Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12"

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2011/12 Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Omsorgssvigtede anbragte unge Titel (på engelsk) Young human beings neglected and placed away from home Gruppenr. 27 Anslag Vejleder Lars Wahlun Studerende Mai Britt Jespersen, Kathrine Hoberg Petersen, Lise Maria Madsen, Charlotte Høgdahl Rasmussen Hold S08G Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/ stk. 6) Underskrift:

2 Indholdsfortegnelse Indledning (Fælles)... 4 Problemformulering (Fælles)... 6 Emneafgrænsning (Fælles)... 6 Metodiske overvejelser (Fælles)... 7 Teori... 7 Empiri...10 Historie og samfund (Mai Britt)...10 Omsorgssvigt (Mai Britt)...13 Vanrøgt:...14 Fysisk overgreb:...14 Psykisk overgreb:...15 Seksuelt overgreb:...15 Habitus (Lise)...17 Kapital (Lise)...18 Kulturel kapital:...18 Kropsliggjort tilstand...18 Institutionaliseret tilstand:...19 Objektiveret tilstand:...19 Økonomisk kapital:...19 Social kapital...19 Symbolsk kapital:...20 Felt (Lise)...21 Stigmatisering (Kathrine)...21 Inklusion og eksklusion (Charlotte)...25 Socialisering, kvalificering og social kontrol (Charlotte)...26 Socialisering:...26 Kvalificering:...26 Social kontrol:...26 Integration (Charlotte)...27 Marginalisering (Kathrine)...29 Del konklusion (Fælles)...32 Definitionsmagt (Charlotte)...33 Berit Baes anerkendelses teori (Lise)...35 Forståelse og indlevelse

3 Bekræftelse:...36 Åbenhed:...36 Selvrefleksion og afgrænsning:...36 Axel Honneths anerkendelsesteori (Lise)...37 Privatsfæren...37 Den retslige sfære...37 Den solidariske sfære...38 Miljøterapi (Kathrine)...38 Mestringsstrategier (Mai Britt)...41 Konklusion (Fælles)...42 Perspektivering (Fælles)...44 Litteraturliste...45 Bøger...45 Tidsskrift...46 Internet...46 Lov...47 Bilag 1 (case Bo)

4 Indledning (Fælles) I dag bruger Danmark omtrent 8,9 mia. kr. årligt på anbringelsesområdet, hvilket i løbet af de næste ti år, ifølge Socialministeriet, forventes at blive tredoblet. 1 Ifølge Bente Boserup og Lise Merrild var situationen i 2009 at: Hver dag anbringes 10 børn og unge i Danmark børn og unge mellem 0 17 er anbragt udenfor hjemmet 12 % af de anbragte børn er tvangsanbragt Ét ud af tre børn anbringes først på døgninstitution Ca børn er anbragt i familiepleje. 2 Forskningsresultater viser endvidere, at en andel af de anbragte unge, der har været udsat for omsorgssvigt, har risiko for, at få det svært i voksenlivet, hvilket blandt andet kan begrundes i, familiernes ofte svækkede sociale interaktioner og udstødelse af det kulturelle og sociale netværk. 3 Da samfundets struktur er bygget op, så der bliver stillet krav til barnet/den unge og dets skolegang, er et omsorgssvigtet barn/en ung ofte udsat, idet barnet/den unge oftest har haft en dårlig skolegang, med mange skift. I takt med at kravene om uddannelse stiger, mister børn/de unge med en dårlig skolegang deres position i samfundet, hvilket medfører følelsen af skam og følelsen af ikke at kunne noget. 4 I FN s børnekonvention under artikel 39 står der: Deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der har været udsat for enhver form for forsømmelse, udnyttelse eller misbrug, tortur eller anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling (...) Sådan 1 Undervisningsministeriets hjemmeside fundet den 20. november Boserup, Bente og Merrild, Lise (2009) S Sørensen, Jytte, Birk (2008) 1. Udgave, 2. Oplæg. S Boserup, Bente og Merrild, Lise (2009) S

5 helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed. 5 Hermed er det samfundets ansvar, at resocialisere børn, der af en eller anden karakter, er blevet forsømt, hvilket Lov om Social Service er et bud på, at imødekomme fra statens side. Her står der bl.a. under 46, at man igennem forskellige støttende foranstaltninger, skal sikre barnets mulighed, for opbygning af personlige kompetencer, udvikling og endvidere forberede det på, et selvstændigt voksenliv. Nogen gange, er en støttende indsats i hjemmet og aflastningsordninger ikke nok, i forhold til, de behov den unge har. Derfor er man nødt til, at placere den unge uden for familien, med pædagogisk støtte til, at resocialisere den unge og fremme den psykiske og fysiske helbredelse. 6 Efter vores 3. praktik periode, hvor vi alle fire har været ude i specialområdet, finder vi den lille gruppe af anbragte børn og unge (alder år) interessant, idet vi ser, at der er mange problemstillinger, som er relevante for os, som kommende pædagoger, at være opmærksomme på og problemstillinger, der ofte går uset hen. Der hersker fx ingen tvivl om at de første år i barnets liv, spiller en stor rolle udviklingsmæssigt og at vi, som voksne og dermed omsorgsgivere, har et stort ansvar for, at sikre sunde relationer mellem barn og voksen. Et svigt i tilknytningsprocessen fører derfor ofte meget langvarige og nogle gange uoprettelige konsekvenser for barnets psykiske trivsel med sig. 7 Derfor er det vigtigt, at kvaliteten af relationen, som barnet befinder sig i, er harmonisk og i nogle rammer, hvor omsorgsgiveren forstår, at tilpasse og samspille efter barnets behov. 8 Anbringelse udenfor hjemmet er, for barnet, ofte en traumatisk oplevelse, som skaber meget uro i opvæksten. Da barnet samtidig er blevet fjernet fra forældre, hvor det har levet under psykisk og fysisk svigt, kan det ofte medføre, et ustabilt barn med dårlig selvværd, som kan vise sig i mange forskellige adfærdsmønstre, afhængig af svigtets karakter. 9 5 Børnerådets hjemmeside fundet den 3. januar Bekendtgørelse af lov om social service. nr. 468 af 18. maj kap 11 7 Boserup, Bente og Merrild, Lise (2009) S Boserup, Bente og Merrild, Lise (2009) S Boserup, Bente og Merrild, Lise (2009) S

6 Her er det interessant for os som pædagoger at se nærmere på om vi har nogle redskaber til rådighed i arbejdet med den unges udvikling, og hvordan vi kan arbejde med de forskellige tilgange når den unge har oplevet svigt i de nære relationer. Dette leder os frem til vores problemformulering: Problemformulering (Fælles) - Hvilke barrierer kan der være for unge omsorgsvigtedes deltagelse i samfundet efter svigt i de nære relationer? - Kan miljøterapi og anerkendelse anvendes i arbejdet med omsorgssvigtede unges vej mod mestring af eget liv og udvikling af selvværd? Emneafgrænsning (Fælles) Vi har valgt, at tage udgangspunkt i omsorgssvigtede anbragte unge i aldersgruppen år, da det er i denne aldersgruppe at 60 % af anbringelserne finder sted. 10 Valget af denne aldersgruppe, har haft betydning for de teorier vi har valgt at benytte. Vi kunne i opgaven have beskæftiget os med fx relationer, da de har betydning for hvordan man indgår i samfundet og samarbejdet med den unge, men vi har her i stedet for fokuseret på bl.a. stigma og habitus da vi mener at de besvarer andre områder som er mere relevante i forhold til vores problemformulering. Som pædagoger møder man mange forskellige teoretiske og terapeutiske indgangsvinkler til forskellige problemstillinger og er derfor nødt til at vælge de teorier ud, der stemmer bedst overens med bl.a. det samfund vi lever i. Da anerkendelse, inklusion/eksklusion og miljøterapi er nogle af de begreber der er meget omtalte og benyttede i dag, er det de teorier vi bruger for at få en bedre forståelse for det pædagogiske arbejde. Vi afgrænser anerkendelse, da det er et meget bredt emne med mange forskellige teorier om hvad dette begreb indebærer og på hvilken måde det skal forstås. Vi har valgt to teorier der belyser anerkendelse hvilket giver os mulighed for at se vores case fra to vinkler. Vi har valgt at se på den sygeplejerfaglige historik, fordi dette er forgængeren til det pædagogiske arbejde i dag og for at få en forståelse af, hvordan det psykologiske aspekt i mennesker har fået større og større betydning, og er dét der er mest fokus på i arbejdet med omsorgssvigtede unge. 10 Region Midtjylland fundet den 10. januar

7 Vi har valgt at kigge på inklusion, da dette er en vision for Viborg kommune 11, men benytter desuden integration, for at se på hvilket af disse begreber der i realiteten sker i vores case. Vi har afgrænset Erving Goffmans teori om stigma, da denne er meget dybdegående og ikke alt er relevant i forhold til opgaven. I udarbejdelsen af opgaven har vi endvidere benyttet en case, for at belyse vores teori med et konkret eksempel på en omsorgssvigtet anbragt ung. Vi er her opmærksomme på, at casen kun er et eksempel af mange. Metodiske overvejelser (Fælles) Teori For at belyse historie og samfund, har vi valgt at bruge bogen Samfund og kultur i sundhedsarbejdet, som er skrevet af Lars Oberländer, der er antropolog ved Københavns Universitet. Vi finder hans litteratur relevant for vores opgave, da vi med ham, får et historiske perspektiv, på sundhedsplejerskernes arbejde indenfor specialområdet og som er forgængeren, til det pædagogiske arbejde, der er i dag. Det historiske perspektiv giver os endvidere indsigt i, hvilken rolle pædagogen har haft og har i dag. Oberländer har lavet en del feltarbejde i Danmark, omkring sundhedsrelaterede emner og har arbejdet praktisk i feltet, som sundhedsfremmekonsulent og som centerleder i Nordjyllands Amt fra Litteraturen vi har brugt til dette afsnit, er en 1. håndskilde. For at få et pædagogisk perspektiv og derigennem et mere nuanceret billede af pædagogikkens udvikling, anvender vi Bitten Malling Beck, der er uddannet lærer og pædagog. Til forarbejdelsen af afsnittet om omsorgssvigt og herunder hvilke konsekvenser, omsorgssvigt har for den unge, benytter vi Kari Killén. Hun har en doktorgrad i omsorgssvigt og børnemishandling og har skrevet en del litteratur, som er baseret på flere års erfaringer og forskning. Hun har i mange år undervist social- og sundhedsarbejdere, samt i børne- og voksenpsykiatrien. Kari Killén er meget anerkendt og hendes teorier bruges ofte, når der bliver lavet vurderinger af familier og anbringelser. Hendes brede erfaring på området gør, at vi finder det yderst relevant, at anvende hendes teori. Bogen er en 1. håndskilde. Ydermere har vi valgt at bruge Inger Thormann som blev uddannet socialpædagog i 1963 og som tog en psykologisk embedseksamen i Inger Thormann har siden 1973 arbejdet med omsorgssvigtede børn på behandlingshjem, senest Skodsborg Observations- og behandlingshjem, 11 Viborg Kommune 7

8 hvor hun samtidig har gennemført 6 studieophold i USA og gennemført tre forskningsprojekter. Det hele omhandler børn og vidensopsamling. Ligeledes har hun udgivet en del bøger, både fag - og børnebøger og deltaget i flere dokumentarfilm. Thormann bruger Bowlbys teorier om tilknytning og adskillelse og vigtigheden af at den unge har et fast ståsted med faste rammer. Pierre Bourdieu var en anerkendt fransk sociolog og er i dag, ligeledes en af de mest indflydelsesrige samfundstænkere. Vi vil i vores opgave bruge hans teori om habitus, kapital og felt, der bygger på flere forskellige teoretikeres erfaringer indenfor området og giver dermed et bredt og nuanceret billede af begrebet. Disse begreber er væsentlige for opgaven, da vi som pædagoger med denne teori, kan få en større indsigt i og finde en mulig forklaring på, hvorfor de unge agerer og handler som de gør. Endvidere kan Bourdieu være med til at supplere Bent Madsens teori, i forhold til de unges muligheder i deres voksenliv og i forhold til felter, da det minder om Madsens social kontrol, da de begge taler om hvordan individet positionere sig. Kilderne vi har brugt er 2. håndskilder. Da vi i vores opgave, vil se på inklusions- og eksklusionsmekanismer i samfundet, vil vi ligeledes undersøge sammenhængen mellem, hvorledes samfundet forholder sig til de stigmatiserede individer og hvordan samfundet tager hånd om de unge mennesker, i en marginaliseret position. Her vil vi både bruge Goffman og Bent Madsen. Erving Goffman har en kandidatgrad i sociologi og var i en periode, den bedst betalte sociologiprofessor i USA. 12 Han beskæftigede sig med samfundets afvigere og deres sociale identiteter. Vi har valgt, at inddrage hans teorier, da vi her har mulighed for, at se omsorgssvigt, ud fra et sociologisk perspektiv. Goffman beskriver mødet mellem mennesker og hvordan samfundet anskuer afvigere, som de unge omsorgssvigtede vi arbejder med, er i risikozonen for at blive. Bent Madsen er leder af Nationalt Viden center for Inklusion og Eksklusion (NVIE). De bøger vi har valgt, er førstehåndskilder. Vi finder ham relevant, da hans teori giver en beskrivelse af de inklusion, eksklusion og integrationsmekanismer, der er i samfundet. Ydermere kommer han, i sin teori, ind omkring, hvilke krav, der er samfundsmæssigt, i forhold til individets socialisering og kvalificering. Derfor er han relevant i forhold til vores analyse og diskussion omkring, hvad pædagogens rolle er og ligeledes hvordan omsorgssvigt og de konsekvenser, der her kan være, kan påvirker de unges udvikling og dermed senere muligheder i samfundet. 12 Goffman, Erving (2009) S. 8 8

9 I afsnittet om anerkendelse har vi valgt at anvende Axel Honneth, der er tysk sociolog og filosof. Vi benytter hans teori til, at få en socialfilosofisk indgangsvinkel til begrebet, hvilket han bygger sin teori på. Anerkendelse er et vigtigt element, at belyse i opgaven, da anerkendelse er en af de tilgange, der er meget benyttet i dagens samfund og har ifølge Honneth en stor betydning, for menneskers udvikling. Her anvender vi både 1. og 2. håndskilder. Derudover har vi også valgt at belyse Berit Baes teori om anerkendelse og definitionsmagt, da Bae giver os en pædagogisk vinkel på anerkendelsesbegrebet. Hun giver os indsigt i, hvordan man som pædagog, skal være bevidst om anerkendelse og definitionsmagt, i forhold til, at udvikle de børn og unge, man arbejder med, i en positiv retning og hvordan man som pædagog, ligeledes kan undergrave denne udvikling, i forhold til ens definitionsmagt. Bae er uddannet pædagog og underviser ved universitet/højskolen i Oslo. Desuden er hun forsker og har en doktorgrad, i relationer mellem voksen og barn i børnehaven. Hendes artikel tager udgangspunkt i nogle af Løvlie Schibbys begreber. Kilden er en 1. håndskilde. Morten Ejrnæs er uddannet sociolog og arbejder ved Ålborg universitet. Nogle af hans forskningsområder er sociologi og sociale forhold. Vi vil i opgaven bruge ham, til at belyse, hvilken rolle det er, man som pædagog har og hvordan pædagogerne, i Danmark, griber integrationen an, i forhold til de udsatte unge og dermed også de omsorgssvigtede. De tekster vi har valgt, at benytte os af er 1. håndskilder. Hvor sociologien har fokus på det, at være en del af samfundet, har psykologien fokus på, hvad der foregår på individniveau, og vi har derfor valgt at se nærmere på, hvordan man kan arbejde med netop individet og de processer, der har indvirkning på den unges udvikling. Et af de redskaber, vi som pædagoger har til rådighed, er miljøterapien. Ud fra eksempler fra en case, vil vi forsøge at belyse, hvordan man med miljøterapien som arbejdsredskab, gør det muligt for pædagogen, at hjælpe og støtte den unge, i de problemstillinger, den unge har. Her vil vi anvende Lars Rasborgs bog om miljøterapi med børn og unge. Rasborg er Cand. Psych., og specialist i klinisk børnepsykologi og er videreuddannet i psykoterapi med voksne. Kilden er en 1. håndskilde. Jytte Birk Sørensen er uddannet Cand. Scient. Soc. Psych. og Marte Meo supervisor. Hun er tidligere Lektor i Psykologi, men arbejder i dag som selvstændig i Dansk Marte Meo Center og som konsulent i Vidensteamets rejsehold. Birk Sørensen har skrevet flere bøger om Marte Meo Metoden. I vores opgave har vi valgt at bruge Birk Sørensens bog Støt mestring bryd mønstre 9

10 hvori hun sætter fokus på børns vanskelige opvækstvilkår og hvordan vi, som omsorgspersoner, kan være med til at hjælpe til mønsterbrydning. Liv Vedeler er norsk professor i specialpædagogik ved Universitetet i Oslo. Hun har studeret sammenhængen mellem leg, sprog og kognition i børns udvikling. Ligeledes er hun kendt for sit forskningsarbejde og har udgivet flere publikationer. I opgaven har vi valgt at tage Vedelers teori om mestring og social kompetence med, da hun illustrerer vigtigheden af de sociale processer, som foregår iblandt børn og hvilken udfordring det kan være, at arbejde med socialt udsatte børn. Empiri Som empiri har vi brugt en case, der kommer fra et af vores praktiksteder. Kritikken af casen ligger i at denne kun giver indblik i én omsorgssvigtet anbragt ungs liv. Da personen der har skrevet casen kender drengen, kan den på visse områder være subjektiv. Historie og samfund (Mai Britt) Set i et historisk perspektiv, har sundhedsfremme og forebyggelse, været en del af det danske samfunds rolle, siden midten af 1800 tallet. Disse fænomener udsprang af industrialiseringen i Europa i 1700-tallet, hvor England var foregangsland, i sikringen af at have en sund befolkning, som kunne sikre landets produktion og forsvar. Fordi væksten var høj i byerne, øgedes indbyggertallet også og det medførte stigende fattigdom og epidemiske sygdomme. Omfanget blev så stort, at samfundet måtte gribe ind og måtte hjælpe med forsørgelse. Dette blev set på med stor bekymring, da væksten i forsørgelse steg og arbejdsstyrken blev mindre pga. sygdom. 13 I Danmark blev der lavet en sundhedslovgivning og staten gik i gang med, at forbedre de hygiejniske forhold og den lægelige stand fandt grunden til sygdommene, da man kunne påvise, at der eksisterede vira og bakterier. Dette gjorde, at der nu var mulighed for, at forbedre befolkningens sundhedstilstand. Derved udvidede fokus sig fra, at være et medicinsk vidensområde, til også at være et socialt område, idet lovgivningen blev ændret og gjort bredere, så den kunne omfatte et større område. Dermed havde staten mulighed for, med loven i hånden, at isolere, internere, vaccinere, sterilisere og overvåge enkeltindividet Niklasson, Grit (Red.)(2006) S

11 I 1935 blev loven om sterilisation lavet og med denne, kunne staten tvangssterilisere åndssvage, voldsforbrydere, psykopater, alkoholister, fattige, landevejsstrygere og tiggere, hvis disse ikke indordnede sig under de forhold, der nu engang var udstukket til dem og hvis de lå samfundet til byrde. Loven var racehygiejnisk, idet man mente, at hvis man havde styr på de dårligst stillede, var reproduktionen under ordnede forhold og man kunne holde antallet af de dårligst stillede nede, hvilket var ønsket, da de ikke bidrog med noget til samfundet. Ser man på loven om sterilisation, kan man se, hvordan tanken om, hvad der er acceptabelt, har ændret sig, idet man i dag, aldrig ville have en sådan tankegang og at den anses som uacceptabelt. 15 Hen af vejen opstod der forskellige ordninger, som skulle hjælpe befolkningen i den generelle sundhedspleje og en af disse var sundhedsplejerskeordningen. Sundhedsplejersken skulle stille sin faglige viden til rådighed for familien, men havde samtidig også en underretningspligt, hvis der var mistrivsel og omsorgssvigt. Denne underretning skulle gives til de kommunale myndigheder og denne underretningspligt er angivet i 35 stk. 1-3 i Lov om Social Service. Dette var loven for 70 år siden og sådan er den endnu. 16 Skal man se på det rent professionelt, er der en moralsk forpligtigelse i dette arbejde. Sundhedsplejersken opgave må være at forebygge muligheden for mistrivsel og omsorgssvigt. Forebyggelse handler grundlæggende om, at man griber ind i andres liv for, at få dem til at overveje livsstil og ikke mindst hjælp til, at foretage ændringer. Dette skal gøres på en måde, som foregår velovervejet og forsigtigt, så der ikke opstår unødige konflikter. Forebyggelsens udfordring ligger i, at gennemføre forebyggelsen. 17 I 1998 blev Loven om Social Service til. Oprindeligt hed loven Bistandsloven, men denne blev sammenlagt med to andre love og en ny og mere overskueligt lov var skabt. Denne er blevet revideret adskillige gange sidenhen, senest 18. januar Derfor er det også vigtigt, at der i dag, er en paragraf, specifikt rettet mod børn og unge, med brug for særlig støtte og den lyder som følger: 46 Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de sammen muligheder for 14 Niklasson, Grit (Red.)(2006) S Niklasson, Grit (Red.)(2006) S Niklasson, Grit (Red.)(2006) S Niklasson, Grit (Red.)(2006) S Wikipedia fundet den 3. december

12 personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. 19 Herudover skal støtten have til formål at yde, kontinuitet i opvæksten, sikre nære og stabile relationer til voksne og øvrige netværk. Desuden vigtigheden af Opbygning af kompetencer Understøttelse af barnet/den unges skolegang Fremme trivsel 20 Indledningen på offentlig og privat børnepasning, set i et tidsmæssigt perspektiv, opstartes i Viborg i 1875, hvor Sct. Mogensgades asyl ser dagens lys. Her var der mulighed for at få passet sit barn, hvis forældrene var udearbejdende. Disse familier var ofte fra det lavere sociale lag og havde ikke et netværk, som kunne hjælpe med børnepasningen. På dette tidspunkt er asylet finansieret ved hjælp af private initiativer 21. Det eneste man forventede var, at børnene selv medbragte forplejning til dagen. Ved opstarten var der 21 børn i asylet, men det blev hurtigt åbenlyst, at der var et behov, fordi antallet af børn steg på fem år til 72 børn. De fysiske rammer blev dog først ændret i 1900, da man fik øjnene op for, at det ikke var særlig hygiejnisk, at samle så mange børn i lokaler, der oprindeligt var indrettet til 21 børn. 22 Børnene blev opdraget ud fra idealer, hvor man ville fremme flid, forstandighed og lydighed. Hvordan børnene blev stimuleret rent kognitivt og følelsesmæssigt, kendte man ikke til og børnene blev ikke hørt. Dagene omhandlede disciplin og krav og børnene led ofte nederlag. 23 I 1931 blev den første privatejede børnehave oprettet i Viborg af Gerda Lomholt, som var uddannet pædagog/børnehavelærinde. Behovet for pasning, havde nu bredt sig til andre befolkningsgrupper og var derfor blevet større. Sidst i 40érne blev der oprette yderligere menighedsbørnehaver og vuggestuer Bekendtgørelse af lov om social service. nr. 468 af 18. maj kap Bekendtgørelse af lov om social service. nr. 468 af 18. maj kap Beck, Bitten Malling (1992) S Beck, Bitten Malling (1992) S Beck, Bitten Malling (1992) S

13 Nu var der også fokus på de ansattes uddannelse og man ansatte folk der havde barneplejerske- og børnehaveuddannelse og senere i 1950érne, pædagoguddannelsen. 25 Opdragelsessynet og praksis ændrede sig også hen over årene og der blev mere plads til børnene, som individer og man fulgte mere en Fröbel og Montessorisk tankegang, hvor det er vigtigt at forstå og respektere barnets skabende evner. Der blev også lagt stor vægt på, at skabe inspirerende rammer, for barnets spontane og kreative side, så barnet havde så stor indflydelse på egen hverdag, som muligt, idet man fandt ud af, at det havde stor vigtighed for personlighedsdannelsen. 26 Man kan sige, at hen over årtierne, har institutionsområdet udviklet sig fra, at have funktion, som opbevaringssted for børn fra lavere sociale lag, til at være et sted for udvikling af personlige kompetencer. Ligeledes gik man fra, at være bygget op på velgørenhed, til at blive offentlig institution og personalet gik fra at have jobbet som et kald, til at blive lønarbejder og uddannelse begynder at spille en stor rolle. Den gik fra at være autoritær og formel, til udfoldelsen af det frie barn, som bliver imødekommet m.h.t. egne behov og kreativ fordybelse. 27 Pædagogikken i dag lægger mere vægt på børns psykiske velbefindende og derved er fokus på omsorgssvigt øget. Omsorgssvigt (Mai Britt) Omsorgssvigt er en dræber, som tavst og ubarmhjertigt kvæler den menneskelige ånd. (Daro og McCurdy, 1992) 28 Disse ord kan ganske kort sammenfatte konsekvenserne af lidelser, mangler og savn hos forsvarsløse børn og illustrere afhængigheden af den voksne i netværket. Honneth og Bae understøtter dette i vores afsnit om anerkendelse. Kari Killéns (herefter Killén) definition af omsorgssvigt er som følger: Med omsorgssvigt forstår vi, at forældre eller de personer, der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade eller forsømmer det så 24 Beck, Bitten Malling (1992) S Beck, Bitten Malling (1992) S Beck, Bitten Malling (1992) S Beck, Bitten Malling (1992) S Killén, Kari (2010) S

14 alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare (Kempe, 1979). 29 Følger man Killéns tanker, kan omsorgssvigt deles op i fire kategorier, som er vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb. 30 Vanrøgt: Er den mest almindelige form for omsorgssvigt, et svigt som allerede kan opstå under graviditeten, hvor moderen i et eller andet omfang, kan være misbruger. Vanrøgt kan være af følelsesmæssig karakter, hvor forældre eller anden omsorgsperson ikke engagere sig i barnet. Barnet bliver understimuleret, hvilket kan skabe problemer for fremtiden, rent kognitivt og motorisk. 31 Bo har det svært i skolen og får ikke gode karakterer. Dette kan skyldes, at Bo er blevet vanrøgtet i hjemmet og er blevet understimuleret og derfor har problemer rent kognitivt. 32 Fysisk overgreb: Barnet kan også være omsorgssvigtet fysisk, hvor barnet ofte vil være forsømt og dårlig plejet, være dårligt ernæret og barnet kan opleve sig selv, som værende uden værdi. Disse børn vil ofte distancere sig for indre og ydre signaler og over tiden lukke sig inde mentalt. Fysiske overgreb er børn som, i et eller andet omfang, har lidt skade. Det kan være skader, der viser sig som mærker eller sår på kroppen. Overgrebene kan også have ikke synlige karakterer, som f.eks. brud på knogler. Disse overgreb kan for barnet være med til, at skabe en angstpræget hverdag, hvor barnet føler sig som et dårligt menneske, som forventer, at blive afvist og dette skaber en mistillid til omverdenen. 33 Bo viser tegn på mistillid til omverden i det: pædagogerne har et godt indtryk af Bo Dog, har pædagogerne en fornemmelse af at Bo skjuler noget for dem og føler at det er svært at lære Bo ordentligt at kende, da han ikke fortæller særlig meget om sig selv. 34 Bo åbner ikke op for pædagogerne og lukker dem ikke ind i hans liv. Dette kunne skyldes, at Bo, i hjemmet, har lidt fysiske overgreb. 29 Killén, Kari (2010) S Killén, Kari (2010) S Killén, Kari (2010) S Bilag 1 33 Killén, Kari (2010) S Bilag 1 14

15 Psykisk overgreb: Er, ifølge Killén, den sværeste, at definere, af de fire typer omsorgssvigt, hun taler om. Oftest handler det om, at barnet bliver tillagt nogle egenskaber, som barnet reelt ikke har. Disse egenskaber medfører ofte, at barnet bliver udsat for afvisning, fjendtlighed, nedvurdering og undertrykkelse og dette, for barnet, skaber ofte angst og aggression. Dette kan ifølge Killén, medføre det, som hun kalder Askepot-syndromet, hvor barnet også vil blive udsat for overgreb af søskende. 35 Bo har fået en voldsdom, og da Bos fader er alkoholiker, er der risiko for, at Bo har oplevet nogle af de ovenstående psykiske overgreb og dette kan have ført til Bos aggression. 36 Seksuelt overgreb: Er et fundamentalt svigt fra en omsorgsperson, barnet har tillid til. Ved hjælp af trusler eller belønning, presses eller stimuleres barnet ind i nogle situationer, det ikke har nogen forudsætning for, at forstå. Ofte vil barnet blive pålagt tavshed om overgrebene, ved hjælp af trusler om at miste og barnet kan på sigt, komme til at føle sig som skyldig og medansvarlig i aktiviteterne, fordi disse skal holdes hemmelige. 37 Konsekvensen af omsorgssvigt viser sig ofte med tiden som depression, angstlidelser, suicidal adfærd, lav selvfølelse, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer, dissociative forstyrrelser, posttraumatiske belastningsreaktioner og rusmiddelproblemer. Ifølge Killén kan omsorgssvigt være mere eller mindre alvorligt. Den kan foregå over kortere eller længere varighed. 38 Dog er der nogle fælles elementer, som gør sig gældende, i et eller andet omfang og det er: mangel på erkendelse af og respekt for barnets behov afvisning og/eller ligegyldighed forældres manglende evne til at engagere sig positivt i barnet og til at prioritere barnets mest elementære behov frem for deres egne et stærkt og irrationelt engagement i barnet, som indebærer, at barnet tillægges egenskaber, det ikke har, og behandles, som om det har dem, 35 Killén, Kari (2010) S Bilag 1 37 Killén, Kari (2010) S Killén, Kari (2010) S

16 hvilket kan føre til åbenlys afvisning eller følelsesmæssig overinvolvering forældrenes personlighed og samliv/livsstil, som fører til, at barnet lever med en kronisk bekymring for det forudsigelige uforudsigelige, blandt andet bekymring for tab af tilknytningsperson. 39 Ifølge Killén, er børn, som er udsat for omsorgssvigt, ofte udsat for flere af disse ovenstående overgreb på en gang. Som udgangspunkt mener hun, at det mere er et spørgsmål om, hvilken af overgrebene, der er mest iøjnefaldende. 40 Ifølge Inger Thormann, som benytter John Bowlbys teori om barnets tilknytning og adskillelse i opvæksten, er det vigtigt, at omsorgspersonen for barnet, tilnærmer sig på barnets præmisser, med lydhørhed, følsomhed og evne til at forstå, hvad det er, barnet prøver at signalere og fortæller. Sker det modsatte og barnet ikke føler sig hørt og set, opstår der i relationen en skuffelse, som skaber en følelsesmæssig frustration, hvilket kan give varige konsekvenser for barnet. 41 Konsekvenserne af den følelsesmæssige skade, kan der ikke ændres ved, siger Thormann, og barnet vil have det, hun kalder et svagt jeg. Dette vil medføre, at barnet vil have en forvirret, kaotisk og strukturløs fremtræden og her vil en fast daglig struktur være velegnet. Strukturen skal være fleksibel og give plads til udvikling og Thormann mener, at det bedst kan foregå på en døgninstitution eller et pædagogisk opholdssted. Her siger hun at barnet skal lære at: man gør én bestemt ting med en voksen i én bestemt rolle på ét bestemt tidspunkt og på ét bestemt sted 42 Vi kommer endvidere, i kapitlet om Bent Madsens teori om social kontrol, ind på, at Bo bliver anbragt på et pædagogisk opholdssted. I forhold til Thormann er dette den bedste løsning for et barn, som Bo, med omsorgsvigt. 43 Omgivelserne har stor betydning, for individet, det er også igennem omgivelserne børn kan opleve omsorgssvigt. Bourdieu beskriver i sine begreber om habitus, kapital og felt også om hvilken betydning omgivelserne har for individets udvikling. 39 Killén, Kari (2010) S Killén, Kari (2010) S Brørup, Mogens et.al.(red.)(2003) S Brørup, Mogens et.al.(red.)(2003) S Bilag 1 16

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk

BHU. Blæksprutten Rypehusene 15-17 2629 Albertslund 4364 8898. www.blaeksprutten.albertslund.dk PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. BHU. Blæksprutten Rypehusene

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Velkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk

Velkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk Velkommen til Projekt Sikker Start i Dagtilbuds fællesmøde -Onsdag den 5. dec. 2012 Nordbycentret Side 1 Dagens program: 15:30 Velkommen 15:40 En lille præsentationsøvelse 15:55 Bordet rundt: Hvem er hvem

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet

Efterværn og udslusning. - At være ny i samfundet Efterværn og udslusning - At være ny i samfundet Citat fra en ung Jeg er glad for at være kommet i Bogruppen, der er så mange ting som jeg endnu ikke ved, det er jo fordi at jeg er helt ny i samfundet.

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Page 1 of 8 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person individuelt behovsforhold barnets

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas 527602 Mette Gospodinova 528551 08J Vejleder: Christian Mygind Sørensen

OMSORGSSVIGT. 8. juni 2012 Bachelor projekt. Özgü Mine Bas 527602 Mette Gospodinova 528551 08J Vejleder: Christian Mygind Sørensen OMSORGSSVIGT Bachelor projekt Özgü Mine Bas 527602 528551 08J Indhold Indhold... 2 Indledning... 5 Problemformulering... 6 Metodeafgrænsning... 6 Opgavens opbygning... 8 1. Omsorgssvigt - Mette... 9 1.1

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere