INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY. 8 Tænk grønt. 20 Tænk nyt. 16 Tænk blåt. 12 Tænk mangfoldigt 24 KOMMUNEPLAN 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY. 8 Tænk grønt. 20 Tænk nyt. 16 Tænk blåt. 12 Tænk mangfoldigt 24 KOMMUNEPLAN 2009"

Transkript

1 Den tænkende storby KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007

2

3 INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY 8 Tænk grønt DEN BÆREDYGTIGE BY 12 Tænk mangfoldigt BYEN FOR ALLE 16 Tænk blåt BYEN NED TIL VANDET 20 Tænk nyt DEN DYNAMISKE BY 24 KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN- STRATEGIEN KVARTER FOR KVARTER

4 4

5 FORORD København er en by i rivende udvikling. Byen vokser og bliver stadig mere dynamisk og mangfoldig. Den store udfordring i de kommende år er at håndtere denne vækst med omtanke og indsigt. Vi skal skabe en by, der ikke bare er større og står stærkere internationalt, men som også er mere bæredygtig, mere sammenhængende og meget bedre at bo og arbejde i. København skal være en både-og-by. En by, hvor man både kan have et udfordrende arbejdsliv og leve et trygt familieliv. En by, der både rummer hektisk storbystemning og masser af blå og grønne oaser til at puste ud i. En by med plads til både vækst og til bæredygtighed. Den stigende trængsel på byens gader og de høje boligpriser er to af de konkrete udfordringer, vi vil tage fat på. Uden indgreb er der udsigt til en ond spiral, hvor de høje boligpriser i byen skaber flere pendlere og flere pendlere skaber mere trafik. Derfor er der brug for en løsning, der på den ene side bekæmper trængslen med trængselsafgifter og på den anden side forbedrer boligsituationen via opførelsen af billige boliger. Vi vil mod arbejde den øgede ghettoisering og arbejde for at forbedre byens sammenhængskraft. Det skal ske ved at forny byens kvarterer, ved at garantere en folkeskole af høj kvalitet og ved at skabe flere blandede bydele, hvor man arbejder og bor side om side. Vi har valgt at kalde Kommuneplanstrategien 2007 for Den tænkende storby, fordi vi her opstiller de konkrete mål og prioriteringer, der skal sikre, at København i de kommende år vokser med omtanke. Kommuneplanstrategien er udarbejdet på baggrund af de input, som vi har modtaget fra borg erne på en lang række debat- og dialogarrangementer afholdt i løbet af I det videre arbejde med kommuneplanstrategien frem mod Kommuneplan 2009 vil vi fortsat invitere borgerne til at give deres besyv med. Vi håber, at københavnerne vil hjælpe med til at udklække flere gode ideer til, hvordan vi sammen og med omtanke skaber en endnu mere nytænkende storby. Ritt Bjerregaard Overborgmester Udover dette hæfte består kommuneplanstrategien af en faktapublikation, der indeholder en sammenfatning af de analyser, der ligger til grund for udarbejdelsen af kommuneplanstrategien. Denne kan rekvireres ved henvendelse til Københavns Kommune på cbu@okf.kk.dk. 5

6 Den tænkende storby København skal være en tænkende storby, hvor nytænkning og omtanke går hånd i hånd. Vi skal skabe vækst og udvikling, der er funderet i den re spekt for miljø og mennesker, som er Københavns stærkeste kort som international metropol. København er i en rivende udvikling. Byen vokser og får hele tiden mere at byde på. Inden for de sidste 15 år er vi blevet flere københavnere, og i løbet af de næste 15 kommer yderligere til. Det svarer til, at hele Roskilde flytter til byen. Der er også blevet flere virksomheder, og alene i 2006 fik byen 6000 nye arbejdspladser. Samtidigt har de første etaper af Metroen og den nye Ringbane bundet byen tættere sammen, brokvartererne er blomstret op, og Amager Strandpark og Havnebadet på Islands Brygge har gjort natur, frisk luft og strandliv til nye ingredienser i byens liv. Det går på mange måder rigtig godt i København, men byens vækst giver også nye udfordringer. Biltrafikken er steget gevaldigt. Det er blevet dyrt at bo i København. Der er tendenser til dannelse af ghettoer og enklaver, der kun beboes af mennesker med enten en bestemt indkomst eller en bestemt etnisk og social baggrund. Og inden for iværksætteri og innovation halter København bagud i forhold til byer, vi normalt sammenligner os med. Københavns udfordring er ikke bare at vokse, men at vokse på en intelligent måde. Vi skal skabe en by, der ikke bare er større, men også mere mangfoldig, mere dynamisk, mere bæredygtig og mere innovativ. Det kræver, at vi formår at skabe en tænkende storby, der er drevet af en sund blanding af omtanke og nytænkning, og hvor vi trækker på alle menneskelige ressourcer. Først og sidst skal København være en tænkende storby i den forstand, at alle har mulighed for at bidrage med ideer og tanker. Vi drømmer om at gøre København til den første storby i verden, der samtidig er én stor tænketank for nye ideer og måder at indrette sig i byen på. Tænk! I løbet af foråret har Københavns Kommune afholdt workshops, bådture og udstillinger om vigtige emner for fremtidens København. Københavnerne er blevet opfordret til at tænke højt, tænke stort og tænke fremad. Her er nogle af synspunkterne. Tænk stort En københavner mener: Til alle nejsigerne: Vær nu lidt åbne. Ikke alt nybyggeri er dårligt. Støt god arkitektur. Tænk højt En københavner mener: Flere højhuse, der er flotte ska ber et spændende byliv. Mere offentlig tranport som metro, tog og busser. Forbyd gerne privatbilen. 6

7 de fire indsatsområder Tænk grønt den bæredygtige by Vi skal arbejde for, at København bliver verdens miljømetropol og en international rollemodel for bæredygtig byudvikling. Vi skal begrænse energiforbruget og CO 2 udslippet. Vi skal skabe en tæt storby, der bruger mindre energi på transport. Vi skal udvikle bæredygtige bykvarterer og begrænse biltrafikken og udbygge den kollektive trafik. Tænk mangfoldigt byen for alle Vi skal sikre, at der findes boliger i alle prisklasser, og at København er en by med plads til alle - de unge, familierne og de gamle. Vi skal skabe bykvarterer, der blander boliger, erhverv og kultur, fordi variation skaber liv. Vi skal modvirke tendensen til dannelsen af ghettoer og enklaver, hvor der kun bor én slags mennesker. Vi skal skabe nye byrum med plads til liv og fællesskab. Tænk blåt BYEN NED TIL VANDET Vi skal gøre København til en maritim by, der udnytter sin unikke placering ved vandet. Vi skal skabe flere boliger og flere havnebade langs havnen. Vi skal udnytte det blå element til at skabe spændende bykvarterer og flere rekreative muligheder lige fra pulserende byliv til promenader med fred og ro. Tænk nyt den dynamiske by Vi skal sikre, at fremtidens København bliver en international vidensby. Vi skal styrke rammerne for forskning og iværksætteri og sikre en bedre synergi mellem vidensmiljøer og erhvervsliv. Vi skal tiltrække flere internationale studerende og flere vidensmedarbejdere. Vi skal trække flere udenlandske investeringer til byen via en klar international branding af København. Tænk fremad En københavner mener: Jeg vil ønske, at der blev mere plads til det selvgroede, selvstyrende og det uformelle. Det giver en dejlig by. Fx Christiania og haveforeningerne på Amager. Et godt råd fra en global guru: Designeren Bruce Mau: København skal brande sig som et fyrtårn for bæredygtighed inden for videnskab og design. 7

8 Tænk grønt DEN BÆREDYGTIGE BY Vi arbejder for mindre trængsel og færre køer Trængslen stiger i byens gader og hastigheden falder 33 km/t 27 km/t 8

9 Vi arbejder for at udvikle et miljøvurderingskoncept til bæredygtig byudvikling Vi indfører miljøzoner der vil begrænse trafikkens miljøbelastning 9

10 DEN Bæredygtige by Verdens miljømetropol København skal være verdens miljømetropol. Byen har allerede markeret sig på miljøområdet ved at kombinere økonomisk vækst med et faldende energiforbrug, men det er kun første skridt på vejen mod København som international rollemodel i kampen mod klimaændringer. Københavns Kommune har sat et ambitiøs mål om at reducere kommunens CO 2 udslip med 20% fra 2005 til Kommuneplan 09 skal være med til at vise, hvordan ambitionen kan indfries. Miljøsatsningen skal danne grundlag for en omfattende eksport af bæredygtige løsninger. En tæt by er en mere bæredygtig by Københavns voksende trafik er en af de største syndebukke med hensyn til udledning af CO 2, men den stigende transportmængde kan begrænses ved at gøre afstanden fra hjem til arbejde kortere. En tættere by bruger mindre energi til transport og har et lavere CO 2 udslip. Derfor er det vigtigt, at alle store arbejdspladser i fremtiden placeres i direkte nærhed til stationerne, så bilen ikke længere er nødvendig for at komme til og fra arbejde. Hvis dette gøres konsekvent i hele regionen de næste 30 år, har Miljøministeriet beregnet, at der spares tons CO 2 pr. år. En tættere by skal samtidig være med til at skabe flere spændende byrum med plads til mennesker frem for biler. Bæredygtige bykvarterer Også energiforbruget i byens huse skal bringes ned, da det bidrager væsentligt til byens samlede CO 2 udslip. Selvom energiforbruget i en tæt by som København er mindre end i mere åbne bebyggelser, er det nødvendigt, at begrænse energiforbruget i ejendomme og erhvervsbyggerier yderligere. Både gamle ejendomme og nybyggeri skal sænke energiforbruget. Byfornyelsen af Vesterbro viser eksempler på byøko logiske løsninger i tæt ældre byggeri, og i Berlin og New York bygges allerede bæredygtige højhuse. København skal være på forkant på dette område. Der skal udpeges kvarterer med nye lavenergibebyggelser og udvikles en miljøpolitik for bæredygtige byudviklingsprojekter. Der bør afsøges nye muligheder for, hvordan affald håndteres i en tæt by. Det kan fx være i form af mindre nærmiljøgenbrugsstationer. Mindre trafik bedre transport I 2025 vil der være 30-40% mere biltrafik i København, hvis der ikke sker noget markant. Hvis der ikke sikres mere metro, bedre forhold for cyklisterne og nye innovative trafikløsninger, vil byen drukne i biltrafik og luftforurening. Derfor skal transporten flyttes fra bil til metro og cykel. København skal fortsætte med at flytte parkering fra gader og pladser. Forholdene for gående og cyklister skal forbedres. Det kollektive transportsystem skal understøttes og forbedres. Trængslen på byens vejnet skal begrænses via trængselsafgifter og skrappere parkeringsnormer. Målet er at sænke både luft- og støjforureningen. Flere boliger i København Jo længere ude i regionen de nye boliger bygges, des mere køres der i bil. I nye boliger i København har beboerne typisk et dagligt transportarbejde på 20 km mens det er på ca. 35 km for beboere i nye boliger i Værløse og Taastrup. Det daglige transportarbejde pr. person 20 km København 30 km Albertslund og Ballerup 35 km Værløse og Tåstrup Trafikken er en af de store udfordringer for CO 2 målene Trafikken er en af de største udfordringer, hvis vi skal begrænse byens CO 2 udslip. I 2025 vil der hvis der ikke bliver gjort noget være 30-40% mere biltrafik i København, og trafikkens andel af CO 2 udslippet stiger. 10 Kilde: Miljøministeriet

11 Mål og initiativer Vi er allerede igang i Kommuneplan 09 MILJØVURDERINGSKONCEPT der kan bruges til bæredygtighedstjek af miljøindsatsen i de store byudviklingsprojekter, udfra en helhedsbetragtning af den samlede miljøscore. STRATEGI FOR EN TÆTTERE BY der sikrer plads til nye arbejdspladser og flere erhvervslokaliseringsmuligheder i de stationsnære områder og en byrumsplan for Cityringens metrostationer og andre stationer. HØJHUSSTRATEGI retningslinier for et København i højden. NYE PARKERINGSNORMER der sikrer en begrænsning af biltrafikken via færre parkeringsmuligheder i byen og nye parkeringsnormer for nybyggeri. NY VEJNETSPLAN revidering af den overordnede trafikale afvikling; herunder hvilke trafikformer der prioriteres på forskellige gader. NYE TOGFORBINDELSER arealreservationer til togforbindelserne på Sjælland. GRØNNE CYKEL- OG GANGRUTER retningslinjer for nye grønne cykel- og gangstier. NYE LAVENERGIOMRÅDER udpegning af områder til lavenergibebyggelse. På Valby Skole er der etableret solceller. Initiativet er en del af Solar City Copenhagen projektet, som arbejder for, at København bliver udviklings- og demonstrationsområde for solenergianlæg og energioptimeret byggeri. Billedet viser solceller på Vesterbro. Følgende initiativer er blandt dem, der allerede er igangsat eller vedtaget for at sikre, at byen er bæredygtig: Vedtagelse af metroens 4. etape metrocityringen. Prioriteringsplan for udbygningen af cykelruter, cykelparkering og grønne bølger. Trængselsprojektet indføring af trængselsafgifter i København. Sikring af busfremkommeligheden og busdækningen - busplan 07 og 08. Agenda 21 plan, der formulerer en række mål for miljøet i byen. Et miljøudspil Miljømetropolen Retningslinjer for miljø i byggeri og anlæg. Støjkortlægning af byens veje, baner og større virksomheder. Miljøzoner indføres. Ny spildevandsplan. Vandforsyningsplan, der sikrer rent drikkevand. Jan Gehl, arkitekt, siger: Når der bygges boliger i fremtidens København skal vi klart markere, at så er der ikke plads til biler. Der skal kun være plads til en delebil. Erhverv skal ligge tæt på stationer og metro og skal ikke have p-pladser. Behov for eksperimenter Der er behov for at igangsætte eksperimenter med nyt økologisk byggeri. Planloven er blevet revideret, så der kan stilles krav om at udlægge et område til lavenergibebyggelse. Det skal bruges i den fremtidige planlægning. 11

12 Tænk mangfoldigt byen for alle Vi arbejder for flere boliger Vi indfører billige boliger til velfærdssamfundets kernemedarbejdere 12

13 Vi arbejder for flere store boliger Andel af boliger med 3 eller flere værelser 52% % Vi arbejder for mere byliv på byens pladser Antal af udeservering i Københavns Kommune Vi arbejder for toilet og bad i boligerne Antal boliger uden bad/toilet

14 BYEN FOR ALLE Boliger i alle prisklasser Boligpriserne i København er steget markant i de seneste 10 år i takt med befolkningstilvæksten. Samtidigt er antallet af udlejningsboliger faldet, fordi mange lejeboliger med byfornyelsen er blevet omdannet til andelsboliger. Det er blevet vanskeligt at få bolig og hverdag til at hænge sammen i København, hvis man ikke har en høj indkomst. Derfor skal der bygges flere lejligheder, der er til at betale for fx politibetjenten eller sygeplejersken. Der skal bygges 5000 billige boliger. Blandede bykvarterer En række byområder i København lider under at være blevet for ensartede. Kalvebod Brygge er fx domineret af erhverv, og Havnestad næsten udelukkende boliger. Der mangler nære indkøbsmuligheder og liv på gaden. I det gode kvarter er der både boliger og indkøbsmuligheder inden for en overskuelig afstand, samt børnepasnings- og fri tidstilbud af høj kvalitet. Den forventede vækst i erhvervsbyg geriet skal bruges som løftestang til at bygge flere boliger, og nye bykvarterer skal have mindst 50% boliger. København skal desuden have en finmasket detailhandelsstruktur, bro gaderne skal fastholdes som byens butiksstrøg, og der skal sikres butiksliv i de nye byudviklingsområder. Når der lokalplanlægges for nye byområder, beskrives hvilke behov der er for skoler, kultur, idræt, sundhedsfaciliteter mv. i området. De indgår i den efterfølgende budgetprioritering. Ghettodannelsen skal modvirkes De seneste år er der opstået en koncentration af socialt svage beboere i de almene boligområder, samtidig med at de nye boligkvarterer ikke har fået den sociale bredde, som ellers kendetegner Københavns kvarterer. Der er tendenser til et mere splittet bysamfund med etniske og indkomstmæssigt betingede ghettoer. Ghettoisering skal modarbejdes, fordi blandede bykvarterer er en forudsætning for at sikre byens sammenhængskraft. Der skal fortsat satses på boligsociale projekter og på at øge beskæftigelsen i ghettoområderne. Endvidere er der fortsat behov for fokus på boliger for særligt udsatte grupper. Byrum med liv og fællesskab Fornyelsen af byen har også medført en privatisering af byens rum. Derfor skal der indtænkes et varieret udbud af offentlige byrum i udviklingsområderne, idet idræt og kultur indtænkes med samme selvfølgelighed som fx skoler og dagsinstitutioner. Der skal både være plads til larmende storbyliv, fristeder og stille oaser. Privatiseringen af byens rum skal modvirkes med åbne og inviterende byrum for alle. Byens pladser skal være steder for kulturoplevelser, byliv og idræt. Særligt skal der være mere plads til idræt uden for hallerne i byens rum. For at nå disse mål, skal byens bygherrer tilskyndes til at investere i at forny byens pladser, når de bygger. Den samme udfordring gælder byens parker. De skal kunne bruges til både natur, kultur og idrætsaktiviteter. Det kræver nytænkning og sammentænkning af, hvordan byens parker, legepladser, grønne områder og pladser skal udvikles. Brug for mere byfornyelse Der er stadigt et stort byfornyelsesbehov i Kø benhavn. Der er næsten boliger uden eget bad og/eller toilet. Fordeling af boliger efter størrelse 2005 Antal værelser Københavns Kommune Øvrige Hovedstadsregion Anne Katrine Hornemann, arkitekt, siger: København skal gå foran og være inspirator i udviklingen af nye boligtyper især boliger med fællesskab og bidrage til eksperimenter. 14 Kilde: Danmarks Statistik

15 Mål og initiativer Vi er allerede igang i Kommuneplan 2009 STRATEGI FOR EN TÆTTERE BY der skal sikre tætte, levende og blandede byområder og pege på, hvor der er plads til flere boliger. Normer for både tæthed og friarealer skal revideres. FLERE BILLIGE BOLIGER til familier med lav- og mellemindkomst. FLERE NYE BOLIGFORMER til store husstande og seniorbofællesskaber gerne i form af flere tætte rækkehusbebyggelser og nye storbylejligheder. FORTSAT GHETTOINDSATS der sikrer bedre synergi mellem eksisterende indsatser. OMRÅDEFORNYELSE der skal udpeges nye bykvarterer til områdefornyelse. DETAILHANDELSTRATEGI samlet revision, der styrker de eksisterende by- og bydelscentre, og sikrer plads til udvalgsvarebutikker på mere end 2000 m 2. PLADSER OG PARKER skal nytænkes og fornyes. Kommuneplanen skal indeholde retningslinier, der støtter dette mål. Porcelænsgrunden i Valby er omdannet fra industrigrund til et blandet byområde med boliger, skole, idræts- og kulturhuse. Mange af de gamle bygninger er genanvendt, fx til skole, og der er gjort plads til nye moderne familieboliger, ældreboliger m.m. Følgende initiativer er blandt dem, der allerede er igangsat eller vedtaget for at sikre, at byen er for alle: Billige boliger projektet. Områdefornyelse i tre kvarterer. Helhedsorienteret byfornyelse i tre kvarterer. 15 boligsociale projekter i samarbejde med de almene boligorganisationer. Nye udlejningsmodeller og anvisningsregler for den almene boligsektor. Projekt Faglighed, der skal give byens skoler et fagligt løft. Integrationspolitik, der bla. sikrer, at beskæftigelsen stiger i ghettoområderne. Etablering af Streetmekka et nytænkende anlæg til sports- og streetaktiviteter. En omfattende modernisering af kommunens botilbud til psykisk syge og handicappede. Der bliver bygget flere boliger Der er sket en vækst i nybyggede boliger især de sidste 2 år. I 2006 blev der bygget ca nye boliger og året før ca boliger. Til sammenligning blev der kun bygget ca. 500 boliger årligt i 1998, 1999 og En københavner mener: Gader, pladser, hav vores fælles områder bør kvalificeres og ikke blot være en trafikal junkzone. Llivet skal leves også uden for bygningerne. Lars Olsen, Ugebrevet A4, siger: Københavns boligkvarterer er blevet delte det giver især problemer i skolerne. Sammenhængskraften i byen falder fra hinanden, hvis ghettoproblemerne ikke løses. 15

16 Tænk blåt BYEN NED TIL VANDET Vi arbejder for flere boliger ved vandet Nybyggede boliger Der skal anlægges 3nye havnebade 16

17 Vi arbejder for at sikre, at al ny havnekaj i Nordhavn er offentlig tilgængelig 17

18 BYEN NED TIL VANDET Fra industrihavn til levende by Industrien er forsvundet fra Københavns Havn og har efterladt et blåt frirum i hjertet af byen. Havnen har potentiale til at blive Københavns blå fælled til glæde og gavn for københavnerne og byens besøgende, men mulighederne er langt fra realiserede endnu. Øresundskysten, der strækker sig fra Nordhavn over havneløbet, videre over Refshaleøen og hele vejen ud til Amager Strandpark, tegner Københavns største byudviklingspotentiale. For hele området er der behov for en langsigtet byudviklingsstrategi, der sigter mod en bæredygtig udvikling, der forener blåt og grønt, og sikrer en levende by. Liv langs vandet En række af de nye bykvarterer langs havneløbet er mere præget af bydød end byliv. Hele strækninger er dedikeret til domiciler, mens andre er præget af Privatskilte eller kæder, der lukker havnepromenaden af for besøgende. Havnen skal være et levende sted, hvor man kan opleve teater og musik, hvor man kan dyrke idræt og slappe af, og hvor folk arbejder, lever og mødes. Der skal etableres boligområder med blandede boliger for almindelige københavnere tæt ved vandet. Det er en fortsat udfordring. Domicilbyggeri skal ikke længere have fortrinsret til havnekajen, og der skal bygges nye boliger tæt ved vandet frem til 2013 de fleste i Sydhavnen. Vækst langs vandet Der er i de seneste år skabt mange nye arbejdspladser langs havnen. Bare i Søndre Frihavn 4000 arbejdspladser. Samlet set er der i dag tale om nye arbejdspladser langs havneløbet. Bedre adgang til vandet De eksisterende trafikårer langs vandet er mange steder mere afskærmende end adgangsgivende. Der er en hel ræk ke trafikale barrierer mellem havnen og byens kvarterer, fx på Østerbro, Vesterbro og Refshaleøen. Det er en medvirkende årsag til, at en stor del af havneløbet er præget af tomme promenader og lukkede områder. Det er alfa og omega for byudviklingspotentialet i Nordhavn og langs Øresundskysten, at de trafikale adgangsforhold forbedres. Der skal sikres bedre tilgængelighed til vandet og en bedre sammenhæng på langs og på tværs af havnen. Der er brug for løsninger, der overkommer de eksisterende trafikale barrierer, forbinder nye og eksisterende stisystemer og skaber let adgang til førhen lukkede områder. Men der er også brug for at indtænke vandet i bebyggelsesplanerne i de nye byudviklingsområder. Mere af det hele København har 42 kilometer havnekaj - et maraton af vand. Selve havneløbets udstrækning gør, at der hverken kan eller skal skabes lige meget liv langs hele kajen. Forskellige strækninger har forskellige potentialer, og denne forskellighed skal dyrkes, så havnen kan tilbyde mere af det hele. Der er og skal være plads til flere boliger langs havnen, plads til havnebade, plads til kulturliv og byliv, men også plads til promenader, hvor der kan spadseres i fred og ro. Intense lommer af byliv skal afløses af strækninger, hvor man kan nyde vandets ro midt i byens virak. Københavns Kommune vil gå i dialog med aktørerne i Metropolzonen for at skabe mere liv langs Kalvebod Brygge. Erfaringerne herfra vil blive brugt i det videre arbejde med at skabe mere liv langs havnen. Rigeligt med havnekaj Der er 42 kilometer havnekaj i København! Meget af dennne strækning er offentlig tilgængelig, men der er stor forskel i kvaliteten af byrummene og adgangsforholdene til vandet. 18

19 Mål og initiativer Vi er allerede igang i Kommuneplan 09 LANGSIGTET BYUDVIKLING mål og retningslinier for Øresundskystens fremtidige udvikling, der fastlægger de overordnede principper for områdets udvikling. TRAFIKSTRATEGI redegørelse for infrastrukturen langs Øresundskysten, herunder linieføring for evt. metro og havnetunnel. LEVENDE NORDHAVN der skal sikres et langsigtet plangrundlag for udviklingen som giver nye boliger, for almindelige husstande tæt ved vandet, et bæredygtigt bymiljø og et mangfoldigt byliv. LETTERE ADGANG TIL VANDET fra byens kvarterer, ved hjælp af en vurdering af hvor de trafikale barrierer kan overkommes. BLÅ STRATEGI for promenader og stier ved og på tværs af havnen, der skal sikre et sammenhængende og varieret stiforløb og mere liv. Omdannelsen i Sydhavnen giver mange nye boliger i løbet af de næste 6 år. Det bliver et levende bykvarter med boliger lige ned til vandet. Der er ikke promenader langs hele havnekajen, men derimod et stiforløb med stier både langs vandet og igennem kvarteret. Følgende initiativer er blandt dem, der allerede er igangsat eller vedtaget for at sikre byen ned til vandet: Amager Strandpark og en ny badeanstalt. Det maritime ungdomshus. Bryggebroen. Omdannelse af Havnegade. Foreningsfestivalen Kulturhavn. Islands Brygges kulturhus og Havneparken. Lystbådepladser, bl.a. ved Prøvestenen. Bådophaling for kajakker og kanoer mv. Havnebusser. REKRATIVE MULIGHEDER nye retningslinjer der sikrer bedre udnyttelse af de rekreative potentialer og udfoldelsesmuligheder langs havneløbet. En københavner mener: Det er vigtigt med plads til de kreative langs havnen. Mange nye aktiviteter Der er 22 lystbådehavne i København. Der er realiseret 70 nye lystbådepladser i Søndre Frihavn, 60 i Havnestaden og 100 i Sydhavnen. Lystfiskeri er tilladt 3 steder i havnen. Antallet af krydstogtpassagerer er steget med 132% fra 1998 til En anden københavner mener: Mere Islands Brygge i København! 19

20 Vi arbejder for flere mennesker i byen Vi arbejder for flere kreative arbejdsladser Befolknings og arbejdspladstætheden pr. ha er Antal kreative arbejdspladser Vi indfører, at der bygges Vi arbejder for at realisere mindst kvm 10 til vidensmiljøer før 2013 bylivsinitiativer i Metropolzonen 20

21 Tænk nyt DEN DYNAMISKE BY 21

22 DEN DYNAMISKE BY En attraktiv by København er Danmarks vækstmotor. 2/3 af de nye jobs der er skabt i Danmark siden 1997, ligger i København, og 80% af landets vidensvirksomheder ligger i Hovedstadsregionen. Københavns udvikling er afgørende for hele Danmarks velfærd, men når det gælder økonomisk vækst, beskæftigelse og befolkningsvækst, kan København ikke må le sig med Oslo, Stockholm og Helsinki. Der skal satses bredt på at styrke Københavns konkurrenceevne, og byen skal gøres mere attraktiv. Derfor skal der iværksættes markante byudviklingsinitiativer i Metropolzonen og Indre By, så Københavns centrum bliver et stærkt bud på det 21. århundredes København. Med en nytænkende, bæredygtig arkitektur og en progressiv arkitekturpolitik, skal der skabes et billede af København som en international stor by med helt særlige kvaliteter. Et universitet i verdensklasse Det er afgørende for Københavns konkurrencedygtighed at have et universitetsmiljø i verdensklasse. Københavns universitetsmiljøer skal derfor sikres bedre udviklingsmuligheder, bedre faciliteter og bedre boligmuligheder for udenlandske studerende og forskere, så det bliver mere attraktivt at flytte til København for at studere og forske. Københavns Universitet flytter ud fra Indre By og etablerer sig i campusområder på brokvartererne og Amager. I Indre By er det vigtigt, at de bygninger der fraflyttes, fremover kan bruges til offentlige funktioner og boliger. De nye campus områder har potentiale til at blive nye vidensmiljøer og hotpots for byliv. Det er vigtigt, at de nye campusområder ikke bliver lukkede områder, men derimod bidrager til bydelenes liv. Derfor er det vigtigt også at sikre plads til andre uddannelsesmiljøer i forbindelse med byens omdannelse og udvikling. Bedre forhold for iværksættere Det er svært at finde en billig bolig i København det gælder også for virksomheder. Der mangler både kontorlejemål og kreative vækstmiljøer, hvor nystartede virksomheder kan udfolde sig i deres første år. Iværksættere og kreative vækstmiljøer skal integreres bedre i byen. Det skal ske ved at forsøge at gøre plads til erhvervslivet i udsatte boligområder og skabe større fleksibilitet i eksisterende byområder som fx ældre erhvervsområder. Samtidigt skal det vurderes, hvilke erhvervsområder der skal vedblive at være rene erhvervsområder, så der også er plads til de små erhverv, der ikke kan sameksistere med boliger. International branding af København I kapløbet om at tiltrække internationale hovedkvarterer har København i de seneste år ligget forholdsvis højt placeret. Men København mangler en klar profil på den internationale scene. Byen har brug for en klar international branding, der er målrettet internationale virksomheder. Det gælder især en klar branding af den særlige københavneridentitet, københavnerlivet og vores cykelkultur. København er en af de storbyer i verden, der har den bedste livskvalitet, og det budskab skal spredes internationalt. Tænk højt! International Vidensby Mange kreative i København 22 Højhuse tiltrækker virksomheder, bringer indtægter til byen og er med til at bringe byen på niveau med andre storbyer. Peter Winther, Sadolin & Albæk, Københavns Kommune nedsatte i maj 2006 en tænketank for internationalisering og erhvervs - udvikling med prorektor Lykke Friis fra Københavns Universitet som formand. Se resultatet på: De kreative arbejdspladser udgør af byens arbejdspladser. Der er skabt nye kreative arbejdspladser de sidste 10 år.

23 Mål og initiativer Vi er allerede igang i Kommuneplan 09 RAMMER FOR NYE CAMPUSOMRÅDER der sikrer, at der bliver blandede, levende bykvarterer med bedre byrum, flere boliger i Indre By og bedre synergi med erhvervslivet. ERHVERVSINTEGRATION der sikrer nye erhvervsmuligheder og tilføjer nye funktioner i de udsatte boligområder, og områder som Urbanplanen og Tingbjerg. UDREDNING AF ERHVERVSOMRÅDER der skal sikre, at nogle arealer fastholdes som rene erhvervsområder og andre får større fleksibilitet i rammerne. EVALUERING AF DE KREATIVE ZONER der vurderer effekten af kommuneplan 2005 s 8 kreative zoner og hvilke initiativer, der er behov for fremover. GOD ARKITEKTUR eksempler på god bæredygtig arkitektur udarbejdet i dialog med byens arkitektmiljø og bygherrer, samt en udpeg ning af byens kulturmiljøer. METROPOLZONEN realisering af 10 bylivsinitiativer i Metropolzonen på baggrund af et samarbejde mellem Københavns Kommune og byens investorer. I Kommuneplan 2005 blev der udpeget 8 kreative zoner, der skulle sikre bedre muligheder for de kreative i udvalgte områder i byen. Rentemestervej i Nordvest er et af disse områder. I Kommuneplan 09 skal det vurderes hvilke områder og initiativer, der skal fastholdes. Følgende initiativer er blandt dem, der allerede er igangsat eller vedtaget for at sikre, at byen er dynamisk: Tænketank for internationalisering og erhvervsudvikling. Metropolzoneprojektet, der sætter fokus på dele af citys udviklingspotentialer. Et projekt for Indre Bys udvikling, der giver flere pladser et løft og fjerner p-pladser. International brandingstrategi der skal sikre en bedre profilering af København. OECD-projekt i samarbejde med Hovedstadsregion en, der skal afdække, hvordan Københavns potentialer kan udnyttes bedre. Projekt Én indgang for erhvervslivet, som skal gøre det nemmere at være iværksætter og drive virksomhed i København. Projekt Gang i København, som skal bane vejen for flere events på byens pladser og torve. Udvikling af Den hvide kødby som kreativ & gastronomisk bydel. Mange højtuddannede få udenlandske Ud af københavnere med en lang uddannelse har 11 % en udenlandsk baggrund denne andel har været faldende de senere år. Der er dog vækst i andelen af udenlandske studerende i København. København har studerende faktisk halvdelen af landets studerende. Procent kreativ arbejdsstyrke Hong Kong Stockholm Malmø Göteborg København London 3,7% 4,2% 4,9% 5,9% 6,6% 20% Kilde: Kontrapunkt 2003 Mangel på erhvervslokaler Der er kun 7% ledige erhvervslokaler i byen i city kun 4%. Nye erhverv forsøges indpasset i blandede byområder og i de kreative zoner, som er ældre erhvervsområder. 23

24 Kommuneplan 2009 Komplet revision af Kommuneplanen Med Kommuneplanstrategi 2007 vedtages det, at der skal ske en komplet revision af kommuneplanen. Kommuneplan 2009 skal dermed indeholde en fuldstændig revision af både hovedstrukturen og rammerne for lokalplanlægningen. Kommuneplan 2009 skal indeholde retningslinjer for følgende emner: Udlægning af arealer til byzone. Beliggenhed af områder til forskellige byformål (boliger, erhverv, offentlige institutioner, mv.). Den kommende detailhandelstruktur. Beliggenhed af trafikanlæg, tekniske anlæg, særligt forurenende virksomheder, herunder VVM pligtige anlæg. Sikring af at støjbelastende arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Beliggenhed af arealer til fritidsformål, kolonihaver og rekreative områder. Beliggenhed af skovrejsningsområder, lavbundsarealer, naturbeskyttelsesinteresser. Sikring af kulturhistoriske og landskabelige bevaringsværdier og beliggenhed af disse. Sikring af geologiske bevaringsværdier. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og arealanvendelsen i kystnærhedszonen. Koordinering i Hovedstadsregionen Københavns Kommuneplan 2009 skal desuden være i overensstemmelse med Landsplandirektivet for Hovedstadsområdet Fingerplan Det betyder bl.a., at byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikale betjening. Det betyder også, at Kommuneplan 2009 skal sikre arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur af betydning for regionens udvikling. Endeligt forventes Region Hovedstaden at vedtage en regional udviklingsplan i Den kommende kommuneplan skal være i overensstemmelse med denne. Miljøvurdering Derudover er der sket nogle lovgivningsmæssige ændringer på miljøområdet, der betyder, at der nu skal foretages en miljøvurdering af kommuneplanen. I arbejdet med Kommuneplan 2005 blev der foretaget et pilotarbejde med miljøvurdering på denne type plan. Erfaringer derfra vil danne grundlag for miljøvurderingen af Kommuneplan

25 25

26 KOMMUNEPLAN- STRATEGIEN KVARTER FOR KVARTER

27 KØbenhavns Universitet Campusstrategi for etablering af et universitet i verdensklasse inden for naturvidenskab, medico og sundhed. Campusplanlægning for bedre synergi mellem universitet og erhvervslivet. Fornyelse af Fælledparken. Østerbro Planlægning af billige boliger på Beauvaisgrunden. og på Østre Gasværksgrunden. Planlægning af 3 nye metrostationer og planlægning af vej/tunnel til Nordhavn. City Sikre plangrundlaget for udviklingen af Metropolzonen. Flere boliger i Indre By og nye internationale studiefunktioner. Sikre en mere attraktiv og levende havnefront. Bedre tilgængelighed langs og på tværs af havnen. Planlægning af 3 nye metrostationer. Nordøstamager Helhedsplan for området herunder en trafikplan, en udviklingsstrategi og en vurdering af, hvorvidt den kreative zone i kvarteret skal fastholdes. Ørestad Nord & Islands Brygge Campusplanlægning med fokus på et forbedret vidensmiljø for humaniora, kommunikation og IT. Campusstrategi til fastholdelse af IT og iværksættermiljøer i området. Flere attraktive byrum og fokus på sammenhæng med Urbanplanen. Vesterbro Carlsberg-området som bæredygtigt, levende. og dynamisk bykvarter med boliger, erhverv og kultur. Planlægning for ny metrostation og fornyelse af Enghave station. Vanløse Understøttelse af helhedsplanlægningen omkring Vanløse bymidte. Vurdering af de kreative zoner og de kreative vækstmiljøers udvikling. Øresundskysten Strategi for byudvikling langs Øresundskysten baseret på trafikale og økonomiske vurderinger. Redegørelse for sammenhængen mellem forskellige byudviklingsscenarier og den trafikale infrastruktur i området. Nord-vest og Nørrebro Vurdering af de kreative zoner og de kreative vækstmiljøers udvikling. Områdefornyelse i Mimersgadekvarteret og Haraldsgadekvarteret. Plan for områderne omkring de kommende metrostationer ved Vibenhus Runddel og i Haraldsgadekvarteret. Fokus på de almene boligområder og andre udsatte områder og vurdering af fortætningsmulighederne. Nordhavn Langsigtet plangrundlag for byudviklingen, der sikrer en bæredygtig bydel, hvor miljø prioriteres højt, hvor der sikres boliger ved vandet til almindelige københavnere, et højklasset kollektivt trafiksystem og gode rammer for byliv og bystrande. Placering af fremtidig krydstogtsterminal og containerterminal. Jorddepot/opfyldning af havnebassinet. Brønshøj Husum Vurdering af potentialet i at føre metroen til Gladsaxe. Fokus på de almene boligområder og andre udsatte områder og vurdering af fortætningsmulighederne. Valby Omdannelse af området omkring Gl. Køge Landevej til et blandet kvarter med boliger, erhverv og detailhandel. Planlægning for billige boliger ved Valby Idrætspark og Torveporten. Fortætningsstrategi, plangrundlag og bedre ramme for de kreative erhverv omkring Ny Ellebjerg station. Fokus på de almene boligområder og andre udsatte områder og vurdering af fortætningsmulighederne. Sydhavn Fortsat byomdannelse i Sydhavnen. Infrastrukturel og kulturel sammenhæng med Kgs. Enghave. Vandet som et rekreativt strøg etablering af en bolig- og fritidshavn.

28 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling December 2007 Koncept og layout: 2+1 Idébureau Fotos: Per Wessel Ty Stange Jan Kofod Winther 3x Nielsen Center for Bydesign Center for Byudvikling

29 DEN TÆNKENDE STORBY København skal være en tænkende storby, hvor nytænkning og omtanke går hånd i hånd. Vi skal skabe vækst og udvikling, der er funderet i den respekt for miljø og mennesker, som er Københavns stærkeste kort som international metropol. Det er hovedbudskabet i denne kommuneplanstrategi, der præsenterer de mål og initiativer, som vil være bærende i de kommende års udvikling af København. Kommuneplanstrategien er vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 13. december 2007 og er i offentlig høring fra den 18. januar til den 14. marts I den periode afholdes en stor offentlig debat, hvor alle har mulighed for at bidrage med kommentarer og forslag. Herefter vurderer Borgerrepræsentationen, om der skal foretages justeringer i strategien. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Rådhuset 1599 København V Telefon Isbn

INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY. 8 Tænk grønt. 20 Tænk nyt. 16 Tænk blåt. 12 Tænk mangfoldigt 24 KOMMUNEPLAN 2009

INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY. 8 Tænk grønt. 20 Tænk nyt. 16 Tænk blåt. 12 Tænk mangfoldigt 24 KOMMUNEPLAN 2009 INDHOLD 5 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY 8 Tænk grønt DEN BÆREDYGTIGE BY 12 Tænk mangfoldigt BYEN FOR ALLE 16 Tænk blåt BYEN NED TIL VANDET 20 Tænk nyt DEN DYNAMISKE BY 24 KOMMUNEPLAN 2009 26 KOMMUNEPLAN-

Læs mere

DEN TÆNKENDE STORBY KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007

DEN TÆNKENDE STORBY KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007 DEN TÆNKENDE STORBY KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007 1 INDHOLD 4 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY 8 Tænk grønt DEN BÆREDYGTIGE BY 12 Tænk mangfoldigt BYEN FOR ALLE 16 Tænk blåt BYEN NED TIL VANDET 20 Tænk nyt DEN

Læs mere

DEN TÆNKENDE STORBY KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007

DEN TÆNKENDE STORBY KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007 DEN TÆNKENDE STORBY KOMMUNEPLANSTRATEGI 2007 1 INDHOLD 4 FORORD 6 DEN TÆNKENDE STORBY 8 Tænk grønt DEN BÆREDYGTIGE BY 12 Tænk mangfoldigt BYEN FOR ALLE 16 Tænk blåt BYEN NED TIL VANDET 20 Tænk ny DEN DYNA

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019

Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Søren Tegen Pedersen, plandirektør Mathias Økonomiforvaltningen Nordby Thøgersen, projektleder Økonomiforvaltningen Indhold 1. En introduktion

Læs mere

Den sammenhængende by

Den sammenhængende by Den sammenhængende by Anne Skovbro // Direktør, Økonomiforvaltningen Indhold Første resultater af bosætningsanalyser (færdig oktober) Den sammenhængende by Indspil til Budget 2014 Tendenser, befolkningsudvikling

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune

Photo: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Retningslinjerevision 2019

Retningslinjerevision 2019 Retningslinjerevision 2019 MiljøVurdering af projekter Redegørelse MiljøVurdering af planer og programmer Fysisk Planlægning i Aalborg Kommune EU-Direktiver Statslig planlægning Fx De statslige udmeldinger

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING

TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING TILLÆG NR. 11 TIL KOMMUNEPLAN 2005 OM RÆKKEFØLGEN FOR BYUDVIKLING Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december 2007 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter KOMMUNEPLAN 2015 SCENARIE 2.MIN. KP 15 flytter områder fra planperiodens 2. del til efter planperioden som perspektivområder. Kortgrundlag: Kommuneplan 11 1. del af planperioden 2. del af planperioden

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015

TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG

Læs mere

Hvor skal de grønne parker ligge på Vesterbro?

Hvor skal de grønne parker ligge på Vesterbro? KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Skabelon til intern høring af Kommuneplanstrategi 2018 Udvalg: Vesterbro Lokaludvalg Kontaktperson: Thomas Egholm, formand for Vesterbro Lokaudvalg

Læs mere

Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge

Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge Bystrategi Strategisk byledelse Strategisk byledelse er globalt orienteret ledelse af en bys udvikling, der proaktivt og agilt forholder sig til

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET

TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET Vedtaget af Borgerrepræsentationen den XX.XX.2010 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del

Læs mere

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE

Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar

Læs mere

Fremtidens København

Fremtidens København Kommuneplan 15 i Vanløse Fremtidens København / Ingvar Sejr Hansen // Økonomiforvaltningen Kommuneplan 2015 Befolkningsudvikling Stigning på 33 % på 20 år 100.000 flere københavnere i 2027 Forholdsvist

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.

AMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager. 1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på

Læs mere

Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer

Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 28-02-2019 Bilag 2 - Notat om væsentlige ændringer i kommuneplanens retningslinjer Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 indeholder

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske

Læs mere

Odense Letbane 1. etape

Odense Letbane 1. etape 1 Forslag til tillæg nr. 18 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Letbane 1. etape 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240 7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Høringssvar vedr. intern høring af Kommuneplanstrategi 2018

Høringssvar vedr. intern høring af Kommuneplanstrategi 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg Økonomiforvaltningen 15. juni 2018 Sagsnr. 2018-0125488 Høringssvar vedr. intern høring af Kommuneplanstrategi 2018 Dokumentnr.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

DN Københavns høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2011

DN Københavns høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2011 DN København Formand: Erik Maagaard Jacobsen, Solskrænten 12,2500 Valby Telefon: 36 46 26 62, e-mail:erikmjacobsen@get2net.dk Københavns Kommune Borgerrepræsentationen Center for Byudvikling Rådhuset 1599

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner

Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt

Læs mere

Applebys plads Karréen

Applebys plads Karréen Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns

Læs mere

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS

EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS EKSEMPLER PÅ BYOMDANNELSE I ÅRHUS ANTON IVERSEN ÅRHUS KOMMUNE DANMARK ÅRHUS Verdens mindste storby smilets by Århus Kommune: 300.000 indbyggere 170.000 arbejdspladser ÅRHUS VESTDANMARKS HOVEDBY EMNE: To

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

CATALYST ARCHITECTURE

CATALYST ARCHITECTURE BYENS RUM OPLEV BÆREDYGTIG ARKITEKTUR I UDSTLLINGEN CATALYST ARCHITECTURE / UTZON CENTER 3. DECEMBER 2014-8. MARTS 2015 CATALYST ARCHITECTURE INDHOLD OM CATALYST ARCHITECTURE...3 DE FIRE VÆKSTBYER: KØBENHAVN...5

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Hvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter

Hvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter Hvad er din alder? 0-16 2 16-19 17 20-39 4 2.372 40-59 3 2.241 60-100 1.359 25% 5 75% 10 Hvad er dit køn? Kvinde 56% 3.327 Mand 2.657 Angiv venligst din seneste afsluttede uddannelse: 25% 5 75% 10 Grundskoleuddannelse

Læs mere

BILAG C. Planstrategi 2011-2023

BILAG C. Planstrategi 2011-2023 BILAG C. Planstrategi 2011-2023 af byrådets afstemning om forelagte ændringsforslag til forslag til Planstrategi 2011-2023. Nedenstående oversigt over afstemningspunkter er kronologisk bygget op i forhold

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter

Læs mere

Byudvikling i Nordhavn

Byudvikling i Nordhavn Byudvikling i Nordhavn Ingvar Sejr Hansen Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen 12. oktober 2016 Masterplan for Nordhavn 33 Blå og grøn by Strukturplanen: Urbant tæt på Østerbro forlængelse af byen

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Bornholms UdviklingsStrategi Kommuneplan Grønt Dialogforum 10. september 2018

Bornholms UdviklingsStrategi Kommuneplan Grønt Dialogforum 10. september 2018 Bornholms UdviklingsStrategi 2019 Kommuneplan 2020 Grønt Dialogforum 10. september 2018 Disposition Hvad er en kommuneplan og en udviklingsstrategi Tids- og procesplan for Bornholms udviklingsstrategi

Læs mere

Planlovsdage. Danmarks hovedstad Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. 14. marts Christina Berlin Hovmand

Planlovsdage. Danmarks hovedstad Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. 14. marts Christina Berlin Hovmand Planlovsdage Danmarks hovedstad Initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet 14. marts 2019 Christina Berlin Hovmand Agenda 1 Indledning 2 Fokus i arbejdet med udspillet 3 Plads til alle 4 Vækst, viden

Læs mere

Strategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

8. april Sagsnr Bilag 1 Overblik over den politiske behandling. Dokumentnr

8. april Sagsnr Bilag 1 Overblik over den politiske behandling. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 8. april 2019 Bilag 1 Overblik over den politiske behandling Teknik- og Miljøudvalget den 8. april 2019, Drøftelse af forslag til

Læs mere

Fremtidens boligbyggeri i København

Fremtidens boligbyggeri i København Fremtidens boligbyggeri i København 16. januar 2012 Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune Side 2 > 100.000 flere københavnere i 2025! > Hvem er de nye københavnere? > Hvor kan de bo? Side 3 Høj befolkningsvækst

Læs mere

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt

Læs mere

BILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr.

BILAG 1. Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008. Sagsnr. BILAG 1 Planmæssig baggrund for nedlæggelse af forbud mod etablering af parkeringsanlæg på Kvæsthusbroen 22-07-2008 Sagsnr. 2007-112334 Dokumentnr. 2008-302699 Kommuneplan 2005 - rammerne for lokalplanlægningen

Læs mere