Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring)."

Transkript

1 FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer (fosfor), som kun langsomt forsvinder. Hvad er omfattet af vandplanerne? Kystvande: Alle kystvande er omfattet. Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring). Søer: Alle søer over 5 hektar (svarende til ti fodboldbaner) er omfattet. Visse søer mellem 1-5 hektar. Alle søer, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder. Grundvand: 383 grundvandsområder. Hvordan kommer man til at mærke, at vandet bliver renere? Der bliver mere og bedre natur, og plante- og dyrelivet vil være rigere. Vi vil opleve mindre iltsvind og færre bundvendinger i kystvande og fjorde. Bliver badevandet renere? Ja, særlig som følge af indsatsen over for spildevandsoverløb og kloakering. Og problemer med badevandskvalitet i kystvande omkring å-udløb vil blive mindsket. Vil man kunne drikke af vandet i bækken? Nej. I Danmark bruger vi urenset grundvand som drikkevand. Bækkens vand bliver godt nok renere, men vandet kan godt indeholde skadelige bakterier, så det bør man ikke drikke. Kan jeg fange flere fisk i åen? Ja, på sigt kommer der flere fisk, fordi levevilkårene for fisk, smådyr og planter bliver forbedret betydeligt. 1

2 NÆRINGSTOFFER Hvad betyder god økologisk tilstand? Det vil sige en tilstand, der kun er svagt ændret i forhold til en uberørt tilstand. Der skal være de dyr og vandplanter, som kun afviger lidt fra, hvad man kan forvente i vandløb, der er upåvirkede af mennesker. Hvad sker der, hvis vi ikke reducerer kvælstofudledning? Så vil vi få mere iltsvind og bundvendinger i fjordene. Vi vil ikke kunne opnå god tilstand, men forringet økologisk tilstand i kystvandene, og Danmark vil ikke leve op EU s regler. Hvor meget har vi allerede reduceret kvælstofudledning med? Som følge af vandmiljøplanerne er den samlede udledning af kvælstof til kystvande reduceret med ca tons siden 1980 erne. Hvorfor skader kvælstof havet? Kvælstof øger produktion af mikroskopiske alger, der, når de synker til bunds, nedbrydes og dermed øger iltforbruget, så der kommer iltsvind. Algerne hindrer også, at lyset når ned til bunden, så bundvegetationen, f.eks. ålegræs, ikke kan gro. Hvorfor reducerer man ikke kvælstof i søer og vandløb? I vandløb har mængden af fosfor og kvælstof ikke nogen større betydning for miljøtilstanden. Det bliver hurtigt skyllet væk. Hér er det derimod mængden af organisk stof fra spildevand, der er et problem, ligesom de fysiske forhold i vandløbet kan gøre livet svært for planter og dyr. Hvorfor er fosfor skadeligt for søer? Fosfor fungerer som gødning for alger og øger dermed algevæksten. Alger skygger for sollys til de vandplanter, der lever på bunden, som så skygges væk. Når algerne dør synker de til bunds og bruger ilten i bundvandet til forrådnelse. Dermed opstår iltsvind i søen, som giver forringede forhold for fisk, bunddyr og planter. Hvorfor beskytter vi kun kystvandene for kvælstof og ikke fosfor? I modsætning til søer er det for det meste kvælstof, der begrænser algernes vækst. Har dyrkning af brakarealer øget behovet for større kvælstofreduktioner? Nej, ophør med brak betyder ikke nødvendigvis øget udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Det skyldes, at der er et loft over, hvor meget kvælstof der samlet 2

3 må bruges i Danmark. Derfor bliver den samme mængde næringsstoffer, nu blot fordelt ud på et større areal. Hvor kommer fosforudledningen fra? Det kommer fra vores brug af vaskemidler, gødning og i foder til fiskeopdræt. I mange søer ligger fosfor på bunden, som stammer fra tidligere tiders udledninger og som kun langsomt frigives. Hvordan gavner det vandmiljøet at forbedre vandløbene? Indsatsen i vandløbene skal gavne plante- og dyrelivet. Det sker ved at skabe større variation så vandløbene får en mere naturlig tilstand. Indsatsen er altså ikke rettet imod fjernelse af kvælstof og fosfor, da stofferne hurtigt bliver fragtet videre til søer og havet. Hvad er punktkilder? Punktkilder er bl.a. renseanlæg, overløbsbygværker, afstrømning fra befæstede arealer, dambrug, industrier/virksomheder og spredt bebyggelse. Hvor mange husstande i Danmark er ikke kloakeret? Ca ejendomme er ikke på offentlig kloak, men har forskellige grader af rensning, nedsivning mm. Hvor havner deres spildevand så? Spildevandsudledningerne fra den spredte bebyggelse havner i stort omfang i vandløb og søer, enten direkte eller via markdræn, grøfter mm. Hvem betaler for at mindske udledning fra punktkilder? Det gør forbrugerne. Hvis udledning kommer fra virksomheder, herunder havbrug og dambrug, finansieres tiltagene som udgangspunkt af virksomhederne. Hvordan indgår drikkevand i vandplanerne? Planerne skal sikre sammenhæng mellem vores forbrug af vand og behovet for vand i vandløb og i naturen. Hvis der indvindes for meget vand, går det ud over vandløb og natur. Planerne sætter balancen. Hvilket område af Danmark skal reducere mest kvælstof? Oplande til de mere lukkede kystvande, særligt fjordene har det største indsatsbehov Hvilket område skal reducere mindst? Oplande til de åbne kystvande skal reducere kvælstof mindst, fx Kattegat eller Vadehavet. 3

4 KOMMUNERNE Hvordan sikrer staten, at kommunerne lever op til vandplanerne? Kommunerne skal udarbejde handleplaner, der fortæller, hvordan de konkret vil nå vandplanernes mål. Kommunerne skal forvalte i overensstemmelse med vandplanen og skal prioritere deres indsatser. Hvad vil det sige, at virkemidlerne skal være omkostningseffektive? Det betyder, at kommunen skal vælge den billigste og teknisk/praktisk gennemførlige måde at opnå målet. Man må altså ikke vælge en dyrere løsning, fordi det f.eks. er politisk eller erhvervsmæssigt mere bekvemt. VIRKEMIDLER Hvordan finder vi ud af, om planerne virker? Naturstyrelsen er ansvarlig for at indsamle viden om, hvordan indsatsen påvirker naturen og vandmiljøet. Et nyt natur- og miljøovervågningsprogram der bl.a. er målrettet vandplanerne er trådt i kraft i Er der taget højde for klimaforandringer i vandplanlægningen? Nej. Der er endnu ikke tilstrækkelig viden om, hvordan klimaændringerne vil påvirke vandmiljøet. Frem til næste vandplan i 2015 vil Naturstyrelsen arbejde på at klarlægge, hvordan effekten af klimaforandringerne skal inddrages i vandplanlægningen. Men den kommende indsats vil under alle omstændigheder gøre vandmiljøet bedre i stand til at klare klimaudfordringer. Visse virkemidler, fx vådområder vil allerede nu have en positiv effekt i forhold til klimatilpasning, fordi vådområderne fungerer som bufferzoner ved kraftig regnafstrømning. I vandplanerne lægges der som noget nyt vægt på, at myndighederne bør give de indsatser i vandplanerne, som understøtter indsatser i forbindelse med klimatilpasning, en høj prioritet. ØKONOMI Hvad koster vandplanerne? Vand- og naturindsatsen udgør en samlet offentlig investering på ca. 4 mia. kr i perioden Hertil skal lægges brugerfinansierede udgifter særligt på spildevands- og vandforsyningsområdet. Hvor kommer pengene fra til vandplanerne? Indsatsen for finansieres bl.a. af: EU s landdistriktsprogram 4

5 Miljømilliard II Pesticidafgifter Salg af arealer under Miljøministeriet og Fødevareministeriet Er der koordination mellem vand- og natura2000 planerne? Ja. Nogle virkemidler, f.eks. randzoner langs vandløb og søer, vil i nogle tilfælde bidrage til at nå mål for både vand og natur. Hvordan er de andre EU landes vandplaner? Landene har alt efter bl.a. geografi, geologi eller intensitet af landbruget forskellige problemer med at opfylde vandplanernes målsætning. I flere lande er spærringer i vandløb og floder et stort problem. Forurening af vandmiljøet med næringsstoffer fra landbruget er et tema i 9 ud af 10 landes vandplaner. De andre landes virkemidler er overordnet de samme, som bliver anvendt her i Danmark. Hvordan virker de dyrkningsfrie randzoner langs vandløbene? Fosfortilførslen til vandløbene bliver reduceret som følge af, at der skal udlægges 10 m randzone langs vandløb og søer. Inden for denne zone bliver der krav om forbud mod sprøjtning, gødskning og al dyrkning, undtagen vedvarende græs og flerårige energiafgrøder. 5

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Spørgsmål af generel/politisk karakter

Spørgsmål af generel/politisk karakter Spørgsmål af generel/politisk karakter Emne Problemstilling Miljøministeriets bemærkninger Grøn vækst Hvad er den politiske ramme for gennemførelsen af vand- og naturplanerne. I april 2009 offentliggjorde

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle., GEUS Vandrammedirektivet og Bæredygtig vandforvaltning Integrering af vandforvaltningsmæssige opgaver Miljømålsintegrering Integrering af alle vandressourcer

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage

Læs mere

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte

Læs mere

Spørgsmål nr. 48. Svar

Spørgsmål nr. 48. Svar Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Gylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7.

Gylleudbringning natur- og miljøhensyn. Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7. Gylleudbringning natur- og miljøhensyn 1... Heidi Buur Holbeck, Temadag om optimal udbringning og udnyttelse af gylle Foulum, 7. maj 2013 9. maj 2014 Disposition Vandmiljø Naturhensyn Kulturmiljø 2...

Læs mere

Bedre vandmiljø. - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø

Bedre vandmiljø. - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø Bedre vandmiljø - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø 2 Bedre vandmiljø Bedre vandmiljø - hvorfor vandområdeplaner? Bedre vandmiljø 3 4 Bedre vandmiljø Indhold Forord 7 Indledning 8 Kvælstof 9 Fosfor

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner

Virkemidler i forslag til vandområdeplaner Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni

Læs mere

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer - 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere

Læs mere

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016 Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30

Læs mere

Status for Vandplanerne

Status for Vandplanerne Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative

Læs mere

Til Naturstyrelsen September 2013

Til Naturstyrelsen September 2013 Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 2 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 3 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Limfjordens økosystem en fjord i balance Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Læs mere

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet

Implementering af Vandrammedirektivet Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.

Læs mere

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen. FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder

Læs mere

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune

Høringsudgave. Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune Høringsudgave Miljøvurdering og miljørapport Spildevandsplan 2012-2019 Kolding Kommune September 2011 1 Indholdsfortegnelse side 1. Baggrund 3 2. Resumé 3 3. Lov om miljøvurdering 3 4. Screening og afgrænsning

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Proportioner i vandmiljødebatten IDA Miljø Mandag den 14. november 2016 titeltypografi i Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund 16-11-2016 1 Danmarks Sportsfiskerforbund er en

Læs mere

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold

Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold Øget afstrømning og afledte konsekvenser for recipient og naturforhold Nikolaj Kruse Christensen Teknik og Miljø, Aarhus Kommune 29-05-2018 ATV Jord og Grundvand Dagsorden 1. Lidt om Aarhus og vandet 2.

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0

Læs mere

1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015

1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 1 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 2 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 3 Badevandsprofil: Hessellund Camping September 2015 Geografiske forhold Badestedet ved Hesselund

Læs mere

Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan Gribskov Kommune Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan UDKAST 10. maj 2017 Nedlæggelse af Dronningmølle Renseanlæg og fremtidig rensning af spildevandet på Gilleleje Renseanlæg 1. Indledning

Læs mere

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder

Læs mere

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes

Læs mere

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten. Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000

Læs mere

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats

Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale vandplanindsats 2012-2015 KL s temadag om politisk styring af vand- og naturindsatsen 13. April 2012 i Vejle Ved Anni Kær Pedersen, akp@kl.dk, tlf. 3370-3241

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere