Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde. - udvalgte bachelorprojekter fra Den Sociale Højskole i Aarhus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde. - udvalgte bachelorprojekter fra Den Sociale Højskole i Aarhus"

Transkript

1 Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - udvalgte bachelorprojekter fra Den Sociale Højskole i Aarhus DEN SOCIALE HØJSKOLE I AARHUS' SKRIFTSERIE NR

2 Udgivet af Den Sociale Højskole i Aarhus 2007 Tryk: Den Sociale Højskole i Aarhus Layout: Holger B.K. Nielsen ISBN 10: ISBN 13: Denne udgave kan også downloades på Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden Denne publikation kan bestilles ved henvendelse til: Den Sociale Højskole i Aarhus Jens Chr. Skous Vej 2 DK-8000 Århus C Tlf:

3 Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Han hed Tom, og pludselig en dag opdagede han, at det var lige præcis, hvad han var Af Louise Hald og Mette H. Kudsk Januar 2007 Socialt udsatte grønlændere og deres sociale problemer en diskursanalyse Af Nina Særkjær Olsen - Juni 2007 Evaluering af ledige tilkendt fleksjob Af Pia Poltorak Nielsen, Stine Vendelbo Pedersen og Berit Marie Thinggaard - Juni 2007 Myndighedsudøvelse i det senmoderne samfund Af Sarah Skov, Lene Poulsen og Hanne Frøsig Januar 2007 Hvorfor sker der ingenting? Er socialrådgiveren en stumtjener Af Linda Søgaard Sørensen og Sussie Rasmussen Juni 2007 En ny vej - hvordan spiritualitet øger kvaliteten i det sociale arbejde Af Irina Knudsgaard Bunk, Sandra Shamista Hansen og Celinah Malue Jakobsen - Januar 2007 Socialrådgiveren på en privat virksomhed Af Louise Hee Jensen og Marianne Lund Nielsen - Juni 2007 Kunsten at møde praksis Af Heidi Kristensen, Majbritt Fomsgaard og Marianne Jørgensen Juni 2007 Vignetmetoden som fundament til et bachelorprojekt omkring offentlige og privates vurderinger af arbejdsmarkedsparathed Af Kathrine Ditlev Lund og Christina Søgaard Jensen Juni 2007

4

5 Forord Den Sociale Højskole i Aarhus har som overordnet mål at markere sig ud som et uddannelsesog arbejdssted, hvor kvaliteten i uddannelserne og medarbejderes kompetencer og interessefelter er i højsædet. Højskolen har desuden som overordnet mål at være med til at præge debatten om kvalitet i det sociale arbejde og at højne denne, bl.a. gennem samarbejde med praksis, relevante forskningsinstitutioner og internationale samarbejdsparter. Den Sociale Højskole i Aarhus får i 2008 fået endnu en streng at spille på i arbejdet med at sætte kvaliteten i uddannelsen og det sociale arbejde i højsædet, nemlig gennem ændrede rammer for arbejdet, idet højskolen bliver en del af VIA University College. Det er centralt for højskolen og VIA University College at være en del af og bidrage til udviklingen af lokale netværk på tværs af forskning, uddannelse og praksis. Et af bidragene er til stadighed at arbejde med forskellige måder at formidle egne og andres forsknings- og udviklingsresultater på for både at rejse debatter og blande sig i dem. Medarbejdere på højskolen startede for et par år siden denne skriftserie, som giver stemme til en gruppe, som vi på skolerne lærer rigtigt meget af, men som ikke fylder så meget i den offentlige debat, nemlig de studerende. Det har fra starten været ambitionen at skriftserien kom til at spille en dobbelt rolle. For det første gennem opfyldelse af det egentlige formål - at formidle nye vinkler på faglig viden og nye indsigter og for det andet ved at spille tilbage i forhold til studiet og arbejdet med bachelorprojekterne. Endelig vil højskolens fusion med andre uddannelser betyde, at skriftserien også kan komme til at spille en rolle i forhold til at formidle viden mellem de studerende på tværs af uddannelserne. Når man vælger projekter til offentliggørelse, vælger man også en masse gode projekter fra, sådan må det være. Jeg håber at såvel studerende, undervisere, praktikere, forskere som øvrige interesserede vil få glæde af det valg vi har foretaget. God læselyst Hanne Baandrup rektor 5

6 6

7 Indledning Formål med udgivelsen Den Sociale Højskole i Aarhus har valgt at udgive nummer 3 i denne skriftserie om refleksioner over kvalificering af socialt arbejde. Artiklerne er skrevet på baggrund af og med større eller mindre uddrag af de bachelorprojekter, som skolens studerende har udarbejdet i Faget socialt arbejde er i disse år inde i en hurtig udviklingsproces. Vi har med den nye bekendtgørelse fået en professionsuddannelse. Den nye uddannelse stiller krav til de studerende om ikke blot at kvalificere sig indenfor faget som udøvende socialrådgivere, de skal også kvalificere sig til at kunne bidrage til fagets udvikling. Vi ser en række fagligt meget spændende bachelorprojekter og finder, at det er oplagt, at de faglige tanker heri kommer længere ud end eksamensbordet. Vi har derfor fortsat denne skriftserie i håb om at udbrede de faglige indsigter og udviklinger fra bachelorprojekterne også til praktikerne i socialt arbejde. Vi håber, at I vil tage vel mod bidragene fra de tidligere studerende og Jeres nye kollegaer. Samtidig håber vi med denne skriftserie at give andre studerende inspiration til egne kommende bachelorprojekter. Redaktionens rolle Redaktionen har kontaktet et udsnit af de udførte bachelorprojekter og foreslået de tidligere studerende at bidrage til denne skriftserie. Udvælgelsen er sket ud fra redaktionsmedlemmernes og kollegaers kendskab til de udfærdigede projekter som vejledere og eksaminatorer. Vi har udvalgt de deltagende projekter efter deres grad af bidrag til faglig debat, nuancering og for nogles vedkommende egentlig nyudvikling indenfor socialt arbejde. Redaktionens opgave har været at yde faglig sparring til bidragene fra de nyuddannede bachelorer med hensyn til formidlingen af deres arbejde. De præsenterede analyser, værdier og holdninger i bidragene er de nyuddannede bachelorers egne og deles ikke nødvendigvis af Den Sociale Højskole eller af redaktionen. Dette nummer I dette tredje nummer af skriftserien præsenterer vi artikler fra en række meget forskellige bachelorprojekter. De antyder og fastholder den spændvidde vi ser i bachelorprojekterne. Typemæssigt kan bachelorprojekterne variere fra de mere traditionelle problemorienterede undersøgelsesprojekter, evalueringsprojekter og/ eller være udviklingsprojekter. Emnemæssigt kan de ligeledes favne vidt, for eksempel fra analyser af socialt arbejde i forhold til konkrete målgrupper, evalueringer i forhold til nye projekter og metoder over udvikling af nye redskaber, som kan kvalificere socialrådgivernes indsats. Kort om de enkelte artikler Han hed Tom, og pludselig en dag opdagede han, at det var lige præcis hvad han var Den første artikel fordyber sig i anerkendelsens betydning. Artiklen argumenterer ud fra en teoretisk analyse, at anerkendelse skal være gensidig for at kunne lykkedes men, at anerkendelsen ikke nødvendigvis behøver at være ligeværdig i relationen. Forfatterne argumenterer for, at denne indsigt er vigtig for socialrådgivere, der søger at implementere brug af anerkendelse i det daglige sociale arbejde. 7

8 Socialt udsatte grønlændere og deres problemer en diskursanalyse Den anden artikel er en diskursanalyse. Artiklen sætter kritisk fokus på sprogbrugen omkring socialt udsatte grønlændere. Dette bachelorprojekt har således et overvejende teoretisk udgangspunkt og inddrager repræsentanter fra praksis i en diskussion af projektets indsigter. Artiklen argumenterer således for en kvalificering af socialt arbejde gennem anvendelse af teoretiske indsigter opnået gennem et bachelorprojekt i en diskussion med socialrådgivere fra praksis. Evaluering af ledige tilkendt fleksjob Den tredje artikel har fokuseret på at udarbejde en programteori for et projekt på arbejdsmarkedsområdet. En programteori forklarer, hvordan en indsats omsættes til resultater. Projektet undersøgte, hvordan der blev arbejdet med borgerne i indsatsen med fokus på, hvilken sammenhæng der kunne forventes mellem indsats og effekt af indsatsen. Undersøgelsesmetoden var virkningsevaluering, som har fokus på, hvad der virker, hvorfor, hvordan og under hvilke omstændigheder. Indsatsen i det undersøgte projekt kan deles op i kontakten med borgerne og kontakten til arbejdsgiveren. Analysen viste, at der kunne forventes en sammenhæng mellem indsats og den ønskede effekt via processen mellem disse to elementer. Sammenhængen forudsatte dog, at en række betingelser var opfyldte. Myndighedsudøvelse i det senmoderne samfund Den fjerde artikel rummer en analyse af, hvilke udfordringer socialrådgiveres myndighedsudøvelse står overfor i mødet med børnefamilier i det senmoderne samfund. Artiklen peger på, at den samfundsmæssige udvikling betyder, at det krydspres, det sociale arbejde udspiller sig i, til stadighed bliver mere komplekst. Hvorfor sker der ingenting? Er socialrådgiveren en stumtjener Den femte artikel har gennem 5 kvalitative interviews fået indsigt i forskellige fagpersoners erfaringer med underretninger og det tværfaglige samarbejde. Analysen viser blandt andet, at mere dialog om og i forbindelse med det tværfaglige samarbejde kan virke fremmende for det tværfaglige samarbejde omkring underretninger. En ny vej, hvordan spiritualitet øger kvaliteten i det sociale arbejde Den sjette artikel sætter fokus på, at socialt arbejde i forvaltningsregi i stigende grad bliver underlagt administrative og økonomiske hensyn, hvilket påvirker relationen mellem socialrådgiver og borger i retning af instrumentalisering og objektivisering. Forfatterne efterlyser et større fokus på helheden i borgerens oplevelser og subjektive mening og formål med livet, således at det sociale arbejde antager et mere holistisk og humanistisk udgangspunkt. En mulighed herfor rummer en spirituelt orienteret tilgang. Artiklen peger på, hvordan spiritualitet kan styrke socialrådgiverens kompetencer, således at relationen til borgeren baseres på et mere holistisk og humanistisk grundlag. Socialrådgiveren på en privat virksomhed omhandler det sociale arbejde på en privat virksomhed. I den syvende artikel præsenteres et projekt, som på én privat virksomhed har undersøgt, hvilke kompetencer en socialrådgiver vil kunne bidrage med på baggrund af sin faglighed. Undersøgelsen er opdelt i to dele, hvoraf den ene omhandler socialrådgiverens kompetencer, mens den anden omhandler en privat virksomheds sociale behov. Gruppen kan på baggrund af sin undersøgelse konkludere, at der er en overensstemmelse mellem socialrådgiverens kompetencer og en virksomheds sociale behov i praksis, og at de dermed, med et vist forbehold, matcher. 8

9 Kunsten at møde praksis Den ottende artikel omhandler nyuddannede socialrådgiveres faglige udvikling i mødet med praksis. De nyuddannede har en faglig ballast med fra studiet, som bliver påvirket af den organisation de nyuddannede kommer ind i som en del af et praksisfællesskab og en organisationskultur. Samtidig forsøger 2 af de 3 nyuddannede, som gruppen har talt med, også selv at påvirke den organisation, de møder. Udfordringen er, om deres viden med tiden bliver tavs, eller de fortsætter med at sætte ord på begreber og teorier og med at vægte faglig refleksion. Konteksten ser ud til, at have stor betydning for udviklingen af den enkeltes faglighed. Vignetmetoden som fundament til et bachelorprojekt omkring offentlige og privates vurderinger af arbejdsmarkedsparathed Den niende artikel omhandler offentlige og privates vurderinger af arbejdsmarkedsparathed. Gruppen har via et vignetstudie undersøgt, om der er forskel på, hvordan socialrådgivere i et jobcenter og konsulenter hos andre aktører vurderer, om en borger er arbejdsmarkedsparat/ikke-arbejdsmarkedsparat. Redaktionen har bedt forfatterne om i artiklen at lægge særligt fokus på vignetmetoden, da der ikke er særligt meget litteratur tilgængelig om denne metodiske tilgang til at undersøge praksis. I dette tredje nummer af skriftserien er det lykkedes at få nyuddannede bachelorer fra 9 projektgrupper til at omarbejde deres projekter til artikelform, selvom de er kommet ud i en travl hverdag som udøvende praktikere. Som redaktion takker vi dem hermed for indsatsen. Vi ser gerne en tradition for formidling af bachelorprojekternes faglige indsigter og udviklinger her på skolen og håber, at denne skriftserie kan bidrage til at fremme faglig nysgerrighed og debat. Samtidig håber vi, at skriftserien kan være med til at vække en yderligere interesse hos praktikere til at indgå i praksisforskningssamarbejder med DSH-AA og her medtænke de studerendes bachelorprojekter som et meget relevant aktiv. Redaktionen Kirsten Henriksen og Per Westersø Den Sociale Højskole i Århus December

10 10

11 Han hed Tom, og pludselig en dag opdagede han, at det var lige præcis, hvad han var af Louise Hald og Mette H. Kudsk Januar 2007 Tom kan illustrere følelsen af ikke at blive anerkendt. Følelsen af at være tom for selvtillid, selvrespekt og selvværd. Følelsen af ikke at have en værdifuld identitet. Resumé Vores interesse for anerkendelse opstod i vores praktik, hvor vi begge anvendte anerkendelse i praksis. Vi blev nysgerrige på hvad, der har betydning for at anerkendelse lykkes. Ved at benytte os af praksisforskning, har vi undersøgt anerkendelsens vilkår. Vi har afholdt en workshop og fokusgruppeinterviews og har her fået et billede af anerkendelsens betydning. Igennem en teoretisk analyse er vi kommet frem til at anerkendelse skal være gensidig for at kunne lykkes, men at den ikke nødvendigvis behøver at være ligeværdig i relationen. Til grund for dette resultat ligger bl.a. betydning af anerkendelse i barndommen, hvor barnet lærer at indgå i et gensidigt anerkendelsesforhold. Individet lærer at indgå i fællesskaber og få følelsen af, at bidrage positivt til fællesskabet. Dette skal bidrage til individets selvrealisering. Dette kan få betydning for socialt arbejde gennem videndeling, hvor socialrådgiveren bevidstgøres om at skabe et gensidigt anerkendelsesforhold, og forsøge at implementere brug af anerkendelse i det daglige arbejde. Problemformulering Denne artikel er baseret på udvalgte resultater af vores opgave, hvor vi har taget udgangspunkt i følgende problemformulering: Skal anerkendelse være gensidig for at kunne lykkes? Hvilken ændrende effekt kan det have på socialt arbejde? Som arbejdsredskab og afgrænsning, har vi valgt følgende hypoteser til belysningen: Man skal kunne anerkende for at kunne modtage anerkendelse Man skal kunne rumme anerkendelse for at kunne give anerkendelse Man skal have oplevet at bliver anerkendt, for at kunne anerkende Teori Vi har valgt ikke at inddrage alle opgavens teorier i denne artikel men vil kort nævne dem, i og med de har haft en væsentlig betydning for vores analyse og dermed vores resultater. Teoretisk bygger analysen primært på Axel Honneths teori om anerkendelse, hvor der tages udgangspunkt i den kærlighedsmæssige samt den sociale sfære. Analysen har en meningskondenserende og fænomenologisk metodisk vinkel. Det empiriske materiale er indsamlet gennem en workshop baseret på deltagernes refleksioner over temaet anerkendelse. Derudover et fokusgruppeinterview med to socialrådgivere, der arbejder med anerkendelse i praksis. 11

12 Appreciative Inquiry er inddraget for at give et ekstra krydderi i analysen, da vi oplever at denne er mere praktisk betonet end Axel Honneths teori. Vi har brugt Juul og Høilunds bog Anerkendelse og Dømmekraft til sammenligning af vores analyseresultater, da vi synes de har spændende og anderledes vinkel på deres analyse. Vi har desuden i opgaven brugt marginaliseringsteori i forhold til beskrivelse og analyse af målgruppen. Vi har været inde omkring integrationsformer i forbindelse med kvindernes deltagelse i familiebehandling. Afslutningsvist har vi perspektiveret vores resultater til community psychology, for at se hvad denne kunne tilføre vores resultater. Målgruppen Målgruppen i undersøgelsen, er mødre med særlig behov for støtte, der er tilknyttet familiebehandling. Målgruppen er valgt som et illustrerende eksempel på en generel problematik. En hypotese hvor der på den ene side er nogle generelle mellemmenneskelige dynamikker, og på den anden side en skitse til en generel kvalificering af arbejdet og interventionen i forhold til disse problematikker og dynamikker. Derudover har vi fået to socialrådgivere til at reflektere over temaet anerkendelse, samt hvordan de oplever det i deres arbejde. Skal anerkendelse være gensidig for at kunne lykkes? Undersøgelsen giver et billede af, at anerkendelse på en eller anden måde skal være gensidig for at lykkes. Da anerkendelse ikke er målbart, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om anerkendelsesgraden skal være ligeværdig personerne imellem? Med gensidig anerkendelse mener vi to eller flere mennesker, der giver og modtager anerkendelse fra hinanden. Vi ser ordene selvtillid og tillid som essentielle begreber i analysen, når vi taler om anerkendelsen og gensidigheden. Undersøgelsen har vist at der skal en vis form for tillid til, for at der kan modtages eller gives anerkendelse. Det er muligt at møde mennesker, der måske ikke har tillid til os som person, men som kan anerkende situationen, f.eks. at møde op på socialforvaltningen. Om dette skaber gensidig anerkendelse afhænger af hvordan relationen udvikler sig om der udvikles tillid mellem personerne. Tillid er nødvendig for at gensidigheden skabes, samt anvendelsen af empati fra interaktionspartneren. Axel Honneth påpeger, at manglende tillid kan komme af krænkelseserfaringer. En krænkelse kan opstå ved at individet oplever mangel på anerkendelse og derved trues på dets identitetsopfattelse. Det kan fx være i form af nedværdigelse eller ydmygelse i forhold til måden individet lever sit liv på og kan sammenlignes med fysiske sygdomme, der kan true individets eksistens. Mennesket oplever en skamfølelse i forhold til sine egne værdier og oplever sig selv som mindreværdig i forhold til andre individer. Den lave selvværdsfølelse kan udvikles ved at individet opnår anerkendelse af krænkelsesområderne (Honneth: ) Vores målgruppe påpeger, at tilliden til det andet menneske er essentielt for at kunne modtage anerkendelse. De oplever, at tilliden kommer ved, at de bliver synliggjort og at den anden også giver noget af sig selv. Selvtilliden er som tidligere nævnt vigtig for hvilke områder, det er nemmest at modtage anerkendelse på. Når denne tillid er etableret, kan den anden også hjælpe dem med at lære at anerkende f.eks. problemer eller egenskaber. I analysen af hypoteserne viste der sig en tendens til en anerkendende cirkularitet, hvor anerkendelsen af sig selv og den anden skulle finde sted, for at kunne modtage og give anerken- 12

13 delse. Tilliden til sig selv og den anden er væsentlig i forhold til anerkendelsen og at det, der skal lykkes varierer alt efter hvilken målgruppe, der er i fokus og hvilke faktorer, der kan skabe svære vilkår for anerkendelsen. Skal anerkendelsen så være ligeværdig? De interviewede socialrådgivere mener at anerkendelsesmængden ikke nødvendigvis behøver at være den samme, for at anerkendelsen er gensidig. Anerkendelsesmængden kan defineres som at begge parter ikke behøver at modtage lige meget anerkendelse fra hinanden. Grunden til at begge parter ikke altid kan give hinanden lige meget anerkendelse, kan udspringe af hvordan individet har udviklet selvtillid, selvværd og selvrespekt samt deres krænkelseserfaringer. Undersøgelsen kan argumentere for, at mængden af det du får igen, ikke kan måles, men kan være at den anden person lytter til det du siger eller møder op. Ved at anerkende den anden uden at opleve gensidigheden, kan det være med til at skabe tilliden og fundamentet for gensidigheden. Undersøgelsen har vist, at der kan være forskel på det, der skal lykkes med anerkendelsen. Det kan være at sætte en udvikling i gang eller at skabe et godt og værdigt møde, som til dels også kan have med udvikling af tillid at gøre i relationen. Den ændrende effekt i socialt arbejde Hvilken ændrende effekt ovenstående resultater kan have på socialt arbejde, vil vi se ud fra hvad der ville ske hvis socialrådgiveren kendte til denne viden. Vi vil tage udgangspunkt i, at socialrådgiveren forsøger at anerkende borgeren og dermed udvikle kvaliteten af denne anerkendelse med de kriterier, der er medvirkende til at anerkendelsen bliver gensidig. Bevidstgørelse som ændrende effekt Undersøgelsen har vist hvad anerkendelse kan gøre ved mennesket - i dette tilfælde klienten og overvejet hvad det er, der skal lykkes ved anerkendelsen. Den ændrende effekt i det sociale arbejde kan komme af, at socialrådgiveren bliver mere bevidst om, hvad anerkendelse gør ved mennesket og hvad der skal til i relationen for at gensidighed opnås. Det er vigtigt at der skabes bevidsthed om, at klienten kan have ting med i bagagen, der gør at opnåelsen af gensidigheden i anerkendelsen kræver mere tid, en større indsats og at den til tider ikke opnås. Når vi taler om gensidighed frem for envejs anerkendelse, går vores refleksion på, at det hermed stiller krav til begge parter og specielt socialrådgiveren, som anses som den stærke part og dermed forpligter sig til, at skabe forudsætninger for anerkendelsen. Tillid er som tidligere nævnt en af de vigtige forudsætninger for at skabe anerkendelse samt empatien til at sætte sig ind i interaktionspartnerens habitus. Selvom socialrådgiveren har gode forudsætninger for at anerkende, skal de være bevidste om, at klienten måske ikke er så god til at modtage anerkendelsen og omsætte den til noget konstruktivt, som er eksemplificeret gennem flere eksempler fra socialrådgiverne. Dette skal ikke være en undskyldning for ikke at bruge anerkendelsen i det sociale arbejde, men derimod give tanker til refleksion over hvad, der kan gøres anderledes overfor det unikke menneske. Det kan være værd at reflektere over hvad målet med den anerkendelse, der gives er og hvad det er, der skal lykkes, specielt ved marginaliserede grupper, hvor det er vigtigt at skabe viden omkring faktorer, der kan skabe svære vilkår for gensidigheden. At anerkendelse opleves som anerkendelse Vi overvejer desuden, hvordan socialrådgiveren sikrer, at det hun opfatter som anerkendelse, også ses som anerkendelse for modtageren? Undersøgelsen gav os et billede på generelle træk ved anerkendelsesrelationen, der kort fortalt handler om at synliggøre ved at se, lytte og forstå. Ved at tage udgangspunkt i disse, burde der skabes minimumsvilkår for anerkendelsen. En anden spændende vinkel er tolkningen af 13

14 den andens verbale sprog og kropssprog, som både appreciative inquiry og Axel Honneth pointerede som vigtige i relationen i deres teorier. Workshoppen med målgruppen viste, at ved at italesætte anerkendelse i en gruppe, kunne det være med til at starte en proces, hvor der kom mere fokus på oplevelsen af anerkendelsen i hverdagen. Overført til det sociale arbejde, kunne denne udvikling også finde sted i en personalegruppe, hvor videndeling omkring det, der virker og det, der er vigtigt for anerkendelsen og gensidighed, bliver italesat. Ifølge Juul og Højlund handler dette ikke nødvendigvis om at være enig med den andens livsform og måde at være på, men skabe rummeligheden til at se den anden som det unikke menneske det er. Kort fortalt, kan den ændrende effekt i det sociale arbejde være en opkvalificering af viden om elementer, der gør anerkendelsen bedre og viden om hvad klienternes forudsætning for anerkendelsen kan være, hvis de har samme kriterier som vores målgruppe. Den ændrende effekt skabes ved videndeling om dette emne og refleksioner over måden at anerkende på og betydningen af denne. Konklusion Igennem vores undersøgelse, har der været mange overvejende argumenter for, at anerkendelse skal være gensidig for at kunne lykkes. Dette bygger på, at anerkendelsens virkning er, at mennesket udvikler selvtillid, selvværd og selvrespekt, når deres livsform og unikke personlighed bliver anerkendt som værdifuld af samfundet eller grupper. Undersøgelsen har vist, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad det er der skal lykkes samt hvilken målgruppe der er tale om. Det generelle der er på spil når mennesket føler sig anerkendt er, at det oplever sig som synliggjort i interaktionen. Der er målgrupper, der har problemstillinger, der giver anerkendelsen svære vilkår. Anerkendelsen har gennem analysen af hypoteserne vist sig at være en cirkularitet, hvor tilliden er et essentielt begreb for at opnå denne. Gennem analysen af hypoteserne blev kriterierne for gensidigheden opridset og kunne derved argumentere for gensidighedens vigtighed. Kriterierne for gensidigheden er, at tilliden til sig selv og den anden skal være til stede i relationen. Derudover kræver gensidigheden empati fra mindst én af interaktionsparterne, set i forhold til at kunne rumme den andens personlighed. Det har vist sig, at når disse vilkår ikke er til stede bliver den gensidige anerkendelse sværere at opnå. På den anden side, kan disse vilkår opnås ved at anerkende den anden og derigennem f.eks. skabe tillid. Vigtige pointer fra undersøgelsen er, at anerkendelse er individuelt betonet, samtidig med at der er noget generelt i spil. Derudover er det vigtigt at pointere, at anerkendelse kan læres gennem hele livet, hvis fundamentet er grundlagt i den tidlige barndom og ovenstående kriterier for opnåelsen af anerkendelsen er til stede. Undersøgelsen har vist at der skal en vis form for tillid til, for at der kan modtages eller gives anerkendelse. Det er muligt at møde mennesker, der måske ikke har tillid til os som person, men som kan anerkende situationen, f.eks. at møde op på socialforvaltningen. Om dette skaber gensidig anerkendelse afhænger af hvordan relationen udvikler sig. Axel Honneth påpeger, at manglende tillid kan komme af krænkelseserfaringer og at disse krænkelseserfaringer kan forbedres ved oplevelsen af anerkendelsen. Tillid er nødvendig for at gensidigheden skabes, samt anvendelsen af empati. Undersøgelsen kan argumentere for, at mængden af det du får igen, ikke kan måles, men kan være at den anden person lytter til det du siger eller møder op. Ved at anerkende den anden uden at opleve gensidigheden, kan det være med til at skabe tilliden og fundamentet for gensidigheden. Undersøgelsen har vist, at der kan være forskel på det, der skal lykkes med anerkendelsen. Det kan være at sætte en udvikling i gang eller at skabe et godt og værdigt møde, som til dels også kan have med udvikling af tillid at gøre i relationen. 14

15 Den ændrende effekt i forhold til den gensidige anerkendelse i det sociale arbejde er, at socialrådgiveren kan øge bevidstheden om kriterierne for den gensidige anerkendelse gennem denne viden. Når der er tale om gensidighed, hviler ansvaret på begge parter. Ved belysning af socialrådgiverens kompetencer og magtrelation, kan det konkluderes, at denne må tage ansvaret for, at grundlaget for anerkendelse er til stede i mødet. Undersøgelsen viser, at klienten ikke altid har forudsætning for at indgå i en anerkendelsesrelation, på baggrund af eventuelle krænkelseserfaringer, komplekse sociale problemer eller f.eks. en sindslidelse. Disse faktorer kan være med til at skabe svære vilkår for den gensidige anerkendelse og socialrådgiveren må derfor medbringe denne viden i overvejelserne om anerkendelsen. Anerkendelsesmængden kan ikke måles, men undersøgelsen viser, at der ikke behøver at være en ligeværdighed for at gensidigheden opstår. Socialrådgiveren bør derfor tage ansvar for sin faglighed og etik og forbedre betingelserne for at et minimum af fællesskab kan opstå i mødet og derved sikre gensidig anerkendelse. 15

16 Litteraturliste Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.) (2004): Klassisk og moderne samfundsteori. 2. reviderede udgave. 5.oplag. København. Hans Reitzels Forlag. Kap Berliner, Peter og Refby, Mirjam Høffding og Hakesberg, Stephen (2005): At fare vild sammen introduktion til community psykologi.1. udgave. 1.oplag. Frydenlund. Kap. 1+2 Brørup, Mogens og Hauge, Lene og Thomsen, Ulrik Lyager (1993): Psykologibogen om børn, unge og voksne. 1. udgave. 11. oplag. København. Nordisk Forlag A/S. Kap. 2, The Importance of Caregiver-child interactions for the survival and healthy development of young children A review. Udarbejdet af CAH (Child and adolescent health and development) Dall, Mads Ole m.fl. (2001): Slip anerkendelsen løs!: appreciative inquiry i organisationsudvikling. 1.udgave. 1.oplag. Frydenlund Dalsgaard, Charlotte og Meisner, Tine og Voetmann, Kaj (2002): Forvandling Værdsættende samtale i teori og praksis. 1. udgave. 5 oplag (2006). Dansk Psykologisk Forlag. Kap Dalsgaard, Charlotte og Meisner, Tine og Voetmann, Kaj (2002): Værdsat værdsættende samtale i praksis. 1.udgave. 1.oplag. Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1 Glavind, Niels (Juni 2006): Undersøgelse af Udsatte grupper blandt børnefamilierne enlige og unge mødre. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Havneskold, Leif og Mothander, Pia Risholm (1995): Udviklingspsykologi psykodynamisk teori i nyt perspektiv. København. Hans Reitzels Forlag. Kap. 5 Honneth, Axel (1992): Kamp om anerkendelse. 1. udgave, 1. oplag. Frankfurt am Main. Hans Reitzels Forlag. S og Hornstrup, Carsten & Petersen, Jesper Loehr (2003): Appreciative Inquiry en konstruktiv metode til positive forandringer.2. udgave. 2. oplag. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Høilund, Peter og Juul, Søren (2005): Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. 1. udgave. 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. S , kap Järvinen, Margaretha og Larsen, Jørgen Elm og Mortensen, Nils (2002): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus Universitetsforlag. Kap. 1 Kokkinn, Judy (1998): Profesjonelt sosialt arbeid. 2. oplag (1999). Tano Aschehoug Kristensen, Catharina Juul (2000): Marginalisering en begrebsudredning i Larsen, Jørgen Elm, Jens Lind og Iver Hornemann Møller (red.) Kontinuitet & Forandring. Frederiksberg. S Kvale. Steinar (1997): Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave. 12. oplag. København. Hans Reitzels Forlag. Lov om social service: Lov nr. 573 af 24/ Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Lov nr. 453 af 10/6 1997, Jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23/ Lykkeberg, Rune (2006): Respekt handler om arbejde i Information, Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (2002): Perspektiver på sociale problemer. 1.oplag. Stockholm. Socialpædagogisk Bibliotek. Hans Reitzels Forlag. Kap Mørck, Line Lerche (2006): Grænsefællesskaber læring og overskridelse af marginalisering. 1. udgave. Roskilde Universitetsforlag. s Bertelsen, Aksel & Jørgensen, Ole Sylvester (2000): Psykiatrisk Ordbog. København. Hans Reitzels Forlag Schousboe, Ivy Sørensen, Tove (2004): At anerkende den anden om anerkendelsesteoriens relevans i socialt arbejde med særligt udsatte unge. I Uden for nummer årg Thagaard, Tove (2003): Systematik og Indlevelse. s Akademisk Forlag 16

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester, efterår

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!

Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende

Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende Hæftet om Borgerens medinddragelse i egen sag er udviklet til socialrådgiverstuderende på De Sociale Højskoler i forbindelse med et afsluttende bachelorprojekt. Hæftet er udarbejdet af Trine Skovgaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Projekt Teledialog Ny nem kontakt med din rådgiver i kommunen

Projekt Teledialog Ny nem kontakt med din rådgiver i kommunen Projekt Teledialog Ny nem kontakt med din rådgiver i kommunen Stinne Aaløkke Ballegaard, Lars Bo Andersen, Leif Olsen m.fl. FORSA 2. Oktober 2015 Plan I. Kontroversiel viden design og metoder? II. III.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1

Ove Steiner Rasmussen, Monitoreringsplan - At lære at lære - De 5 revideret 2011.08.18 1 De 4 et udviklingsprojekt for de tyske børnehaver i Uge, Tinglev, Ravsted, Bylderup : At lære at lære en ny fælles fremtid Mål: At give grobund for fortsat praksisudvikling af institutionerne At fremme

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

At skabe en meningsfuld dialog!

At skabe en meningsfuld dialog! Uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen modul 1 Eksamen CVU Vest (Haderslev) Maj 2005 Vejleder: Lisbeth Kabell Nissen At skabe en meningsfuld dialog! Rut Rahbek von Qualen UEV050112 1 Indholdsfortegnelse.

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Verdensmestre i anerkendelse

Verdensmestre i anerkendelse Verdensmestre i anerkendelse Af Sidsel Boye, sib@kl.dk Københavns Kommune har sendt alle deres institutionsledere på kursus i anerkendende ledelse, fordi medarbejderne efterlyser feedback og opmærksomhed.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere