgivet i pris og ikke i mængde. Det er vigtigt, at I udvælger nogle miljømæssige vigtige varegrupper til kortlægning f.eks. fødevarer og drikkevarer, rengøringsmidler og engangsemballage. Til gengæld skal kortlægningen af de valgte varegrupper være grundig og systematisk, hvis kortlægningen efterfølgende skal kunne bruges til at udregne nøgletal og gennemføre en egentlig miljøstyring. Det er værd at huske på, at det nok er et stort arbejde at kortlægge første gang. Men efterfølgende bliver det lettere, fordi I da har udviklet metoder til registrering, eksempelvis i form af rutiner til at systematisere fakturaer og evt. løbende registrering/indtastning i tabeller på computer. Gode råd om indkøb For at lette arbejdet med kortlægning af indkøb, kan I som det første bede jeres leverandørerne om at angive vægtmængder for indkøb på fakturaerne. Alle indkøb skal opgøres i kg. Herefter kan I indsamle fakturaer for en passende periode - gerne et helt år, hvis der er store sæsonudsving. Elforbrug Elkortlægning på daginstitutionerne Schneeklothcenteret og Sandtoften blev udført ved hjælp af elmålere. Resultaterne viser, at særligt elforbruget til køle-og fryseskabe er større, end vi umiddelbart kunne se på baggrund af det beregnede forbrug. Elforbruget for køle- og fryseskabe er svært at beregne, fordi mange 15

17 faktorer har indflydelse på forbruget. Det er faktorer som fx køle- eller fryseskabets placering i forhold til varmekilder, hvor ofte de bliver åbnet, om der er snavs på kompressorens køleflader, utætte lister m.m. Skema 2 Beregnet og målt forbrug af el på Sandtoften - Køleskab med frys effekt 0,125 kw Beregnet forbrug/døgn KWh Målt forbrug/døgn KWh 1,20 2,75 Det ses tydeligt i skema 2, at det reelle (målte) forbrug på Sandtoftens køleskab er mere end det dobbelte af det beregnede (teoretiske) forbrug. Derfor må det eneste rigtige siges at være, at man så vidt muligt benytter elmålere ved kortlægning af sit køkkens elforbrug. Resultater fra elmålinger kan være meget overraskende læsning, og de kan blive gode argumenter for udskiftning af ældre elslugende apparater. Elforbruget kan også findes ved beregning ud fra formlen: Elforbrug = (installeret effekt) x (udnyttelsesgrad) x (driftstimer) Eksempel på beregning af elforbrug for et køleskab Elforbrug = 0,5 kw x 0,40 x 8760 h =1.533 kwh/år Der er ganget med faktor 0,40, da det i dette tilfælde er vurderet, at køleskabet, selvom det er tændt hele tiden, har et reelt forbrug på ca. 40% af dets tændtid. Det skyldes, at udstyret er termostatstyret. Gode råd om elforbrug Undersøg altid elapparatets effekt på mærkepladen. En grov tommelfingerregel for beregning af elforbrug til varmeudstyr er, at tændtiden udgør ca. er 50% af benyttelsestiden, p.g.a. termostatregulering. Derfor skal effekten (kw) ganges med en faktor 0,5. For lysstofrør skal effekten ( W) ganges med en faktor 1,2, fordi lystofsrøret bruger lidt mere el, når er tændt, end der står på lysstofsrørets mærkeplade. 16

18 Vandforbrug På døgn-/daginstitutionen Jonstrupvang, hvor vandmålere blev installeret ved samtlige tapsteder, undersøgte vi om beregning af vandforbruget ved hjælp af stopur har stor usikkerhed. Det viste sig, at beregninger stemte udmærket overens med aflæsninger af vandmålerne. Kortlægningen med stopursmetoden viste, at usikkerheden især er bestemt af, hvor længe der bruges vand under den enkelte tidsmåling. Hvis der f.eks. kun tappes vand i 5-10 sekunder, vil den tid, der medgår til at stoppe uret betyde relativ mere, end hvis der tappes vand i 1-2 minutter ad gangen. Det er derfor en god idé at øve sig lidt, før de egentlige målinger foretages. Eksempel på beregning af vandforbrug til afskylning før opvask: Med stopursmetoden konstaterer I, at det tager 10 sekunder at skylle en kurv med opvask. Vandstrømmen for det pågældnede tapsted var beregnet til 0,1 liter/sekundet, og I brugte 10 sekunder til skylning af en kurv. Det svarer til: 0,1 liter /sek x 10 = 1 liter pr. kurv Hvis køkkenet vasker 100 kurve pr. dag samtlige 365 dage på året kan det årlige vandforbrug til afskylning af opvask beregnes som: 1 liter/kurv x 100 Kurve x 365 dage = liter/år svarende til 36,5 m3 vand/år. Gode råd om vandforbrug Vandkortlægning giver de bedste resultater, hvis køkkenet anskaffer sig vandmålere på alle tapsteder. Metoden med stopur kan dog give gode resultater, hvis I sammenligner det samlede vandforbrug fra diverse tapsteder med aflæsning af hovedvandmåleren i køkkenet. Produktion af affald Køkkenerne har på forskellig vis prøvet at reducere mængden af produceret affald. På døgn-/daginstitutionen Jonstrupvang holdes høns, som får grøntaffald fra køkkenet. De fleste køkkener har lavet aftaler med leverandører om tilbagetagning af emballage, det drejer sig mest om plastdunke, trækasser, papkasser og flamingokasser. Gode råd om affald Madspild er en relevant fraktion at kortlægge under produktion af affald. Madspild er en vigtig miljøfaktor i relation til affald, men også i relation til indkøb. Den største reduktion på madaffald kan I opnå ved at producere den mad som brugerne vil spise. Anskaf jer en god gulvvægt til at veje affaldet. 17

19 På daginstitutionen Espevangen har køkkenet et lille komposteringsanlæg, mens man på døgninstitutionen Damsager genbruger glas. TRE KØKKENERS HISTORIE På tre af de 14 institutioner, som Projekt Grønt Køkken har indhentet kortlægningsresultater fra, har vi interviewet køkkenlederne. To af de interviewede køkkenledere gennemførte en miljøkortlægning, men den tredje måtte opgive. Læs her om deres erfaringer med miljøkortlægning. Sidegevinsten var vigtigst Efter at have prøvet at miljøkortlægge kunne Inger Hoffmann konstatere, at kantinen på Tårnby Gymnasium faktisk ikke kan spare mere på vand, el og engangsemballage. Vi fandt ud af, at vi allerede sparer, så meget vi kan. Vi havde det på fornemmelsen, men det var rart at konstatere, siger Inger Hoffmann, leder af kantinen på Tårnby Gymnasium, som har 520 elever og 70 lærere. Kantinen har to fastansatte medarbejdere og to i jobtræning. Vi startede med at se på vores forbrug af vand. Vi talte, hvor mange gange vi brugte opvaskemaskinen og gangede med, Det var rart at finde ud af, at hvor mange liter den bruger, og vi målte, det havde nyttet - og det kunne hvor meget vand der løber ud af vandhanerne. Vores forbrug var ikke overraskende medarbejderne også se, især fordi de selv foretog målingerne op om at spare på vandet og fylde opvaske- stort, men det er nok, fordi jeg altid har råbt maskinen. Det var rart at finde ud af, at det havde nyttet - og det kunne medarbejderne også se, især fordi de selv foretog målingerne, siger Inger Hoffmann. 18

20 Ovnen tændt hele tiden Kantinen fik hjælp af medarbejdere fra Projekt Grønt Køkken til at beregne elforbruget. Kantinen har fryser, køleskab og mange små maskiner foruden en toaster og en ovn. Både toaster og ovn er tændt i hele kantinens åbningstid, og det kan ikke være anderledes, fordi der hele tiden skal bages, varmes og ristes. Så der kan ikke spares. Måske kunne nyt køleskab og fryser spare elektricitet, men det er en anden konto, siger Inger Hoffmann. Kantinen har opgjort sine indkøb for 10 dage og vejet affald. Det bliver ikke sorteret, fordi det grønne affald kun udgør omkring 2 kilo om dagen. Engangsemballage havde vi allerede skåret ned, siger Inger Hoffmann. Tidligere stod engangstallerkenerne fremme til brug for dem, der købte brød, men det betød, at kunderne ikke lagde mærke til, om de tog 1 eller 5, så lagde vi servietter i stedet - dem tog de 20 af. Nu har vi beholdere med non-stop servietter. De er lidt dyrere i indkøb, men sværere at tage, så dem bliver der ikke brugt nær så mange af. Kunder der vil have engangsbestik uden at købe mad skal betale 50 øre pr. del. Eleverne får termokrus til kaffen, mens vi opfordrer lærerne til at have deres egne krus med, så vi sparer på opvasken. Tænker mere over tingene Sidegevinsten ved miljøkortlægningen er, at vi tænker mere over tingene i det hele taget, både over hvad vi bruger, og hvad vi plejer at smide væk. Og det er næsten det vigtigste, synes Inger Hoffmann. Helt konkret har det betydet, at kantinen ikke længere smider de mange plasticbeholdere ud som kommer med for eksempel slik. De går videre til fysik- og kemilærerne, som bruger dem i undervisningen og til pedellerne som bruger dem til søm og skruer. Papkasser og flamingokasser tager leverandørerne med tilbage. Vi går ind for genbrug, hvor vi kan, siger Inger Hoffmann. Sparede på el - men ikke på plasticposer Det duer ikke at være alene om en miljøkortlægning, erfarede Knud Dybvad, leder af køkkenet på børne- og ungdomspensionen Ågården. Vi har sparet elektricitet ved at skifte de gamle køleskabe og frysere ud med nye og ved at skifte elektriske pærer ud med nogle, der tænder og slukker automatisk på gangene. Vi prøvede også at spare på plasticposerne, men det gik ikke, fortæller Knud Dybvad, leder af køkkenet på Børne- og Ungdomspensionen Ågården i Ishøj. De plasticposer, han omtaler, er fryseposer med boller, som pædagogerne henter til børnene. Han prøvede med større poser for at bruge færre af dem, men det gik ikke. Pædagogerne synes, det er nemmere med de små poser og vendte hurtigt tilbage til dem. Børne- og ungdomspensionen er for børn med akutte problemer. Der er plads til 22 børn og unge, som kommer, når de af en eller anden grund ikke kan være hjemme. De skal siden videre måske til andre institutioner. Det er hårdt belastede børn, der kommer i pensionen, og personalet har derfor rigeligt at gøre med at tage sig af dem. Så selv om viljen er der, har de meget lidt overskud til at tænke på for eksempel miljøkortlægning og grønt regnskab. 19

21 Ikke tid til os Det har køkkenleder Knud Dybvad til gengæld gjort. Han har deltaget i Projekt Grønt Køkkens kurser og resultatet blev en besparelse på elektricitet. Han ville også gerne gøre noget ved vandforbruget, men har ikke kunnet få et VVS-firma til at give et tilbud på en vandmåler. Firmaerne har simpelthen så meget at lave, at de ikke gider interessere sig for en lille sag som vores, siger Knud Dybvad. Hans største problem er, at han er meget alene om det grønne projekt, og det dur ikke, har han erfaret. Hvis indsatsen skal nytte, skal hele huset være med og bakke Vi har alle en budgetramme, men der er forskellige måder at udfylde dem på, og jeg er sikker på, vi kan inspirere hinanden. For selv om man synes, man gør det bedste selv, kan der sagtens være ideer at hente hos andre op om sagen. Det lod sig gøre med el-pærerne, men ikke med vaskepulver og rengøringsmidler. Knud Dybvad har indført vaskepulver der belaster miljøet mindre. Det er samtidig billigere end det vaskepulver, institutionen bruger, men det er endnu ikke lykkedes at få rengøringspersonalet til at skifte mærke, selv om det kun kræver, at de ændrer indkøbsvaner. Kan lære af hinanden Knud Dybvad har kortlagt alle køkkenets indkøb i mængder og beregnet, hvor meget mel, mælk, kød, grønt og andet køkkenet køber om året. Hvis andre køkkener gør det samme, kan vi sammenligne og måske lære af hinanden. Vi har samme budgetrammer, men der er forskellige måder at udfylde dem på, og jeg er sikker på, vi kan inspirere hinanden. For selv om man synes, man gør det bedste selv, kan der sagtens være ideer at hente hos andre. Selv har Knud Dybvad blandt andet valgt, at der skal være 3-4 slags frisk frugt til børnene hver dag, ligesom han har skiftet olien ud med en økologisk. I det hele taget køber Knud Dybvad så grønt som muligt for pengene. Men skal det grønne regnskab virkelig blive til noget, skal det komme som et krav ovenfra. Det er de langsigtede politiske beslutninger der skal give løftet. Hvis de ikke tages, bliver vi bare ved med at humpe afsted, siger Knud Dybvad. Det skal komme som krav oppefra Susanna Papp prøvede at indføre grønt regnskab på Blå Kors behandlingshjem, men måtte opgive på grund af mangel på tid og opbakning. Det skal komme som et krav oppefra, ellers er det ikke muligt at indføre grønt regnskab her, siger Susanna Papp, leder af køkkenet i Blå Kors behandlingshjem i Tåstrup. Behandlingshjemmet tager imod alkoholikere og har plads til 24 indlagte plus omkring 10 dagbrugere. I køkkenet arbejder foruden Susanna Papp en køkkenassistent og frivillige hjælpere. Desuden kommer hjemmets brugere og medarbejdere i køkkenet. Susanna Papp startede på miljøkortlægning i køkkenet, men måtte give op. Der var ikke tid i den travle hverdag, så hun kunne ikke følge de kurser, hun gerne ville og 20

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM INDIVIDUELLE VANDMÅLERE

VÆRD AT VIDE OM INDIVIDUELLE VANDMÅLERE VÆRD AT VIDE OM INDIVIDUELLE VANDMÅLERE 1 er vandmålere en god idé? Når en boligforening overvejer individuelle vandmålere, skyldes det som regel, at den fordelingsmodel man bruger er upræcis. Lejlighedens

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy. Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: peruh@dongenergy.dk Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn En Grøn Salon skal opfylde 8 obligatoriske krav, for at blive godkendt. Disse krav vedrører især kemi og miljø. Når de obligatoriske krav er opfyldt kan salonen blive certificeret som Grøn Salon. Det betyder

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL EGENKONTROL For kantinen på Næshøjskolen 2008 Side 1 2. september 2013 FORORD... 4 REVISION & UNDERSKRIFTER... 5 DAGLIG ARBEJDSGANG I KANTINEN.... 6 PRODUKTION... 7 VARM PRODUKTION... 7 KOLD PRODUKTION...

Læs mere

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed

VI HAR FOKUS PÅ. sundhed, økologi og bæredygtighed VI HAR FOKUS PÅ sundhed, økologi og bæredygtighed sundhed økologi bæredygtighed Hotel- og Restaurantskolen En uddannelsesinstitution med holdning På Hotel- og Restaurantskolen har vi fokus på sundhed,

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Miljøledelse på Campingpladser

Miljøledelse på Campingpladser Miljøledelse på Campingpladser Indhold: 1.0 Om denne vejledning 2.0 Hvad er miljøledelse 2.1 Hvorfor miljøledelse 2.2 Forventninger til miljøledelse 3.0 Kom godt fra start 4.0 Miljøpolitik 4.1 Ideer til

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Program. Pause. 15:35-16:00 Evaluering og afrunding

Program. Pause. 15:35-16:00 Evaluering og afrunding Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:35 13:35-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 Velkomst og deltagerpræsentation v/britta

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 14:30-14:40 14:40-15:15 15:15 15:45 15:45-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

din for altid M60 KØL OG FRYS

din for altid M60 KØL OG FRYS din for altid M60 KØL OG FRYS 2 Miljø, funktionalitet og tidløst design GRAM er kendt for at udvikle produkter, der glæder forbrugerne i dagligdagen og dermed bidrager til positive oplevelser i køkkenet.

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer

Sådan sparer du. penge. med dit nye sparometer Sådan sparer du penge med dit nye sparometer Indstil dit sparometer BEMÆRK: Husk at trykke på START/STOP et par sekunder for at nulstille datahukommelsen inden man starter en måling. Sådan indstiller du

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Velkomst og deltagerpræsentation v/britta og Dana Del 1 Go energi i boligselskaberne

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter

Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn Kriterier i Danmark og Sverige. Grøn Salon krav

GRØN SALON. Grøn Salon Drift med miljøhensyn Kriterier i Danmark og Sverige. Grøn Salon krav Målet med Grøn Salon er at fremhæve de saloner, som gør en systematisk indsats for at forbedre frisørernes arbejdsmiljø ved at nedbringe kemikaliebelastningen og dens miljøpåvirkning. I en Grøn Salon kan

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald Affaldsguide Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Energigennemgang af Café Retro

Energigennemgang af Café Retro 1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme

Læs mere

Prisen for den gode kvalitet

Prisen for den gode kvalitet Prisen for den gode kvalitet Resumé af rapport om køkkenomkostninger, synliggørelse af egenproduktion og kvalitet i Patientkøkkenet på Regionshospital Randers BDO Kommunernes Revision, 2008 Regionshospitalet

Læs mere

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Ulveskov Skole, Børnehave & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -plan Grønne indkøb Bemærkninger

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Affaldsguide Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter

VANDFORBRUGET. Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter HAR I STYR PÅ VANDFORBRUGET Tilskud til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter VI SKAL SPARE PÅ VANDET ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Vi burde egentlig

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 14-05-2012 Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 I medfør af VEJ. nr. 13 15/02/2011

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service.

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. KE Service 1 2004 11 23 Sådan gør vi. Konceptet. Vores koncept bygger på høj kvalitet af madvarer

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget

Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Sp.1) Fordelingen af besvarelser fra hhv. Tranehaven og Tranevænget

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere