INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE"

Transkript

1 13:2006 ARBEJDSPAPIR Lars Benjaminsen Nina Fabricius Eva Børjesson INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE EVALUERING AF PULJEN TIL SOCIALT UDSATTE GRUPPER I DE SEKS STØRSTE BYER DELRAPPORT III AFDELINGEN FOR SOCIALPOLITIK OG VELFÆRDSYDELSER

2 INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE EVALUERING AF PULJEN TIL SOCIALT UDSATTE GRUPPER I DE SEKS STØRSTE BYER DELRAPPORT III Lars Benjaminsen Nina Fabricius Eva Børjesson AFDELINGEN FOR SOCIALPOLITIK OG VELFÆRDSYDELSER Arbejdspapir 13:2006 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.

3 RESUMÉ Denne rapport udgør den tredje delrapport under evalueringen af Puljen til socialt udsatte grupper i de seks største bysamfund, som Socialforskningsinstituttet gennemfører for Styrelsen for Social Service. Rapporten fokuserer på indsatsen, der er gennemført under Storbypuljens fire indsatsområder: de alternative plejehjem, botilbud med bostøtte, tilbud til udsatte grønlændere og samarbejde med private/frivillige tilbud. I rapporten afdækkes forhold omkring indsatsens organisering, sammenhængen med den øvrige indsats for de socialt udsatte, samarbejdet mellem aktørerne, og tilbuddenes virkninger for brugerne. Rapporten viser, at der er sket en etablering af en række målrettede tilbud for de socialt udsatte grupper, og at disse tilbud generelt har givet mulighed for at afhjælpe komplekse problemstillinger blandt brugerne, herunder samspillet mellem boligproblemer, sociale problemer, samt psykiske og somatiske problemstillinger. Særligt etableringen af de alternative plejehjem og de forskellige typer af botilbud med bostøtte har bidraget til at styrke viften af tilbud til de udsatte grupper. Endvidere er der blevet etableret et mindre antal specifikke tilbud til udsatte grønlændere, der lokalt har bidraget til at styrke indsatsen for denne gruppe. Endelig har det med støtten til en række private og frivillige tilbud været muligt at understøtte og styrke en flerstrengethed i indsatsen. Rapporten viser dog også, at der stadig er et betydeligt behov for at udbygge og videreudvikle indsatsen for de socialt udsatte grupper, et behov der er størst i hovedstadskommunen. Storbypuljens gode erfaringer med udviklingen af målrettede indsatstyper kan danne forbillede for en fortsat udbygning af indsatsen. 1

4 2

5 INDHOLD FORORD 5 1 INDLEDNING 7 2 DE SOCIALT UDSATTE OG SOCIALE INDSATSER Teoriramme Den tidligere puljeindsats Storbypuljen 14 3 METODE Analysedesign Interviewrunde Opfølgende spørgeskema 21 4 DE FIRE INDSATSOMRÅDER ORGANISERING Alternative plejehjem Botilbud med intensiveret bostøtte Indsatser for udsatte grønlændere Samarbejde med private/frivillige 62 5 SAMMENHÆNGEN MED DEN ØVRIGE INDSATS København Frederiksberg Århus Odense Ålborg Esbjerg Opsummering 92 3

6 6 SAMARBEJDSRELATIONER Tilfredshed med samarbejdsrelationer Samarbejdet med de Offentlige Myndigheder og med den øvrige indsats VIRKNINGEN AF INDSATSEN Alternative plejehjem Botilbud med bostøtte Tilbud for udsatte grønlændere Samarbejde med private/frivillige Generel tilfredshed Permanentgørelse SAMMENFATNING OG KONKLUSION 161 Litteratur 170 4

7 FORORD Denne rapport udgør tredje del af afrapporteringen fra evalueringen af Projekter/aktiviteter i de seks største bysamfund støttet af Puljen til socialt udsatte grupper, som Socialforskningsinstituttet udfører for Styrelsen for Social Service. Evalueringen gennemføres i perioden og skal belyse resultaterne af indsatserne finansieret af puljen til socialt udsatte grupper i de seks største bysamfund (storbypuljen). Evalueringen afsluttes med en rapport, der sammenfatter resultaterne af de tre delrapporter, og indeholder et idékatalog til brug for den fremtidige indsats, baseret på erfaringerne fra indsatsen under storbypuljen. Denne tredje delrapport er baseret på interview med aktører involveret i indsatsen, i form af projektledere, forvaltningsledere og politikere i kommuner og amtskommuner, kommunale sagsbehandlere, eksperter, samt interview med brugere i udvalgte projekter og repræsentanter for brugerorganisationer i de seks byer. Arbejdspapiret indeholder en analyse af projekternes organisering, sammenhængen med den øvrige indsats, samarbejdet mellem indsatsens aktører, og indsatsens virkninger for brugerne. Der er til undersøgelsen knyttet en følgegruppe og en ressourcegruppe. Følgegruppens medlemmer er konsulent Rafai Atia, Kommunernes Landsforening; forstander Bjørn Bendorf, Kirkens Korshær; forskningsadjunkt Arnaq Grove, Institut for Eskimologiske Studier, Københavns Universitet; fuldmægtig Maja Olesen, Styrelsen for Social Service; misbrugskonsulent Hanne Juel Jensen, Århus Amt; kontorchef Birgitte Nystrup Lundgren, Københavns Kommune; generalsekretær Jens Erik Rasmussen, Blå Kors Danmark, Rådet for Socialt Udsatte; landssekretær Ask Svejstrup, Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark (S.A.N.D). Medlemmer af ressourcegruppen er programleder Else Christensen, Socialforskningsinstituttet; centerleder Frank Ebsen, Center for Forskning i Socialt Arbejde; forskningsprofessor Margaretha Järvinen, Socialforskningsinstituttet; forstander Kaj Erik Bondrup Jensen, Svenstrupgård; psykiatrisk overlæge Merete Nordentoft, Bispebjerg Hospital. Følgegruppen har kommenteret et første udkast af arbejdspapiret. Alle takkes for gode kommentarer. Endvidere takkes de personer, som 5

8 har indvilget i at blive interviewet i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspapiret. Arbejdspapiret er udarbejdet af forskningsassistent Lars Benjaminsen, forskningsassistent Nina Fabricius og stud. scient. soc. Eva Børjesson. Jens Bonke er projektleder for evalueringen, som foretages i Socialforskningsinstituttets afdeling for Socialpolitik og velfærdsydelser, der ledes af afdelingsleder Ole Gregersen. 6

9 1 INDLEDNING Denne rapport udgør den tredje delrapport i en undersøgelse af indsatser for socialt udsatte under puljen til socialt udsatte grupper i de seks største byer. Puljen til socialt udsatte grupper har til formål at styrke indsatsen over for socialt udsatte grupper, som fx hjemløse, stof- og alkoholmisbrugere, sindslidende, voldsramte kvinder, prostituerede m.fl. Som led i satspuljeforliget for 2002 blev der i årene afsat ca. 318 mio. kr. til en styrkelse af indsatsen for de socialt udsatte i de seks største bysamfund: København, Frederiksberg, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Det har med denne storbypulje været hensigten at skabe en mere sammenhængende indsats for de udsatte grupper, og storbypuljen har som noget nyt ikke konkret sigtet på enkelte grupper af udsatte, men i stedet på mere overordnede indsatsområder, og forskellige typer af indsatser. Af i alt 69 støttede projekter er 37 af projekterne placeret under fire delindsatsområder: Alternative plejehjem Botilbud med intensiveret bostøtte Indsatser for udsatte grønlændere Samarbejde med private og frivillige Undersøgelsen strækker sig over fire faser. Tidligere i undersøgelsesforløbet er foretaget en afrapportering af etablering og status for projekter- 7

10 ne under de fire delindsatsområder (Benjaminsen, Sørensen og Christensen, 2005). Denne analyse viste, at langt de fleste af projekterne ved undersøgelsestidspunktet var igangsat, men at et mindre antal projekter endnu ikke var igangsat, særligt pga. forhold omkring nyanlæg samt administrative forsinkelser. Desuden er der foretaget en analyse af, i hvilket omfang puljemidlerne har skabt en tilvækst i indsatsen, og dermed om det såkaldte tilvækstkrav, der har været knyttet til at modtage midler fra puljen, er indfriet (Benjaminsen 2005), hvilket analysen generelt peger på er tilfældet, når der tages forbehold for, at der samtidig er åbnet op for, at (amts)kommunerne sideløbende med puljeindsatsen har kunnet foretage effektiviseringer af den øvrige indsats. Indeværende rapport fokuserer særligt på virkningen af indsatsen. Efterfølgende udarbejdes et handlingsorienteret idékatalog med en sammenfattende oversigt over resultaterne fra de tre delrapporter, og forslag til fremtidig tilrettelæggelse og organisering af indsatsen. Det har været vilkåret for undersøgelsen, at den er igangsat, efter at de fleste projekter er opstartet, samtidig med at der er lagt vægt på en tværgående evaluering, og der er således ikke tale om en evaluering af de enkelte projekter. Undersøgelsen har derfor karakter af en eftermåling, baseret på interview med projektledere, brugerinterview i udvalgte projekter, interview med politikere, forvaltningsledere, sagsbehandlere, brugerorganisationer samt eksperter på området. I denne rapport fokuseres på de projekter, der hører under de fire delindsatsområder. Rapporten belyser projekternes organisering set i forhold til brugergruppens behov inden for hvert af de fire indsatsområder. Det belyses i hvilket omfang, aktiviteterne under storbypuljen har bidraget til at skabe en øget sammenhæng i indsatsen på området, herunder tilbuddenes sammenhæng til den øvrige indsats for de udsatte grupper i de seks byer. Endvidere undersøges samarbejdsrelationerne mellem myndigheder og projektleverandørerne og mellem tilbuddene og de øvrige tilbud på området. Endelig undersøges virkningen af indsatsen inden for de enkelte indsatsområder i forhold til målsætningerne for indsatsområderne. 8

11 2 DE SOCIALT UDSATTE OG SOCIALE INDSATSER 2.1 TEORIRAMME I Danmark forbinder vi traditionelt socialt udsathed med en række grupper i samfundet som fx de hjemløse, misbrugere, psykisk syge og de prostituerede. Det er grupper som er kendetegnet ved, at de sociale problemer ofte bliver synlige for samfundet fx i gadebilledet. For at komme nærmere en forståelse, der er velegnet, når vi undersøger og sammenligner forskellige sociale indsatser for socialt udsatte, er det imidlertid hensigtsmæssigt først og fremmest at fokusere på årsager og omstændigheder bag, at individet befinder sig i en situation, hvor det kan karakteriseres som socialt udsat. Forståelsen af begrebet om socialt udsatte, der er anvendt i denne rapport, tager udgangspunkt i, at social udsathed opstår og fastholdes i et samspil mellem sociale kræfter på forskellige niveauer. I tabellen nedenfor er angivet fire niveauer; nemlig det strukturelle niveau, det institutionelle niveau, det relationelle niveau og det individbårne niveau, hvor der på hvert niveau er forskellige sårbarhedsfaktorer. 1 1 Tabellen er tillempet efter Edgar & Meert (2005). 9

12 Tabel 2.1: Faktorer der skaber og fastholder social udsathed Niveau Aspekter Sårbarhedsfaktorer Strukturelle forhold Eksklusion på arbejdsmarkedet Arbejdsløshed Eksklusion på boligmarkedet Boligmangel, boligløshed Etnisk segregation Diskrimination Institutionelle forhold Interpersonelle relationer Individuelle forhold Omfanget af serviceydelser, offentlige og private, fx herberger, væresteder, botilbud. Omfordelingsordninger Forebyggelse Koordination Familieforhold Parforhold Omgangskreds Sociale forhold Psykiske forhold Misbrug Kriminalitet Handicap, fysisk sygdom Køn, alder Uddannelse Statsborgerskab Mangel på tilstrækkelige og relevante tilbud Lave ydelser, fattigdom Utilstrækkelig forebyggelse, mangel på tidlig indsats Mangel på koordination i indsatsen Enlige mere udsatte Skilsmisse Fravær af nære relationer, uhensigtsmæssige relationer Mangel på sociale færdigheder Psykisk sygdom, omsorgssvigt i barndommen eller i voksenlivet Alkohol, hash og stofmisbrug Fængselsophold Plejebehov Ung, gammel Ingen uddannelse Flygtning/indvandrer 10

13 Blandt de strukturelle forhold finder vi særligt eksklusion på arbejdsmarkedet og boligmarkedet i form af arbejdsløshed og boligmangel, herunder mangel på billige boliger, der fx kan betales af mennesker på overførselsindkomst. De strukturelle eksklusionsmekanismer kan også knytte sig til etniske skillelinjer i befolkningen. Sådanne strukturelle forhold spiller sammen med mere individnære sårbarhedsfaktorer, der kan virke udløsende for begivenheder og forløb, der leder til en situation eller tilstand, hvor individet kan karakteriseres som socialt udsat. Det er både relationelle forhold, der kendetegner individernes sociale netværk, som karakteren af familie og bekendtskabsrelationer, og det er individuelle forhold som fysiske og psykiske sygdomme, om man har et misbrug, om man begår kriminalitet eller har været i fængsel, og mere generelt om man ikke har en uddannelse, er ung eller gammel, eller har flygtninge/indvandrerbaggrund. Her skal det også tages i betragtning, at der over tid kan opstå nye grupper af socialt udsatte i takt med, at de mekanismer, der skaber den sociale udsathed forandres over tid, ligesom der på individniveauet kan ske forandringer over tid som fx bevægelser ind og ud af hjemløshed. Et selvstændigt niveau i figuren er det institutionelle niveau. Hermed mener vi forhold, der kendetegner den sociale indsats, hvad end der er tale om offentlige eller private tiltag, der sigter mod at modificere de negative processer, der fastholder den sociale udsathed. Den tilgangsvinkel, vi anlægger i rapporten, beror på en opfattelse af, at det i høj grad er muligt fra staten eller civilsamfundets side at påvirke de processer, der skaber den sociale udsathed, men det er også muligt gennem et fravær af indsatser at bidrage til, at den sociale udsathed opretholdes. Dette niveau drejer sig således blandt andet om, hvilke serviceydelser der er til rådighed for udsatte borgere i form af botilbud, behandlingstilbud, tilbud om social støtte og andre serviceydelser, der henvender sig til socialt udsatte. Her drejer det sig både om, hvorvidt der udbydes de rette serviceydelser i forhold til brugernes behov, om karakteren af disse ydelser, og om der udbydes ydelser i et tilstrækkeligt omfang, fx om der er pladser nok til dem, der har brug for et botilbud. Også niveauet for de indkomsterstattende ydelser udgør en faktor, der kan bidrage til at afhjælpe eller forstærke den sociale udsathed, fx i forhold til evnen til at betale en husleje, herunder huslejen i botilbud, hvor der generelt er en brugerfinansieret huslejedel. 11

14 Staten kan endvidere gennem påvirkning af sociale makroforhold som beskæftigelsessituationen og udbuddet af boliger bidrage til at forstærke eller formindske den sociale udsathed, da socialt sårbare grupper ofte er de, der befinder sig yderst i forhold til arbejdsmarkedet og har vanskeligst ved at betale markedslejen i privat byggeri. Det er særligt det institutionelle niveau, og mere specifikt de serviceydelser, som stilles til rådighed for de socialt udsatte, som vi beskæftiger os med i denne rapport, hvor vi undersøger den indsats for de socialt udsatte grupper, der er iværksat under storbypuljen. Denne pulje har haft karakter af en udvikling af forskellige indsatstyper og en udbygning af indsatsen for de socialt udsatte i form af igangsættelsen og videreførelsen af en række bo- og servicetilbud. 2.2 DEN TIDLIGERE PULJEINDSATS De socialt udsatte grupper kom for alvor på den politiske og forskningsmæssige dagsorden sidst i 1980 erne under betegnelserne udstødte og sårbare grupper. Disse grupper blev dengang synlige i byernes centrum og i de almennyttige boligområder. Der var en udbredt enighed om, at den generelle velfærdspolitik var slået fejl i relation til disse grupper, og at det var nødvendigt med nye, målrettede indsatser herunder et øget samarbejde med den frivillige sektor, som havde en lang tradition for at beskæftige sig hermed. Den samtidigt opståede puljestrategi viste sig velegnet til at etablere sådanne indsatser. Den første store indsats var fra 1988 og et led i Socialministeriets Udviklingsmidler (SUM), som havde et særligt fokus på sårbare og udstødte grupper. Konklusionen fra evalueringen af indsatsen (Just Jeppesen m.fl., 1992; Kjær Jensen, 1992) var imidlertid, at projekterne ikke havde formået at nå de svageste grupper især de hjemløse bl.a. fordi de ikke var tilstrækkeligt målrettede. Disse konklusioner fik stor indflydelse på de efterfølgende puljer, som blev mere differentierede, både hvad angik målgrupper og indsatstyper. 12

15 Formålet med den første storbypulje 2 ( ), som rettede sig mod udstødte personer med psykiske lidelser og misbrugsproblemer, var at fremme indsatser gennem at udvikle sociale boformer sammen med kommuner og amter med henblik på at skabe varige løsninger, at sikre åbne være- og omsorgsteder, at fremme ordninger med kontaktpersoner og opsøgende arbejde samt at sikre, at det frivillige sociale arbejde herunder brugerorganisationer blev inddraget (Jensen m.fl., 1997). På sindslidende området var 15-M puljen (1991-) den første pulje, som generelt skulle forbedre forholdene for ikke indlagte psykiatriske patienter gennem differentierede botilbud og støttekontaktpersoner. Herefter kom Botilbudspuljen ( ), som skulle medvirke til at finansiere den øgede indsats, som var aftalt i de såkaldte psykiatriaftaler mellem staten og de kommunale parter. Også denne indsats drejede sig om permanente og midlertidige botilbud samt om etablering af støttecentre for at fastholde sindslidende i egen bolig. På hjemløseområdet har 105/ 94 puljen ( ) ydet støtte til at afprøve forskellige former for botilbud med varieret omfang af tilknyttet støtte. Hjemløsepuljen fra 2000, og nu også Puljen til socialt udsatte grupper, har bidraget til at finansiere initiativer under Handleplanen på hjemløseområdet og handlingsprogrammet Det fælles ansvar. En særlig indsats er etableringen af de såkaldte skæve huse, som blev muliggjort gennem en ændring af almenboligloven og midler fra hjemløsepuljen. Herigennem søger man at skaffe boliger under den normale standard til socialt udsatte, som man forventer, kan bo i en form for egen bolig. Der har tidligere været støtte til den frivillige indsats bl.a. gennem PUF-puljen (Puljen til fremme af det frivillige arbejde). Endvidere har bloktilskudsstøtten fra de såkaldte 105-midler til formål at fremme det lokale frivillige arbejde og samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer. Denne støtteform har været udsat for kritik fra Kontaktudvalget til det frivillige arbejde og fra Rådet for Socialt udsatte, fordi midlerne ikke alle steder er blevet anvendt til en øget indsats. En række af de indsatser, der startede som forsøg, er siden blevet gjort permanente. Det gælder forsøgsparagraffer i bistandsloven, som senere er blevet til paragraffer i Serviceloven, fx 88 om væresteder, 73 2 I denne rapport vil vi også bruge navnet storbypuljen om puljen til socialt udsatte grupper i de seks største bysamfund, som vi evaluerer i denne undersøgelse, da denne pulje også ofte blot omtales som storbypuljen. 13

16 om personlig støtte, 80 om støtte- og kontaktpersoner til sindslidende, samt de varierede boformer efter 91 og 93. Gennem tidligere undersøgelser er det blevet klart, at sociale indsatser bør tage hensyn til de særlige karakteristika, der kendetegner forskellige hjemløse (jf. bl.a. Jensen, 1995), og til, at de organisationer, der skal udføre arbejdet, naturligt vil orientere sig imod nogle problematikker frem for andre (jf. bl.a. Järvinen, 1993; Järvinen & Mik-Meyer, 2003; Stax, 2001). Det betyder, at flere differentierede tilbud kan være nødvendige for at rumme mennesker med komplekse sociale problemstillinger. Det kræver, at aktørerne fx projektmagere, forvaltninger og politikere formår at spille sammen. De involverede aktører må derfor kende til eksistensen af andre aktører og deres styrker, og der må sikres et samarbejde omkring den enkelte bruger fx om overleveringer og viderevisiteringer. Det indebærer et behov for koordination både i forhold til, hvilke projekter der etableres, og i forhold til tilbud over for den enkelte bruger (jf. bl.a. Fridberg, 1992; Stax m.fl., 2004). Samlet set kan der i udviklingen af den puljestøttede indsats identificeres en bevægelse fra at støtten i de tidlige puljer primært blev givet som støtte til forsøg og udvikling til at støtte særligt gives til at give en forstærket indsats, og samtidig er der sket en udvikling fra støtte til de enkelte grupper af udsatte (sindslidende, hjemløse osv.) til støtte til indsatsformer. 3 Puljen for socialt udsatte er et af de foreløbigt seneste bidrag til udviklingen i puljestøtten til svage, udstødte, udsatte grupper. 2.3 STORBYPULJEN Puljen til socialt udsatte grupper i de seks største bysamfund storbypuljen udgør en del af satspuljemidlerne og består af sociale indsatser for ca. 317 mio. kr fordelt over årene i de seks største bysamfund i Danmark, dvs. København, Frederiksberg, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Under storbypuljen er der i alt støttet 69 projekter. Heraf falder 37 projekter under fire såkaldte indsatsområder, og det er særligt projekter- 3 Jf. Socialforskningsinstituttets evaluering af puljestrategien på det sociale område for socialministeriet (Anker m.fl., 2001). 14

17 ne under disse fire indsatsområder, der udgør analyseenheden i denne rapport. Disse projekters andel af de samlede midler under storbypuljen udgør ca. 55 %. De fire indsatsområder er: Tabel 2.2: De fire indsatsområder. Indsatsområde Antal projekter Alternative plejehjem 7 Botilbud med intensiveret bostøtte 10 Indsatser for udsatte grønlændere 4 Samarbejde med frivillige/private organisationer 16 Hensigten med de fire indsatsområder er, at indsatsen ikke konkret skal sigte på enkelte grupper af udsatte, men i stedet fokusere på indsatstyper, der i mange tilfælde er mere eller mindre ens for grupperne. En undtagelse er dog indsatserne for udsatte grønlændere, der rummer en målretning af tilbud særligt til grønlændergruppen. Med indsatsområderne alternative plejehjem og botilbud med intensiveret bostøtte, er der lagt vægt på at udvikle og styrke dækningsgraden med tilbud med en forskellig intensitet i forhold til brugernes behovsprofil. De alternative plejehjem er særligt henvendt til borgere, der gennem et langvarigt misbrug har udviklet et somatisk plejebehov, men hvor det pga. et fortsat aktivt misbrug eller udadreagerende adfærd ikke er hensigtsmæssigt, at disse borgere indskrives på almindelige plejehjem. Bostøttetilbuddene er derimod henvendt til borgere, der fx har brug for praktisk støtte i hverdagen, og hjælp til udvikling af færdigheder, som sociale kompetencer. Hvad angår samarbejdet med frivillige/private organisationer har det særligt været formålet at inddrage og understøtte de private og frivillige organisationer, der er involveret i indsatsen over for de socialt udsatte, ved at støtte en række konkrete tilbud og aktiviteter, som disse organisationer udbyder. En oversigt over de overordnede formål, indhold, begrundelser og mål for de fire indsatsområder findes i tabel

18 Tabel 2.3. Oversigt over formål, indhold og målsætninger for de fire indsatsområder Etablering af alternative plejehjem Formål: At udvikle og etablere nye tilbud alternative plejehjem for de mest socialt udsatte mennesker, der har brug for somatisk pleje. Indhold: Døgndækning med personale indstillet på at yde anderledes pleje- og omsorg. Begrundelse: Et stigende antal personer med et omfattende pleje- og omsorgsbehov som følge af langvarig social deroute. Disse personer er vanskelige at visitere til traditionelle plejehjem eller andre bo- og/eller behandlingstilbud pga. afvigende social adfærd og forekommende misbrug Mål: At lindre og afbøde de værste komplikationer; ikke at ændre målgruppens adfærd og misbrug. Botilbud med intensiveret bostøtte Formål: At yde bostøtte til botilbudene ( 73 og 81) for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Indhold: Sørge for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af daglige færdigheder. Begrundelse: At give personer med svage eller ingen netværk og beskedne ressourcer mulighed for at fungere i egen bolig, bofællesskab eller anden boform. Mål: At skabe struktur i dagligdagen og opretholde sociale netværk til fastholdelse af egen identitet og oplæring i daglige færdigheder. 16

19 Indsatser for udsatte grønlændere Formål: At etablere særlige indsatser over for socialt udsatte grønlændere bosiddende i Danmark. Indhold: Oprettelse af bofællesskaber for grønlandske kvinder og etablering af tilbud om alkoholbehandling og skabelse af aktivitetstilbud og oprettelse af bofællesskab mv. Begrundelse: Flere grønlændere bosiddende i Danmark har kulturelle og identitetsmæssige problemer i forsøget på at kombinere grønlandsk og dansk identitet og kultur. Behov for at differentiere mellem indsatser over for grønlændere og danskere. Mål: At integrere de socialt udsatte grønlændere i danske miljøer og tilbud og i samfundet generelt. Samarbejde med frivillige/private Formål: At etablere samarbejde med private og frivillige organisationer. Begrundelse: Frivillige og private organisationer er allerede involveret i arbejdet med at levere ydelser til socialt udsatte grupper. Det gælder fx kirkelige og brugerorganisationer, der yder såvel snævre, målrettede indsatser som indsatser over for bredere grupper. Mål: At inddrage private og frivillige mere i indsatserne over for socialt udsatte. Formålet og karakteren af hvert af de fire indsatsområder, herunder hvilke projekter, der er igangsat under de enkelte indsatsområder, er beskrevet nærmere under kapitlet om tilbuddenes organisering. Særligt for Storbypuljen i forhold til en række øvrige puljer er, at det har været hensigten, at give mulighed for at der etableres permanente tilbud. Puljemidlerne videreføres således de efterfølgende år med en aftrapning hvert år på 20 pct. I København lægges hele aftrapningsbeløbet over i kommunens bloktilskud, mens aftrapningsbeløbet for de øvrige byer indgår i det generelle kommunale bloktilskud til alle landets kommuner. For provinsbyerne samt Frederiksberg betyder det, at ikke 17

20 hele støttebeløbet fortsætter i de kommende år, men kun den andel som udgør disse kommuners del af det samlede kommunale bloktilskud. Endelig har der til Storbypuljen været knyttet et såkaldt tilvækstkrav, der indebærer, at de kommuner og amter, der modtager midlerne forpligter sig på, at puljeindsatsen skal bidrage til en reel mertilvækst i indsatsen, og at puljetilbuddene således ikke må erstatte hidtidige tilbud. 4 4 En analyse af tilvækstgarantien knyttet til Storbypuljen er gennemført i Benjaminsen (2005). 18

21 3 METODE 3.1 ANALYSEDESIGN Evalueringen tager først og fremmest et tværgående sigte med det formål at belyse hvilken betydning, det har for indsatsen, at storbypuljen for en stor del af projekternes vedkommende har været målrettet inden for de fire indsatsområder. Evalueringen sigter endvidere på at belyse sammenhængen mellem puljeindsatsen og den øvrige indsats på området. Analyseenheden er de enkelte projekter, og den væsentligste empiriske indgang i undersøgelsen har været interview med projektlederne i alle de støttede projekter. Det tværgående sigte betyder, at evalueringen i sit udgangspunkt ikke er caseorienteret, det vil sige, at der ikke er foretaget en evaluering af enkelte tilbud, men derimod indgår alle projekterne under de fire indsatsområder i undersøgelsen. Der er endvidere gennemført brugerinterview i udvalgte projekter, samt interview med politikere, forvaltningsledere og socialrådgivere i de involverede kommuner og amter. Desuden er der interviewet repræsentanter for brugerorganisationerne og enkelte eksperter på området. Det har været et vilkår for undersøgelsen, at den er igangsat efter at hovedparten af projekterne er blevet etableret. Det betyder generelt, at der ikke er tale om en før- og eftermåling. Endvidere har det ikke været muligt at kontrollere for selektionseffekter i forhold til, hvem brugerne af 19

22 tilbuddene er, hvilket ideelt set kan gøres ved at benytte et randomiseret forsøg eller andre designs, der involverer en kontrolgruppe. Det understreges, at der således ikke er tale om en egentlig effektevaluering (jf. Cobb-Clark & Crossley 2003), da en måling af effekter af sociale indsatser ideelt set kræver, at brugerne er måleenheden og ikke projekterne, og at brugerne af tilbuddene følges over tid, fra når de starter i et forløb, undervejs i forløbet, når forløbet afsluttes, og flere år efter et afsluttet forløb, hvis også en viden om langtidsvirkningerne ønskes. Det har således ikke været muligt at gennemføre en effektmåling, da det stiller vidtgående krav til undersøgelsesdesignet. Evalueringen har således karakter af en programevaluering, der sigter mod at evaluere karakteren af og virkningerne af den indsats, der er gennemført. 3.2 INTERVIEWRUNDE Der er i foråret 2005 gennemført en interviewrunde med projektlederne for de 37 projekter under de fire indsatsområder. Interviewene har haft en varighed på ca. 1-2 timer, og har haft til formål at belyse en række aspekter af tilbuddene, herunder forhold omkring målsætning, opstart, personale/ansættelser, frivillige, brugernes behov, brugernes gavn af tilbuddet, visitation, udslusning, samarbejdsrelationer, brugerinddragelse, økonomi, og spørgsmålet om projekternes permanentgørelse. Der blev også stillet et antal kvantitative spørgsmål, herunder omkring tilfredsheden med samarbejdsrelationerne og den generelle tilfredshed med tilbuddenes udførelse. 5 I disse tilfredshedsspørgsmål har vi generelt anvendt en skala fra ét til fem, hvor værdien et angiver, at man er meget utilfreds, og fem betyder meget tilfreds. Særligt blev der som led i projektlederinterviewene stillet en række separate kvantitative spørgsmål inden for hvert indsatsområde. Disse spørgsmål har taget udgangspunkt i indsatsområdets overordnede formål. For de alternative plejehjem, bostøttetilbuddene og tilbuddene til udsatte grønlændere, er der stillet en række spørgsmål til projektlederne om, hvad der kendetegner forskellige aspekter af brugernes livskvalitet eller livssituation. Derefter er der spurgt til, om projektlederen vurderer, 5 Undersøgelsens første delrapport har bestået i en afrapportering af projekternes etablering og status (Benjaminsen, Sørensen og Christensen 2005). 20

Etablering og status for projekterne under de fire delindsatsområder

Etablering og status for projekterne under de fire delindsatsområder 04:2005 ARBEJDSPAPIR Lars Benjaminsen Mette-Lise Sørensen Ivan Christensen Etablering og status for projekterne under de fire delindsatsområder Evaluering af puljen til socialt udsatte grupper i de seks

Læs mere

STORBYPULJEN INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE

STORBYPULJEN INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE STORBYPULJEN INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE IDÉER OG ERFARINGER LARS BENJAMINSEN KØBENHAVN 2007 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET STORBYPULJEN INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE Afdelingsleder: Ole Gregersen Afdelingen

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk 1 St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk St. Dannesbo er forankret i Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommunes Socialcenter under omsorgsområdet Vi er et midlertidigt

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Boligplan for det specialiserede socialområde

Boligplan for det specialiserede socialområde Dato marts 2016 Dok.nr. 41753-16 Sagsnr. 16/3371 Ref. Sanne Schroll Boligplan for det specialiserede socialområde 1. Indledning Med denne boligplan for det specialiserede socialområde ønsker Varde Kommune

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik

Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Bilag 2: Hvem er de hjemløse?

Bilag 2: Hvem er de hjemløse? Bilag 2: Hvem er de hjemløse? Dette notat er skrevet i forbindelse med Socialudvalgets ønske om et visionspapir på hjemløseområdet. Et af de temaer, der har udvalgets interesse, er forebyggelse. For at

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Målrettet statte til socialt udsatte har styrket indsatsen i de store byer

Målrettet statte til socialt udsatte har styrket indsatsen i de store byer Storbypulj en Side 1 af 1 PRESSEMEDDELELSE FRA SFI 8. februar 2007 Målrettet statte til socialt udsatte har styrket indsatsen i de store byer Storbypuljen har med godt 300 mio. kr. iperioden 2003-2005

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier

Rummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier Trækbanen Rummelighed Skabe tryghed Skabe selvværd Skabe tillid At møde beboerne når de er klar til det Medarbejderne skal ikke normalisere Mestringsstrategier Skabe stabilitet omkring beboerne At kunne

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007

ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af

Læs mere

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013

Tabel 1: Oversigt over nuværende og allerede implementerede indsatser i projektperioden 2009-2013 Notat Emne Bilag 1. Oversigt over Hjemløseplanens samlede indsatser 2009-2013 Til Kopi til Den 8. maj 2013 Aarhus Kommune Tabel 1 nedenfor viser, hvilke indsatser, der har været etableret i projektperioden.

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

UDVIKLINGEN I OMFANGET AF INDSATSEN FOR DE SOCIALT UDSATTE GRUPPER. EN ANALYSE AF KRAVET OM TILVÆKST

UDVIKLINGEN I OMFANGET AF INDSATSEN FOR DE SOCIALT UDSATTE GRUPPER. EN ANALYSE AF KRAVET OM TILVÆKST 08:2005ARBEJDSPAPIR Lars Benjaminsen UDVIKLINGEN I OMFANGET AF INDSATSEN FOR DE SOCIALT UDSATTE GRUPPER. EN ANALYSE AF KRAVET OM TILVÆKST EVALUERING AF PULJEN TIL SOCIALT UDSATTE GRUPPER DELRAPPORT II

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer

Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget. Effekt Ydelser Organisering Ressourcer Statusrapport Målregnskab 2015 Socialudvalget Effekt Ydelser Organisering Ressourcer MÅL - familier, børn og unge Børn får det bedre Effektvurderinger af udsatte børn Udvikling og adfærd Familieforhold

Læs mere

Skema A UDSATTE. Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K

Skema A UDSATTE. Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSATTE Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien.

Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.21.10 Pulje om bostøtteforløb til hjemløse borgere. Hjemløsestrategien. Ansøgning sendes til: Indenrigs- og Socialministeriet, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002

Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper. Ansøgningsfrist 15. november 2002 Socialministeriet Tilskudssekretariatet Holmens Kanal 22, Postboks 1059 1008 København K Skema A UDSAT Ansøgning om økonomisk støtte til initiativer for socialt udsatte grupper Ansøgningsfrist 15. november

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Den 26. maj 2004 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 18. og 24. februar 2004 af Sct. Hans Hospital. I rapporten

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning

ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 4+52, 5 og 105 samt SEL 85 Længerevarende botilbud uden døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag Målgruppe Levering af ydelsen

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr.

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen Små skridt - store forandringer (Socialministeriets j.nr. Dato: 10-10-2006 Sagsnr.: 313706 Dok.nr.: 1885253 Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr. 8411-0018) 1.

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien

Housing First. - en del af Hjemløsestrategien Housing First - en del af Hjemløsestrategien Den nationale hjemløsestrategi Satspulje på 500 millioner kr. for perioden 2009-2012 8 kommuner særligt udvalgt (400 millioner) Københavns Kommune (210 millioner)

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Socialpolitik. for Randers Kommune 2009-2013

Socialpolitik. for Randers Kommune 2009-2013 Socialpolitik for Randers Kommune 2009-2013 Forord En klog person har sagt: Visioner uden handling er blot en drøm. Handling uden visioner får bare tiden til at gå. Visioner sammen med handling kan ændre

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt

Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Grønlandsudvalget, Socialudvalget 2010-11 GRU alm. del Bilag 12, SOU alm. del Bilag 48 Offentligt Socialministeriet Bilag til spørgsmål nr. 59 (GRU Alm. del). J.nr. 2010-2930 Initiativer vedr. udsatte

Læs mere

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt

Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Housing First Midlertidig husly, uden egen lejekontrakt Forsorgshjem Hjemløsinstitution med fokus på udredning og botræning Gennemgangsboliger/Skurvogne Er en del af tilbudene i Psykiatri indsatsen. Housing

Læs mere

UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C

UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade Aarhus C UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent M: bkab@aarhus.dk T: 89 40 43 12 INDSAMLING OG ANALYSE AF DATA CFK

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere

Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere Punkt 3. Orientering: Status ift. strategi for socialt udsatte grønlændere 2015-011369 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering At nedenstående er

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 107 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen kan jf. Serviceloven

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum

Indstilling. Til Aarhus Byråd Via Magistraten. Den 31. maj Placering af stofindtagelsesrum Indstilling Til Aarhus Byråd Via Magistraten Den 31. maj 2013 1. Resume På baggrund af byrådsbeslutning om etablering af stofindtagelsesrum i Aarhus skal der tages stilling til placering og drift. Forvaltningen

Læs mere

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume

Indstilling. Den 28. juni 2012. Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden. 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 28. juni 2012 Videreførelse af dele af Hjemløseplanens indsatser efter udløb af projektperioden 1. Resume Regeringen afsatte som led i satspuljeaftalen for

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

Formålet med indsatsen

Formålet med indsatsen Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Forslag. til. Lov om forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere. Kapitel 1

Forslag. til. Lov om forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere. Kapitel 1 Forslag til Lov om forsøg med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde og målgruppe 1. Formålet med denne lov er at sikre, at de kommuner, som

Læs mere