Alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan. En undersøgelse i tre danske kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan. En undersøgelse i tre danske kommuner"

Transkript

1 Alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan En undersøgelse i tre danske kommuner

2

3 Alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan En undersøgelse i tre danske kommuner Karen Elmeland Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2005

4 forfatteren og Center for Rusmiddelforskning 2005 Tryk: BookPartner Media ISBN: Center for Rusmiddelforskning Nobelparken, bygning 1453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: Fax:

5 FORORD Nærværende rapport er en kvalitativ beskrivelse og analyse af alkoholforebyggende indsatser på lokalt plan i tre forskellige kommuner: Fredericia, Ikast og Randers. I 1999 udsendte Sundhedsministeriet Forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet, hvori kommunerne opfordredes til at iværksætte koordinerende og initierende forebyggelsesindsatser på alkoholområdet. I forlængelse heraf besluttede tre kommuner, Fredericia, Ikast og Randers, sammen med Center for Rusmiddelforskning at iværksætte et flerårigt forebyggelsesprojekt: Kommunale handleplaner på alkoholområdet. Projektet blev udformet som et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt omhandlende metodeudvikling og afprøvning, implementering og evaluering af lokalt forankrede forebyggelsesindsatser på alkoholområdet. Projektet startede 2001 og blev finansieret dels af Sundhedsstyrelsen (via aflønning af projektledere i de tre kommuner i projektets første år), dels af Socialministeriet, der har finansieret følgeforskningen og evaluering af projektet samt de til projektet knyttede delundersøgelser. Der er tale om et tre-kommuners projekt, hvor forskningsdelen fokuserer på forskellige forebyggelsesindsatser på forskellige forebyggelsesniveauer i de enkelte kommuner: I Ikast Kommune fokuseres på den primære og til dels den sekundære forebyggelse, i Fredericia Kommune på den tertiære forebyggelse og i Randers Kommune på den skadesreducerende indsats. Med henblik på at kunne forsyne såvel de lokale forebyggere som øvrige aktører på alkoholområdet i de tre kommuner med en særlig lokalbaseret viden om de aktuelle forhold i relation til alkoholproblematikken, er der undervejs i projektet udarbejdet delrapporter med komparativt sigte: Analyse af rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune, analyse af sammenhængen mellem alkoholindtag og skadestilfælde akut indbragt ved skadestuerne, analyse af sammenhæng mellem indtagelse af rusmidler og sager optaget i politiets døgnrapporter og en analyse af alkoholforbruget samt holdninger til alkohol- og narkotikapolitiske spørgsmål i de tre kommuner. Der skal her rettes en stor tak til samtlige samarbejdspartnere i de tre kommuner, dels for mange gode og konstruktive diskussioner undervejs i projektforløbet, dels for åbenhed, velvilje og utrolig hjælpsomhed. En ganske 5

6 særlig tak til interviewpersonerne, som beredvilligt stillede deres tid, viden og erfaringer til rådighed for projektet. En tak også til Socialministeriet, som har finansieret denne undersøgelse. Århus, 2005 Karen Elmeland 6

7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund for projektet Projektet i de tre kommuner Læsevejledning Forebyggelse af alkoholrelaterede problemer Effekten af forebyggende alkoholpolitiske tiltag Alkoholforbrug og holdninger til rusmiddelpolitiske spørgsmål i de tre kommuner Metode Alkoholforbruget Holdninger til alkoholpolitiske spørgsmål Holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål Alkoholfunktionen i Fredericia Eksisterende forebyggende indsatser Alkoholfunktionen Baggrund Opstarten Brugerundersøgelsen Design og metode Brugerne hvem er de? Alkoholfunktionen og brugerne Anerkendelse, tid og forandring Alkoholfunktionens rolle Lokalsamfundsmobilisering i Ikast Baggrund Tilknyttet følgeforskning Alkoholforbrug blandt unge i Ikast Kommune Alkohol og skader indbragt ved skadestuen Forebyggende indsatser i Ikast Kommune Forebyggelses- og Bevillingsnævnet Projektet i Ikast Kommune belyst via mediedebatten Opsamlende bemærkninger Projekt Udstødte i Randers Eksisterende forebyggende indsatser

8 6.2 Projektforlis Projekt Udstødte Følgeforskningen De udstødte hvem er de? Forholdet til det sociale system Forholdet mellem brugerne og Projekt Udstødte Opsamling Alkohol og forebyggelse i kommunerne Litteratur Bilag: Alkoholpolitik for Ikast Kommune

9 1. INDLEDNING I 1999 udsendte Sundhedsministeriet Forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet 1, hvor de danske kommuner blandt andet opfordredes til at nedsætte særlige forebyggelsesråd, som hvor det fandtes hensigtsmæssigt også kunne udføre de opgaver, som bevillingsnævnene hidtil havde varetaget. Formålet med forebyggelsesrådene skulle dels være at koordinere den forebyggende indsats på alkoholområdet via ét samlet organ i kommunerne, dels skulle forebyggelsesrådene også på sigt sammen med de kommunale politikere være ansvarlige for at udarbejde en kommunal handleplan på alkoholområdet og i forlængelse heraf en kommunal alkoholpolitik. I Forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet (Sundhedsministeriet, 1999a) anføres det, at en kommunal handleplan skal have til formål: At øge borgernes, herunder især forældrenes, viden om og engagement i det alkoholpolitiske arbejde. At beskrive og registrere lokale alkoholproblemer og foreslå løsningsmuligheder. At beskrive den forebyggende indsats i kommunens skoler, på uddannelsessteder, i ungdomsklubber, i idrætsforeninger og på idrætsanlæg. At tage stilling til alkoholtilgængelighed (fx antal bevillinger). At sætte fokus på særligt udvalgte grupper. I forlængelse heraf besluttede tre kommuner, Fredericia, Ikast og Randers, sammen med Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet at iværksætte et flerårigt forebyggelsesprojekt: Kommunale handleplaner på alkoholområdet. Projektet blev udformet som et kombineret forskningsog udviklingsprojekt omhandlende udvikling, implementering og evaluering af lokalt forankrede handleplaner på alkoholområdet. Projektet blev finansieret dels af Sundhedsstyrelsen (via aflønning af projektledere i de tre kommuner i 2001), dels af Socialministeriet, der har finansieret følgeforskningen samt de til projektet knyttede delundersøgelser frem til og med I Ikast Kommune startede projektet op medio 2000, medens projekterne i de to øvrige kommuner gik i gang i begyndelsen af Med henblik på 1 Et udkast til handleplanen foreligger første gang juni

10 en forudgående problemafdækning af alkoholområdet i de tre kommuner blev der som optakt til projekterne i sidste halvdel af 2000 foretaget kvalitative, semistrukturerede interviews med nøglepersoner inden for feltet i hver af kommunerne: misbrugs-/forebyggelseskonsulenter, behandlere, SSP-medarbejdere, gadeplansarbejdere, praktiserende læger, personale på skadestuer, politi samt endvidere almindelige borgere. Hensigten var at få givet et billede af den aktuelle rusmiddelsituation i de enkelte kommuner, som den oplevedes af såvel borgere i almindelighed som nøglepersoner i særdeleshed. Herudover havde de kvalitativt baserede forundersøgelser følgende formål: At få kreeret et billede af den aktuelle rusmiddelsituation i de enkelte kommuner hvorpå der forholdsvis hurtigt kunne planlægges og ageres. At få skabt et overblik over den hidtidige og eksisterende indsats. At få introduceret forebyggelsesprojektet for de lokale nøglepersoner. At få afdækket, hvilken lokal viden der var tilgængelig i relation til fremtidige forebyggende indsatser. At få afdækket behovet for yderligere viden. De udarbejdede rusmiddelorienterede lokalsamfundsprofiler tilgik Ikast Kommune ultimo 2000 og Fredericia og Randers kommuner primo 2001 (Elmeland, 2000; 2001a; 2001b) og dannede grundlag for tilrettelæggelse og udformning af forebyggelsesprojekterne i de aktuelle kommuner. På trods af, at man i de aktuelle kommuner netop havde givet udtryk for, at lokalsamfundsprofilerne skulle tage udgangspunkt i kvalitative data, netop med henblik på en afdækning af problemopfattelse og en umiddelbar vurdering af den aktuelle situation, så meldte behovet for at se de forskellige problemfelter udmøntet i tal og tabeller sig hurtigt. Derfor er der i projektperioden foretaget følgende delundersøgelser baseret på kvantitative metoder: Analyse af rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Den udarbejdede rapport bygger på en spørgeskema-undersøgelse foretaget blandt samtlige 9. klasses elever i Ikast Kommune foråret Det anvendte spørgeskema er identisk med det spørgeskema, som er anvendt i den internationale ESPAD-undersøgelse (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs), gennemført i foråret 1995 og igen i foråret 1999 med deltagelse af 9. klasses elever i 26 europæiske lande herunder Danmark (Hibell et al., 1997; Hibell et al., 2000). Det blev valgt at anvende ESPAD-skemaet netop med henblik på at 10

11 kunne foretage en sammenlignende analyse af Ikast-data med de landsdækkende, nationale data (Elmeland & Villumsen, 2002). Analyse af sammenhængen mellem alkoholindtag og skadestilfælde, akut indbragt på skadestuerne. I perioden blev undersøgelsen gennemført ved de aktuelle sygehuse: Herning Centralsygehus (der som en del af sit opland har Ikast Kommune) og Fredericia Sygehus. Randers Centralsygehus måtte i sidste øjeblik, grundet mangel på personalemæssige ressourcer, afstå fra at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer udleveret til patienterne på skadestuerne i den aktuelle periode samt et hertil supplerende spørgeskema til personalet på skadestuerne. Der findes ikke landsdækkende data omhandlende denne problematik, men resultaterne fra undersøgelsen sammenlignes med data fra de få, tilsvarende lokale undersøgelser, der hidtil er foretaget i Danmark (Elmeland & Villumsen, 2003). En analyse af sammenhæng mellem indtagelse af rusmidler og de sager, der optages i politiets døgnrapporter. Undersøgelsen blev foretaget i perioden efter tilladelse fra Justitsministeriet/Rigspolitichefen. I den aktuelle periode blev der i døgnrapportsystemet i de aktuelle politikredse, Herning, Fredericia og Randers, indsat to nye dispositionskoder, der havde til formål at registrere, hvorvidt sigtede/indklagede eller forurettede skønnedes påvirket af alkohol og/eller narkotika. (Elmeland & Villumsen. In print). En analyse af alkoholforbruget samt holdninger til alkohol- og narkotikapolitiske spørgsmål i de tre kommuner. Dataindsamlingen er foretaget via spørgeskema, postomdelt til i alt personer, fordelt med et tilfældigt udvalg på 1272 personer i hver af de tre kommuner. Undersøgelsen blev gennemført samtidig med en tilsvarende landsdækkende undersøgelse (Laursen, Sabroe & Sabroe, 2004) og med anvendelse af samme spørgeskema. Herved blev det muligt at sammenholde de lokale data direkte med de landsdækkende. Formålet med undersøgelsen var i lighed med de øvrige ovennævnte delundersøgelser yderligere at kunne målrette og opkvalificere den forebyggende indsats i de tre kommuner ((Elmeland &Villumsen, 2004). 1.1 Baggrund for projektet Inden for den internationale alkoholforskning har man forsøgt at definere/beskrive forskellige nationale alkoholkulturer på en skalalinie, hvor de to 11

12 yderpunkter karakteriseres som henholdsvis våd alkoholkultur og tør alkoholkultur. De to yderpunkter er primært defineret via per capita konsumtionen af alkohol. Våde alkoholkulturer er udover en høj per capita konsumtion af alkohol karakteriseret ved, at der kun findes en meget lille del af befolkningspopulationen, som er afholdende, og der ses et drikkemønster hos den øvrige del af befolkningen, hvor der drikkes forholdsvis meget og ofte. I disse kulturer konstateres en relativ høj dødelighed i forhold til levercirrose, men en relativ lav dødelighed i relation til akutte alkoholforgiftninger eller som følge af alkoholrelateret vold. Tørre alkoholkulturer er karakteriseret ved, at en stor del af befolkningspopulationen er afholdende, der drikkes ikke så ofte, men til gengæld er drikkesituationerne ofte karakteriseret ved beruselses-drikning. Her ses en forholdsvis høj dødelighed i relation til akutte alkoholforgiftninger samt i relation til alkoholrelaterede voldstilfælde. Til gengæld er dødeligheden i forhold til levercirrose relativ lav (Skog, 1985; Room & Mäkalä, 2000). I henhold til ovenstående må den danske alkoholkultur, som den har formet/udviklet sig gennem det sidste halve århundrede, karakteriseres som en våd alkoholkultur. Hver dansker på 15 år og derover drikker gennemsnitligt ca. 11,5 l ren alkohol om året, og dette forbrug har været nogenlunde stabilt gennem de seneste 25 år. Først i 1960 erne, hvor det gennemsnitlige alkoholforbrug var på ca. 5 l ren alkohol årligt, udgjorde alkoholrelaterede dødsfald godt 2% af samtlige dødsfald, mens 4,6% af samtlige dødsfald i 2000 blev tilskrevet en alkoholrelateret diagnose, og det er netop levercirrose, der her er en af de væsentligste dødsårsager. Siden 1977 er indlæggelser med en alkoholrelateret diagnose endvidere fordoblet på de somatiske sygehusafdelinger. I 2003 var der indlæggelser på somatiske afdelinger med en alkoholrelateret diagnose mod i 1977 (Sundhedsstyrelsen, 2004). Alkoholbrug, -overforbrug og -misbrug skønnes således at udgøre væsentlige faktorer i relation til danskernes livsstilssygdomme (se bl.a. rapport fra DSI & SSF, 1996), hvilket også afspejles i omkostninger i samfundsøkonomien (se bl.a. Sundhedsministeriet, 1999c). Sundhedsstyrelsen (2004) skønner, at der i Danmark er ca mennesker med enten alkoholafhængighed eller et misbrug af alkohol, som kræver en ændring for ikke at skabe problemer for den enkelte, dennes familie/pårørende og/eller samfundet. I forhold til en øget indsats på forebyggelsesområdet har der gennem de sidste to årtier fra statslig side været udtrykt stadig større ønske om amters, kommuners og lokale myndigheders aktive deltagelse i forhold til indsatser på lokalt plan. Således fremhæves i Notat om samordnet behandlingsind- 12

13 sats på alkoholområdet (Socialministeriet og Sundhedsministeriet, 1997) amternes og kommunernes ansvar i forhold til den lokale og tværfaglige indsats på forebyggelsesområdet. I en rapport fra 1998 fra Politimesterforeningen: Alkohol- og Narkotikakontrol peges der ligeledes på lokalområdet som et særligt indsatsområde i forhold til politiets opgaver, især i forbindelse med det eksisterende restaurationsliv, indskriden over for beruset adfærd på offentlige steder, kontrol af salg/udskænkning af alkohol til mindreårige osv. I Regeringens folkesundhedsprogram (Sundhedsministeriet, 1999b) pointeres lokalområdet som en vigtig indgang til at forebygge den sociale ulighed i sundhed, og kommuner og amter opfordres til at udarbejde lokale politikker på livsstilsområderne: Tobak, alkohol, kost og motion. Forebyggelse af rusmiddelrelaterede problemer er i henhold til Serviceloven en kommunal opgave ( 5 og 68), hvor amterne skal yde kommunerne rådgivning og konsulentstøtte i forhold hertil ( 69). Endvidere skal amterne skabe grundlag for kommunernes forebyggelsesindsats, bl.a. ved at indsamle, udvikle, bearbejde og formidle faglig viden på området. Fra centralstatslig side har man imidlertid konstateret, at skønt mange af de danske kommuner har økonomiske byrder, der er mere eller mindre direkte forårsaget af borgernes alkohol(mis)brug, så har kommunerne tilsyneladende svært ved at gennemføre konkrete, forebyggende indsatser (Sundhedsstyrelsen, 2003). En undersøgelse af kommunernes indsats på alkoholområdet (Videnscenter om Alkohol, 2001), viste således bl.a.: At 78% af kommunerne ikke havde foretaget nogen kortlægning af deres alkoholproblemer. At der i 61% af kommunerne ikke var nogen bestemt, der var ansvarlig for alkoholindsatsen. At der i 43% af kommunerne ikke var tiltag til kvalificering af medarbejdere til at tage sig af alkoholområdet. At over 50% af kommunerne mente, at alkoholforbruget udgjorde et mellemstort eller stort problem. I maj 1999 udsendte Sundhedsministeriet så, som tidligere nævnt: Forslag til en kommunal handlingsplan på alkoholområdet. Beskrivelse og analyse af de forebyggende aktiviteter, der på den baggrund blev iværksat/initieret i de førnævnte tre kommuner, danner grundlag for nærværende rapport. 13

14 1.2 Projektet i de tre kommuner Idéen til et komparativt flerkommuners projekt, hvor det helt centrale omdrejningspunkt skulle være at sætte forebyggelse af alkoholrelaterede problemer på den kommunale dagsorden, opstod allerede i midten af 1990 erne i Ikast Kommune, hvor politikerne længe havde udvist bekymring for især de unges alkoholforbrug, herunder den stadig lavere debutalder. Med henblik på at få iværksat et projekt, der kunne initiere debat og diskussion omkring alkoholkulturen i almindelighed og den rusmiddelorienterede indsats i særdeleshed, blev der taget kontakt til det daværende Videnscenter om Alkohol og Center for Rusmiddelforskning. Resultatet af diskussionerne blev, at man enedes om at iværksætte et flerkommuners projekt, hvis forudsætning dels skulle være en forudgående afdækning af alkoholrelaterede problemområder i kommunerne, dels en løbende komparativ procesevaluering af de aktuelle projektforløb. Der blev således i 1998 taget kontakt til Fredericia og Randers kommuner med henblik på samarbejde omkring et sådant projekt. Videnscenter om Alkohol trak sig ultimo 1999 grundet manglende ressourcer ud af projektet. I Ikast blev der arbejdet videre med projektet, og det blev her besluttet ved byrådsafgørelse at gennemføre et lokalt projekt med henblik på at minimere og forebygge rusmiddelrelaterede problemer i kommunen, og medio 2000 blev der i den forbindelse ansat en projektleder. I de øvrige to kommuner fortsatte diskussionerne, og man vedtog her i midten af år 2000 at indsende ansøgninger til Sundhedsstyrelsens pulje omkring Kommunale handleplaner på alkoholområdet. Ansøgningerne blev imødekommet, og der blev pr ansat projektledere i også disse kommuner. I Fredericia Kommune blev det besluttet at koncentrere indsatsen om ét område en indsats over for kontanthjælpsmodtagere, som befandt sig i en fastlåst situation grundet alkoholmisbrug. Man oprettede i kommunen Alkoholfunktionen (se herom senere), og der blev ansat en alkoholkonsulent. I relation til dette valg af indsatsområde besluttede man at lade projektet Kommunale handleplaner på alkoholområdet fungere som sparrings- og inspirationspartner hertil. Som projektleder blev derfor ansat en person, der kendte til misbrugsområdet i Fredericia, idet han gennem en årrække havde fungeret som konsulent i forhold til opbygningen af stofmisbrugsbehandlingsområdet i kommunen. Alkoholfunktionen s tilbud fungerer nu som permanente tilbud i Fredericia Kommune. I Ikast Kommune valgte man at lade projektet bygge på en tostrenget problemløsningsstrategi: 14

15 1) Etablering af et forebyggelses- og bevillingsnævn til afløsning af det eksisterende bevillingsnævn. Nævnet skulle oprettes med det overordnede formål at skabe en mere integreret bevillingspraksis i kommunen, og nævnets arbejde skulle derfor hovedsagelig bestå i at skabe en bevillingspraksis, som i højere grad end det hidtil havde været tilfældet, omfattede forebyggelsesmæssige aspekter i beslutningerne om udstedelse af bevillinger. Hensigten var således at integrere bevillingspraksis i den overordnede forebyggelsespolitik i kommunen. 2) At få lokalbefolkningen mobiliseret bredt omkring debat og diskussion af rusmiddelbrugen i Ikast Kommune. Formålet var bl.a. at få iværksat aktiviteter med forebyggende (dæmpende) effekt i forhold til såvel det generelle rusmiddelforbrug som problematisk beruselsesadfærd. I forhold til projektets design blev projektlederen ansat med særlig henblik på at få lokalbefolkningen mobiliseret omkring debat og diskussion af rusmiddelkulturen i kommunen, samt at få iværksat forebyggende aktiviteter i relation til storforbrug/problematisk brug af alkohol. Projektet i Ikast Kommune blev pr permanentgjort og placeret i kommunens Børne- og Ungdomsafdeling. I Randers Kommune blev der ansat en projektleder med særlig henblik på at minimere skader opstået i forbindelse med alkoholindtagelse/beruselse. Imidlertid havde projektlederen ikke noget særligt kendskab hverken til Randers Kommune i almindelighed eller til forebyggelse i særdeleshed, hvilket viste sig at være uoverstigelige handicaps. Projektlederen opsagde sit job foråret 2001, og i henhold til den korte resterende projektperiode blev det fra kommunens side besluttet ikke at ansætte en ny projektleder. Forskningsdelen af projektet (v/center for Rusmiddelforskning) fortsatte med fokus på Projekt Udstødte i Randers Kommune. Projekt Udstødte blev etableret i 1995 og permanentgjort i slutningen af år Målgruppen for projektet er personer med begrænset eller intet netværk, som er velkendte af de sociale hjælpesystemer, men som i perioder enten ikke nås med de sædvanlige indsatser, eller ikke ønsker at benytte disse. Denne målgruppe omfatter bl.a.: alkoholikere, ensomme, personer med psykiske problemer, blandingsmisbrugere, hjemløse, narkomaner, medicinmisbrugere m.m. Grunden til, at det blev valgt at følge netop denne indsats, skyldtes, dels at dette projekt, i lighed med det erklærede formål for projektet Kommunale handleplaner på alkoholområdet i Randers Kommune, centrerede sig omkring den skadesreducerende indsats, dels at der også her var tale om et forholdsvist nyetableret initiativ. 15

16 Der er her således samlet tale om et tre-kommuners projekt, hvor forskningsdelen har fokuseret på forskellige forebyggelsesindsatser på forskellige niveauer i de enkelte kommuner. I Ikast fokuseres på den primære og til dels på den sekundære forebyggelse, i Fredericia på den tertiære forebyggelse og i Randers på den skadesminimerende indsats. 1.3 Læsevejledning I det følgende kapitel vil der blive givet en kort oversigt over internationale erfaringer med forskellige alkoholforebyggende indsatser og interventionsformer. Kapitel 3 er en beskrivelse af alkoholforbruget og holdninger til rusmiddelpolitiske spørgsmål i de tre kommuner: Fredericia, Ikast og Randers. Dette kapitel er en sammenskrivning og redigering af en tidligere udgivet rapport i forbindelse med nærværende projekt Alkohol på lokalt plan. Forbrug, vaner og holdninger (Elmeland & Villumsen, 2004). I kapitel 4-6 beskrives og analyseres projektforløbene i de tre kommuner. Kapitel 7 indeholder en analyse og diskussion af det samlede forløb i projektet. De præsenterede tabeller og figurer er nummereret fortløbende i relation til hver enkelt kapitel, med angivelse af kapitlet i en parentes. Tabel 1(3) er således første tabel i kapitel 3, mens tabel 1(5) er første tabel i kapitel 5 osv. 16

17 2. FOREBYGGELSE AF ALKOHOLRELATEREDE PROBLEMER Nästan alla tycker att prevention är en god idé. Det er bättre att förebygga oönskade händelser än att behöve ta itu med dem när de inträffat. Stödet för prevention bygger i stor utsträckning på intuitivt rimliga resonemang av dette slag. Men vid en närmara betraktelse, och i en värld där man måste prioritera mellan konkurrerande behov, framstår en satsning på prevention som vettig endast om prevention verkligan kan förebygga oönskade händelser. Så huvudfrågan är: Fungerar prevention? (Andréasson, 2002; 9) Som det fremgår af ovenstående, så er stort set alle tilhængere af forebyggelse og synes, at det er meget bedre og billigere at forebygge end behandle. Men hvad mener vi i grunden, når vi taler om forebyggelse? Forebyggelse af rusmiddelrelaterede problemer kan defineres som et spektrum af forhold og aktiviteter, der formodes at have en begrænsende virkning på rusmiddelbrug og især misbrug, samt på forekomsten og udviklingen af skader i forbindelse hermed. Forebyggelse kan inddeles på en række forskellige måder, hvor den mest kendte vel nok er Gerald Caplans inddeling, som blev introduceret for ca. 40 år siden (Fekjær, 2004), og som tager udgangspunkt i målgruppen for de forebyggende tiltag: Primær forebyggelse: Initiativer over for hele befolkningen eller særligt udvalgte grupper med henblik på at forebygge risikoadfærd eller sikre sundhedsfremmende livsvilkår. Sekundær forebyggelse: Særlig indsats over for risikogrupper med henblik på at forebygge sygdom og sociale problemer eller iværksætte behandling eller anden indsats i en så tidlig fase som muligt. Tertiær forebyggelse: Særlig indsats, der forebygger tilbagefald og fastholder behandlingsresultater efter endt behandling. I folkesundhedsarbejdet inddeles forebyggelse ofte efter hvem eller hvad, forebyggelsen tager udgangspunkt i: The agent: som her er rusmidlet f.eks. ved at regulere tilgængelighed eller pris. The host: som her er individet f.eks. ved at søge at øge individets modstandskraft og reducere sårbarhed. 17

18 The environment: som her er omgivelserne f.eks. ved at gøre omgivelserne tryggere eller skabe omgivelser, som ikke fremmer rusmiddelbrug. Man kan også inddele de forebyggende tiltag efter, hvilke som søger at påvirke efterspørgslen på rusmidler, og hvilke som søger at påvirke udbuddet. Disse tiltag kan beskrives langs flere dimensioner: Målgruppen: f.eks. unge, risikogrupper, hele befolkningen. Redskab: f.eks. skoler, medier. Strategi: f.eks. oplysning, kampagner, regulering. Mål: f.eks. hindre brug, hindre storbrug, hindre skader. Men på trods af at forebyggelse er blevet et hurra-ord, og alle kan blive enige om, at det er bedre at forebygge end helbrede, så har forebyggelsen ikke altid lige favorable vilkår, når det kommer til den økonomiske dækning af indsatserne, hvilket groft sagt primært skyldes to forhold: 1) Forebyggelse er en investering i fremtiden og sigter primært mod at hindre visse problemer i at opstå. Meget få forebyggende tiltag kan fremvise her-og-nu resultater. Dette medfører, at forebyggelsen kan være svær at evaluere/måle, netop fordi dens effekter på sigt kan være vanskelige at isolere, hvilket igen bevirker, at 2) der eksisterer stor usikkerhed omkring effekten af de forebyggende tiltag samt hvad der i givet fald virker på hvem. Dette gælder på såvel nationalt som lokalt plan. I 2002 afholdt Det Nationale Råd for Folkesundhed en arbejdskonference, netop med henblik på at få afdækket, hvorfor sundhedsfremme og forebyggelse ikke fylder mere, end tilfældet er, på det kommunale område. Hovedpunkterne i arbejdskonferencens diskussioner blev efterfølgende publiceret i en pjece med den lidt underfundige titel: 10 gode grunde til ikke at forebygge (Det Nationale Råd for Folkesundhed, 2002). Blandt de grunde, der blev fremhævet på konferencen som årsag til, at forebyggelse og sundhedsfremme ofte bliver underprioriteret i kommunerne, kan nævnes: Borgerne vil ikke! Det må være en privat sag! Det kan ikke betale sig! Der er ingen stemmer i forebyggelse! Det virker alligevel ikke! De drikker jo alligevel! 18

19 Som det fremgår af ovenstående, er troen på de positive og synlige effekter af forebyggende tiltag ikke stor. Billedlig talt har forebyggende initiativer ofte været betragtet som en slags regndans, hvor visse aktører udførte visse, nærmest rituelle trin og gebærder, der som oftest ikke førte til andet end træthed, men så alligevel i visse tilfælde især hvis himlen var overskyet kunne lede til en enkelt byge. Efterfølgende har tilskuerne dog været usikre på, om det nu faktisk også var danserne, der afstedkom det ønskede resultat. Imidlertid er der på internationalt plan gennemført ganske omfattende evalueringer og afprøvninger af forebyggende, alkoholpolitiske tiltag. Mest indgående og sammenfattende er disse beskrevet i publikationen Alcohol: no ordinary commodity (Babor et al., 2003), og det er herfra følgende gennemgang og analyse af effekten af forskellige forebyggende tiltag er hentet. Resultaterne herfra er præsenteret i tabel 1(2). Forfatterne til bogen har gennemgået studier/metaanalyser af forebyggende tiltag på internationalt plan. For at studierne/analyserne kunne godkendes til brug i publikationen, måtte de aktuelle, præsenterede strategier som mindstekrav være blevet grundigt undersøgt og dokumenteret i mindst én videnskabelig undersøgelse, der også medinddrog og vurderede alternative/konkurrerende forklaringer på effekten. 2.1 Effekten af forebyggende alkoholpolitiske tiltag Som ovenfor nævnt vil dette afsnit tage udgangspunkt i en international opsamling/vurdering af effekten af hidtidige og eksisterende, alkoholforebyggende initiativer/tiltag (Babor et al., 2003). Forebyggende, alkoholpolitiske tiltag defineres her som enhver målrettet indsats eller officiel beslutning truffet af enten en regering eller en ikke-statslig gruppe med sigte på at reducere eller forebygge alkoholrelaterede skader. Disse præsenteres i tabel 1(2), som har følgende inddelinger: Strategi eller interventionsform: Her angives den aktuelle intervention. Effekt: Her angives den fremfundne effekt via følgende symboler: 0 Dokumentationen viser ingen effekt * Der er dokumentation for en begrænset effekt ** Der er dokumentation for en moderat effekt *** Der er dokumentation for en høj grad af effekt 19

20 ? Der foreligger ingen studier eller: de foreliggende studier er utilstrækkelige i forhold til videnskabelig vurdering Forskning: Her angives bredden af det tilgrundliggende forskningsmateriale dvs. antallet af videnskabelige studier med særlig henblik på at måle effekten af indsatserne herunder er der også taget hensyn til sammenfald af resultater. 0 Ingen studier med henblik på effektivitetsmåling er gennemført * Kun ét studie med henblik på effektivitetsmåling er gennemført ** 2 4 studier med henblik på effektivitetsmåling er gennemført *** 5 eller flere studier med henblik på effektivitetsmåling er gennemført? Den foreliggende dokumentation er utilstrækkelig i forhold til en videnskabelig bedømmelse/vurdering Testet i flere kulturer/lande: Her angives bredden af den geografiske og kulturelle kontekst, som strategien er afprøvet og udført i. Der henvises her således til den grad af flernational soliditet, som strategien måtte tænkes at kunne have. 0 Strategien er ikke tilstrækkelig afprøvet * Strategien er kun afprøvet i et enkelt land ** Strategien er afprøvet i 2-4 lande effekten kan måske være kulturelt betinget *** Strategien er afprøvet i 5 eller flere lande og synes dermed at være relevant for flere end disse? Der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation til at foretage bedømmelse Omkostningsniveau: Henviser til de økonomiske omkostninger, der er forbundet med at implementere og vedligeholde tiltaget. Der er her anvendt følgende skala: Lavt: Forholdsvis lave økonomiske omkostninger i forbindelse med implementering og vedligeholdelse af tiltaget Middel: Der skal påregnes visse økonomiske omkostninger i forbindelse med implementering og vedligeholdelse af tiltaget Højt: Mange/høje økonomiske omkostninger i forbindelse med implementering og vedligeholdelse af tiltaget 20

Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen

Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen Alkoholindtagelse og skadestilfælde indbragt på skadestuen En undersøgelse ved to danske skadestuer Karen Elmeland & Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2003 Copyright: Karen

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem

Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem 1 Alkoholforebyggelse i kommunen Implementering af politik for begrænsning af tilgængelighed af alkohol gennem Projekt ansvarlig servering Baggrund Projektet er et delprojekt under projekt Alkoholforebyggelse

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14.

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet den 14. Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet den 14. november 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag:

Notat. Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016. Baggrund. Sundhedsudvalget. Bilag: Notat Til: Vedrørende: Bilag: Sundhedsudvalget Alkoholpolitisk handleplan Alkoholpolitisk handleplan for Hørsholm Kommune 2014-2016 Målgrupper og indsatser for forebyggelse og behandling af risikabel alkoholadfærd

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Formålet med handleplanen har været at få skabt en koordinerende indsats på rusmiddelområdet for derved at sikre en struktureret og sammenhængende

Formålet med handleplanen har været at få skabt en koordinerende indsats på rusmiddelområdet for derved at sikre en struktureret og sammenhængende Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, 2009 Indledning: Med afsæt i rusmiddelundersøgelsen fra 2004, der havde til formål dokumentere det aktuelle forbrug af rusmidler blandt

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats

Alkoholstrategi. for den borgerrettede indsats Alkoholstrategi for den borgerrettede indsats Kolofon Udarbejdet af: Gentofte Kommune, 2013 Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 3998 3051 Alkohol - strategi for den borgerrettede

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014. Herning Byråd. En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014. Herning Byråd. En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Herning Byråd Januar 2011 ALKOHOLPOLITISK HANDLEPLAN 2010-2014 En indsatsstrategi for folkesundheden i Herning Kommune Forord fra Forebyggelsesudvalget Kære alle Denne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering af hash i København. De enkelte elementer uddybes efter tabellen.

Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering af hash i København. De enkelte elementer uddybes efter tabellen. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Bilag 2b Københavnermodel for 3-årigt forsøg med kontrolleret legalisering af hash Nedenstående tabel viser elementerne i forsøget med kontrolleret legalisering

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte Alkohol Alkoholbehandlingen Alkoholbehandlingen tilbyder medicinsk behandling, herunder abstinensbehandling, motiverende samtaler, kortlægning,

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende Rusmiddelpolitik mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende Forord Kære læser Formålet med denne rusmiddelpolitik er at beskrive, hvordan

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere