Græsrodsbevægelser, lokalsamfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Græsrodsbevægelser, lokalsamfund"

Transkript

1 PETER GUNDELACH Græsrodsbevægelser, lokalsamfund og rusmiddelproblemer 1 Nye strategier? Man kan groft sagt skelne mellem to typer af rusmiddelproblemer. Det ene drejer sig om størrelsen af forbruget i befolkningen som helhed og navnlig i specielle dele af befolkningen, især de såkaldte risikogrupper. I forbindelse hermed kan man nævne grupper, hvor konsekvenserne af forbruget er særligt skadelige. Det drejer sig eksempelvis om alkohol ved bilkørsel eller risikoen for erhvervsskader under påvirkning af alkohol. Det andet vedrører behandlingen af alkoholikere og andre rusmiddelafvigere. Staten er en væsentlig aktør med hensyn til at påvirke begge disse forhold. I de seneste år har man i den offentlige debat og forskellige forsøgsordninger peget på to nye - eller måske rettere genopfundne - former for løsninger på disse to typer af problemer, nemlig sociale bevægelser og lokale initiativer. I begge tilfælde er der tale om kraftig inspiration fra fortidens indsats mod de to problemer. Bygger man på sådanne erfaringer, kan man sige, at sociale bevægelser navnlig kan have generel indflydelse på forbrugets størrelse, men når det generelle forbrug nedsættes, sker der også begrænsninger hos risikogrupperne. Den oprindelige afholdsbevægelse havde betydning for det dalende alkoholforbrug, selvom forbruget i 1800-årene var dalende, før bevægelsen blev startet (Gundelach 1988). Man må derfor diskutere, om der kan tænkes at opstå en ny afholdsbevægelse i det nuværende samfund. Den anden erfaring er, at indsatsen over for de sociale problemer i forbindelse med narko- og alkoholforbruget kan ske gennem lokalsamfundsinitiativer. Tankegangen er, at det sociale netværk kan medvirke til at løse sociale problemer også for de svageste grupper, eksempelvis rusmiddelmisbrugere. I denne artikel vil jeg argumentere for, at ingen af disse forslag kan løse de problemer, man ønsker, og at de bygger på en samfundsforståelse, som ikke i tilstrækkelig grad inddrager en analyse af det nuværende samfunds karakter. U dgangspunktet for argumentationen er en diskussion af begreberne social bevægelse og lokalsamfund. Begreber og samfund Det er naturligvis banalt at sige, at samfundsvidenskabelige teorier og problemer inden for enkeltområder kræver en analyse af det samfund, problemerne og teorierne eksisterer indenfor. 1. Denne artikel er en revideret udgave af et oplæg på Nordisk samfundsvideskabeligt Rusmiddelforskermøde i Charlottenlund, Danmark, august Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO, 1993: l - 14-

2 Man kan ikke studere sociale bevægelser, lokalsamfund eller rusmidler eller for den sags skyld noget som helst andet, uden at man først gør sig karakteren af det samfund, sådanne fænomener eksisterer indenfor, klart. Desværre sker det alt for sjældent, at samfundsanalysen gøres eksplicit. Der er eksempelvis ikke tvivl om, at såvel begrebet social bevægelse som lokalsamfund ("communit y" eller "Gemeinschaft") betyder noget helt andet i dag, end da disse begreber først blev anvendt for over 100 år siden (jvf. Gundelach, Mortensen & Tonboe 1990). Sociale bevægelser er dannet for at ændre på forhold i samfundet. Folk slutter sig sammen i en eller anden form for organisation, og de har et projekt, et formål, med sammenslutningen. Bevægelserne er i opposition. Der er noget, de vil have lavet om på. Men bevægelser er mere end det. Det er også organisationer til selvhjælp; der prøver at oprette institutioner, der kan gavne såvel deres sympatisører som andre i samfundet. Denne begrebsdannelse af sociale bevægelser refererer til den klassiske forståelse af store sociale bevægelser med et omfattende samfundsændrende potentiale (HeberIe 1951; Touraine 1988). Man kan også benytte begrebet sociale bevægelser eller græsrodsbevægelser om mindre lokale protestgrupper, jvf. nedenfor. I den klassiske samfundsvidenskab i slutningen af 1800-årene og begyndelsen af dette århundrede var det stort set kun de bevægelser, der havde arbejderklassens frigørelse som projekt, der blev analyseret. Andre bevægelser som f.eks. den tidlige kvindebevægelse eller afholdsbevægelsen (hvoraf denne sidste antalsmæssigt i en lang periode havde større opslutning end arbejderbevægelsen) blev næsten ikke analyseret af de klassiske samfundsforskere. Det skyldes utvivlsomt, at arbejder-kapitalist var det fremvoksende industrielle samfunds centrale hovedmodsætning, men betyder, at der ikke eksisterer klassiske teorier om sociale bevægelser, der er anvendt på afholdsbevægelsen, som jo ikke har et klassernæssigt relateret projekt. De senere teorier om afholdsbevægelser knytter dog fremvæksten af afholdsbevægelser til en bestemt historisk periode (Bundsgaard og Eriksen 1986, Gundelach 1988), nemlig industrialiseringen, som bl.a. kræver en stigende grad af "selvdisciplinering" (Bundsgaard og Eriksen 1986, 59) hos arbejderen. Der er naturligvis ingen tvivl om, at afholdsbevægelsen har spillet en betydelig rolle på alle tre områder i de skandinaviske lande, og i mange andre. Spørgsmålet er imidlertid, om man kan forestille sig, at der vil opstå en ny slagkraftig afholdsbevægelse også i det nuværende samfund, hvor de sociale forudsætninger er helt anderledes? Industrialiseringen er jo gennemført og klassestrukturen langt mere flydende. Dette er det ene grundlæggende spørgsmål, som vil blive forsøgt besvaret i denne artikel. Det andet hovedspørgsmål er knyttet til begrebet lokalsamfund. Vi er her på terminologisk gyngende grund. Begrebet lokalsamfund er beslægtet med det klassiske "Gemeinschaft': der på engelsk oversættes til "community". Modsætningerne er henholdsvis "Gesellschaft" og ''Association'' eller "Society". Det er straks vanskeligere at oversætte begreberne til de skandinaviske sprog. Falk (1990) forsøger sig med en fordanskning af begreberne til "fællesskab" og "selskab". Det er dog en noget kunstig sprogbrug. Ofte ser man en begrebs anvendeise, hvor Gemeinschaft/community oversættes med lokalsamfund, men hvor det ikke er præciseret, hvad modsætningen til lokalsamfundet som begreb egentlig er. Brugen af ordet lokalsamfund skjuler, at der i Tonnies' ([1987] 1963) oprindelige teori er tale om relationstyper og ikke om samfundsformer. Gemeinschaft er sociale relationer, der er karakteriseret ved, at det har et formål i sig selv og en subjektiv følelse af, at parterne hører sammen. Gesellschaft er relationer, der har et ydre formål, en interesse. Relationen er præget af rationalitet. Benytter man begrebsparret i dets klassiske betydning, har det ikke megen sammenhæng med den aktuelle politiske diskussion om styrkelse af lokalsamfundene. Lokalsamfundet defineres mere eller mindre implicit som "et mindre, geografisk område, hvor indbyggerne objektivt set harog også subjektivt føler - et socialt og funktionelt fællesskab" (Sundbo 1972). Lokalsamfund kommer til at minde om de traditionelle landsbysamfund, hvor der er et tæt arbejdsmæssigt og kulturelt fællesskab og høj grad af interaktion. Man må altså frigøre diskussionen om lokalsamfundets betydning i forhold til rusmiddelproblemer fra den klassiske sociologiske diskussion om Gemeinschaft/Gesellschaft og kun betragte begrebet med de moderne administrative syste- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993:1-15-

3 mers rationelle øjne. Lokalsamfundet opfattes her som et middel til at løse problemer, som ikke kan tackles af det sædvanlige velfærdsstatslige system. På den baggrund må man spørge, om lokalsamfund eksisterer i det nuværende samfund, og om det er i stand til at løse de problemer, som man ønsker. Kommet så langt kan opgaven altså formuleres således: Eksisterer der hhv. sociale bevægelser eller lokalsamfund som kan løse hhv. problemer med rusmiddelforbrugets størrelse eller med at hjælpe de sociale afvigere, der opstår pga. for stort rusmiddelforbrug? I den følgende diskussion vil jeg navnlig eksemplificere argumentationen med alkoholproblemer, men en tilsvarende analyse vil kunne foretages med andre rusmidler. En ny afholdsbevægelse? Der er ingen tvivl om, at den gamle afholdsbevægelse havde stor betydning i Danmark. Den havde og har stadig betydning i de øvrige skandinaviske lande, om end dens betydning er dalende. Sociale bevægelsers dannelse og muligheder hænger sammen med det omgivende samfund. Uden at gå ind i en nærmere analyse kan man sige, at siden den klassiske afholdsbevægelse startede, er der sket i hvert fald tre ændringer, der er væsentlige for denne artikels problemstilling. Sammenlignet med det tidlige industrialiserede samfund er det nuværende præget af 1) høj grad af differentiering, 2) høj grad af individualisering og 3) hedonistiske og selvrealiserende værdier. Disse faktorer betyder, at ændringerne i forbruget og misbruget formentlig vil være knyttet til helt andre faktorer end en social bevægelse. For blot at antyde en analyse kan man sige, at differentieringen og opsplitningen i samfundet formentlig vil lede til større misbrug og flere afvigere. Forklaringen herpå er den traditionelle, at opløsningen i samfundet og de løsere normer medfører flere isolerede individer og sociale problemer. Over for dette står, at individualisering kan lede til ringere forbrug. Kravet om at kunne kontrollere sin tilværelse kombineret med krav om, at man skal se "veltrimmet" ud, kan måske medføre, at forbruget vil være aftagende (jvf. Makelii 1983). Endelig kan man forvente, at ændringer i retning af mere hedonistiske værdier vil medføre et forøget alkoholforbrug. Sådanne værdiændringer ligger som en antagelse bag megen af litteraturen om fremvæksten af det postmaterielle samfund (Inglehart 1990). På mange områder er disse værdiændringer veldokumenterede, men en nyere dansk undersøgelse (Gundelach & Riis 1992) tyder på, at udviklingen ikke er så entydig endda. På en række områder, ikke mindst i relation til familien, er værdiudviklingen gået i en mere restriktiv retning. Alt i alt må man imidlertid sige, at de nævnte ændrede samfundsmæssige omstændigheder betyder, at man ikke kan forvente, at der vil opstå en ny afholdsbevægelse som den, der havde sin storhedstid, i hvert fald i Danmark, for over 75 år siden. En undersøgelse af frivillige organisationer i Danmark (Habermann & Parsby 1987) viser da heller ikke tegn på, at noget sådant er ved at opstå. Langt hovedparten af de organisationer, der er relateret til alkohol- og narkoområdet, er gamle og små. Kun ganske få er grundlagt efter Habermann og Parsby forklarer dette resultat med, at det nye problemfelt, narkornisbruget, ikke har ledt til betydelige organisationsdannelser, fordi denne opgave stort set varetages af det offentlige system. Dertil kan man føje, at den gamle afholdsbevægelse kan opfylde de eksisterende behandlingsbehov i samarbejde med de offentlige myndigheder. Denne afvisning af en stor og omfattende afholdsbevægelse er næppe overraskende, selvom man retfærdigvis må tilføje, at man aldrig kan forudsige sociale bevægelsers fremkomst, heller ikke inden for rusmiddelområdet. Det er værd at bemærke, at der bredt betragtet har været kraftige holdningsændringer, om end ikke i form af egentligt organiserede sociale bevægelser, på forskellige konsumområder. Tobaksrygning betragtes i vide kredse som forkasteligt, og i USA er også kaffedrikningen udsat for kraftig kritik. På mange andre konsumområder er der tilsvarende holdningsændringer, eksempelvis til forbrug af kød, medicin eller fedtstoffer. Når man kan se bevægelsesagtige holdningsændringer på disse områder, hvorfor så ikke på alkoholområdet? Her tror jeg svaret ligger i, at overklassen drikker mere end underklassen. Det medvirker til at hæmme fremvæksten af en ny afholdsbevægelse af i hvert fald to grunde. For det første er det overklassen, der definerer samfun- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 70, 1993: l - 16-

4 dets problemer. Derfor er der næppe sandsynlighed for, at man vil opfatte alkohol som et socialt problem. For det andet ved vi, jvf. nedenfor, at deltagere i sociale bevægelser er mere højtuddannede end befolkningen som helhed. De potentielle deltagere i en ny afholdsbevægelse har altså formentlig et højere forbrug end resten af befolkningen. Det fremmer ikke muligheden for dannelse af en bevægelse. Konklusionen er altså, at man ikke kan forvente en fremvækst af en ny social bevægelse eller for den sags skyld en styrkelse af de gamle afholdsbevægelser, som kan påvirke forbruget af alkohol i nedadgående retning. Derimod kan en række andre faktorer forventes at medvirke til, at alkoholforbruget nedsættes. Man kan nævne i hvert fald to sådanne forklaringer. Den ene er allerede nævnt, nemlig livsstilsændringer, der kræver, at man har større kontrol over sit eget liv. Løsningen bliver individuel, fordi vi lever i et langt mere individualiseret samfund i dag end for 100 år siden. En anden forklaring bygger på analyser af alkoholforbruget over lange perioder (Room 1991). Det ser ud til, at der er nogle lange bølgebevægelser i alkoholforbruget. Siden begyndelsen af 1980'erne har mange industrialiserede lande været præget af nedsat forbrug. Forklaringen ligger i kollektive læreprocesser. Det nedsatte forbrug skyldes, at befolkningen indser de negative konsekvenser af højt forbrug. Når man senere glemmer disse negative virkninger, stiger alkoholforbruget igen. Ifølge Room (1991) har disse bølger en længde på omkring tre generationer. Uanset om den ene eller anden forklaring er korrekt, eller om der er tale om en kombination af dem, må man altså forvente en nedsættelse af alkoholforbruget og vel at mærke uden, at dette formidles eller initieres af sociale bevægelser. Det måske mest interessante er, at man godt kan forvente, at denne mere restriktive holdning til eget forbrug kombineres med et større frisind i forhold til andres forbrug. Room (1991, 156) viser, at der er stigende modstand mod lovgivning, der forbyder salg af alkohol, samtidig med at befolkningen drikker mindre. Denne modsætning kan forstås ud fra individualistiske synspunkter og kan altså benyttes som endnu et tegn på, at der næppe vil opstå en ny afholdsbevægelse. I denne argumentation ligger implicit en antagelse om, at befolkningen bliver mere optaget af sig selv og tager mindre hensyn til andre. I det næste afsnit vil jeg fortsætte denne tankegang i en diskussion af lokalsamfundenes mulighed for solidaritet mellem sociale afvigere og den øvrige befolkning. Lokale initiativer Som nævnt kan begrebet sociale bevægelser bruges på andet end store omfattende bevægelser. Ofte omtaler man små lokale aktionsgrupper som græsrodsbevægelser. Man kan derfor spørge, om der kan tænkes at opstå mindre græsrodsbevægelser eller frivillige organisationer på det lokale plan, som vil forsøge at gøre en indsats, der er relateret til rus midler. Her drejer diskussionen sig først og fremmest om, hvorvidt disse grupper kan tænkes at ville hjælpe dem, der er blevet afvigere på grund af for stort forbrug. Altså om man kan udnytte bevægelserne og organisationerne til at løse socialpolitiske opgaver. Som nævnt må man med lokalsamfund forstå, at personer, der bor i nærheden af hinanden, udgør et fællesskab præget af identitet og interaktion. Allerede i samfundsvidenskabernes grundlæggelsesfase stillede man spørgsmålstegn ved relevansen af geografiske afgrænsninger af befolkningsgrupper. En af sociologiens grundlæggere, franskmanden Emile Durkheim ([1902] 1964), kritiserede i bogen om arbejdsdelingen fra omkring århundredeskiftet, at man benyttede geografiske inddelinger som grundlag for valg til parlamenterne. Han mente, at geografiske opdelinger var ligegyldige. I stedet foreslog han, at man skulle lade folk indvælge i parlamentet ud fra hvilket fag, de arbejdede indenfor. Når Durkheim og mange andre med ham afviste tanken om lokalsamfund for snart 100 år siden, er der naturligvis grund til at spørge, hvorfor det introduceres så stærkt i disse år. Jeg tror, at en væsentlig forklaring ligger i de forsøg, der er på at ændre på den skandinaviske velfærdsmodel. Denne model adskiller sig fra andre europæiske ved at være knyttet til store bureaukratiske organisationer, der tilbyder ensartede ydelser. Det gør det særligt let at kritisere systemerne for ineffektivitet. En af løsningerne på ineffektiviteten har været at foreslå at lægge opgaver ud til brugerne, så der kan ske en tilpasning til lokale forhold. Ideen Nordisk AlkoholtidskriFt Vol. IO, 1993: I

5 er, at folk lokalt skal organisere sig eller gennem de eksisterende frivillige organisationer skal påvirke velfærdsstatens ydelser på det lokale niveau. Et eksempel på målsætningerne i dette arbejde kan i Danmark ses i et statsligt socialt udviklingsarbejde - det såkaldte SUM-program - hvori et af formålene er at styrke et lokalt forankret udviklingsarbejde for at forbedre det lokale fællesskab (Folketingets Socialudvalg 1988, 1). I vurderingen af dette formåls opnåelsesgrad skriver Fisker og Møller (1992, 47f), at hvis man måler et lokalsamfunds styrke på, i hvilken grad det er i stand til at bevare solidaritet mellem stærkere og svagere, bliver konklusionen, at "man ikke på forhånd kan regne med, at denne solidaritet findes i de danske lokalsamfund': eller at "jo flere opgaver der uddelegeres til lokalsamfundene, desto mere solidarisk vil disse opgaver blive løst". Denne pointe kan suppleres med at se på, hvad de lokale græsrodsbevægelser navnlig koncentrerer sig om. Det ser ud til, at der navnlig er tale om grupper, der reagerer mod forskellige offentlige initiativer, eksempelvis en ny vejbygning, busruter, legepladser osv. Blandt andet som konsekvens af den stigende offentlige involvering i samfundet er der opstået sådanne små lokale pressionsgrupper, der ønsker at påvirke det offentlige på en så omfattende måde som muligt. Disse bevægelser kan man med et engelsk udtryk kalde "community groups" (Butcher et al. 1980), og der er næppe tvivl om, at antallet af disse grupper har været voksende i den sidste snes år. Disse grupper protesterer mod offentlige initiativer, og det er formentlig - desværre - langt mere sandsynligt, at der vil opstå lokale protester mod, at man placerer et behandlingshjem i et område, end at der vil komme solidariske hjælpesystemer op at stå. Jeg vil gerne begrunde dette med tre argumenter om 1) opfattelsen af afvigere 2) netværk og lokalsamfund og 3) karakteren af græsrodsbevægelser. Afvigere opfattes negativt For det første er der ingen sympati for rusrniddelafvigere. Dette kan illustreres med tal fra den europæiske værdiundersøgelse, der er blevet foretaget i 1981 og I den er der en serie spørgsmål Tabel l. Uønskede naboer i de skandinaviske lande 1990, % Alkoholikere Narkomaner DK N S Kilde: Data fra den europæiske værdiundersøgelse. Ansvarlig for den danske del er Peter Gundelach og Ole Riis, Aarhus Universitet, for den norske 010 Listhaug, Universitetet i Trondheim og for den svenske Thorleif Pettersson, Uppsala Universitet. Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste har oparbejdet materialet. om, hvem man ikke ønsker som nabo. De spørgsmål er særlig relevante, når man diskuterer lokalsamfund og solidaritet inden for lokalsamfundet. Svarpersonerne kan sige ja eller nej til mange forskellige typer af naboer: fremmedarbejdere, børnerige familier, neurotikere osv. De to grupper, der er mindst accept af, er alkoholikere og stofmisbrugere. I tabel 1 kan man se andelen af befolkningen, der ikke ønsker alkoholikere eller narkomaner som naboer. Tabel 1 viser, at vi ikke har lyst til at have noget at gøre med misbrugere. Der er ikke de store forskelle i holdningerne i forskellige dele af befolkningen, men man kan sige for Danmarks vedkommende, at de mindst negative er kvinder mellem 30 og 50 år. Selv blandt dem er der dog betydelig negativitet. Konklusionen er derfor, at der ikke er motivation til at hjælpe afvigerne. Det har der formentlig aldrig været, heller ikke dengang de store afholdsbevægelser blev dannet. Men de store sociale bevægelser havde behandling som en del af deres projekt. Det er sværere at forestille sig initiativer, der kun satser på behandling. Et af resultaterne fra det danske SUM-program var, at "det [ligger] sjældnere i lokalsamfundsprojekterne, at de direkte ønsker at have ansvar for løsningen af de tungeste sociale problemer [som fx alkohol- og narkomisbrug] " (Fisker & Møller 1992, 46). Disse tunge opgaver er formentlig alt for vanskelige at løse for frivillige. Alkoholikere og narkomaner er meget mere ubehagelige og utaknemmelige at have med at gøre end andre svage grupper, og sandsynligheden for, at man kan se en positiv effekt af arbejdet, er mindre. Derfor er det svært at få frivilliges opbakning til at hjælpe disse grupper. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 70, 1993:1-18 -

6 Svage netværk Grunden til, at lokalsamfundsprojekterne ikke ønsker at have noget at gøre med de tungeste sociale problemer, hænger sammen med, at de sociale netværk er for svage. Tidligere var netværk knyttet til slægt, køn, klasse eller lokalsamfund. Ingen af disse netværk har i dag betydning. Det var navnlig kvinderne, husmødrene, der holdt liv i de lokale netværk. Men i dag arbejder næsten alle kvinder, og husmødrene er forsvundet. Bymiljøerne er tomme om dagen, når man ser bort fra dem, der ikke har arbejde. Arbejdet har stor betydning for netværksdannelse. Men der eksisterer ikke tætte klassernæssige bånd, hvor arbejdsposition og lokalsamfund er vævet sammen. Helt konkret gælder det altså, at folk ikke er til stede i lokalsamfundet. De er på arbejde, på weekend, på besøg osv. De, der er til stede i lokalsamfundet, er de svageste grupper, således som det også er blevet påvist i de behandlingslandsbyer, som Christie (1990) har undersøgt. Christie gør opmærksom på, at de handicappede og andre svage grupper er de eneste, der er tilbage i lokalsamfundene, når resten af befolkningen er på ferie, på arbejde osv. Sådan som vi har indrettet os i de nordiske samfund, med lange sammenhængende perioder med frihed i weekender eller ferie på den ene side og med lange arbejdsdage væk fra bopælen på den anden bliver resultatet følgende: "Nærmiljøer blir skadelidende. De voksne forskanser seg i det private, eller de forsvinner til fritidshjemmet eller til charterreiser. Ungdom, gamle og syke blir tilbake i nærmiljøet uten annen gjensidighet enn angst møtt med irritasjon" (Christie 1987, 18). Netværkene i vort samfund er altså ikke så meget knyttet til geografiske forhold som til arbejde, fritidsinteresser mv. Firkantet udtrykt: Det lokale er ikke en relevant samfundsvidenskabelig kategori, og man skal ikke tro, at der kan dannes stærke lokale netværk i det nuværende samfund. Over for dette argument kan man indvende, at der allerede eksisterer foreninger i de forskellige lokale områder. Man kunne måske tro, at nogle af de eksisterende foreninger kunne ændres eller drejes, så de kunne tage sig mere af misbrugere. Jeg vil ikke afvise, at det er muligt, men det er næppe sandsynligt. Også foreningerne er præget af samfundets differentiering og individualisering. En dansk undersøgelse af sportsforeninger (Ibsen 1992) har eksempelvis vist, at disse foreninger ikke opfatter sig som knyttet til et bestemt lokalsamfund. Lokalsamfundet udgør altså ikke nogen relevant ramme for sådanne aktiviteter. Græsrodsbevægelsers karakter Den tredje grund til, at man ikke skal tro, at græsrodsbevægelser kan hjælpe de svageste, er, at græsrodsbevægelser er organisationer, som dannes i opposition til det offentlige og med den hensigt at få noget lavet om. Alle undersøgelser viser imidlertid, at de frivillige organisationer, der har relateret sig til brug af alkohol og narko, har arbejdet tæt sammen med det offentlige. Der har kun været beskedne modsætninger, og i de fleste tilfælde er aktiviteterne fuldt ud finansieret af det offentlige. De, der udfører behandlingen, er professionelle og ikke frivillige. Organisatioherne knyttes til særlige livssyn, især det kristne, men der er ikke modsætninger mellem dem og det offentlige. Den hidtidige forskning omkring græsrodsbevægelser viser endvidere, at deltagerne først og fremmest er de unge og højtuddannede (se fx. Svensson & Togeby 1976). Det er næppe heller den gruppe, der er mest tilbøjelig til at være aktiv i lokalområdet og hjælpe afvigerne. Det er grupper, der snarere er interesseret i at gøre ting for sig selv og gerne hjælpe andre i samme forbindelse (en forbedret vejføring hjælper jo ikke alene aktivisterne). De unge højtuddannede er måske også en gruppe, der føler større solidaritet med sorte i Sydafrika eller sultende i Somalia end med nogle lokale drankere. Det må dog nævnes, at der er enkelte eksempler på, at der er opstået græsrodsbevægelser, der har villet medvirke til at hjælpe misbrugere og hæmme forbruget i befolkningen. En velkendt er "Folkebevægelsen mod narkotikamisbrug': som udsprang af den danske fristad Christiania, og som udførte et stort arbejde såvel lokalt som gennem forskellige landsdækkende initiativer. Det viser, at der kan opstå græsrodsbevægelser i lokale miljøer, men forudsætningen er netop, at der er et eksisterende lokalt miljø som det på Christiania, der kan virke som katalysator for bevægelsen. Uden for fristaden er dette som nævnt en sjældenhed. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO, 1993:1-19 -

7 Selvhjælpsgrupper Jeg har hidtil argumenteret for, at hverken de frivillige organisationer eller græsrodsbevægelserne er tilstrækkeligt stærke til, at man kan overlade indsatsen mod rusmidler til dem. En tredje mulighed er de selvhjælpsgrupper, man ser vokse frem inden for mange forskellige sociale områder. Mehlbye og Christoffersen (1992) har analyseret de eksisterende selvhjælpsgrupper i Danmark i De definerer selvhjælpsgruppe som en selvstyrende gruppe, der mødes regelmæssigt for at diskutere et fælles personligt problem for deltagerne, og hvor alle deltagerne kender hinanden (s. 112). Denne definition indeholder ikke noget om en lokal tilknytning, og formentlig er selvhjælpsgrupperne heller ikke knyttet til snævert afgrænsede geografiske områder, men snarere til andre former for netværk. Undersøgelsen viser (s. 126), at fem pct. af grupperne arbejder med misbrugsproblemer. I en spørgeskemaundersøgelse vurderede man, hvor mange der mente, at de på et eller andet tidspunkt havde brug for en selvhjælpsgruppe. Tre pct. af befolkningen svarede bekræftende på dette mht. misbrug af alkohol, medicin eller narkotika. De interviewede nævner langt hyppigere en lang række andre situationer, hvor de efter eget udsagn havde brug for at deltage i en selvhjælpsgruppe, f.eks. i forbindelse med sorg, familieproblemer eller sygdom. Det lave tal for misbrugs problemer kan ifølge forfatterne måske være undervurderet, fordi personer med alvorlige misbrugsproblemer formentlig ikke har accepteret at lade sig interviewe. Organisationer og forvaltning Det karakteristiske ved selvhjælpsgrupper og ved meget andet arbejde i frivillige organisationer er, at relationerne mellem medlemmerne ikke er præget af formelle magtrelationer. Man kan altså opfatte dem som Gemeinschaftsrelationer. I de officielle behandlingssystemer vil der være en blanding af Gesellschafts- og Gemeinschaftsrelationer (Gundelach og Schmidt 1991). Det er derfor klart, at selvhjælpsgrupper og andre frivillige organisationer kan være et væsentligt supplement til det offentlige apparat. Det er også vigtigt, at de offentlige systemer er åbne over for samarbejde med forskellige grupper. Men disse grupper har ikke styrke og solidaritet til at erstatte den offentlige, professionelle indsats. Analysen har vist, at hverken hvad angår netværk eller frivillige organisationer, er der noget, der tyder på, at lokalsamfundene er egnede redskaber for større ændringer i foranstaltningerne over for rusmiddelforbruget. Det er fint med eksperimenter og forsøg på at lave lokale initiativer, men det er skidt, hvis det betyder, at det traditionelle system nedprioriteres. Så får de ideologiske synspunkter overvægt i forhold til analysen, og det kan kun komme til at skade den gode sag. Konklusion I den offentlige debat fremføres sociale bevægelser, frivillige organisationer og lokalsamfund ofte som nye strategier på det socialpolitiske område. Det hævdes, at sådanne strategier kan anvendes til at løse problemer med omfanget af forbruget af rusmidler og til en indsats over for misbrugerne. Den skjulte præmis er, at disse strategier tidligere har vist sig virksomme. Både '10kalsamfund" og "social bevægelse" (ikke mindst når man siger en "folkelig bevægelse") er meget positive begreber i de nordiske lande. I en tidligere historisk periode har de vist sig at være effektive problemløsere og vigtige sociale kræfter. Måske derfor har man i den offentlige debat og ikke mindst blandt politikere slået på, at lokalsamfund og sociale bevægelser kunne være virksomme måder at forny velfærdsstaten på. I denne artikel er der blevet argumenteret for, at en sådan opfattelse ikke i tilstrækkelig grad indser, at de sociale betingelser for anvendelsen af sådanne strategier er ændret. Samfundet er blevet så individualistisk og opsplittet, at man næppe skal forestille sig, at der vil opstå omfattende afholdsbevægelser. Alkoholforbruget vil dale, men det er af andre grunde. Der eksisterer ikke mere tætte lokalsamfund. De nuværende lokalsamfund har svage netværk og ikke mulighed for at etablere en solidaritet mellem stærke og svage. Der er ikke styrke til at klare de tunge og vanskelige opgaver, der er i forbindelse med at hjælpe misbrugere. Derfor skal man ikke forvente, at disse strategier kan erstatte en of- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993:1-20-

8 fentlig indsats. Det offentlige kan samarbejde med forskellige private initiativer, men overlades ansvaret til befolkningen selv, vil de svageste blive svigtet. LITTERATUR Bundsgaard, I. & Eriksen, s.: Hvem disciplinerede hvem? Fortid og Nutid, Bind XXXIII, 1986 Buteher, H. et al.: Community groups in action. Case studies and analysis. Routledge & Kegan Paul, London 1980 Christie, N.: Tidernes orden. I: Forbruker- og administrasjonsdepartementet: Åpent - eller stengt? Universitetsforlaget, Oslo 1987 Christie, N.: Til forsvar for ghettoen: om landsbyer for usædvanlige mennesker. Munksgaard, København 1990 Durkheim, D.: The Division of Labor in Society. The Free Press, New York 1964 (Oprindelig 2. udgave 1902) Falk, J.: Fællesskab, selskab og den indre bonde. I: P. Gundelach & N. Mortensen & J.e. Tonboe (red.): Sociologi under forandring. Gyldendal, København 1990 Fisker, J. & Rechendorff Møller, E: Lokalsamfund. I: M. Kjær Jensen (red.): Marked for nye ideer. Socialforskningsinstituttet, København 1992 Flex, K. & Koch-Nielsen, I.: Kommunerne og Sum-Programmet. Socialforskningsinstituttet, København 1992 Gundelach, P.: Sociale bevægelser og samfundsændringer. Politica, Århus 1988 Gundelach, P. & Mortensen, M. & Tonboe, J.e.: Sociologi under forandring. Gyldendal, København 1990 Gundelach, P. & Riis, O.: Danskernes værdier. Forlaget Sociologi, København 1992 Gundelach, P. & Schmidt, D.: De professionelle og moderniseringen. Nordisk Socialt Arbejde (1991): 3, Habermann, U. & Parsby, I.: Frivillige organisationers ressourcer: en undersøgelse af fordelingen af tid og penge i 115 frivillige organisationer. Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde, Socialministeriet, København 1987 Heberle, R.: Social Movements. An Introduction to Political Sociology. Appleton-Century-Crofts, New York 1951 Ibsen; B.: Frivilligt arbejde i idrætsforeninger. Danmarks Højskole for Legemsøvelser, København 1992 Jensen, M. Kjær: Marked for nye ideer. Socialforskningsinstituttet, København 1992 Mehlbye, J. & Christoffersen, M. N.: Selvhjælpsgrupper - omfang, karakter og erfaringer. AKF-Forlaget, København 1992 Miikela, K.: Alkoholkonsumtionens vågrorelser och alkoholfrågans historiska former. Sociologisk Forskning 20 (1983): 1, Room, R.: Cultural Changes in Drinking and Trends in Alcohol Problems Indicators. In: Clark, W.B. & Hilton, M.E.: Alcohol in America. Drinking Practices and Problems. State University of New York Press, New York 1991 Svensson, P. & Togeby, L.: Politisk opbrud. De nye mellemlags græsrodsdeltagelse: Årsager og konsekvenser belyst ved en ungdomsundersøgelse. Politica, Århus 1986 Sundbo, J.: Lokalsamfundet i defensiven? Skrifter udgivet af lokalhistorisk afdeling m. 2, København 1972 Touraine, A.: Return of the Actor. Social Theory in Postindustrial Society. Minneapolis University Press, Minneapolis 1988 Tonnies, E: Community and Association (Gemeinschaft und Gesellschaft). Routledge & Kegan Paul, London (Oprindelig udgave 1887) ENGLISH SUMMARY Peter Gundelach: Grassraots movements, local communities, and prablems af abuse (Græsradsbevegelser, lokalsamfund og rusmiddelprablemer) Recent government pregrammes in the social sector have suggested that social movements and community greups should play a greater rele in preventing alcohol and drug problems. Such initiatives could be directed towards two interrelated objectives: to decrease the general levelof consumption and to help and support abusers. During the period of early industrialization, temperance movements and strong communities were in existence. The article argues that an analysis of the adequacy of the new measures must be evaluated in relation to the character of the current society. Today it is much more differentiated and segmented than 100 years age and the values of the population have become more individualistic and hedonistic. The article maintains that a new, strong temperance movement wili not emerge which could decrease the level of consumption. If such a decrease would occur it would be the result of changes in norms or life-styles. The current communities are weak: there are no streng social networks. During the weekday everyone but the Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993:1-21 -

9 weakest groups are at work. During the holidays or weekends the more resourceful groups are occupied with friends or with other activities. The strongest networks are related to the job and to friendships and not to a geographically defined community. People within a community have neither the skilis nor the ambition to hel p the weakest groups, such as the alcohol and drug addicts. The article concludes that the social movements and the communities are the traditional social structures. These are now being reinvented as government programmes. However presently, communities, as such, are incapable of solving the important problems relating to alcohol and drug consumption and abuse. The government should still be strongly involved in the solution of such problems through professional expertise. Volunteer work may be a supplement but not an alternative to professional assistance. Key words: local action, prevention, temperance movement, way of life Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993: l - 22-

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en bibliotekar? I en kort artikel på næste side beretter vi om Henriette, der er bibliotekar i biblioteket og medborgercenteret Hedemarken i Albertslund Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen

Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Lige muligheder og politisk indflydelse

Lige muligheder og politisk indflydelse Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a

HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a Seminar: Landsbyklynger fremtidens model? Horsens 19. januar 2017, Lektor, Ph.d. Lea Holst Laursen, Institut for Arkitektur,

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution VUC Vest, Afdeling Esbjerg Uddannelse Fag og niveau HF Samfundsfag C Lærer(e) Michael

Læs mere