Alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan. En undersøgelse i tre danske kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan. En undersøgelse i tre danske kommuner"

Transkript

1 Alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan En undersøgelse i tre danske kommuner

2

3 Alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan En undersøgelse i tre danske kommuner Karen Elmeland Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005

4 forfatteren og Center for Rusmiddelforskning 2005 Tryk: BookPartner Media ISBN: Center for Rusmiddelforskning Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: Fax:

5 FORORD Nærværende rapport er en kvalitativ beskrivelse og analyse af alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan i tre forskellige kommuner: Fredericia, Ikast og Randers. I 1999 udsendte Sundhedsministeriet Forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet, hvori kommunerne opfordredes til at iværksætte koordinerende og initierende forebyggelsesindsatser på alkoholområdet. I forlængelse heraf besluttede tre kommuner, Fredericia, Ikast og Randers, sammen med Center for Rusmiddelforskning at iværksætte et flerårigt forebyggelsesprojekt: Kommunale handleplaner på alkoholområdet. Projektet blev udformet som et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt omhandlende metodeudvikling og afprøvning, implementering og evaluering af lokalt forankrede forebyggelsesindsatser på alkoholområdet. Projektet startede 2001 og blev finansieret dels af Sundhedsstyrelsen (via aflønning af projektledere i de tre kommuner i projektets første år), dels af Socialministeriet, der har finansieret følgeforskningen og evaluering af projektet samt de til projektet knyttede delundersøgelser. Der er tale om et tre-kommuners projekt, hvor forskningsdelen fokuserer på forskellige forebyggelsesindsatser på forskellige forebyggelsesniveauer i de enkelte kommuner: I Ikast Kommune fokuseres på den primære og til dels den sekundære forebyggelse, i Fredericia Kommune på den tertiære forebyggelse og i Randers Kommune på den skadesreducerende indsats. Med henblik på at kunne forsyne såvel de lokale forebyggere som øvrige aktører på alkoholområdet i de tre kommuner med en særlig lokalbaseret viden om de aktuelle forhold i relation til alkoholproblematikken, er der undervejs i projektet udarbejdet delrapporter med komparativt sigte: Analyse af rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune, analyse af sammenhængen mellem alkoholindtag og skadestilfælde akut indbragt ved skadestuerne, analyse af sammenhæng mellem indtagelse af rusmidler og sager optaget i politiets døgnrapporter og en analyse af alkoholforbruget samt holdninger til alkohol- og narkotikapolitiske spørgsmål i de tre kommuner. Der skal her rettes en stor tak til samtlige samarbejdspartnere i de tre kommuner, dels for mange gode og konstruktive diskussioner undervejs i projektforløbet, dels for åbenhed, velvilje og utrolig hjælpsomhed. En ganske 5

6 særlig tak til interviewpersonerne, som beredvilligt stillede deres tid, viden og erfaringer til rådighed for projektet. En tak også til Socialministeriet, som har finansieret denne undersøgelse. Århus, 2005 Karen Elmeland 6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund for projektet Projektet i de tre kommuner Læsevejledning Forebyggelse af alkoholrelaterede problemer Effekten af forebyggende alkoholpolitiske tiltag Alkoholforbrug og holdninger til rusmiddelpolitiske spørgsmål i de tre kommuner Metode Alkoholforbruget Holdninger til alkoholpolitiske spørgsmål Holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål Alkoholfunktionen i Fredericia Eksisterende forebyggende indsatser Alkoholfunktionen Baggrund Opstarten Brugerundersøgelsen Design og metode Brugerne hvem er de? Alkoholfunktionen og brugerne Anerkendelse, tid og forandring Alkoholfunktionens rolle Lokalsamfundsmobilisering i Ikast Baggrund Tilknyttet følgeforskning Alkoholforbrug blandt unge i Ikast Kommune Alkohol og skader indbragt ved skadestuen Forebyggende indsatser i Ikast Kommune Forebyggelses- og Bevillingsnævnet Projektet i Ikast Kommune belyst via mediedebatten Opsamlende bemærkninger Projekt Udstødte i Randers Eksisterende forebyggende indsatser

8 6.2 Projektforlis Projekt Udstødte Følgeforskningen De udstødte hvem er de? Forholdet til det sociale system Forholdet mellem brugerne og Projekt Udstødte Opsamling Alkohol og forebyggelse i kommunerne Litteratur Bilag: Alkoholpolitik for Ikast Kommune

9 1. INDLEDNING I 1999 udsendte Sundhedsministeriet Forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet 1, hvor de danske kommuner blandt andet opfordredes til at nedsætte særlige forebyggelsesråd, som hvor det fandtes hensigtsmæssigt også kunne udføre de opgaver, som bevillingsnævnene hidtil havde varetaget. Formålet med forebyggelsesrådene skulle dels være at koordinere den forebyggende indsats på alkoholområdet via ét samlet organ i kommunerne, dels skulle forebyggelsesrådene også på sigt sammen med de kommunale politikere være ansvarlige for at udarbejde en kommunal handleplan på alkoholområdet og i forlængelse heraf en kommunal alkoholpolitik. I Forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet (Sundhedsministeriet, 1999a) anføres det, at en kommunal handleplan skal have til formål: At øge borgernes, herunder især forældrenes, viden om og engagement i det alkoholpolitiske arbejde. At beskrive og registrere lokale alkoholproblemer og foreslå løsningsmuligheder. At beskrive den forebyggende indsats i kommunens skoler, på uddannelsessteder, i ungdomsklubber, i idrætsforeninger og på idrætsanlæg. At tage stilling til alkoholtilgængelighed (fx antal bevillinger). At sætte fokus på særligt udvalgte grupper. I forlængelse heraf besluttede tre kommuner, Fredericia, Ikast og Randers, sammen med Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet at iværksætte et flerårigt forebyggelsesprojekt: Kommunale handleplaner på alkoholområdet. Projektet blev udformet som et kombineret forskningsog udviklingsprojekt omhandlende udvikling, implementering og evaluering af lokalt forankrede handleplaner på alkoholområdet. Projektet blev finansieret dels af Sundhedsstyrelsen (via aflønning af projektledere i de tre kommuner i 2001), dels af Socialministeriet, der har finansieret følgeforskningen samt de til projektet knyttede delundersøgelser frem til og med I Ikast Kommune startede projektet op medio 2000, medens projekterne i de to øvrige kommuner gik i gang i begyndelsen af Med henblik på 1 Et udkast til handleplanen foreligger første gang juni

10 en forudgående problemafdækning af alkoholområdet i de tre kommuner blev der som optakt til projekterne i sidste halvdel af 2000 foretaget kvalitative, semistrukturerede interviews med nøglepersoner inden for feltet i hver af kommunerne: misbrugs-/forebyggelseskonsulenter, behandlere, SSP-medarbejdere, gadeplansarbejdere, praktiserende læger, personale på skadestuer, politi samt endvidere almindelige borgere. Hensigten var at få givet et billede af den aktuelle rusmiddelsituation i de enkelte kommuner, som den oplevedes af såvel borgere i almindelighed som nøglepersoner i særdeleshed. Herudover havde de kvalitativt baserede forundersøgelser følgende formål: At få kreeret et billede af den aktuelle rusmiddelsituation i de enkelte kommuner hvorpå der forholdsvis hurtigt kunne planlægges og ageres. At få skabt et overblik over den hidtidige og eksisterende indsats. At få introduceret forebyggelsesprojektet for de lokale nøglepersoner. At få afdækket, hvilken lokal viden der var tilgængelig i relation til fremtidige forebyggende indsatser. At få afdækket behovet for yderligere viden. De udarbejdede rusmiddelorienterede lokalsamfundsprofiler tilgik Ikast Kommune ultimo 2000 og Fredericia og Randers kommuner primo 2001 (Elmeland, 2000; 2001a; 2001b) og dannede grundlag for tilrettelæggelse og udformning af forebyggelsesprojekterne i de aktuelle kommuner. På trods af, at man i de aktuelle kommuner netop havde givet udtryk for, at lokalsamfundsprofilerne skulle tage udgangspunkt i kvalitative data, netop med henblik på en afdækning af problemopfattelse og en umiddelbar vurdering af den aktuelle situation, så meldte behovet for at se de forskellige problemfelter udmøntet i tal og tabeller sig hurtigt. Derfor er der i projektperioden foretaget følgende delundersøgelser baseret på kvantitative metoder: Analyse af rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Den udarbejdede rapport bygger på en spørgeskema-undersøgelse foretaget blandt samtlige 9. klasses elever i Ikast Kommune foråret Det anvendte spørgeskema er identisk med det spørgeskema, som er anvendt i den internationale ESPAD-undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs), gennemført i foråret 1995 og igen i foråret 1999 med deltagelse af 9. klasses elever i 26 europæiske lande herunder Danmark (Hibell et al., 1997; Hibell et al., 2000). Det blev valgt at anvende ESPAD-skemaet netop med henblik på at 10

11 kunne foretage en sammenlignende analyse af Ikast-data med de landsdækkende, nationale data (Elmeland & Villumsen, 2002). Analyse af sammenhængen mellem alkoholindtag og skadestilfælde, akut indbragt på skadestuerne. I perioden blev undersøgelsen gennemført ved de aktuelle sygehuse: Herning Centralsygehus (der som en del af sit opland har Ikast Kommune) og Fredericia Sygehus. Randers Centralsygehus måtte i sidste øjeblik, grundet mangel på personalemæssige ressourcer, afstå fra at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udleveret til patienterne på skadestuerne i den aktuelle periode samt et hertil supplerende spørgeskema til personalet på skadestuerne. Der findes ikke landsdækkende data omhandlende denne problematik, men resultaterne fra undersøgelsen sammenlignes med data fra de få, tilsvarende lokale undersøgelser, der hidtil er foretaget i Danmark (Elmeland & Villumsen, 2003). En analyse af sammenhæng mellem indtagelse af rusmidler og de sager, der optages i politiets døgnrapporter. Undersøgelsen blev foretaget i perioden efter tilladelse fra Justitsministeriet/Rigspolitichefen. I den aktuelle periode blev der i døgnrapportsystemet i de aktuelle politikredse, Herning, Fredericia og Randers, indsat to nye dispositionskoder, der havde til formål at registrere, hvorvidt sigtede/indklagede eller forurettede skønnedes påvirket af alkohol og/eller narkotika. (Elmeland & Villumsen. In print). En analyse af alkoholforbruget samt holdninger til alkohol- og narkotikapolitiske spørgsmål i de tre kommuner. Dataindsamlingen er foretaget via spørgeskema, postomdelt til i alt personer, fordelt med et tilfældigt udvalg på 1272 personer i hver af de tre kommuner. Undersøgelsen blev gennemført samtidig med en tilsvarende landsdækkende undersøgelse (Laursen, Sabroe & Sabroe, 2004) og med anvendelse af samme spørgeskema. Herved blev det muligt at sammenholde de lokale data direkte med de landsdækkende. Formålet med undersøgelsen var i lighed med de øvrige ovennævnte delundersøgelser yderligere at kunne målrette og opkvalificere den forebyggende indsats i de tre kommuner ((Elmeland &Villumsen, 2004). 1.1 Baggrund for projektet Inden for den internationale alkoholforskning har man forsøgt at definere/beskrive forskellige nationale alkoholkulturer på en skalalinie, hvor de to 11

12 yderpunkter karakteriseres som henholdsvis våd alkoholkultur og tør alkoholkultur. De to yderpunkter er primært defineret via per capita konsumtionen af alkohol. Våde alkoholkulturer er udover en høj per capita konsumtion af alkohol karakteriseret ved, at der kun findes en meget lille del af befolkningspopulationen, som er afholdende, og der ses et drikkemønster hos den øvrige del af befolkningen, hvor der drikkes forholdsvis meget og ofte. I disse kulturer konstateres en relativ høj dødelighed i forhold til levercirrose, men en relativ lav dødelighed i relation til akutte alkoholforgiftninger eller som følge af alkoholrelateret vold. Tørre alkoholkulturer er karakteriseret ved, at en stor del af befolkningspopulationen er afholdende, der drikkes ikke så ofte, men til gengæld er drikkesituationerne ofte karakteriseret ved beruselses-drikning. Her ses en forholdsvis høj dødelighed i relation til akutte alkoholforgiftninger samt i relation til alkoholrelaterede voldstilfælde. Til gengæld er dødeligheden i forhold til levercirrose relativ lav (Skog, 1985; Room & Mäkalä, 2000). I henhold til ovenstående må den danske alkoholkultur, som den har formet/udviklet sig gennem det sidste halve århundrede, karakteriseres som en våd alkoholkultur. Hver dansker på 15 år og derover drikker gennemsnitligt ca. 11,5 l ren alkohol om året, og dette forbrug har været nogenlunde stabilt gennem de seneste 25 år. Først i 1960 erne, hvor det gennemsnitlige alkoholforbrug var på ca. 5 l ren alkohol årligt, udgjorde alkoholrelaterede dødsfald godt 2% af samtlige dødsfald, mens 4,6% af samtlige dødsfald i 2000 blev tilskrevet en alkoholrelateret diagnose, og det er netop levercirrose, der her er en af de væsentligste dødsårsager. Siden 1977 er indlæggelser med en alkoholrelateret diagnose endvidere fordoblet på de somatiske sygehusafdelinger. I 2003 var der indlæggelser på somatiske afdelinger med en alkoholrelateret diagnose mod i 1977 (Sundhedsstyrelsen, 2004). Alkoholbrug, -overforbrug og -misbrug skønnes således at udgøre væsentlige faktorer i relation til danskernes livsstilssygdomme (se bl.a. rapport fra DSI & SSF, 1996), hvilket også afspejles i omkostninger i samfundsøkonomien (se bl.a. Sundhedsministeriet, 1999c). Sundhedsstyrelsen (2004) skønner, at der i Danmark er ca mennesker med enten alkoholafhængighed eller et misbrug af alkohol, som kræver en ændring for ikke at skabe problemer for den enkelte, dennes familie/pårørende og/eller samfundet. I forhold til en øget indsats på forebyggelsesområdet har der gennem de sidste to årtier fra statslig side været udtrykt stadig større ønske om amters, kommuners og lokale myndigheders aktive deltagelse i forhold til indsatser på lokalt plan. Således fremhæves i Notat om samordnet behandlingsind- 12

13 sats på alkoholområdet (Socialministeriet og Sundhedsministeriet, 1997) amternes og kommunernes ansvar i forhold til den lokale og tværfaglige indsats på forebyggelsesområdet. I en rapport fra 1998 fra Politimesterforeningen: Alkohol- og Narkotikakontrol peges der ligeledes på lokalområdet som et særligt indsatsområde i forhold til politiets opgaver, især i forbindelse med det eksisterende restaurationsliv, indskriden over for beruset adfærd på offentlige steder, kontrol af salg/udskænkning af alkohol til mindreårige osv. I Regeringens folkesundhedsprogram (Sundhedsministeriet, 1999b) pointeres lokalområdet som en vigtig indgang til at forebygge den sociale ulighed i sundhed, og kommuner og amter opfordres til at udarbejde lokale politikker på livsstilsområderne: Tobak, alkohol, kost og motion. Forebyggelse af rusmiddelrelaterede problemer er i henhold til Serviceloven en kommunal opgave ( 5 og 68), hvor amterne skal yde kommunerne rådgivning og konsulentstøtte i forhold hertil ( 69). Endvidere skal amterne skabe grundlag for kommunernes forebyggelsesindsats, bl.a. ved at indsamle, udvikle, bearbejde og formidle faglig viden på området. Fra centralstatslig side har man imidlertid konstateret, at skønt mange af de danske kommuner har økonomiske byrder, der er mere eller mindre direkte forårsaget af borgernes alkohol(mis)brug, så har kommunerne tilsyneladende svært ved at gennemføre konkrete, forebyggende indsatser (Sundhedsstyrelsen, 2003). En undersøgelse af kommunernes indsats på alkoholområdet (Videnscenter om Alkohol, 2001), viste således bl.a.: At 78% af kommunerne ikke havde foretaget nogen kortlægning af deres alkoholproblemer. At der i 61% af kommunerne ikke var nogen bestemt, der var ansvarlig for alkoholindsatsen. At der i 43% af kommunerne ikke var tiltag til kvalificering af medarbejdere til at tage sig af alkoholområdet. At over 50% af kommunerne mente, at alkoholforbruget udgjorde et mellemstort eller stort problem. I maj 1999 udsendte Sundhedsministeriet så, som tidligere nævnt: Forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet. Beskrivelse og analyse af de forebyggende aktiviteter, der på den baggrund blev iværksat/initieret i de førnævnte tre kommuner, danner grundlag for nærværende rapport. 13

14 1.2 Projektet i de tre kommuner Idéen til et komparativt flerkommuners projekt, hvor det helt centrale omdrejningspunkt skulle være at sætte forebyggelse af alkoholrelaterede problemer på den kommunale dagsorden, opstod allerede i midten af 1990 erne i Ikast Kommune, hvor politikerne længe havde udvist bekymring for især de unges alkoholforbrug, herunder den stadig lavere debutalder. Med henblik på at få iværksat et projekt, der kunne initiere debat og diskussion omkring alkoholkulturen i almindelighed og den rusmiddelorienterede indsats i særdeleshed, blev der taget kontakt til det daværende Videnscenter om Alkohol og Center for Rusmiddelforskning. Resultatet af diskussionerne blev, at man enedes om at iværksætte et flerkommuners projekt, hvis forudsætning dels skulle være en forudgående afdækning af alkoholrelaterede problemområder i kommunerne, dels en løbende komparativ procesevaluering af de aktuelle projektforløb. Der blev således i 1998 taget kontakt til Fredericia og Randers kommuner med henblik på samarbejde omkring et sådant projekt. Videnscenter om Alkohol trak sig ultimo 1999 grundet manglende ressourcer ud af projektet. I Ikast blev der arbejdet videre med projektet, og det blev her besluttet ved byrådsafgørelse at gennemføre et lokalt projekt med henblik på at minimere og forebygge rusmiddelrelaterede problemer i kommunen, og medio 2000 blev der i den forbindelse ansat en projektleder. I de øvrige to kommuner fortsatte diskussionerne, og man vedtog her i midten af år 2000 at indsende ansøgninger til Sundhedsstyrelsens pulje omkring Kommunale handleplaner på alkoholområdet. Ansøgningerne blev imødekommet, og der blev pr ansat projektledere i også disse kommuner. I Fredericia Kommune blev det besluttet at koncentrere indsatsen om ét område en indsats over for kontanthjælpsmodtagere, som befandt sig i en fastlåst situation grundet alkoholmisbrug. Man oprettede i kommunen Alkoholfunktionen (se herom senere), og der blev ansat en alkoholkonsulent. I relation til dette valg af indsatsområde besluttede man at lade projektet Kommunale handleplaner på alkoholområdet fungere som sparrings- og inspirationspartner hertil. Som projektleder blev derfor ansat en person, der kendte til misbrugsområdet i Fredericia, idet han gennem en årrække havde fungeret som konsulent i forhold til opbygningen af stofmisbrugsbehandlingsområdet i kommunen. Alkoholfunktionen s tilbud fungerer nu som permanente tilbud i Fredericia Kommune. I Ikast Kommune valgte man at lade projektet bygge på en tostrenget problemløsningsstrategi: 14

15 1) Etablering af et forebyggelses- og bevillingsnævn til afløsning af det eksisterende bevillingsnævn. Nævnet skulle oprettes med det overordnede formål at skabe en mere integreret bevillingspraksis i kommunen, og nævnets arbejde skulle derfor hovedsagelig bestå i at skabe en bevillingspraksis, som i højere grad end det hidtil havde været tilfældet, omfattede forebyggelsesmæssige aspekter i beslutningerne om udstedelse af bevillinger. Hensigten var således at integrere bevillingspraksis i den overordnede forebyggelsespolitik i kommunen. 2) At få lokalbefolkningen mobiliseret bredt omkring debat og diskussion af rusmiddelbrugen i Ikast Kommune. Formålet var bl.a. at få iværksat aktiviteter med forebyggende (dæmpende) effekt i forhold til såvel det generelle rusmiddelforbrug som problematisk beruselsesadfærd. I forhold til projektets design blev projektlederen ansat med særlig henblik på at få lokalbefolkningen mobiliseret omkring debat og diskussion af rusmiddelkulturen i kommunen, samt at få iværksat forebyggende aktiviteter i relation til storforbrug/problematisk brug af alkohol. Projektet i Ikast Kommune blev pr permanentgjort og placeret i kommunens Børne- og Ungdomsafdeling. I Randers Kommune blev der ansat en projektleder med særlig henblik på at minimere skader opstået i forbindelse med alkoholindtagelse/beruselse. Imidlertid havde projektlederen ikke noget særligt kendskab hverken til Randers Kommune i almindelighed eller til forebyggelse i særdeleshed, hvilket viste sig at være uoverstigelige handicaps. Projektlederen opsagde sit job foråret 2001, og i henhold til den korte resterende projektperiode blev det fra kommunens side besluttet ikke at ansætte en ny projektleder. Forskningsdelen af projektet (v/center for Rusmiddelforskning) fortsatte med fokus på Projekt Udstødte i Randers Kommune. Projekt Udstødte blev etableret i 1995 og permanentgjort i slutningen af år Målgruppen for projektet er personer med begrænset eller intet netværk, som er velkendte af de sociale hjælpesystemer, men som i perioder enten ikke nås med de sædvanlige indsatser, eller ikke ønsker at benytte disse. Denne målgruppe omfatter bl.a.: alkoholikere, ensomme, personer med psykiske problemer, blandingsmisbrugere, hjemløse, narkomaner, medicinmisbrugere m.m. Grunden til, at det blev valgt at følge netop denne indsats, skyldtes, dels at dette projekt, i lighed med det erklærede formål for projektet Kommunale handleplaner på alkoholområdet i Randers Kommune, centrerede sig omkring den skadesreducerende indsats, dels at der også her var tale om et forholdsvist nyetableret initiativ. 15

16 Der er her således samlet tale om et tre-kommuners projekt, hvor forskningsdelen har fokuseret på forskellige forebyggelsesindsatser på forskellige niveauer i de enkelte kommuner. I Ikast fokuseres på den primære og til dels på den sekundære forebyggelse, i Fredericia på den tertiære forebyggelse og i Randers på den skadesminimerende indsats. 1.3 Læsevejledning I det følgende kapitel vil der blive givet en kort oversigt over internationale erfaringer med forskellige alkoholforebyggende indsatser og interventionsformer. Kapitel 3 er en beskrivelse af alkoholforbruget og holdninger til rusmiddelpolitiske spørgsmål i de tre kommuner: Fredericia, Ikast og Randers. Dette kapitel er en sammenskrivning og redigering af en tidligere udgivet rapport i forbindelse med nærværende projekt Alkohol på lokalt plan. Forbrug, vaner og holdninger (Elmeland & Villumsen, 2004). I kapitel 4-6 beskrives og analyseres projektforløbene i de tre kommuner. Kapitel 7 indeholder en analyse og diskussion af det samlede forløb i projektet. De præsenterede tabeller og figurer er nummereret fortløbende i relation til hver enkelt kapitel, med angivelse af kapitlet i en parentes. Tabel 1(3) er således første tabel i kapitel 3, mens tabel 1(5) er første tabel i kapitel 5 osv. 16

17 2. FOREBYGGELSE AF ALKOHOLRELATEREDE PROBLEMER Nästan alla tycker att prevention är en god idé. Det er bättre att förebygga oönskade händelser än att behöve ta itu med dem när de inträffat. Stödet för prevention bygger i stor utsträckning på intuitivt rimliga resonemang av dette slag. Men vid en närmara betraktelse, och i en värld där man måste prioritera mellan konkurrerande behov, framstår en satsning på prevention som vettig endast om prevention verkligan kan förebygga oönskade händelser. Så huvudfrågan är: Fungerar prevention? (Andréasson, 2002; 9) Som det fremgår af ovenstående, så er stort set alle tilhængere af forebyggelse og synes, at det er meget bedre og billigere at forebygge end behandle. Men hvad mener vi i grunden, når vi taler om forebyggelse? Forebyggelse af rusmiddelrelaterede problemer kan defineres som et spektrum af forhold og aktiviteter, der formodes at have en begrænsende virkning på rusmiddelbrug og især misbrug, samt på forekomsten og udviklingen af skader i forbindelse hermed. Forebyggelse kan inddeles på en række forskellige måder, hvor den mest kendte vel nok er Gerald Caplans inddeling, som blev introduceret for ca. 40 år siden (Fekjær, 2004), og som tager udgangspunkt i målgruppen for de forebyggende tiltag: Primær forebyggelse: Initiativer over for hele befolkningen eller særligt udvalgte grupper med henblik på at forebygge risikoadfærd eller sikre sundhedsfremmende livsvilkår. Sekundær forebyggelse: Særlig indsats over for risikogrupper med henblik på at forebygge sygdom og sociale problemer eller iværksætte behandling eller anden indsats i en så tidlig fase som muligt. Tertiær forebyggelse: Særlig indsats, der forebygger tilbagefald og fastholder behandlingsresultater efter endt behandling. I folkesundhedsarbejdet inddeles forebyggelse ofte efter hvem eller hvad, forebyggelsen tager udgangspunkt i: The agent: som her er rusmidlet f.eks. ved at regulere tilgængelighed eller pris. The host: som her er individet f.eks. ved at søge at øge individets modstandskraft og reducere sårbarhed. 17

18 The environment: som her er omgivelserne f.eks. ved at gøre omgivelserne tryggere eller skabe omgivelser, som ikke fremmer rusmiddelbrug. Man kan også inddele de forebyggende tiltag efter, hvilke som søger at påvirke efterspørgslen på rusmidler, og hvilke som søger at påvirke udbuddet. Disse tiltag kan beskrives langs flere dimensioner: Målgruppen: f.eks. unge, risikogrupper, hele befolkningen. Redskab: f.eks. skoler, medier. Strategi: f.eks. oplysning, kampagner, regulering. Mål: f.eks. hindre brug, hindre storbrug, hindre skader. Men på trods af at forebyggelse er blevet et hurra-ord, og alle kan blive enige om, at det er bedre at forebygge end helbrede, så har forebyggelsen ikke altid lige favorable vilkår, når det kommer til den økonomiske dækning af indsatserne, hvilket groft sagt primært skyldes to forhold: 1) Forebyggelse er en investering i fremtiden og sigter primært mod at hindre visse problemer i at opstå. Meget få forebyggende tiltag kan fremvise her-og-nu resultater. Dette medfører, at forebyggelsen kan være svær at evaluere/måle, netop fordi dens effekter på sigt kan være vanskelige at isolere, hvilket igen bevirker, at 2) der eksisterer stor usikkerhed omkring effekten af de forebyggende tiltag samt hvad der i givet fald virker på hvem. Dette gælder på såvel nationalt som lokalt plan. I 2002 afholdt Det Nationale Råd for Folkesundhed en arbejdskonference, netop med henblik på at få afdækket, hvorfor sundhedsfremme og forebyggelse ikke fylder mere, end tilfældet er, på det kommunale område. Hovedpunkterne i arbejdskonferencens diskussioner blev efterfølgende publiceret i en pjece med den lidt underfundige titel: 10 gode grunde til ikke at forebygge (Det Nationale Råd for Folkesundhed, 2002). Blandt de grunde, der blev fremhævet på konferencen som årsag til, at forebyggelse og sundhedsfremme ofte bliver underprioriteret i kommunerne, kan nævnes: Borgerne vil ikke! Det må være en privat sag! Det kan ikke betale sig! Der er ingen stemmer i forebyggelse! Det virker alligevel ikke! De drikker jo alligevel! 18

19 Som det fremgår af ovenstående, er troen på de positive og synlige effekter af forebyggende tiltag ikke stor. Billedlig talt har forebyggende initiativer ofte været betragtet som en slags regndans, hvor visse aktører udførte visse, nærmest rituelle trin og gebærder, der som oftest ikke førte til andet end træthed, men så alligevel i visse tilfælde især hvis himlen var overskyet kunne lede til en enkelt byge. Efterfølgende har tilskuerne dog været usikre på, om det nu faktisk også var danserne, der afstedkom det ønskede resultat. Imidlertid er der på internationalt plan gennemført ganske omfattende evalueringer og afprøvninger af forebyggende, alkoholpolitiske tiltag. Mest indgående og sammenfattende er disse beskrevet i publikationen Alcohol: no ordinary commodity (Babor et al., 2003), og det er herfra følgende gennemgang og analyse af effekten af forskellige forebyggende tiltag er hentet. Resultaterne herfra er præsenteret i tabel 1(2). Forfatterne til bogen har gennemgået studier/metaanalyser af forebyggende tiltag på internationalt plan. For at studierne/analyserne kunne godkendes til brug i publikationen, måtte de aktuelle, præsenterede strategier som mindstekrav være blevet grundigt undersøgt og dokumenteret i mindst én videnskabelig undersøgelse, der også medinddrog og vurderede alternative/konkurrerende forklaringer på effekten. 2.1 Effekten af forebyggende alkoholpolitiske tiltag Som ovenfor nævnt vil dette afsnit tage udgangspunkt i en international opsamling/vurdering af effekten af hidtidige og eksisterende, alkoholforebyggende initiativer/tiltag (Babor et al., 2003). Forebyggende, alkoholpolitiske tiltag defineres her som enhver målrettet indsats eller officiel beslutning truffet af enten en regering eller en ikke-statslig gruppe med sigte på at reducere eller forebygge alkoholrelaterede skader. Disse præsenteres i tabel 1(2), som har følgende inddelinger: Strategi eller interventionsform: Her angives den aktuelle intervention. Effekt: Her angives den fremfundne effekt via følgende symboler: 0 Dokumentationen viser ingen effekt * Der er dokumentation for en begrænset effekt ** Der er dokumentation for en moderat effekt *** Der er dokumentation for en høj grad af effekt 19

20 ? Der foreligger ingen studier eller: de foreliggende studier er utilstrækkelige i forhold til videnskabelig vurdering Forskning: Her angives bredden af det tilgrundliggende forskningsmateriale dvs. antallet af videnskabelige studier med særlig henblik på at måle effekten af indsatserne herunder er der også taget hensyn til sammenfald af resultater. 0 Ingen studier med henblik på effektivitetsmåling er gennemført * Kun ét studie med henblik på effektivitetsmåling er gennemført ** 2 4 studier med henblik på effektivitetsmåling er gennemført *** 5 eller flere studier med henblik på effektivitetsmåling er gennemført? Den foreliggende dokumentation er utilstrækkelig i forhold til en videnskabelig bedømmelse/vurdering Testet i flere kulturer/lande: Her angives bredden af den geografiske og kulturelle kontekst, som strategien er afprøvet og udført i. Der henvises her således til den grad af flernational soliditet, som strategien måtte tænkes at kunne have. 0 Strategien er ikke tilstrækkelig afprøvet * Strategien er kun afprøvet i et enkelt land ** Strategien er afprøvet i 2-4 lande effekten kan måske være kulturelt betinget *** Strategien er afprøvet i 5 eller flere lande og synes dermed at være relevant for flere end disse? Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation til at foretage bedømmelse Omkostningsniveau: Henviser til de økonomiske omkostninger, der er forbundet med at implementere og vedligeholde tiltaget. Der er her anvendt følgende skala: Lavt: Forholdsvis lave økonomiske omkostninger i forbindelse med implementering og vedligeholdelse af tiltaget Middel: Der skal påregnes visse økonomiske omkostninger i forbindelse med implementering og vedligeholdelse af tiltaget Højt: Mange/høje økonomiske omkostninger i forbindelse med implementering og vedligeholdelse af tiltaget 20

Alkohol på lokalt plan Forbrug, vaner og holdninger. En undersøgelse i tre danske kommuner

Alkohol på lokalt plan Forbrug, vaner og holdninger. En undersøgelse i tre danske kommuner Alkohol på lokalt plan Forbrug, vaner og holdninger En undersøgelse i tre danske kommuner Alkohol på lokalt plan Forbrug, vaner og holdninger En undersøgelse i tre danske kommuner Karen Elmeland & Susanne

Læs mere

Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen

Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen En undersøgelse ved to danske skadestuer Karen Elmeland & Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2003 Copyright: Karen

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012 Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray Alkoholstrategi Alkoholstrategi November 2010 Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade 90 2730 Herlev Tlf. 4452 7000 www.herlev.dk Design, prepress og tryk: Cool Gray HERLEV SIGER NEJ TAK TIL ALKOHOL......

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Alkoholpolitikker og handleplaner

Alkoholpolitikker og handleplaner Alkoholpolitikker og handleplaner Opstartseminar: Alkoholforebyggelse i kommunen 23. april 2008 Mette Riegels, Specialkonsulent Den korte version Fra ingenting til politik og handleplan Indholdet i Københavns

Læs mere

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 23.06.2009 Alkoholpolitik Sorø kommune 2009 Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på danskernes stigende forbrug af alkohol. Det skyldes de konsekvenser som brugen af alkohol har dels

Læs mere

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik erfardrikker.dk

Tal med en voksen hvis din mor el er far tit kommer til at drikke for meget Alkoholpolitik  erfardrikker.dk Alkoholpolitik Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning. En opgave der tidligere lå i amterne. Samtidig er også ansvaret for

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Forankring i Faxe Kommune

Forankring i Faxe Kommune Forankring i Faxe Kommune Alkoholforebyggelse i kommunen Sundhedsstyrelsens slutkonference den 10. januar 2012 Ved borgmester Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Hvad er status? Fakta om Faxe Kommune Overskridelse

Læs mere

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker. Pkt.nr. 4 Hvidovre Kommunes Sundhedsredegørelse 19982001. 331642 Indstilling: 1. at Økonomiudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen, at der på kommunens arbejdspladser udarbejdes lokale alkoholpolitikker.

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning.

Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Ved Helle Oldrup Jensen, Sundhedskonsulent, Holbæk kommune Hvorfor er det vigtigt at uddannelsesinsitutionerne deltager i samarbejdet?

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Alkohol Hvad virker?

Alkohol Hvad virker? Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Karen Elmeland Susanne Villumsen

Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Karen Elmeland Susanne Villumsen Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002 Copyright: Karen Elmeland, Susanne Villumsen og Center for

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN 30-08- 2013 VEJEN KOMMUNE Status på indsatserne I nærværende rapport fremstilles, hvilke initiativer der er blevet iværksat for at realisere de indsatser,

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

SST-krav vs. målgruppeopdeling

SST-krav vs. målgruppeopdeling SST-krav vs. målgruppeopdeling Tilgængelighed (udbudsreducerende indsatser) Professionelle funktioner (sagsbehandlere, sundhedspleje osv.) Institutioner (skoler, væresteder, sportshaller osv.) Den kommunale

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Kim Bloomfield Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet

Læs mere

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009 Indledning Kommunalbestyrelsen i Kalundborg kommune har i 2009 vedtaget en Sundhedspolitik for Kalundborg kommune. Sundhedspolitikken indeholder en række indsatsområder,

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Alkoholrelaterede

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Forbrug af alkohol og dets omkostninger

Forbrug af alkohol og dets omkostninger KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for sundhed August 2014 Videnspapir om alkohol Dette videnspapir indeholder informationer om københavnernes alkoholvaner, alkoholkultur og evidensbaserede

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

ALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK. Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe

ALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK. Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe ALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2004 Lau Laursen, Knud-Erik Sabroe, Svend Sabroe og Center for Rusmiddelforskning,

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm Alkoholforebyggelse i kommunen Temadag, 27. oktober 2010 Nationalmuseet Disposition Alkoholpolitiske målsætninger på Bornholm 3 eksempler på tværgående

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere