Undersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager 2014"

Transkript

1 Undersøgelse af økonomi og faglighed i børnesager 2014 Dansk Socialrådgiverforening, november

2 Økonomien presser fortsat Forord af Niels Christian Barkholt, næstformand, Dansk Socialrådgiverforening DS har lavet undersøgelser af økonomi og faglighed på børneområdet siden 2010, fordi vi dengang fik alarmerende meldinger fra medlemmerne om, at der var et stort pres på dem for at få økonomien til stemme, også hvis det kolliderede med solide faglige vurderinger. Det bekræftede vores undersøgelser. Og de viste også, at det fik alvorlige konsekvenser for børn og familier, der ikke fik den indsats, de havde massivt behov for, eller som fik den alt for sent. Vores nye undersøgelse viser, at der fortsat er et stort økonomisk pres på faglighed i mange kommuner. 47 % af socialrådgiverne i undersøgelsen fortæller, at økonomien i høj eller nogen grad vejer tungere end socialfaglige vurderinger, når der skal træffes beslutninger om anbringelser. Og 38 % fortæller, at økonomien i høj eller nogen grad forringer muligheden for at varetage barnets tarv. Undersøgelsen viser også, at det økonomiske pres er aftaget lidt. I 2010 var det 56 %, der sagde, at økonomien i høj eller nogen grad vejede tungere end socialfaglige vurderinger ved anbringelser. Og 48 % sagde, at økonomien i høj eller nogen grad forringer muligheden for at varetage barnets tarv. Konsekvenserne er stadig alarmerende, når økonomi trumfer faglighed. Der fortælles fx om et barn, der ikke blev anbragt, fordi anbringelsesbudgettet allerede var opbrugt for i år (og dette var i april måned!), og om en psykisk syg ung, som har en behandlingsdom, men som får afslag på anbringelse, da dette var for dyrt. Der forsøges andre løsninger, som forværrer hans tilstand. Det er altså meget alvorligt, når kommunerne undlader at gøre det, der skal til, fordi de stirrer sig blinde på bundlinjen. Undersøgelsen viser også, at økonomistyringen skaber mere bureaukrati. Socialrådgiverne har mistet meget af beslutningskompetencen i mange kommuner, og i stedet er der opbygget et system med visitationsinstanser og en langt større skriftlighed i hele processen. Undersøgelsen giver også en vigtig melding om, at man i nogle kommuner kæmper sig igennem med fagligheden i behold og på nogle arbejdspladser oplever socialrådgiverne, at økonomi og faglighed faktisk kan gå hånd i hånd, når der er et sikkert fagligt fundament. Det er der, vi skal hen, og vi kan kun opfordre de kommuner, der stadig ikke har fundet balancen mellem økonomi og faglighed til at lære af de kommuner, der styrer efter faglighed og får økonomien på plads med det udgangspunkt. Det forudsætter en systematisk vidensdeling mellem kommunerne. Niels Christian Barkholt Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening 2

3 Resumé af undersøgelsen Økonomi og Faglighed i Børnesager kommunalt ansatte socialrådgivere, der arbejder med børnesager, har deltaget i undersøgelsen. Besvarelserne stammer fra 81 af landets kommuner. Undersøgelsen er foretaget af Dansk Socialrådgiverforening i august-september Tilsvarende undersøgelser har været foretaget i 2010 og 2011, og kan derfor bruges til at følge udviklingen på området. Undersøgelsen viser, at mange socialrådgivere, der arbejder på børneområdet, oplever, at økonomien spiller en fremtrædende rolle, når man diskuterer løsninger af sociale problemer i udsatte børnefamilier. 62 % oplever det i høj eller nogen grad. Men den viser også, at dette tal er faldet, sammenlignet med de foregående år. Undersøgelsen viser, at der i mange kommuner fortsat er stort pres på fagligheden i børnesagerne i forhold til økonomiske hensyn. Konsekvenserne af at prioritere økonomi over fagligheden kan være langt ud over det acceptable. Enkelte socialrådgivere beskriver, at der ikke er råd til socialfagligt anbefalede foranstaltninger og giver eksempler på sager, hvor det alvorligt har forringet muligheden for at varetage barnets tarv. Der er også kommuner, hvor et øget økonomifokus har betydet øget kvalitet i de socialfaglige indsatser, fordi det har ført til, at man har skærpet præcisionen i udredning, matchning og især opfølgningen i sagerne. Konklusionerne af denne undersøgelse foldes ud på de næste sider. Herefter præsenteres undersøgelsesmaterialet i både tal og kvalitative kommentarer fra de deltagende socialrådgivere. 3

4 Undersøgelsen Økonomi og Faglighed i Børnesager 2014 Dansk Socialrådgiverforening (DS) har igen gennemført undersøgelsen Økonomi og faglighed i børnesager. I august-september 2014 sendte DS et elektronisk spørgeskema om økonomiske hensyn og socialfaglighed til socialrådgivere, der arbejder på børne- og børnehandicapområdet. 227 kommunalt ansatte socialrådgivere på børne- og børnehandicapområdet har deltaget i undersøgelsen. 81 forskellige kommuner er repræsenteret i besvarelserne. Langt størstedelen af besvarelserne (85 %) stammer fra socialrådgivere, der arbejder som sagsbehandlere på børneområdet. Resten af besvarelserne stammer fra socialrådgivere, der arbejder som sagsbehandlere på børnehandicapområdet (14 %) eller som ledere på børneområdet (2 %). Tilsvarende undersøgelser blev foretaget i april 2010 og i november Resultaterne sammenholdes i denne rapport. I afsnit 1 præsenteres undersøgelsens konklusioner, afsnit 2 indeholder tabeller med fordelingerne af svarene på spørgeskemaet, og afsnit 3 videregiver en række af de kommentarer og konkrete eksempler, som svarpersonerne har afgivet til tre af spørgsmålene. 1. Undersøgelsens konklusioner Undersøgelsen viser, at: Økonomien spiller en stor rolle i arbejdet med sociale problemer i udsatte børnefamilier. I 62 % af besvarelserne svarer de adspurgte socialrådgivere, der arbejder på børneområdet, at økonomien i høj eller nogen grad spiller en fremtrædende rolle, når man diskuterer løsninger af sociale problemer i udsatte børnefamilier. Det tilsvarende tal var 76 % i 2010 og 81 % i Op mod to tredjedele af de adspurgte socialrådgivere (62 %) mener, at der er kommet mere fokus på økonomi i dag end for to år siden. Dette tal var 81 % og 82 % i undersøgelsen fra henholdsvis 2010 og Mere end hver tredje (38 %) af de adspurgte socialrådgivere mener, at fokus på økonomi i høj eller nogen grad har forringet deres muligheder for at varetage barnets tarv. Hver fjerde (25 %) angiver, at fokus på økonomi slet ikke har forringet deres muligheder. I besvarelserne angiver socialrådgiverne flere eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomien har forringet muligheden for at varetage barnets tarv. En be- 4

5 svarelse lyder: Vi har i perioder haft stop for forebyggende foranstaltninger, såsom kontaktpersoner og familiebehandling, grundet økonomi 1 og en lignede praksis beskrives af en anden socialrådgiver: I tredje og fjerde kvartal bliver indstillinger til anbringelse lavet til kreative løsninger/alternativer til anbringelse af ledelsen pga. presset økonomi. En tredje socialrådgiver beskriver hvordan hensyn til balancen på kommunens konto overstiger hensynet til barnets tarv: Vi har en konto, der skal dække udgifter jf. paragraf 44 og 52 [Servicelovens bestemmelse om hhv. Personlig hjælp og ledsagelse og Foranstaltninger til børn og unge, red.]. Her opleves det, at den samlede økonomiske balance på kontoen har betydning for om fx aflastning på specialpædagogisk opholdssted kan bevilges. Barnets tarv bliver sekundær i forhold til det økonomiske hensyn. Socialrådgiverne oplever nogle steder, at ledelsen sætter økonomiske hensyn over deres faglige vurderinger: Beslutningskompetencen ift. dagforanstaltninger er over tid blevet flyttet til ledelsen, som ikke altid følger rådgivernes indstilling til fx kontaktperson og aflastning [ ] Her vinder økonomien over den faglige vurdering. Antallet af sager hos socialrådgiverne beskrives også som en faktor, der forringer hensynet til barnets tarv: Den store sagsbyrde forringer barnets tarv. Vi har generelt for mange sager, hvilket gør det svært at nå at komme rundt om alle børnene på ens sagsstamme. Sager prioriterer sig selv, hvilket gør, at nogle sager får lov at ligge længe uden at der bliver handlet! Dette er en klar forringelse af barnets tarv pga. økonomiske hensyn. Andelen, der har svaret, at fokus på økonomi forringer deres muligheder for at varetage barnets tarv i høj eller nogen grad, er faldet fra 48 % i 2010, til 44 % i 2011 og nu til 38 % i Hver anden (54 %) af de adspurgte socialrådgivere oplever, at fokus på økonomien forsinker iværksættelsen af foranstaltninger i høj eller nogen grad. Det tal er stort set uforandret i de tre undersøgelser. En socialrådgiver skriver: Jeg har flere gange oplevet, at afgørelser i meget bekymrende sager skubbes, til der absolut ikke er nogen vej udenom længere. Dvs., at kommunen først reagerer efter mange underretninger. En socialrådgiver beskriver, at kommunens økonomifokus betyder, at der skal benyttes interne tilbud, hvilket betyder forsinkelser på iværksættelse af foranstaltninger: Når fx kommunen har besluttet, at der kun kan henvises til egne behandlingstilbud på områder som familiebehandling, psykologisk udredning, psykologisk behandling, og der i perioder er op til 4 måneders ventetid på disse tilbud. En anden socialrådgiver beskriver modsat, at i kommunen benytter man nu eksterne tilbud for at undgå forsinkelsen på iværksættelsen af foranstaltninger: Der er kommet større fokus på ventetider hos kommunes 1 Alle citater i rapporten stammer direkte fra spørgeskemaet. Det er kun rettet mindre slåfejl og kommasætning. Forkortelser er skrevet ud i fuld længde. 5

6 egne leverandøren og fokus på, at der kan være penge at spare, hvis familierne ikke skal vente så længe, at der måske skal iværksættes mere end først tiltænkt. Derfor er der givet grønt lys til at købe foranstaltninger fra private leverandører og fonde, hvilket igen har betydet kortere ventetid hos kommunens egne leverandører. Tidligere var det et krav, at vi "købte" hos kommunes egne tilbud. Forsinket iværksættelse af foranstaltninger kan også skyldes visitationsprocessen. En socialrådgiver fortæller: Jeg har oplevet at visitationsprocessen har trukket i langdrag, fordi barnet ikke rigtig passede til nogle af kommunens steder, men alligevel holdt man på at bruge meget lang tid på visitationsprocessen, med den risiko at man kunne tabe barnet på gulvet i den mellemliggende periode. En konsekvens af fokuseringen på økonomi er bureaukratisering, som i sig selv forsinker. Flere beskriver, at økonomihensynet har flyttet fokus til dokumentation, administration af regler og interne procedurer, og at det har ført til mindre smidige sagsgange. En socialrådgiver oplever, at fokus på økonomien har medført større krav til dokumentation og administration, hvilket har betydning for at kunne overholde tidsfrister: Der er større krav til dokumentation og omstændeligheden i administrationen, som har givet mig mere arbejde = det tager længere tid at iværksætte støtte til et barn, og jeg/vi har svært ved at overholde tidsfrister. Selve økonomistyringstiltagene koster i sig selv dyr sagsbehandlertid. Det er meget stressende ikke at kunne overholde tidsfrister. Det, der kræves, står ikke mål med den tid, der er til rådighed i arbejdet Modsat kan forsinkelse på iværksættelsen være positivt, hvis det sikrer en ordentlig udredning, som denne socialrådgiver beskriver: Der er generelt mere fokus på at få udarbejdet faglige vurderinger og børnefaglige undersøgelser frem for "bare" at iværksætte foranstaltninger. Andre understreger antallet af sagers betydning for at kunne overholde tidsfrister: Antal sager gør det umuligt at overholde f.eks. partshøring, frister, herunder opfølgning på foranstaltninger. Hver femte (22 %) af de adspurgte socialrådgivere angiver at have oplevet, at der ikke er råd til foranstaltninger, herunder anbringelser. To tredjedele (65 %) af de adspurgte angiver, at de ikke har oplevet, at der ikke er råd til foranstaltninger, herunder anbringelser. Disse andele er næsten uforandret over tid i sammenligning med undersøgelsen fra 2010 og Næsten hver anden (47 %) af de adspurgte socialrådgivere, oplever, at økonomiske hensyn i høj eller nogen grad spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger, når der skal træffes beslutninger om anbringelser. Hver tredje (34 %) oplever, at 6

7 økonomiske hensyn kun i ringe grad spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger, mens 13 % svarer, at det oplever de slet ikke. Heldigvis svarer 0 % af de adspurgte socialrådgivere, at de ofte har oplevet at måtte hjemtage et anbragt barn for at kunne anbringe et nyt barn. 5 % svarer, at de har oplevet det en gang i mellem eller meget få gange, mens langt størstedelen (79 %) aldrig har oplevet at måtte hjemtage et barn for at måtte anbringe et nyt. Derimod angiver 40 % af de adspurgte socialrådgivere, at økonomiske hensyn i høj eller nogen grad sætter loft over hvor meget støtte hvert enkelt barn eller ung kan få. Tallet var i både 2010 og %. Hver fjerde (24 %) angiver, at økonomiske hensyn slet ikke sætter loft over, hvor meget støtte den enkelte kan få. Flere af socialrådgiverne beskriver, at kontaktpersonsordningerne ikke bevilliges eller bevilliges med for få timer, da kommunens standarder sætter loft over antallet af timer. I kommentarerne angives økonomisk støtte til efterskoleophold som en mulighed, der sjældnere bevilliges af økonomiske hensyn, og det nævnes, at socialrådgiverne oplever, at der sker en hurtigere udslusning af unge til eget hjem med en kontaktperson fremfor forlængelser af anbringelser. Der beskrives også en praksis om, at anbringelser i plejefamilier foretrækkes fremfor opholdssteder, bl.a. pga. økonomiske hensyn, samt at der er færre efterværnssager, da tilbuddet i stedet skal findes i gratis tilbud, som fx mentorer eller frivillige organisationer. Hver tredje (36 %) af de adspurgte socialrådgivere angiver, at det er praksis at skulle fremlægge et billigere og alternativt forslag til anbringelse. 45 % af de adspurgte oplever ikke, at det er praksis at skulle fremlægge et billigere og alternativt forslag til anbringelse. Denne fordeling er relativt uændret i forhold til de tidligere undersøgelser. Nogle vurderer, at praksis om at skulle fremlægge billigere alternativer til anbringelse kan have en positiv effekt. Nogle nævner således, at der er kommet flere perspektiver på muligheder for barnet, at der stilles større krav i forbindelse med valg af foranstaltninger, at der er mere fokus på at få udarbejdet faglige vurderinger og børnefaglige undersøgelser, og at der tages stilling til, om anbringelsesstederne leverer varen. Dette illustreres fx gennem denne case: En 13-årig dreng, der var døgnanbragt på et skole- /behandlingshjem til over kr. pr. md. blev hjemtaget og der blev iværksat andre hjælpeforanstaltninger i hjemmet og et specialskoletilbud med væsentlig større fagligt fokus og dermed væsentlig større effekt ift. barnets udækkede behov. En anden nævner, at vi tvinges til at reflektere over, om anbringelse skyldes vores oplevelse af sikkerhed i at udføre vores funktion, eller om det virkeligt er for barnets behov. Anbringelse 7

8 er ikke altid sundt for barnet, og det skal vi revurdere, når vi skal sikre os, at vi bruger pengene bedst muligt for flest muligt. En beskriver, at i anbringelsessager hvor udgiften er stor, er der tæt opfølgning og fokus på at løse familiens forhold, så der kan arbejdes for en hjemgivelse af det anbragte barn med massiv støtte (20-25 timer) i udsatte familier, hvor vedvarende støtte kan skabe bedre forhold for børnene og anbringelse undgås. Praksis om at skulle fremlægge billigere og alternative foranstaltninger end anbringelser får dog også denne kommentar: Generelt bliver alle muligheder jo afsøgt. Men det billige alternativ er ikke altid det optimale tilbud! Kun 5 % af de adspurgte socialrådgivere oplever, at fokus på økonomi i høj grad har kvalificeret den socialfaglige indsats i konkrete børnesager. Hver tredje (32 %) oplever, at fokus på økonomi i nogen grad har kvalificeret den socialfaglige indsats i konkrete børnesager. Socialrådgiverne oplever, at man forholder sig mere kritisk til foranstaltninger og stiller højere krav til indholdet. Hermed er man mere opmærksom på om barnet/den unge når de opstillede mål, og om barnet/den unge får det for pengene, som kommunen betaler for. Nogle af socialrådgiverne oplever, at denne opmærksomhed har betydet, at institutionerne opper sig med hensyn til indhold, da kommunen ellers vil købe ydelsen et andet sted, hvor de kan få mere for pengene. Der berettes om mere opfølgning, bedre handleplaner, mere fokus på udvikling og på varigheden af ophold samt på vurderingen af fagligheden og kvaliteten på foranstaltningerne for at sikre, at pengene bruges rigtigt. Enkelte nævner også, at fokus på økonomien har betydet, at sagerne hyppigere drøftes i teams, at der afsættes flere midler til at opkvalificere medarbejdere, at der kigges mere efter ressourcer i barnets netværk, og at de oplever større fokus på tidlig forebyggende indsats for børn. Sverigesprogrammet i Herning nævnes som et eksempel på en ny metode til øget kvalitet i det sociale arbejde med hyppig opfølgning og færre sager parallelt med større fokus på økonomien. Hele to ud af tre (68 %) af de adspurgte socialrådgivere mener, at fokus på økonomien medfører større opmærksomhed på forløbet og opfølgningen i sagerne. Ressourcer til bedre opfølgning er et af de hyppigst nævnte positive aspekter af et øget fokus på økonomien i børnesager. Blandt kommentarerne om positive aspekter ved øget fokus på økonomi nævnes en mere kritisk tilgang til forløbene, mere gennemgående og jævnlige opfølgninger samt flere handleplaner med konkrete mål for indsatsen og evaluering heraf. Der peges også på, at øget opmærksomhed på effekterne af indsatser (fx om støttepersoner og familiekonsulenter er den korrekte støtte til forældrene) har betydet hurtigere revidering af indsatser. Yderligere nævnes, at øget fokus på vederlag til plejefamili- 8

9 er betyder, at man får set på status i sagen. Flere nævner, at et øget fokus på økonomien har betydet, at flere børn anbringes i plejefamilier i stedet for på opholdssteder, og at dette har medført mere supervision til plejefamilierne og et større og grundigere godkendelses- og opfølgningsarbejde af plejefamilier. Af undersøgelsens kvalitative kommentarer fremgår det meget klart, at der er store forskelle mellem kommunerne, særligt i deres brug af interne eller eksterne foranstaltninger hvilke der henholdsvis er billigst, bedst, tilgængelige, fordrer tæt samarbejde, som forældre er trygge ved etc. Der er også store forskelle mellem kommunernes indstilling til fx praksis om at skulle bruge kommunens egne institutioner overfor at købe eksterne pladser. 2. Undersøgelsens resultater i tal I dette afsnit er undersøgelsens besvarelser gengivet i tal. Til sammenligning er resultaterne fra de tilsvarende undersøgelser fra april 2010 og november 2011 medtaget. Det er på baggrund af disse tal samt sidste afsnits kvalitative kommentarer, at undersøgelsens hovedkonklusioner er opridset i det foregående afsnit. Er du: Sagsbehandler på børneområdet 85 % Sagsbehandler på børnehandicapområdet 14 % Leder på børneområdet 2 % Leder på børnehandicapområdet 0 % *) summerer til 101 % pga. afrundingen Er der kommet mere fokus på økonomi i dag end for to år siden? Ja 81 % 82 % 62 % Nej 5 % 11 % 23 % Ved ikke 14 % 7 % 15 % Spiller økonomien en fremtrædende rolle på gruppemøder/teammøder, når man diskuterer løsninger af sociale problemer i udsatte børnefamilier? I høj grad 32 % 33 % 18 % I nogen grad 44 % 48 % 44 % Kun i ringe grad 18 % 18 % 29 % Slet ikke 3 % 1 % 7 % Ved ikke 2 % 0 % 2 % 9

10 Oplever du, at økonomiske hensyn spiller en større rolle end socialfaglige vurderinger, når der skal træffes beslutninger om anbringelser? I høj grad 16 % 15 % 11 % I nogen grad 40 % 40 % 36 % Kun i ringe grad 27 % 25 % 34 % Slet ikke 15 % 18 % 13 % Ved ikke 2 % 2 % 6 % Oplever du, at fokus på økonomien forsinker iværksættelsen af foranstaltninger? I høj grad 22 % 21 % 16 % I nogen grad 34 % 32 % 38 % Kun i ringe grad 23 % 26 % 23 % Slet ikke 17 % 19 % 19 % Ved ikke 4 % 2 % 4 % Har du oplevet, at der ikke er råd til foranstaltninger, herunder anbringelser? Ja 26 % 23 % 22 % Nej 61 % 65 % 65 % Ved ikke 13 % 12 % 13 % Har du oplevet, at du må hjemtage et barn, før du må anbringe et nyt barn? Ofte 1 % 1 % 0 % En gang i mellem 2 % 4 % 1 % Meget få gange 2 % 2 % 4 % Aldrig 86 % 86 % 79 % Ved ikke 9 % 7 % 16 % Sætter økonomiske hensyn loft over, hvor meget støtte hvert enkelt barn eller unge kan få? I høj grad 14 % 16 % 8 % I nogen grad 34 % 32 % 32 % Kun i ringe grad 22 % 26 % 29 % Slet ikke 21 % 24 % 24 % Ved ikke 9 % 2 % 7 % Er det praksis på din arbejdsplads, at man skal fremlægge et billigere og alternativt forslag til anbringelse? Ja 40 % 39 % 36 % Nej 44 % 49 % 45 % Ved ikke 16 % 12 % 19 % Har fokus på økonomi forringet dine muligheder for at varetage barnets tarv? 10

11 I høj grad 16 % 9 % 9 % I nogen grad 32 % 35 % 29 % Kun i ringe grad 27 % 31 % 32 % Slet ikke 18 % 22 % 25 % Ved ikke 6 % 3 % 5 % Oplever du, at fokus på økonomi har kvalificeret den socialfaglige indsats i konkrete børnesager? I høj grad 5 % 9 % 5 % I nogen grad 31 % 55 % 32 % Kun i ringe grad 26 % 19 % 26 % Slet ikke 21 % 10 % 19 % Ved ikke 17 % 7 % 18 % Medfører fokus på økonomien større opmærksomhed på forløbet og opfølgningen i sagerne? I høj grad 28 % 43 % 28 % I nogen grad 45 % 35 % 40 % Kun i ringe grad 15 % 12 % 19 % Slet ikke 7 % 7 % 8 % Ved ikke 5 % 3 % 5 % 3. Undersøgelsens kvalitative kommentarer Tre steder i spørgeskemaet har de adspurgte socialrådgivere haft mulighed for at komme med kvalitative kommentarer til undersøgelsen. Dels eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomien har forringet socialrådgivernes muligheder for at varetage barnets tarv. Dels eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomi har kvalificeret den socialfaglige indsats. Og endeligt generelle kommentarer til undersøgelsen. Der er i alt kommet 96 kommentarer om de negative konsekvenser af kommunernes øgede fokus på økonomi, 77 kommentarer om de positive konsekvenser af kommunernes øgede fokus på økonomi og 29 generelle kommentarer. Socialrådgivernes eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomi har forringet muligheden for at varetage barnets tarv Psykisk syg dreng på 16/17 år med behandlingsdom - kan kun rummes i enkeltmandstilbud, da han er til fare for de andre unge, han bor sammen med på opholdssted. Ledelse giver afslag på dette, da det er for dyrt. Der forsøges andre løsninger, som forværrer hans tilstand 11

12 Den børnefaglige undersøgelse fastslog, at der var et anbringelsesgrundlag, dette blev bakket op af den Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, hvor barnet havde været indlagt i godt 7 måneder. Barnet var fortsat behandlingskrævende og forældrene - som lå i en grim skilsmisse - havde ikke de fornødne ressourcer til at have barnet i hjemmet, bl.a. pga. hans store behandlingsbehov og voldsomme, udadreagerende adfærd, som var til fare for hans søskende. Da undersøgelsen var færdig i april, fik jeg at vide, at en anbringelse på en behandlingsinstitution (eller i en plejefamilie, som nok ikke kunne rumme ham alligevel) ikke kunne komme på tale, da anbringelsesbudgettet allerede var opbrugt for i år. Jeg oplever, at der især er fokus på økonomien i ungesagerne og i de sager, hvor de unge er anbringelsestruede. Jeg ønskede bl.a. at anbringe en ung pige i egen bolig efter efterskoleophør, da hendes far er massiv alkoholiker med oftest stærkt nedsat forældreevne. Pigens mor er for nylig død. Pigens netværk er yderst spinkelt, men da hun en pige, der klarer sig godt på nogle områder, blev min indstilling ikke godkendt, da ledelsen vurderede, at en ungekonsulent kunne afhjælpe og afsøge netværket yderligere. For 1-2 år siden er jeg sikker på, at min indstilling var gået igennem En 16 årig kommer på kollegieværelse i stedet for anbringelse, grundet lavere udgifter. Ung blev hjemgivet fra bofællesskab, fordi hun ikke profiterede, fordi hun ikke modtog nok støtte. Man valgte at sende hende i egen lejlighed i stedet. Man fulgte dog ikke de socialfaglige anbefalinger om de støttetimer, som var nødvendige, fordi det ikke kunne rummes i det "normale korps" og derfor var for dyrt! Nu leger vi, at vi støtter hende, selvom det slet ikke er nok. Eneste argument er, at nu "hun har haft chancen. Måske dette så er bedre, det har vi før set" Et eksempel, kan være en ung, som jeg gerne ville anbringe. Hun havde utallige diagnoser, og havde en adfærd derhjemme, der splittede familien ad. Hun overholdte aldrig aftaler, hun røg meget hash, hun deltog ikke i undervisningstilbud etc. Jeg fik nej til anbringelsen. Efter 8 måneder, hvor jeg havde forsøgt med familiebehandling, hængte pigen ud i [xx, red.] 2 og solgte sig selv for at få stoffer. Hun havde selvskadende adfærd, og forældrene var kørt helt ned. Først da fik jeg lov at anbringe, men det skulle ske i samråd med et andet center i kommunen, fordi de skulle overtage, når hun blev voksen ca. 2 år efter. Ergo skulle jeg også have deres accept af anbringelsen. Alt i alt har det taget mig 16 måneder at få pigen anbragt. Og det endte med en dyrere anbringelse, end hvis det var sket ved første indstilling Jeg har flere gange oplevet, at afgørelser i meget bekymrende sager skubbes, til der absolut ikke er nogen vej udenom længere. Dvs. at kommunen først reagerer efter mange underretninger Behandlingskrævende børn, der kræver døgnbehandling, bliver placeret i billigere anbringelsessteder, som på ingen måde kan imødekomme barnets behov, eller bliver slet ikke anbragt. Sager der trækker pinen ud for børnene, fordi alt skal afprøves først. Børn der bliver brugt i kampene om sektoransvarlighed I tredje og fjerde kvartal bliver indstillinger til anbringelse lavet til kreative løsninger/alternativer til anbringelse af ledelsen pga. presset økonomi Beslutningskompetencen ift. dagforanstaltninger er over tid blevet flyttet til ledelsen, som ikke altid følger rådgivernes indstilling til fx kontaktperson og aflastning... Her vinder økonomien over den faglige vurdering 2 Angivelser af steder, byer og kommuner er blevet anonymiseret af hensyn til vores respondenter. 12

13 Den store sagsbyrde forringer barnets tarv. Vi har generelt for mange sager, hvilket gør det svært at nå at komme rundt om alle børnene på ens sagsstamme. Sager prioriterer sig selv, hvilket gør, at nogle sager får lov at ligge længe, uden at der bliver handlet! Dette er en klar forringelse af barnets tarv pga. økonomiske hensyn Kvalitetsstandarder sætter loft for, hvor mange timer et barn kan modtage i en kontaktpersonordning. Dog er der mulighed for at vælge en stor eller en lille pakke, dvs. at støtten standardiseres, og der er større krav til dokumentation og omstændeligheden af administrationen, som har givet mig mere arbejde = det tager længere tid at iværksætte støtte til et barn, og jeg/ vi har svært ved at overholde tidsfrister. Selve økonomistyringstiltagene koster i sig selv dyr sagsbehandlertid. Det er meget stressende ikke at kunne overholde tidsfrister. Det der kræves står ikke mål med den tid, der er til rådighed i arbejdet Der bruges ofte interne familiebehandlere, da dette er den billigste løsning, men det gør også at man ofte skal vente meget længe på en foranstaltning, da de ikke har tid til flere opgaver Vi har i perioder haft stop for forebyggende foranstaltninger, såsom kontaktpersoner og familiebehandling, grundet økonomi Ift. anbringelse har praksis hidtil været, at et multihandicappet barn kunne anbringes, når forældre "måtte smide håndklædet i ringen." Der kræves i dag betydelig mere dokumentation - og evt. forebyggende foranstaltninger - før en anbringelse nødvendigvis kan gennemføres Jeg har oplevet, at visitationsprocessen har trukket i langdrag, fordi barnet ikke rigtig passede til nogle af kommunernes steder, men alligevel holdt man på at bruge meget lang tid på visitationsprocessen med den risiko, at man kunne tabe barnet på gulvet i den mellemliggende periode Vi har en konto, der skal dække udgifter jf. paragraf 44 og 52. Her opleves det, at den samlede økonomiske balance på kontoen har betydning for, om fx aflastning på specialpædagogisk opholdssted kan bevilges. Barnets tarv bliver sekundært i forhold til det økonomiske hensyn Jeg har ikke en oplevelse af, at økonomien på den måde spiller en afgørende rolle i forhold til de aktive børnesager. Jeg ser mere, at økonomien har betydning for serviceniveauet generelt. Fx. at lette sociale problemer ikke længere hører hjemme hos en sagsbehandler, og at sager, hvor der udelukkende er tale om forebyggende foranstaltning som betaling til fodboldtræning eller andet, ikke bliver en aktiv sag Min oplevelse i [xx, red.] kommune var, at der var fokus på økonomi frem for alt andet. At rådgiverne sjældent kunne få lov at foranstalte noget som helst, fordi der ikke var penge. At der var venteliste på interne tilbud, og at det ikke var tilladt at købe eksterne (til trods for at eksterne ofte viste sig at være billigere), og at anbringelser næsten var umulige, selv når vurderingen var at barnets udvikling var i fare Socialrådgivernes eksempler på børnesager, hvor fokus på økonomi har kvalificeret den socialfaglige indsats Større fokus på opgaveløsningen. Større fokus på opgaveafslutning. F.eks. bedre og mere opfølgning ift. 54 støttepersoner og familiekonsulenter: er det den korrekte støtte forældrene får, og er støtte målbar. Nogle ordninger har kørt i årevis. 13

14 Nogle af vores interne institutioner er blevet tilpasset og "trimmet" for at forbedre indsatsen. En enkel institution er opsagt, angiveligt fordi de ikke ønskede eller ikke vurderede, at det var nødvendigt at ændre på deres pædagogiske linje Der stilles større krav til indholdet i foranstaltninger, og vi forholder os mere kritiske til tilbuddene for at få mest mulig kvalitet for pengene En 13-årig dreng, der var døgnanbragt på et skole-/behandlingshjem til over kr. pr. md., blev hjemtaget, og der blev iværksat andre hjælpeforanstaltninger i hjemmet og i et specialskoletilbud med væsentligt større fagligt fokus og dermed væsentligt større effekt i fht. barnets udækkede behov Der bevilliges kun 1/2 årlige perioder jvf. opfølgnings forpligtigelsen, således sikres også rettidig opfølgning og muligheden for jævnligt at vurdere og evt. justere indsatsen efter barnet ændrede behov. Ligeledes beskrives barnets behov detaljeret, ligesom indholdet i tilbuddet er mere præcist beskrevet for at kunne kvalificere matchet mellem barn og graden af indsats Alle er mere obs. På, hvad vi får for pengene, og dermed bliver de forskellige ydelser/eller mangel på ydelser mere synlige Fokus på, om en indsats giver det til barnet/familien, som er tilsigtet, er der større fokus på end tidligere. Tidligere kunne forløb køre i flere år, uden at vi helt havde hånd i hanke med effekten - sådan oplever jeg ikke, at det fungerer nu Man går længere for at kvalificere kommunes medarbejder til de enkelte opgaver, så de fremadrettet har en bredere viden Jeg tænker, at [xx, red.] kommune ifb. med, at der skulle spares på forebyggende foranstaltninger, blev opmærksom på specielt støttekontaktpersoner. Det er min vurdering, at både socialrådgiverne og gruppeleder for støttekontaktpersoner er blevet mere bevidst om at klarlægge formålet med foranstaltningen og opfølgningskravene. Opfølgningerne er blevet mere gennemgående. Der udarbejdes flere handleplaner med konkrete mål for indsatsen og evaluering heraf Der er generelt mere fokus på at få udarbejdet faglige vurderinger og børnefaglige undersøgelser frem for "bare" at iværksætte foranstaltninger, ligesom der på handicapområdet er mere fokus på, om barnet/den unge er i målgruppen til at modtage ydelser Der er indført nye metode systemer, der bliver drøftet flere muligheder for indsatser, og der er fokus på, hvilke indsatser der kan iværksættes sideløbende, og som giver det bedste udbytte for børnene og familierne. Der er opmærksomhed på ikke at iværksætte for meget på én gang dels for familiernes skyld og for at udnytte resurserne der iværksættes mest optimalt og styrke samarbejdet med familien Tæt opfølgning i anbringelsessager hvor udgiften er stor. Større fokus mod løsning af familiens forhold i de sager, således der kan arbejdes mod en hjemgivelse. Alternative løsninger som massiv støtte af timers støtte i udsatte familier, hvor det er lykkes at skabe bedre forhold for børnene. Kompenserede og vedvarende støtte i udsatte familier, hvor en anbringelse undgås. Der er kommet en større fokus på ventetider hos kommunes egne leverandøren og en fokus på, at der kan være penge at spare, hvis familierne ikke skal vente så længe, at der måske skal iværksættes mere end først tiltænkt. Derfor er der givet grønt lys til at købe foranstaltninger fra 14

15 private leverandører og fonde, hvilket igen har betydet kortere ventetid hos kommunens egne leverandører. Tidligere var det et krav at vi "købte" hos kommunes egne tilbud I en anbringelse var valget mellem en dyr og mindre dyr anbringelse ca kr. pr. måned. Den mindre dyre anbringelse undersøges grundigt, for at sikre at barnet kan udvikle sig der. Samtidig er der tættere kontakt til stedet og der anmodes om hyppigere udtalelser for at følge barnets udvikling. Det medførte, at kommunens rådgiver brugte mere tid i denne sag end vanligt i anbringelsessager. Samt at forældrene var en smule utrygge ved stedet og også havde hyppigere henvendelser til rådgiver Ung 17 årig, frivilligt anbragt (opholdssted), løbende opfølgning og opfølgning inden fyldt 17½. Der er her veldokumenteret, at den unge ikke opfylder betingelserne for 76 efterværn. I samarbejde med den unge og Ungeindsatsen I [xx, red.] Kommune iværksættes andet tilbud inden for normalområdet, som på alle områder var mere kvalificerende for den unge, end at fortsætte opholdet på opholdsstedet. Et større fokus på supervision til plejefamilier og et større og grundigere godkendelses- og opfølgningsarbejde ift. plejefamilier. Dette er blandt andet udsprunget af fokus på, at flere børn skal anbringes i plejefamilier i stedet for på opholdssteder. At finde ressourcer i barnets netværk og familie. Bedre samspil på tværs af indsatser og fokus på tidlig forebyggende indsatser for børn I [xx, red.] kommune, er vi en helt ny rådgivergruppe. Vi bruger tid på at kigge på de indsatser, som tidligere rådgiver har sat i værk, hvor mange bare er købt for at købe ro og pause. Mange af de sager er sager, hvor der er købt en dyr foranstaltning, men der er ikke den faglighed i foranstaltningen som kan hjælpe barnet. Dette er med stor sandsynlighed gjort, for at skabe arbejdsro. Vi har i kommunen, rådgivergruppen imellem, fokus på, at de foranstaltninger, vi bestiller, skal være pengene værd. Vi har fokus på fagligheden og vil gerne have statusrapporter og vurderinger samt opfølgninger, som viser, at det skaber resultater. Samtidig vil vi gerne sikre, at de børn der er i foranstaltninger har det godt med foranstaltningen. Generelle kommentarer Vi har gruppemøde hver uge. Derudover har vi et visitationsudvalg, hvor aflastninger og anbringelser mv. skal igennem. Der er møde 1 gang per måned. Der er forskel på gruppemøde og visitationsudvalg. På gruppemødet er fokus langt mere rettet mod familien og barnets behov. På visitationsmødet spiller økonomi en stor rolle. Det opleves nogle gange som en "eksamen" - idet der også sidder skolefolk, folk fra handicap, PPR og øverste ledelse med til de møder. Nogle gange kæmper de om at have "ret" Med digitaliseringen er det muligt at kombinere økonomi og kvalitet og ikke mindst udvikling af nye og bedre tilbud Antal sager gør det umuligt at overholde f.eks. partshøring, frister, herunder opfølgning på foranstaltninger Det er dybt frustrerende, når en kommunes serviceniveau svinger en del i løbet af kort tid, når der skal laves økonomiske opbremsninger. Det gør, at man kan komme til at fremstå utroværdig over for børn/familier, som man har talt om foranstaltningsmuligheder med. [ ] Men mest problematisk er det selvfølgelig, når man har gjort et stort arbejde i en sag, der af økonomiske årsager skal forelægges et visitationsudvalg, bestående udelukkende af ledere, og sagen så bliver behandlet uden faglighed og udelukkende med hensyn til økonomi. Dette er spild af arbejde og meget utilfredsstillende, idet det jo er rådgiver, der skal viderebringe afgørelse og stå til 15

16 regnskab for beslutningen. Det kommer lederne aldrig i nærheden af, og det er ikke muligt at give en god faglig begrundelse til borgeren. Det er nok det værste, og mange rådgivere er meget påvirkede efter at have været til visitation, fordi nogle ledere også har et krænkende sprogbrug, både vedr. den unge/barnet og rådgiver Nogle af disse kommentarer omhandler dokumentation og administration på børneområdet: For mig at se er fokus flyttet til dokumentation, administration af regler og interne procedurer Det værste er ikke fokus på økonomien, men den voldsomme stigning i kravet til dokumentation og administration, som forhindrer rådgiverne i at kunne nå tingene til tiden - og det er jo også en slags besparelse og økonomifokus. Vores normering er simpelthen for ringe med de krav til kvalitet i sagerne, som kræves. Men ledelsen har tidligt meldt ud, at vi skal forvente at skulle løbe stærkere og stærkere og være mere effektive i fremtiden (vækst-tanken på vores område). Det ødelægger mennesker, og vi har allerede haft mange sygemeldinger med stress. Hvis vi italesætter situationen, bliver det opfattet som brok Jeg oplever, at størstedelen af socialrådgivers tid går med administration, skriftlighed, dokumentation og kontrol. Jeg oplever langt mindre tid med familierne, da der skal bruge uforholdsvis meget tid rent administrativt på dokumentation. Jeg oplever, at sagsgangene er blevet mindre smidige pga. dokumentationskrav og økonomistyrring, og det betyder, at indsatser kan tage uforholdsmæssig lang tid at iværksætte - til ugunst for børn og forældre Som rådgiver, der er gået fra en kommune med fokus på økonomi og uden egenkompetence, til en ny kommune med fokus på faglighed og egenkompetence til alt undtagen anbringelse kan jeg kun sige, at det er dobbeltsidet. Det er vigtigt at have fokus på økonomien, blandt andet fordi der er mange brodne kar inden for børneverdenen. Det er ok at betale mange penge for en foranstaltning, hvis det er den, der virker. Det er ikke ok at betale for noget, der virker lidt eller halvt 16

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Del 2. Ydelseskatalog

Del 2. Ydelseskatalog Del 2 Ydelseskatalog Indholdsfortegnelse YDELSESKATALOG...3 2.1 TILVEJEBRINGELSE AF MULIGE ANBRINGELSESSTEDER...4 2.2 VISITATION...6 2.3 MATCHNING...8 2.4 IVÆRKSÆTTELSE...10 2.5 TILSYN...12 2.6 HJEMGIVELSE/OPHØR

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Notat. Sagerne I det følgende ridses de 10 sager op, dette for at sikre anonymiteten.

Notat. Sagerne I det følgende ridses de 10 sager op, dette for at sikre anonymiteten. Notat Audit med Fåborg-Midtfyn Kommune vedr. 10 myndighedssager. Indledning Som et led i analysen af børne-ungeområdet i forlængelse af budgetforliget for 2015, er der gennemført en audit af 10 sager i

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk

Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011. Steen Houmark. www.sbbu.dk Velfærdsbazar socialområdet d. 04.05.2011 Steen Houmark www.sbbu.dk Udpluk af uddannelsesbaggrund. Kort om baggrund MBA (Teknologi, Marked og Organisation) fra CBS Assesor i EFQM Diplom i Offentlig Ledelse

Læs mere

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier

Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Delegationsplan - Center for Børn, Unge og Familier Kompetenceoversigt Sagsbehandler/rådgiver Formand Børne- og FU Ungeudvalget Andre AND Børne- og U Uddannelsesudvalget Områdeleder Visitationsudvalg VIS

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %.

Budget 2009. I 2009 ydes refusion af udgifter over 0,6 mio. kr. med 25 % og udgifter over 1,2 mio. kr. årligt med 50 %. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe de bedst

Læs mere

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter

Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem. Task Force 1.10.2013 31.12.2015 styringsdokumenter MASTERPLAN Udviklingsplanen i forbindelse med Analaysen fra TASK FORCE Den Samlede indsats. Aktivitet Målgruppe Formål Leverandør Starttidspunkt Sluttidspunkt Kvalitetssikring gennem Task Force 1.10.2013

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Jammerbugt Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på sociale

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Socialrådgivere bruger 14 procent af deres tid på kontakt til børn og forældre og 86 procent på øvrige opgaver Marts 2008 Som et led i Dansk Socialrådgiverforenings

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014

Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 97 Ledsagelse Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 1 Indhold 2 Forudsætninger... 3 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Bornholms FamilieCenter Børne-/Familiehus 2011 1 Børne-/Familiehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale...

Læs mere

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde

Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Økonomistyring og inddragelse af økonomiovervejelser i det socialdaglige arbejde Den sociale diplomuddannelse børn og unge, modul 4, Hold 10 8. maj 2014 Phd. studerende på CBS / Det Samfundsfaglige og

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter..

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter.. Formålet med samarbejdsaftalen er en sikring af de faglige kvalitetskrav - og forventninger som Rusmiddelcenter Viborg ønsker

Læs mere

Hvornår får du svar?

Hvornår får du svar? Hvornår får du svar? I denne pjece kan du læse mere om svarfrister og sagsbehandlingstider på social- og sundhedsområdet i ishøj Kommune Ishøj Kommune 1 Nyttige adresser Ishøj Rådhus Ishøj Store Torv 20

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning - VSU Udarbejdet af: Job og Aktiv Dato: 1. oktober 2012 Sagsid.: std Version nr.: 6 Kvalitetsstandard for Område Specialundervisning for voksne Kompenserende

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

11 stk. 5 - Familievejlederordning

11 stk. 5 - Familievejlederordning 11 stk. 5 - Familievejlederordning Lovgrundlag Servicelovens 11, stk. 5 Kompetencefordeling Rådgiver Børnefaglig undersøgelse Nej og handleplan Målgruppe(r) Målgruppen er familier med børn under 18 år

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10

Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Trinbrættets personalemøde med MED-Status d. 11.11.10 Deltagere: Medarbejdere fra Trinbrættet Formand: Mette Mørk Bjørnskov, konstitueret leder i Trinbrættet Trinbrættets høringssvar tager sit afsæt i

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Ministertema. 15. oktober. Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse

Ministertema. 15. oktober. Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse 15. oktober Ministertema 2015 Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har i forbindelse med rammeaftalen for 2015 udmeldt anbragte børn og unges undervisning og uddannelse som

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU)

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) 1. Indledning På baggrund af budgetstyringsanalysen og de heraf afstedkomne anbefalinger fra BDO, er følgende

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Notat. Fåborg-Midtfyn Kommune Børne- og Unge Rådgivningen. Eksternt ledelsestilsyn med børn og unge sager

Notat. Fåborg-Midtfyn Kommune Børne- og Unge Rådgivningen. Eksternt ledelsestilsyn med børn og unge sager Notat Fåborg-Midtfyn Kommune Børne- og Unge Rådgivningen Eksternt ledelsestilsyn med børn og unge sager Maj måned 2010 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 FORMÅL... 3 3 METODE... 3 3.1 Opstartsmøde...

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

Evaluering af strategiplanen og effektmålene for 2012: Centret har i 2012 arbejdet med følgende temaer fra strategiplan 2012:

Evaluering af strategiplanen og effektmålene for 2012: Centret har i 2012 arbejdet med følgende temaer fra strategiplan 2012: Strategiplan 2013 for Center for Børn og Familie Evaluering af strategiplanen og effektmålene for 2012: Centret har i 2012 arbejdet med følgende temaer fra strategiplan 2012: 1. Et godt arbejdsmiljø som

Læs mere

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til.

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til. Kvalitetsstandard Overskrift Aktivitets- og samværstilbud Handicapområdet Psykiatriområdet Servicelovens 104 Lovgrundlag Servicelovens 104 Se lovtekst nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og

Læs mere

Årsberetning 2014 Familiecenter Sabroegaarden

Årsberetning 2014 Familiecenter Sabroegaarden Årsberetning 2014 Familiecenter Sabroegaarden Indholdsfortegnelse Familiebehandlerteamet... 3 Børn- og Ungerådgivningen... 5 Handicap- og Familieplejekonsulenterne... 6 Familieplejeopgaver... 6 Handicapopgaver...

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Tårnby Kommunes Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte

Tårnby Kommunes Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte Tårnby Kommunes Kvalitetsstandarder på området børn og unge med et særligt behov for støtte - Oversigt over ydelser, målgrupper og kvalitetsstandarder Politisk besluttet: Version 1 Indledning Med henblik

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere