Forslag til ungdomspolitiskoplæg. Politik er ikke kun for gamle røvhuller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til ungdomspolitiskoplæg. Politik er ikke kun for gamle røvhuller"

Transkript

1 Forslag til ungdomspolitiskoplæg Politik er ikke kun for gamle røvhuller DSU s landsmøde.-. oktober 00

2 Indholdsfortegnelse Indledning... Ung indflydelse... -års valgret nu... Demokratiopdragelse gennem foreningslivet... Styrk elevdemokratiet... Unge og sammenhængskraft... Respekten for medmennesker skal tilbage... Et land der hænger sammen... Obligatorisk velfærdstjeneste... Unge og arbejdsliv... Ungdomsarbejdsløshed... Færre unge tager en erhvervsuddannelse... Lærepladser til alle... Et risikofrit fritidsjob... Unge og sundhed...0 En røgfri ungdom...0 Motion til alle...0 Sund mad i skolen... Ungdomskriminalitet... Den kriminelle lavalder... Smarte straffe og SSP-lov... Ung til ung... Ud af banderne... Straf til unge bryd fængslernes kriminalitetsspiral... Udsatte unge... Misbrug skal standses tidligere... Selvmord blandt unge skal standses... Ungdomskultur... Væk fra guldmedaljen... Kvalificeret seksualundervisning... Retten til at se porno eller retten til ikke at se porno?... Sexisme er også diskrimination... Nye medier kræver nye regler... Unge og bolig...0 Ungdomsboliger til alle...0 Lige muligheder for alle også på boligmarkedet...0 Bedre vilkår for førstegangskøbere...0 Ungdomsminister... Konkrete forslag... Side af

3 Indledning Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er en forening af og for unge socialdemokrater. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi altid har en klar profil på de politiske områder, der vedrører unge. Derfor dette oplæg. Det er DSUs opfattelse af unge i dag generelt er dynamiske, selvstændige og engagerede i samfundet og verden omkring dem. Ungdommen anno 00 står dog også overfor mange udfordringer en stigende ungdomsarbejdsløshed, for få gennemfører en uddannelse, mere og grovere ungdomskriminalitet, for få og for dyre boliger, fedme, euforiserende stoffer, kønssygdomme og meget mere. I det følgende oplæg har DSU udlagt vores analyse af tingenes tilstand, samt vores bud på hvilke tiltag der skal til for, at unge mennesker i Danmark får det bedre. Det er vigtigt for DSU at understrege, at forslagene i dette oplæg på ingen måde er hverken helt eller delvist finansieret. DSU har ikke til opgave at fremlægge finanslove, derimod er det DSU s opgave at nytænke, og til tider at turde drømme, uden at være begrænset af realpolitikens økonomiske prioriteringer. Det er åbenlyst logisk, at mange af de politiske temaer der tages op i dette oplæg i sig selv kunne udgøre et politisk oplæg. Derfor har sigtet i dette oplæg været, til dels at være nytænkende og ikke gentage tidligere vedtagen politik, men også at angribe de politiske områder med en udelukkende ungdomsvinkel. God læselyst, På vegne af Landsmødeudvalget, Peter Hummelgaard Thomsen Forbundsformand, DSU Landsmødeudvalget: Peter Hummelgaard Thomsen Morten Skov Christiansen Anna Ingrisch Morten Ryom Kathe Nielsen Cecilie Skaaning Ole Bødker Kjær Kaspar Hvid Side af

4 Ung indflydelse For DSU er demokratiet en af de vigtigste og stolteste aspekter af det danske samfund. Især Socialdemokratiet har sikret, at det danske samfund er gennemsyret af den demokratiske tankegang. Det danske demokrati er dog langt fra perfekt og flere ting peger i den gale retning. Flere af kerneelementerne i vores demokrati er under pres og især når det kommer til inklusion af unge lakker Danmark bagud. Hvis vi ønsker et demokrati af gavn og ikke kun af navn, må vi altid udvikle, udbrede og pleje vores demokrati. Med en mindre generation af unge og en voksende andel ældre, er det afgørende at unge mennesker i højere grad inddrages i beslutningerne. -års valgret nu I Danmark er der meget forskellige grænser for, hvornår man er gammel nok. Som -årig kan man principielt bestemme over liv og død, da man her anses som moden nok til at være seksuelt aktiv og man kan stilles til ansvar for egne handlinger, da man har passeret den kriminelle lavalder. Mange unge mennesker har fritidsjob og betaler derfor skat og som unge i Danmark er pligterne mange. Desværre følges disse ikke op af rettigheder. For DSU er det afgørende, at pligter og rettigheder i et demokrati følges ad. DSU mener, at det er bydende nødvendigt, at valgretsalderen sænkes til år. Som - årig har man forladt folkeskolen og bør derfor have fået et grundlæggende kendskab til samfundet og politiske forhold. Man ved måske ikke alt om finanslov, infrastruktur og tekniske detaljer, men man må forventes at have en ide om demokratiets struktur og derved også være moden nok til at stemme og tage politisk parti. DSU er dog opmærksomme på, at folkeskolens samfundsfagsundervisning langt fra alle steder er optimal, og derfor forlanger DSU, at samfundsfag tages langt mere seriøst i folkeskoleundervisningen. Demokratiundervisning bør indføres allerede fra de første folkeskoleår og vægten børe være på teori såvel som praksis. Ikke kun for at gøre de unge klar til at tage stilling til politik, men også i forbindelse med den større og større globalisering vi oplever. I denne sammenhæng ønsker DSU også at styrke unges bevidsthed om den danske arbejdsmarkeds model, som har vist sig yderst bæredygtig i en globaliseret verden. DSU mener at en udvidelse af stemmeretten er en naturlig og logisk udvikling. Herved vil endnu flere unge mennesker blive engagerede i deres omverden, da de vil opleve at blive taget seriøst. En udvidelse af valgretten vil også betyde en væsentlig styrkelse af det danske demokrati. I en tid hvor demokratiet er under pres, vil en udvidelse af valgretsalderens være det helt rigtige modsvar. Demokratiopdragelse gennem foreningslivet Som kommende samfundsborgere, finder DSU det yderst vigtigt, at alle børn og unge fra de er små lærer om, og lærer at tage stilling til, grundprincipperne i vores system, så demokratiet kan fortsætte med at udvikle sig. DSU anser den danske tradition for at være engageret i frivillige foreninger og klubber som afgørende i denne sammenhæng. Det er her mange mennesker udvikler sig til aktive samfundsborgere. Side af

5 Uanset om der er tale om en lokal fodboldklub, en spejderforening eller en politisk organisation, er det her unge mennesker lærer styrken bag frivilligt engagement og demokratiske strukturer. Teenageårene er perioden, hvor de fleste unge mennesker bygger deres identitet og et engagement i det frivillige foreningsarbejde, er af afgørende betydning i denne sammenhæng. Uanset om man påtager sig bestyrelsesposter eller blot er almindelig medlem, vil erfaringer fra foreningsarbejde kunne bruges senere i livet og på arbejdsmarkedet. Ligesom i resten af samfundet slår sociale skel ofte igennem i foreningsarbejdet. Børn og unge fra socialt svagere hjem er mindre tilbøjelige til at engagere sig i foreninger, til trods for, at disse har mest at vinde. DSU mener derfor, at kommunerne skal forpligtes til at yde tilskud til kontingent og udgifter til foreningsarbejde for unge under år fra økonomisk svage familier. DSU mener desuden at de lokale ungdomsskoler skal styrkes, da disse også spiller en væsentlig rolle i de enkelte kommuner. Styrk elevdemokratiet Demokrati handler om medbestemmelse. DSU mener derfor det er afgørende, at alle folkeskoler, friskoler og ungdomsuddannelser har aktive og velfungerende elevråd. Mange unge gør sig deres første erfaringer med demokratiet i elevrådet, derfor er elevrådet ikke kun et medbestemmende organ, det er også en uddannende institution i demokratiets praktiske udførelse. For DSU er det vigtigt at alle børn og unge føler, at de bliver taget seriøst, derfor må elevrådene ikke blive diskussionsklubber, hvor de unges ønsker og krav aldrig kommer videre. Elevrådenes talerør skal have krav på uddannelse i at tale elevernes sag. Samtidig mener DSU, at skoleledere og rektorer skal være forpligtet til at høre elevrådet i alle sager der vedrører eleverne. Elevråd hører ikke kun til i grundskolen og på gymnasiet. Unge på tekniske skoler og erhvervsuddannelser har i lige så høj grad krav på, og glæde af elevdemokrati og medindflydelse. Ingen andre end de studerende ved reelt, hvordan det er at være elev på stedet, så naturligvis skal de høres, når der skal tages beslutninger. DSU mener, at en ændring af skolebestyrelsernes sammensætning, således at elever, forældre og medarbejdere sidestilles, er nødvendig. Derfor foreslår DSU, at elever, medarbejdere og forældre, hver tildeles repræsentanter med stemmeret. En ligelig fordeling vil understrege, at eleverne har lige så meget ret til indflydelse som forældre og lærere. I alle kommuner bør der også oprettes fælleselevråd, for at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige skoler. I et fælleselevråd kan større ting diskuteres, så det også bliver muligt for eleverne at få ting igennem på kommunalt niveau. Fælleselevrådet bør desuden have høringsret på byrådets arbejde på skoleområdet. Side af

6 Unge og sammenhængskraft Det er ingen hemmelighed, at solidariteten er gået fløjten og at sammenhængskraften er så godt som for forsvundet fra dette land efter otte år med borgerlig kulturkamp. Manglende sammenhængskraft er den største bombe under det danske velfærdssamfund, og derfor må vi sikre, at kommende generationer igen vil føle nødvendigheden af et samfund der hænger sammen. Respekten for medmennesker skal tilbage Hvis vi skal vinde kampen for et samfund, der hænger sammen må vi starte i de institutioner, hvor børn og unge stadig mødes på tværs af sociale skel dagsinstitutioner, folkeskoler og SFO. Hver fjerde. klasses elev har indenfor de seneste måneder oplevet at blive mobbet, og ud af oplever at blive mobbet hver eneste uge. Mobning er ikke udtryk for venskabeligt drilleri eller noget, som i sidste ende er med til at gøre børn stærkere. Mobning er gement og kan i yderste konsekvens føre til livslang depression. Selvmordstanker og spiseforstyrrelser er andre af de konsekvenser mobning kan have, samtidig med, at det svækker mobbeofferets sociale og faglige kompetencer. DSU betragter mobning som et udtryk for usikkerhed over sig selv, og ligegyldighed og mangel på respekt over for andre. DSU ser mobning som et af de største advarselssignaler for en manglende sammenhængkraft, og for børnenes og samfundets skyld, må vi skride til handling nu. DSU mener, at man i dagsinstitutioner og folkeskoler skal gøre langt mere for, at bekæmpe mobning. I dagsinstitutionerne skal respekten for andre leges ind, mens man i folkeskolerne skal sætte samtalen, det gode eksempel og konflikthåndtering på dagsordenen. DSU mener endvidere, at man i alle landets kommuner skal ansætte mobbekonsulenter, som skal uddanne lærere og pædagoger i håndtering af mobning, være task-force i særligt vanskelige klasser og coache lærere og pædagoger i forhold til konkrete sager med mobning. DSU mener at det skal være lovpligtigt at have en mobbepolitik, således at alle fritidsordninger, ungdomsklubber og folkeskoler har en handlingsplan for hvordan de vil komme mobning til livs. DSU mener, at det er vigtigt at inddrage både elever, forældre og lærere i skolens miljø, og foreslår derfor, at alle tre parter i fællesskab udvikler en anti-mobbe-kampagne og vedtægter for hvordan man behandler hinanden. Endvidere foreslår DSU, at der uddannes elev-konfliktløsere, hvor elever uddannes til at bekæmpe mobning og løse konflikter. Side af

7 0 0 Et land der hænger sammen Sammenhængskraft er mange ting. Det handler også helt konkret om, at det skal være muligt for unge at komme rundt i landet. Offentlig transport er dyr, ufleksibel og mange steder i landet utilstrækkelig. Et samfund der hænger sammen kræver, at det skal være muligt at opleve det land man bor i. DSU mener, at den offentlige transport skal forbedres, og mener på ingen måde at transporttilbud til befolkningen altid skal være profitabelt. Tværtimod er udgifter til kollektiv transport en god investering i et land, der hænger sammen. Derfor mener DSU, at den kollektive trafik i yderkantsområder skal forbedres, samt at det skal gøres gratis for unge på SU, lærlinge og elever at benytte miljørigtig kollektiv transport i hele landet. Obligatorisk velfærdstjeneste Som et led i kampen for sammenhængkraften mener DSU, at der skal indføres en fire måneders velfærdstjeneste for alle unge over år. Velfærdstjenesten skal erstatte værnepligten og skal være medvirkende til at unge oplever forskellige aspekter af det land de lever i og samtidig møde andre unge, der ikke er som de selv. En velfærdstjeneste skal styrke sammenhængskraften og sikre en fortsat folkelig opbakning til staten og dens institutioner. Velfærdstjenesten skal helt konkret være et lønnet praktikophold, der kan foregå i alle dele af den offentlige sektor eksempelvis sundhedssektoren, forsvaret eller undervisningssystemet, baseret på den enkelte unges egne ønsker. Det skal også være muligt at aftjene sin velfærdstjeneste med frivilligt socialt arbejde eller som en del af et statsstøttet volontørkorps i udviklingslandene. Side af

8 Unge og arbejdsliv At besidde et job er en stor del af et menneskes identitet, derfor mener DSU også at besidde et job er en menneskeret. Desværre har finanskrisen, og regeringens manglende handling skabt markante stigninger i arbejdsløsheden. DSU ser uddannelse som det afgørende svar på en stigende arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløshedsstatistikerne viser, at netop unge, og især unge mænd, bliver hårdest ramt af finanskrisen. Det kan både være unge der bliver fyret (pga. sidst ind først ud princippet), unge som ikke bliver ansat pga. manglende erfaring eller unge som ikke har mulighed for at tage deres uddannelse og derved få en fod indenfor på det danske arbejdsmarked. Det er en tendens, som har været stærkt stigende siden sommeren 00, hvor finanskrisen eksploderede, og som DSU ikke kan acceptere. DSU kræver, at der igangsættes tiltag lokalt som på landsplan, for at dæmme op for denne udvikling. I DSU har vi den grundlæggende holdning, at det at have et arbejde bærer en stor værdi i sig selv. Arbejdsløse bliver desværre alt for ofte set på med et negativt syn. I DSU mener vi, at arbejdsløshed er et samfundsproblem, og derfor også er samfundets opgave at løse. Derved forstås også, at det enkelte individ ikke, per definition, er interesseret i at være arbejdsløs, men faktisk ønsker at komme tilbage i arbejde. Derfor bør man se arbejdsløse som en potentiel ressource for samfundet, og opkvalificere, vejlede og videreuddanne de arbejdsløse, så de igen kan fået arbejde og yde til fællesskabet. Færre unge tager en erhvervsuddannelse Igennem de sidste par år, har flere og flere unge fravalgt en erhvervsuddannelse. I sommeren 00, søgte kun % af de unge fra. og 0. klasse ind på en erhvervsuddannelse, og det er et historisk lavt antal. Der er flere årsager til, at mange unge fravælger erhvervsuddannelserne, det kan blandt andet tilskrives det dårlige rygte erhvervsuddannelserne desværre har fået. Det dårlige rygte skyldes de konstante nedskæringer på området, det store frafald og ikke mindst den store mangel på lærepladser. Problemet med det faldende elevtal på erhvervsuddannelserne, vil betyde at Danmark kommer til at mangle uddannet arbejdskraft og, at vi vil have et overudbud af ufaglært arbejdskraft. Dette flaskehalsproblem skal løses og forebygges nu, for at undgå et umatchende arbejdsmarked senere. Side af

9 Lærepladser til alle Den massive mangel på lærepladser betyder, at rigtig mange unge ikke får mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Ofte er der ikke andre muligheder end at blive arbejdsløs eller være heldig og få et ufaglært job. Det betyder, at denne gruppe ikke kommer ind på det danske arbejdsmarked med en uddannelse i ryggen, og derved er deres chancer for at blive på arbejdsmarkedet og kunne besidde et job senere i livet minimale. Dermed bliver en fremtid på overførelsesindkomst udenfor arbejdsmarkedet det eneste alternativ. Det hverken kan eller vil DSU ikke acceptere. Når virksomhederne ikke tilbyder de nødvendige praktikpladser, må vi finde andre løsninger. Derfor foreslår DSU at indføre såkaldte praktikpladscentre, så alle elever sikres en læreplads og muligheden for at gennemføre deres uddannelse. Derudover ønsker DSU også at gøre det mere økonomisk attraktivt for virksomheder at tage lærlinge og elever ved at gøre tilskuddet større. DSU mener endvidere, at man bør overveje at indføre et kvotesystem for hvor mange lærlinge eller elever en virksomhed skal have for at kunne indgå kontrakter med stat, kommuner og regioner. Ansvaret for at sikre lærepladser til alle landets elever på erhvervsuddannelserne tilhører kommuner såvel som staten. DSU ser gerne, at hver kommune i samarbejde med de tekniske skoler i kommunen og undervisningsministeriet laver en lokal handlingsplan for hvordan der findes flere lærepladser. Et risikofrit fritidsjob Det er ingen hemmelighed, at der gælder specielle regler i henhold til arbejdsmiljølovgivningen for unge fritidsjobbere under år. Alligevel viser LO s Jobpatrulje, at alt for mange unge ødelægger sig selv på deres arbejdsplads. Hvert år kommer rigtig mange unge til skade på arbejdsmarkedet, allerede inden de har afsluttet folkeskolen, og det har, ifølge LO s Jobpatrulje rapporter, været stigende de sidste otte år. Det kan og vil DSU selvfølgelig ikke acceptere. I DSU mener vi, at løsningen på problemet er bedre oplysning til arbejdsgiveren, forældrene og fritidsjobberen om arbejdsmiljølovens regler for fritidsjobbere under år, da det ofte er uvidenhed om arbejdsmiljøloven, der er grunden til overtrædelserne. Desuden foreslår DSU, at alle fritidsjobbere under år skal have en ansættelseskontrakt, uanset hvor meget de arbejder, hvorimod loven i dag forskriver, at man skal have arbejdet mere end timer om ugen for at have ret til en kontrakt. I ansættelseskontrakten skal der fremgå hvilke arbejdsmiljøregler, der gælder for fritidsjobberen under år. Disse regler skal oplistes forståeligt og forældre, fritidsjobbere, arbejdsgiver skal skrive under på, at de har læst reglerne igennem. På den måde vil alle parter blive oplyst om arbejdsmiljøloven og føle sig mere ansvarlig for overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Side af

10 Unge og sundhed Sundhed er et af de mest omdiskuterede emner i tiden og en sund livsstil er blevet utroligt vigtigt for mange mennesker. Folk er generelt mere bevidste om den mad de kommer i munden og det er blevet in at dyrke motion. Desværre slår den voksende ulighed også igennem når det gælder sundhed. Alle statistikker viser, at sundhedsproblemer har en klar social profil og unge mennesker rammes hårdt af denne udvikling. Hvis man vokser op i Hørsholm kan man forvente at leve ti år længere end hvis man er født i Københavns Nordvest kvarter. Sådanne skævheder er fuldstændig uacceptable for DSU og vi ønsker derfor at sætte ind når det gælder den yngre generation. En røgfri ungdom Blandt unge mennesker er der en stigende bevidsthed om, at rygning er farligt, dumt og ikke særlig sejt. Desværre fanges en del unge stadig i afhængighed, der følger dem igennem livet. DSU mener derfor, at rygeforbuddet på landets folkeskoler, hvor der ikke må ryges på området, også bør inkludere ungdomsuddannelserne, da det desværre er her mange starter med at ryge. DSU er klar over at rygeforbuddet ikke kan stå alene og er derfor positive overfor en markant stigning i afgifterne på cigaretter. Samtidig mener DSU, at det er fuldstændig uhørt, at prisen på nikotintyggegummi og -plastre er ligeså høj som på tobak. Derfor ønsker DSU, at prisen på nikotintyggegummi og -plastre bliver sat ned, så det bliver nemmere for unge at stoppe med at ryge. DSU mener også, at der skal være tilbud om rygestop-programmer på alle ungdomsuddannelser. Det skal være obligatorisk i folkeskolen at få undervisning om rygningens konsekvenser. Motion til alle Mange unge får i dag ikke den motion, de skal have for at opretholde en sund livsstil, dette sker samtidig med, at flere unge lider af fedme. Derfor ønsker DSU, at idræt bliver obligatorisk i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne - ikke kun fordi motion er sundt, men også fordi det styrker børn og unges indlæringsevne. DSU ønsker også, at det skal være nemt at dyrke motion. Derfor skal der i unges nærområder være gratis, lettilgængelige idrætsfaciliteter, eksempelvis fodboldbaner, svømmehaller og sportshaller. Kommunerne bør indse, at nedskæringer når det gælder idrætsfaciliteter kan aflæses i stigende sundhedsproblemer. Fedme er et stigende problem blandt børn og unge og er blandt andet en konsekvens af manglende motion. Det ses helt konkret ved, at et stigende antal unge får konstateret diabetes. Derudover spiser unge for dårligt, de sunde fødevare er for dyre og de usunde for billige. Side 0 af

11 0 0 DSU mener derfor, at man bør indføre differentieret moms på sunde og usunde varer, således at de fedt- og sukkerholdige varer bliver dyrere, mens frugt og grønt bliver billigere. DSU mener, at sundhedsplejersker på landets skoler og i kommunerne skal være langt mere opsøgende overfor børn og unge med fedme, og rådgive dem og deres forældre om hvordan motion- og kostvaner kan ændres. I det hele taget er det vigtigt for DSU, at det kommunale system giver mulighed for, at unge kan få hjælp med deres problemer. Sund mad i skolen Et af de vigtigste elementer i en usund livsstil er dårlig og usund mad. Når man ser unges frokost på mange skoler og ungdomsuddannelser er problemet tydeligt. DSU er samtidig klar over, at mange unge i dag har lyst til at leve sundt men ikke har råd til det, fordi det sunde er dyrt på uddannelserne eller fordi det simpelthen ikke er til rådighed. Derfor ønsker vi, at priserne bliver sænket, så det er muligt at købe et sundt måltid mad til under 0 kr. om dagen. DSU mener dog, at det skal være helt gratis i folkeskolen. DSU mener, at al slik og sodavand skal fjernes fra uddannelsernes kantiner, så unge på den måde ikke har nem adgang til det i deres skoletid og at sunde alternativer skal promoveres i stedet. Side af

12 0 0 0 Ungdomskriminalitet I DSU lægger vi vægt på, at alle mennesker, trods forskellige opfattelser og baggrund, føler ansvar for hinanden og oplever et fællesskab baseret på en række grundlæggende værdier, rettigheder og pligter. Fællesskabets normer sikrer alles frie og lige muligheder for udfoldelse og et godt liv i tryghed. Kriminalitet undergraver selve hjertet i samfundets fællesskab den skaber oppiskede fordomme, gør offentlige steder usikre og ødelægger dermed tiltroen til sociale forbindelser mellem mennesker. I DSU ønsker vi ikke konflikter i vores gader. Vi ønsker et samfund med et stærkt sammenhold, og ikke et samfund der splittet. Derfor er det rigtige progressive svar både at være hård ved kriminaliteten og hård ved årsagerne til kriminalitet. I perioden 000 til 00 er kriminaliteten begået af unge i alderen - år steget voldsomt. Især voldsforbrydelser og sædelighedsforbrydelser er steget drastisk. Samme voldsomme stigning ser vi også i aldersgruppen 0- år. Desværre tegner denne stigning et billede af en forrået ungdomskultur og på manglende social integration. DSU er dermed overbeviste om at den stigende ulighed og den fraværende integration mellem etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund end dansk, er afgørende årsag til den stigende og forrående kriminalitet blandt unge mennesker. DSU mener, at det er vigtigt, at forebyggelse blandt børn og unge prioriteres højt, så vi undgår at unge ender i kriminalitet i en tidlig alder. De unge der ender i kriminalitet skal hurtigst muligt tilbage til en normal hverdag. Derfor skal den straf, som børn og unge idømmes være den smartest tænkelige straf med mindst mulige negative konsekvenser for den enkelte. Den kriminelle lavalder DSU mener, at år er en rimelig alder for, hvornår unge skal kunne straffes. Samtidig er det DSUs ønske, at det ikke ødelægger unge menneskers ungdom og videre muligheder for et godt liv. Derfor skal ungdomsinstitutioner være en afsoningsmulighed for unge under år, således at de ikke præges negativt af det hårde miljø i fængslerne eller bliver holdt i en kriminel løbebane gennem de netværk, som afsoning i fængslerne desværre har en tendens til. Begår børn under år kriminalitet, mener DSU, at det er de sociale myndigheder og ikke domstolene, der har ansvaret. Smarte straffe og SSP-lov Der er behov for at sætte hårdere ind overfor unge under den kriminelle lavalder der begår kriminalitet. Strafansættelse er ikke domstolenes opgave, men derimod de sociale myndigheders ansvar. DSU foreslår, at man ved forseelser begået af unge under den kriminelle lavalder opererer med sanktioner, der har en opdragende karakter. Målgruppen Side af

13 er unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane, men som stadig kan nås af samfundet. Straffene skal have en præventiv effekt, så børn og unge ikke indleder sig i en kriminel løbebane. Og straffene skal være præventive for at vise mindre brødre og venner, at der grænser for hvad samfundet tolererer. DSU anser smarte straffe for at være et vigtigt opdragende værktøj til det kriminalpræventive arbejde. Smarte straffe kan eksempelvis være; at reparere det den unge har ødelagt nedvaskning af graffiti eller genopførelse af det, der er begået hærværk imod; at aftjene samfundstjeneste vaske politiets biler, brandvæsenets biler eller hjælpe kommunen med at gøre gader rent; at give den unge tilhold mod at komme bestemte steder; at børn får stuearrest; at politiet laver kontrakter med forældrene om børnenes adfærd; at børn besøger et fængsel. DSU foreslår, at smarte straffe uddeles af SSP systemet dvs. af skolen, forældrene og politiet i enighed. Uddeling af straffe i dette system vil kræve en reform af SSP og en egentlig SSP-lov. Det betyder, at SSP i langt højere grad skal behandle enkeltsager, hvor et barn er i risikogruppen, frem for i dag hvor mange SSP-samarbejder diskuterer områder og grupper. Derfor foreslår DSU en ny SSP-lov, hvor der er betydeligt mere ansvar for opfølgning på barnet eller den unge. Ved at lave en SSP-lov sker der en ansvarliggørelse af de involverede parter. Sager af grov karakter hvor den unge gerningsmand siden 0-års alderen har været kendt af myndighederne skal være passé under en ny forebyggende politik. Ung til ung DSU er tilhænger af oprettelse af et rejsehold, hvor tidligere kriminelle unge besøger skoler, ungdomsklubber og lignende for at fortælle om deres egne erfaringer med kriminalitet. Et rejsehold af en sådan karakter kan have en positiv præventiv effekt. Rejseholdet skal ikke være en kampagne eller et midlertidigt initiativ, men være et fast element af en målrettet præventiv indsats der skal forebygge ungdomskriminalitet. Dette forudsætter også at pengene følger med initiativet. Ud af banderne DSU er dybt forfærdede over den verserende bandekrig, og bandekriminaliteten i helhed synes at have spredt sig helt ned til børn i -års alderen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som med ungsocialdemokratiske øjne har en potentiel risiko for at smadre det danske fællesskab. Derfor mener DSU, at der må gøres alt tænkeligt muligt for at bremse den fremtidige tilslutning til banderne. Dette kræver både en kortsigtet, men i særdeleshed en langsigtet strategi. På kort sigt mener DSU, at staten skal tilbyde al tænkelig hjælp, genhusning og økonomisk kompensation til unge der ønsker at forlade bandemiljøet. På lang sigt er det SSP, de sociale myndigheder og kommunernes opgave at holde unge Side af

14 0 udefra bandemiljøet. Denne indsats anser DSU for at være en kombination af at skabe bedre integration, mindske uligheden i samfundet; skabe muligheder for alle gennem uddannelsessystemet og sikre økonomiske ressourcer til konstant opfølgning på børn der kan være i risikogruppen. Samtidig mener DSU at kampagner mod vold og bander er en nødvendig del af det langsigtede arbejde. Straf til unge bryd fængslernes kriminalitetsspiral Unge der har begået kriminalitet, skal lære at kriminalitet ikke betaler sig, og at der er en konsekvens ved at begå kriminalitet. DSU mener, at der skal sættes hurtigt ind overfor unge, der har begået kriminalitet, og at de unge skal straffes på en måde, der har færrest negative konsekvenser. DSU er tilhænger af alternative former for straf. Dog skal aktiviteterne være meningsfyldte og rettet mod den enkelte unge. DSU er særligt begejstret for måder hvor den unge tages ud af sin hverdag og får en tilknytning til en familie eller arbejdsgiver over et længere forløb. For DSU er omsorg og udvikling af sociale kompetencer et vigtigt element i måden hvorpå der straffes. Side af

15 Udsatte unge Selvom vi kan være stolte af det danske velfærdssamfund, er der stadig mange tusinder af unge mennesker der befinder sig i risikogruppen for at falde ud af både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og ind i en kriminel løbebane. For at indfange disse unge er det vigtigt at have en helstøbt og visionær ungdomspolitik. Misbrug skal standses tidligere Størstedelen af udsatte unge er opvokset i socialt udsatte familier hvor misbrug, alkohol og vold har domineret og styret de unges hverdag. De er i risikogruppen for selv at ende i misbrugsproblemer, og jo tidligere unge anvender euforiserende stoffer, jo større er risikoen også for, at de ender som misbrugere. Derfor mener DSU, at kommunerne i langt højere grad end i dag bør anvende tvangsfjernelser af børn og unge. DSU erkender, at tvangsfjernelser oftest er en stor udgift for kommunerne, og mener derfor at kommunerne bør kompenseres 00 % af staten for udgifter forbundet med tvangsfjernelser. Det skønnes at ca. 000 unge i dag har misbrugsproblemer. % af de unge mellem og 0 år havde i 00 prøvet at ryge hash og hver 0. havde prøvet hårdere stoffer. Tallene viser tydeligt, at i sær hash, men til dels også hårdere stoffer, er blevet accepteret blandt de danske unge. DSU ser med stor bekymring på denne udvikling, da konsekvenserne af hash og narko er store, både for brugeren og for andre. Hvert år dør ca. mennesker som en direkte konsekvens af stoffer, og hvert år sigtes ca mennesker for narkorelateret kriminalitet. DSU mener at en legalisering af hash, er en blå-stempling af euforiserende stoffer. Unge der ender i misbrugsproblemer, starter oftest ud med et hash-misbrug, og DSU mener derfor at hash er en glidebane for mange unge, og tager derfor afstand fra en legalisering af hash. DSU mener, at det er vigtigt at opsamle viden om unge med misbrugsproblemer, og mener derfor at der skal prioriteres flere penge til at afdække problemernes omfang, og udvide behandlingstilbuddene. Herunder mener DSU at behandlingsgarantien skal udvides, så også unge under år dækkes. Der skal desuden være særlige afvænningstilbud for unge, og skelnes mellem aldersgrupper og køn da misbrugsproblemer ofte har forskellige former. I dag ser man desværre også en stigning i gruppen af en anden slags unge der ender i misbrugsproblemer. Gruppen af unge med et såkaldt fest-forbrug af euforiserende stoffer er blevet markant de senere år, men de kan være svære umiddelbart at spotte da de som regel lever i velfungerende, ofte velstående, familier og fungerer problemløst både socialt og fagligt. Denne gruppe er der generelt meget lidt viden om, og DSU ønsker øget fokus på unges forbrug af designer-drugs, herunder åben konsultering og rådgivning på alle ungdomsuddannelser, hvor unge kan søge hjælp og få information om faren ved stoffer. Endvidere foreslår DSU at man udvider mentor-ordningen, både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, således at unge der befinder sig i en glidebane får tilknyttet en Side af

16 0 0 ressourcestærk voksen, som kan rådgive og som den unge kan sparre med. DSU ser derudover gerne narkosalg straffes hårdere end i dag. Ligeledes ønsker DSU, at tilgængeligheden af stoffer i nattelivet mindskes ved en koncentreret politiindsats. Selvmord blandt unge skal standses På trods af et fald i antallet af unge der begår selvmord, er antallet af selvmord og selvmordsforsøg blandt unge i Danmark stadig alt for højt. DSU mener det er problematisk, at området er så ringe belyst, og ønsker en klarlægning af problemets reelle omfang. DSU mener, at der er et fortsat behov for at aftabuisere emnet, hvorfor der skal oplyses om det både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, på samme måde som reproduktiv sundhed, stoffer og alkohol. DSU mener at en tidlig indsats er afgørende, og at der skal være gratis psykologhjælp på alle ungdomsuddannelser. En tidlig indsats er afgørende, for både at forebygge misbrugsproblemer og selvmord, og DSU mener, at de unges fritidsliv her spiller en afgørende rolle. Det er centralt, at der er kultur- og fritidstilbud for unge i alle kommuner, hvor unge møder jævnaldrende unge og ressourcestærke voksne. DSU mener, at det er en god idé at tilbyde klubværelse til unge over år, som har brug for at få en pause fra familien, også selvom det ikke er socialt belastede familier. Klubværelserne kan med fordel være tilknyttet den lokale ungdomsklub, og herved voksne som den unge i forvejen kender og har tillid til. Det er helt afgørende at ingen unge der overvejer selvmord eller har forsøgt at begå selvmord bliver ladt i stikken, og DSU mener derfor, at der skal indføres handlingspligt ved disse tilfælde, så hverken de unge eller deres familier står alene uden professionel hjælp. Side af

17 Ungdomskultur Debutalderen for alkohol er faldende, antallet af kønssygdomme eksploderer og det offentlige rum er fyldt med porno. DSU ser med bekymring på nogle af de tendenser vi ser blandt danske unge. For DSU er løsningen på nogle af de ærgerlige tendenser, der ses i den danske ungdomskultur, en balancegang mellem oplysning, lovgivning overfor virksomheder og et aktivt ansvar fra folkeskoler, ungdomsuddannelser og foreningslivet. Væk fra guldmedaljen De danske unge er nummer to i EU når det kommer til mest alkoholindtag. % af unge der har haft deres alkoholdebut inden de er fyldt år fortryder et samleje. Blandt unge der har debuteret med alkohol senere er andelen %. Blandt de - årige er der flere, der begynder at drikke alkohol for at blive fulde. DSU ser med bekymring på udviklingen i de danske unges alkoholvaner, og ser det som et tydeligt udtryk for, at den alkoholpræventive indsats de seneste år har været forfejlet. Regeringen har hævet aldersgrænsen for køb af alkohol uden at øge kontrollen af butikkerne, Regeringen har nedsat afgifterne på alkohol og mange nye sodavandsagtige alkoholdrikke er kommet på markedet. DSU mener, at en aldersgrænse for år for køb af alkohol er passende, til gengæld bør oplysningen om konsekvenserne af alkohol styrkes. DSU ser gerne, at afgifterne på alkohol bliver hævet, samtidig med, at der indføres strammere regler for hvilket alkohol der må sælges. Derudover ønsker DSU et forbud mod markedsføring af alkohol. Øget tilgængelighed og manglende oplysning er stærkt medvirkende til at fastholde de danske unges store alkoholforbrug, men mangel på tilbud om aktiviteter uden alkohol er også en faktor. DSU ser gerne, at foreninger og uddannelsesinstitutioner tager et større ansvar for at ændre unges alkoholvaner. Derfor mener DSU, at ungdomsuddannelser skal forpligtes til at afholde sociale aktiviteter uden alkohol. DSU mener generelt, at kommunerne skal understøtte flere alkoholfrie tilbud til unge. Kvalificeret seksualundervisning Hver fjerde ung har haft en sexsygdom inden de fylder år,.000 nye tilfælde af klamydia konstateres hvert år, der er omkring.000 uønskede graviditeter om året og ca. 00 mennesker dør hvert eneste år på grund af usikker sex. Men andre ord, mange formår ikke at benytte prævention, så de undgår uønsket graviditet og kønssygdomme. For DSU er det tydeligt, at seksualundervisningen i den danske folkeskole hverken er tidssvarende eller tilstrækkelig. DSU ønsker, at seksualundervisningen opprioriteres, Side af

18 sådan at der afsættes flere timer, samtidig med, at undervisningen skal udføres af udefrakommende, som er uddannet til at undervise i seksualundervisning sundhedsplejersker, sexologer etc. Derudover mener DSU, at det skal være gratis for unge under år at erhverve sig kondomer samt, at priserne på præventionen generelt skal sænkes. DSU mener endvidere, at landets læger bør have pligt til at gennemføre en test for kønssygdomme ved konsultation af unge under 0 år. Retten til at se porno eller retten til ikke at se porno? Det er ingen hemmelighed at sex sælger. Hver eneste dag bliver der udviklet nye reklamer, som reklamerer for et produkt ved at spille på det seksuelle. DSU anerkender naturligvis virksomheders ret til at reklamere for deres produkter, men betragter det som et problem at reklamer åbenlyst bruger sex og seksualitet til at sælge. DSU ser gerne mere lovgivning der sætter grænser for reklamers brug af sex. Sex må gerne sælge, men det skal sælge smagfuldt. Den øgede seksualisering af det offentlige rum er medvirkende til, at unge tidligt i deres liv konfronteres med sex og ikke mindst forskønnede kropsidealer. DSU mener ikke, at børn og unge hver dag skal se forskønnede udgaver af unaturligt tynde, storbarmede eller muskuløse modeller. Derfor ser DSU gerne, at der sættes en minimumsgrænse for BMI en hos modeller der bruges til reklamer i Danmark. Ligeledes ønsker DSU et påbud om, at reklamer der er manipulerede skal oplyse om dette på reklamen. I det hele taget ser DSU gerne, at der tages initiativer mod mere lovgivning, der skal beskytte børn og unge mod sex og porno i det offentlige rum. Ytringsfriheden er ofte blevet brugt som et argument for virksomheders ret til at bruge nøgenhed og sex i deres reklamer, men for DSU er retten til ikke at skulle møde sex og porno i det offentlige rum vigtigere end retten til at vise det frem. Sexisme er også diskrimination Den kunstneriske frihed er vigtig for den danske kultur. Retten til at udtrykke sig er essentiel for et sprudlende kulturliv. Men DSU mener også, at der må være grænser for udtryksformen blandt de danske kunstnere. Sprogbruget i kulturen påvirker uden tvivl holdningen blandt børn og unge til sex og køn, dertil kommer, at sexistisk sprogbrug ikke bør være nødvendigt for at udtrykke sig. DSU mener derfor, at der skal indføres et forbud mod sexistisk sprogbrug i kulturen. Et forbud mod sexistisk sprogbrug skal håndhæves på samme måde som forbuddet mod racistiske og injurierende ytringer. Nye medier kræver nye regler Medierne er naturligvis en af de store påvirkningsflader for børn og unge. Derfor bør medier der henvender sig til børn og unge også underligges større krav til indholdet. DSU ser gerne, at der oprettes en statslig pulje til støtte af ungdomsorienterede medier, der udover at underholde også opdrager til demokrati, respekt for andre og socialisme. Side af

19 Nye internetmedier er de seneste år vundet frem, hvor påvirkningen ikke kommer fra en redaktion, et firma o. lign, men kommer fra andre unge. Det være sig medier som facebook, arto og twitter. DSU ser naturligvis positivt på nye kommunikationsformer, og ser det som naturligt, at hver generation finder sine egne rum at mødes i. Dog mener DSU, at oplysningen om hvordan man færdes på internettet og ikke mindst udtrykker sig på internettet skal kraftigt opdateres og opprioriteres samt, at virksomhederne bag internetsiderne forpligtes til større kontrol af billeder og sprogbrug. Side af

20 0 0 0 Unge og bolig Et sted at bo burde være en menneskeret, men for mange unge er det desværre langt fra tilfældet. Nem adgang til boliger er nødvendig for at sikre en stor mobilitet, og er en stor forudsætning for at flere unge kan tage en videregående uddannelse. Ungdomsboliger til alle Udbuddet af ungdomsboliger i dag er på ingen måde tilsvarende med efterspørgslen. Specielt i byer med mange uddannelser er ungdomsboliger en mangelvare. DSU kan ikke acceptere, at unge skal straffes for at flytte til en by, der tilbyder den uddannelse de ønsker. Hverken kvaliteten eller udbuddet af ungdomsboliger er i dag acceptabelt for DSU. Derfor mener DSU, at alle kommuner med videregående uddannelser skal forpligtes til, at tilbyde en ungdomsbolig eller noget tilsvarende pris-, beliggenheds- og kvalitetsmæssigt til alle studerende i byen. Derudover ønsker DSU klarere regler for kvaliteten af de boliger der tilbydes unge. Lige muligheder for alle også på boligmarkedet I dag har din sociale baggrund stor betydning for dine muligheder på boligmarkedet. Forældrekøb giver bedre muligheder for unge med rige forældre og diverse indviklede optagelseskrav på private kollegier og i boligforeninger, giver langt bedre muligheder for unge, hvis forældre har stærkt netværk eller er resursestærke nok til at kunne forstå reglerne. DSU vil ikke acceptere den store ulighed blandt unge på boligmarkedet, det er uretfærdigt og besværliggør i den grad brydningen af den negative sociale arv. Derfor ønsker DSU, at skattefordelene bag forældrekøb af boliger fjernes. Mange unge har svært ved at forstå de mange regler der gælder for boligmarkedet. Derfor bør der i sammenhæng med den kommunale studievejledning også forefindes boligrådgivning til unge om hvor man kan finde en bolig, hvordan man skriver sig på en venteliste osv. Bedre vilkår for førstegangskøbere Med finanskrisen fulgte prisfald på boliger mange steder i landet, men det er samtidig også blevet langt sværere for unge at låne penge til køb af bolig. Det gør det mere besværligt at stifte familie, og er samtidig medvirkende til at mobiliteten på boligmarkedet mindskes. Derfor mener DSU, at der skal være særlige låneregler for førstegangskøbere, der skal lette låne muligheder til køb af bolig. Side 0 af

Politik er ikke kun for gamle røvhuller. Ungdomspolitisk oplæg

Politik er ikke kun for gamle røvhuller. Ungdomspolitisk oplæg Politik er ikke kun for gamle røvhuller Ungdomspolitisk oplæg Vedtaget af DSU s Landsmøde.-. oktober 00 Vedtaget på DSU s Landsmøde.-. oktober 00 0 0 0 Indholdsfortegnelse Indledning... Ung indflydelse...

Læs mere

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde

DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde DSU Region Midtjyllands landsmødeformøde Gruppe 1: (Til afsnittene Ung indflydelse og Unge og sammenhængskraft ) Side 5, linje 38, ændring: 3 ændres til det samme antal Side 5, linje 43, ændring: skoler

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Forebyggelsespakken i praksis

Forebyggelsespakken i praksis Forebyggelsespakken i praksis Hvordan kan kommunerne arbejde med seksuel sundhed på ungdomsuddannelserne? Morten Emmerik Wøldike og Robert Holm Jensen, projektledere, National afdeling, Sex & Samfund Sex

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Forord Inddragelse og demokrati Uddannelse og job Familie og trivsel Sundhed Bolig og transport... 8

Forord Inddragelse og demokrati Uddannelse og job Familie og trivsel Sundhed Bolig og transport... 8 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Inddragelse og demokrati... 3 Uddannelse og job... 4 Familie og trivsel... 6 Sundhed... 8 Bolig og transport... 8 Fritid og kultur... 10 Side 1 af 10 Forord Skive Kommunes

Læs mere

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik 08-02-2013 Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik Det skal være attraktivt at være ung i Norddjurs Kommune! At være ung i Norddjurs Kommune skal give mod på mere. Vi vil med et attraktivt ungdomsliv fastholde

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune Ungdomspolitikken Rudersdal Kommune Rudersdal Kommunes ungdomspolitik Til den unge i dag er der en klar forventning om at skulle markere sig individuelt, at iscenesætte og værdisætte sig selv, og en forpligtelse

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

- vi søger langsigtede resultater

- vi søger langsigtede resultater Hedensted chat amfetamin forældre ssp hash butikstyveri alkohol børn ansvar unge fuld stoffer Skoleår 11-12 ungdomskultur mobning lærer SSP - vi søger langsigtede resultater I Hedensted Kommune er SSP

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Radikal Ungdom mener, at:

Radikal Ungdom mener, at: Antiradikalisering Indledning Det er vores klare opfattelse, at radikalisering er et socialt problem, der skyldes marginalisering, isolation og/eller manglende anerkendelse. De radikaliserede har tit været

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Justitsministeren og ministeren for børn, undervisning

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.

Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. 1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere

Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere Tryghed kræver handling Sådan vil Socialdemokraterne i Aarhus mindske kriminaliteten blandt unge yderligere Aarhus er grundlæggende en tryg by at bo og færdes i, fordi vi har tillid til hinanden og passer

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Hvorfor peger vi i den rigtige retning?

Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Hvorfor peger vi i den rigtige retning? Vi er overlegne hvad angår IT... Stauning Skole er overlegne hvad angår IT. Vi har interaktive whiteboards i alle klasselokaler, flest computere pr. elev i hele

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL

Invitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere