Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne"

Transkript

1 Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne

2 Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet på jeres skole. De forskellige slides kan bruges, som I ønsker og kan omformes, så de passer til jeres behov

3 Forskellige perspektiver på samvær

4 Samværets sprog Brug et kvarter på i personalegruppen at drøfte, hvad samvær er og hvornår det lykkes allerbedst for jer. Én af jer er ansvarlig for at notere de fem ord, som I bruger mest, når i omtaler samværet. Tag herefter en ny drøftelse, hvor I forbyder jer selv at bruge de førnævnte ord. Hvilke nye udtryk dukker nu op? Samværets vokabular - Runde 1 Samværets vokabular - Runde 2

5 Samværet i formelt perspektiv Undervisning Giv eksempler på, hvilke af skolens aktiviteter, der tæller som undervisning Pædagogisk tilrettelagt samvær Giv eksempler på, hvilke af skolens aktiviteter, der tæller som pædagogisk tilrettelagt samvær Det øvrige samvær Giv eksempler på, hvilke af skolens aktiviteter, der tæller som øvrigt samvær

6 Samværets organisation Svar på hver især på nedenstående påstande og drøft dem efterfølgende med hinanden Udsagn Enig Uenig Weekendarbejde på højskolen bør kaldes for kostskolearbejde. Det er misvisende at kalde det for en vagt. Det er en gevinst for højskolen, hvis lærerne bor der Man bør egentlig ikke tælle timer, når man udøver kostskolearbejde Højskolelærerens fagfaglighed er vigtigere end hans eller hendes sociale evner Køkkenpersonale og pedeller kan godt forestå pædagogisk tilrettelagte aktiviteter på en højskole Personalet skal ikke deltage i elevgenererede arrangementer uden for undervisningen men så vidt muligt overlade styringen til eleverne selv? Der bør eksistere en vejledning for, hvordan personalet skal gribe samværet med eleverne an Der skal nedfældes fælles regler for, hvordan man omgås hinanden på en højskole

7 Samværet som kultur Hvilke billeder passer til bedst til den kultur I har på skolen og hvorfor? Hvad er det positive herved? Er der knyttet nogle udfordringer til det valgte billede? Find selv på mere passende billeder? Hvorfor/ hvorfor ikke giver det mening at sætte et billede på en højskoles samværskultur? Hjemmet: Hjemmet er trygt og er båret oppe af nære relationer. Hjemmet er værdibårent og der er tydelige voksne, som er tillagt overordnet autoritet. Akademiet: På akademiet kan man dygtiggøre sig inden for specifikke fag og discipliner under kyndig vejledning fra fagenes og disciplinernes mestrer. Hotellet: På hotellet kommer gæsterne uden særlige fællesinteresser. Hotellet er en overnatningsmulighed, men alligevel opstår spontane og uventede relationer i loungen eller baren Socialpædagogisk institution: På en socialpædagogisk institution er personalet gearet til at håndtere næsten alle konflikter, personlige dilemmaer og sociale udfordringer. Alle forsøges så vidt muligt inkluderet i fællesskabet her. Vælg selv et passende billede Vælg selv et passende billede

8 Samværet i praksis Giv eksempler på, hvornår jeres samvær er undervisende, strukturerende, perspektiverende og/eller spontant. Hvordan kan I medvirke til at fremme alle samværets dimensioner i en højskolehverdag? Undervisende samvær: Omdrejningspunkt er faglige emner, der ikke i sig selv er knyttet til højskoleformen. Det undervisende samvær kan udfolde sig i flere af højskolens rum, til forskellige tider - også i forbindelse med eksempelvis udflugter, eller når samtalen om aftenen får et undervisende træk, fordi indholdet i samtalen er fagligt. Perspektiverende samvær: Samværsformer, som på grund af deres karakter og indhold peger ud over sig selv ved at sætte højskolelivet i forbindelse med det hele liv. Enten fordi man perspektiverer gennem en samtale, eller fordi lærere og elever i fællesskab iværksætter aktiviteter, der inddrager eller målrettes livet uden for højskolen. Perspektiverende samvær kan udfoldes både i faciliterede vejledningsaktiviteter, i undervisningen og i det mere uformelle samvær mellem lærere og elever. Samvær i praksis Strukturerende samvær: Gentaget og rutinepræget samvær, som i kraft af faste rammer er strukturerende for den måde, man er sammen på. Man spiser morgenmad sammen, går til morgensamling, har undervisning, deltager i bogruppemøder osv. På den måde rækker det strukturerende samvær ind i de andre sfærer. Det strukturerende samvær er i høj grad påvirket af den måde, som samværet administrativt koordineres på. Spontant samvær: Det spontane samvær kan både udfordre og understøtte betydningen af de andre samværssfærer. Elever kan spontant beslutte at gå efter pizzaer. Nogle elever vælger måske at tilbringe en aften i andre faglokaler, end de opholder sig i om dagen. I undervisningen kan den faglige diskussion også spontant tage en drejning og forlade undervisningens emne til fordel for en drøftelse af mere eksistentielle anliggender

9 Højskolelærerens relationer til eleverne

10 Prioriter mellem de forskellige roller ved at give dem point fra 1-5. Giv den vigtigste 5., den næstvigtigste 4 osv. Noter alle point på en tavle. Hvorfor ser pointfordelingen ud, som den gør? Er der noget, som overrasker og hvorfor? Er der nogle roller, som I synes mangler? Lærerens relation til eleverne Højskolelæreren er først og fremmest elevens erfarne ven med ekstra overskud af livserfaring Point (1-5) Højskolelæreren er en mester, der introducerer eleverne til færdigheder og sociale koder inden for et fagfelt Højskolelæreren skal fungere som terapeut, når eleverne oplever personlige udfordringer Højskolelæreren skal være en vidende professor med solid viden om sit fagfelt Højskolelæreren skal være en vejleder, der hjælper eleverne til fremadrettede livsvalg Højskolelæreren skal være en vogter, der sørger for at eleverne ikke forbryder sig imod både skrevne og uskrevne regler

11 Drøft nedenstående spørgsmål (og find gerne på flere) Kan man besøge eleverne og deltage i samvær på deres værelser? Kan man bruge tiden til kostskolearbejde til også at forberede sig til næste dags undervisning? Hvor meget kan man engagere sig i elevernes eksistentielle og personlige problematikker i undervisningen? Kan man vejlede om karrierevalg uden for de formelle vejledningssamtaler? Kan det tolereres, at en lærer kysser med en elev? Kan læreren drikke alkohol, hvis han som en del af jobbet deltager i elevernes fester? Kan man med sin familie spise på skolen uden at være en del af samværet med eleverne?

12 Eksempler til debat En lærer fungerer som mentor for en elev, der har både sociale og faglige udfordringer. En aften banker eleven på døren og vil gerne ind og tale om en hændelse, der har gjort hende trist til mode. Der er egentlig en anden lærer med mindre kendskab til pigens situation, som er på arbejde den aften. Skal læreren invitere hende indenfor eller bede hende vente til dagen efter? En lærer, som bor et godt stykke fra skolen, bliver efter arbejde nødt til at overnatte på skolen, da hun har tidlig morgenundervisning. Hun orker ikke at skulle kontaktes af eleverne og bliver derfor på sit værelse, hvor hun arbejder med et privat projekt inden for hendes fagfelt. Bør hun deltage mere i elevernes aftenaktiviteter? En lærer, som underviser i psykologi, oplever i forbindelse med et fagligt tema om misbrug, at nogle af eleverne refererer til deres eget hashmisbrug som en selvfølgelig udfordring i hverdagen. Hvordan skal læreren reagere på denne viden? Kan eleven afkræve læreren tavshedspligt?

13 Forskellige elever, forskellige samværsformer

14 Udfyld skemaet med egne overbevisninger Hvilke af vores samværsaktiviteter bør vi fortsætte med uanset elevsammensætning? Hvilke af vores samværsaktiviteter bør vi i lyset af elevsammensætningen ikke nødvendigvis fortsætte med? Hvilke samværsformer burde vi i lyset af elevsammensætningen have, men som vi faktisk ikke har? Hvilke typer samværsaktiviteter har vi ikke (sammenlign jer evt. med andre skoler) og bør måske heller aldrig have?

15 Opmærksomhedspunkter Forskellige elever har ofte forskellige behov for at deltage i samvær med andre. Hvilke forudsætninger har jeres forskellige elever for at deltage i forskellige samværsaktiviteter? Hvad ønsker I, at de forskellige elever får ud af de forskellige samværsaktiviteter på jeres skole? Mange lærere vil gerne fremme elevernes initiativ og lyst til at deltage i samværet på højskolen. Hvad gør i for at understøtte elevernes engagement i de forskellige samværsformer, som kommer til udtryk på skolen? Samværet kan involvere mange af højskolens aktører. Hvem deltager i samværet på jeres skole og hvordan? Samværet kan være både lærer- og elevstyret. Hvordan og af hvem bestemmes indholdet i samværsaktiviteterne hos jer? Hvilke samværsaktiviteter skal højskolelivet været båret af - uanset elevernes efterspørgsel? Hvilke trænger af hensyn til elevernes engagement at blive fornyet? Elever på højskolen kan individuelt adskille sig meget fra hinanden. Hvordan skaber man et skolemiljø, hvor individuelle forskelle er en styrke for fællesskabet?

16 Eksempler til debat På en skole, hvor man ifølge værdigrundlaget værdsætter demokratisk deltagelse og medansvar, lader man eleverne komme med forslag til en ændring af samværsaktiviteterne. Det viser sig, at eleverne synes, at de ofte værdibårne morgensamlinger er kedelige og spild af tid. Skal man på baggrund af evalueringen lave morgensamlingskonceptet om? På en højskole er der en del studerende fra et bestemt lande. De pågældende elever holder sig for sig selv. De er ikke en del af det øvrige højskolefællesskab, men ser i øvrigt ud til at hygge sig og trives med situationen. Hvordan skal man som skole agere på denne elevopdeling?

17 Faglighedens betydning for samværet

18 Gevinster og udfordringer mellem faglighed og samvær Beskriv situationer hvor fagligheden er en gevinst for samværet på højskolen Beskriv en situation hvor fagligheden bliver en hæmsko for samværet Beskriv en situation hvor samværskulturen understøtter elevernes faglige udbytte af højskoleopholdet Beskriv en situation hvor samværskulturen bliver en hæmsko for elevernes faglige udbytte af højskoleopholdet

19 Opmærksomhedspunkter Udbyttet af et højskoleophold er sjældent rent fagligt. Hvordan prioriterer I mellem faglig undervisning og andet samvær? Hvad er vigtigst og hvorfor? Hvordan afspejles jeres prioriteringer administrativt, organisatorisk og ressourcemæssigt? Faglighed er med til at indholdsbestemme samværet på mange skoler. Hvornår bliver samværet for fagligt styret? Hvornår synes I, den faglige dimension mangler? Mange skoler vil gerne sikre, at samværet samler elevernes forskellige faginteresser. Hvordan kan I understøtte et godt samvær på tværs af skolens faglige linjer? Hvordan vægtes lærernes faglighed ved ansættelsen?

20 Eksempler til debat På en højskole med forskellige faglige linjer er der en tendens til, at aftensamværet afgrænses i faggrupperne. Musikerne spiller musik, danserne danser, teaterelever spiller teater. Skal skolen gøre noget aktivt for at få eleverne til at blande sig på tværs af linjerne? Og hvad skal i så fald gøres? En højskolelærer er overbevist om, at der eksisterer en sammenhæng mellem elevernes faglige præstationer og deres personlige velvære. Derfor bruger han meget tid på enkeltvis at tale med eleverne om deres personlige udfordringer. Hans fornemmelse er, at de på den måde også styrkes fagligt. Hvor går grænsen mellem, hvad man som lærer inden for et fag kan tillade sig at tale med eleverne om? Og er det rigtigt at se det som en del af den faglige understøttelse af eleverne?

21 Brobygning til samfundslivet

22 Udfordringer Hvordan kan jeres samvær siges at sigte på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse? Hvordan kommer jeres værdigrundlag til udtryk gennem samværsaktiviteter? Hvilke dele af jeres aktiviteter medvirker til at højskoleelever bliver gode og ansvarlige samfundsborgere? Giv konkrete eksempler på, at det sker Eksempler hvor det sjældent sker

23 Opmærksomhedspunkter Samværet på højskolerne må gerne styrke elevernes lyst til aktivt at deltage i samfundslivet. Har samværet på jeres højskole en samfundsorienteret dimension? Kostskoleformen sætter en særlig ramme for samværet. Hvilke erfaringer fra kostskoleformen kan trækkes med ind i et senere studiemiljø, kollegieliv, arbejdsliv, byliv osv? Hvordan kan I fremme, at eleverne efter opholdet bliver aktive samfundsborgere lokalt og globalt? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de sociale rammer og omgangsformer på højskolen, hvis det sammenlignes med det omgivne samfund? Hvordan perspektiverer I den enkelte elevs livshistorier til de sociale og politiske forhold i Danmark eller ude i verden? Hvad er jeres højskole kendt for i lokalsamfundet? Vil I gerne i fremtiden være mere kendt for, at jeres lærere og elever tænker og agerer politisk og socialt ansvarligt? Hvordan hjælper I helt konkret jeres elever med at blive afklaret i forhold til deres videre liv efter højskolen?

24 Eksempler til debat På en højskole, hvor mange elever kommer for at afprøve og dygtiggøre sig inden for et fag, er det svært at vække interesse for arrangementer, der emnemæssigt drejer sig om andet end deres valgte fag. Det drejer sig fx om fællesdebat om aktuelle og samfundsrelevante problematikker. Hvad kan skolen gøre for at vække elevernes interesse herfor? Er det overhovedet vigtigt? På en højskole, hvor mange elever har en baggrund, der ligner hinanden, ærgrer personalet sig over, at skolen ikke i større udstrækning afspejler samfundslivet. Hvordan kan man sikre sig, at elevsammensætningen på højskolen i højere grad afspejler befolkningssammensætningen, og at højskolen herigennem sikrer sig, at eleverne oplever en social og kulturel mangfoldighed, der gør dem i stand til at kommunikere og tage ansvar i mange forskellige sammenhænge efter højskoleopholdet?

25

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed

Samværets betydning. Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Samværets betydning Om sammenhængen mellem fællesskab og faglighed Udviklingsprojektet om samvær Samværets betydning på højskolen I perioden 2010 2012 har FFD, 6 højskoler, UC Syddanmark og Nationalt Videnscenter

Læs mere

Samværets betydning på højskolen

Samværets betydning på højskolen Samværets betydning på højskolen Et inspirationshæfte 1 Samværets betydning på højskolen Et inspirationshæfte Forord... 4 Kap. 1. Hvorfor samvær?... 7 Kap. 2. Hvad er samvær?...11 Kap. 3. Højskolelærerens

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Uddannelsesforberedende Kursus

Uddannelsesforberedende Kursus Uddannelsesforberedende Kursus Andebølle Ungdomshøjskole - kom videre i dit liv! Matematik - Dansk - Kultur - Højskole - Venner for livet Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet

SommerCamp 2011. Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet SommerCamp 2011 Sommerhøjskole med støtte fra Integrationsministeriet 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. Er du ung og har anden etnisk baggrund end dansk, giver Integrationsministeriet støtte

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole

Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Gastronomi og service Andebølle Ungdomshøjskole Andebølle Ungdomshøjskole, Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg Tlf:63473760 www.andebolle.dk auh@andebolle.dk Målgruppe Kurset er åbent for alle mellem 16

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole

Sommerkurser 2016. 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole Sommerkurser 2016 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Det gode liv (1 uge) Vil du være med?

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014

Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Selvevaluering af StruerSkolens værdigrundlag 2012-2014 Evalueringen foretages på baggrund af lovkrav i henhold til Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Tag på Bornholms Højskole

Tag på Bornholms Højskole Bornholms Bornholms Erhvervsskole UU Bornholm Tag på Bornholms og bliv klar til en erhvervsuddannelse Tilbud til dig mellem 17½ og 25 år uden ungdomsuddannelse. HØJSKOLE Brug højskolen som et led i en

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE SOM NY LEDER Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Som ny leder er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET 2 PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 VELKOMMEN PÅ DIGITAL

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium

Studie- og ordensregler. for Aalborg Handelsgymnasium Studie- og ordensregler for Aalborg Handelsgymnasium Studie- og ordensregler for Handelsgymnasiet Studie- og ordensreglerne er fastlagt i henhold til gældende lov og bekendtgørelse om hhx. De konkrete

Læs mere

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse

Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

refleks 2015 Uddannelsesweekend

refleks 2015 Uddannelsesweekend refleks 2015 Uddannelsesweekend En weekend med fem vinkler på ledelse af frivillige i DUFs medlemsorganisationer. Lørdag den 12. september til søndag den 13. september 2015 i Haslev. refleks2015 velkommen

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE

VÆRD AT VIDE FOR BIOANALYTIKERE FOR BIOANALYTIKERE Danske Bioanalytikere OM MØDET MED BIOANALYTIKERSTUDERENDE om denne pjece Tanken bag denne pjece er at inspirere jer som ansatte på laboratoriet til at give det bedste indtryk af jeres

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere