Ungeprofil Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014."

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret

2 Indhold 1. Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater og konklusion Indledning Formål Deltagelse og data Sammenligningsgrundlag Resultater og diskussion Alkohol Alkoholdebut Alkoholforbrug Rygning Forekomst af rygning Prøvet tobaksrygning Rygning af tobak - dagligt og lejlighedsvist Vandpibe E-cigaretter Rygedebut Passiv rygning Seksuel sundhed Seksuel debut Pres og fortrydelse i forbindelse med sex/seksuelle handlinger Ubeskyttet sex Ubeskyttet sex og klamydia Sex og alkohol Viden om seksuel sundhed Trivsel og mental sundhed Overordnet velbefindende Selvværd og kropsopfattelser Trivsel i skolen

3 Mobning Social trivsel, familieforhold og venskaber Selvskade, søvn og medicinforbrug Hash og hårde stoffer Pengespil Butikstyveri og hærværk Krop, kost og motion Kost Fysisk aktivitet Metode/datagrundlag Referencer

4 1. Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater og konklusion Ungeprofilen 2014 er en undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i klasse i Solrød Kommune. Ungeprofilen er fortrinsvist udarbejdet på baggrund af spørgeskemadata indsamlet i slutningen af skoleåret 2013/14, hvor 91% af alle elever på disse klassetrin har deltaget. Ungeprofilen giver et billede af den fysiske, mentale og sociale sundhedstilstand blandt eleverne og danner baggrund for bedre at kunne målrette kommunens indsatser på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet til de aktuelle udfordringer. Resultaterne vil indgå som vidensgrundlag i arbejdet med udviklingen af kommunens kommende Sundhedsstrategi for Resultaterne fra de enkelte klasser vil desuden blive gennemgået med henblik på at vurdere behovet for at sætte særligt ind de steder, hvor der er udtalte trivsels- og sundhedsmæssige udfordringer. Resultaterne viser, at elevernes sundhedstilstand på flere områder, hvor det er muligt at sammenligne, ligger gunstigt eller på niveau med tallene fra de større nationale undersøgelser af skolebørns sundhed. Det gælder eksempelvis for udvalgte parametre i forhold til rygning og alkohol, selvom der fortsat er belæg for en koncentreret forebyggelsesindsats i Solrød på disse områder. Ungeprofilen peger også på en række væsentlige sundhedsmæssige udfordringer i forhold til trivsel og mental sundhed. Mange af trivselsparametrene i Ungeprofilen, som eksempelvis søger at afdække elevernes overordnede velbefindende, tilfredshed med sig selv og egen krop samt årsager til manglende trivsel, viser at der er problemer særligt for pigernes vedkommende. Ungeprofilen indikerer, at der er behov for en fokuseret forebyggelsesindsats rettet mod at forbedre den mentale sundhed i grundskolens ældste klasser. Nedenfor opsamles hovedresultaterne på de enkelte temaer, som ungeprofilen dækker, og gives et overordnet indblik i 7.- og 8.-klasses elevernes trivsel og sundhed. Alkohol Ca. 56% af eleverne i 7. klasse og 78% af eleverne i 8. klasse har prøvet at drikke mindst én genstand alkohol. Alderen for alkoholdebut er lavere for de elever, der har drukket alkohol uden forældrenes tilladelse. Der er dog mange, som har fået lov til at prøve alkohol i en tidlig alder. Det virker uhensigtsmæssigt, når Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældre er tydeligt normsættende og fastslår, at unge generelt drikker mindre, hvis deres forældre siger, de ikke må drikke før de fylder 16 år. Det vidner om, at der fortsat er behov en dialog med forældrene om deres holdning til 4

5 de unges alkoholforbrug og muligvis på et tidligere tidspunkt i skoleforløbet, end kommunens SSPmedarbejdere har det i dag. Der er markant flere, der drikker alkohol regelmæssigt i 8.klasse end 7.klasse. I 8. klasse drikker 7,7% af drengene og 5,1% af pigerne alkohol mindst en gang om ugen. Desuden angiver en relativ stor andel af eleverne, at de drikker alkohol 1-3 gange om måneden - i 7. klasse er det 11,3% og i 8.klasse 2. De elever som drikker alkohol regelmæssigt (månedligt eller oftere), i 8 klasse, drikker generelt mere ad gangen, end dem som drikker regelmæssigt i 7.klasse. 56% af de 8. klasses elever, som drikker regelmæssigt, drikker almindeligvis 4 genstande eller mere ved samme lejlighed. En stor andel drikker endda over 7 genstande. De unges alkoholvaner har således karakter af, at de drikker for at opnå rus/fuldskab. Set i lyset af, at indtag af store mængder alkohol på samme tid er mere sundhedsskadeligt, og at Sundhedsstyrelsen generelt fraråder at unge under 16 år drikker alkohol, er disse tal bekymrende. Der er et væsentligt forebyggelsespotentiale i at udskyde de unges alkoholdebutalder, tillige med at nedbringe alkoholforbruget. Rygning Ca. 16% af eleverne i 7. klasse og ca. 29% af eleverne i 8. klasse har prøvet at ryge tobak. Ca. lige så mange har prøvet at ryge vandpibe. Det er desuden udbredt at have prøvet E-cigaretter, især på 7. klassetrin, hvor 25% har prøvet dette. Der er hhv. 0,4% og 1,2% af eleverne i 7. og 8. klasse, som ryger dagligt. Der er kun enkelte lejligheds-/festrygere i 7. klasse, men i 8. klasse ryger 6,9% af eleverne lejlighedsvist. Rygning er en meget belastende risikofaktor for sundheden, ikke mindst hvis man starter tidligt. Der er fortsat et forebyggelsespotentiale i at undgå, at unge begynder at ryge, udskyde eventuel rygedebut og få de unge rygere til at stoppe med at ryge, helst inden de når at udvikle afhængighed. Der er desuden et væsentlig potentiale i at forsøge at begrænse den passive rygning, som mange elever er udsat for, idet der bliver røget i ca. 13% af elevernes hjem. Desuden har en større andel af de elever, hvor der ryges i hjemmet, også selv prøvet at ryge, ikke mindst E-cigaretter. Seksuel sundhed Ca. 6% af eleverne i 7. klasse og 2 i 8. klasse har haft deres seksuelle debut. Af disse har ca. 42% prøvet at have ubeskyttet sex (ikke brugt kondom). 16% af de elever, som har haft deres seksuelle debut, har på et tidspunkt følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger, som de ikke havde lyst til. Det er især pigerne, som har prøvet at føle sig presset. 5

6 Kun 64% af eleverne i 7-og 8. klasse synes, at de ved nok om prævention og 52% synes, at de ved nok om seksuelt overførte sygdomme. De restende elever synes enten ikke de ved nok eller er usikre på, om de ved nok. I relation til seksuel sundhed, tyder det på at der grundlag for at øge informationsindsatsen på disse klassetrin. Viden om sexsygdomme og prævention kan dog ikke stå alene. Det er væsentligt at de unge omsætter denne viden til handling og eksempelvis dyrker sikker sex. Det er således centralt samtidig at styrke de unges handlekompetencer. Det er også et generelt element i Sundhedsplejens arbejde med grundskoleeleverne, at fremme deres refleksion og handlekompetence i relation til sundhedsfaglige emner i en bred forstand. Trivsel Trivsel i hverdagen er centralt for sundhed, udvikling og læring. I forhold til overordnet velbefindende, har 77% af eleverne på i 7. og 8. klasse det godt eller rigtig godt. Dette gælder dog kun for 55% af pigerne i 8. klasse, hvor de resterende kun har det ok eller nogenlunde, og ca. 7% angiver ligefrem at de har det dårligt eller rigtig dårligt. I 7. klasse angiver 5% af pigerne tilsvarende at de har det dårligt. Drengene angiver generelt et bedre overordnet velbefindende end pigerne. Det er et gennemgående træk, at pigerne på mange af de udvalgte trivselsparametre i undersøgelsen ligger dårligere end drengene - og i udpræget grad pigerne på 8. klassetrin. Ensomhed er det hyppigst angivne svar, når der spørges til, hvorfor nogle elever ikke har det godt. Det er særligt pigerne på 8. klassetrin som har problemer med ensomhed omkring 16% angiver, at de for det meste eller altid føler sig ensomme. Det bliver tilsvarende angivet af under 3% af eleverne af begge køn på 7.klassetrin. Kun 17% af pigerne (mod 46% af drengene) føler sig altid gode nok som de er, og 15% af pigerne føler sig sjældent eller aldrig gode nok. Samtidig er 3 af pigerne (mod 8% af drengene) utilfredse med deres krop og 38% af pigerne (mod 13% af drengene) tænker ofte eller hele tiden over deres vægt. Set i forhold til nationale tal, er andelen af piger, som er utilfredse med deres krop, en del større i Solrød. Det er også pigerne på 8. klassetrin, som trives dårligst i skolen. 27% kan ikke rigtig eller slet ikke lide at gå i skole og 33% er kun en gang imellem eller slet ikke glade for den klasse, som de går i. Modsat udmærker drengene i Solrød sig ved at være mindre utilfredse med at gå i skole end drengene på landsplan. Kun 63% af pigerne på 8. klassetrin føler, at deres klassekammerater for det meste eller altid kan lide dem, som de er (mod 86% af drengene). Næsten dobbelt så mange piger (22%) som drenge (12%) på 8. klassetrin oplever ofte/altid at sove dårligt om natten. Det er også denne gruppe, som har det højeste forbrug af smertestillende medicin. 2 af pigerne i 8. klasse bruger smertestillende medicin ugentligt eller oftere. 6

7 Resultaterne for den mentale sundhed og trivsel, især for pigernes vedkommende, er bekymrende. Der er baggrund for at styrke forebyggelsesindsatsen rettet mod at øge den mentale sundhed i grundskolens ældste klasser. Hash/stoffer 3% af eleverne i 7. klasse og 12% i 8. klasse i alt 40 elever har prøvet at ryge hash. 3% af drengene og 1,6% af pigerne i alt 12 elever har prøvet hårdere stoffer end hash. 4 af disse elever går i 7. klasse og 8 går i 8. klasse. Tallene viser, at det til stadighed er centralt, at have fokus på at forebygge at de unge eksperimenterer med hash og hårdere stoffer. Pengespil Ca. 59% af drengene og 21% af pigerne har prøvet at spille pengespil. Der er flere af drengene i 7. klasse (16%) end i 8. klasse (12%), som spiller pengespil ugentligt eller oftere. Ingen af pigerne på de to klassetrin angiver at spille så jævnligt. Generelt bliver der dog kun brugt relativt begrænsede midler på pengespil blandt dem, som spiller jævnligt. Butikstyveri og hærværk 18% af eleverne i 7.- og 8.klasse har prøvet at begå hærværk eller butikstyveri. Hærværk er mere udbredt på 7. klassetrin, mens butikstyveri er mere udbredt på 8. klassetrin. Det er oftest drengene, der begår disse to former for kriminalitet. Overvægt, kost og motion 23% af eleverne på 7. klassetrin er målt af Sundhedsplejen til at være overvægtige. Heraf er svært overvægtige. Valide tal for 8. klassetrin findes ikke. Ca.12% af eleverne i 7.-og 8.klasse vurderer, at deres kostvaner er usunde eller meget usunde. Drengene har, især i 8.klasse, bedre selvvurderede kostvaner end pigerne. Langt størstedelen af dem, som spiser usundt, vil gerne spise sundere. 14,1% af eleverne i 7.- og 8. klasse dyrker kun 1 times motion eller mindre om ugen i fritiden. Eleverne i 8. klasse spiser hyppigere usunde ting og dyrker mindre motion end eleverne i 7. klasse. Især pigerne på 8. klassetrin vurderer, at de har usunde kostvaner og er i dårlig form. Resultaterne viser, at det fortsat er stort behov for en aktiv forebyggelsesindsats rettet mod fremme elevernes kostvaner og øge den fysiske aktivitet. Folkeskolereformen som gælder fra det nye skoleår , bidrager til sidstnævnte, idet den sikrer mere fysisk aktivitet i skoletiden. Men indsatser rettet mod at fremme sund livsstil generelt, herunder forbedre elevernes kostvaner, også dem i hjemmet, er fortsat centrale for at nedbringe antallet af overvægtige skolebørn. 7

8 2. Indledning Ungeprofilen er en undersøgelse om sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt unge i Solrød Kommune. Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem SSP, Sundhedstjenesten og Forebyggelsen i kommunen Formål Formålet med denne rapport er at formidle resultaterne af Ungeprofil-undersøgelsen. Resultaterne giver et billede af den fysiske, mentale og sociale sundhedstilstand blandt eleverne i kommunens 7. og 8. klasser og danner baggrund for fremtidige indsatser i kommunen med henblik på at forbedre trivsel og sundhed. Resultaterne skal ikke mindst udgøre et vidensgrundlag i arbejdet med udviklingen af den kommende Sundhedsstrategi for Der vil desuden blive set på resultaterne fra de enkelte klasser i forhold til at sætte ind der, hvor der er problemer med trivsel, sundhed og/eller uhensigtsmæssig adfærd Deltagelse og data Data er indsamlet på kommunes 3 folkeskoler og 2 privatskoler i samtlige 7. og 8. klasser. I alt har 517 elever i 24 skoleklasser deltaget i undersøgelsen. Dette svarer til 91% af kommunens elever på disse klassetrin. Deltagelsesprocenten ligger mellem 79% og 10 af eleverne i de enkelte klasser. Der er til undersøgelsen udformet i alt 65 spørgsmål omhandlende forskellige aspekter af sundhed og trivsel. Spørgsmålene er udviklet i et samarbejde mellem SSP, Forebyggelsen og Sundhedstjenesten og med inspiration fra andre nationale og kommunale undersøgelser af unges trivsel og sundhedsvaner. For nærmere beskrivelse af datagrundlaget og metoden henvises til kapitel 4: Metode/datagrundlag sidst i denne rapport Sammenligningsgrundlag Resultaterne i rapporten holdes, hvor det er muligt, op imod tal fra nationale undersøgelser. Dette gøres for at undersøge om Solrød-elevernes sundhed, trivsel og risikoadfærd er på niveau med jævnaldrene uden for kommunen. Følgende undersøgelser bliver fortrinsvist brugt som sammenligningsgrundlag: Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1]. Dette er den senest udkomne udgave af det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). I skolebørnsundersøgelse er der brugt data, som er samlet ind i et repræsentativt udvalg af 5.-, 7.- og 9. klasser landet over. I denne rapport sammenlignes resultaterne fra Solrød Kommune med Skolebørnsundersøgelsens resultater fra 7.- og 9. klassetrin. Der skal således tages forbehold for, at vores data fra 8. klassetrin kun er tilnærmelsesvis sammenligneligt med skolebørnsundersøgel- 8

9 sens data for 9. klassetrin. Det må dog nævnes, at indeværende undersøgelse er foretaget hen mod slutningen af skoleåret (i maj måned), og at disse elever derfor om få måneder vil gå i 9. klasse. Hertil kommer, at skolebørnsundersøgelsen bygger på data fra 2010 og derfor ikke er fuldstændig tidssvarende. Undersøgelsen foretages hvert 4. år, men tallene fra 2014 bliver først offentliggjort i Psykisk mistrivsel blandt årige [2]. Denne rapport bygger på tal fra skolebørnsundersøgelsen, men fokuserer på og går mere i dybden med trivsel og mental sundhed. Sundhedsstyrelsens undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner [3]. Sundhedsstyrelsen har siden 1997 løbende undersøgt de åriges livsstil og sundhedsvaner via et spørgeskema, som udfyldes af et repræsentativt udsnit af danske skoleelever. Børnerådets analyse af 13-åriges tanker om krop og vægt [4]. Analysenotat fra en landsdækkende undersøgelse af 7. klasse elevers trivsel på en række parametre. 3. Resultater og diskussion I dette kapitel præsenteres resultaterne af Ungeprofilen De enkelte resultater diskuteres og sammenlignes så vidt muligt med nationale tal Alkohol Indtag af alkohol kan påvirke børn og unges udvikling og helbred negativt. Alkohol påvirker de områder i hjernen, der har at gøre med indlæring, hukommelse, risikovurdering og impulskontrol. Denne påvirkning er særlig central i børne- og ungdomsårene, hvor hjernen er under udvikling. Den skadelige påvirkning af hjernen sker navnlig, hvis man drikker meget alkohol på en gang, dvs. 5 genstande eller mere ved én lejlighed. Det er samtidig det drikkemønster, der ofte ses blandt unge [5]. Alkohol er vanedannende og udvikling af afhængighed sker særlig hurtigt hos de unge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de unges alkoholdebut udskydes, deres brug af alkohol begrænses samt at forældrene er tydeligt normsættende. Endvidere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn og unge under 16 år slet ikke drikker alkohol. Sen alkoholdebut nedsætter risikoen for, at den unge senere får et stort alkoholforbrug og udvikler alkoholproblemer. Desuden har unge, der ikke drikker alkohol, mindre risiko for at begynde at ryge [5]. Forældrenes holdning til den unges forbrug af alkohol er central. Sundhedsstyrelsen pointerer, at unge drikker mindre, hvis deres forældre tydeligt siger, at de først kan drikke alkohol, når de bliver 16 år sammenlignet med børn, hvis forældre accepterer, at de drikker tidligere. Desuden begynder unge at drikke tidligere og mere, når de er ude, hvis de har fået tilbudt alkohol derhjemme af deres forældre, i forhold til dem som ikke har [6]. 9

10 Alkoholdebut I 7. klasse har 55,6% af eleverne prøvet at drikke mindst en genstand alkohol. I 8. klasse er tallet 78,1% (tabel 2). I denne undersøgelse defineres alkoholdebut som det alderstrin, hvor eleven for første gang drak mindst én hel genstand. Blandt de elever, som har haft deres alkoholdebut, drak 23% (78 elever), deres første genstand inden de fyldte 13 år (figur 1). Da mange af eleverne, især i 7. klasse, endnu ikke har haft deres alkoholdebut, giver det ikke mening at beregne den gennemsnitlige debutalder. Figur 1: Alder ved alkoholdebut blandt de elever, som har haft deres alkoholdebut (331 elever) 45% 4 42% 35% 3 31% 25% 2 15% 5% 13% 4% Under 12 år 12 år 13 år 14 år 15 år 62% af de elever, som har prøvet at drikke mindst én genstand, ventede til de fik lov af deres forældre (figur 2). Figur 2: Andel af de elever, der har prøvet at drikke mindst én genstand, som ventede med at drikke til de fik lov af forældrene (325 elever) % Ja 38% Nej Ventede du med at drikke alkohol til du fik lov af dine forældre? Alderen for alkoholdebut er generelt lavere for de elever, som ikke ventede med at drikke alkohol til de fik lov af deres forældre (tabel 1). Hele 19,5% af de elever, der har prøvet at drikke alkohol og som ikke ventede til de havde fået lov af forældrene, var under 12 år ved deres alkoholdebut. Til 10

11 sammenligning er andelen 5,2% for de, der havde fået lov af deres forældre. Det giver stof til eftertanke, at 37 elever har fået lov af deres forældre til at drikke en hel genstand inden de fyldte 13 år. Ikke mindst når det sammenholdes med, at Sundhedsstyrelsen pointerer, at unge drikker mindre, hvis deres forældre har taget afstand fra, at de må drikke alkohol før de fylder 16 år. Det vidner om et behov for at arbejde med forældrenes holdning til de unges alkoholforbrug, hvilket kommunens SSP-medarbejdere også forsøger i forbindelse med de forældremøder, som de bliver inviteret med til om emnet i 7-9.klasse. Det kan overvejes, om det fremadrettet er muligt at få en dialog i gang tidligere med forældrene om deres holdning til alkohol i relation til børnene. Dette uden at det inspirerer børnene til at begynde at interessere sig for alkohol, såfremt de er til stede når dialogen med forældrenes tages. Alternativt kan det overvejes, om forældrene på anden vis skal informeres om, hvordan de kan påvirke deres barns alkoholforbrug gennem deres holdninger. Tabel 1: Alder for alkoholdebut fordelt på hvorvidt man havde forældrenes accept. (Kun de, som har angivet at have prøvet at drikke mindst én genstand 316 elever). Angivet i procent og (antal). Ventede du med at drikke alkohol til du fik lov af dine forældre? Hvor gammel var du første gang du drak mindst en genstand? Under 12 år 12 år 13 år 14 år 15 år Ja 5,2% (10) 14, (27) 37,8% (73) 36,8% (71) 6,2% (12) 10 (193) Nej 19,5% (24) 13, (16) 44,7% (55) 21,1% (26) 1,6% (2) 10 (123) 10,8% (34) 13,6% (43) 40,5% (128) 30,7% (97) 4,4% (14) 10 (316) Alkoholforbrug Der er markant flere, der drikker alkohol regelmæssigt i 8.klasse end 7.klasse. Særligt ses en stor forskel i andelen af piger, som har prøvet at drikke alkohol/drikker regelmæssigt (tabel 2). I 7.klasse i Solrød drikker hhv. 2,6% af drengene og af pigerne alkohol mindst en gang om ugen, og i 8.klasse 7,7% af drenge og 5,1% af pigerne (tabel 2). De tilsvarende nationale tal er ifølge skolebørnsundersøgelsen, at hhv. 9% af pigerne og 7% af drengene i 7. klasse drikker mindst en gang om ugen. I 9.klasse, er det hhv. 28% af drengene og 19% af pigerne [1]. Det tyder altså på, at eleverne i de store klasser i folkeskolen i Solrød Kommune drikker alkohol mindre hyppigt end landsgennemsnittet. Dog med det forbehold at mønstret kan ændre sig i 9.klasse og at landsgennemsnittet kan have ændret sig siden 2010, hvor tallene fra skolebørnsundersøgelsen er fra. Om end de ikke drikker hver uge, er der stadig en relativ stor andel af elever i Solrød, som angiver, at de drikker 1-3 gange om måneden - i 7. klasse er det 11,3% og i 8.klasse 2 (tabel 2). Ses tallene i lyset af, at Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge under 16 år slet ikke drikker alkohol, er der et væsentligt forebyggelsespotentiale i nedbringe de unges alkoholforbrug og sætte yderligere fokus på alkoholkulturen. 11

12 Tabel 2: Erfaring med alkohol, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at drikke alkohol? (mindst en genstand) 7. klasse Drenge Piger 7. klasse 8. klasse Drenge Piger 8. klasse Aldrig 32,8% 53,9% 44,4% 23,1% 20,5% 21,9% 33,1% En eller nogle gange 51,7% 36,2% 43,2% 51,7% 51,3% 51,5% 47,4% Drikker 1-3 gange om måneden 12,9% 9,9% 11,3% 17,5% 23,1% 20, 15,7% Drikker 1-2 gange om ugen 0,9% 0, 0,4% 6,3% 3,4% 5, 2,7% Drikker 3 gange om ugen eller oftere 1,7% 0, 0,8% 1,4% 1,7% 1,5% 1,2% Figur 3: Erfaring med alkohol, fordelt på klassetrin (517 elever) Aldrig En eller nogle gange Drikker 1-3 gange om måneden Drikker 1-2 gange om ugen Drikker 3 gange om ugen eller oftere Har du prøvet at drikke alkohol (mindst én genstand)? 7. klasse 8. klasse Eleverne i 8. klasse drikker alkohol både oftere og mere ad gangen, end eleverne i 7. klasse. 56% af de 8. klasses elever, som drikker regelmæssigt, drikker normalt 4 genstande eller over, og 27% drikker 7 genstande eller over ad gangen (tabel 3 og figur 4). Det er de færreste, som nøjes med en enkelt genstand når de drikker alkohol. De unges alkoholvaner har karakter af, at de drikker for at opnå rus/fuldskab, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ud fra en sundhedsmæssig betragtning, da store mængder alkohol på samme tid er mere skadeligt [5]. Tabel 3: Mængde af alkohol, som almindeligvis drikkes af dem, som drikker alkohol regelmæssigt (månedligt eller oftere) (99 elever) Hvor mange genstande drikker du almindeligvis, når du drikker alkohol? 7. klasse 8. klasse 1 genstand 5 (16,1%) 5 (7,4%) 10 (10,1%) 2-3 genstande 17 (54,8%) 25 (36,8%) 42 (42,4%) 4-6 genstande 8 (25,8%) 20 (29,4%) 28 (28,3%) 7-10 genstande 1 (3,2%) 10 (14,7%) 11 (11,1%) Mere end 10 genstande 8 (11,8%) 8 (8,1%) 31 (10) 68 (10) 99 (10) 12

13 Figur 4: Mængde af alkohol, som almindeligvis drikkes af dem, som drikker alkohol regelmæssigt (månedligt eller oftere) (besvaret af 99 elever ud af de 101 som angiver regelmæssigt alkoholforbrug) klasse 8. klasse 1 genstand 2-3 genstande 4-6 genstande 7-10 genstande Mere end 10 genstande Hvor mange genstande drikker du almindeligvis, når du drikker alkohol? Af de i alt 101 elever, som har et regelmæssigt alkoholforbrug (drikker månedligt eller oftere), mener 6 elever, at deres forbrug burde være mindre. Kun én af de 20 elever, der drikker ugentligt eller oftere, mener at forbruget burde være mindre (tal ikke vist) Rygning Det er velkendt at tobaksrygning er sundhedsskadelig og en meget belastende risikofaktor i forhold til udvikling af en lang række sygdomme, herunder kræft. Tobak indeholder nikotin, som skaber afhængighed, samt ca. 200 andre sundhedsskadelige stoffer. Rygning fører, hos de fleste, meget hurtigt til afhængighed. Det betyder, at hvis man begynder at ryge til fester, så er der stor risiko for, at man efter kort tid begynder at ryge til daglig [5],[6]. Desto tidligere man starter med at ryge, desto større er risikoen for, at man ender som storryger. Det er desuden sværere at holde op med at ryge som voksen, jo tidligere man er startet med at ryge. Hvis man starter med at ryge, før man er fuldvoksen, så kan væksten i lungefunktionen aftage således, at man aldrig opnår det fulde maksimum. Det er derfor centralt at rygestart som minimum udskydes og helst undgås [7]. Halvdelen af alle livstidsrygere dør af en sygdom, de har fået af at ryge [5]. Rygning er stadig udbredt blandt danske unge, selvom tendensen går i retning af færre rygere. Der er stor social forskel på, hvilke unge, der ryger. Eksempelvis er der flere rygere blandt de unge, hvis forældre har en kort uddannelse [8]. Rygning er således et væsentligt indsatsområde, når social ulighed i sundhed skal bekæmpes. 13

14 Forekomst af rygning I 7. klasse har 15,6% af eleverne prøvet at ryge tobak, 16,9% har prøvet at ryge vandpibe og 24,5% har prøvet at ryge E-cigaretter. I 8. klasse er disse tal steget til hhv. 28,5%, 27,8% og 31,5% (tabel 4 og figur 5). Tabel 4: Andel af elever, som har prøvet at ryge eller ryger/har røget jævnligt (mindst en gang om måneden) tobak, vandpibe og E-cigaretter 7. klasse 8. klasse Har prøvet Ryger/har røget jævnligt Har prøvet Ryger/har røget jævnligt Tobak (cigaretter) 15,6% 1,6% 28,5% 9,6% Vandpibe 16,9% 2,4% 27,8% 6,9% E-cigaretter 24,5% 5,5% 31,5% 9,6% Figur 5: Andel af elever, som har prøvet at ryge tobak, vandpibe og E-cigaretter, fordelt på klassetrin 35% 31,5% 3 28,5% 27,8% 25% 24,5% 2 15% 15,6% 16,9% 7. klasse 8. klasse 5% Tobak (cigaretter) Vandpibe E-cigaretter Det er mindst lige så udbredt at have prøvet E-cigaretter og vandpibe, som det er at have prøvet almindelige cigaretter. Det er meget udbredt at have prøvet E-cigaretter, til trods for, at E-cigaretter er et forholdsvist nyt produkt på markedet. Nedenfor redegøres mere detaljeret for brugen af hhv. tobak, vandpibe og E-cigaretter blandt elever på 7. og 8. klassetrin, herunder vil kønsforskelle blive belyst. Prøvet tobaksrygning Af eleverne i Solrød Kommune har 25%/7,8% (drenge/piger) på 7. klassetrin og 30,1%/24,5% på 8. klassetrin prøvet at ryge tobak (tabel 5). I skolebørnsundersøgelsen havde 26%/27% (drenge/piger) på 7. klassetrin og 46%/52% på 9. klassetrin prøvet at ryge tobak. Tallene har overordnet været faldende de sidste par årtier, men ser ud til at udjævne sig efter 2006 [1]. 14

15 Det ser således ud til, at andelen af særligt piger på 7. klassetrin i Solrød Kommune, som har prøvet at ryge tobak, er lav i forhold til landsgennemsnittet. Tendensen ser umiddelbar ud til at holde i 8. klasse, men da vi ikke har helt sammenlignelige data for 8. klassetrin på landsplan, bør der tages forbehold for dette. Men hvis den forholdsvis lave andel af elever, som i slutningen af 8.klasse har prøvet at ryge tobak, fortsætter ind i 9.klasse, så ser udviklingen inden for rygning blandt udskolingseleverne i Solrød positiv ud. Tabel 5: Erfaring med tobaksrygning, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at ryge tobak? 7. klasse Drenge Piger 7. klasse 8. klasse Drenge Piger 8. klasse Har aldrig røget 75, 92,2% 84,4% 69,9% 73,5% 71,5% 77,9% Har prøvet et par gange 22,4% 7,1% 14, 21,7% 15,4% 18,8% 16,4% Lejligheds-/festryger 0, 0,7% 0,4% 4,9% 9,4% 6,9% 3,7% Ryger dagligt 0,9% 0, 0,4% 0,7% 1,7% 1,2% 0,8% Er tidligere ryger 1,7% 0, 0,8% 2,8% 0, 1,5% 1,2% For pigernes vedkommende sker der et stort spring fra 7. til 8. klasse mht. andelen, som har prøvet at ryge. Denne stiger fra 7,8% til 26,5% (tabel 5). Drengene ser ud til at debutere tidligere med at ryge, idet flere drenge har prøvet at ryge i 7.klasse. Rygning af tobak - dagligt og lejlighedsvist Der er færre dagligrygere i 7.klasse i Solrød end i landsgennemsnit, idet det fremgår af skolebørnsundersøgelsen, at 3% på 7. klassetrin ryger dagligt [1], hvor det i Solrød kun er 0,4% (tabel 5). I 8. klasse i Solrød er der forsat en lavere andel dagligrygere (1,2%) end landsgennemsnittet for 7.klasse. På 7.klassetrin i Solrød er der desuden meget få (0,4%) lejligheds-/festrygere. Dette gør sig desværre ikke gældende på 8.klassetrin, hvor 6,9% af eleverne ryger lejlighedsvist. Det er især pigerne som ryger jævnligt. Hele 11,1% af pigerne på 8. klassetrin ryger dagligt eller lejlighedsvist (tabel 5). Da rygning, hos de fleste, hurtigt fører til afhængighed, er lejligheds-/festrygerne ekstra udsatte for at blive daglige rygere [6]. Der ligger således et forebyggelsespotentiale i at forhindre at de unge begynder at ryge. Havdrup Skole er med i et satspuljeprojekt om unge og rygning, som også omfatter skoleåret 2014/15. Projektet har til formål at forebygge at eleverne begynder at ryge. Såfremt evalueringen af projektet er positiv, kan det overvejes om tiltaget skal videreføres og udbredes på andre skoler. 15

16 Vandpibe Vandpiberygning er, ligesom cigaretrygning, sundhedsskadelig og afhængighedsskabende og er derfor vigtig at forebygge af de samme årsager som cigaretrygning [9]. 22,4% af eleverne i 7. og 8. klasse har prøvet at ryge vandpibe. Allerede i 7. klasse har 16,9% prøvet det (tabel 6). Vandpiberygning ser altså ud til at være omtrent lige så udbredt som tobaksrygning på disse klassetrin. Tabel 6: Erfaring med vandpiberygning, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at ryge vandpibe? 7. klasse 7. klasse Drenge Piger 8. klasse 8. klasse Drenge Piger Aldrig 78,3% 87,1% 83,1% 67,6% 77,8% 72,2% 77,6% En eller et par gange 19,1% 10,7% 14,5% 23,2% 17,9% 20,8% 17,7% Ryger et par gange om måneden 1,7% 0, 0,8% 4,2% 2,6% 3,5% 2,1% Ryger et par gange om ugen 0, 0,7% 0,4% 0,7% 0, 0,4% 0,4% Ryger dagligt 0,9% 0, 0,4% 0,7% 1,7% 1,2% 0,8% Har tidligere røget vandpibe 0, 1,4% 0,8% 3,5% 0, 1,9% 1,4% E-cigaretter Det vides endnu ikke hvor stor skadevirkningen af E-cigaretter kan være. Men netop denne manglende viden samt bekymringen for, at brug af E-cigaretter kan føre til andre former for rygning gør, at bl.a. Danmarks Lungeforening og verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at E- cigaretter omfattes af de samme rygeregler som tobaksrygning [10]. I alt 28% af eleverne i 7. og 8. klasse har prøvet at ryge E-cigaretter (tabel 7). Det er værd at bemærke, at en lige så stor andel af drengene i 7. klasse (37,9%) som i 8. klasse (37,1%) har prøvet at ryge E-cigaretter. Det er dog en større andel af drengene i 8. klasse, som ryger jævnligt (9,1%) i forhold til drenge i 7. klasse (6%) (tabel 7). Tabel 7: Erfaring med rygning af E-cigaretter, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at ryge E- cigaretter? 7. klasse 7. klasse Drenge Piger 8. klasse 8. klasse Drenge Piger Aldrig 62,1% 86,5% 75,5% 62,9% 75,2% 68,5% 72, En eller et par gange 30,2% 9,9% 19,1% 25,2% 17,9% 21,9% 20,5% Lejligheds-/fest-ryger 3,4% 2,1% 2,7% 6,3% 5,1% 5,8% 4,3% Ryger dagligt 2,6% 0,7% 1,6% 2,8% 0, 1,5% 1,5% Har tidligere røget E-cigaretter 1,7% 0,7% 1,2% 2,8% 1,7% 2,3% 1,7% Rygedebut De i alt 29 elever, som svarede at de røg eller havde røget tobak lejlighedsvis eller dagligt, blev ligeledes spurgt om deres alder da de startede med at ryge. 25 svarede på spørgsmålet (de 16

17 resterende 4 svarede ikke relevant ). 48% af disse debuterede, da de var 13 år eller derunder (figur 6). Figur 6: Alder ved rygedebut for de elever, som ryger eller har røget lejlighedsvis eller dagligt (25 elever) 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% 8, 10 år eller derunder 44, 16, 12, 12, 8, 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Hvor gammel var du da du startede med at ryge? Passiv rygning 13% af eleverne på 7. og 8. klassetrin kommer fra hjem, hvor der ryges indendørs (figur 7). Disse elever udsættes herved, i et eller andet omfang, for passiv rygning eller gammel røg. Passiv rygning (indånding af tobaksforurenet luft) kan have helbredsmæssige skadevirkninger, heriblandt øges risikoen for luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme [11]. Figur 7: Rygning indendørs i hjemmet (517 elever) 10 87% % Ja Nej Bliver der røget indendørs i dit hjem? En større andel af de unge, som kommer fra hjem, hvor der ryges indendørs, har prøvet at ryge tobak, vandpibe og E-cigaretter end de, som ikke kommer fra ryger-hjem (figur 8). 17

18 Figur 8: Andel, som har prøvet at ryge tobak, vandpibe og E-cigaretter fordelt på om der ryges indendørs i hjemmet eller ej 6 56% % 35% 21% 21% 24% Der ryges i hjemmet Der ryges ikke i hjemmet Har prøvet at ryge tobak Har prøvet at ryge vandpibe Har prøvet at ryge E- cigaretter 3.3. Seksuel sundhed Fremme af seksuel sundhed og trivsel, herunder at reducere forekomsten og spredningen af sexsygdomme samt reducere antallet af uønskede graviditeter, er et vigtigt indsatsområde i det kommunale forebyggelsesarbejde Seksuel debut Ca. 6% af eleverne i 7. klasse og ca. 2 i 8. klasse har haft deres seksuelle debut. Der ikke stor forskel på drenge og piger (figur 9). Figur 9: Andel af elever på 7. og 8. klassetrin, som har haft deres seksuelle debut (68 elever) 25% 2 19,6% 21,4% 15% 5% 6,9% 5, Drenge 7. klasse Piger 7. klasse Drenge 8. klasse Piger 8. klasse I Sundhedsstyrelsens Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner havde 21% af 14-årige drenge og 16% af 14-årige piger (tal fra 2008) haft deres seksuelle debut [3]. 18

19 Sammenligner vi dette med tallene fra 8. klassetrin i Solrød Kommune, er forekomsten af seksuelt aktive lidt højere i Solrød end på landsplan. Samtidig ses det, at pigerne i 8. klasse i Solrød har overhalet drengene, hvorimod der ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse på landsplan er flere drenge end piger i denne aldersgruppe, som har haft deres seksuelle debut. Der er flere drenge end piger, der har haft tidlig seksuel debutalder (13 år eller derunder) (figur 10). Da mange af eleverne endnu ikke har haft deres seksuelle debut, kan der ikke siges noget om den gennemsnitlige debutalder. Figur 10: De seksuelt aktives debutalder (62 elever) ,3% 59,4% ,1% 16,7% 12,5% 20, Drenge Piger 13 år eller derunder 14 år 15 år Hvor gammel var du første gang du havde sex? Pres og fortrydelse i forbindelse med sex/seksuelle handlinger 4,7% af eleverne, især pigerne, har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger. Af disse er lidt under halvdelen seksuelt aktive (tabel 8). Til sammenligning angiver Sundhedsstyrelsen at 5% af drenge og 22% af piger har, inden de fylder 15 år, haft uønskede seksuelle oplevelser [12]. Tabel 8: Pres i forbindelse med sex/seksuelle handlinger, fordelt på seksuel debut-status (515 elever) Har du følt dig presset til sex/seksuelle handlinger? Har du haft sex? Ja Nej Ja 11 (16,2%) 13 (2,9%) 24 (4,7%) Nej 53 (77,9%) 404 (90,4%) 457 (88,7%) Ved ikke 4 (5,9%) 30 (6,7%) 34 (6,6%) 68 (10) 447 (10) 515 (10) Af de, som har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger, er 71% piger og 29% drenge. Der er altså markant flere piger end drenge der har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger (figur 11). 19

20 Figur 11: Kønsfordeling af de elever, som har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger (24 elever) ,8% 29,2% Drenge Piger Følt sig presset til sex/seksuelle handlinger Af de 68 elever, der svarer at de har haft sex, har knap 27% på et tidspunkt fortrudt sex/seksuelle handlinger (tabel 9). Tabel 9: Fortrudt sex/seksuelle handlinger, fordelt på seksuel debut-status (502 elever) 1 Har du nogensinde fortrudt sex/seksuelle handlinger? Har du haft sex? Ja Nej Ja 18 (26,9%) 13 (3,) 31 (6,2%) Nej/Ikke relevant 49 (73,1%) 422 (97,) 471 (93,8%) 67 (10) 435 (10) 502 (10) Ca. 16% af de elever, der har haft deres seksuelle debut, har på et tidspunkt fortrudt sex/seksuelle handlinger i forbindelse med at de har været påvirket af alkohol (tabel 10). Tabel 10: Fortrudt sex/seksuelle handlinger i forbindelse med indtag af alkohol, fordelt på seksuel debut-status (502 elever) Har du nogensinde fortrudt sex/seksuelle handlinger, der blev udført, mens du var påvirket af alkohol? Har du haft sex? Ja Nej Ja 11 (16,2%) 4 (0,9%) 15 (3,) Nej/Ikke relevant 57 (83,8%) 430 (99,) 487 (97,) 68 (10) 434 (10) 502 (10) Ubeskyttet sex 42% af de seksuelt aktive elever har prøvet at have ubeskyttet sex (ubeskyttet sex er i undersøgelsen defineret som sex uden brug af kondom) (figur 12). 1 De 15 elever, som mangler at besvare spørgsmålet, skyldes en teknisk fejl i en enkelt klasse, der ikke var mulig at ændre. 20

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner Kort fortparoltfilen 2015 ter fra Unge Hovedpunk UNGEPROFILEN 2015 Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner Hovedpunkter fra Ungeprofilen 2015 Ungeprofilen 2015 Udarbejdet af Projekt Ung & Rus I samarbejde

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Konklusion. Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen

Konklusion. Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen 13 Konklusion Niels Ulrik Sørensen & Jens Christian Nielsen 241 1. Indledning I det foregående kapitel har vi afsøgt nogle af de sammenhænge, der er mellem de forskellige nedslagspunkter i de unges trivsel

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Syddansk Universitet Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere