Tilsynsrapport Hvidovre Kommune. Ungecenter Porten. Anmeldt tilsyn December 2011 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Hvidovre kommune Tilsynsrapport Hvidovre Kommune Ungecenter Porten Anmeldt tilsyn December

2 Indholdsfortegnelse bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Medicinhåndtering Magtanvendelse og konflikthåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Belægning Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling Eksternt samarbejde Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Hvidovre Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Ungecenter Porten. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Ungecenter Porten er, at det er et tilbud som svarer til målgruppens behov for støtte og udvikling. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme er i overensstemmelse med målgruppens behov og er godt forankret i personalegruppen. Tilsynet vurderer desuden, at Ungecenter Porten beskriver tilbuddets pædagogiske referenceramme og anvendte metoder på deres hjemmeside i overensstemmelse med praksis. I forlængelse heraf anbefaler tilsynet, at hjemmesiden bliver opdateret således at målgruppen her er i overensstemmelse med Tilbudsportalens oplysninger. Hvad angår pædagogik og metoder vægtes elementer, der i høj grad sætter fokus på den unges ressourcer for at få dem i en positiv udvikling. Målet er at styrke den unge til bl.a. at deltage i - eller fastholde skole eller beskæftigelse samt skabe gode relationer til familie og netværk i øvrigt. Tilsynet vurderer at der er i udgangspunktet er hensigtsmæssige retningslinjer for strukturen omkring arbejdet med de pædagogiske planer, men at disse forvaltes forskelligt. Således synes implementeringen ikke at være tilfredsstillende, ligesom det er vanskeligt for den enkelte medarbejder at danne sig et overblik over, hvor langt man er nået, eller om der udfordringer med hensyn til eksempelvis at få afholdt de strukturerede samtaler. Tilsynet anbefaler således, at Porten indfører en højere grad af systematik i arbejdet med udviklingsplanerne; herunder for dokumentation for afholdelse og referat af strukturerede samtaler. Dels for at sikre den unge den rette støtte i den aktuelle udvikling, dels for at have et medarbejder og ledelsesmæssigt overblik. I forlængelse heraf anbefales det, at referater placeres i det elektroniske dagbogssystem, således at der sikres et ledelsesmæssigt overblik. Tilsynet vurderer, at de Ungecenter Porten bistår de unge efter deres individuelle behov i at have en positivt udviklende hverdag og er opmærksomme på - og tager initiativer til, at det undervejs er nødvendigt at forstyrre og gøre en anderledes indsats end hidtil, for at motivere den unge til fastholdelse af en positiv udvikling. Det er tilsynets, at de unge sikres formel indflydelse gennem de fastlagte ungemøder hver 14. dag og at personalet samtidig forsøger at lære de almindelige spilleregler for mødeaktivitet samt at indgå aktivt i en demokratisk beslutningsproces. Tilsynet vurderer at personalet lægger vægt på, at der skal være en god omgangstone og form. Tilsynet anbefaler at Porten overvejer, at inddrage de unge i debatten ved at følge deres umiddelbare tilslutning til at udarbejde skriftlige retningslinjer for sprogbrug og takt og tone. Tilsynet vurderer, at Porten arbejder relevant med konflikthåndtering, og at de blandt andet gennem kurser har opøvet gode færdigheder for konfliktminimering. Der findes imidlertid ikke en kendt procedure for intern opfølgning på magtanvendelser, hvorfor tilsynet anbefaler, at en sådan udarbejdes, herunder også med inddragelse af myndighedens sagsbehandling heraf. I forlængelse heraf anbefaler tilsynet, at der bliver ført en statistik over magtanvendelser samt af vold og trusler fra de unge. Tilsynet vurderer at der på mange måder er tale om en målgruppe, hvor personalet er udfordret i det daglige arbejde. Det fordrer langt hen ad vejen, at personalet er enige i de overordnede rammer og den pædagogiske linje, og at der eksisterer et godt og hensigtsmæssigt kommunikationsflow af informationer og beskeder mv. Ellers er der risiko for at hver klarer sin vagt. Det er tilsynets, at man gør hvad man kan for at skabe et 2

4 godt internt samarbejde, men at dette er udfordret, og at der er plads til forbedringer. I den forbindelse anbefaler tilsynet, at der tages initiativ til at udarbejde en ansvars og kompetencefordelingsplan(først og fremmest for ledelsen) således at alle er klar over hvem der løser, hvilke opgaver på stedet. Tilsynet anbefaler endvidere, at der arbejdes med at skabe større informations flow således, at det sikres at alle er bekendte med aftaler, retningslinjer, orientering og informationer. Tilsynet vurderer at der er god overensstemmelse mellem målgruppens behov og personalets kompetencer. Personalets kompetencer og kompetenceudvikling synes at være vægtet højt. Heraf kan nævnes, at der holdes årlige MUS, løbende supervision og at der løbende er mulighed for god kollegial sparring. Endelig er der tradition for internater med udvalgt faglige emner. Omkring arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold kan tilsynet blandt andet konstatere, at der nyligt er foretaget en skriftlig APV undersøgelse med fokus på sygefravær og intern kommunikation samt at undersøgelsen havde en besvarelses procent på 50, hvor de to interviewpersoner ikke kendte til undersøgelsen. I forlængelse heraf anbefaler tilsynet, at Ungecentret Porten ledelsesmæssigt sikrer en kommunikation, således at flest mulige ansatte er bekendte med en igangværende APV undersøgelse til sikring af dens validitet. Tilsynet anbefaler, at Ungecentret Porten afholder en brand- og evakuerings øvelse, således at personalet kan handle relevant i tilfælde af brand. Endvidere at der tages initiativ til at ophænge synlig brandinstruks/ evakueringsplan med relevant information vedr. brand på fællesarealerne. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet vil nævne muligheden for, at Ungecenter Porten overvejer, om det med fordel vil kunne være en yderligere motivationsfaktor for de unge til at deltage i madlavningen, hvis de oplevede at få en større indflydelse på menuen og deltage fra grunden i madlavningen og derved opleve et større ejerskab i processen 2. Tilsynet bemærker, at de unge som tilsynet taler med, tilslutter sig ideen om at inddrage de unge i debatten vedrørende god omgangsform og tone ved udarbejde skriftlige retningslinjer herfor. Tilsynet foreslår at Porten overvejer ideen. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at hjemmesiden bliver opdateret således at målgruppen beskrives i overensstemmelse med tilbudsportalens oplysninger. 2. Tilsynet anbefaler, at Ungecenter Porten indfører en højere grad af systematik i arbejdet med udviklingsplanerne; herunder dokumentation for afholdelse og referat af strukturerede samtaler. Dels for at sikre den unge den rette støtte i den aktuelle udvikling, dels for at have et ledelsesmæssigt overblik. I forlængelse heraf anbefales det at referater placeres i det elektroniske dagbogssystem, således at der sikres et ledelsesmæssigt overblik. 3. Tilsynet anbefaler, at Porten fastlægger en procedure for intern opfølgning på magtanvendelser. Endvidere anbefaler tilsynet, at der bliver ført en statistik over magtanvendelser samt vold og trusler fra de unge. 4. Det er tilsynets, at man gør hvad man kan for at skabe et godt samarbejde, men at det er udfordret og at der er plads til forbedringer. I den forbindelse anbefaler tilsynet leder tager initiativ til at udarbejde en ansvars og kompetencefordelingsplan, således at alle er klar over hvem der løser, hvilke opgaver på stedet. 5. Tilsynet anbefaler, at der arbejdes med at skabe større informations flow således at det sikres at alle er bekendte med aftaler, retningslinjer, orientering og informationer. 6. Tilsynet anbefaler, at Ungecentret Porten afholder en brand- og evakuerings øvelse, således at personalet kan handle relevant i tilfælde af brand. 7. Tilsynet anbefaler, at der ledelsesmæssigt tages stilling til dels, hvordan problemet med den aflåste dør løses således, at der eksisterer en flugtvej for de unge og personalet. Endvidere at der udfærdiges skriftlige retningslinjer for omgang med stearinlys/fyrfadslys på værelserne. 8. Tilsynet anbefaler, at Ungecentret Porten ophænger en synlig brandinstruks/ evakueringsplan med relevant information vedr. brand på fællesarealerne. 9. Ligeledes anbefaler tilsynet, at Ungecentret Porten følger arbejdstilsynets anbefalinger fra 2008 om at udarbejde 1) skriftlig procedure i tilfælde vold og trusler, 2) beskrivelse af procedure for intern opfølgning til sikring af det psykiske arbejdsmiljø. 10. Endvidere anbefaler tilsynet en procedure for systematisk indberetning til Arbejdstilsynet i forbindelse volds og trussels relaterede arbejdsulykker. 4

6 11. tilsynet anbefaler, at Ungecentret Porten ledelsesmæssigt sikrer en kommunikation, således at flest mulige ansatte er bekendte med en igangværende APV undersøgelse til sikring af dens validitet. Påbud Ingen påbud 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Bødkerporten 1 3, 2650 Hvidovre Leder Peter Abel Gjaldbæk Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt døgntilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 66, stk. 6 Antal pladser og belægningsgrad 14 pladser og 1 akutplads. Kun akutpladsen er ledig. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr Målgruppebeskrivelse Målgruppen er udad reagerende og indad reagerende unge mellem 12 og 18 år. Målgruppen består af unge, der på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer eller manglende støtte fra deres forældre fx omsorgssvigt har behov for at blive anbragt udenfor hjemmet. (kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af (uddannelsesbaggrunde og antal) Antal ansatte i alt; 16,27, heraf: Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 1 (i alt 37 timer pr. uge) HR-, regnskabs- og bogføringsarbejde: 0 (i alt timer pr. uge) Almindeligt sekretærarbejde: 1 (i alt 37 timer pr. uge) Almindeligt- og speciallægearbejde: 0 (i alt timer pr. uge) 5

7 Arbejde inden for psykologi: 1 (i alt 37 timer pr. uge) Sygeplejerskearbejde: 0 (i alt timer pr. uge) Undervisning og specialpædagogisk arbejde: 0 (i alt timer pr. uge) Socialrådgivningsarbejde: 1 (i alt 37 timer pr. uge) Fysio- eller ergoterapeutisk arbejde: 0 (i alt timer pr. uge) Specialpædagogisk arbejde og omsorg for handicappede: 10 (i alt 370 timer pr. uge) Pædagogisk medhjælp: 0 (i alt timer pr. uge) Assistent: 0 (i alt timer pr. uge) Medhjælpere: 0 (i alt timer pr. uge) Kost- og ernæringsarbejde, specialfunktioner: 0 (i alt timer pr. uge) Køkkenchef og kokkearbejde: 1 (i alt 37 timer pr. uge) Rengøring, afrydning, medhjælp i køkken mv.: 1 (i alt 20 timer pr. uge) Ejendomsinspektør- og pedel arbejde: 1 (i alt 37 timer pr. uge) vikar: 5 (i alt 45 timer pr. uge) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 1. december 2011 kl Deltagere i interviews Da tilsynet kommer til Ungecenter Porten, fremgår det, at personalet ikke er orienteret om det anmeldte tilsyn. Forstander Peter Abel Gjaldbæk har ferie, da tilsynet sker. Efter opkald til Susan Bjerregård i Børne- og Ungeforvaltningen, aftales det at gennemføre tilsynet som anmeldt ud fra de rammer, som måtte være, da det anmeldte tilsyn var drøftet med pædagogisk leder. Den administrative medarbejder ringer efter den pædagogiske leder, som kommer 10 minutter senere. Ledelse: Rene Jakobsen, pædagogisk leder og stedfortrædende souschef, uddannet pædagog med en PD i specialpædagogik, ansat siden Medarbejdere: Medarbejder, uddannet pædagog, ansat i tre år. Tilsynet møder desuden to andre medarbejdere De unge: En ung, bor på Centrum En ung, bor på Linje 16 BDO blev vist rundt på stedet af: Medarbejder Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) 6

8 Karin Hjortkjær (Chefkonsulent, AAE forvaltning) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Souschefen er ikke bekendt med, at der skulle have været socialfagligt tilsyn siden 2008, hvilket fremgår af en mappe, som tilsynet ser. Tilsynet har ingen bemærkninger Opfølgning fra andre tilsyn Brandtilsynet har i 2009 anbefalet brandtæppe og slukningsmateriel i køkkenet samt røgalarmer på samtlige værelser. Endvidere anbefaler brandtilsynet at begrænse brugen af stearinlys, at der bliver udarbejdet og ophængt en brand og evakueringsinstruks i alle fællesrum, at personalet er bekendt med brugen og placeringen af brandslukningsudstyret samt brand- og evakueringsinstruksen. Tilsynet konstaterer, at hverken medarbejder eller den unge er bekendt med en brand- og evakueringsplan. Medarbejder oplyser, at brandtæppe hænger i køkkenet, men at slukningsmaterielet er taget ned og opbevaret på kontoret, fordi det er muligt at anvende som kasteskyts samt at de unge gentagne gange er faldet for fristelsen og taget splitten ud fra flasken. Tilsynet observerer, at udgangen i den ene ende af lejligheden er aflåst af personalet. Medarbejder oplyser, at årsagen til den aflåste dør er, at det er personalet eneste mulighed for at vide, hvem af de unge der er i huset og hvilke gæster de har på besøg. Tilsynet får vist to værelser, og kan konstatere at der ikke er opsat røgalarmer. Medarbejder oplyser, at mange af de unge tager dem ned og at personalet ikke får sat dem op igen. Ved fremvisningen af et af værelserne observerer tilsynet, at den unge har sat flere fyrfadslys direkte på et værelsets væg til væg tæppe. Tilsynet anbefaler på baggrund af tidligere brandtilsyn samt observationer under tilsynet at brandtilsynets anbefalinger følges. Dvs. der ledelsesmæssigt tages stilling til dels hvordan problemet med den aflåste dør løses således, at der eksisterer en flugtvej for de unge og personalet dels udfærdiges skriftlige retningslinjer for omgang med stearinlys/fyrfadslys på værelserne. 2.3 Fysiske rammer Ungecenter Porten ligger i Avedøre Stationsby i en boligblok med 2 opgange og fordeler sig over 3 etager. Porten er indrettet i 3 mindre enheder 1) afd. Centrum, som er observation til 6 unge plus 1 akutplads, 2) afd. Stillezonen er for tiden indrettet til en ung mor og barn, afdelingen rummer ellers tre 7

9 pladser, 3) afd. Linje 16 er for unge på 16 år og opefter og rummer 5 pladser. Alle de unge har deres egne værelser. Hver afdeling har 2 badeværelser, som de unge deler. Linje 16 på 2. sal har to mindre køkkener i hver ende af lejligheden, hvor de unge selv kan tilberede mad. Midt i lejligheden er der indrettet et mindre fællesrum, hvor de unge kan spise og se fjernsyn. I Centrum på 1. sal er midten af lejligheden indrettet til fælles køkken/alrum med sofagruppe og fjernsyn. Medarbejderne har desuden et kontor og vagtrum på etagen. Stueetagen er indrettet til fælles køkken med spiseplads til de unge og rummer desuden administrationen, forstanders kontor samt et samtalerum og møderum. Fællesarealerne på de etager, hvor de unge bor, bærer præg af at blive brugt, men er i god stand. De værelser, som tilsynet får fremvist, er meget forskellige i, hvordan de fremstår alt efter, hvordan den unge har valgt at indrette sig. Rengøringsniveauet fremstår tilfredsstillende på alle etager. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer stemmer overens med målgruppens behov. Endvidere vurderer tilsynet, at der er en tilfredsstillende rengøringstandard overalt. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogisk leder redegør for den pædagogiske metode og referenceramme som værende ud fra de elementer af systemteorier, der knytter sig til forståelsen af andre mennesker og måder, hvorpå man kommunikerer med hinanden på. Kommunikation, dialog, refleksion og anerkendelse er grundstenen i en forståelse af, hvordan det ene system påvirker hinanden. Tilgangen til de unge er vigtig for at se udviklingsmuligheder. Fx kan opfattelsen af en ung som værende med vanskeligheder sidestilles med noget iboende, hvilket kan virke begrænsende på handlemuligheder, hvorimod opfattelsen af en ung som værende i vanskeligheder, har betydning for en mere positiv tilgang til at handle konstruktivt sammen med den unge. I den sidstnævnte kontekst tager Ungecenter Porten sit udgangspunkt, forklarer pædagogisk leder. I det daglige pædagogiske arbejde sættes den unge i fokus med baggrund i en teori om at, vi alle er forskellige og således også reagerer forskelligt. Den unge skal nå til en forståelse af at være aktør i sit eget liv. Denne forståelse kan blandt andet opnås ved, at medarbejderne stiller nysgerrige spørgsmål for at få en refleksion hos den unge og desuden få hjælp til at udnytte sine ressourcer, fortæller pædagogisk leder. Og forsætter omkring denne kognitive tænkning, at de unge skal lære, at alle handlinger både positive og negative har konsekvenser. Den pædagogiske leder vurderer, at personalet gennem den senere tid har fået en fælles faglig forståelse for arbejdet og at der nu er overensstemmelse mellem hjemmesidens ord og praksis. For at nå hertil har der været afholdt heldagsmøde omkring den pædagogiske linje, som nu også er implementeret i de ugentlige personalemøder. Rent praktisk bliver der på de ugentlige personalemøder taget udgangspunkt i tre unge og de 6 punkter i handleplanen. Til evaluering af disse anvendes 8

10 Smittemodellen. Evalueringspunkterne omhandler: 1) hvad er det for en proces vi sætter i gang, 2) hvilke mål er der, 3) hvad kan vi måle på, 4) hvad er output, 5) hvad kan vi arbejde videre med og endelig 6) hvilke nye udviklingspunkter kan vi sætte i gang for den unge. Både den pædagogiske leder og medarbejder oplever, at det skærpede fokus på det pædagogiske arbejde og den systematiske evaluering på personalemøderne, har haft en positiv effekt på en målrettet pædagogisk indsats. Endvidere har det betydet at medarbejderne har et forum, hvor alle opnår samme viden og hvor man i fælles skab kan reflektere og kan sparre med hinanden i det daglige arbejde. Ligeledes oplever de en effekt på de unge i dagligdagen; hvor der tidligere ofte var tale om brandslukning synes personalet nu i højere grad at være mere på forkant i den unges udvikling og udfordringer. Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme er i overensstemmelse med målgruppens behov og er godt forankret i personalegruppen. Tilsynet vurderer desuden, at Ungecenter Porten beskriver tilbuddets pædagogiske referenceramme og anvendte metoder på deres hjemmeside i overensstemmelse med praksis. I forlængelse heraf anbefaler tilsynet, at hjemmesiden bliver opdateret og således får beskrevet målgruppen korrekt og er i overensstemmelse med Tilbudsportalens oplysninger Pædagogiske planer Pædagogiske planer er på Ungecenter Porten lig udviklingsplaner. Den unge har ved anbringelsen en overordnet handleplan fra myndigheden, kommunen. Fra Hvidovre Kommune er der 6 punkter som omhandler 1) familie, 2) skole, 3) fritid/venskaber, 4) misbrug, 5) sundhed, 6) udvikling og adfærd, ud fra den tager udviklingsplanen sit udgangspunkt. Udviklingsplaner bruges i samarbejde med kommunen til at se hvordan udviklingen med den unge anbragte går. I den forbindelse udarbejder primærkontaktpersonen en statusrapport hver 3. måned. Derefter afholdes møde med sagsbehandler, kontaktperson og pædagogisk leder om udviklingen. Pædagogisk leder forklarer, at statusrapporterne er løsningsorienterede og ser på den unges ressourcer med fokus på, hvad det er, der virker. Pædagogisk leder fortæller, at de unge ofte kommer med negative udtalelser, hvorfor en af målsætningerne er ikke dømme dem på det skriftlige, men arbejde med udviklingspunkterne. Til at understøtte arbejdet med udviklingsplanerne har de unge hver 2. uge strukturerede samtaler med deres primære kontaktperson. Samtalerne har til formål, at gennemgå de elementer, der er i udviklingsplanen og få en status på aktuelle problemstillinger. Under interviewet fortæller en af de unge, at vedkommende har en primær og sekundær kontaktperson. Den primære kontaktperson dyrker vedkommende sport med. Den sekundære kontaktperson hjælper mere med praktiske ting som fx at få betalt regninger. Imidlertid fortæller den unge at vedkommende ikke har været til strukturerede samtaler i over i to måneder. Den unge er utilfreds med det, og adspurgt har vedkommende ikke nogen forklaring på, hvorfor. Den anden unge er forholdsvis ny anbragt og kender ikke rigtig noget om sin udviklingsplan. Vedkommende har imidlertid en struktureret samtale med en 9

11 psykolog en gang om ugen og to gange om ugen en struktureret samtale med sin primære kontaktperson. Under interviewet bekræfter medarbejderen, at det meget vel kan være, at den pågældende unge ikke har haft en struktureret samtale i to måneder. Medarbejderen fortæller, at der er forskellig praksis i personalegruppen omkring dokumentation for samtalerne samt opfølgning på samtalerne. Den pågældende medarbejder udarbejder dagsorden til møderne og laver referater af møderne og sender dem til ledelse, Tværfagligt Udviklings Team (TUT) samt sekundær kontaktperson. Dagsorden og referat kommer i den unges mappe og der kvitteres på et skema, hvornår seneste strukturerede samtale har fundet sted. Efter interviewet ser tilsynet flere af de unges mapper, hvori det fremgår at opfølgningen og dokumentationen for de strukturerede samtaler er vilkårlig fra kontaktperson til kontaktperson. Tilsynet kan konstatere, at der ud fra dokumentationen ikke er foretaget strukturerede samtaler med den pågældende unge i godt to måneder. Tilsynet vurderer at der er i udgangspunktet er hensigtsmæssige retningslinjer for strukturen omkring arbejdet med de pædagogiske planer, men at disse forvaltes forskelligt. Således synes implementeringen ikke at være tilfredsstillende, lige som det er vanskeligt for den enkelte medarbejder at danne sig et overblik over hvor langt man er nået, eller om der udfordringer med hensyn til eksempelvis at få afholdt de strukturerede samtaler. Tilsynet anbefaler, at Porten indfører en højere grad af systematik i arbejdet med udviklingsplanerne; herunder dokumentation for afholdelse og referat af strukturerede samtaler. Dels for at sikre den unge den rette støtte i den aktuelle udvikling, dels for at have et medarbejder og ledelsesmæssigt overblik. I forlængelse heraf anbefales det at referater placeres i det elektroniske dagbogssystem, således at der sikres et ledelsesmæssigt overblik. 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter De fleste unge er i et skole- eller beskæftigelsestilbud. De unge, som bor på Centrum, som er observations afdelingen, bliver vækket og kørt til deres skoleog beskæftigelsestilbud. Det har erfaringsmæssig en god effekt med hensyn til at fastholde de unge i deres tilbud. De unge på linje 16 skal vænnes til selv at stå op og tage til deres beskæftigelse eller skole, hvilket generelt går rigtig godt. Problemerne med fastholdelse opstår oftest, når de unge ryger for meget hash. Her kan det være sværere at komme op og af sted og hvorved risikoen for at falde fra ligger latent. Aktuelt er der et relativt højt hashmisbrug. Personalet har nedsat et udvalg med det formål at få etableret nogle tilbud for de unge om aftenen som alternativ til aktiviteter omkring hash. Én anden måde at arbejde med problematikken på er forstyrrelser i det daglige arbejde. Her beskrives et eksempel med en ung, der gik meget tidligt hjem fra skole hver dag på grund af hashrygning og var ved at miste sit egentlig forhold til skolen. Pædagogen gav den unge en notesbog og bad vedkommende notere, når vedkommende agtede at gå tidligt hjem. Resultatet har indtil videre været, at den unge følger sit skoleforløb mere og ryger mindre hash. Medarbejderen forklarer, at denne effekt er resultatet af den 10

12 omtalte forstyrrelse, som bibringer en relation mellem den unge og pædagogen og derved bidrager til en motivation hos unge om at fastholde sin skolegang. En af de unge fortæller, at vedkommende selv står op om morgenen kl selvom vedkommende for tiden ikke har et tilbud. Den unge har indtil fornylig været på EGU, men stoppede på grund af manglende motivation. Hverdagen går derfor nu med arbejde på et motorværksted hos et familiemedlem for at have noget konstruktivt at lave i løbet af dagen. Den unge har erkendt at det er vigtigt at holde sig selv i gang. Den unge har tidligere haft problemer med hashrygning og har intet ønske om at falde tilbage i det. Den anden unge går i 9. kl. i folkeskolen og står selv op om morgenen og tager selv i skole. Om eftermiddagene dyrker de begge kampsport, løber eller går i fitness centeret. De oplyser begge, at der nogle gange bliver arrangeret nogle fælles aktiviteter for de unge som fx klatring, paintball og Go-Card. Begge udtrykker tilfredshed med disse aktiviteter. Da tilsynet bliver vist rundt, er det omkring aftensmadtid. På den ene etage er de unge færdige med at spise og er i gang med oprydning i køkkenet, ser fjernsyn i fællesstuen eller er på vej i gang med andre aktiviteter på værelserne eller ude i byen. På den anden etage hilser tilsynet på nogle unge, som sidder i deres fællesstue og er i gang med deres aftensmad. Tilsynet vurderer, at Ungecenter Porten bistår de unge efter deres individuelle behov i at have en positivt udviklende hverdag og er opmærksomme på - og tager initiativer til, at det undervejs er nødvendigt at forstyrre og gøre en anderledes indsats end hidtil, for at motivere den unge til fastholdelse af en positiv udvikling Medindflydelse og kommunikation Ungemøderne er de unges mulighed for formel indflydelse. Møderne tjener bl.a. det formål, at de unge lærer at overholde almindelige spilleregler for mødeaktivitet, hvor alle have mulighed for at blive hørt og lære at indgå som en del af en demokratisk beslutningsproces. De unges indbyrdes samspil er dog af stor betydning for, hvordan disse intentioner indfries, oplyser medarbejderen. Dagsordenen bliver forinden udarbejdet i samarbejde med en medarbejder sammen med de unge, hvor emner som gæsteregler, kommende aktiviteter, mad etc., indgår. Møderne afholdes en fast ugedag hver 14. dag. De unge oplever, at personalet lytter til de unge forslag/indslag under møderne. De er også tilfredse med at kunne være med til at bestemme de forskellige aktiviteter, ønsker om ændringer, som er på dagsordnen. Den ene unge føler sig dog ikke hørt i sine ønsker om ændringer til maden. Det er tilsynets, at de unge sikres formel indflydelse gennem de fastlagte ungemøder hver 14. dag og at personalet samtidig forsøger at lære de almindelige spilleregler for mødeaktivitet samt at indgå aktivt i en demokratisk beslutningsproces. 11

13 2.5.3 Sundhed, kost og motion Den pædagogisk leder oplyser have fokus på sund kost på Ungecenter Porten forsøger at motivere de unge til varieret sund kost og oplever det som et aktiv at der er ansat en madmor, som står for indkøb til frokost og aftensmad i lokalområdet, desuden forbereder hun aftensmaden. Samtidig oplyser den pædagogiske leder, at de unge har et dagligt madbudget på 35 kr., hvilket giver nogle begrænsninger i menuerne. Personalet forsøger blandt andet gennem et pointsystem at motivere de unge til at deltage i madlavningen. Det betyder reelt, at de unge får 20 point, når de deltager i madlavningen. Når den unge har optjent 100 point bliver de omsat til penge, hvor de 50 kr. er til den unge og de øvrige 50 kr. kommer til en opsparing i banken. Samme motivations faktor bliver blandet andet anvendt for at få de unge til at dyrke motion ex giver en løbetur 10 point. Den pædagogiske leder udtrykker at stedet har stor opmærksomhed omkring den gode effekt af motion i forsøget på at komme videre ud af et hashmisbrug og depressivitet. Flere af de unge går desuden i det lokale fitness center og støttes af personalet til at komme derhen. Under interviewet med de unge giver de udtryk for, at de finder maden meget ensformig og kedelig, at der flere gange om ugen optræder den samme menu. De oplever ikke at blive ordentlig hørt i forhold til deres ønsker om mad og oplever at der ikke bliver taget hensyn til om de kan lide maden og ønsker et alternativ, hvis samme menu er forberedt flere gange om ugen. De unge giver udtryk for at have opmærksomhed på motion og dyrker begge kampsport flere gange ugentligt. Tilsynet vil nævne muligheden for, at Ungecenter Porten overvejer om det med fordel vil kunne være en yderligere motivationsfaktor for de unge til at deltage i madlavningen, hvis de oplevede at få en større indflydelse på menuen og deltage fra grunden i madlavningen og derved opleve et større ejerskab i processen. I forhold til den unges daglige madbudget på 35 kr., bør det undersøges om stedets unges madbudget ville kunne fordelagtiggøres ved brug af Hvidovre Kommunes indkøbsordning Sprogbrug og omgangsformer Den pædagogiske leder oplever, at sproget er blevet bedre efter, at der er kommet fokus på det. Der har tidligere være en hård tone både blandt personalet, personale og de unge og omvendt. Han ser at årsagen til den dårlige tone har bundet et generelt stresset og presset personale og en udfordrende ungegruppe. Under interviewet med de unge oplever de, at det er meget forskelligt, hvordan der tales. Der kan godt være en del sladder blandt de unge og den ene unge oplever, at de unge generelt taler grimt til personalet. Adspurgt om de synes, at det vil være en god ide med retningslinjer for de unge omkring god takt og tone, svarer de positivt, ja. Tilsynet vurderer at personalet lægger vægt på, at der skal være en god omgangstone og form. Tilsynet anbefaler at Porten overvejer, at inddrage de unge i debatten ved at følge deres umiddelbare tilslutning til at udarbejde skriftlige retningslinjer for sprogbrug og takt og tone. 12

14 2.5.5 Medicinhåndtering Medarbejder oplyser, at ingen af de unge pt. tager medicin bortset fra p-piller. Ungecenter Porten har en medicinansvarlig, der har gennemgået kursus i korrekt medicinhåndtering. Såfremt stedet skulle få en ung, som i en periode har behov for opbevaring af medicin, vil den blive opbevaret i aflåst skab på kontoret. Tilsynet får fremvist skabet til opbevaring af medicin. Tilsynet har ingen bemærkninger Magtanvendelse og konflikthåndtering Den pædagogiske leder oplyser, at Ungecenter Porten har fokus på konflikthåndtering i det forebyggende arbejde, det drejer sig om at komme ned af konflikttrappen. En del af personalet har været på kurset stop op og gå et skridt tilbage, hvor fokus er, at det er vigtigt at give de unge en udvej og holde roen og ikke hæve stemmen. Den pædagogiske leder oplever da også, at det fokus, der har været på god sprogbrug og kommunikation, har givet den effekt, og at det har været medvirkende til færre magtanvendelser end tidligere. Det oplyses at der siden maj har været to magtanvendelser. Personalet og ledelse er opmærksom på gråzoner i forbindelse med magtanvendelse og disse bliver evalueret. Når der har været en magtanvendelse kommer den til lederen, som viderebehandler den og sender den videre til Hvidovre Kommune, som derefter skal vurdere, hvorvidt der er tale om en tilladt eller ikke-tilladt magtanvendelse. Både den pædagogiske leder og medarbejderen oplyser adspurgt, at de efterfølgende ikke får nogen tilbagemelding om en. De foreslår begge, at det vil være godt for læringen, hvis de blev orienteret om tilbagemeldinger som et fast punkt på personalemøderne, hvor de involverede også har mulighed for at tale om magtanvendelsen. Adspurgt om der bliver ført statistik over magtanvendelser samt vold og trusler fra de unge, er svaret nej. Begge oplyser, at kende til reglerne om magtanvendelse og intern procedure for indberetning herfor. Tilsynet vurderer, at Porten arbejder relevant med konflikthåndtering, og at de blandt andet gennem kurser har opøvet gode færdigheder for konfliktminimering. Tilsynet anbefaler, at Porten fastlægger en procedurer for intern opfølgning på magtanvendelser. For personaledelen kunne det sættes på som et fast punkt på personalemøderne hvori myndighedsbehandling indgår og for den unge kunne det være en del af den strukturerede samtale. Endvidere anbefaler tilsynet, at der bliver ført en statistik over magtanvendelser samt vold og trusler fra de unge. 13

15 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Pædagogisk leder oplyser, at driftsaftalen med Hvidovre Kommune er Ungecenter Porten overordnede ramme for arbejdet samt at Ungecenter Porten er organiseret i Børnefamilieafdelingen i Socialforvaltningen. Det var ikke muligt at få uddybet de overordnede rammer yderligere. Tilsynet kan konstatere, at de overordnede rammer for arbejdet i Ungecentret Porten består af en driftsaftale med Hvidovre kommune. Dette kan ikke uddybes yderligere, hvilket angiveligt må tilskrives det forhold, at leder ikke er tilstede Belægning Der er 1 ledig plads - akutpladsen Tilsynet har ingen kommentarer Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Pædagogisk leder vurderer, at medarbejdergruppen er stabil og udtaler, at der ikke har været mange udskiftninger gennem længere tid og at de fratrædelser der har været, har været ved naturlig afgang. Endvidere oplyser pædagogisk leder, at sygefraværet ligger på omkring 15 % inklusive langtidssygdom. Det var ikke muligt under tilsynet at få oplyst en sygefraværs procent, som er korrigeret for langtidssygdom. Tilsynet vurderer på baggrund af pædagogiske leders oplysninger, at Ungecentret Portens personalesituation er stabil. Endvidere konstaterer tilsynet, at det ikke er muligt at få oplyst sygefraværet korrigeret for langtidssygdom samt at der gennem APV undersøgelsen er fokus på sygefravær Internt samarbejde og kommunikation Den pædagogiske leder oplever, at informationsflowet generelt, og således også fra leder, over pædagogisk leder til personalet, mindre velfungerende. Det konstateres, at der her er en udfordring, som er væsentlig at finde løsninger på. Adspurgt om der findes en ansvars og kompetencefordeling oplyses det, at det er der ikke, samt at der opleves uklarheder i forhold hertil. Personalet redegør for, at der ikke altid er overensstemmelse i den pædagogiske linje mellem ledelse og personale, hvilket ind imellem kan komme til at betyde kontraindicerede meldinger til den unge. I den 14

16 forbindelse har personalet oplevet at blive forbigået i den linje de ellers førte overfor en ung. Personalet oplever her, at der er risiko for deres autoritet overfor den unge kan reduceres, samtidig med, at det kan bidrage til splittelse i personalegruppen. Medarbejderen oplever at det er en udfordring for alle at overholde en fælles pædagogisk linje med hensyn til generelle aftaler som fx fjernsynstider, hvornår køkkenet skal lukkes ned etc. Det giver anledning til indbyrdes konfliktstof idet målgruppen i forvejen kan være udfordrende at sætter regler og rammer overfor og når nogle medarbejdere overholder de aftaler der er indgået i personalegruppen mere eller mindre end andre, giver det anledning til splittelse og dårlig stemning. Denne konflikt har bl.a. resulteret i at personalet har modtaget/modtager supervision. Samt indgåelse af aftale om, at aftaler skal overholdes, hvis de ikke bliver det, bliver personalet indkaldt til tjenstlig samtale. Tilsynet vurderer at der på mange måder er tale om en målgruppe, hvor personalet er udfordret i det daglige arbejde. Det fordrer langt hen ad vejen at personalet er enige i de overordnede rammer og pædagogiske linje, og at der eksisterer et godt og hensigtsmæssigt kommunikationsflow af informationer og beskeder mv. Ellers er der risiko for at hver klarer sin vagt. Det er tilsynets at man gør hvad man kan for at skabe et godt samarbejde, men at det er udfordret og at der er plads til forbedringer. I den forbindelse anbefaler tilsynet leder tager initiativ til at udarbejde en ansvars og kompetencefordelingsplan(først og fremmest ledelsen) således at alle er klar over hvem der løser, hvilke opgaver på stedet. Tilsynet anbefaler endvidere at der arbejdes med at skabe større informations flow således at det sikres at alle er bekendte med aftaler, retningslinjer, orientering og informationer Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Adspurgt pædagogisk leder, oplyser han ikke at være bekendt med, hvornår den seneste APV undersøgelse er foretaget og kontakter derfor under tilsynet telefonisk AMR- arbejdsmiljørepræsentanten, som oplyser, at der netop har været afholdt en AVP undersøgelse med fokus på sygefravær og intern kommunikation. Svarprocenten havde ligget på 50 %, både pædagogisk leder og medarbejder oplyser, at de ikke var klar over den nyligt afholdte APV undersøgelse. Omkring brand/evakueringsøvelse, oplyser medarbejderen adspurgt, at der ikke har været afholdt en sådan på stedet i de seneste tre år. Medarbejderen oplyser endvidere, at brandslukkerne til fællesrummene bliver opbevaret på kontoret og ikke som anbefalet ude i fællesrummene. Årsagen til dette ligger i risikoen for, at de bliver brugt som kasteskyts af de unge mod personalet og hinanden, såfremt de hænger i fællesrummene. Medarbejderen oplyser desuden, at der ikke er skriftlige kendte procedurer i forbindelse med brand. I forbindelse med håndtering af vold og trusler spørger tilsynet til, om der er fast procedure for hvordan man skal agere. Her oplyser medarbejderen at der ikke er faste procedurer, og at det kan give knas med hensyn til procedure for hvem man skal henvende sig til og hvordan der skal følges op på hændelsen. Der har været alvorlige hændelser med kontakt til politi og skadestue, og hvor det efterfølgende forløb ikke har været tilfredsstillende, oplyser medarbejderen. Medarbejderen kunne ønske sig, at der havde været 15

17 et opfølgende forløb med leder/ledelse, og vedkommende er ikke bekendt om episoden er meldt til arbejdstilsynet. Tilsynet for under interviewet med pædagogisk leder udleveret en vejledning fra 4. september 2008 fra Arbejdstilsynet, som er udarbejdet på baggrund af et tilsyn den 20. maj I vejledningen beskrives detaljeret, hvorledes Ungecentret Porten bør forholde sig til 1) en formaliseret voldspolitik, 2) en revision af centrets krise- og beredskabsplan i forhold til vold og trusler, 3) sikring af flugtvej for personalet. Både pædagogisk leder og medarbejde er ikke bekendt med om ovenstående anbefalinger er effektueret. Tilsynet konstaterer, at der nyligt er foretaget en skriftlig APV undersøgelse med fokus på sygefravær og intern kommunikation samt at undersøgelsen havde en besvarelses procent på 50 %, hvor de to interviewpersoner ikke kendte til undersøgelsen. I forlængelse heraf anbefaler tilsynet, at Ungecentret Porten ledelsesmæssigt sikrer en kommunikation, således at flest mulige ansatte er bekendte med en igangværende APV undersøgelse til sikring af dens validitet. Tilsynet anbefaler, at Ungecentret Porten afholder en brand- og evakuerings øvelse, således at personalet kan handle relevant i tilfælde af brand. Tilsynet anbefaler, at Ungecentret Porten ophænger en synlig brandinstruks/ evakueringsplan med relevant information vedr. brand på fællesarealerne. Ligeledes anbefaler tilsynet, at Ungecentret Porten følger arbejdstilsynets anbefalinger fra 2008 om at udarbejde 1) skriftlig procedure i tilfælde vold og trusler, 2) beskrivelse af procedure for intern opfølgning til sikring af det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere anbefaler tilsynet en procedure for systematisk indberetning til Arbejdstilsynet i forbindelse volds og trussels relaterede arbejdsulykker Kompetenceudvikling Pædagogisk leder oplyser, at der afholdes MUS samtaler en gang årligt. Endvidere får det pædagogiske personale supervision en gang om månedligt. Endvidere oplyser medarbejderne, at der mulighed for god kollegial sparring. Endelig afholdes der en gang årligt internat for det pædagogiske personale, hvor indholdet er med faglige temaer. Pædagogisk leder vurderer, at der eksisterer en god sammenhæng mellem personalets kompetencer og de unges behov, hvor Ungecentret Portens brede målgruppe matcher personalets brede kompetencer. Medarbejderen vurderer ligeledes, at personalegruppen har kompetencer, som efterlever målgruppens behov. Tilsynet vurderer på baggrund af det oplyste, at der er god overensstemmelse mellem målgruppens behov og personalets kompetencer. Der afholdes årlige MUS, løbende supervision og der er løbende mulighed for god kollegial sparring. Endelig er der tradition for internater med udvalgt faglige emner, hvilket tilsammen betyder at personalets kompetenceudvikling synes at være vægtet. 16

18 2.6.7 Eksternt samarbejde Pædagogisk leder oplever et godt samarbejde mellem Hvidovre Kommune, som blot bliver bedre og bedre. Årsagen til det gode samarbejde mellem forvaltningen og Ungecentret Porten, vurderer pædagogiske leder, skal ses i lyset af, at der er prioriteret tid til samarbejdet og at der handles på konkrete problemstillinger, udviklingsønsker mm. Således mødes man nu jævnligt med leder Susan Bjerregård, hvilket på en række områder har betydet større klarhed og forståelse for opgaverne begge veje. Andre samarbejdspartnere er de unges skoler og praktiksteder, her vurderer pædagogisk leder, at der eksisterer et generelt godt samarbejde. Pædagogisk leder oplyser, at samarbejdet med den unges familier er vægtet højt for at skabe gode relationer samt afstedkomme en god kommunikation mellem den unge, familien, personalet. Det er kontaktpædagogen, som formidler kontakten mellem den unge og familien. Det sker enten gennem invitation til møder eller almindelige besøg af familierne på Ungecentret Porten. Pædagogisk leder vurderer, at det tætte samarbejde med familierne er medvirkende til, at familierne nemmere accepterer anbringelsen samt at de unge bliver budt nogle faste rammer for kontakten, som således kan være medvirkende til bedre relation til familien og den unge. Tilsynet vurderer på baggrund af det oplyste, at Ungecenter Porten målrettet arbejder for at skabe et godt samarbejde med relevante samarbejdspartnere som fx kommune, skole/praktiksted og familie for at sikre de unge den bedst mulig anbringelse samt skabe en positiv udvikling for de unge med etablering af gode netværk. 17

19 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for Den unge/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til Den unges behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Hvidovre Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 18

20 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med Den unge/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med Den unge Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 19