Stine Røn Christensen

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Socialt arbejde, misbrug og Somaliske mænd - en sociologisk analyse af socialt arbejde målrettet misbrugere og hjemløse med somalisk minoritetsbaggrund Stine Røn Christensen Nr. 229/2007 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 229/2007 Socialt arbejde, misbrug og Somaliske mænd - en sociologisk analyse af socialt arbejde målrettet misbrugere og hjemløse med somalisk minoritetsbaggrund Stine Røn Christensen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 Speciale Sociologisk Institut Københavns Universitet 2007 Socialt arbejde, misbrug og Somaliske mænd - en sociologisk analyse af socialt arbejde målrettet misbrugere og hjemløse med somalisk minoritetsbaggrund Stine Røn Christensen Vejleder: Margaretha Järvinen

4 Speciale, Sociologisk Institut, KU. Stine Røn Christensen INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Problemformulering... 7 Specialets opbygning... 8 Kapitel 1: Metodiske valg og refleksioner... 9 Feltarbejde... 9 Interview Analyse og bearbejdning af observationer og interview Et konstruktivistisk og interaktionistisk videnskabsteoretisk udgangspunkt Valg af teoretiske perspektiver Kapitel 2: Hjemløse og misbrugere med etnisk minoritetsbaggrund Et bredt kontinuum af social belastning blandt hjemløse etniske minoriteter Begrænset viden om etniske minoriteter, stofmisbrug og behandling De somaliske mænds selvpræsentationer Opsamling Kapitel 3: Det sociale arbejdes opsøgende indsats Det sociale arbejdes opsøgende indsatser Potentielle ansigtstab et mikrosociologisk perspektiv Opsamling Kapitel 4: Socialarbejderens roller i det sociale arbejde At udfylde og fremføre roller i institutionelle rammer Rollen som behandler Rollen som brobygger Rollen som gæst Opsamlende diskussion Kapitel 5: Problemidentiteter Problemidentiteter i menneskebehandlende institutioner Konstruktion af problemidentiteter i det sociale arbejde Misbrugeren Den inkompetente samfundsborger Den fremmede Opsamlende diskussion Sammenfatning og konklusion Litteraturliste Bilag 1: Interviewguide

5 Socialt arbejde, misbrug og somaliske mænd en sociologisk analyse af socialt arbejde blandt hjemløse somaliske mænd med misbrug Indledning Der er en del somaliske mænd, da jeg sammen med socialarbejderne ankommer til den somaliske klub. Vi hilser på den somaliske mand, socialarbejderne har en aftale med, og hans ven. Vi bliver budt på kaffe og sætter os sammen omkring et bord. En af socialarbejderne tager ordet, og henvender sig til manden; Vi kan snakke lidt om din situation i dag, siger han. Socialarbejderen spørger herefter til mandens alder, hvor længe han har været i Danmark, om han er gift, har børn osv. Mandens ven oversætter socialarbejderens spørgsmål til somali. Manden fortæller, at han er 38 år, at han har været i Danmark siden Han har været gift, har børn, men blev smidt ud af lejligheden af sin kone. Jeg har ikke haft bolig i 5 år, og jeg har heller ikke modtaget penge fra kommunen, fortæller han. Jeg har sovet rundt omkring hos venner. Manden fortæller, at han har opholdstilladelse, og at han gerne vil have et job. Socialarbejderen oplyser, at han har mulighed for at få kontanthjælp; at han er berettiget til det. Det kræver ganske vist en del arbejde. Først skal han hos Folkeregistret, så hos Jobcentret og så hos Ydelsesservice. Har du nogen, der kan hjælpe dig med at tage hen til de forskellige steder?, spørger socialarbejderen. Nej, svarer han. Bruger du nogle rusmidler? Alkohol, hash og khat, svarer han. Da socialarbejderen spørger, hvad han gerne vil have, der sker i hans liv nu, svarer han, at han gerne vil have et job og leve et normalt liv (uddrag fra feltrapport). Uddraget er en observation fra det feltarbejde, jeg har udført i forbindelse med dette speciale. Feltarbejdet er gennemført i marts og april 2007 blandt socialarbejdere, der udfører socialt arbejde over for hjemløse somaliske mænd med misbrugsproblemer i København. Den ovenstående observation finder sted i en somalisk klub, der fungerer som socialt værested for somaliske mænd. Observationen berører nogle af de centrale problemstillinger, jeg belyser i specialet: interaktionen mellem socialarbejderen og den somaliske mand, socialarbejderens rolle i interaktionen, og den somaliske mands selvpræsentation. Hjemløse med etnisk minoritetsbaggrund udgør i dag en relativ stor andel af hjemløse i Danmark 1. I 2004 udgjorde ikke-vestlige 2 minoritetsgrupper således cirka en tredjedel af beboerne i 94- boformer 3 i hovedstaden (Järvinen 2005), og i 2007 anslår SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, at mere end en fjerdedel af alle hjemløse i København er flygtninge og indvandrere 4 1 Udover Danmark rapporterer en række europæiske lande om en stigning i antallet af hjemløse flygtninge og indvandrere. Der ser således ud til at være tale om en international udvikling (Järvinen 2004a). 2 Under betegnelsen vestlige lande inkluderes Norden, EU, Canada, USA, Schweiz, Australien, New Zealand og Japan boformer tilbyder et midlertidigt ophold for personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp (Lov om Social Service). 4 Kortlægningen viser, at 27 % af hjemløse i København er flygtninge og indvandrere. Kortlægningen baserer sig på spørgeskemaer, der er udfyldt af personalet på herberger og forsorgshjem, væresteder og varmestuer, kommuner, 3

6 Speciale, Sociologisk Institut, KU. Stine Røn Christensen (Benjaminsen & Christensen 2007:118). Særligt somaliske mænd er overrepræsenterede på hjemløseinstitutioner i København og i de større byer (Vincenti 2001; Pedersen et al. 2006; Benjaminsen & Christensen ; Järvinen ). I 2005 optog somaliere således 9 pct. af København Kommunes herbergspladser 7 til trods for, at somalierne blot udgør under én procent af kommunens borgere 8 (Pedersen et al. 2006). På enkelte af byens herberger er andelen af somaliere op mod 40 pct. 9 (Rørdam 2006). De somaliske mænds overrepræsentation på de københavnske herberger har medført debat bl.a. om, hvorvidt der er behov for et særligt herberg forbeholdt hjemløse somaliere (Sletved 2005). Da de somaliske mænd udgør en markant andel af beboerne på hjemløseinstitutioner, og kun i begrænset omfang benytter de eksisterende misbrugsbehandlingstilbud i kommunen (Pedersen et al. 2006), har Københavns Kommune pr. 1. januar 2007 iværksat en treårig indsats i form af socialt arbejde målrettet hjemløse somaliske mænd med misbrugsproblemer. En væsentlig del af indsatsen er opsøgende arbejde. Den primære målgruppe er somaliske mænd, som færdes omkring misbrugsmiljøet på Sundholm 10, men målgruppen inkluderer også somaliske mænd på andre af byens herberger. Derudover er en del af målgruppen socialt udsatte somaliske mænd, som tilbringer hverdagen i somaliske klubber og foreninger. Specialet tager sit empiriske udgangspunkt i dette sociale arbejde. Specialet placerer sig først og fremmest som et bidrag til forskningen i socialt arbejde. I specialets analyser er jeg inspireret af, at der mangler beskrivelser og analyser af det sociale arbejdes opsøgende indsatser. Opsøgende socialt arbejde er traditionelt blevet karakteriseret med henvisning til begreber som tålmodighed, tillid og tid, der beskrives som det opsøgende arbejdes psykiatriske hospitaler, politi, skadestuer osv. Der er udfyldt spørgeskema for hver hjemløs person, personalet har kendskab til eller kontakt med i uge 6, 2007 (Benjaminsen & Christensen 2007:13). 5 Kortlægningen viser, at en andel på 8 % af brugere af herberg og forsorgshjem har afrikansk afstamning, og en stor andel af disse antages at være somaliere (Benjaminsen & Christensen 2007). 6 Det er nøglepersoner på en række af de københavnske herberger, der i Järvinens undersøgelse vurderer, at de somaliske mænd er overrepræsenterede på herbergene (Järvinen 2004B:19). 7 Dækker her kommunens 91 og 94 tilbud (Pedersen et al. 2006) 8 Af en oversigt over indskrevne på kommunens 91 og 94 tilbud fremgår det, at personer med somalisk statsborgerskab optager 143 pladser ud af 1590 pladser i alt (Pedersen et al. 2006). 9 Lederen af Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade oplyser i en artikel i Socialrådgiveren, at 40 % af beboerne på herberget er fra Somalia (Rørdam 2006). 10 Sundholm er en samlet betegnelse for en række tilbud målrettet hjemløse under Københavns Kommunes Socialforvaltning. Sundholm var tidligere en arbejdsanstalt for fattiglemmer, men fungerer i dag som aktivitetscenter, dag- og natcafé, værksted, herberg og Bocenter for hjemløse og misbrugere (Larsen 2004). 4

7 Socialt arbejde, misbrug og somaliske mænd en sociologisk analyse af socialt arbejde blandt hjemløse somaliske mænd med misbrug værktøjer (Pilely & Brandt 1998; Caswell & Schultz 2001). På baggrund af Posefolksprojektet 11, en opsøgende indsats målrettet sindslidende hjemløse i København, beskriver Torben Pilely og Preben Brandt, at det er en forudsætning for det opsøgende arbejde, at socialarbejderen glemmer sin egen tidsfornemmelse, væbner sig med tålmodighed og skaber tillid ved at sætte sig selv i anden række (1998:35-36). Pilely og Brandt inddeler endvidere det opsøgende arbejde i faserne kontaktfasen, afklaringsfasen, integrationsfasen, støttefasen og afslutningsfasen 12 for at beskrive formen i opsøgende socialt arbejde (1998; Caswell & Schultz 2001:53-55). Der er ingen tvivl om, at socialarbejderens tålmodighed, tillidsforholdet mellem socialarbejderen og klienten, og den tid socialarbejderen har til rådighed, har afgørende indvirkning på opsøgende socialt arbejde. I dette speciale vil jeg imidlertid belyse den opsøgende indsats ud fra en sociologisk optik, der rækker ud over at karakterisere opsøgende indsatser ved begreber som tålmodighed, tillid og tid eller ved at inddele indsatsen i forskellige faser. Med udgangspunkt i et interaktionistisk perspektiv, vil jeg belyse hvilke roller, socialarbejderen udfylder i det sociale arbejde. Forskning i socialt arbejde har kun i begrænset omfang beskæftiget sig med de konkrete roller, socialarbejderen fremfører og udfylder i det sociale arbejde (Uggerhøj 1996), og har altovervejende haft fokus på udfyldelse af klientroller 13 (Stax 2005). I specialet vil jeg derfor se nærmere på, hvilke konkrete roller socialarbejderen udfylder i det sociale arbejde - og hvordan disse roller fremføres i interaktion med de somaliske mænd i forskellige fysiske og institutionelle rum. En af det opsøgende arbejdes store udfordringer er at etablere og fastholde relationer til de somaliske mænd. Ved at fokusere på de udfordringer, der knytter sig til ansigt til ansigt interaktion mellem socialarbejdere og klienter, vil jeg præsentere en mikrosociologisk analyse af de mekanismer, der er på spil i møder mellem socialarbejderen og den somaliske mand og hvad der fremtræder som barrierer i forhold til sådanne møder. Specialet bygger på den grundlæggende antagelse, at kategorier som misbruger, somalier og hjemløs er sociale kategorier, der løbende forhandles, udfyldes og reproduceres i sociale og institutionelle sammenhænge, herunder også i det sociale arbejde. Mik-Meyer skriver i sin Ph.d. 11 Formålet med Posefolksprojektet er at udføre praktisk, socialt gadeplansarbejde med sindslidende hjemløse i København. Posefolksprojektet har eksisteret siden 1997 i organisationen Projekt Udenfor. 12 Pilely & Brandt opstiller fem faser for det opsøgende arbejde, som beskriver den opsøgende socialarbejders ageren fra første gang, der tages kontakt, til kontakten afbrydes (Pilely & Brandt 1998:34) 13 Tobias Stax positionerer sig i sin ph.d. afhandling Duetter fra anden sal på slottet et interaktionistisk perspektiv på samtaler mellem hjemløse og socialarbejdere som fortaler for at se på, hvordan roller udfyldes gennem interaktion, et perspektiv, som Stax påpeger, er relativt ubelyst i en dansk kontekst (Stax 2005). 5

8 Speciale, Sociologisk Institut, KU. Stine Røn Christensen afhandling Dømt til personlig udvikling 14, der omhandler institutionelt identitetsarbejde i revalidering, at der er forskel på at betragte et menneskes identitet som en personlig og individuel størrelse, socialarbejderne kan forandre til det bedre, eller [ ] at anskue den som et socialt fænomen, der henter betydning og justerer sig i forhold til den sociale kontekst, personen befinder sig i (Mik-Meyer 2004:15). At anskue identitet som et socialt fænomen åbner op for en analyse af, hvorledes klienters sociale identiteter formes, og konstrueres inden for rammerne af det sociale arbejde. Gennem det sociale arbejdes afklarings- og kategoriseringsprocesser tilpasses klienten og dennes problemer til de handlemuligheder og forståelsesrammer, der eksisterer inden for det sociale arbejdes rammer, og dermed skabes bestemte forestillinger om klienters problemer og løsninger på disse problemer. Problemkategoriseringen har betydning for, hvordan klienten kan forstå, forklare og præsentere sine problemer over for socialarbejderen og andre. Flere forskere har inden for de senere år præsenteret analyser der belyser, at klienters selvpræsentationer netop kan analyseres som udtryk for institutionelt forankrede identiteter i socialt arbejde (Järvinen & Mik-Meyer 2004a; Vitus Andersen 2005; Mik-Meyer 2004). I specialet vil jeg, med inspiration i sådanne analyser, belyse det sociale arbejdes definitions- og kategoriseringsprocessers betydning ved at analysere de sociale og institutionelle identiteter, der skabes, formes og reproduceres inden for rammerne af det sociale arbejde og belyse hvordan disse identiteter kommer til udtryk i de somaliske mænds selvpræsentationer. I specialet præsenterer jeg endvidere et indblik i de somaliske mænds livssituationer og de problemstillinger, der knytter sig til deres sociale marginalisering. Det sker gennem en fremstilling af de somaliske mænds egne fortællinger om det liv, de lever, og de problemer, de står overfor. Fremstillingen understøttes af eksisterende viden om hjemløse og misbrugere med etnisk minoritetsbaggrund. Jeg anvender i specialet et konstruktivistisk og interaktionistisk videnskabsteoretisk udgangspunkt, som har den grundlæggende præmis at problematisere det, der tages for givet. Med andre ord er ambitionen at foretage en kritisk problematisering af det sociale arbejde. Det er min forhåbning, at 14 I forbindelse med Ph.d. afhandlingen Dømt til personlig udvikling udfører Nanna Mik-Meyer feltarbejde på to amtslige revalideringscentre med henblik på at analysere, hvordan socialarbejderens kategorisering af en klient og dennes problemsituation hænger sammen med den organisatoriske kontekst, der danner rammen om mødet mellem parterne (Mik-Meyer 2004). 6

9 Socialt arbejde, misbrug og somaliske mænd en sociologisk analyse af socialt arbejde blandt hjemløse somaliske mænd med misbrug jeg i specialets problematiserende analyser yder socialarbejderne retfærdighed i forhold til deres indsats over for de somaliske mænd. Problemformulering Som det fremgår af indledningen, er det overordnede tema for specialet det sociale arbejde, der udføres over for en marginaliseret etnisk minoritetsgruppe. Det sociale arbejde, som står i centrum for og udgør det empiriske udgangspunkt for specialet, er en specifik indsats målrettet hjemløse somaliske mænd med misbrugsproblemer i København. Indsatsen er forankret i et Rådgivningscenter under København Kommunes Socialforvaltning. I specialet analyserer jeg det sociale arbejde i et sociologisk perspektiv, der sætter fokus på interaktionen mellem socialarbejdere og de somaliske mænd med henblik på at skitsere de positioner, hvorfra socialarbejderne og de somaliske mænd agerer. Analysen af det sociale arbejde har vægt på det sociale arbejdes opsøgende indsatser. Det sociologiske perspektiv kommer for det første til udtryk i en analyse af socialarbejderens konkrete roller, og for det andet i en analyse af de institutionelle identiteter, der konstrueres inden for rammerne af det sociale arbejde. For det tredje, søger jeg i specialet at belyse barrierer i mødet mellem socialarbejderen og den somaliske mand igennem en mikrosociologisk analyse af den konkrete ansigt til ansigt interaktion mellem socialarbejdere og klienter Ovenstående leder frem til følgende problemformulering: Hvorledes kan det sociale arbejde målrettet hjemløse somaliske mænd med misbrugsproblemer belyses i en sociologisk kontekst - herunder hvilke roller udfylder socialarbejderen i interaktion med de somaliske mænd og hvilke problemidentiteter konstrueres omkring denne gruppe? Begrebet problemidentitet (Järvinen & Mik-Meyer 2004a) er oversat fra det amerikanske begreb troubled identity (Gubrium & Holstein 2001). Problemidentiteter henviser til de institutionelle identiteter, der skabes i problembehandlende institutioner, der har til formål at identificere og håndtere problematiske personlige problemer (Gubrium & Holstein 2001; Järvinen & Mik-Meyer 2004a). 7

10 Speciale, Sociologisk Institut, KU. Stine Røn Christensen Specialets opbygning Kapitel 1: Metodiske valg og refleksioner I kapitlet præsenteres specialets metode og de metodiske refleksioner, jeg har gjort mig i forbindelse med feltarbejde og interview. Endvidere belyses det konstruktivistiske og interaktionistiske videnskabsteoretiske perspektiv, som jeg anvender i analysen af interaktion og møder mellem socialarbejderne og de somaliske mænd. Kapitel 2: Hjemløse og misbrugere med etnisk minoritetsbaggrund Da viden om og undersøgelser af hjemløse og misbrugere med somalisk minoritetsbaggrund er begrænset, sætter dette kapitel fokus på hjemløse og misbrugere med etnisk minoritetsbaggrund. Kapitlet indeholder desuden en præsentation af de somaliske mænd, som socialarbejderne møder under feltarbejdet. Præsentationen tager udgangspunkt i de somaliske mænds selvpræsentationer, som de former sig i interaktionen med socialarbejderne. Kapitel 3: Det sociale arbejdes opsøgende indsats I kapitlet præsenteres en empirisk analyse og beskrivelse af det sociale arbejde, hvor vægten er lagt på det sociale arbejdes opsøgende indsats. Kapitlet rummer endvidere et mikrosociologisk perspektiv på de udfordringer, der knytter sig til ansigt til ansigt interaktion mellem socialarbejderne og de somaliske mænd. Kapitel 4: Socialarbejderens roller i det sociale arbejde I kapitlet analyseres de roller, som socialarbejderen udfylder og fremfører i det sociale arbejde. Jeg tager udgangspunkt i det perspektiv, at socialarbejderens roller er institutionelt forankrede, men udfyldes i interaktionen mellem socialarbejderne og de somaliske mænd. Kapitel 5: Problemidentiteter Kapitlet indeholder en analyse af hvilke identiteter, der konstrueres inden for rammerne af det sociale arbejde. I kapitlet anvender jeg et teoretisk perspektiv, der belyser institutionelle identitetskonstruktioner i form af problemidentiteter. Sammenfatning og konklusion Her svarer jeg på problemformuleringen, og jeg opsummerer specialets væsentlige pointer. 8

11 Socialt arbejde, misbrug og somaliske mænd en sociologisk analyse af socialt arbejde blandt hjemløse somaliske mænd med misbrug Kapitel 1: Metodiske valg og refleksioner I dette kapitel redegør jeg for valg af metode, og jeg diskuterer nogle af de metodiske udfordringer, jeg har mødt undervejs. Jeg reflekterer bl.a. over de roller, jeg har udfyldt under feltarbejdet. Endelig redegør jeg for det videnskabsteoretiske udgangspunkt for specialets analyser. Specialet bygger på empirisk materiale indsamlet ved brug af følgende kvalitative metoder: Feltarbejde i form af deltagende observation Interviews med socialarbejdere og kulturformidler Feltarbejde Da jeg i specialet vægter et fokus på interaktionen mellem socialarbejderne og de somaliske mænd, er valget af feltarbejde nærliggende. Gennem feltarbejdet har jeg fået mulighed for at opholde mig sammen med de aktører, som er genstand for min analyse og tilmed i aktørernes egne omgivelser (Thagaard 2002:64-65). Således har feltarbejdet givet mig mulighed for at observere møder mellem socialarbejderne og de somaliske mænd, herunder hvorledes socialarbejderne udfylder forskellige roller i den konkrete interaktion med de somaliske mænd. Ligeledes har jeg fået adgang til de somaliske mænds selvpræsentationer, som de former sig inden for rammerne af det sociale arbejde. I en periode på fem uger fra marts til april 2007 har jeg derfor gennemført feltarbejde ved at følge den mindre gruppe socialarbejdere, der udfører socialt arbejde blandt hjemløse somaliske mænd med misbrug i København. Under feltarbejdet har jeg fulgt socialarbejderne i deres daglige møder med de somaliske mænd, og det er netop disse møder og interaktionen mellem socialarbejdere og de somaliske mænd, som er genstandsfeltet for mine observationer og den videre analyse. Feltarbejde er generelt præget af en vis uforudsigelighed. Det kan være uvist hvilke forventninger feltets aktører har til forskeren, hvilke positioner eller roller forskeren kan indtage i feltarbejdet, hvilke aktiviteter forskeren inddrages i, og hvordan feltets aktører vil tage imod forskeren. Af samme årsag er feltarbejde sjældent et lineært og forudsigeligt forløb, som løber fra problemformulering over dataindsamling og analyse til præsentation af resultaterne, og derfor kan feltarbejdet med fordel beskrives som en forskningsstrategi frem for som en egentlig forskningsmetode eller dataindsamlingsteknik (Vitus Andersen 2005:60; Steffen 1995). Vibeke Steffen (1995) argumenterer netop for at betragte feltarbejdet som en forskningsstrategi, fordi forskerens konkrete optræden og 9

12 Speciale, Sociologisk Institut, KU. Stine Røn Christensen brug af metoder i høj grad påvirkes af feltets aktiviteter, sociale praktikker og mulige positioner. Således beskriver Steffen, hvordan hun under feltarbejdet i forbindelse med et forskningsprojekt om Minnesota-modellen 15 lader sig indlægge på et behandlingshjem, hvor hun gennemgår terapeutisk behandling, fordi det er den eneste adgang til indsigt og forståelse, den mest hensigtsmæssige strategi (Steffen 1995:15-16). I det følgende vil jeg beskrive min adgang til indsigt og forståelse i feltet. Observationer af hvad, hvem og hvor? Størstedelen af det sociale arbejde, som socialarbejderne udfører, finder sted på Sundholm, der er en samlet betegnelse for en række tilbud målrettet hjemløse under Københavns Kommunes Socialforvaltning. Sundholm var tidligere en arbejdsanstalt for fattiglemmer og alkoholiserede vagabonder, men fungerer i dag som aktivitetscenter, natcafé, værksted, herberg og bocenter for hjemløse og misbrugere (Larsen 2004). Som jeg berørte i indledningen tager det sociale arbejde sit udgangspunkt på Sundholm, fordi en stor andel af brugerne på Sundholm har somalisk baggrund. Derfor har størstedelen af mine observationer fundet sted inden for rammerne af Sundholm. Socialarbejderne udfører endvidere en del af det opsøgende sociale arbejde i en somalisk klub i København. Jeg har fulgt socialarbejderne i den periode, hvor de etableret samarbejdet med og fået adgang til den somaliske klub, og i deres første møder med en række af de socialt udsatte mænd, som kommer i klubben. Derudover har jeg fulgt socialarbejderne og de somaliske mænd i deres møder med offentlige institutioner som Jobcentre 16, Ydelsesservice 17, skadestuer, herberg 18 mv. Socialarbejderne fungerer ofte som bisiddere i forbindelse med de somaliske mænds møder med repræsentanter fra det sociale system 19, når en somalisk mand fx skal ansøge om kontanthjælp eller lign. Disse møder udgør en betydelig del af socialarbejdernes daglige arbejde, hvorfor de også udgør en betydelig del af mine observationer. 15 Minnesota-modellen er betegnelsen for et behandlingsprogram for alkoholisme og andre afhængighedssygdomme, som er udviklet i USA i 1950 erne. Minesota-modellen baserer sig på fællesskabet Anonyme Alkoholikeres 12-trins program og er kendetegnet ved at betragte alkoholisme som en lidelse af kronisk karakter (Steffen 1995:7). 16 Fra den 1. januar 2007 er det gamle AF flyttet sammen med de medarbejdere i kommunen, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen. De 91 Jobcentres vigtigste opgave er at hjælpe ledige i job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. 17 Ydelsesservice tager sig af alt omkring løbende ydelser som f.eks. kontanthjælp og sygedagpenge. 18 Midlertidigt botilbud for voksne med særlige sociale vanskeligheder, psykiske og/eller misbrugsproblemer. 19 Når jeg i det følgende henviser til systemet, henviser jeg til det offentlige sociale system, herunder Socialkontorer, Jobcentre, Ydelsesservice mv. 10

13 Socialt arbejde, misbrug og somaliske mænd en sociologisk analyse af socialt arbejde blandt hjemløse somaliske mænd med misbrug Således falder mine observationer i tre dele: en første del er observationer af møder på Sundholm mellem socialarbejdere og de somaliske mænd, som bor eller færdes på dette område; en anden del er observationer af interaktionen mellem socialarbejdere og socialt udsatte somaliske mænd inden for rammerne af den somaliske klub; og endelig er en tredje del observationer af de somaliske mænds møder med repræsentanter fra det sociale system, hvor socialarbejderne deltager som bisiddere. I observationerne har jeg rettet opmærksomheden mod socialarbejdernes og de somaliske mænds positioneringer, herunder de roller, som socialarbejder udfylder i interaktionen med de somaliske mænd, og de selvpræsentationer som de somaliske mænd præsenterer i interaktionen med socialarbejderne. Jeg har nedskrevet mine observationer i en feltrapport 20, hvor jeg har forsøgt at opretholde en skelnen mellem et observerende og et fortolkende niveau således, at jeg først har nedskrevet, hvem der har været til stede, hvor det er foregået, hvad der er sket og hvem der har sagt hvad. Derefter har jeg skrevet bemærkninger i et fortolkende perspektiv, hvor jeg har tilstræbt at forholde mig fortolkende til det observerede. Feltnoterne har jeg som regel først nedskrevet, efter jeg har forladt feltet, men i enkelte tilfælde har jeg skrevet noterne i en pause under feltarbejdet. Deltagende observatør I feltarbejdet har jeg vekslet mellem en henholdsvis observerende og deltagende rolle. Jeg har indtaget en aktivt deltagende rolle i samtaler med socialarbejderne, i det opsøgende arbejde og i enkelte aktiviteter med de somaliske mænd, og en mere passiv observerende rolle under socialarbejdernes egentlige samtaler med de somaliske mænd, hvor jeg bevidst har undladt at intervenere. Dog har jeg selv grebet muligheden for at gennemføre uformelle samtaler med de somaliske mænd i en række andre situationer. I klassisk antropologisk feltarbejde 21 beskrives feltrollen som gående fra fuldstændig observation til fuldstændig deltagelse, hvor observatøren i sin rene form traditionelt er blevet betragtet som 20 Efter råd fra vejleder har jeg valgt ikke at vedlægge feltrapporten i bilag. Specialet skal dokumentere færdigheder på et videnskabeligt niveau (jf studievejledningen), og da der generelt ikke publiceres evt. observationer udført i forbindelse med forskningsmæssige publikationer, er publikationen af sådanne observationer heller ikke relevant i forbindelse med specialet. 21 Her tænker jeg på Robert Golds artikel: Rolles in Sociological Field Observation i Social Forces fra

14 Speciale, Sociologisk Institut, KU. Stine Røn Christensen objektiv og nøgtern, mens deltageren er blevet karakteriseret ved sin indlevelse og subjektivitet 22 (Vitus Andersen 2005:61-62). Imellem disse yderpunkter finder man observatøren, der deltager og deltageren, der observerer. Forskellen på de to er, at førstnævnte har en kortvarig og forholdsvis formel kontakt med informanterne, mens sidstnævnte i højere grad deltager i feltet samtidig med, at vedkommende observerer ved at knytte kontakter til bestemte personer i feltet (Stax 2005:31 & Kristiansen & Krogstrup 1999:125). Jeg har i feltarbejdet efterstræbt at positionere mig som deltagende observatør. Jeg har gjort det tydeligt for alle parter, at jeg har været til stede for at observere møder mellem socialarbejdere og de somaliske mænd (der har således intet skjult været ved min observation), og jeg har knyttet kontakter til særligt socialarbejderne. Fordelen har været, at relationen til socialarbejderne har givet mig indsigt i såvel deres praktikker som hjulpet mig til at etablere kontakt til de somaliske mænd. Ulempen har været, at min identificering med socialarbejderne i nogle situationer er blevet særlig tydelig, hvilket jeg vil beskrive og reflektere over i det følgende. Rollen som socialarbejder-studerende Da jeg startede på feltarbejdet, introducerede jeg mig for de somaliske mænd, socialarbejdere og andre jeg mødte i forbindelse med det sociale arbejde, som studerende, der skal skrive en opgave om socialt arbejde. Jeg bad ligeledes socialarbejderne om at præsentere mig som studerende overfor de somaliske mænd, når de havde mulighed for det. Det gjorde jeg, fordi det var vigtigt, at mændene vidste hvem jeg var, og evt. kunne vælge min tilstedeværelse fra. Socialarbejderne præsenterede mig da også som studerende, men det gik hurtigt op for mig, at jeg i højere grad blev præsenteret som socialarbejder-studerende, dvs. som pædagog- eller socialrådgiverstuderende, end som en samfundsvidenskabelig studerende, der havde til opgave at skrive en akademisk opgave om socialt arbejde. Det er dog ikke så mærkeligt, at jeg blev positioneret i denne rolle, eftersom der ofte indgår socialrådgiver- og pædagogstuderende i det sociale arbejde på Sundholm. Der er således tale om en i forvejen kendt rolle. 22 Den totale deltager holder sit formål og sin identitet skjult for aktørerne i feltet, således at der er tale om skjult observation. Erving Goffman påtog sig fx denne rolle i forbindelse med udarbejdelsen af Anstalt og menneske (Goffman 1961). Den totale observatør indgår ikke i nogen form for interaktion med aktører i feltet. Han står udenfor og betragter (Kristiansen & Krogstrup 1999: , 111). 12

15 Socialt arbejde, misbrug og somaliske mænd en sociologisk analyse af socialt arbejde blandt hjemløse somaliske mænd med misbrug Rollen som socialarbejder-studerende viste sig dog hurtigt at være en fordelagtig rolle i forhold til at opnå indsigt i feltet. Rollen gav mig den fordel, at jeg fik lov til at følge socialarbejderne som et føl, og jeg fik derfor mulighed for at stille en række oplysende spørgsmål, ligesom socialarbejderne præsenterede mig for kollegaer og brugere og viste mig rundt. I nogle situationer blev den del af rollen, som forbandt mig med socialarbejderen dog meget tydelig. Én af disse situationer, er en episode på et ambulatorium, hvor jeg befinder mig sammen med en socialarbejder og en somalisk mand, der netop er blevet indskrevet i substitutionsbehandling. På et tidspunkt er jeg alene sammen med den somaliske mand, og da det ser ud til, at han er ved at gå uden at have fået sin medicin, bliver jeg i tvivl om, hvordan jeg skal handle: Han [den somaliske mand] kommer ind i rummet, hvor jeg sidder alene, han fortsætter dog ud af hoveddøren og ud på gaden. Socialarbejderen er stadig ovenpå og jeg tænker, at han ikke vil bemærke, hvis manden går. Jeg tager en hurtig beslutning. Jeg rejser mig, og går ud for at se om han er på vej væk. Jeg åbner døren og bliver overrasket, da jeg ser, at han står lige uden for. Jeg ryger lige en smøg, siger han og kigger væk. Ja, ja, det er helt fint, siger jeg. Jeg går ind igen og sætter mig. Socialarbejderne kommer ned. Han kigger efter manden, og kigger så på mig. Jeg fortæller, at han lige er ude og ryge. Socialarbejderen ser lettet ud. Efter et øjeblik kommer manden ind igen og han kan få sin medicin (feltrapport). I situationen overvejede jeg, hvorvidt jeg skulle lade den somaliske mand gå - eller om jeg skulle følge efter ham. Det, der styrede mine overvejelser var, hvordan socialarbejderen ville reagere, hvis han kom tilbage, og opdagede, at manden var gået (lige forbi mig). Af uddraget fremgår det, at jeg valgte at intervenere (deltage), og gå efter den somaliske mand for at se om han var på vej væk. Som en konsekvens befandt jeg mig pludselig i en situation, hvor jeg udøvede en form for kontrolfunktion overfor den somaliske mand. En funktion, der traditionelt kan knyttes til socialarbejderens rolle og derfor bekræftede mit tilhørsforhold til socialarbejderne over for såvel den somaliske mand som socialarbejderen. I feltrapporten finder jeg andre lignende situationer, hvor jeg har positioneret mig i retning af socialarbejderrollen. En anden situation er en episode fra et jobcenter, hvor jeg sidder alene med en somalisk mand, som venter på at komme til skranken. Socialarbejderen er på toilettet. Da jeg opdager, at den somaliske mands nummer er blevet sprunget over, tager jeg initiativ til, at vi 13

16 Speciale, Sociologisk Institut, KU. Stine Røn Christensen sammen går op til skranken. Her skaber vi en del forvirring, da ingen af os rigtig ved, hvad vi skal, og hvem den somaliske mand skal tale med. Vi bliver reddet af socialarbejderen, som kommer ud fra toilettet 23 (feltrapport). I relation til de før omtalte positioneringer som forskeren kan indtage i feltarbejdet, afspejler de skitserede situationer, at jeg står i et dilemma mellem på den ene side at observere eller på den anden side at deltage. Med andre ord en situation, der med henvisning til Steffen afspejler forskerens tendens til at spalte sig selv i rollen som både deltager og observatør (Steffen 1995: 13) 24. Min positionering i retning af socialarbejderrollen har været min adgang til indsigt i det sociale arbejde og interaktionen mellem socialarbejderne og de somaliske mænd. I kraft af denne positionering har jeg nydt godt af den accept og imødekommenhed fra de somaliske mænds side, som socialarbejderne har været med til at skabe. Samtidig skabte min positionering dog en vis forpligtigelse over for gruppen af socialarbejdere, fx at jeg som skitseret i det ovenstående i en vis udstrækning overtog den kontrolfunktion, som socialarbejderne udøver som et led i det sociale arbejde. Man kan diskutere i hvilken udstrækning forskeren selv vælger de roller, som udfyldes i feltarbejdet. Kristiansen & Krogstrup argumenterer fx for, at det er relevant at skelne mellem tilskrevne og erhvervede feltroller, hvor førstnævnte er de roller, som forskeren ufrivilligt tilskrives af feltets aktører, mens sidstnævnte er de roller, som forskeren bevidst erhverver sig under feltarbejdet (Kristiansen & Krogstrup 1999:125). I praksis er det dog svært at opretholde et skel mellem sådanne tilskrevne og erhvervede roller. Feltarbejdets præmisser er netop, at forskeren i mange situationer må gribe de muligheder, der er for at være til stede og positionere sig i feltet, hvorfor nøje tilrettelagte teknikker og metoder, herunder overvejelser om hvilken rolle forskeren ønsker at indtage, har tendens til at glide i baggrunden. Derfor vil jeg tilslutte mig Steffen, når hun påpeger, at 23 I forbindelse med sit feltarbejde i en socialpædagogisk fritidsinstitution for etniske minoritetsbørn beskriver Katrine Vitus Andersen, hvordan hun på lignende vis forsøger at opnå en position som en studerende fra universitet, der skal skrive en slags bog om institutionen og om, hvordan det er at være ung i denne institution, men hvordan hun oplever at blive positioneret og selv positionere sig i en rolle som nærmest-pædagog (Vitus Andersen 2005:80-81). 24 Situationerne kan endvidere med henvisning til et traditionel fænomenologisk hermeneutisk perspektiv (som står i modsætning til det perspektiv jeg anvender), siges at afspejle et dilemma mellem på den ene side at distancere mig fra feltet (ved at observere) eller på den anden side at skabe nærhed til feltet (ved at deltage) (Kristiansen & Krogstrup 1999). 14

17 Socialt arbejde, misbrug og somaliske mænd en sociologisk analyse af socialt arbejde blandt hjemløse somaliske mænd med misbrug forskerens konkrete anvendelse af sine metoder i høj grad bestemmes af undersøgelsens genstandsfelt (Steffen 1995:15). Et spørgsmål, man kan rejse i forlængelsen af ovenstående diskussion, er, hvordan jeg som forsker har påvirket feltet med min tilstedeværelse? (Thagaard 2002:77-79; Kristiansen & Krogstrup 1999:122). Svaret på dette spørgsmål gives i kraft af mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, som pointerer, at jeg som forsker, er med til at forme og skabe den sociale virkelighed, jeg observerer. Jeg uddyber dette konstruktivistiske og interaktionistiske udgangspunkt i afsnittet om mit videnskabsteoretiske perspektiv. Interview Da jeg var færdig med observationsstudierne, gennemførte jeg tre interviews med de to socialarbejdere og kulturformidleren, som tilsammen udfører det sociale arbejde. Analysen af disse interview tager udgangspunkt i et konstruktivistisk og interaktionisktisk perspektiv, der betoner, at jeg som forsker er aktivt medvirkende til at skabe den virkelighed, der formes og udtrykkes i interviewene. Mik-Meyer skriver i sin Ph.d. afhandling om identitetsarbejde i revalidering om dette perspektiv at både interviewer og respondent får en aktiv rolle i skabelsen af den fortælling, interviewet resulterer i. Historien bygges op, modtages, tolkes og optages af intervieweren og er således et fællesprodukt (Mik-Meyer 2004:33). Med en henvisning til Jaber Gubrium & James Holsteins fremstilling af interviewet som en interaktionel situation er der tale om aktive interviews (Holstein & Gurbium:1995 & 2004). Med andre ord har jeg som forsker ikke stået uden for den meningsproduktion, der har fundet sted i interviewsituationen, idet jeg har bidraget aktivt sammen med informanten til at forme interviewets sociale virkelighed (Järvinen & Mik-Meyer 2005:29-30). Formålet med interviewene har ikke været at få adgang til socialarbejdernes livsverdener i traditionel fænomenologisk forstand, eller at gå bag om deres sociale handlen for at afdække deres personlige motiver, intentioner og oplevelser (Järvinen & Mik-Meyer 2005:18). Snarere har hensigten været at opnå et indblik i socialarbejdernes beskrivelser af deres forskellige praksisser og de roller, de udfylder i det sociale arbejde. Jeg har valgt at gennemføre interviewene efter feltarbejdet, da jeg hermed har kunnet få socialarbejderne til at ytre sig om nogle af de observationer, jeg foretog under feltarbejdet. 15

18 Speciale, Sociologisk Institut, KU. Stine Røn Christensen I forbindelse med interviewene udarbejdede jeg en interviewguide (vedlagt i bilag 1), som tematiserede emner som misbrug, roller i det sociale arbejde, socialt arbejde på Sundholm versus i den somaliske klub, kontakt og relation til de somaliske mænd, det sociale arbejdes forankring, kulturel kompetence mv. Interviewene er båndede og transskriberede. I forbindelse med interviewene har jeg valgt at anonymisere socialarbejderne og kulturformidleren ved at undlade at skelne mellem de enkelte interview. Jeg har desuden valgt ikke at vedlægge interviewene i bilag 25. Analyse og bearbejdning af observationer og interview Som udgangspunkt indebærer bearbejdning af datamateriale en klassificering og kategorisering, der fokuserer på udvalgte tekstpassager og udelader andre. Thagaard og Kvale har begge beskrevet kategorisering af datamateriale, som en metode til at opnå overblik over data på og skabe mulighed for at se mønstre og centrale temaer i teksten (Thagaard 2002: & Kvale 1994). Jeg foretog allerede en beskrivende kategorisering under feltarbejdet, mens jeg skrev feltrapport, idet jeg gav de observerede hændelser og episoder små overskrifter. Det første jeg gjorde efter at alt datamaterialet var indsamlet, var at foretage en grundig gennemlæsning af datamaterialet med blik for mønstre, modsætninger, brud, overraskende momenter, uoverensstemmelser mellem det sagte og det gjorte osv. I gennemlæsningen har jeg særligt haft blik for passager, der illustrerer socialarbejdernes roller, de somaliske mænds selvpræsentationer, og hvad der generelt kendetegner interaktionen mellem parterne. Herefter har jeg foretaget en analytisk fortolkende kodning og kategorisering af teksten. Med udgangspunkt i disse fokuspunkter har jeg kondenseret, dvs. meningsfortættet, udvalgte passager af interview og observationer (Kvale 1994:192). Kodning skal i den forbindelse forstås som en proces, hvor der udvikles og knyttes teoretiske begreber til teksten og dens temaer 26 (Thagaard 2002:134,136). Jeg kommer nærmere ind på, hvilke teoretiske perspektiver jeg har knyttet til 25 Dette sker efter råd fra specialets vejleder, som påpeger, at specialet er en videnskabelig opgave (jf studieordningen), og at der i forbindelse med forskningsbaserede opgaver ikke publiceres evt. gennemførte interview som bilag, hvorfor dette heller ikke er relevant i forbindelse med specialet. 26 Kritikere af en sådan måde at bearbejde data på, vil muligvis påstå, at processen er præget af spontanitet, kreativitet, intuition og fantasi mere end egentlig systematik og velovervejede beslutninger (Kristiansen & Krogstrup 1999:175). Hertil skal dog påpeges, at der i dette speciale er tilstræbt en vis systematik i bearbejdningen af data, bl.a. ved at kondensere relevante passager og udsagn. Dertil kommer, at jeg har inddraget teoretiske begreber med den hensigt at skabe struktur og mening i datamaterialet. 16

19 Socialt arbejde, misbrug og somaliske mænd en sociologisk analyse af socialt arbejde blandt hjemløse somaliske mænd med misbrug teksten og dens temaer i afsnittet valg af teoretiske perspektiver. Jeg har skrevet kondenseringerne af observationerne ind i feltrapporten. I relation til det konstruktivistiske perspektiv, der lægger bag min analyse, vil jeg påpege, at det netop er her, at jeg som forsker, er med til at konstruere min undersøgelses genstandsfelt, idet jeg har inddraget nogle observationer og interviewudsagn, mens jeg har udeladt andre. I min fremstilling af det indsamlede datamateriale har jeg valgt at imødekomme hensynet til informanternes anonymitet ved at anonymisere socialarbejderne og de somaliske mænd. Derudover har jeg sløret generelt personlige detaljer, som kan identificere enkeltpersoner. Jeg har desuden anonymiseret navnet på den somaliske klub, hvor socialarbejderne udfører en del af det sociale arbejde af hensyn til klubbens brugeres anonymitet. Der er dog en sandsynlighed for at personer, der kender til det specifikke sociale arbejde kan genkende socialarbejderne, den somaliske klub og enkelte af de somaliske mænd. I specialet har jeg valgt at omtale målgruppen for det sociale arbejde som de somaliske mænd eller mændene. Jeg har gjort mig flere overvejelser omkring denne betegnelse, idet gruppen også omtales som misbrugere, hjemløse, klienter, brugere, deltagere mv. Ulempen ved denne betegnelse er, at jeg bidrager til at italesætte og betone, at det først og fremmest er de somaliske mænds etniske tilhørsforhold, som karakteriserer gruppen. Jeg har imidlertid valgt at betone mændenes etniske baggrund for at synliggøre, at netop det etniske tilhørsforhold er helt centralt i det sociale arbejde. Et konstruktivistisk og interaktionistisk videnskabsteoretisk udgangspunkt Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for dette speciale og dets analyser kan betegnes som konstruktivistisk og interaktionistisk. Med denne betegnelse lægger jeg mig op ad en interaktionistisk forskningstradition med forbindelse til konstruktivistiske strømninger, som denne præsenteres af Margaretha Järvinen og Nanna Mik-Meyer i bogen Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv 27 (2006:7). Perspektivet skriver sig op imod et naturalistisk perspektiv, der hævder, at forskeren kan afdække ren viden fra den sociale verden, at forskeren kan analysere denne verden uden at lade sig præge af sin forforståelse, og at forskeren bør komme så tæt som muligt på de studerede (Järvinen og 27 Ifølge Järvinen og Mik-Meyer bygger denne tradition på symbolsk interaktionisme og etnometodologi og konstruktivisme, som den præsenteres ved Berger og Luckmann (Järvinen & Mik-Meyer 2006: 12-14). 17

20 Speciale, Sociologisk Institut, KU. Stine Røn Christensen Mik-Meyer 2006:14-15). I et konstruktivistisk-interaktionistisk perspektiv er det derimod en grundlæggende pointe, at forskeren bidrager aktivt til at forme og skabe den sociale virkelighed, som studeres (Järvinen & Mik-Meyer 2006:14). Som jeg var inde på tidligere har det bl.a. den konsekvens, at jeg som forsker, bidrager aktivt til at forme den fortælling, der skabes i både interview og observationer. En anden grundlæggende antagelse bag dette perspektiv er, at selve analyseobjektet betragtes som flydende, ustabilt og flertydigt (Järvinen & Mik-Meyer 2006:10). Denne antagelse tydeliggøres i kraft af, at jeg som forsker selv er med til at forme analysens undersøgelsesobjekt. Således kan det sociale arbejde ikke betragtes som en afgrænset og stabil essens, men snarere som en social størrelse, jeg selv er med til at afgrænse og definere. Det sociale arbejde er ligesom kategorierne misbruger, hjemløs og somalier sociale konstruktioner, der forhandles, formes og reproduceres igennem sociale og institutionelle kontekster. Således lægger jeg mig op ad en socialkonstruktivistisk teoritradition, der betoner, at sociale problemer konstrueres i sociale sammenhænge. Denne tradition står fx i modsætning til en skandinavisk socialpolitisk tradition, der betragter sociale problemer som objektivt eksisterende tilstande, som affødes af fattigdom, arbejdsløshed, manglende behovstilfredsstillelse osv. (Ejrnæs et al. 2004:11). Kendetegnende for det interaktionistiske perspektiv er, at det tager udgangspunkt i, at selvet er en social størrelse, der forhandles og virkeliggøres gennem interaktion, hvorfor forskeren inden for rammerne af dette perspektiv ofte fokuserer på skabelsen af sociale identiteter frem for at forsøge at afdække informanternes personlige motiver, erfaringer og oplevelser (Järvinen & Mik-Meyer 2006:102). Således står perspektivet i modsætning til fx en fænomenologisk eller hermeneutisk analyse, som søger at komme bag facaden med henblik på at få et indblik i den enkeltes livsverden 28 (Järvinen & Mik-Meyer 2006:28). Med det interaktionistiske perspektiv sætter jeg spørgsmålstegn ved idealet om at fange den subjektive mening bag interviewpersonernes udsagn, og i stedet bliver opgaven at undersøge, hvordan identiteter bliver konstrueret gennem social praksis og sociale forhold; hvordan forskellige selver udfoldes og interagerer på sociale arenaer, og hvordan aktører manøvrerer i forhold til forskellige institutionelle repertoirer i deres selvkonstruktion (Järvinen & Mik-Meyer 2006:102). 28 Implicit i dette perspektiv er, at forskeren kan få adgang til en form for indre kerne, som kan videreformidles til andre. Det er netop denne antagelse interaktionismen opponerer imod (Järvinen & Mik-Meyer 2006:28-29). 18