Græsrodsbevægelser, lokalsamfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Græsrodsbevægelser, lokalsamfund"

Transkript

1 PETER GUNDELACH Græsrodsbevægelser, lokalsamfund og rusmiddelproblemer 1 Nye strategier? Man kan groft sagt skelne mellem to typer af rusmiddelproblemer. Det ene drejer sig om størrelsen af forbruget i befolkningen som helhed og navnlig i specielle dele af befolkningen, især de såkaldte risikogrupper. I forbindelse hermed kan man nævne grupper, hvor konsekvenserne af forbruget er særligt skadelige. Det drejer sig eksempelvis om alkohol ved bilkørsel eller risikoen for erhvervsskader under påvirkning af alkohol. Det andet vedrører behandlingen af alkoholikere og andre rusmiddelafvigere. Staten er en væsentlig aktør med hensyn til at påvirke begge disse forhold. I de seneste år har man i den offentlige debat og forskellige forsøgsordninger peget på to nye - eller måske rettere genopfundne - former for løsninger på disse to typer af problemer, nemlig sociale bevægelser og lokale initiativer. I begge tilfælde er der tale om kraftig inspiration fra fortidens indsats mod de to problemer. Bygger man på sådanne erfaringer, kan man sige, at sociale bevægelser navnlig kan have generel indflydelse på forbrugets størrelse, men når det generelle forbrug nedsættes, sker der også begrænsninger hos risikogrupperne. Den oprindelige afholdsbevægelse havde betydning for det dalende alkoholforbrug, selvom forbruget i 1800-årene var dalende, før bevægelsen blev startet (Gundelach 1988). Man må derfor diskutere, om der kan tænkes at opstå en ny afholdsbevægelse i det nuværende samfund. Den anden erfaring er, at indsatsen over for de sociale problemer i forbindelse med narko- og alkoholforbruget kan ske gennem lokalsamfundsinitiativer. Tankegangen er, at det sociale netværk kan medvirke til at løse sociale problemer også for de svageste grupper, eksempelvis rusmiddelmisbrugere. I denne artikel vil jeg argumentere for, at ingen af disse forslag kan løse de problemer, man ønsker, og at de bygger på en samfundsforståelse, som ikke i tilstrækkelig grad inddrager en analyse af det nuværende samfunds karakter. U dgangspunktet for argumentationen er en diskussion af begreberne social bevægelse og lokalsamfund. Begreber og samfund Det er naturligvis banalt at sige, at samfundsvidenskabelige teorier og problemer inden for enkeltområder kræver en analyse af det samfund, problemerne og teorierne eksisterer indenfor. 1. Denne artikel er en revideret udgave af et oplæg på Nordisk samfundsvideskabeligt Rusmiddelforskermøde i Charlottenlund, Danmark, august Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO, 1993: l - 14-

2 Man kan ikke studere sociale bevægelser, lokalsamfund eller rusmidler eller for den sags skyld noget som helst andet, uden at man først gør sig karakteren af det samfund, sådanne fænomener eksisterer indenfor, klart. Desværre sker det alt for sjældent, at samfundsanalysen gøres eksplicit. Der er eksempelvis ikke tvivl om, at såvel begrebet social bevægelse som lokalsamfund ("communit y" eller "Gemeinschaft") betyder noget helt andet i dag, end da disse begreber først blev anvendt for over 100 år siden (jvf. Gundelach, Mortensen & Tonboe 1990). Sociale bevægelser er dannet for at ændre på forhold i samfundet. Folk slutter sig sammen i en eller anden form for organisation, og de har et projekt, et formål, med sammenslutningen. Bevægelserne er i opposition. Der er noget, de vil have lavet om på. Men bevægelser er mere end det. Det er også organisationer til selvhjælp; der prøver at oprette institutioner, der kan gavne såvel deres sympatisører som andre i samfundet. Denne begrebsdannelse af sociale bevægelser refererer til den klassiske forståelse af store sociale bevægelser med et omfattende samfundsændrende potentiale (HeberIe 1951; Touraine 1988). Man kan også benytte begrebet sociale bevægelser eller græsrodsbevægelser om mindre lokale protestgrupper, jvf. nedenfor. I den klassiske samfundsvidenskab i slutningen af 1800-årene og begyndelsen af dette århundrede var det stort set kun de bevægelser, der havde arbejderklassens frigørelse som projekt, der blev analyseret. Andre bevægelser som f.eks. den tidlige kvindebevægelse eller afholdsbevægelsen (hvoraf denne sidste antalsmæssigt i en lang periode havde større opslutning end arbejderbevægelsen) blev næsten ikke analyseret af de klassiske samfundsforskere. Det skyldes utvivlsomt, at arbejder-kapitalist var det fremvoksende industrielle samfunds centrale hovedmodsætning, men betyder, at der ikke eksisterer klassiske teorier om sociale bevægelser, der er anvendt på afholdsbevægelsen, som jo ikke har et klassernæssigt relateret projekt. De senere teorier om afholdsbevægelser knytter dog fremvæksten af afholdsbevægelser til en bestemt historisk periode (Bundsgaard og Eriksen 1986, Gundelach 1988), nemlig industrialiseringen, som bl.a. kræver en stigende grad af "selvdisciplinering" (Bundsgaard og Eriksen 1986, 59) hos arbejderen. Der er naturligvis ingen tvivl om, at afholdsbevægelsen har spillet en betydelig rolle på alle tre områder i de skandinaviske lande, og i mange andre. Spørgsmålet er imidlertid, om man kan forestille sig, at der vil opstå en ny slagkraftig afholdsbevægelse også i det nuværende samfund, hvor de sociale forudsætninger er helt anderledes? Industrialiseringen er jo gennemført og klassestrukturen langt mere flydende. Dette er det ene grundlæggende spørgsmål, som vil blive forsøgt besvaret i denne artikel. Det andet hovedspørgsmål er knyttet til begrebet lokalsamfund. Vi er her på terminologisk gyngende grund. Begrebet lokalsamfund er beslægtet med det klassiske "Gemeinschaft': der på engelsk oversættes til "community". Modsætningerne er henholdsvis "Gesellschaft" og ''Association'' eller "Society". Det er straks vanskeligere at oversætte begreberne til de skandinaviske sprog. Falk (1990) forsøger sig med en fordanskning af begreberne til "fællesskab" og "selskab". Det er dog en noget kunstig sprogbrug. Ofte ser man en begrebs anvendeise, hvor Gemeinschaft/community oversættes med lokalsamfund, men hvor det ikke er præciseret, hvad modsætningen til lokalsamfundet som begreb egentlig er. Brugen af ordet lokalsamfund skjuler, at der i Tonnies' ([1987] 1963) oprindelige teori er tale om relationstyper og ikke om samfundsformer. Gemeinschaft er sociale relationer, der er karakteriseret ved, at det har et formål i sig selv og en subjektiv følelse af, at parterne hører sammen. Gesellschaft er relationer, der har et ydre formål, en interesse. Relationen er præget af rationalitet. Benytter man begrebsparret i dets klassiske betydning, har det ikke megen sammenhæng med den aktuelle politiske diskussion om styrkelse af lokalsamfundene. Lokalsamfundet defineres mere eller mindre implicit som "et mindre, geografisk område, hvor indbyggerne objektivt set harog også subjektivt føler - et socialt og funktionelt fællesskab" (Sundbo 1972). Lokalsamfund kommer til at minde om de traditionelle landsbysamfund, hvor der er et tæt arbejdsmæssigt og kulturelt fællesskab og høj grad af interaktion. Man må altså frigøre diskussionen om lokalsamfundets betydning i forhold til rusmiddelproblemer fra den klassiske sociologiske diskussion om Gemeinschaft/Gesellschaft og kun betragte begrebet med de moderne administrative syste- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993:1-15-

3 mers rationelle øjne. Lokalsamfundet opfattes her som et middel til at løse problemer, som ikke kan tackles af det sædvanlige velfærdsstatslige system. På den baggrund må man spørge, om lokalsamfund eksisterer i det nuværende samfund, og om det er i stand til at løse de problemer, som man ønsker. Kommet så langt kan opgaven altså formuleres således: Eksisterer der hhv. sociale bevægelser eller lokalsamfund som kan løse hhv. problemer med rusmiddelforbrugets størrelse eller med at hjælpe de sociale afvigere, der opstår pga. for stort rusmiddelforbrug? I den følgende diskussion vil jeg navnlig eksemplificere argumentationen med alkoholproblemer, men en tilsvarende analyse vil kunne foretages med andre rusmidler. En ny afholdsbevægelse? Der er ingen tvivl om, at den gamle afholdsbevægelse havde stor betydning i Danmark. Den havde og har stadig betydning i de øvrige skandinaviske lande, om end dens betydning er dalende. Sociale bevægelsers dannelse og muligheder hænger sammen med det omgivende samfund. Uden at gå ind i en nærmere analyse kan man sige, at siden den klassiske afholdsbevægelse startede, er der sket i hvert fald tre ændringer, der er væsentlige for denne artikels problemstilling. Sammenlignet med det tidlige industrialiserede samfund er det nuværende præget af 1) høj grad af differentiering, 2) høj grad af individualisering og 3) hedonistiske og selvrealiserende værdier. Disse faktorer betyder, at ændringerne i forbruget og misbruget formentlig vil være knyttet til helt andre faktorer end en social bevægelse. For blot at antyde en analyse kan man sige, at differentieringen og opsplitningen i samfundet formentlig vil lede til større misbrug og flere afvigere. Forklaringen herpå er den traditionelle, at opløsningen i samfundet og de løsere normer medfører flere isolerede individer og sociale problemer. Over for dette står, at individualisering kan lede til ringere forbrug. Kravet om at kunne kontrollere sin tilværelse kombineret med krav om, at man skal se "veltrimmet" ud, kan måske medføre, at forbruget vil være aftagende (jvf. Makelii 1983). Endelig kan man forvente, at ændringer i retning af mere hedonistiske værdier vil medføre et forøget alkoholforbrug. Sådanne værdiændringer ligger som en antagelse bag megen af litteraturen om fremvæksten af det postmaterielle samfund (Inglehart 1990). På mange områder er disse værdiændringer veldokumenterede, men en nyere dansk undersøgelse (Gundelach & Riis 1992) tyder på, at udviklingen ikke er så entydig endda. På en række områder, ikke mindst i relation til familien, er værdiudviklingen gået i en mere restriktiv retning. Alt i alt må man imidlertid sige, at de nævnte ændrede samfundsmæssige omstændigheder betyder, at man ikke kan forvente, at der vil opstå en ny afholdsbevægelse som den, der havde sin storhedstid, i hvert fald i Danmark, for over 75 år siden. En undersøgelse af frivillige organisationer i Danmark (Habermann & Parsby 1987) viser da heller ikke tegn på, at noget sådant er ved at opstå. Langt hovedparten af de organisationer, der er relateret til alkohol- og narkoområdet, er gamle og små. Kun ganske få er grundlagt efter Habermann og Parsby forklarer dette resultat med, at det nye problemfelt, narkornisbruget, ikke har ledt til betydelige organisationsdannelser, fordi denne opgave stort set varetages af det offentlige system. Dertil kan man føje, at den gamle afholdsbevægelse kan opfylde de eksisterende behandlingsbehov i samarbejde med de offentlige myndigheder. Denne afvisning af en stor og omfattende afholdsbevægelse er næppe overraskende, selvom man retfærdigvis må tilføje, at man aldrig kan forudsige sociale bevægelsers fremkomst, heller ikke inden for rusmiddelområdet. Det er værd at bemærke, at der bredt betragtet har været kraftige holdningsændringer, om end ikke i form af egentligt organiserede sociale bevægelser, på forskellige konsumområder. Tobaksrygning betragtes i vide kredse som forkasteligt, og i USA er også kaffedrikningen udsat for kraftig kritik. På mange andre konsumområder er der tilsvarende holdningsændringer, eksempelvis til forbrug af kød, medicin eller fedtstoffer. Når man kan se bevægelsesagtige holdningsændringer på disse områder, hvorfor så ikke på alkoholområdet? Her tror jeg svaret ligger i, at overklassen drikker mere end underklassen. Det medvirker til at hæmme fremvæksten af en ny afholdsbevægelse af i hvert fald to grunde. For det første er det overklassen, der definerer samfun- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 70, 1993: l - 16-

4 dets problemer. Derfor er der næppe sandsynlighed for, at man vil opfatte alkohol som et socialt problem. For det andet ved vi, jvf. nedenfor, at deltagere i sociale bevægelser er mere højtuddannede end befolkningen som helhed. De potentielle deltagere i en ny afholdsbevægelse har altså formentlig et højere forbrug end resten af befolkningen. Det fremmer ikke muligheden for dannelse af en bevægelse. Konklusionen er altså, at man ikke kan forvente en fremvækst af en ny social bevægelse eller for den sags skyld en styrkelse af de gamle afholdsbevægelser, som kan påvirke forbruget af alkohol i nedadgående retning. Derimod kan en række andre faktorer forventes at medvirke til, at alkoholforbruget nedsættes. Man kan nævne i hvert fald to sådanne forklaringer. Den ene er allerede nævnt, nemlig livsstilsændringer, der kræver, at man har større kontrol over sit eget liv. Løsningen bliver individuel, fordi vi lever i et langt mere individualiseret samfund i dag end for 100 år siden. En anden forklaring bygger på analyser af alkoholforbruget over lange perioder (Room 1991). Det ser ud til, at der er nogle lange bølgebevægelser i alkoholforbruget. Siden begyndelsen af 1980'erne har mange industrialiserede lande været præget af nedsat forbrug. Forklaringen ligger i kollektive læreprocesser. Det nedsatte forbrug skyldes, at befolkningen indser de negative konsekvenser af højt forbrug. Når man senere glemmer disse negative virkninger, stiger alkoholforbruget igen. Ifølge Room (1991) har disse bølger en længde på omkring tre generationer. Uanset om den ene eller anden forklaring er korrekt, eller om der er tale om en kombination af dem, må man altså forvente en nedsættelse af alkoholforbruget og vel at mærke uden, at dette formidles eller initieres af sociale bevægelser. Det måske mest interessante er, at man godt kan forvente, at denne mere restriktive holdning til eget forbrug kombineres med et større frisind i forhold til andres forbrug. Room (1991, 156) viser, at der er stigende modstand mod lovgivning, der forbyder salg af alkohol, samtidig med at befolkningen drikker mindre. Denne modsætning kan forstås ud fra individualistiske synspunkter og kan altså benyttes som endnu et tegn på, at der næppe vil opstå en ny afholdsbevægelse. I denne argumentation ligger implicit en antagelse om, at befolkningen bliver mere optaget af sig selv og tager mindre hensyn til andre. I det næste afsnit vil jeg fortsætte denne tankegang i en diskussion af lokalsamfundenes mulighed for solidaritet mellem sociale afvigere og den øvrige befolkning. Lokale initiativer Som nævnt kan begrebet sociale bevægelser bruges på andet end store omfattende bevægelser. Ofte omtaler man små lokale aktionsgrupper som græsrodsbevægelser. Man kan derfor spørge, om der kan tænkes at opstå mindre græsrodsbevægelser eller frivillige organisationer på det lokale plan, som vil forsøge at gøre en indsats, der er relateret til rus midler. Her drejer diskussionen sig først og fremmest om, hvorvidt disse grupper kan tænkes at ville hjælpe dem, der er blevet afvigere på grund af for stort forbrug. Altså om man kan udnytte bevægelserne og organisationerne til at løse socialpolitiske opgaver. Som nævnt må man med lokalsamfund forstå, at personer, der bor i nærheden af hinanden, udgør et fællesskab præget af identitet og interaktion. Allerede i samfundsvidenskabernes grundlæggelsesfase stillede man spørgsmålstegn ved relevansen af geografiske afgrænsninger af befolkningsgrupper. En af sociologiens grundlæggere, franskmanden Emile Durkheim ([1902] 1964), kritiserede i bogen om arbejdsdelingen fra omkring århundredeskiftet, at man benyttede geografiske inddelinger som grundlag for valg til parlamenterne. Han mente, at geografiske opdelinger var ligegyldige. I stedet foreslog han, at man skulle lade folk indvælge i parlamentet ud fra hvilket fag, de arbejdede indenfor. Når Durkheim og mange andre med ham afviste tanken om lokalsamfund for snart 100 år siden, er der naturligvis grund til at spørge, hvorfor det introduceres så stærkt i disse år. Jeg tror, at en væsentlig forklaring ligger i de forsøg, der er på at ændre på den skandinaviske velfærdsmodel. Denne model adskiller sig fra andre europæiske ved at være knyttet til store bureaukratiske organisationer, der tilbyder ensartede ydelser. Det gør det særligt let at kritisere systemerne for ineffektivitet. En af løsningerne på ineffektiviteten har været at foreslå at lægge opgaver ud til brugerne, så der kan ske en tilpasning til lokale forhold. Ideen Nordisk AlkoholtidskriFt Vol. IO, 1993: I

5 er, at folk lokalt skal organisere sig eller gennem de eksisterende frivillige organisationer skal påvirke velfærdsstatens ydelser på det lokale niveau. Et eksempel på målsætningerne i dette arbejde kan i Danmark ses i et statsligt socialt udviklingsarbejde - det såkaldte SUM-program - hvori et af formålene er at styrke et lokalt forankret udviklingsarbejde for at forbedre det lokale fællesskab (Folketingets Socialudvalg 1988, 1). I vurderingen af dette formåls opnåelsesgrad skriver Fisker og Møller (1992, 47f), at hvis man måler et lokalsamfunds styrke på, i hvilken grad det er i stand til at bevare solidaritet mellem stærkere og svagere, bliver konklusionen, at "man ikke på forhånd kan regne med, at denne solidaritet findes i de danske lokalsamfund': eller at "jo flere opgaver der uddelegeres til lokalsamfundene, desto mere solidarisk vil disse opgaver blive løst". Denne pointe kan suppleres med at se på, hvad de lokale græsrodsbevægelser navnlig koncentrerer sig om. Det ser ud til, at der navnlig er tale om grupper, der reagerer mod forskellige offentlige initiativer, eksempelvis en ny vejbygning, busruter, legepladser osv. Blandt andet som konsekvens af den stigende offentlige involvering i samfundet er der opstået sådanne små lokale pressionsgrupper, der ønsker at påvirke det offentlige på en så omfattende måde som muligt. Disse bevægelser kan man med et engelsk udtryk kalde "community groups" (Butcher et al. 1980), og der er næppe tvivl om, at antallet af disse grupper har været voksende i den sidste snes år. Disse grupper protesterer mod offentlige initiativer, og det er formentlig - desværre - langt mere sandsynligt, at der vil opstå lokale protester mod, at man placerer et behandlingshjem i et område, end at der vil komme solidariske hjælpesystemer op at stå. Jeg vil gerne begrunde dette med tre argumenter om 1) opfattelsen af afvigere 2) netværk og lokalsamfund og 3) karakteren af græsrodsbevægelser. Afvigere opfattes negativt For det første er der ingen sympati for rusrniddelafvigere. Dette kan illustreres med tal fra den europæiske værdiundersøgelse, der er blevet foretaget i 1981 og I den er der en serie spørgsmål Tabel l. Uønskede naboer i de skandinaviske lande 1990, % Alkoholikere Narkomaner DK N S Kilde: Data fra den europæiske værdiundersøgelse. Ansvarlig for den danske del er Peter Gundelach og Ole Riis, Aarhus Universitet, for den norske 010 Listhaug, Universitetet i Trondheim og for den svenske Thorleif Pettersson, Uppsala Universitet. Norsk samfunnsvitenskapelig datatjeneste har oparbejdet materialet. om, hvem man ikke ønsker som nabo. De spørgsmål er særlig relevante, når man diskuterer lokalsamfund og solidaritet inden for lokalsamfundet. Svarpersonerne kan sige ja eller nej til mange forskellige typer af naboer: fremmedarbejdere, børnerige familier, neurotikere osv. De to grupper, der er mindst accept af, er alkoholikere og stofmisbrugere. I tabel 1 kan man se andelen af befolkningen, der ikke ønsker alkoholikere eller narkomaner som naboer. Tabel 1 viser, at vi ikke har lyst til at have noget at gøre med misbrugere. Der er ikke de store forskelle i holdningerne i forskellige dele af befolkningen, men man kan sige for Danmarks vedkommende, at de mindst negative er kvinder mellem 30 og 50 år. Selv blandt dem er der dog betydelig negativitet. Konklusionen er derfor, at der ikke er motivation til at hjælpe afvigerne. Det har der formentlig aldrig været, heller ikke dengang de store afholdsbevægelser blev dannet. Men de store sociale bevægelser havde behandling som en del af deres projekt. Det er sværere at forestille sig initiativer, der kun satser på behandling. Et af resultaterne fra det danske SUM-program var, at "det [ligger] sjældnere i lokalsamfundsprojekterne, at de direkte ønsker at have ansvar for løsningen af de tungeste sociale problemer [som fx alkohol- og narkomisbrug] " (Fisker & Møller 1992, 46). Disse tunge opgaver er formentlig alt for vanskelige at løse for frivillige. Alkoholikere og narkomaner er meget mere ubehagelige og utaknemmelige at have med at gøre end andre svage grupper, og sandsynligheden for, at man kan se en positiv effekt af arbejdet, er mindre. Derfor er det svært at få frivilliges opbakning til at hjælpe disse grupper. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 70, 1993:1-18 -

6 Svage netværk Grunden til, at lokalsamfundsprojekterne ikke ønsker at have noget at gøre med de tungeste sociale problemer, hænger sammen med, at de sociale netværk er for svage. Tidligere var netværk knyttet til slægt, køn, klasse eller lokalsamfund. Ingen af disse netværk har i dag betydning. Det var navnlig kvinderne, husmødrene, der holdt liv i de lokale netværk. Men i dag arbejder næsten alle kvinder, og husmødrene er forsvundet. Bymiljøerne er tomme om dagen, når man ser bort fra dem, der ikke har arbejde. Arbejdet har stor betydning for netværksdannelse. Men der eksisterer ikke tætte klassernæssige bånd, hvor arbejdsposition og lokalsamfund er vævet sammen. Helt konkret gælder det altså, at folk ikke er til stede i lokalsamfundet. De er på arbejde, på weekend, på besøg osv. De, der er til stede i lokalsamfundet, er de svageste grupper, således som det også er blevet påvist i de behandlingslandsbyer, som Christie (1990) har undersøgt. Christie gør opmærksom på, at de handicappede og andre svage grupper er de eneste, der er tilbage i lokalsamfundene, når resten af befolkningen er på ferie, på arbejde osv. Sådan som vi har indrettet os i de nordiske samfund, med lange sammenhængende perioder med frihed i weekender eller ferie på den ene side og med lange arbejdsdage væk fra bopælen på den anden bliver resultatet følgende: "Nærmiljøer blir skadelidende. De voksne forskanser seg i det private, eller de forsvinner til fritidshjemmet eller til charterreiser. Ungdom, gamle og syke blir tilbake i nærmiljøet uten annen gjensidighet enn angst møtt med irritasjon" (Christie 1987, 18). Netværkene i vort samfund er altså ikke så meget knyttet til geografiske forhold som til arbejde, fritidsinteresser mv. Firkantet udtrykt: Det lokale er ikke en relevant samfundsvidenskabelig kategori, og man skal ikke tro, at der kan dannes stærke lokale netværk i det nuværende samfund. Over for dette argument kan man indvende, at der allerede eksisterer foreninger i de forskellige lokale områder. Man kunne måske tro, at nogle af de eksisterende foreninger kunne ændres eller drejes, så de kunne tage sig mere af misbrugere. Jeg vil ikke afvise, at det er muligt, men det er næppe sandsynligt. Også foreningerne er præget af samfundets differentiering og individualisering. En dansk undersøgelse af sportsforeninger (Ibsen 1992) har eksempelvis vist, at disse foreninger ikke opfatter sig som knyttet til et bestemt lokalsamfund. Lokalsamfundet udgør altså ikke nogen relevant ramme for sådanne aktiviteter. Græsrodsbevægelsers karakter Den tredje grund til, at man ikke skal tro, at græsrodsbevægelser kan hjælpe de svageste, er, at græsrodsbevægelser er organisationer, som dannes i opposition til det offentlige og med den hensigt at få noget lavet om. Alle undersøgelser viser imidlertid, at de frivillige organisationer, der har relateret sig til brug af alkohol og narko, har arbejdet tæt sammen med det offentlige. Der har kun været beskedne modsætninger, og i de fleste tilfælde er aktiviteterne fuldt ud finansieret af det offentlige. De, der udfører behandlingen, er professionelle og ikke frivillige. Organisatioherne knyttes til særlige livssyn, især det kristne, men der er ikke modsætninger mellem dem og det offentlige. Den hidtidige forskning omkring græsrodsbevægelser viser endvidere, at deltagerne først og fremmest er de unge og højtuddannede (se fx. Svensson & Togeby 1976). Det er næppe heller den gruppe, der er mest tilbøjelig til at være aktiv i lokalområdet og hjælpe afvigerne. Det er grupper, der snarere er interesseret i at gøre ting for sig selv og gerne hjælpe andre i samme forbindelse (en forbedret vejføring hjælper jo ikke alene aktivisterne). De unge højtuddannede er måske også en gruppe, der føler større solidaritet med sorte i Sydafrika eller sultende i Somalia end med nogle lokale drankere. Det må dog nævnes, at der er enkelte eksempler på, at der er opstået græsrodsbevægelser, der har villet medvirke til at hjælpe misbrugere og hæmme forbruget i befolkningen. En velkendt er "Folkebevægelsen mod narkotikamisbrug': som udsprang af den danske fristad Christiania, og som udførte et stort arbejde såvel lokalt som gennem forskellige landsdækkende initiativer. Det viser, at der kan opstå græsrodsbevægelser i lokale miljøer, men forudsætningen er netop, at der er et eksisterende lokalt miljø som det på Christiania, der kan virke som katalysator for bevægelsen. Uden for fristaden er dette som nævnt en sjældenhed. Nordisk Alkoholtidskrift Vol. IO, 1993:1-19 -

7 Selvhjælpsgrupper Jeg har hidtil argumenteret for, at hverken de frivillige organisationer eller græsrodsbevægelserne er tilstrækkeligt stærke til, at man kan overlade indsatsen mod rusmidler til dem. En tredje mulighed er de selvhjælpsgrupper, man ser vokse frem inden for mange forskellige sociale områder. Mehlbye og Christoffersen (1992) har analyseret de eksisterende selvhjælpsgrupper i Danmark i De definerer selvhjælpsgruppe som en selvstyrende gruppe, der mødes regelmæssigt for at diskutere et fælles personligt problem for deltagerne, og hvor alle deltagerne kender hinanden (s. 112). Denne definition indeholder ikke noget om en lokal tilknytning, og formentlig er selvhjælpsgrupperne heller ikke knyttet til snævert afgrænsede geografiske områder, men snarere til andre former for netværk. Undersøgelsen viser (s. 126), at fem pct. af grupperne arbejder med misbrugsproblemer. I en spørgeskemaundersøgelse vurderede man, hvor mange der mente, at de på et eller andet tidspunkt havde brug for en selvhjælpsgruppe. Tre pct. af befolkningen svarede bekræftende på dette mht. misbrug af alkohol, medicin eller narkotika. De interviewede nævner langt hyppigere en lang række andre situationer, hvor de efter eget udsagn havde brug for at deltage i en selvhjælpsgruppe, f.eks. i forbindelse med sorg, familieproblemer eller sygdom. Det lave tal for misbrugs problemer kan ifølge forfatterne måske være undervurderet, fordi personer med alvorlige misbrugsproblemer formentlig ikke har accepteret at lade sig interviewe. Organisationer og forvaltning Det karakteristiske ved selvhjælpsgrupper og ved meget andet arbejde i frivillige organisationer er, at relationerne mellem medlemmerne ikke er præget af formelle magtrelationer. Man kan altså opfatte dem som Gemeinschaftsrelationer. I de officielle behandlingssystemer vil der være en blanding af Gesellschafts- og Gemeinschaftsrelationer (Gundelach og Schmidt 1991). Det er derfor klart, at selvhjælpsgrupper og andre frivillige organisationer kan være et væsentligt supplement til det offentlige apparat. Det er også vigtigt, at de offentlige systemer er åbne over for samarbejde med forskellige grupper. Men disse grupper har ikke styrke og solidaritet til at erstatte den offentlige, professionelle indsats. Analysen har vist, at hverken hvad angår netværk eller frivillige organisationer, er der noget, der tyder på, at lokalsamfundene er egnede redskaber for større ændringer i foranstaltningerne over for rusmiddelforbruget. Det er fint med eksperimenter og forsøg på at lave lokale initiativer, men det er skidt, hvis det betyder, at det traditionelle system nedprioriteres. Så får de ideologiske synspunkter overvægt i forhold til analysen, og det kan kun komme til at skade den gode sag. Konklusion I den offentlige debat fremføres sociale bevægelser, frivillige organisationer og lokalsamfund ofte som nye strategier på det socialpolitiske område. Det hævdes, at sådanne strategier kan anvendes til at løse problemer med omfanget af forbruget af rusmidler og til en indsats over for misbrugerne. Den skjulte præmis er, at disse strategier tidligere har vist sig virksomme. Både '10kalsamfund" og "social bevægelse" (ikke mindst når man siger en "folkelig bevægelse") er meget positive begreber i de nordiske lande. I en tidligere historisk periode har de vist sig at være effektive problemløsere og vigtige sociale kræfter. Måske derfor har man i den offentlige debat og ikke mindst blandt politikere slået på, at lokalsamfund og sociale bevægelser kunne være virksomme måder at forny velfærdsstaten på. I denne artikel er der blevet argumenteret for, at en sådan opfattelse ikke i tilstrækkelig grad indser, at de sociale betingelser for anvendelsen af sådanne strategier er ændret. Samfundet er blevet så individualistisk og opsplittet, at man næppe skal forestille sig, at der vil opstå omfattende afholdsbevægelser. Alkoholforbruget vil dale, men det er af andre grunde. Der eksisterer ikke mere tætte lokalsamfund. De nuværende lokalsamfund har svage netværk og ikke mulighed for at etablere en solidaritet mellem stærke og svage. Der er ikke styrke til at klare de tunge og vanskelige opgaver, der er i forbindelse med at hjælpe misbrugere. Derfor skal man ikke forvente, at disse strategier kan erstatte en of- Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993:1-20-

8 fentlig indsats. Det offentlige kan samarbejde med forskellige private initiativer, men overlades ansvaret til befolkningen selv, vil de svageste blive svigtet. LITTERATUR Bundsgaard, I. & Eriksen, s.: Hvem disciplinerede hvem? Fortid og Nutid, Bind XXXIII, 1986 Buteher, H. et al.: Community groups in action. Case studies and analysis. Routledge & Kegan Paul, London 1980 Christie, N.: Tidernes orden. I: Forbruker- og administrasjonsdepartementet: Åpent - eller stengt? Universitetsforlaget, Oslo 1987 Christie, N.: Til forsvar for ghettoen: om landsbyer for usædvanlige mennesker. Munksgaard, København 1990 Durkheim, D.: The Division of Labor in Society. The Free Press, New York 1964 (Oprindelig 2. udgave 1902) Falk, J.: Fællesskab, selskab og den indre bonde. I: P. Gundelach & N. Mortensen & J.e. Tonboe (red.): Sociologi under forandring. Gyldendal, København 1990 Fisker, J. & Rechendorff Møller, E: Lokalsamfund. I: M. Kjær Jensen (red.): Marked for nye ideer. Socialforskningsinstituttet, København 1992 Flex, K. & Koch-Nielsen, I.: Kommunerne og Sum-Programmet. Socialforskningsinstituttet, København 1992 Gundelach, P.: Sociale bevægelser og samfundsændringer. Politica, Århus 1988 Gundelach, P. & Mortensen, M. & Tonboe, J.e.: Sociologi under forandring. Gyldendal, København 1990 Gundelach, P. & Riis, O.: Danskernes værdier. Forlaget Sociologi, København 1992 Gundelach, P. & Schmidt, D.: De professionelle og moderniseringen. Nordisk Socialt Arbejde (1991): 3, Habermann, U. & Parsby, I.: Frivillige organisationers ressourcer: en undersøgelse af fordelingen af tid og penge i 115 frivillige organisationer. Kontaktudvalget til det frivillige sociale arbejde, Socialministeriet, København 1987 Heberle, R.: Social Movements. An Introduction to Political Sociology. Appleton-Century-Crofts, New York 1951 Ibsen; B.: Frivilligt arbejde i idrætsforeninger. Danmarks Højskole for Legemsøvelser, København 1992 Jensen, M. Kjær: Marked for nye ideer. Socialforskningsinstituttet, København 1992 Mehlbye, J. & Christoffersen, M. N.: Selvhjælpsgrupper - omfang, karakter og erfaringer. AKF-Forlaget, København 1992 Miikela, K.: Alkoholkonsumtionens vågrorelser och alkoholfrågans historiska former. Sociologisk Forskning 20 (1983): 1, Room, R.: Cultural Changes in Drinking and Trends in Alcohol Problems Indicators. In: Clark, W.B. & Hilton, M.E.: Alcohol in America. Drinking Practices and Problems. State University of New York Press, New York 1991 Svensson, P. & Togeby, L.: Politisk opbrud. De nye mellemlags græsrodsdeltagelse: Årsager og konsekvenser belyst ved en ungdomsundersøgelse. Politica, Århus 1986 Sundbo, J.: Lokalsamfundet i defensiven? Skrifter udgivet af lokalhistorisk afdeling m. 2, København 1972 Touraine, A.: Return of the Actor. Social Theory in Postindustrial Society. Minneapolis University Press, Minneapolis 1988 Tonnies, E: Community and Association (Gemeinschaft und Gesellschaft). Routledge & Kegan Paul, London (Oprindelig udgave 1887) ENGLISH SUMMARY Peter Gundelach: Grassraots movements, local communities, and prablems af abuse (Græsradsbevegelser, lokalsamfund og rusmiddelprablemer) Recent government pregrammes in the social sector have suggested that social movements and community greups should play a greater rele in preventing alcohol and drug problems. Such initiatives could be directed towards two interrelated objectives: to decrease the general levelof consumption and to help and support abusers. During the period of early industrialization, temperance movements and strong communities were in existence. The article argues that an analysis of the adequacy of the new measures must be evaluated in relation to the character of the current society. Today it is much more differentiated and segmented than 100 years age and the values of the population have become more individualistic and hedonistic. The article maintains that a new, strong temperance movement wili not emerge which could decrease the level of consumption. If such a decrease would occur it would be the result of changes in norms or life-styles. The current communities are weak: there are no streng social networks. During the weekday everyone but the Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993:1-21 -

9 weakest groups are at work. During the holidays or weekends the more resourceful groups are occupied with friends or with other activities. The strongest networks are related to the job and to friendships and not to a geographically defined community. People within a community have neither the skilis nor the ambition to hel p the weakest groups, such as the alcohol and drug addicts. The article concludes that the social movements and the communities are the traditional social structures. These are now being reinvented as government programmes. However presently, communities, as such, are incapable of solving the important problems relating to alcohol and drug consumption and abuse. The government should still be strongly involved in the solution of such problems through professional expertise. Volunteer work may be a supplement but not an alternative to professional assistance. Key words: local action, prevention, temperance movement, way of life Nordisk Alkoholtidskrift Vol. 10, 1993: l - 22-

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC.

Empowerment i lokalsamfund. Vestbysamling 2006. Worskshop 2 (W2) John Andersen, RUC. Worskshop 2 (W2) Etnisk magfoldighed / Ethnic Diversity Empowerment er processer, hvorigennem underpriviligerede sociale grupper og lokalområder forbedrer deres evne til at skabe, overskue og kontrollere

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig!

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet goul@dps.aau.dk Dansk Selskab

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Demant J. HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK

Demant J. HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK 7. MARTS. 2011 HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK Demant J. 1 AFHOLDNE DANSKERE: FINDES DE? Problematisk at

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004

Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Tabeller fra LANDSORGANISATIONSUNDERSØGELSEN gennemført i 2004 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne i Boje, T. og Ibsen, B. (2006): Frivillighed

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Spørgeskema om børneopdragelse

Spørgeskema om børneopdragelse Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Det civile samfund, hvordan styrker vi det?

Det civile samfund, hvordan styrker vi det? Det civile samfund, hvordan styrker vi det? / Elsebeth Gerner Nielsen Tre perspektiver: Det civile samfund og demokratiets krise Det civile samfund og den menneskelige/sociale krise Det civile samfund

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo Dark pools set fra Finanstilsynets side v/ vicedirektør Julie Galbo Den her anvendte definition af en dark pool Hvad er en dark pool? Svar: Handelsplatform anvendt af større, typisk institutionelle investorer

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere