Ungeprofil Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014."

Transkript

1 SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret

2 Indhold 1. Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater og konklusion Indledning Formål Deltagelse og data Sammenligningsgrundlag Resultater og diskussion Alkohol Alkoholdebut Alkoholforbrug Rygning Forekomst af rygning Prøvet tobaksrygning Rygning af tobak - dagligt og lejlighedsvist Vandpibe E-cigaretter Rygedebut Passiv rygning Seksuel sundhed Seksuel debut Pres og fortrydelse i forbindelse med sex/seksuelle handlinger Ubeskyttet sex Ubeskyttet sex og klamydia Sex og alkohol Viden om seksuel sundhed Trivsel og mental sundhed Overordnet velbefindende Selvværd og kropsopfattelser Trivsel i skolen

3 Mobning Social trivsel, familieforhold og venskaber Selvskade, søvn og medicinforbrug Hash og hårde stoffer Pengespil Butikstyveri og hærværk Krop, kost og motion Kost Fysisk aktivitet Metode/datagrundlag Referencer

4 1. Sammenfatning af undersøgelsens hovedresultater og konklusion Ungeprofilen 2014 er en undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i klasse i Solrød Kommune. Ungeprofilen er fortrinsvist udarbejdet på baggrund af spørgeskemadata indsamlet i slutningen af skoleåret 2013/14, hvor 91% af alle elever på disse klassetrin har deltaget. Ungeprofilen giver et billede af den fysiske, mentale og sociale sundhedstilstand blandt eleverne og danner baggrund for bedre at kunne målrette kommunens indsatser på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet til de aktuelle udfordringer. Resultaterne vil indgå som vidensgrundlag i arbejdet med udviklingen af kommunens kommende Sundhedsstrategi for Resultaterne fra de enkelte klasser vil desuden blive gennemgået med henblik på at vurdere behovet for at sætte særligt ind de steder, hvor der er udtalte trivsels- og sundhedsmæssige udfordringer. Resultaterne viser, at elevernes sundhedstilstand på flere områder, hvor det er muligt at sammenligne, ligger gunstigt eller på niveau med tallene fra de større nationale undersøgelser af skolebørns sundhed. Det gælder eksempelvis for udvalgte parametre i forhold til rygning og alkohol, selvom der fortsat er belæg for en koncentreret forebyggelsesindsats i Solrød på disse områder. Ungeprofilen peger også på en række væsentlige sundhedsmæssige udfordringer i forhold til trivsel og mental sundhed. Mange af trivselsparametrene i Ungeprofilen, som eksempelvis søger at afdække elevernes overordnede velbefindende, tilfredshed med sig selv og egen krop samt årsager til manglende trivsel, viser at der er problemer særligt for pigernes vedkommende. Ungeprofilen indikerer, at der er behov for en fokuseret forebyggelsesindsats rettet mod at forbedre den mentale sundhed i grundskolens ældste klasser. Nedenfor opsamles hovedresultaterne på de enkelte temaer, som ungeprofilen dækker, og gives et overordnet indblik i 7.- og 8.-klasses elevernes trivsel og sundhed. Alkohol Ca. 56% af eleverne i 7. klasse og 78% af eleverne i 8. klasse har prøvet at drikke mindst én genstand alkohol. Alderen for alkoholdebut er lavere for de elever, der har drukket alkohol uden forældrenes tilladelse. Der er dog mange, som har fået lov til at prøve alkohol i en tidlig alder. Det virker uhensigtsmæssigt, når Sundhedsstyrelsen anbefaler, at forældre er tydeligt normsættende og fastslår, at unge generelt drikker mindre, hvis deres forældre siger, de ikke må drikke før de fylder 16 år. Det vidner om, at der fortsat er behov en dialog med forældrene om deres holdning til 4

5 de unges alkoholforbrug og muligvis på et tidligere tidspunkt i skoleforløbet, end kommunens SSPmedarbejdere har det i dag. Der er markant flere, der drikker alkohol regelmæssigt i 8.klasse end 7.klasse. I 8. klasse drikker 7,7% af drengene og 5,1% af pigerne alkohol mindst en gang om ugen. Desuden angiver en relativ stor andel af eleverne, at de drikker alkohol 1-3 gange om måneden - i 7. klasse er det 11,3% og i 8.klasse 2. De elever som drikker alkohol regelmæssigt (månedligt eller oftere), i 8 klasse, drikker generelt mere ad gangen, end dem som drikker regelmæssigt i 7.klasse. 56% af de 8. klasses elever, som drikker regelmæssigt, drikker almindeligvis 4 genstande eller mere ved samme lejlighed. En stor andel drikker endda over 7 genstande. De unges alkoholvaner har således karakter af, at de drikker for at opnå rus/fuldskab. Set i lyset af, at indtag af store mængder alkohol på samme tid er mere sundhedsskadeligt, og at Sundhedsstyrelsen generelt fraråder at unge under 16 år drikker alkohol, er disse tal bekymrende. Der er et væsentligt forebyggelsespotentiale i at udskyde de unges alkoholdebutalder, tillige med at nedbringe alkoholforbruget. Rygning Ca. 16% af eleverne i 7. klasse og ca. 29% af eleverne i 8. klasse har prøvet at ryge tobak. Ca. lige så mange har prøvet at ryge vandpibe. Det er desuden udbredt at have prøvet E-cigaretter, især på 7. klassetrin, hvor 25% har prøvet dette. Der er hhv. 0,4% og 1,2% af eleverne i 7. og 8. klasse, som ryger dagligt. Der er kun enkelte lejligheds-/festrygere i 7. klasse, men i 8. klasse ryger 6,9% af eleverne lejlighedsvist. Rygning er en meget belastende risikofaktor for sundheden, ikke mindst hvis man starter tidligt. Der er fortsat et forebyggelsespotentiale i at undgå, at unge begynder at ryge, udskyde eventuel rygedebut og få de unge rygere til at stoppe med at ryge, helst inden de når at udvikle afhængighed. Der er desuden et væsentlig potentiale i at forsøge at begrænse den passive rygning, som mange elever er udsat for, idet der bliver røget i ca. 13% af elevernes hjem. Desuden har en større andel af de elever, hvor der ryges i hjemmet, også selv prøvet at ryge, ikke mindst E-cigaretter. Seksuel sundhed Ca. 6% af eleverne i 7. klasse og 2 i 8. klasse har haft deres seksuelle debut. Af disse har ca. 42% prøvet at have ubeskyttet sex (ikke brugt kondom). 16% af de elever, som har haft deres seksuelle debut, har på et tidspunkt følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger, som de ikke havde lyst til. Det er især pigerne, som har prøvet at føle sig presset. 5

6 Kun 64% af eleverne i 7-og 8. klasse synes, at de ved nok om prævention og 52% synes, at de ved nok om seksuelt overførte sygdomme. De restende elever synes enten ikke de ved nok eller er usikre på, om de ved nok. I relation til seksuel sundhed, tyder det på at der grundlag for at øge informationsindsatsen på disse klassetrin. Viden om sexsygdomme og prævention kan dog ikke stå alene. Det er væsentligt at de unge omsætter denne viden til handling og eksempelvis dyrker sikker sex. Det er således centralt samtidig at styrke de unges handlekompetencer. Det er også et generelt element i Sundhedsplejens arbejde med grundskoleeleverne, at fremme deres refleksion og handlekompetence i relation til sundhedsfaglige emner i en bred forstand. Trivsel Trivsel i hverdagen er centralt for sundhed, udvikling og læring. I forhold til overordnet velbefindende, har 77% af eleverne på i 7. og 8. klasse det godt eller rigtig godt. Dette gælder dog kun for 55% af pigerne i 8. klasse, hvor de resterende kun har det ok eller nogenlunde, og ca. 7% angiver ligefrem at de har det dårligt eller rigtig dårligt. I 7. klasse angiver 5% af pigerne tilsvarende at de har det dårligt. Drengene angiver generelt et bedre overordnet velbefindende end pigerne. Det er et gennemgående træk, at pigerne på mange af de udvalgte trivselsparametre i undersøgelsen ligger dårligere end drengene - og i udpræget grad pigerne på 8. klassetrin. Ensomhed er det hyppigst angivne svar, når der spørges til, hvorfor nogle elever ikke har det godt. Det er særligt pigerne på 8. klassetrin som har problemer med ensomhed omkring 16% angiver, at de for det meste eller altid føler sig ensomme. Det bliver tilsvarende angivet af under 3% af eleverne af begge køn på 7.klassetrin. Kun 17% af pigerne (mod 46% af drengene) føler sig altid gode nok som de er, og 15% af pigerne føler sig sjældent eller aldrig gode nok. Samtidig er 3 af pigerne (mod 8% af drengene) utilfredse med deres krop og 38% af pigerne (mod 13% af drengene) tænker ofte eller hele tiden over deres vægt. Set i forhold til nationale tal, er andelen af piger, som er utilfredse med deres krop, en del større i Solrød. Det er også pigerne på 8. klassetrin, som trives dårligst i skolen. 27% kan ikke rigtig eller slet ikke lide at gå i skole og 33% er kun en gang imellem eller slet ikke glade for den klasse, som de går i. Modsat udmærker drengene i Solrød sig ved at være mindre utilfredse med at gå i skole end drengene på landsplan. Kun 63% af pigerne på 8. klassetrin føler, at deres klassekammerater for det meste eller altid kan lide dem, som de er (mod 86% af drengene). Næsten dobbelt så mange piger (22%) som drenge (12%) på 8. klassetrin oplever ofte/altid at sove dårligt om natten. Det er også denne gruppe, som har det højeste forbrug af smertestillende medicin. 2 af pigerne i 8. klasse bruger smertestillende medicin ugentligt eller oftere. 6

7 Resultaterne for den mentale sundhed og trivsel, især for pigernes vedkommende, er bekymrende. Der er baggrund for at styrke forebyggelsesindsatsen rettet mod at øge den mentale sundhed i grundskolens ældste klasser. Hash/stoffer 3% af eleverne i 7. klasse og 12% i 8. klasse i alt 40 elever har prøvet at ryge hash. 3% af drengene og 1,6% af pigerne i alt 12 elever har prøvet hårdere stoffer end hash. 4 af disse elever går i 7. klasse og 8 går i 8. klasse. Tallene viser, at det til stadighed er centralt, at have fokus på at forebygge at de unge eksperimenterer med hash og hårdere stoffer. Pengespil Ca. 59% af drengene og 21% af pigerne har prøvet at spille pengespil. Der er flere af drengene i 7. klasse (16%) end i 8. klasse (12%), som spiller pengespil ugentligt eller oftere. Ingen af pigerne på de to klassetrin angiver at spille så jævnligt. Generelt bliver der dog kun brugt relativt begrænsede midler på pengespil blandt dem, som spiller jævnligt. Butikstyveri og hærværk 18% af eleverne i 7.- og 8.klasse har prøvet at begå hærværk eller butikstyveri. Hærværk er mere udbredt på 7. klassetrin, mens butikstyveri er mere udbredt på 8. klassetrin. Det er oftest drengene, der begår disse to former for kriminalitet. Overvægt, kost og motion 23% af eleverne på 7. klassetrin er målt af Sundhedsplejen til at være overvægtige. Heraf er svært overvægtige. Valide tal for 8. klassetrin findes ikke. Ca.12% af eleverne i 7.-og 8.klasse vurderer, at deres kostvaner er usunde eller meget usunde. Drengene har, især i 8.klasse, bedre selvvurderede kostvaner end pigerne. Langt størstedelen af dem, som spiser usundt, vil gerne spise sundere. 14,1% af eleverne i 7.- og 8. klasse dyrker kun 1 times motion eller mindre om ugen i fritiden. Eleverne i 8. klasse spiser hyppigere usunde ting og dyrker mindre motion end eleverne i 7. klasse. Især pigerne på 8. klassetrin vurderer, at de har usunde kostvaner og er i dårlig form. Resultaterne viser, at det fortsat er stort behov for en aktiv forebyggelsesindsats rettet mod fremme elevernes kostvaner og øge den fysiske aktivitet. Folkeskolereformen som gælder fra det nye skoleår , bidrager til sidstnævnte, idet den sikrer mere fysisk aktivitet i skoletiden. Men indsatser rettet mod at fremme sund livsstil generelt, herunder forbedre elevernes kostvaner, også dem i hjemmet, er fortsat centrale for at nedbringe antallet af overvægtige skolebørn. 7

8 2. Indledning Ungeprofilen er en undersøgelse om sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt unge i Solrød Kommune. Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem SSP, Sundhedstjenesten og Forebyggelsen i kommunen Formål Formålet med denne rapport er at formidle resultaterne af Ungeprofil-undersøgelsen. Resultaterne giver et billede af den fysiske, mentale og sociale sundhedstilstand blandt eleverne i kommunens 7. og 8. klasser og danner baggrund for fremtidige indsatser i kommunen med henblik på at forbedre trivsel og sundhed. Resultaterne skal ikke mindst udgøre et vidensgrundlag i arbejdet med udviklingen af den kommende Sundhedsstrategi for Der vil desuden blive set på resultaterne fra de enkelte klasser i forhold til at sætte ind der, hvor der er problemer med trivsel, sundhed og/eller uhensigtsmæssig adfærd Deltagelse og data Data er indsamlet på kommunes 3 folkeskoler og 2 privatskoler i samtlige 7. og 8. klasser. I alt har 517 elever i 24 skoleklasser deltaget i undersøgelsen. Dette svarer til 91% af kommunens elever på disse klassetrin. Deltagelsesprocenten ligger mellem 79% og 10 af eleverne i de enkelte klasser. Der er til undersøgelsen udformet i alt 65 spørgsmål omhandlende forskellige aspekter af sundhed og trivsel. Spørgsmålene er udviklet i et samarbejde mellem SSP, Forebyggelsen og Sundhedstjenesten og med inspiration fra andre nationale og kommunale undersøgelser af unges trivsel og sundhedsvaner. For nærmere beskrivelse af datagrundlaget og metoden henvises til kapitel 4: Metode/datagrundlag sidst i denne rapport Sammenligningsgrundlag Resultaterne i rapporten holdes, hvor det er muligt, op imod tal fra nationale undersøgelser. Dette gøres for at undersøge om Solrød-elevernes sundhed, trivsel og risikoadfærd er på niveau med jævnaldrene uden for kommunen. Følgende undersøgelser bliver fortrinsvist brugt som sammenligningsgrundlag: Skolebørnsundersøgelsen 2010 [1]. Dette er den senest udkomne udgave af det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). I skolebørnsundersøgelse er der brugt data, som er samlet ind i et repræsentativt udvalg af 5.-, 7.- og 9. klasser landet over. I denne rapport sammenlignes resultaterne fra Solrød Kommune med Skolebørnsundersøgelsens resultater fra 7.- og 9. klassetrin. Der skal således tages forbehold for, at vores data fra 8. klassetrin kun er tilnærmelsesvis sammenligneligt med skolebørnsundersøgel- 8

9 sens data for 9. klassetrin. Det må dog nævnes, at indeværende undersøgelse er foretaget hen mod slutningen af skoleåret (i maj måned), og at disse elever derfor om få måneder vil gå i 9. klasse. Hertil kommer, at skolebørnsundersøgelsen bygger på data fra 2010 og derfor ikke er fuldstændig tidssvarende. Undersøgelsen foretages hvert 4. år, men tallene fra 2014 bliver først offentliggjort i Psykisk mistrivsel blandt årige [2]. Denne rapport bygger på tal fra skolebørnsundersøgelsen, men fokuserer på og går mere i dybden med trivsel og mental sundhed. Sundhedsstyrelsens undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner [3]. Sundhedsstyrelsen har siden 1997 løbende undersøgt de åriges livsstil og sundhedsvaner via et spørgeskema, som udfyldes af et repræsentativt udsnit af danske skoleelever. Børnerådets analyse af 13-åriges tanker om krop og vægt [4]. Analysenotat fra en landsdækkende undersøgelse af 7. klasse elevers trivsel på en række parametre. 3. Resultater og diskussion I dette kapitel præsenteres resultaterne af Ungeprofilen De enkelte resultater diskuteres og sammenlignes så vidt muligt med nationale tal Alkohol Indtag af alkohol kan påvirke børn og unges udvikling og helbred negativt. Alkohol påvirker de områder i hjernen, der har at gøre med indlæring, hukommelse, risikovurdering og impulskontrol. Denne påvirkning er særlig central i børne- og ungdomsårene, hvor hjernen er under udvikling. Den skadelige påvirkning af hjernen sker navnlig, hvis man drikker meget alkohol på en gang, dvs. 5 genstande eller mere ved én lejlighed. Det er samtidig det drikkemønster, der ofte ses blandt unge [5]. Alkohol er vanedannende og udvikling af afhængighed sker særlig hurtigt hos de unge. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de unges alkoholdebut udskydes, deres brug af alkohol begrænses samt at forældrene er tydeligt normsættende. Endvidere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at børn og unge under 16 år slet ikke drikker alkohol. Sen alkoholdebut nedsætter risikoen for, at den unge senere får et stort alkoholforbrug og udvikler alkoholproblemer. Desuden har unge, der ikke drikker alkohol, mindre risiko for at begynde at ryge [5]. Forældrenes holdning til den unges forbrug af alkohol er central. Sundhedsstyrelsen pointerer, at unge drikker mindre, hvis deres forældre tydeligt siger, at de først kan drikke alkohol, når de bliver 16 år sammenlignet med børn, hvis forældre accepterer, at de drikker tidligere. Desuden begynder unge at drikke tidligere og mere, når de er ude, hvis de har fået tilbudt alkohol derhjemme af deres forældre, i forhold til dem som ikke har [6]. 9

10 Alkoholdebut I 7. klasse har 55,6% af eleverne prøvet at drikke mindst en genstand alkohol. I 8. klasse er tallet 78,1% (tabel 2). I denne undersøgelse defineres alkoholdebut som det alderstrin, hvor eleven for første gang drak mindst én hel genstand. Blandt de elever, som har haft deres alkoholdebut, drak 23% (78 elever), deres første genstand inden de fyldte 13 år (figur 1). Da mange af eleverne, især i 7. klasse, endnu ikke har haft deres alkoholdebut, giver det ikke mening at beregne den gennemsnitlige debutalder. Figur 1: Alder ved alkoholdebut blandt de elever, som har haft deres alkoholdebut (331 elever) 45% 4 42% 35% 3 31% 25% 2 15% 5% 13% 4% Under 12 år 12 år 13 år 14 år 15 år 62% af de elever, som har prøvet at drikke mindst én genstand, ventede til de fik lov af deres forældre (figur 2). Figur 2: Andel af de elever, der har prøvet at drikke mindst én genstand, som ventede med at drikke til de fik lov af forældrene (325 elever) % Ja 38% Nej Ventede du med at drikke alkohol til du fik lov af dine forældre? Alderen for alkoholdebut er generelt lavere for de elever, som ikke ventede med at drikke alkohol til de fik lov af deres forældre (tabel 1). Hele 19,5% af de elever, der har prøvet at drikke alkohol og som ikke ventede til de havde fået lov af forældrene, var under 12 år ved deres alkoholdebut. Til 10

11 sammenligning er andelen 5,2% for de, der havde fået lov af deres forældre. Det giver stof til eftertanke, at 37 elever har fået lov af deres forældre til at drikke en hel genstand inden de fyldte 13 år. Ikke mindst når det sammenholdes med, at Sundhedsstyrelsen pointerer, at unge drikker mindre, hvis deres forældre har taget afstand fra, at de må drikke alkohol før de fylder 16 år. Det vidner om et behov for at arbejde med forældrenes holdning til de unges alkoholforbrug, hvilket kommunens SSP-medarbejdere også forsøger i forbindelse med de forældremøder, som de bliver inviteret med til om emnet i 7-9.klasse. Det kan overvejes, om det fremadrettet er muligt at få en dialog i gang tidligere med forældrene om deres holdning til alkohol i relation til børnene. Dette uden at det inspirerer børnene til at begynde at interessere sig for alkohol, såfremt de er til stede når dialogen med forældrenes tages. Alternativt kan det overvejes, om forældrene på anden vis skal informeres om, hvordan de kan påvirke deres barns alkoholforbrug gennem deres holdninger. Tabel 1: Alder for alkoholdebut fordelt på hvorvidt man havde forældrenes accept. (Kun de, som har angivet at have prøvet at drikke mindst én genstand 316 elever). Angivet i procent og (antal). Ventede du med at drikke alkohol til du fik lov af dine forældre? Hvor gammel var du første gang du drak mindst en genstand? Under 12 år 12 år 13 år 14 år 15 år Ja 5,2% (10) 14, (27) 37,8% (73) 36,8% (71) 6,2% (12) 10 (193) Nej 19,5% (24) 13, (16) 44,7% (55) 21,1% (26) 1,6% (2) 10 (123) 10,8% (34) 13,6% (43) 40,5% (128) 30,7% (97) 4,4% (14) 10 (316) Alkoholforbrug Der er markant flere, der drikker alkohol regelmæssigt i 8.klasse end 7.klasse. Særligt ses en stor forskel i andelen af piger, som har prøvet at drikke alkohol/drikker regelmæssigt (tabel 2). I 7.klasse i Solrød drikker hhv. 2,6% af drengene og af pigerne alkohol mindst en gang om ugen, og i 8.klasse 7,7% af drenge og 5,1% af pigerne (tabel 2). De tilsvarende nationale tal er ifølge skolebørnsundersøgelsen, at hhv. 9% af pigerne og 7% af drengene i 7. klasse drikker mindst en gang om ugen. I 9.klasse, er det hhv. 28% af drengene og 19% af pigerne [1]. Det tyder altså på, at eleverne i de store klasser i folkeskolen i Solrød Kommune drikker alkohol mindre hyppigt end landsgennemsnittet. Dog med det forbehold at mønstret kan ændre sig i 9.klasse og at landsgennemsnittet kan have ændret sig siden 2010, hvor tallene fra skolebørnsundersøgelsen er fra. Om end de ikke drikker hver uge, er der stadig en relativ stor andel af elever i Solrød, som angiver, at de drikker 1-3 gange om måneden - i 7. klasse er det 11,3% og i 8.klasse 2 (tabel 2). Ses tallene i lyset af, at Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn og unge under 16 år slet ikke drikker alkohol, er der et væsentligt forebyggelsespotentiale i nedbringe de unges alkoholforbrug og sætte yderligere fokus på alkoholkulturen. 11

12 Tabel 2: Erfaring med alkohol, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at drikke alkohol? (mindst en genstand) 7. klasse Drenge Piger 7. klasse 8. klasse Drenge Piger 8. klasse Aldrig 32,8% 53,9% 44,4% 23,1% 20,5% 21,9% 33,1% En eller nogle gange 51,7% 36,2% 43,2% 51,7% 51,3% 51,5% 47,4% Drikker 1-3 gange om måneden 12,9% 9,9% 11,3% 17,5% 23,1% 20, 15,7% Drikker 1-2 gange om ugen 0,9% 0, 0,4% 6,3% 3,4% 5, 2,7% Drikker 3 gange om ugen eller oftere 1,7% 0, 0,8% 1,4% 1,7% 1,5% 1,2% Figur 3: Erfaring med alkohol, fordelt på klassetrin (517 elever) Aldrig En eller nogle gange Drikker 1-3 gange om måneden Drikker 1-2 gange om ugen Drikker 3 gange om ugen eller oftere Har du prøvet at drikke alkohol (mindst én genstand)? 7. klasse 8. klasse Eleverne i 8. klasse drikker alkohol både oftere og mere ad gangen, end eleverne i 7. klasse. 56% af de 8. klasses elever, som drikker regelmæssigt, drikker normalt 4 genstande eller over, og 27% drikker 7 genstande eller over ad gangen (tabel 3 og figur 4). Det er de færreste, som nøjes med en enkelt genstand når de drikker alkohol. De unges alkoholvaner har karakter af, at de drikker for at opnå rus/fuldskab, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ud fra en sundhedsmæssig betragtning, da store mængder alkohol på samme tid er mere skadeligt [5]. Tabel 3: Mængde af alkohol, som almindeligvis drikkes af dem, som drikker alkohol regelmæssigt (månedligt eller oftere) (99 elever) Hvor mange genstande drikker du almindeligvis, når du drikker alkohol? 7. klasse 8. klasse 1 genstand 5 (16,1%) 5 (7,4%) 10 (10,1%) 2-3 genstande 17 (54,8%) 25 (36,8%) 42 (42,4%) 4-6 genstande 8 (25,8%) 20 (29,4%) 28 (28,3%) 7-10 genstande 1 (3,2%) 10 (14,7%) 11 (11,1%) Mere end 10 genstande 8 (11,8%) 8 (8,1%) 31 (10) 68 (10) 99 (10) 12

13 Figur 4: Mængde af alkohol, som almindeligvis drikkes af dem, som drikker alkohol regelmæssigt (månedligt eller oftere) (besvaret af 99 elever ud af de 101 som angiver regelmæssigt alkoholforbrug) klasse 8. klasse 1 genstand 2-3 genstande 4-6 genstande 7-10 genstande Mere end 10 genstande Hvor mange genstande drikker du almindeligvis, når du drikker alkohol? Af de i alt 101 elever, som har et regelmæssigt alkoholforbrug (drikker månedligt eller oftere), mener 6 elever, at deres forbrug burde være mindre. Kun én af de 20 elever, der drikker ugentligt eller oftere, mener at forbruget burde være mindre (tal ikke vist) Rygning Det er velkendt at tobaksrygning er sundhedsskadelig og en meget belastende risikofaktor i forhold til udvikling af en lang række sygdomme, herunder kræft. Tobak indeholder nikotin, som skaber afhængighed, samt ca. 200 andre sundhedsskadelige stoffer. Rygning fører, hos de fleste, meget hurtigt til afhængighed. Det betyder, at hvis man begynder at ryge til fester, så er der stor risiko for, at man efter kort tid begynder at ryge til daglig [5],[6]. Desto tidligere man starter med at ryge, desto større er risikoen for, at man ender som storryger. Det er desuden sværere at holde op med at ryge som voksen, jo tidligere man er startet med at ryge. Hvis man starter med at ryge, før man er fuldvoksen, så kan væksten i lungefunktionen aftage således, at man aldrig opnår det fulde maksimum. Det er derfor centralt at rygestart som minimum udskydes og helst undgås [7]. Halvdelen af alle livstidsrygere dør af en sygdom, de har fået af at ryge [5]. Rygning er stadig udbredt blandt danske unge, selvom tendensen går i retning af færre rygere. Der er stor social forskel på, hvilke unge, der ryger. Eksempelvis er der flere rygere blandt de unge, hvis forældre har en kort uddannelse [8]. Rygning er således et væsentligt indsatsområde, når social ulighed i sundhed skal bekæmpes. 13

14 Forekomst af rygning I 7. klasse har 15,6% af eleverne prøvet at ryge tobak, 16,9% har prøvet at ryge vandpibe og 24,5% har prøvet at ryge E-cigaretter. I 8. klasse er disse tal steget til hhv. 28,5%, 27,8% og 31,5% (tabel 4 og figur 5). Tabel 4: Andel af elever, som har prøvet at ryge eller ryger/har røget jævnligt (mindst en gang om måneden) tobak, vandpibe og E-cigaretter 7. klasse 8. klasse Har prøvet Ryger/har røget jævnligt Har prøvet Ryger/har røget jævnligt Tobak (cigaretter) 15,6% 1,6% 28,5% 9,6% Vandpibe 16,9% 2,4% 27,8% 6,9% E-cigaretter 24,5% 5,5% 31,5% 9,6% Figur 5: Andel af elever, som har prøvet at ryge tobak, vandpibe og E-cigaretter, fordelt på klassetrin 35% 31,5% 3 28,5% 27,8% 25% 24,5% 2 15% 15,6% 16,9% 7. klasse 8. klasse 5% Tobak (cigaretter) Vandpibe E-cigaretter Det er mindst lige så udbredt at have prøvet E-cigaretter og vandpibe, som det er at have prøvet almindelige cigaretter. Det er meget udbredt at have prøvet E-cigaretter, til trods for, at E-cigaretter er et forholdsvist nyt produkt på markedet. Nedenfor redegøres mere detaljeret for brugen af hhv. tobak, vandpibe og E-cigaretter blandt elever på 7. og 8. klassetrin, herunder vil kønsforskelle blive belyst. Prøvet tobaksrygning Af eleverne i Solrød Kommune har 25%/7,8% (drenge/piger) på 7. klassetrin og 30,1%/24,5% på 8. klassetrin prøvet at ryge tobak (tabel 5). I skolebørnsundersøgelsen havde 26%/27% (drenge/piger) på 7. klassetrin og 46%/52% på 9. klassetrin prøvet at ryge tobak. Tallene har overordnet været faldende de sidste par årtier, men ser ud til at udjævne sig efter 2006 [1]. 14

15 Det ser således ud til, at andelen af særligt piger på 7. klassetrin i Solrød Kommune, som har prøvet at ryge tobak, er lav i forhold til landsgennemsnittet. Tendensen ser umiddelbar ud til at holde i 8. klasse, men da vi ikke har helt sammenlignelige data for 8. klassetrin på landsplan, bør der tages forbehold for dette. Men hvis den forholdsvis lave andel af elever, som i slutningen af 8.klasse har prøvet at ryge tobak, fortsætter ind i 9.klasse, så ser udviklingen inden for rygning blandt udskolingseleverne i Solrød positiv ud. Tabel 5: Erfaring med tobaksrygning, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at ryge tobak? 7. klasse Drenge Piger 7. klasse 8. klasse Drenge Piger 8. klasse Har aldrig røget 75, 92,2% 84,4% 69,9% 73,5% 71,5% 77,9% Har prøvet et par gange 22,4% 7,1% 14, 21,7% 15,4% 18,8% 16,4% Lejligheds-/festryger 0, 0,7% 0,4% 4,9% 9,4% 6,9% 3,7% Ryger dagligt 0,9% 0, 0,4% 0,7% 1,7% 1,2% 0,8% Er tidligere ryger 1,7% 0, 0,8% 2,8% 0, 1,5% 1,2% For pigernes vedkommende sker der et stort spring fra 7. til 8. klasse mht. andelen, som har prøvet at ryge. Denne stiger fra 7,8% til 26,5% (tabel 5). Drengene ser ud til at debutere tidligere med at ryge, idet flere drenge har prøvet at ryge i 7.klasse. Rygning af tobak - dagligt og lejlighedsvist Der er færre dagligrygere i 7.klasse i Solrød end i landsgennemsnit, idet det fremgår af skolebørnsundersøgelsen, at 3% på 7. klassetrin ryger dagligt [1], hvor det i Solrød kun er 0,4% (tabel 5). I 8. klasse i Solrød er der forsat en lavere andel dagligrygere (1,2%) end landsgennemsnittet for 7.klasse. På 7.klassetrin i Solrød er der desuden meget få (0,4%) lejligheds-/festrygere. Dette gør sig desværre ikke gældende på 8.klassetrin, hvor 6,9% af eleverne ryger lejlighedsvist. Det er især pigerne som ryger jævnligt. Hele 11,1% af pigerne på 8. klassetrin ryger dagligt eller lejlighedsvist (tabel 5). Da rygning, hos de fleste, hurtigt fører til afhængighed, er lejligheds-/festrygerne ekstra udsatte for at blive daglige rygere [6]. Der ligger således et forebyggelsespotentiale i at forhindre at de unge begynder at ryge. Havdrup Skole er med i et satspuljeprojekt om unge og rygning, som også omfatter skoleåret 2014/15. Projektet har til formål at forebygge at eleverne begynder at ryge. Såfremt evalueringen af projektet er positiv, kan det overvejes om tiltaget skal videreføres og udbredes på andre skoler. 15

16 Vandpibe Vandpiberygning er, ligesom cigaretrygning, sundhedsskadelig og afhængighedsskabende og er derfor vigtig at forebygge af de samme årsager som cigaretrygning [9]. 22,4% af eleverne i 7. og 8. klasse har prøvet at ryge vandpibe. Allerede i 7. klasse har 16,9% prøvet det (tabel 6). Vandpiberygning ser altså ud til at være omtrent lige så udbredt som tobaksrygning på disse klassetrin. Tabel 6: Erfaring med vandpiberygning, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at ryge vandpibe? 7. klasse 7. klasse Drenge Piger 8. klasse 8. klasse Drenge Piger Aldrig 78,3% 87,1% 83,1% 67,6% 77,8% 72,2% 77,6% En eller et par gange 19,1% 10,7% 14,5% 23,2% 17,9% 20,8% 17,7% Ryger et par gange om måneden 1,7% 0, 0,8% 4,2% 2,6% 3,5% 2,1% Ryger et par gange om ugen 0, 0,7% 0,4% 0,7% 0, 0,4% 0,4% Ryger dagligt 0,9% 0, 0,4% 0,7% 1,7% 1,2% 0,8% Har tidligere røget vandpibe 0, 1,4% 0,8% 3,5% 0, 1,9% 1,4% E-cigaretter Det vides endnu ikke hvor stor skadevirkningen af E-cigaretter kan være. Men netop denne manglende viden samt bekymringen for, at brug af E-cigaretter kan føre til andre former for rygning gør, at bl.a. Danmarks Lungeforening og verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at E- cigaretter omfattes af de samme rygeregler som tobaksrygning [10]. I alt 28% af eleverne i 7. og 8. klasse har prøvet at ryge E-cigaretter (tabel 7). Det er værd at bemærke, at en lige så stor andel af drengene i 7. klasse (37,9%) som i 8. klasse (37,1%) har prøvet at ryge E-cigaretter. Det er dog en større andel af drengene i 8. klasse, som ryger jævnligt (9,1%) i forhold til drenge i 7. klasse (6%) (tabel 7). Tabel 7: Erfaring med rygning af E-cigaretter, fordelt på klassetrin og køn (517 elever) Har du prøvet at ryge E- cigaretter? 7. klasse 7. klasse Drenge Piger 8. klasse 8. klasse Drenge Piger Aldrig 62,1% 86,5% 75,5% 62,9% 75,2% 68,5% 72, En eller et par gange 30,2% 9,9% 19,1% 25,2% 17,9% 21,9% 20,5% Lejligheds-/fest-ryger 3,4% 2,1% 2,7% 6,3% 5,1% 5,8% 4,3% Ryger dagligt 2,6% 0,7% 1,6% 2,8% 0, 1,5% 1,5% Har tidligere røget E-cigaretter 1,7% 0,7% 1,2% 2,8% 1,7% 2,3% 1,7% Rygedebut De i alt 29 elever, som svarede at de røg eller havde røget tobak lejlighedsvis eller dagligt, blev ligeledes spurgt om deres alder da de startede med at ryge. 25 svarede på spørgsmålet (de 16

17 resterende 4 svarede ikke relevant ). 48% af disse debuterede, da de var 13 år eller derunder (figur 6). Figur 6: Alder ved rygedebut for de elever, som ryger eller har røget lejlighedsvis eller dagligt (25 elever) 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 5% 8, 10 år eller derunder 44, 16, 12, 12, 8, 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Hvor gammel var du da du startede med at ryge? Passiv rygning 13% af eleverne på 7. og 8. klassetrin kommer fra hjem, hvor der ryges indendørs (figur 7). Disse elever udsættes herved, i et eller andet omfang, for passiv rygning eller gammel røg. Passiv rygning (indånding af tobaksforurenet luft) kan have helbredsmæssige skadevirkninger, heriblandt øges risikoen for luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme [11]. Figur 7: Rygning indendørs i hjemmet (517 elever) 10 87% % Ja Nej Bliver der røget indendørs i dit hjem? En større andel af de unge, som kommer fra hjem, hvor der ryges indendørs, har prøvet at ryge tobak, vandpibe og E-cigaretter end de, som ikke kommer fra ryger-hjem (figur 8). 17

18 Figur 8: Andel, som har prøvet at ryge tobak, vandpibe og E-cigaretter fordelt på om der ryges indendørs i hjemmet eller ej 6 56% % 35% 21% 21% 24% Der ryges i hjemmet Der ryges ikke i hjemmet Har prøvet at ryge tobak Har prøvet at ryge vandpibe Har prøvet at ryge E- cigaretter 3.3. Seksuel sundhed Fremme af seksuel sundhed og trivsel, herunder at reducere forekomsten og spredningen af sexsygdomme samt reducere antallet af uønskede graviditeter, er et vigtigt indsatsområde i det kommunale forebyggelsesarbejde Seksuel debut Ca. 6% af eleverne i 7. klasse og ca. 2 i 8. klasse har haft deres seksuelle debut. Der ikke stor forskel på drenge og piger (figur 9). Figur 9: Andel af elever på 7. og 8. klassetrin, som har haft deres seksuelle debut (68 elever) 25% 2 19,6% 21,4% 15% 5% 6,9% 5, Drenge 7. klasse Piger 7. klasse Drenge 8. klasse Piger 8. klasse I Sundhedsstyrelsens Undersøgelse af åriges livsstil og sundhedsvaner havde 21% af 14-årige drenge og 16% af 14-årige piger (tal fra 2008) haft deres seksuelle debut [3]. 18

19 Sammenligner vi dette med tallene fra 8. klassetrin i Solrød Kommune, er forekomsten af seksuelt aktive lidt højere i Solrød end på landsplan. Samtidig ses det, at pigerne i 8. klasse i Solrød har overhalet drengene, hvorimod der ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse på landsplan er flere drenge end piger i denne aldersgruppe, som har haft deres seksuelle debut. Der er flere drenge end piger, der har haft tidlig seksuel debutalder (13 år eller derunder) (figur 10). Da mange af eleverne endnu ikke har haft deres seksuelle debut, kan der ikke siges noget om den gennemsnitlige debutalder. Figur 10: De seksuelt aktives debutalder (62 elever) ,3% 59,4% ,1% 16,7% 12,5% 20, Drenge Piger 13 år eller derunder 14 år 15 år Hvor gammel var du første gang du havde sex? Pres og fortrydelse i forbindelse med sex/seksuelle handlinger 4,7% af eleverne, især pigerne, har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger. Af disse er lidt under halvdelen seksuelt aktive (tabel 8). Til sammenligning angiver Sundhedsstyrelsen at 5% af drenge og 22% af piger har, inden de fylder 15 år, haft uønskede seksuelle oplevelser [12]. Tabel 8: Pres i forbindelse med sex/seksuelle handlinger, fordelt på seksuel debut-status (515 elever) Har du følt dig presset til sex/seksuelle handlinger? Har du haft sex? Ja Nej Ja 11 (16,2%) 13 (2,9%) 24 (4,7%) Nej 53 (77,9%) 404 (90,4%) 457 (88,7%) Ved ikke 4 (5,9%) 30 (6,7%) 34 (6,6%) 68 (10) 447 (10) 515 (10) Af de, som har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger, er 71% piger og 29% drenge. Der er altså markant flere piger end drenge der har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger (figur 11). 19

20 Figur 11: Kønsfordeling af de elever, som har følt sig presset til sex eller seksuelle handlinger (24 elever) ,8% 29,2% Drenge Piger Følt sig presset til sex/seksuelle handlinger Af de 68 elever, der svarer at de har haft sex, har knap 27% på et tidspunkt fortrudt sex/seksuelle handlinger (tabel 9). Tabel 9: Fortrudt sex/seksuelle handlinger, fordelt på seksuel debut-status (502 elever) 1 Har du nogensinde fortrudt sex/seksuelle handlinger? Har du haft sex? Ja Nej Ja 18 (26,9%) 13 (3,) 31 (6,2%) Nej/Ikke relevant 49 (73,1%) 422 (97,) 471 (93,8%) 67 (10) 435 (10) 502 (10) Ca. 16% af de elever, der har haft deres seksuelle debut, har på et tidspunkt fortrudt sex/seksuelle handlinger i forbindelse med at de har været påvirket af alkohol (tabel 10). Tabel 10: Fortrudt sex/seksuelle handlinger i forbindelse med indtag af alkohol, fordelt på seksuel debut-status (502 elever) Har du nogensinde fortrudt sex/seksuelle handlinger, der blev udført, mens du var påvirket af alkohol? Har du haft sex? Ja Nej Ja 11 (16,2%) 4 (0,9%) 15 (3,) Nej/Ikke relevant 57 (83,8%) 430 (99,) 487 (97,) 68 (10) 434 (10) 502 (10) Ubeskyttet sex 42% af de seksuelt aktive elever har prøvet at have ubeskyttet sex (ubeskyttet sex er i undersøgelsen defineret som sex uden brug af kondom) (figur 12). 1 De 15 elever, som mangler at besvare spørgsmålet, skyldes en teknisk fejl i en enkelt klasse, der ikke var mulig at ændre. 20

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Rusmiddelundersøgelsen

Rusmiddelundersøgelsen Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges Hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson og Mathilde Vinther-Larsen Copyright Statens Institut

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Ungeprofil 2014. Esbjerg Kommune

Ungeprofil 2014. Esbjerg Kommune Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie Riishøj, Det

Læs mere

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Forfatterne

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Egen-evaluering En god start sammen.

Egen-evaluering En god start sammen. NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2012/2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 6 3.0 Formål 6 4.0 Sammenligning med andre undersøgelser

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode

Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode UNG DIALOG Evaluering af Ung Dialog 2007 virkninger og metode Forord...3 Baggrund...4 Ung til ung som metode...4 Organisation...6 Beskrivelse af Ung Dialog...7 Formål og mål...7 Målgrupper...7 Temaer og

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003

11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2003 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-23 25 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-23 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner. 1997-23 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 Kbh. S. Emneord:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere