Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12"

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12 Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Omsorgssvigtede anbragte unge Titel (på engelsk) Young human beings neglected and placed away from home Gruppenr. 27 Anslag Vejleder Lars Wahlun Studerende Mai Britt Jespersen, Kathrine Hoberg Petersen, Lise Maria Madsen, Charlotte Høgdahl Rasmussen Hold S08G Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/ stk. 6) Underskrift:

2 Indholdsfortegnelse Indledning (Fælles)... 4 Problemformulering (Fælles)... 6 Emneafgrænsning (Fælles)... 6 Metodiske overvejelser (Fælles)... 7 Teori... 7 Empiri...10 Historie og samfund (Mai Britt)...10 Omsorgssvigt (Mai Britt)...13 Vanrøgt:...14 Fysisk overgreb:...14 Psykisk overgreb:...15 Seksuelt overgreb:...15 Habitus (Lise)...17 Kapital (Lise)...18 Kulturel kapital:...18 Kropsliggjort tilstand...18 Institutionaliseret tilstand:...19 Objektiveret tilstand:...19 Økonomisk kapital:...19 Social kapital...19 Symbolsk kapital:...20 Felt (Lise)...21 Stigmatisering (Kathrine)...21 Inklusion og eksklusion (Charlotte)...25 Socialisering, kvalificering og social kontrol (Charlotte)...26 Socialisering:...26 Kvalificering:...26 Social kontrol:...26 Integration (Charlotte)...27 Marginalisering (Kathrine)...29 Del konklusion (Fælles)...32 Definitionsmagt (Charlotte)...33 Berit Baes anerkendelses teori (Lise)...35 Forståelse og indlevelse

3 Bekræftelse:...36 Åbenhed:...36 Selvrefleksion og afgrænsning:...36 Axel Honneths anerkendelsesteori (Lise)...37 Privatsfæren...37 Den retslige sfære...37 Den solidariske sfære...38 Miljøterapi (Kathrine)...38 Mestringsstrategier (Mai Britt)...41 Konklusion (Fælles)...42 Perspektivering (Fælles)...44 Litteraturliste...45 Bøger...45 Tidsskrift...46 Internet...46 Lov...47 Bilag 1 (case Bo)

4 Indledning (Fælles) I dag bruger Danmark omtrent 8,9 mia. kr. årligt på anbringelsesområdet, hvilket i løbet af de næste ti år, ifølge Socialministeriet, forventes at blive tredoblet. 1 Ifølge Bente Boserup og Lise Merrild var situationen i 2009 at: Hver dag anbringes 10 børn og unge i Danmark børn og unge mellem 0 17 er anbragt udenfor hjemmet 12 % af de anbragte børn er tvangsanbragt Ét ud af tre børn anbringes først på døgninstitution Ca børn er anbragt i familiepleje. 2 Forskningsresultater viser endvidere, at en andel af de anbragte unge, der har været udsat for omsorgssvigt, har risiko for, at få det svært i voksenlivet, hvilket blandt andet kan begrundes i, familiernes ofte svækkede sociale interaktioner og udstødelse af det kulturelle og sociale netværk. 3 Da samfundets struktur er bygget op, så der bliver stillet krav til barnet/den unge og dets skolegang, er et omsorgssvigtet barn/en ung ofte udsat, idet barnet/den unge oftest har haft en dårlig skolegang, med mange skift. I takt med at kravene om uddannelse stiger, mister børn/de unge med en dårlig skolegang deres position i samfundet, hvilket medfører følelsen af skam og følelsen af ikke at kunne noget. 4 I FN s børnekonvention under artikel 39 står der: Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der har været udsat for enhver form for forsømmelse, udnyttelse eller misbrug, tortur eller anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling (...) Sådan 1 Undervisningsministeriets hjemmeside fundet den 20. november Boserup, Bente og Merrild, Lise (2009) S Sørensen, Jytte, Birk (2008) 1. Udgave, 2. Oplæg. S Boserup, Bente og Merrild, Lise (2009) S

5 helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed. 5 Hermed er det samfundets ansvar, at resocialisere børn, der af en eller anden karakter, er blevet forsømt, hvilket Lov om Social Service er et bud på, at imødekomme fra statens side. Her står der bl.a. under 46, at man igennem forskellige støttende foranstaltninger, skal sikre barnets mulighed, for opbygning af personlige kompetencer, udvikling og endvidere forberede det på, et selvstændigt voksenliv. Nogen gange, er en støttende indsats i hjemmet og aflastningsordninger ikke nok, i forhold til, de behov den unge har. Derfor er man nødt til, at placere den unge uden for familien, med pædagogisk støtte til, at resocialisere den unge og fremme den psykiske og fysiske helbredelse. 6 Efter vores 3. praktik periode, hvor vi alle fire har været ude i specialområdet, finder vi den lille gruppe af anbragte børn og unge (alder år) interessant, idet vi ser, at der er mange problemstillinger, som er relevante for os, som kommende pædagoger, at være opmærksomme på og problemstillinger, der ofte går uset hen. Der hersker fx ingen tvivl om at de første år i barnets liv, spiller en stor rolle udviklingsmæssigt og at vi, som voksne og dermed omsorgsgivere, har et stort ansvar for, at sikre sunde relationer mellem barn og voksen. Et svigt i tilknytningsprocessen fører derfor ofte meget langvarige og nogle gange uoprettelige konsekvenser for barnets psykiske trivsel med sig. 7 Derfor er det vigtigt, at kvaliteten af relationen, som barnet befinder sig i, er harmonisk og i nogle rammer, hvor omsorgsgiveren forstår, at tilpasse og samspille efter barnets behov. 8 Anbringelse udenfor hjemmet er, for barnet, ofte en traumatisk oplevelse, som skaber meget uro i opvæksten. Da barnet samtidig er blevet fjernet fra forældre, hvor det har levet under psykisk og fysisk svigt, kan det ofte medføre, et ustabilt barn med dårlig selvværd, som kan vise sig i mange forskellige adfærdsmønstre, afhængig af svigtets karakter. 9 5 Børnerådets hjemmeside fundet den 3. januar Bekendtgørelse af lov om social service. nr. 468 af 18. maj kap 11 7 Boserup, Bente og Merrild, Lise (2009) S Boserup, Bente og Merrild, Lise (2009) S Boserup, Bente og Merrild, Lise (2009) S

6 Her er det interessant for os som pædagoger at se nærmere på om vi har nogle redskaber til rådighed i arbejdet med den unges udvikling, og hvordan vi kan arbejde med de forskellige tilgange når den unge har oplevet svigt i de nære relationer. Dette leder os frem til vores problemformulering: Problemformulering (Fælles) - Hvilke barrierer kan der være for unge omsorgsvigtedes deltagelse i samfundet efter svigt i de nære relationer? - Kan miljøterapi og anerkendelse anvendes i arbejdet med omsorgssvigtede unges vej mod mestring af eget liv og udvikling af selvværd? Emneafgrænsning (Fælles) Vi har valgt, at tage udgangspunkt i omsorgssvigtede anbragte unge i aldersgruppen år, da det er i denne aldersgruppe at 60 % af anbringelserne finder sted. 10 Valget af denne aldersgruppe, har haft betydning for de teorier vi har valgt at benytte. Vi kunne i opgaven have beskæftiget os med fx relationer, da de har betydning for hvordan man indgår i samfundet og samarbejdet med den unge, men vi har her i stedet for fokuseret på bl.a. stigma og habitus da vi mener at de besvarer andre områder som er mere relevante i forhold til vores problemformulering. Som pædagoger møder man mange forskellige teoretiske og terapeutiske indgangsvinkler til forskellige problemstillinger og er derfor nødt til at vælge de teorier ud, der stemmer bedst overens med bl.a. det samfund vi lever i. Da anerkendelse, inklusion/eksklusion og miljøterapi er nogle af de begreber der er meget omtalte og benyttede i dag, er det de teorier vi bruger for at få en bedre forståelse for det pædagogiske arbejde. Vi afgrænser anerkendelse, da det er et meget bredt emne med mange forskellige teorier om hvad dette begreb indebærer og på hvilken måde det skal forstås. Vi har valgt to teorier der belyser anerkendelse hvilket giver os mulighed for at se vores case fra to vinkler. Vi har valgt at se på den sygeplejerfaglige historik, fordi dette er forgængeren til det pædagogiske arbejde i dag og for at få en forståelse af, hvordan det psykologiske aspekt i mennesker har fået større og større betydning, og er dét der er mest fokus på i arbejdet med omsorgssvigtede unge. 10 Region Midtjylland fundet den 10. januar

7 Vi har valgt at kigge på inklusion, da dette er en vision for Viborg kommune 11, men benytter desuden integration, for at se på hvilket af disse begreber der i realiteten sker i vores case. Vi har afgrænset Erving Goffmans teori om stigma, da denne er meget dybdegående og ikke alt er relevant i forhold til opgaven. I udarbejdelsen af opgaven har vi endvidere benyttet en case, for at belyse vores teori med et konkret eksempel på en omsorgssvigtet anbragt ung. Vi er her opmærksomme på, at casen kun er et eksempel af mange. Metodiske overvejelser (Fælles) Teori For at belyse historie og samfund, har vi valgt at bruge bogen Samfund og kultur i sundhedsarbejdet, som er skrevet af Lars Oberländer, der er antropolog ved Københavns Universitet. Vi finder hans litteratur relevant for vores opgave, da vi med ham, får et historiske perspektiv, på sundhedsplejerskernes arbejde indenfor specialområdet og som er forgængeren, til det pædagogiske arbejde, der er i dag. Det historiske perspektiv giver os endvidere indsigt i, hvilken rolle pædagogen har haft og har i dag. Oberländer har lavet en del feltarbejde i Danmark, omkring sundhedsrelaterede emner og har arbejdet praktisk i feltet, som sundhedsfremmekonsulent og som centerleder i Nordjyllands Amt fra Litteraturen vi har brugt til dette afsnit, er en 1. håndskilde. For at få et pædagogisk perspektiv og derigennem et mere nuanceret billede af pædagogikkens udvikling, anvender vi Bitten Malling Beck, der er uddannet lærer og pædagog. Til forarbejdelsen af afsnittet om omsorgssvigt og herunder hvilke konsekvenser, omsorgssvigt har for den unge, benytter vi Kari Killén. Hun har en doktorgrad i omsorgssvigt og børnemishandling og har skrevet en del litteratur, som er baseret på flere års erfaringer og forskning. Hun har i mange år undervist social- og sundhedsarbejdere, samt i børne- og voksenpsykiatrien. Kari Killén er meget anerkendt og hendes teorier bruges ofte, når der bliver lavet vurderinger af familier og anbringelser. Hendes brede erfaring på området gør, at vi finder det yderst relevant, at anvende hendes teori. Bogen er en 1. håndskilde. Ydermere har vi valgt at bruge Inger Thormann som blev uddannet socialpædagog i 1963 og som tog en psykologisk embedseksamen i Inger Thormann har siden 1973 arbejdet med omsorgssvigtede børn på behandlingshjem, senest Skodsborg Observations- og behandlingshjem, 11 Viborg Kommune 7

8 hvor hun samtidig har gennemført 6 studieophold i USA og gennemført tre forskningsprojekter. Det hele omhandler børn og vidensopsamling. Ligeledes har hun udgivet en del bøger, både fag - og børnebøger og deltaget i flere dokumentarfilm. Thormann bruger Bowlbys teorier om tilknytning og adskillelse og vigtigheden af at den unge har et fast ståsted med faste rammer. Pierre Bourdieu var en anerkendt fransk sociolog og er i dag, ligeledes en af de mest indflydelsesrige samfundstænkere. Vi vil i vores opgave bruge hans teori om habitus, kapital og felt, der bygger på flere forskellige teoretikeres erfaringer indenfor området og giver dermed et bredt og nuanceret billede af begrebet. Disse begreber er væsentlige for opgaven, da vi som pædagoger med denne teori, kan få en større indsigt i og finde en mulig forklaring på, hvorfor de unge agerer og handler som de gør. Endvidere kan Bourdieu være med til at supplere Bent Madsens teori, i forhold til de unges muligheder i deres voksenliv og i forhold til felter, da det minder om Madsens social kontrol, da de begge taler om hvordan individet positionere sig. Kilderne vi har brugt er 2. håndskilder. Da vi i vores opgave, vil se på inklusions- og eksklusionsmekanismer i samfundet, vil vi ligeledes undersøge sammenhængen mellem, hvorledes samfundet forholder sig til de stigmatiserede individer og hvordan samfundet tager hånd om de unge mennesker, i en marginaliseret position. Her vil vi både bruge Goffman og Bent Madsen. Erving Goffman har en kandidatgrad i sociologi og var i en periode, den bedst betalte sociologiprofessor i USA. 12 Han beskæftigede sig med samfundets afvigere og deres sociale identiteter. Vi har valgt, at inddrage hans teorier, da vi her har mulighed for, at se omsorgssvigt, ud fra et sociologisk perspektiv. Goffman beskriver mødet mellem mennesker og hvordan samfundet anskuer afvigere, som de unge omsorgssvigtede vi arbejder med, er i risikozonen for at blive. Bent Madsen er leder af Nationalt Viden center for Inklusion og Eksklusion (NVIE). De bøger vi har valgt, er førstehåndskilder. Vi finder ham relevant, da hans teori giver en beskrivelse af de inklusion, eksklusion og integrationsmekanismer, der er i samfundet. Ydermere kommer han, i sin teori, ind omkring, hvilke krav, der er samfundsmæssigt, i forhold til individets socialisering og kvalificering. Derfor er han relevant i forhold til vores analyse og diskussion omkring, hvad pædagogens rolle er og ligeledes hvordan omsorgssvigt og de konsekvenser, der her kan være, kan påvirker de unges udvikling og dermed senere muligheder i samfundet. 12 Goffman, Erving (2009) S. 8 8

9 I afsnittet om anerkendelse har vi valgt at anvende Axel Honneth, der er tysk sociolog og filosof. Vi benytter hans teori til, at få en socialfilosofisk indgangsvinkel til begrebet, hvilket han bygger sin teori på. Anerkendelse er et vigtigt element, at belyse i opgaven, da anerkendelse er en af de tilgange, der er meget benyttet i dagens samfund og har ifølge Honneth en stor betydning, for menneskers udvikling. Her anvender vi både 1. og 2. håndskilder. Derudover har vi også valgt at belyse Berit Baes teori om anerkendelse og definitionsmagt, da Bae giver os en pædagogisk vinkel på anerkendelsesbegrebet. Hun giver os indsigt i, hvordan man som pædagog, skal være bevidst om anerkendelse og definitionsmagt, i forhold til, at udvikle de børn og unge, man arbejder med, i en positiv retning og hvordan man som pædagog, ligeledes kan undergrave denne udvikling, i forhold til ens definitionsmagt. Bae er uddannet pædagog og underviser ved universitet/højskolen i Oslo. Desuden er hun forsker og har en doktorgrad, i relationer mellem voksen og barn i børnehaven. Hendes artikel tager udgangspunkt i nogle af Løvlie Schibbys begreber. Kilden er en 1. håndskilde. Morten Ejrnæs er uddannet sociolog og arbejder ved Ålborg universitet. Nogle af hans forskningsområder er sociologi og sociale forhold. Vi vil i opgaven bruge ham, til at belyse, hvilken rolle det er, man som pædagog har og hvordan pædagogerne, i Danmark, griber integrationen an, i forhold til de udsatte unge og dermed også de omsorgssvigtede. De tekster vi har valgt, at benytte os af er 1. håndskilder. Hvor sociologien har fokus på det, at være en del af samfundet, har psykologien fokus på, hvad der foregår på individniveau, og vi har derfor valgt at se nærmere på, hvordan man kan arbejde med netop individet og de processer, der har indvirkning på den unges udvikling. Et af de redskaber, vi som pædagoger har til rådighed, er miljøterapien. Ud fra eksempler fra en case, vil vi forsøge at belyse, hvordan man med miljøterapien som arbejdsredskab, gør det muligt for pædagogen, at hjælpe og støtte den unge, i de problemstillinger, den unge har. Her vil vi anvende Lars Rasborgs bog om miljøterapi med børn og unge. Rasborg er Cand. Psych., og specialist i klinisk børnepsykologi og er videreuddannet i psykoterapi med voksne. Kilden er en 1. håndskilde. Jytte Birk Sørensen er uddannet Cand. Scient. Soc. Psych. og Marte Meo supervisor. Hun er tidligere Lektor i Psykologi, men arbejder i dag som selvstændig i Dansk Marte Meo Center og som konsulent i Vidensteamets rejsehold. Birk Sørensen har skrevet flere bøger om Marte Meo Metoden. I vores opgave har vi valgt at bruge Birk Sørensens bog Støt mestring bryd mønstre 9

10 hvori hun sætter fokus på børns vanskelige opvækstvilkår og hvordan vi, som omsorgspersoner, kan være med til at hjælpe til mønsterbrydning. Liv Vedeler er norsk professor i specialpædagogik ved Universitetet i Oslo. Hun har studeret sammenhængen mellem leg, sprog og kognition i børns udvikling. Ligeledes er hun kendt for sit forskningsarbejde og har udgivet flere publikationer. I opgaven har vi valgt at tage Vedelers teori om mestring og social kompetence med, da hun illustrerer vigtigheden af de sociale processer, som foregår iblandt børn og hvilken udfordring det kan være, at arbejde med socialt udsatte børn. Empiri Som empiri har vi brugt en case, der kommer fra et af vores praktiksteder. Kritikken af casen ligger i at denne kun giver indblik i én omsorgssvigtet anbragt ungs liv. Da personen der har skrevet casen kender drengen, kan den på visse områder være subjektiv. Historie og samfund (Mai Britt) Set i et historisk perspektiv, har sundhedsfremme og forebyggelse, været en del af det danske samfunds rolle, siden midten af 1800 tallet. Disse fænomener udsprang af industrialiseringen i Europa i 1700-tallet, hvor England var foregangsland, i sikringen af at have en sund befolkning, som kunne sikre landets produktion og forsvar. Fordi væksten var høj i byerne, øgedes indbyggertallet også og det medførte stigende fattigdom og epidemiske sygdomme. Omfanget blev så stort, at samfundet måtte gribe ind og måtte hjælpe med forsørgelse. Dette blev set på med stor bekymring, da væksten i forsørgelse steg og arbejdsstyrken blev mindre pga. sygdom. 13 I Danmark blev der lavet en sundhedslovgivning og staten gik i gang med, at forbedre de hygiejniske forhold og den lægelige stand fandt grunden til sygdommene, da man kunne påvise, at der eksisterede vira og bakterier. Dette gjorde, at der nu var mulighed for, at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Derved udvidede fokus sig fra, at være et medicinsk vidensområde, til også at være et socialt område, idet lovgivningen blev ændret og gjort bredere, så den kunne omfatte et større område. Dermed havde staten mulighed for, med loven i hånden, at isolere, internere, vaccinere, sterilisere og overvåge enkeltindividet Niklasson, Grit (Red.)(2006) S

11 I 1935 blev loven om sterilisation lavet og med denne, kunne staten tvangssterilisere åndssvage, voldsforbrydere, psykopater, alkoholister, fattige, landevejsstrygere og tiggere, hvis disse ikke indordnede sig under de forhold, der nu engang var udstukket til dem og hvis de lå samfundet til byrde. Loven var racehygiejnisk, idet man mente, at hvis man havde styr på de dårligst stillede, var reproduktionen under ordnede forhold og man kunne holde antallet af de dårligst stillede nede, hvilket var ønsket, da de ikke bidrog med noget til samfundet. Ser man på loven om sterilisation, kan man se, hvordan tanken om, hvad der er acceptabelt, har ændret sig, idet man i dag, aldrig ville have en sådan tankegang og at den anses som uacceptabelt. 15 Hen af vejen opstod der forskellige ordninger, som skulle hjælpe befolkningen i den generelle sundhedspleje og en af disse var sundhedsplejerskeordningen. Sundhedsplejersken skulle stille sin faglige viden til rådighed for familien, men havde samtidig også en underretningspligt, hvis der var mistrivsel og omsorgssvigt. Denne underretning skulle gives til de kommunale myndigheder og denne underretningspligt er angivet i 35 stk. 1-3 i Lov om Social Service. Dette var loven for 70 år siden og sådan er den endnu. 16 Skal man se på det rent professionelt, er der en moralsk forpligtigelse i dette arbejde. Sundhedsplejersken opgave må være at forebygge muligheden for mistrivsel og omsorgssvigt. Forebyggelse handler grundlæggende om, at man griber ind i andres liv for, at få dem til at overveje livsstil og ikke mindst hjælp til, at foretage ændringer. Dette skal gøres på en måde, som foregår velovervejet og forsigtigt, så der ikke opstår unødige konflikter. Forebyggelsens udfordring ligger i, at gennemføre forebyggelsen. 17 I 1998 blev Loven om Social Service til. Oprindeligt hed loven Bistandsloven, men denne blev sammenlagt med to andre love og en ny og mere overskueligt lov var skabt. Denne er blevet revideret adskillige gange sidenhen, senest 18. januar Derfor er det også vigtigt, at der i dag, er en paragraf, specifikt rettet mod børn og unge, med brug for særlig støtte og den lyder som følger: 46 Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de sammen muligheder for 14 Niklasson, Grit (Red.)(2006) S Niklasson, Grit (Red.)(2006) S Niklasson, Grit (Red.)(2006) S Niklasson, Grit (Red.)(2006) S Wikipedia fundet den 3. december

12 personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. 19 Herudover skal støtten have til formål at yde, kontinuitet i opvæksten, sikre nære og stabile relationer til voksne og øvrige netværk. Desuden vigtigheden af Opbygning af kompetencer Understøttelse af barnet/den unges skolegang Fremme trivsel 20 Indledningen på offentlig og privat børnepasning, set i et tidsmæssigt perspektiv, opstartes i Viborg i 1875, hvor Sct. Mogensgades asyl ser dagens lys. Her var der mulighed for at få passet sit barn, hvis forældrene var udearbejdende. Disse familier var ofte fra det lavere sociale lag og havde ikke et netværk, som kunne hjælpe med børnepasningen. På dette tidspunkt er asylet finansieret ved hjælp af private initiativer 21. Det eneste man forventede var, at børnene selv medbragte forplejning til dagen. Ved opstarten var der 21 børn i asylet, men det blev hurtigt åbenlyst, at der var et behov, fordi antallet af børn steg på fem år til 72 børn. De fysiske rammer blev dog først ændret i 1900, da man fik øjnene op for, at det ikke var særlig hygiejnisk, at samle så mange børn i lokaler, der oprindeligt var indrettet til 21 børn. 22 Børnene blev opdraget ud fra idealer, hvor man ville fremme flid, forstandighed og lydighed. Hvordan børnene blev stimuleret rent kognitivt og følelsesmæssigt, kendte man ikke til og børnene blev ikke hørt. Dagene omhandlede disciplin og krav og børnene led ofte nederlag. 23 I 1931 blev den første privatejede børnehave oprettet i Viborg af Gerda Lomholt, som var uddannet pædagog/børnehavelærinde. Behovet for pasning, havde nu bredt sig til andre befolkningsgrupper og var derfor blevet større. Sidst i 40érne blev der oprette yderligere menighedsbørnehaver og vuggestuer Bekendtgørelse af lov om social service. nr. 468 af 18. maj kap Bekendtgørelse af lov om social service. nr. 468 af 18. maj kap Beck, Bitten Malling (1992) S Beck, Bitten Malling (1992) S Beck, Bitten Malling (1992) S

13 Nu var der også fokus på de ansattes uddannelse og man ansatte folk der havde barneplejerske- og børnehaveuddannelse og senere i 1950érne, pædagoguddannelsen. 25 Opdragelsessynet og praksis ændrede sig også hen over årene og der blev mere plads til børnene, som individer og man fulgte mere en Fröbel og Montessorisk tankegang, hvor det er vigtigt at forstå og respektere barnets skabende evner. Der blev også lagt stor vægt på, at skabe inspirerende rammer, for barnets spontane og kreative side, så barnet havde så stor indflydelse på egen hverdag, som muligt, idet man fandt ud af, at det havde stor vigtighed for personlighedsdannelsen. 26 Man kan sige, at hen over årtierne, har institutionsområdet udviklet sig fra, at have funktion, som opbevaringssted for børn fra lavere sociale lag, til at være et sted for udvikling af personlige kompetencer. Ligeledes gik man fra, at være bygget op på velgørenhed, til at blive offentlig institution og personalet gik fra at have jobbet som et kald, til at blive lønarbejder og uddannelse begynder at spille en stor rolle. Den gik fra at være autoritær og formel, til udfoldelsen af det frie barn, som bliver imødekommet m.h.t. egne behov og kreativ fordybelse. 27 Pædagogikken i dag lægger mere vægt på børns psykiske velbefindende og derved er fokus på omsorgssvigt øget. Omsorgssvigt (Mai Britt) Omsorgssvigt er en dræber, som tavst og ubarmhjertigt kvæler den menneskelige ånd. (Daro og McCurdy, 1992) 28 Disse ord kan ganske kort sammenfatte konsekvenserne af lidelser, mangler og savn hos forsvarsløse børn og illustrere afhængigheden af den voksne i netværket. Honneth og Bae understøtter dette i vores afsnit om anerkendelse. Kari Killéns (herefter Killén) definition af omsorgssvigt er som følger: Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så 24 Beck, Bitten Malling (1992) S Beck, Bitten Malling (1992) S Beck, Bitten Malling (1992) S Beck, Bitten Malling (1992) S Killén, Kari (2010) S

14 alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare (Kempe, 1979). 29 Følger man Killéns tanker, kan omsorgssvigt deles op i fire kategorier, som er vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb. 30 Vanrøgt: Er den mest almindelige form for omsorgssvigt, et svigt som allerede kan opstå under graviditeten, hvor moderen i et eller andet omfang, kan være misbruger. Vanrøgt kan være af følelsesmæssig karakter, hvor forældre eller anden omsorgsperson ikke engagere sig i barnet. Barnet bliver understimuleret, hvilket kan skabe problemer for fremtiden, rent kognitivt og motorisk. 31 Bo har det svært i skolen og får ikke gode karakterer. Dette kan skyldes, at Bo er blevet vanrøgtet i hjemmet og er blevet understimuleret og derfor har problemer rent kognitivt. 32 Fysisk overgreb: Barnet kan også være omsorgssvigtet fysisk, hvor barnet ofte vil være forsømt og dårlig plejet, være dårligt ernæret og barnet kan opleve sig selv, som værende uden værdi. Disse børn vil ofte distancere sig for indre og ydre signaler og over tiden lukke sig inde mentalt. Fysiske overgreb er børn som, i et eller andet omfang, har lidt skade. Det kan være skader, der viser sig som mærker eller sår på kroppen. Overgrebene kan også have ikke synlige karakterer, som f.eks. brud på knogler. Disse overgreb kan for barnet være med til, at skabe en angstpræget hverdag, hvor barnet føler sig som et dårligt menneske, som forventer, at blive afvist og dette skaber en mistillid til omverdenen. 33 Bo viser tegn på mistillid til omverden i det: pædagogerne har et godt indtryk af Bo Dog, har pædagogerne en fornemmelse af at Bo skjuler noget for dem og føler at det er svært at lære Bo ordentligt at kende, da han ikke fortæller særlig meget om sig selv. 34 Bo åbner ikke op for pædagogerne og lukker dem ikke ind i hans liv. Dette kunne skyldes, at Bo, i hjemmet, har lidt fysiske overgreb. 29 Killén, Kari (2010) S Killén, Kari (2010) S Killén, Kari (2010) S Bilag 1 33 Killén, Kari (2010) S Bilag 1 14

15 Psykisk overgreb: Er, ifølge Killén, den sværeste, at definere, af de fire typer omsorgssvigt, hun taler om. Oftest handler det om, at barnet bliver tillagt nogle egenskaber, som barnet reelt ikke har. Disse egenskaber medfører ofte, at barnet bliver udsat for afvisning, fjendtlighed, nedvurdering og undertrykkelse og dette, for barnet, skaber ofte angst og aggression. Dette kan ifølge Killén, medføre det, som hun kalder Askepot-syndromet, hvor barnet også vil blive udsat for overgreb af søskende. 35 Bo har fået en voldsdom, og da Bos fader er alkoholiker, er der risiko for, at Bo har oplevet nogle af de ovenstående psykiske overgreb og dette kan have ført til Bos aggression. 36 Seksuelt overgreb: Er et fundamentalt svigt fra en omsorgsperson, barnet har tillid til. Ved hjælp af trusler eller belønning, presses eller stimuleres barnet ind i nogle situationer, det ikke har nogen forudsætning for, at forstå. Ofte vil barnet blive pålagt tavshed om overgrebene, ved hjælp af trusler om at miste og barnet kan på sigt, komme til at føle sig som skyldig og medansvarlig i aktiviteterne, fordi disse skal holdes hemmelige. 37 Konsekvensen af omsorgssvigt viser sig ofte med tiden som depression, angstlidelser, suicidal adfærd, lav selvfølelse, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer, dissociative forstyrrelser, posttraumatiske belastningsreaktioner og rusmiddelproblemer. Ifølge Killén kan omsorgssvigt være mere eller mindre alvorligt. Den kan foregå over kortere eller længere varighed. 38 Dog er der nogle fælles elementer, som gør sig gældende, i et eller andet omfang og det er: mangel på erkendelse af og respekt for barnets behov afvisning og/eller ligegyldighed forældres manglende evne til at engagere sig positivt i barnet og til at prioritere barnets mest elementære behov frem for deres egne et stærkt og irrationelt engagement i barnet, som indebærer, at barnet tillægges egenskaber, det ikke har, og behandles, som om det har dem, 35 Killén, Kari (2010) S Bilag 1 37 Killén, Kari (2010) S Killén, Kari (2010) S

16 hvilket kan føre til åbenlys afvisning eller følelsesmæssig overinvolvering forældrenes personlighed og samliv/livsstil, som fører til, at barnet lever med en kronisk bekymring for det forudsigelige uforudsigelige, blandt andet bekymring for tab af tilknytningsperson. 39 Ifølge Killén, er børn, som er udsat for omsorgssvigt, ofte udsat for flere af disse ovenstående overgreb på en gang. Som udgangspunkt mener hun, at det mere er et spørgsmål om, hvilken af overgrebene, der er mest iøjnefaldende. 40 Ifølge Inger Thormann, som benytter John Bowlbys teori om barnets tilknytning og adskillelse i opvæksten, er det vigtigt, at omsorgspersonen for barnet, tilnærmer sig på barnets præmisser, med lydhørhed, følsomhed og evne til at forstå, hvad det er, barnet prøver at signalere og fortæller. Sker det modsatte og barnet ikke føler sig hørt og set, opstår der i relationen en skuffelse, som skaber en følelsesmæssig frustration, hvilket kan give varige konsekvenser for barnet. 41 Konsekvenserne af den følelsesmæssige skade, kan der ikke ændres ved, siger Thormann, og barnet vil have det, hun kalder et svagt jeg. Dette vil medføre, at barnet vil have en forvirret, kaotisk og strukturløs fremtræden og her vil en fast daglig struktur være velegnet. Strukturen skal være fleksibel og give plads til udvikling og Thormann mener, at det bedst kan foregå på en døgninstitution eller et pædagogisk opholdssted. Her siger hun at barnet skal lære at: man gør én bestemt ting med en voksen i én bestemt rolle på ét bestemt tidspunkt og på ét bestemt sted 42 Vi kommer endvidere, i kapitlet om Bent Madsens teori om social kontrol, ind på, at Bo bliver anbragt på et pædagogisk opholdssted. I forhold til Thormann er dette den bedste løsning for et barn, som Bo, med omsorgsvigt. 43 Omgivelserne har stor betydning, for individet, det er også igennem omgivelserne børn kan opleve omsorgssvigt. Bourdieu beskriver i sine begreber om habitus, kapital og felt også om hvilken betydning omgivelserne har for individets udvikling. 39 Killén, Kari (2010) S Killén, Kari (2010) S Brørup, Mogens et.al.(red.)(2003) S Brørup, Mogens et.al.(red.)(2003) S Bilag 1 16

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Én for alle alle for én

Én for alle alle for én Én for alle alle for én - pædagoge ns arbejde med børnefællesskaber i børnehaven Navn: Mie Louise Egeskov Studienummer: 22111510 Vejleder: Mie Thulesen Censor: Susanne Kantsø Bachelorperiode: 20. april

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Omsorgssvigt i børnehaven

Omsorgssvigt i børnehaven Omsorgssvigt i børnehaven Indholdsfortegnelse side Indledning 2 Problemformulering 2 Metode 3 Teori 3 Empiri 3 Hvad er omsorgssvigt? 3 Definition af omsorg 3 Definition af omsorgssvigt 4 Årsager til omsorgssvigt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv

Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv Vuggestue, leg og læring. I et historisk perspektiv DLO konference om vuggestuepædagogik Fredericia, oktober, 2014 Nogle forandringstræk 70 erne & 80 erne: 1.institutionalisering Kvantitativ udvikling:

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Udfordringer i arbejdet med anbragte unge

Udfordringer i arbejdet med anbragte unge Et Bachelorprojekt om Udfordringer i arbejdet med anbragte unge Af Maria Andersen, Katrine Jørgensen & Daniel Goings 08s University College Sjælland Vejleder: Astrid Hestbech Januar 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere