Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde. - udvalgte bachelorprojekter fra Den Sociale Højskole i Aarhus
|
|
- Eva Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Refleksioner over kvalificering af socialt arbejde - udvalgte bachelorprojekter fra Den Sociale Højskole i Aarhus DEN SOCIALE HØJSKOLE I AARHUS' SKRIFTSERIE NR
2 Udgivet af Den Sociale Højskole i Aarhus 2007 Tryk: Den Sociale Højskole i Aarhus Layout: Holger B.K. Nielsen ISBN 10: ISBN 13: Denne udgave kan også downloades på Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden Denne publikation kan bestilles ved henvendelse til: Den Sociale Højskole i Aarhus Jens Chr. Skous Vej 2 DK-8000 Århus C Tlf: dsh-aa@dsh-aa.dk
3 Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Han hed Tom, og pludselig en dag opdagede han, at det var lige præcis, hvad han var Af Louise Hald og Mette H. Kudsk Januar 2007 Socialt udsatte grønlændere og deres sociale problemer en diskursanalyse Af Nina Særkjær Olsen - Juni 2007 Evaluering af ledige tilkendt fleksjob Af Pia Poltorak Nielsen, Stine Vendelbo Pedersen og Berit Marie Thinggaard - Juni 2007 Myndighedsudøvelse i det senmoderne samfund Af Sarah Skov, Lene Poulsen og Hanne Frøsig Januar 2007 Hvorfor sker der ingenting? Er socialrådgiveren en stumtjener Af Linda Søgaard Sørensen og Sussie Rasmussen Juni 2007 En ny vej - hvordan spiritualitet øger kvaliteten i det sociale arbejde Af Irina Knudsgaard Bunk, Sandra Shamista Hansen og Celinah Malue Jakobsen - Januar 2007 Socialrådgiveren på en privat virksomhed Af Louise Hee Jensen og Marianne Lund Nielsen - Juni 2007 Kunsten at møde praksis Af Heidi Kristensen, Majbritt Fomsgaard og Marianne Jørgensen Juni 2007 Vignetmetoden som fundament til et bachelorprojekt omkring offentlige og privates vurderinger af arbejdsmarkedsparathed Af Kathrine Ditlev Lund og Christina Søgaard Jensen Juni 2007
4
5 Forord Den Sociale Højskole i Aarhus har som overordnet mål at markere sig ud som et uddannelsesog arbejdssted, hvor kvaliteten i uddannelserne og medarbejderes kompetencer og interessefelter er i højsædet. Højskolen har desuden som overordnet mål at være med til at præge debatten om kvalitet i det sociale arbejde og at højne denne, bl.a. gennem samarbejde med praksis, relevante forskningsinstitutioner og internationale samarbejdsparter. Den Sociale Højskole i Aarhus får i 2008 fået endnu en streng at spille på i arbejdet med at sætte kvaliteten i uddannelsen og det sociale arbejde i højsædet, nemlig gennem ændrede rammer for arbejdet, idet højskolen bliver en del af VIA University College. Det er centralt for højskolen og VIA University College at være en del af og bidrage til udviklingen af lokale netværk på tværs af forskning, uddannelse og praksis. Et af bidragene er til stadighed at arbejde med forskellige måder at formidle egne og andres forsknings- og udviklingsresultater på for både at rejse debatter og blande sig i dem. Medarbejdere på højskolen startede for et par år siden denne skriftserie, som giver stemme til en gruppe, som vi på skolerne lærer rigtigt meget af, men som ikke fylder så meget i den offentlige debat, nemlig de studerende. Det har fra starten været ambitionen at skriftserien kom til at spille en dobbelt rolle. For det første gennem opfyldelse af det egentlige formål - at formidle nye vinkler på faglig viden og nye indsigter og for det andet ved at spille tilbage i forhold til studiet og arbejdet med bachelorprojekterne. Endelig vil højskolens fusion med andre uddannelser betyde, at skriftserien også kan komme til at spille en rolle i forhold til at formidle viden mellem de studerende på tværs af uddannelserne. Når man vælger projekter til offentliggørelse, vælger man også en masse gode projekter fra, sådan må det være. Jeg håber at såvel studerende, undervisere, praktikere, forskere som øvrige interesserede vil få glæde af det valg vi har foretaget. God læselyst Hanne Baandrup rektor 5
6 6
7 Indledning Formål med udgivelsen Den Sociale Højskole i Aarhus har valgt at udgive nummer 3 i denne skriftserie om refleksioner over kvalificering af socialt arbejde. Artiklerne er skrevet på baggrund af og med større eller mindre uddrag af de bachelorprojekter, som skolens studerende har udarbejdet i Faget socialt arbejde er i disse år inde i en hurtig udviklingsproces. Vi har med den nye bekendtgørelse fået en professionsuddannelse. Den nye uddannelse stiller krav til de studerende om ikke blot at kvalificere sig indenfor faget som udøvende socialrådgivere, de skal også kvalificere sig til at kunne bidrage til fagets udvikling. Vi ser en række fagligt meget spændende bachelorprojekter og finder, at det er oplagt, at de faglige tanker heri kommer længere ud end eksamensbordet. Vi har derfor fortsat denne skriftserie i håb om at udbrede de faglige indsigter og udviklinger fra bachelorprojekterne også til praktikerne i socialt arbejde. Vi håber, at I vil tage vel mod bidragene fra de tidligere studerende og Jeres nye kollegaer. Samtidig håber vi med denne skriftserie at give andre studerende inspiration til egne kommende bachelorprojekter. Redaktionens rolle Redaktionen har kontaktet et udsnit af de udførte bachelorprojekter og foreslået de tidligere studerende at bidrage til denne skriftserie. Udvælgelsen er sket ud fra redaktionsmedlemmernes og kollegaers kendskab til de udfærdigede projekter som vejledere og eksaminatorer. Vi har udvalgt de deltagende projekter efter deres grad af bidrag til faglig debat, nuancering og for nogles vedkommende egentlig nyudvikling indenfor socialt arbejde. Redaktionens opgave har været at yde faglig sparring til bidragene fra de nyuddannede bachelorer med hensyn til formidlingen af deres arbejde. De præsenterede analyser, værdier og holdninger i bidragene er de nyuddannede bachelorers egne og deles ikke nødvendigvis af Den Sociale Højskole eller af redaktionen. Dette nummer I dette tredje nummer af skriftserien præsenterer vi artikler fra en række meget forskellige bachelorprojekter. De antyder og fastholder den spændvidde vi ser i bachelorprojekterne. Typemæssigt kan bachelorprojekterne variere fra de mere traditionelle problemorienterede undersøgelsesprojekter, evalueringsprojekter og/ eller være udviklingsprojekter. Emnemæssigt kan de ligeledes favne vidt, for eksempel fra analyser af socialt arbejde i forhold til konkrete målgrupper, evalueringer i forhold til nye projekter og metoder over udvikling af nye redskaber, som kan kvalificere socialrådgivernes indsats. Kort om de enkelte artikler Han hed Tom, og pludselig en dag opdagede han, at det var lige præcis hvad han var Den første artikel fordyber sig i anerkendelsens betydning. Artiklen argumenterer ud fra en teoretisk analyse, at anerkendelse skal være gensidig for at kunne lykkedes men, at anerkendelsen ikke nødvendigvis behøver at være ligeværdig i relationen. Forfatterne argumenterer for, at denne indsigt er vigtig for socialrådgivere, der søger at implementere brug af anerkendelse i det daglige sociale arbejde. 7
8 Socialt udsatte grønlændere og deres problemer en diskursanalyse Den anden artikel er en diskursanalyse. Artiklen sætter kritisk fokus på sprogbrugen omkring socialt udsatte grønlændere. Dette bachelorprojekt har således et overvejende teoretisk udgangspunkt og inddrager repræsentanter fra praksis i en diskussion af projektets indsigter. Artiklen argumenterer således for en kvalificering af socialt arbejde gennem anvendelse af teoretiske indsigter opnået gennem et bachelorprojekt i en diskussion med socialrådgivere fra praksis. Evaluering af ledige tilkendt fleksjob Den tredje artikel har fokuseret på at udarbejde en programteori for et projekt på arbejdsmarkedsområdet. En programteori forklarer, hvordan en indsats omsættes til resultater. Projektet undersøgte, hvordan der blev arbejdet med borgerne i indsatsen med fokus på, hvilken sammenhæng der kunne forventes mellem indsats og effekt af indsatsen. Undersøgelsesmetoden var virkningsevaluering, som har fokus på, hvad der virker, hvorfor, hvordan og under hvilke omstændigheder. Indsatsen i det undersøgte projekt kan deles op i kontakten med borgerne og kontakten til arbejdsgiveren. Analysen viste, at der kunne forventes en sammenhæng mellem indsats og den ønskede effekt via processen mellem disse to elementer. Sammenhængen forudsatte dog, at en række betingelser var opfyldte. Myndighedsudøvelse i det senmoderne samfund Den fjerde artikel rummer en analyse af, hvilke udfordringer socialrådgiveres myndighedsudøvelse står overfor i mødet med børnefamilier i det senmoderne samfund. Artiklen peger på, at den samfundsmæssige udvikling betyder, at det krydspres, det sociale arbejde udspiller sig i, til stadighed bliver mere komplekst. Hvorfor sker der ingenting? Er socialrådgiveren en stumtjener Den femte artikel har gennem 5 kvalitative interviews fået indsigt i forskellige fagpersoners erfaringer med underretninger og det tværfaglige samarbejde. Analysen viser blandt andet, at mere dialog om og i forbindelse med det tværfaglige samarbejde kan virke fremmende for det tværfaglige samarbejde omkring underretninger. En ny vej, hvordan spiritualitet øger kvaliteten i det sociale arbejde Den sjette artikel sætter fokus på, at socialt arbejde i forvaltningsregi i stigende grad bliver underlagt administrative og økonomiske hensyn, hvilket påvirker relationen mellem socialrådgiver og borger i retning af instrumentalisering og objektivisering. Forfatterne efterlyser et større fokus på helheden i borgerens oplevelser og subjektive mening og formål med livet, således at det sociale arbejde antager et mere holistisk og humanistisk udgangspunkt. En mulighed herfor rummer en spirituelt orienteret tilgang. Artiklen peger på, hvordan spiritualitet kan styrke socialrådgiverens kompetencer, således at relationen til borgeren baseres på et mere holistisk og humanistisk grundlag. Socialrådgiveren på en privat virksomhed omhandler det sociale arbejde på en privat virksomhed. I den syvende artikel præsenteres et projekt, som på én privat virksomhed har undersøgt, hvilke kompetencer en socialrådgiver vil kunne bidrage med på baggrund af sin faglighed. Undersøgelsen er opdelt i to dele, hvoraf den ene omhandler socialrådgiverens kompetencer, mens den anden omhandler en privat virksomheds sociale behov. Gruppen kan på baggrund af sin undersøgelse konkludere, at der er en overensstemmelse mellem socialrådgiverens kompetencer og en virksomheds sociale behov i praksis, og at de dermed, med et vist forbehold, matcher. 8
9 Kunsten at møde praksis Den ottende artikel omhandler nyuddannede socialrådgiveres faglige udvikling i mødet med praksis. De nyuddannede har en faglig ballast med fra studiet, som bliver påvirket af den organisation de nyuddannede kommer ind i som en del af et praksisfællesskab og en organisationskultur. Samtidig forsøger 2 af de 3 nyuddannede, som gruppen har talt med, også selv at påvirke den organisation, de møder. Udfordringen er, om deres viden med tiden bliver tavs, eller de fortsætter med at sætte ord på begreber og teorier og med at vægte faglig refleksion. Konteksten ser ud til, at have stor betydning for udviklingen af den enkeltes faglighed. Vignetmetoden som fundament til et bachelorprojekt omkring offentlige og privates vurderinger af arbejdsmarkedsparathed Den niende artikel omhandler offentlige og privates vurderinger af arbejdsmarkedsparathed. Gruppen har via et vignetstudie undersøgt, om der er forskel på, hvordan socialrådgivere i et jobcenter og konsulenter hos andre aktører vurderer, om en borger er arbejdsmarkedsparat/ikke-arbejdsmarkedsparat. Redaktionen har bedt forfatterne om i artiklen at lægge særligt fokus på vignetmetoden, da der ikke er særligt meget litteratur tilgængelig om denne metodiske tilgang til at undersøge praksis. I dette tredje nummer af skriftserien er det lykkedes at få nyuddannede bachelorer fra 9 projektgrupper til at omarbejde deres projekter til artikelform, selvom de er kommet ud i en travl hverdag som udøvende praktikere. Som redaktion takker vi dem hermed for indsatsen. Vi ser gerne en tradition for formidling af bachelorprojekternes faglige indsigter og udviklinger her på skolen og håber, at denne skriftserie kan bidrage til at fremme faglig nysgerrighed og debat. Samtidig håber vi, at skriftserien kan være med til at vække en yderligere interesse hos praktikere til at indgå i praksisforskningssamarbejder med DSH-AA og her medtænke de studerendes bachelorprojekter som et meget relevant aktiv. Redaktionen Kirsten Henriksen og Per Westersø Den Sociale Højskole i Århus December
10 10
11 Han hed Tom, og pludselig en dag opdagede han, at det var lige præcis, hvad han var af Louise Hald og Mette H. Kudsk Januar 2007 Tom kan illustrere følelsen af ikke at blive anerkendt. Følelsen af at være tom for selvtillid, selvrespekt og selvværd. Følelsen af ikke at have en værdifuld identitet. Resumé Vores interesse for anerkendelse opstod i vores praktik, hvor vi begge anvendte anerkendelse i praksis. Vi blev nysgerrige på hvad, der har betydning for at anerkendelse lykkes. Ved at benytte os af praksisforskning, har vi undersøgt anerkendelsens vilkår. Vi har afholdt en workshop og fokusgruppeinterviews og har her fået et billede af anerkendelsens betydning. Igennem en teoretisk analyse er vi kommet frem til at anerkendelse skal være gensidig for at kunne lykkes, men at den ikke nødvendigvis behøver at være ligeværdig i relationen. Til grund for dette resultat ligger bl.a. betydning af anerkendelse i barndommen, hvor barnet lærer at indgå i et gensidigt anerkendelsesforhold. Individet lærer at indgå i fællesskaber og få følelsen af, at bidrage positivt til fællesskabet. Dette skal bidrage til individets selvrealisering. Dette kan få betydning for socialt arbejde gennem videndeling, hvor socialrådgiveren bevidstgøres om at skabe et gensidigt anerkendelsesforhold, og forsøge at implementere brug af anerkendelse i det daglige arbejde. Problemformulering Denne artikel er baseret på udvalgte resultater af vores opgave, hvor vi har taget udgangspunkt i følgende problemformulering: Skal anerkendelse være gensidig for at kunne lykkes? Hvilken ændrende effekt kan det have på socialt arbejde? Som arbejdsredskab og afgrænsning, har vi valgt følgende hypoteser til belysningen: Man skal kunne anerkende for at kunne modtage anerkendelse Man skal kunne rumme anerkendelse for at kunne give anerkendelse Man skal have oplevet at bliver anerkendt, for at kunne anerkende Teori Vi har valgt ikke at inddrage alle opgavens teorier i denne artikel men vil kort nævne dem, i og med de har haft en væsentlig betydning for vores analyse og dermed vores resultater. Teoretisk bygger analysen primært på Axel Honneths teori om anerkendelse, hvor der tages udgangspunkt i den kærlighedsmæssige samt den sociale sfære. Analysen har en meningskondenserende og fænomenologisk metodisk vinkel. Det empiriske materiale er indsamlet gennem en workshop baseret på deltagernes refleksioner over temaet anerkendelse. Derudover et fokusgruppeinterview med to socialrådgivere, der arbejder med anerkendelse i praksis. 11
12 Appreciative Inquiry er inddraget for at give et ekstra krydderi i analysen, da vi oplever at denne er mere praktisk betonet end Axel Honneths teori. Vi har brugt Juul og Høilunds bog Anerkendelse og Dømmekraft til sammenligning af vores analyseresultater, da vi synes de har spændende og anderledes vinkel på deres analyse. Vi har desuden i opgaven brugt marginaliseringsteori i forhold til beskrivelse og analyse af målgruppen. Vi har været inde omkring integrationsformer i forbindelse med kvindernes deltagelse i familiebehandling. Afslutningsvist har vi perspektiveret vores resultater til community psychology, for at se hvad denne kunne tilføre vores resultater. Målgruppen Målgruppen i undersøgelsen, er mødre med særlig behov for støtte, der er tilknyttet familiebehandling. Målgruppen er valgt som et illustrerende eksempel på en generel problematik. En hypotese hvor der på den ene side er nogle generelle mellemmenneskelige dynamikker, og på den anden side en skitse til en generel kvalificering af arbejdet og interventionen i forhold til disse problematikker og dynamikker. Derudover har vi fået to socialrådgivere til at reflektere over temaet anerkendelse, samt hvordan de oplever det i deres arbejde. Skal anerkendelse være gensidig for at kunne lykkes? Undersøgelsen giver et billede af, at anerkendelse på en eller anden måde skal være gensidig for at lykkes. Da anerkendelse ikke er målbart, kan der stilles spørgsmålstegn ved, om anerkendelsesgraden skal være ligeværdig personerne imellem? Med gensidig anerkendelse mener vi to eller flere mennesker, der giver og modtager anerkendelse fra hinanden. Vi ser ordene selvtillid og tillid som essentielle begreber i analysen, når vi taler om anerkendelsen og gensidigheden. Undersøgelsen har vist at der skal en vis form for tillid til, for at der kan modtages eller gives anerkendelse. Det er muligt at møde mennesker, der måske ikke har tillid til os som person, men som kan anerkende situationen, f.eks. at møde op på socialforvaltningen. Om dette skaber gensidig anerkendelse afhænger af hvordan relationen udvikler sig om der udvikles tillid mellem personerne. Tillid er nødvendig for at gensidigheden skabes, samt anvendelsen af empati fra interaktionspartneren. Axel Honneth påpeger, at manglende tillid kan komme af krænkelseserfaringer. En krænkelse kan opstå ved at individet oplever mangel på anerkendelse og derved trues på dets identitetsopfattelse. Det kan fx være i form af nedværdigelse eller ydmygelse i forhold til måden individet lever sit liv på og kan sammenlignes med fysiske sygdomme, der kan true individets eksistens. Mennesket oplever en skamfølelse i forhold til sine egne værdier og oplever sig selv som mindreværdig i forhold til andre individer. Den lave selvværdsfølelse kan udvikles ved at individet opnår anerkendelse af krænkelsesområderne (Honneth: ) Vores målgruppe påpeger, at tilliden til det andet menneske er essentielt for at kunne modtage anerkendelse. De oplever, at tilliden kommer ved, at de bliver synliggjort og at den anden også giver noget af sig selv. Selvtilliden er som tidligere nævnt vigtig for hvilke områder, det er nemmest at modtage anerkendelse på. Når denne tillid er etableret, kan den anden også hjælpe dem med at lære at anerkende f.eks. problemer eller egenskaber. I analysen af hypoteserne viste der sig en tendens til en anerkendende cirkularitet, hvor anerkendelsen af sig selv og den anden skulle finde sted, for at kunne modtage og give anerken- 12
13 delse. Tilliden til sig selv og den anden er væsentlig i forhold til anerkendelsen og at det, der skal lykkes varierer alt efter hvilken målgruppe, der er i fokus og hvilke faktorer, der kan skabe svære vilkår for anerkendelsen. Skal anerkendelsen så være ligeværdig? De interviewede socialrådgivere mener at anerkendelsesmængden ikke nødvendigvis behøver at være den samme, for at anerkendelsen er gensidig. Anerkendelsesmængden kan defineres som at begge parter ikke behøver at modtage lige meget anerkendelse fra hinanden. Grunden til at begge parter ikke altid kan give hinanden lige meget anerkendelse, kan udspringe af hvordan individet har udviklet selvtillid, selvværd og selvrespekt samt deres krænkelseserfaringer. Undersøgelsen kan argumentere for, at mængden af det du får igen, ikke kan måles, men kan være at den anden person lytter til det du siger eller møder op. Ved at anerkende den anden uden at opleve gensidigheden, kan det være med til at skabe tilliden og fundamentet for gensidigheden. Undersøgelsen har vist, at der kan være forskel på det, der skal lykkes med anerkendelsen. Det kan være at sætte en udvikling i gang eller at skabe et godt og værdigt møde, som til dels også kan have med udvikling af tillid at gøre i relationen. Den ændrende effekt i socialt arbejde Hvilken ændrende effekt ovenstående resultater kan have på socialt arbejde, vil vi se ud fra hvad der ville ske hvis socialrådgiveren kendte til denne viden. Vi vil tage udgangspunkt i, at socialrådgiveren forsøger at anerkende borgeren og dermed udvikle kvaliteten af denne anerkendelse med de kriterier, der er medvirkende til at anerkendelsen bliver gensidig. Bevidstgørelse som ændrende effekt Undersøgelsen har vist hvad anerkendelse kan gøre ved mennesket - i dette tilfælde klienten og overvejet hvad det er, der skal lykkes ved anerkendelsen. Den ændrende effekt i det sociale arbejde kan komme af, at socialrådgiveren bliver mere bevidst om, hvad anerkendelse gør ved mennesket og hvad der skal til i relationen for at gensidighed opnås. Det er vigtigt at der skabes bevidsthed om, at klienten kan have ting med i bagagen, der gør at opnåelsen af gensidigheden i anerkendelsen kræver mere tid, en større indsats og at den til tider ikke opnås. Når vi taler om gensidighed frem for envejs anerkendelse, går vores refleksion på, at det hermed stiller krav til begge parter og specielt socialrådgiveren, som anses som den stærke part og dermed forpligter sig til, at skabe forudsætninger for anerkendelsen. Tillid er som tidligere nævnt en af de vigtige forudsætninger for at skabe anerkendelse samt empatien til at sætte sig ind i interaktionspartnerens habitus. Selvom socialrådgiveren har gode forudsætninger for at anerkende, skal de være bevidste om, at klienten måske ikke er så god til at modtage anerkendelsen og omsætte den til noget konstruktivt, som er eksemplificeret gennem flere eksempler fra socialrådgiverne. Dette skal ikke være en undskyldning for ikke at bruge anerkendelsen i det sociale arbejde, men derimod give tanker til refleksion over hvad, der kan gøres anderledes overfor det unikke menneske. Det kan være værd at reflektere over hvad målet med den anerkendelse, der gives er og hvad det er, der skal lykkes, specielt ved marginaliserede grupper, hvor det er vigtigt at skabe viden omkring faktorer, der kan skabe svære vilkår for gensidigheden. At anerkendelse opleves som anerkendelse Vi overvejer desuden, hvordan socialrådgiveren sikrer, at det hun opfatter som anerkendelse, også ses som anerkendelse for modtageren? Undersøgelsen gav os et billede på generelle træk ved anerkendelsesrelationen, der kort fortalt handler om at synliggøre ved at se, lytte og forstå. Ved at tage udgangspunkt i disse, burde der skabes minimumsvilkår for anerkendelsen. En anden spændende vinkel er tolkningen af 13
14 den andens verbale sprog og kropssprog, som både appreciative inquiry og Axel Honneth pointerede som vigtige i relationen i deres teorier. Workshoppen med målgruppen viste, at ved at italesætte anerkendelse i en gruppe, kunne det være med til at starte en proces, hvor der kom mere fokus på oplevelsen af anerkendelsen i hverdagen. Overført til det sociale arbejde, kunne denne udvikling også finde sted i en personalegruppe, hvor videndeling omkring det, der virker og det, der er vigtigt for anerkendelsen og gensidighed, bliver italesat. Ifølge Juul og Højlund handler dette ikke nødvendigvis om at være enig med den andens livsform og måde at være på, men skabe rummeligheden til at se den anden som det unikke menneske det er. Kort fortalt, kan den ændrende effekt i det sociale arbejde være en opkvalificering af viden om elementer, der gør anerkendelsen bedre og viden om hvad klienternes forudsætning for anerkendelsen kan være, hvis de har samme kriterier som vores målgruppe. Den ændrende effekt skabes ved videndeling om dette emne og refleksioner over måden at anerkende på og betydningen af denne. Konklusion Igennem vores undersøgelse, har der været mange overvejende argumenter for, at anerkendelse skal være gensidig for at kunne lykkes. Dette bygger på, at anerkendelsens virkning er, at mennesket udvikler selvtillid, selvværd og selvrespekt, når deres livsform og unikke personlighed bliver anerkendt som værdifuld af samfundet eller grupper. Undersøgelsen har vist, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvad det er der skal lykkes samt hvilken målgruppe der er tale om. Det generelle der er på spil når mennesket føler sig anerkendt er, at det oplever sig som synliggjort i interaktionen. Der er målgrupper, der har problemstillinger, der giver anerkendelsen svære vilkår. Anerkendelsen har gennem analysen af hypoteserne vist sig at være en cirkularitet, hvor tilliden er et essentielt begreb for at opnå denne. Gennem analysen af hypoteserne blev kriterierne for gensidigheden opridset og kunne derved argumentere for gensidighedens vigtighed. Kriterierne for gensidigheden er, at tilliden til sig selv og den anden skal være til stede i relationen. Derudover kræver gensidigheden empati fra mindst én af interaktionsparterne, set i forhold til at kunne rumme den andens personlighed. Det har vist sig, at når disse vilkår ikke er til stede bliver den gensidige anerkendelse sværere at opnå. På den anden side, kan disse vilkår opnås ved at anerkende den anden og derigennem f.eks. skabe tillid. Vigtige pointer fra undersøgelsen er, at anerkendelse er individuelt betonet, samtidig med at der er noget generelt i spil. Derudover er det vigtigt at pointere, at anerkendelse kan læres gennem hele livet, hvis fundamentet er grundlagt i den tidlige barndom og ovenstående kriterier for opnåelsen af anerkendelsen er til stede. Undersøgelsen har vist at der skal en vis form for tillid til, for at der kan modtages eller gives anerkendelse. Det er muligt at møde mennesker, der måske ikke har tillid til os som person, men som kan anerkende situationen, f.eks. at møde op på socialforvaltningen. Om dette skaber gensidig anerkendelse afhænger af hvordan relationen udvikler sig. Axel Honneth påpeger, at manglende tillid kan komme af krænkelseserfaringer og at disse krænkelseserfaringer kan forbedres ved oplevelsen af anerkendelsen. Tillid er nødvendig for at gensidigheden skabes, samt anvendelsen af empati. Undersøgelsen kan argumentere for, at mængden af det du får igen, ikke kan måles, men kan være at den anden person lytter til det du siger eller møder op. Ved at anerkende den anden uden at opleve gensidigheden, kan det være med til at skabe tilliden og fundamentet for gensidigheden. Undersøgelsen har vist, at der kan være forskel på det, der skal lykkes med anerkendelsen. Det kan være at sætte en udvikling i gang eller at skabe et godt og værdigt møde, som til dels også kan have med udvikling af tillid at gøre i relationen. 14
15 Den ændrende effekt i forhold til den gensidige anerkendelse i det sociale arbejde er, at socialrådgiveren kan øge bevidstheden om kriterierne for den gensidige anerkendelse gennem denne viden. Når der er tale om gensidighed, hviler ansvaret på begge parter. Ved belysning af socialrådgiverens kompetencer og magtrelation, kan det konkluderes, at denne må tage ansvaret for, at grundlaget for anerkendelse er til stede i mødet. Undersøgelsen viser, at klienten ikke altid har forudsætning for at indgå i en anerkendelsesrelation, på baggrund af eventuelle krænkelseserfaringer, komplekse sociale problemer eller f.eks. en sindslidelse. Disse faktorer kan være med til at skabe svære vilkår for den gensidige anerkendelse og socialrådgiveren må derfor medbringe denne viden i overvejelserne om anerkendelsen. Anerkendelsesmængden kan ikke måles, men undersøgelsen viser, at der ikke behøver at være en ligeværdighed for at gensidigheden opstår. Socialrådgiveren bør derfor tage ansvar for sin faglighed og etik og forbedre betingelserne for at et minimum af fællesskab kan opstå i mødet og derved sikre gensidig anerkendelse. 15
16 Litteraturliste Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.) (2004): Klassisk og moderne samfundsteori. 2. reviderede udgave. 5.oplag. København. Hans Reitzels Forlag. Kap Berliner, Peter og Refby, Mirjam Høffding og Hakesberg, Stephen (2005): At fare vild sammen introduktion til community psykologi.1. udgave. 1.oplag. Frydenlund. Kap. 1+2 Brørup, Mogens og Hauge, Lene og Thomsen, Ulrik Lyager (1993): Psykologibogen om børn, unge og voksne. 1. udgave. 11. oplag. København. Nordisk Forlag A/S. Kap. 2, The Importance of Caregiver-child interactions for the survival and healthy development of young children A review. Udarbejdet af CAH (Child and adolescent health and development) Dall, Mads Ole m.fl. (2001): Slip anerkendelsen løs!: appreciative inquiry i organisationsudvikling. 1.udgave. 1.oplag. Frydenlund Dalsgaard, Charlotte og Meisner, Tine og Voetmann, Kaj (2002): Forvandling Værdsættende samtale i teori og praksis. 1. udgave. 5 oplag (2006). Dansk Psykologisk Forlag. Kap Dalsgaard, Charlotte og Meisner, Tine og Voetmann, Kaj (2002): Værdsat værdsættende samtale i praksis. 1.udgave. 1.oplag. Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1 Glavind, Niels (Juni 2006): Undersøgelse af Udsatte grupper blandt børnefamilierne enlige og unge mødre. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Havneskold, Leif og Mothander, Pia Risholm (1995): Udviklingspsykologi psykodynamisk teori i nyt perspektiv. København. Hans Reitzels Forlag. Kap. 5 Honneth, Axel (1992): Kamp om anerkendelse. 1. udgave, 1. oplag. Frankfurt am Main. Hans Reitzels Forlag. S og Hornstrup, Carsten & Petersen, Jesper Loehr (2003): Appreciative Inquiry en konstruktiv metode til positive forandringer.2. udgave. 2. oplag. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Høilund, Peter og Juul, Søren (2005): Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. 1. udgave. 1. oplag. Hans Reitzels Forlag. S , kap Järvinen, Margaretha og Larsen, Jørgen Elm og Mortensen, Nils (2002): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus Universitetsforlag. Kap. 1 Kokkinn, Judy (1998): Profesjonelt sosialt arbeid. 2. oplag (1999). Tano Aschehoug Kristensen, Catharina Juul (2000): Marginalisering en begrebsudredning i Larsen, Jørgen Elm, Jens Lind og Iver Hornemann Møller (red.) Kontinuitet & Forandring. Frederiksberg. S Kvale. Steinar (1997): Interview en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. 1. udgave. 12. oplag. København. Hans Reitzels Forlag. Lov om social service: Lov nr. 573 af 24/ Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: Lov nr. 453 af 10/6 1997, Jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23/ Lykkeberg, Rune (2006): Respekt handler om arbejde i Information, Meeuwisse, Anna og Swärd, Hans (2002): Perspektiver på sociale problemer. 1.oplag. Stockholm. Socialpædagogisk Bibliotek. Hans Reitzels Forlag. Kap Mørck, Line Lerche (2006): Grænsefællesskaber læring og overskridelse af marginalisering. 1. udgave. Roskilde Universitetsforlag. s Bertelsen, Aksel & Jørgensen, Ole Sylvester (2000): Psykiatrisk Ordbog. København. Hans Reitzels Forlag Schousboe, Ivy Sørensen, Tove (2004): At anerkende den anden om anerkendelsesteoriens relevans i socialt arbejde med særligt udsatte unge. I Uden for nummer årg Thagaard, Tove (2003): Systematik og Indlevelse. s Akademisk Forlag 16
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mere2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1
2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereUndervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereSamskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum
Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:
Læs mereUndervisningsprogram (2. juli 2012)
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram (2. juli 2012) Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde FO1 Semester: Socialrådgiveruddannelsen,
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereFagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl. 8.15 14.15 Lokale AUD C
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Fagområde 1: Socialt Arbejde Semester: Socialrådgiveruddannelsen, 3. semester, efterår
Læs mereProjektstyring og projektledelse E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 25 14,9% erhvervsjura 16 9,5% erhvervsøkonomi 25 14,9% historie 10 6,0% Jura 28 16,7% samfundsøkonomi 7 4,2% socialrådgivning
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereDen lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r
Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs merePrøve i BK7 Videnskabsteori
Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob
Læs merePRAKSISFORSKNING I PRAKSIS. Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt
PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt HVAD ER PRAKSISFORSKNING? Forskningen som højere grad bygge på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018
Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Kvale, Steinar; Brinkmann, Svend ( 2015): Interveiw. Det kvalitative forskningsinterview som
Læs mereALEN SOM UDGANGSPUNKT
Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereDet er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!
Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereDialektik og politisk praksis
Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereProjektstyring og projektledelse - Fællessemetsret E 2010
1: Hvilket studium er du optaget på: Respondenter Procent politik, administration og samfundsfag 23 10,0% erhvervsjura 25 10,9% erhvervsøkonomi 36 15,7% historie 17 7,4% Jura 25 10,9% samfundsøkonomi 10
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs merethorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
thorkil Molly SøholM, nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.) SySteMiSk ledelse Thomas Hestbæk Andersen Flemming teori ogsmedegaard praksis Thorkil Molly-Søholm, Nikolaj Stegeager og Søren Willert (red.)
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereDitte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?
Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereKan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereModul 4: Masterprojekt (15 ECTS)
København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereSelvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi
Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereALLE HUSKER ORDET SKAM
ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mere