Aalborg Energikoncern, Nordjyllandsværket A/S

Transkript

1 Aalborg Energikoncern, Nordjyllandsværket A/S

2 Udgiver: Nordjyllandsværket A/S Nefovej Vodskov Udgivelse: April 2017 Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Grønt regnskab for Nordjyllandsværket A/S Foto:

3 Baggrund Ifølge Miljøministeriets BEK nr 1172 af 13/10/2015 Gældende påhviler det Nordjyllandsværket at indsende miljøoplysninger til myndighederne. Yderligere er depotet ved Nordjyllandsværket omfattet af bekendtgørelsen. I henhold til bekendtgørelsen skal Nordjyllandsværket rapportere miljødata til Miljøstyrelsen én gang årligt, mens det er tilstrækkeligt med en miljøberetning hvert tredje år. Nordjyllandsværket har imidlertid valgt at udarbejde og offentliggøre et fuldt grønt regnskab med både miljødata og miljøberetning hvert år. Vi tror på, at dette kan medvirke til at fremme dialogen imellem virksomheden og offentligheden, ligesom en fuld status over det forløbne år gør det muligt at reagere langt hurtigere på behov for forbedringer. Nordjyllandsværket i 2016 Nordjyllandsværket blev 1. januar en del af Aalborg Energikoncern. Der er sket mange forandringer igennem hele året og organiseringen samt mange processer og systemer er blevet ændret. Det har påvirket mange medarbejdere, men generelt har året været præget af optimisme og gå-på-mod for at lykkes i den nye koncern. På arbejdsmiljøområdet er der i 2016 registreret en arbejdsulykke for interne med fravær. Det var et langt fravær, men medarbejderen er kommet over ulykken uden men. Ingen alvorlig ulykke per definition. Det lykkedes at komme igennem 2016 uden ulykker med fravær for eksterne medarbejdere og det må siges at være en klar forbedring i forhold til tidligere. Generelt kan det siges, at vi har fastholdt fokus på sikkerheden på arbejdspladsen og det er i dag en del af medarbejdernes kultur. Der har til stadighed været stort fokus på miljøemissionerne fra blok 3. I det daglige udmøntes det i tæt opfølgning på anlæggets drift samt at det rigtige vedligehold udføres. Det har været vigtigt at holde den rigtige virkningsgrad for at reducere CO2 belastningen, ligesom at kvaliteten af mineralprodukterne er vigtig for at kunne genanvende henholdsvis gips, flyveaske og bundaske. SO2 udledningen er fasholdt på et meget lavt niveau pga. et effektivt afsvovlingsanlæg og løbende driftsoptimering. NOx udledningen er steget i forhold til de tidligere år pga. et drastisk fald i De-NOx katalysatorens virkningsgrad og den bliver udskiftet under revisionen El-produktionen på Nordjyllandsværkets blok 3, var i % større end i 2015, mens fjernvarmeproduktionen lå på samme niveau. Varmerådigheden for blokken blev på 89,87 % og Energirådigheden blev på 85,22 %. Marts 2017 Henrik Klitgaard-Jensen Produktionschef Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 3 af 24

4 Virksomhedstype Nordjyllandsværket er et kraft- og varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. Værket er derfor underlagt pligten til at afgive miljøoplysninger i form af miljøberetning og -data i henhold til gældende bekendtgørelse på området. For 2016 er det således under listepunkt 1.1a for kul/oliefyrede anlæg. Hovedaktiviteter: El- og fjernvarmeproduktion Biaktiviteter: Fremstilling og salg af afsaltet spædevand (Deionat) Inddampning af spildevand, restproduktet afskibes til Norge til anvendelse i et genopfyldningsprojekt Drift af restproduktdepot (Separat grønt regnskab) Beskrivelse af værket Nordjyllandsværket består af en produktionsenhed, NJV3, der kan producere el og varme. NJV3, har en elektrisk effekt på 383 MW (netto) og en maksimal fjernvarmeydelse på 420 MJ/s. NJV3 har verdensrekord i udnyttelse af brændslet for kulfyrede blokke. Med en virkningsgrad på op mod 91 % ved kombineret produktion og 47 % ved ren elproduktion udnytter blokken brændslet omkring 20 % bedre end ældre kulfyrede anlæg. NJV3 blev idriftsat i Det primære brændsel er kul, men der anvendes fuelolie til opstart af kedlen og som alternativt brændsel. NJV3 er stort set i konstant drift med undtagelse af det årlige vedligeholdelsesstop. NJV3 har sit eget vandbehandlingsanlæg og neutralisationsbassin. Den er endvidere udstyret med effektive røggasrensningsanlæg, der renser røgen for kvælstofoxider, støv og svovldioxid. I afsvovlingsanlægget vaskes røgen med kalk og TASP 1, som reagerer med svovl i røggassen og derved danner gips. Gipsen anvendes i industrien. I deno x-anlægget på NJV3 reagerer kvælstofoxiderne i røgen med ammoniak, og der dannes frit kvælstof og vand. I elfiltrene opsamles flyveasken, der anvendes i cement- og betonindustrien. Hoveddata NJV3 1 TASP = Tørt afsvovlingsprodukt Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 4 af 24

5 Kapacitet el, maks. netto (MW)* Ydelse ved samproduktion: Kapacitet el, maks. (MW)* Kapacitet varme, maks. (MJ/s) Idriftsat 1998 Brændselsforbrug, maks. (ton/time): Kul 118 Olie - Ja Ja Ja Lav-NOx Afsvovlingsanlæg DeNOx-anlæg Flyveaskeproduktion Gipsproduktion Kullager Olielager Skorstene Antal ansatte ultimo 2016 Ca. 10 % af kulforbruget ton/år Ca m 2 med en oplagskapacitet på ca ton 3 x m 3 fueltanke, 1 x 204 m 3 letolietank En Ca * Ved 10 C kølevand. Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 5 af 24

6 Væsentlige miljøforhold Produktion af el og varme er en fundamental del af samfundets infrastruktur. Produktionen indebærer et stort ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft, vand og jord. Som eksempel på ressourceforbrug kan nævnes brugen af fossile brændsler, vand til procesformål, hjælpestoffer og kemikalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af kul og olie udledes der kuldioxid (CO 2), svovldioxid (SO 2), kvælstofoxider (NO x), støv og en række sporstoffer. Miljøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsuring. På Nordjyllandsværket er NJV3 udstyret med deno x-anlæg, elfilter og afsvovlingsanlæg for at reducere de ovennævnte effekter. Produktionsprocessen stiller store krav til kvaliteten af det anvendte vand. For at opnå de rette vandkvaliteter er NJV3 udstyret med separate vandbehandlingsanlæg. Spildevandsproduktionen fra vandbehandlingsanlæggene afledes til et neutralisationsbassin, hvor der sker en justering til neutral ph. Herefter pumpes vandet til et sedimentationsbassin og bliver efterfølgende brugt som procesvand på afsvovlingsanlægget til NJV3. I forbindelse med afsvovlingsprocessen på NJV3 sker der en oparbejdning af det anvendte processpildevand. Oparbejdningen sker i form af inddampning af spildevandet. Processen fungerer tilfredsstillende, og det inddampede pulverprodukt afskibes til Norge, hvor det anvendes i et genopfyldningsprojekt. Fra Nordjyllandsværket sker der således kun afledning af sanitært spildevand til kommunalt rensningsanlæg. Med henblik på at fastlægge de væsentligste miljøforhold, der er knyttet til Nordjyllandsværkets produktion og aktiviteter, er der udført en kortlægning af Nordjyllandsværkets miljøpåvirkninger. Aalborg Energikoncerns medarbejdere følger løbende op på værkets væsentligste miljøpåvirkninger og har i det daglige arbejde fokus på disse. De målsætninger, som Aalborg Energikoncern opstiller, og som værket følger op på, relaterer sig direkte til en reduktion af de væsentligste miljøbelastninger. Alle disse forhold er reguleret i den lokale tilsynsmyndigheds miljøgodkendelse af kraftværket. Det grønne regnskab inkluderer de miljøpåvirkninger, der er betydelige i mængde, og de miljøpåvirkninger, der af andre årsager har miljømæssig bevågenhed, herunder synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier, vilkår eller eventuelle påbud. Generelt er regnskabets data kontrolleret og verificeret grundigt internt, og deres indbyrdes sammenhæng er vurderet i forhold til alle løbende rapporteringer og indberetninger samt øvrige tilgængelige kilder og erfaringer. Sikringen af dataværdiernes gyldighed og sporbarhed er en integreret del af kravene i Nordjyllandsværkets ledelsessystem. Samtidig kontrolleres alle miljømålere og -målinger løbende i henhold til gældende nationale og internationale standarder på området i henhold til Nordjyllandsværkets kvalitetshåndbog for miljømålere. Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 6 af 24

7 Gældende miljøgodkendelser Gyldighedsdato Vandindvindingstilladelse 1. november 2016 Spildevandsafledningstilladelse 7. marts 2005 Revideret miljøgodkendelse gældende for Nordjyllandsværket 6. januar 2006 Tilladelse til indvinding af A & B 1. november 2016 Miljøstyrelsens afgørelse om fremsendelse af ny ansøgning vedrørende medforbrænding af affald 19. december 2006 Tilladelse til indvinding af drænvand 29. april 2009 Aalborg kommunes tilladelse til bortskaffelse af inddampet spildevandsprodukt til Norsk Affaldshåndtering 8. september 2009 Sikkerhedsdokument for ammoniaklager 1. august 2016 Miljøgodkendelse til udlejning af olietanklager 28. august 2012 Miljøtilsynsmyndighed Miljøstyrelsen - Århus Lyseng Allé Højbjerg Aalborg Kommune Stigsborg Brygge Nr. Sundby Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 7 af 24

8 Oversigt over miljøpåvirkninger Brændselsforbrug Den forbrugte (indfyrede) mængde brændsel og energiindholdet heri. Udledning til luft Udledning af CO 2, SO 2, NO x, CO, HF, HCl, støv og sporstoffer. Produktion El og varme samt deionat (totalafsaltet vand) til salg og spædning af fjernvarmenettet. Vandforbrug Vandforbruget opdelt på typer: Vandværksvand (drikkevandskvalitet), sekundavand, havvand mv. Mineralprodukter Mængder af flyveaske, slagge og gips. Forbrug af stoffer og materialer Stoffer, der anvendes i hovedprocessen eller hjælpeprocesserne. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbrænding, specialbehandling eller deponering. Egetforbrug af el og varme Forbrug til egne processer, belysning og opvarmning. Spildevand Til kommunalt rensningsanlæg. Termisk udledning/ Havvand til køling Energiindhold (varme) i kølevandet. Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 8 af 24

9 Indsatsområder på Nordjyllandsværket i 2016 Forretningsmål for Nordjyllandsværket A/S Sikkerhed: Vi vil være blandt de bedste på sikkerhedsområdet. Målet for 2016 er, at ingen ansat kommer ud for en alvorlig ulykke 2, samt at vi kan opretholde en LTIF 3 på maksimalt 4,4. Effektivitet og miljø: Med løbende forbedringer, reduktion af det interne energiforbrug, høj kvalitet af mineralprodukter samt fastholdelse af en lav udledning af NO x, SO 2 og CO 2 vil vi sikre en effektiv daglig drift, og vi vil følge den tæt i løbet af året. Nedenfor er vist, hvordan Nordjyllandsværket har levet op til sine mål for Miljømål og -indsats på Nordjyllandsværket Miljø- og arbejdsmiljømål 2016 Reelt opnået i 2016 Maksimalt 2 % afvigelse på elvirkningsgraden på NJV3 (M) Målet er nået. Afvigelsen for 2016 lå på 1,47 % NO x-udledning på maksimalt 30 g/gj på Målet er nået. NO x-udledning for 201 lå på 11,62 g/gj NJV3 (M) SO 2-udledning på maksimalt 15 g/gj på Målet er nået. SO 2-udledning for 2016 lå på 2,14 g/gj NJV3 (M) 95 % af mineralprodukterne overholder Målet er nået. Overholdelse af kvalitetsgraden blev kvalitetskrav (K) 98,33% 0 alvorlige ulykker (A) Målet er nået Målet er ikke nået. Der er en registret ulykker på NJV LTIF på maksimalt 4,4 (A) i Den samlede ulykkesfrekvens blev således på 6,0 Opdateringen af støjkortlægning fra Målet er ikke nået. Overføres til planen for 2017 Fastholde det nuværende arbejdsmiljø niveau for interne medarbejdere Målet er delvist nået. Overføres til planen for 2017 Plan for 5S I 2016 skal der identificeres og gennemføres energibesparelsesprojekter med en samlet energibesparelse på 200 MWh på Målet er nået. Det nuværende niveau er fastholdet i form af mere opfølgning på de etablerede områder Målet er nået. Der er sket en reduktion af energiforbrug under stilstand/start i fh.t. ny driftsprofil. 2 En alvorlig ulykke = En ulykke som medfører dødsfald eller irreversibel skade på en person 3 Lost Time Incidence Frequency (LTIF) = Arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 9 af 24

10 NJV under hensyn til en tilbagebetalingstid på max 3 år. Note: (M) = Miljømål, (A) = Arbejdsmiljømål og (K) = Kvalitetsmål Løbende miljøteknologiske forbedringer BAT 4, omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen fra vores produktion. Med vedtagelse af ny lovgivning i EU (IE-direktivet) vil der fremover komme endnu mere fokus på denne del af miljøarbejdet. Nordjyllandsværket forholder sig derfor løbende til anvendelse af BAT i form af deltagelse i forskellige projekter, teknologigrupper og udvalg samt ikke mindst i forbindelse med det daglige arbejde. Der har i 2016, i lighed med tidligere år, været megen fokus at optimere afsvovlingsanlægget, så den producerede gips opfyldte den krævede kvalitet for afsætning til cement- og gipsplade-industrien. Leverandørkrav Ved bestilling af varer og tjenesteydelser benytter Nordjyllandsværket så vidt muligt de leverandører, der er blevet formelt godkendt som samhandelspartnere. Hvor lokale og specielle forhold gør det nødvendigt og formålstjenligt, indgås dog også separate leverandøraftaler for Nordjyllandsværket. De lokale krav til sådanne leverandører er beskrevet i Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem. Kravene giver fortrin til leverandører, der ved besvarelsen af et spørgeskema svarer bekræftende på, at de er miljøcertificerede har en miljø- og arbejdsmiljøpolitik med tilhørende målsætninger og handlingsplaner løbende følger op på handlingsplaner med henblik på at mindske egne påvirkninger bruger miljømærkede produkter Leverandører, der igennem de seneste tre år har haft en meget høj ulykkesfrekvens eller er blevet placeret som niveau 3-virksomhed i et tilpasset tilsyn af Arbejdstilsynet, vil normalt ikke komme i betragtning. Leverandører er forpligtede til at overholde alle gældende og vedtagne miljølove og -regulativer, nationale som internationale. Leverandøren skal desuden overholde alle sikkerhedsregler og procedurer og udføre arbejdet på Nordjyllandsværket i henhold til miljø og arbejdsmiljø standarderne ISO og OHSAS Der er udviklet et evalueringskoncept for leverandører, som skal sikre en bedre præstation på miljø- og arbejdsmiljøområdet. I forbindelse med arbejde, der udføres på værket, må leverandøren benytte medbragte stoffer og materialer. Leverandører skal fjerne alt overskydende materiale og emballage, der ikke er godkendt til brug på Nordjyllandsværket, senest ved arbejdets ophør. 4 BAT = Best Available Technique Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 10 af 24

11 Ved indkøb af mærkningspligtige stoffer og materialer stiller Nordjyllandsværket krav om, at der altid skal foreligge en dansksproget brugsanvisning fra leverandøren af de pågældende stoffer og materialer. I forbindelse med opfølgning på overholdelse af kravene til modtagelse, forsendelse og transport af farligt gods har Nordjyllandsværket tilknyttet en ekstern sikkerhedsrådgiver, som en til to gange årligt følger op på Nordjyllandsværkets modtagelse og forsendelse af farligt gods. Transportører, der kører med farligt gods eller farligt affald til og fra Nordjyllandsværket, tjekkes stikprøvevis for kontrol af nødvendige tilladelser, uddannelse, udstyr og korrekt mærkning af køretøj. Arbejdsmiljø Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er udarbejdet i henhold til ISO og OHSAS Nordjyllandsværket har specielt haft fokus på indarbejdelsen af elementerne i Arbejdstilsynets LOV nr. 356 af 09/04/2013. Arbejdsmiljøpåvirkningerne på Nordjyllandsværket kortlægges på arbejdsmiljøgennemgange med fastholdelse af resultaterne i det elektroniske observationssystem. Arbejdsmiljøgennemgange foretages fælles af de arbejdsmiljøgrupper, der har deres daglige gang i et givet område, og omhandler fysiske, ergonomiske og psykiske forhold samt ulykkesfarer. De væsentligste arbejdsmiljøpåvirkninger i henhold til LOV nr. 356 af 09/04/2013 er således indarbejdet i Nordjyllandsværkets miljø og arbejdsmiljøstyringssystem. Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem er i 2016 ikke auditeret af et eksternt certificeringsbureau. I stedet planlægges en re-certificering til udførelse i Q På Nordjyllandsværket håndteres og anvendes en række stoffer, der indebærer en arbejdsmiljømæssig risiko ved forkert håndtering eller anvendelse. Overalt, hvor der anvendes produkter, der indeholder sådanne stoffer, er der udarbejdet arbejdsplads-brugsanvisninger for produkterne. Arten og omfanget af forbruget fremgår af nedenstående miljødata for Nordjyllandsværket under overskrifterne Arbejdsmiljømæssige risikostoffer og Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Arbejdsmiljø- og miljøudvalget har behandlet i alt 4 arbejdsulykker på Nordjyllandsværket i To af ulykkerne omhandlede medarbejdere fra eksterne firmaer, og ingen af disse medførte fravær. Blandt interne medarbejdere er der registreret to ulykker hvoraf den ene medførte fravær. Herudover har udvalget behandlet 64 tilfælde af tæt-på-ulykker. Alle ulykker og tæt-på-ulykker er blevet analyseret og bearbejdet i henhold til gældende procedurer i arbejdsmiljøstyrings-systemet. Ulykkesfrekvensen for Nordjyllandsværket, beregnet som arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer (LTIF), blev i 2016 på 6,0. Den tilsvarende fraværspromille for 2016, beregnet som antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr præsterede arbejdstimer, blev således også 0,6. Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 11 af 24

12 Indsatsområder Der er i 2016 arbejdet videre med fokus på holdning og adfærd. I forbindelse med ordentlighed og ryddelighed på arbejdspladsen er der foretaget en gennemgang efter LEAN s 5S er 5 i de enkelte arbejdsområder for på den måde at definere, hvilke standarder der skal være på området. I forbindelse med store projekter og de årlige eftersyn på produktionsanlæggene er der også i 2016 udarbejdet en detaljeret sikkerheds- og miljøplan for afviklingen af disse. Sikkerheds- og miljøplanerne sikrer en større inddragelse af dels egne medarbejdere, dels de medarbejdere fra de mange eksterne leverandører, som deltager i disse. Arbejdsmiljøorganisationen Nordjyllandsværkets miljø- og arbejdsmiljøorganisation er én samlet organisation. Arbejdsmiljø- og miljøarbejdet er således en integreret del af dagligdagen på Nordjyllandsværket og er organiseret med arbejdsmiljø- og miljøgrupper for hver afdeling, et arbejdsmiljø- og miljøudvalg og to miljø- og arbejdsmiljøkoordinatorer. De i alt tre arbejdsmiljø- og miljøgrupper, bestående af en medarbejderrepræsentant, en miljørepræsentant og en arbejdsleder, varetager arbejdsmiljø- og miljøarbejdet i dagligdagen, mens den overordnede planlægning og koordinering udføres af arbejdsmiljø- og miljøudvalget. Dette udvalg består af kraftværkschefen, som er formand, og samtlige repræsentanter fra de tre arbejdsmiljø- og miljøgrupper. Miljøuheld, vilkårsoverskridelser og egenkontrol For at forebygge og sikre mod uheld både internt og eksternt foretager de enkelte afdelinger runderinger i og uden for anlæggene. Ved observation af unormale eller uhensigtsmæssige forhold registreres disse, og der foretages nødvendige forebyggende eller korrigerende handlinger. Den daglige opfølgning på udskrifter fra kontrolanlæggets kontinuerlige målinger viser, at der i 2016 har været 1 overskridelse af gældende udledningsgrænseværdier for NOx og 1 overskridelse af gyldige måleperioder på for støvmålere. Begge forhold er indrapporteret til Miljøstyrelsen, som efterfølgende har accepteret de tiltag som Nordjyllandsværket har sat i værk for de 2 hændelser, for fremadrettet at imødegå disse. Der er ikke registreret miljøuheld på Nordjyllandsværket i Egenkontrol Dette grønne regnskab indeholder ikke gennemgang af alle miljøgodkendelsers vilkår med tilhørende oversigt over resultaterne af de kontrolmålinger, hvor alle grænseværdier og vilkår er overholdt. Vurderingen er, at en sådan gennemgang vil begrænse læsbarheden på grund af den overvældende datamængde. Nordjyllandsværket rapporterer hver måned til Miljøstyrelsen - Århus om værkets miljøforhold, inklusive overholdelse af miljøvilkår. Rapporterne indeholder en fuldstændig redegørelse for samtlige resultater af årets mange kontrolmålinger. 5 LEAN s 5S er: Sort, Set in order, Shine, Standardize, Sustain Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 12 af 24

13 MWH GJ Der er ikke afledt processpildevand i 2016, og der foreligger således ikke nogen analyseresultater på processpildevand i henhold til kravværdierne i afledningstilladelsen. Henvendelser og klager Nordjyllandsværket har modtaget 2 klager i 2016 begge gående på støjgener i forbindelse med af/på læsning af flyveasketankbiler ved askesilolageret i Aalborg. Ovennævnte henvendelser er registreret i henhold til gældende procedure, og efterfølgende er der udført de nødvendige tiltag for at reducere støjgenerne. Der er efterfølgende ikke registreret yderligere klager. Afvigelser i forhold til tidligere års grønt regnskab Dette års grønne regnskab for Nordjyllandsværket er dækkende for hele 2016 og indeholder generelt de samme datatyper og opgørelsesmetoder som grønt regnskab Produktion El produktionen var 35 % højere i 2016 end i Den øgede produktion skyldes den gennerelle efterspørgsel i markedet. Fjernvarmeproduktionen var i 2016 stort set på samme niveau som Produktion Netto elproduktion i MWh Fjernvarmeproduktion i GJ Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 13 af 24

14 G/KWH TON G/KWH TON Udledning til luft Den øgede elproduktion har medført, at den totale CO 2-udledning var cirka 29 % højere i 2016 end i Den specifikke CO 2-udledning, det vil sige udledningen pr. produceret energienhed, er steget cirka 2 %. Stigningen hænger sammen med en større variation i driftsformen, herunder nødvendige variationer i last, afhængig af aftagernes energibehov. Specifik CO2-udledning Total CO2 udledning Specifik CO2 i g/kwh Total CO2 i ton Den totale NO x-udledning er i 2016 steget med 87,7 % i forhold til 2015, og den specifikke NO x-udledning er steget cirka 70 % i forhold til De øgede NOx værdier i 2016 skyldes De-NOx katalysatorens virkningsgrad er faldet drastisk i 4. kvartal, hvilket har medført en reduktion i ammoniakdoseringen, for at minimere ammoniakslippet over katalysatoren. De-NOx katalysatoren skiftes under revisionen Den totale SO 2-udledning og den specifikke SO 2-udledning er på samme niveau som i Specifik SO2- og NOx-udledning Total SO2- og NOx-udledning 0,08 0,07 0,06 0,05 0,04 0,03 0,02 0, Specifik SO2 i g/kwh Total SO2 i ton Specifik NOx i g/kwh Total NOx i ton Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 14 af 24

15 m3 Støv, støj og lugt Der kan forekomme udledning af støv fra flere af værkets aktiviteter særligt i forbindelse med uheld, eller hvis el-filtrene ikke fungerer optimalt. Ved losning af kul begrænses støvgenerne ved at minimere faldhøjderne fra kranerne og fra afkasterbåndet til kulpladsen. Ved stærk blæst (15-20 m/s) vurderes det, om losning er forsvarlig. Der er ikke registreret påvirkninger eller gener afledt af støv eller lugt i Støj fra værket kommer primært fra hjælpeanlæggene, ventilatorerne, havneanlæg og kultransportsystemerne. Seneste støjkortlægningsrapport - opdateret juni efterviser, at Nordjyllandsværket overholder støjvilkårene. Der er ikke registreret påvirkninger afledt af støj i Vandforbrug Det samlede vandforbrug er steget 2,8 % i 2016, hvilket primært knyttes til den øgede el produktion på NJV3. Indvindingen af overfladevand er faldet med 11 % i forhold til Forbruget af drikkevand er steget cirka 85 % i forhold til Forbruget af sekundavand er faldet med cirka 22,35 % i forhold til Vandforbrug Råvand (drikkevandskvalitet) Sekundavand (A+B-vand) Overfladevand (regnvand + drænvand fra bassin) Spildevand Procesvand fra vandbehandlingsanlæggenes neutralisationstanke ledes til sedimentations bassinet til efterfølgende genanvendelse som procesvand i afsvovlingsanlægget. Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 15 af 24

16 Processpildevandet inddampes. Det inddampede spildevandsprodukt afskibes til Norge, hvor det anvendes i et genopfyldningsprojekt. Der er sedimentations- og neutralisationsbassiner til fældning og neutralisation af proces spildevand, inden det genbruges i afsvovlingsanlægget. Det sedimenterede materiale bortskaffes i henhold til miljøgodkendelsens vilkår. Forbrug af stoffer og materialer Forbruget af stoffer og materialer på Nordjyllandsværket i 2016 adskiller sig ikke væsentligt fra det foregående år. Kridtforbruget er steget 29,33 %. I 2016 blev der omsat ton TASP i anlægget, hvilket er 1,2 % mindre end i TASP erstatter kridt som absorbent i afsvovlings- processen på NJV3. Affald På Nordjyllandsværket er der indrettet en central affaldsø med kildesortering. Derudover er der på strategisk udvalgte positioner opsat mindre kildesorteringsbeholdere, således at der foregår en løbende sortering af affaldet direkte på arbejdsstedet. Den centrale affaldsø er indrettet med et nødvendigt antal containere. Disse er beregnet til følgende affaldstyper: Pap Kontorpapir Ikke-forbrændingsegnet til losseplads/deponering Dagrenovationslignende affald Forbrændingsegnet affald Elkabler såvel jernarmerede som PVC-kabler Isoleringsmateriale Beton og tegl Jern og metal Lysstofrør/sparepærer Elektronikaffald Udover ovennævnte er der indrettet et specielt depot til kemikalieaffald. Her er der opsamlingsbeholdere til: Malerprodukter Spraydåser Olieprodukter Oliefiltre Spildolie Akkumulatorer Rensevæske Diverse opløsningsmidler Laboratorieaffald Dagrenovation og brændbart affald sendes til RENO Nord. Kemikalier og laboratorieaffald sendes til Reno- Nord/Kommunekemi A/S og ikke-forbrændingsegnet affald til genbrugspladsen i Aalborg eller til Reno- Nord s kontrollerede losseplads i Rærup. Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 16 af 24

17 Metalskrot og tomme olietønder sendes til UNISCRAP i Aalborg, og kabelskrot sendes til Hals Metal. Pap og papir sendes til Marius Pedersen A/S til genbrug. Cirkeldiagrammet er et udtræk af de registrerede affaldsmængder, der er afleveret i I forbindelse med inddampningen af processpildevand er der i 2016 afsat 865 ton til Norsk Affaldshåndterings deponeringsanlæg i Norge. AFFALD i kg % % % % Ikke-farligt affald til bortskaffelse Ikke-farligt affald til nyttiggørelse Farligt affald til bortskaffelse Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 17 af 24

18 Oversigt over grænseværdier og de gennemsnitlige udledninger i forhold til grænseværdierne 500 Oversigt over grænseværdier og gennemsnitlige udledninger for NJV3 i mg/nm Grænseværdier NJV ,47 6,16 9,56 SO 2 NO x Støv Gennemsnitlig emission 20 Miljødata PRODUKTION Netto elproduktion MWh Fjernvarmeproduktion GJ Samlet produktion MWh Deionat til fjernvarmenet (spædevand) m Permeat til fjernvarme (spædevand) m Driftstimer: Gasturbinen (fuldlasttimer) NJV Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 18 af 24

19 BRÆNDSELSFOR- BRUG Mængder: Kul ton Fuelolie ton Gasolie ton Propan ton Energiindhold: Kul GJ Fuelolie GJ Gasolie GJ Propan GJ Indfyret energi i alt GJ VANDFORBRUG: (Inkl. vand til spædning) Råvand (drikkevandskvalitet) m Sekundavand (A+B-vand) m Overfladevand (regnvand + drænvand fra bassin) m Vandforbrug i alt m Specifik grundvandsforbrug m 3 / MW h 0,186 0,164 0,172 0,222 0,191 FORBRUG AF STOF- FER OG MATERIALER (PROCES) Ammoniak (100 %) ton Dieselolie (til dozer) ton Hydratkalk ton Kalk til afsvovling ton (CaCO3 tør)* Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 19 af 24

20 Maleinsyre-anhydrid ton Natriumhydroxid (100 ton %) Saltsyre (100 %) ton TASP til afsvovling ton NH3 24% kg Adipinsyre kg Brint kg Ilt tilsat fødevand kg Jernklorid kg Jernsulfat kg Natriumsulfid kg Propangas (værksted) kg Styreolie til turbiner kg Svovlsyrekatalysator kg Dieselolie (til køretøjer) ton Benzin (til køretøjer) liter Arbejdsmiljømæssige risikostoffer (ekskl. stoffer til proces) Kemikalier mærket brandfarlige kg Kemikalier mærket miljøfarlige kg Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige kg Kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende kg Anvendte stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer TDI (Toluen diisocyanat, uspecificeret) kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,6-Di-tert-butyl-pcresol kg 1,0 0,5 0,0 0,0 0,0 Benzylalkohol kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Bisphenol-A (4,4'-Isopropylidendiphenol) kg 0,0 0,2 1,3 0,9 0,9 Borax kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Butanonoxim (2-butanonomix) kg 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 C9-12-Isoalkaner kg 4,1 3,5 1,7 1,4 1,4 Cyclohexan kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Heptan kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Diethanolamin kg 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 Natriumhypochlorit kg 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 Nikkel kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 20 af 24

21 Solventnaphtha (råolie), middeltung aliphatisk kg 8,9 14,2 14,5 13,4 13,4 Trichorethylen (TCE) kg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 * Omregnet til 100 % tørstof EGETFORBRUG AF EL OG VARME El (blok) MWh Varme GJ TERMISK UDLEDNING Energiindhold GJ Mængde m³ UDLEDNING TIL LUFT Kuldioxid, CO2 kg Svovldioxid, SO2 kg Kvælstofoxider, NOx kg Støv kg Klorbrinte, HCl kg CH4 kg CO kg N2O kg NMVOC kg Fluor og uorganiske kg fluorforbindelser Røggasmængde mio. Nm³ Pr. produceret mængde el og varme: Kuldioxid, CO2 g/kwh Svovldioxid, SO2 g/kwh 0,01 0,02 0,03 0,01 0,01 Kvælstofoxider, NOx g/kwh 0,06 0,03 0,04 0,04 0,07 Støv g/kwh 0,04 0,06 0,02 0,01 0,02 Sporstoffer: Arsen, As kg 5,2 57,0 33,1 9,3 20,4 Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 21 af 24

22 Beryllium, Be kg 1,1 6,6 3,2 0,9 2,0 Cadmium, Cd kg 0,9 5,1 2,6 0,7 1,5 Krom, Cr kg 12,3 53,0 22,1 6,6 14,3 Kobber, Cu kg 6,4 47,2 17,0 4,8 11,3 Kviksølv, Hg kg 11,0 18,5 24,3 14,1 13,2 Nikkel, Ni kg 13,4 83,4 33,6 10,0 24,6 Bly, Pb kg 6,4 52,0 18,0 5,2 11,8 Selen, Se kg 97,0 196,8 273,3 196,0 151,2 Zink, Zn kg 32,9 159,4 75,7 20,5 44,5 SPILDEVAND Til kommunalt rensningsanlæg m heraf fra afsvovlingsanlæg m Til recipient: m Indholdsstoffer i spildevand fra afsvovlingsanlæg Indhold af total-nitrogen kg Indhold af chlorider kg Indhold af arsen kg Indhold af cadmium kg Indhold af krom kg Indhold af kobber kg Indhold af kviksølv kg Indhold af nikkel kg Indhold af bly kg Indhold af zink kg Indhold af suspenderende stoffer kg Sulfat kg Nitrat-N kg Målt iltindhold, organisk nedbrydning (Bl5) kg Målt iltforbrug, kemisk nedbrydning (COD) kg MINERALPRODUKTER Bundaske: Produceret ton Nyttiggjort (genanvendt i industrien, tør) ton Deponeret ton Gips: Produceret (afsvovlingsprodukt, tør gips) ton Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 22 af 24

23 Nyttiggjort (afsvovlingsprodukt anvendt) ton Deponeret ton Kulflyveaske: Produceret (tør) ton Nyttiggjort (genanvendt i industrien, tør) ton Deponeret ton Svovlsyre: Svovlsyre produceret ton Svovlsyre, anvendt ton INDFYRET AFFALD Aktivt kul (farligt affald) ton AFFALD Deponering: Blandet bygningsaffald kg Asbest kg Inddampet spildevandstørstof kg I alt kg Forbrænding: Hovedsagelig dagrenovation kg I alt kg Genanvendelse: Beton og murværk kg Elektronikaffald (inkl. lysrør) kg Flasker og glas kg Jern og metal kg Kabelskrot kg Muslinger, tang og havnesediment kg Pap kg Papir kg Plast kg Spildolie kg I alt kg Specialbehandling: Affaldsgruppe A-B-C-H-K-O-T-X-Z kg I alt kg Ikke-farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 23 af 24

24 Farligt affald Total affaldsmængde til bortskaffelse kg Total affaldsmængde til nyttiggørelse kg Affald i alt kg ARBEJDSMILJØ Arbejdsulykker med fravær Antal: Antal fraværsdage ved ulykker Dage: Ulykkesfrekvens 1) Fraværspromille ved ulykke 2) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 1) Ulykkesfrekvensen er arbejdsulykker med mere end 1 dags fravær pr. 1 mio. arbejdstimer 2) Fraværspromillen er antallet af ulykkesbetingede, tabte arbejdstimer pr arbejdstimer Nordjyllandsværket A/S Grønne regnskaber 2016 Side 24 af 24