Forslag til ungdomspolitiskoplæg. Politik er ikke kun for gamle røvhuller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til ungdomspolitiskoplæg. Politik er ikke kun for gamle røvhuller"

Transkript

1 Forslag til ungdomspolitiskoplæg Politik er ikke kun for gamle røvhuller DSU s landsmøde.-. oktober 00

2 Indholdsfortegnelse Indledning... Ung indflydelse... -års valgret nu... Demokratiopdragelse gennem foreningslivet... Styrk elevdemokratiet... Unge og sammenhængskraft... Respekten for medmennesker skal tilbage... Et land der hænger sammen... Obligatorisk velfærdstjeneste... Unge og arbejdsliv... Ungdomsarbejdsløshed... Færre unge tager en erhvervsuddannelse... Lærepladser til alle... Et risikofrit fritidsjob... Unge og sundhed...0 En røgfri ungdom...0 Motion til alle...0 Sund mad i skolen... Ungdomskriminalitet... Den kriminelle lavalder... Smarte straffe og SSP-lov... Ung til ung... Ud af banderne... Straf til unge bryd fængslernes kriminalitetsspiral... Udsatte unge... Misbrug skal standses tidligere... Selvmord blandt unge skal standses... Ungdomskultur... Væk fra guldmedaljen... Kvalificeret seksualundervisning... Retten til at se porno eller retten til ikke at se porno?... Sexisme er også diskrimination... Nye medier kræver nye regler... Unge og bolig...0 Ungdomsboliger til alle...0 Lige muligheder for alle også på boligmarkedet...0 Bedre vilkår for førstegangskøbere...0 Ungdomsminister... Konkrete forslag... Side af

3 Indledning Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er en forening af og for unge socialdemokrater. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi altid har en klar profil på de politiske områder, der vedrører unge. Derfor dette oplæg. Det er DSUs opfattelse af unge i dag generelt er dynamiske, selvstændige og engagerede i samfundet og verden omkring dem. Ungdommen anno 00 står dog også overfor mange udfordringer en stigende ungdomsarbejdsløshed, for få gennemfører en uddannelse, mere og grovere ungdomskriminalitet, for få og for dyre boliger, fedme, euforiserende stoffer, kønssygdomme og meget mere. I det følgende oplæg har DSU udlagt vores analyse af tingenes tilstand, samt vores bud på hvilke tiltag der skal til for, at unge mennesker i Danmark får det bedre. Det er vigtigt for DSU at understrege, at forslagene i dette oplæg på ingen måde er hverken helt eller delvist finansieret. DSU har ikke til opgave at fremlægge finanslove, derimod er det DSU s opgave at nytænke, og til tider at turde drømme, uden at være begrænset af realpolitikens økonomiske prioriteringer. Det er åbenlyst logisk, at mange af de politiske temaer der tages op i dette oplæg i sig selv kunne udgøre et politisk oplæg. Derfor har sigtet i dette oplæg været, til dels at være nytænkende og ikke gentage tidligere vedtagen politik, men også at angribe de politiske områder med en udelukkende ungdomsvinkel. God læselyst, På vegne af Landsmødeudvalget, Peter Hummelgaard Thomsen Forbundsformand, DSU Landsmødeudvalget: Peter Hummelgaard Thomsen Morten Skov Christiansen Anna Ingrisch Morten Ryom Kathe Nielsen Cecilie Skaaning Ole Bødker Kjær Kaspar Hvid Side af

4 Ung indflydelse For DSU er demokratiet en af de vigtigste og stolteste aspekter af det danske samfund. Især Socialdemokratiet har sikret, at det danske samfund er gennemsyret af den demokratiske tankegang. Det danske demokrati er dog langt fra perfekt og flere ting peger i den gale retning. Flere af kerneelementerne i vores demokrati er under pres og især når det kommer til inklusion af unge lakker Danmark bagud. Hvis vi ønsker et demokrati af gavn og ikke kun af navn, må vi altid udvikle, udbrede og pleje vores demokrati. Med en mindre generation af unge og en voksende andel ældre, er det afgørende at unge mennesker i højere grad inddrages i beslutningerne. -års valgret nu I Danmark er der meget forskellige grænser for, hvornår man er gammel nok. Som -årig kan man principielt bestemme over liv og død, da man her anses som moden nok til at være seksuelt aktiv og man kan stilles til ansvar for egne handlinger, da man har passeret den kriminelle lavalder. Mange unge mennesker har fritidsjob og betaler derfor skat og som unge i Danmark er pligterne mange. Desværre følges disse ikke op af rettigheder. For DSU er det afgørende, at pligter og rettigheder i et demokrati følges ad. DSU mener, at det er bydende nødvendigt, at valgretsalderen sænkes til år. Som - årig har man forladt folkeskolen og bør derfor have fået et grundlæggende kendskab til samfundet og politiske forhold. Man ved måske ikke alt om finanslov, infrastruktur og tekniske detaljer, men man må forventes at have en ide om demokratiets struktur og derved også være moden nok til at stemme og tage politisk parti. DSU er dog opmærksomme på, at folkeskolens samfundsfagsundervisning langt fra alle steder er optimal, og derfor forlanger DSU, at samfundsfag tages langt mere seriøst i folkeskoleundervisningen. Demokratiundervisning bør indføres allerede fra de første folkeskoleår og vægten børe være på teori såvel som praksis. Ikke kun for at gøre de unge klar til at tage stilling til politik, men også i forbindelse med den større og større globalisering vi oplever. I denne sammenhæng ønsker DSU også at styrke unges bevidsthed om den danske arbejdsmarkeds model, som har vist sig yderst bæredygtig i en globaliseret verden. DSU mener at en udvidelse af stemmeretten er en naturlig og logisk udvikling. Herved vil endnu flere unge mennesker blive engagerede i deres omverden, da de vil opleve at blive taget seriøst. En udvidelse af valgretten vil også betyde en væsentlig styrkelse af det danske demokrati. I en tid hvor demokratiet er under pres, vil en udvidelse af valgretsalderens være det helt rigtige modsvar. Demokratiopdragelse gennem foreningslivet Som kommende samfundsborgere, finder DSU det yderst vigtigt, at alle børn og unge fra de er små lærer om, og lærer at tage stilling til, grundprincipperne i vores system, så demokratiet kan fortsætte med at udvikle sig. DSU anser den danske tradition for at være engageret i frivillige foreninger og klubber som afgørende i denne sammenhæng. Det er her mange mennesker udvikler sig til aktive samfundsborgere. Side af

5 Uanset om der er tale om en lokal fodboldklub, en spejderforening eller en politisk organisation, er det her unge mennesker lærer styrken bag frivilligt engagement og demokratiske strukturer. Teenageårene er perioden, hvor de fleste unge mennesker bygger deres identitet og et engagement i det frivillige foreningsarbejde, er af afgørende betydning i denne sammenhæng. Uanset om man påtager sig bestyrelsesposter eller blot er almindelig medlem, vil erfaringer fra foreningsarbejde kunne bruges senere i livet og på arbejdsmarkedet. Ligesom i resten af samfundet slår sociale skel ofte igennem i foreningsarbejdet. Børn og unge fra socialt svagere hjem er mindre tilbøjelige til at engagere sig i foreninger, til trods for, at disse har mest at vinde. DSU mener derfor, at kommunerne skal forpligtes til at yde tilskud til kontingent og udgifter til foreningsarbejde for unge under år fra økonomisk svage familier. DSU mener desuden at de lokale ungdomsskoler skal styrkes, da disse også spiller en væsentlig rolle i de enkelte kommuner. Styrk elevdemokratiet Demokrati handler om medbestemmelse. DSU mener derfor det er afgørende, at alle folkeskoler, friskoler og ungdomsuddannelser har aktive og velfungerende elevråd. Mange unge gør sig deres første erfaringer med demokratiet i elevrådet, derfor er elevrådet ikke kun et medbestemmende organ, det er også en uddannende institution i demokratiets praktiske udførelse. For DSU er det vigtigt at alle børn og unge føler, at de bliver taget seriøst, derfor må elevrådene ikke blive diskussionsklubber, hvor de unges ønsker og krav aldrig kommer videre. Elevrådenes talerør skal have krav på uddannelse i at tale elevernes sag. Samtidig mener DSU, at skoleledere og rektorer skal være forpligtet til at høre elevrådet i alle sager der vedrører eleverne. Elevråd hører ikke kun til i grundskolen og på gymnasiet. Unge på tekniske skoler og erhvervsuddannelser har i lige så høj grad krav på, og glæde af elevdemokrati og medindflydelse. Ingen andre end de studerende ved reelt, hvordan det er at være elev på stedet, så naturligvis skal de høres, når der skal tages beslutninger. DSU mener, at en ændring af skolebestyrelsernes sammensætning, således at elever, forældre og medarbejdere sidestilles, er nødvendig. Derfor foreslår DSU, at elever, medarbejdere og forældre, hver tildeles repræsentanter med stemmeret. En ligelig fordeling vil understrege, at eleverne har lige så meget ret til indflydelse som forældre og lærere. I alle kommuner bør der også oprettes fælleselevråd, for at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige skoler. I et fælleselevråd kan større ting diskuteres, så det også bliver muligt for eleverne at få ting igennem på kommunalt niveau. Fælleselevrådet bør desuden have høringsret på byrådets arbejde på skoleområdet. Side af

6 Unge og sammenhængskraft Det er ingen hemmelighed, at solidariteten er gået fløjten og at sammenhængskraften er så godt som for forsvundet fra dette land efter otte år med borgerlig kulturkamp. Manglende sammenhængskraft er den største bombe under det danske velfærdssamfund, og derfor må vi sikre, at kommende generationer igen vil føle nødvendigheden af et samfund der hænger sammen. Respekten for medmennesker skal tilbage Hvis vi skal vinde kampen for et samfund, der hænger sammen må vi starte i de institutioner, hvor børn og unge stadig mødes på tværs af sociale skel dagsinstitutioner, folkeskoler og SFO. Hver fjerde. klasses elev har indenfor de seneste måneder oplevet at blive mobbet, og ud af oplever at blive mobbet hver eneste uge. Mobning er ikke udtryk for venskabeligt drilleri eller noget, som i sidste ende er med til at gøre børn stærkere. Mobning er gement og kan i yderste konsekvens føre til livslang depression. Selvmordstanker og spiseforstyrrelser er andre af de konsekvenser mobning kan have, samtidig med, at det svækker mobbeofferets sociale og faglige kompetencer. DSU betragter mobning som et udtryk for usikkerhed over sig selv, og ligegyldighed og mangel på respekt over for andre. DSU ser mobning som et af de største advarselssignaler for en manglende sammenhængkraft, og for børnenes og samfundets skyld, må vi skride til handling nu. DSU mener, at man i dagsinstitutioner og folkeskoler skal gøre langt mere for, at bekæmpe mobning. I dagsinstitutionerne skal respekten for andre leges ind, mens man i folkeskolerne skal sætte samtalen, det gode eksempel og konflikthåndtering på dagsordenen. DSU mener endvidere, at man i alle landets kommuner skal ansætte mobbekonsulenter, som skal uddanne lærere og pædagoger i håndtering af mobning, være task-force i særligt vanskelige klasser og coache lærere og pædagoger i forhold til konkrete sager med mobning. DSU mener at det skal være lovpligtigt at have en mobbepolitik, således at alle fritidsordninger, ungdomsklubber og folkeskoler har en handlingsplan for hvordan de vil komme mobning til livs. DSU mener, at det er vigtigt at inddrage både elever, forældre og lærere i skolens miljø, og foreslår derfor, at alle tre parter i fællesskab udvikler en anti-mobbe-kampagne og vedtægter for hvordan man behandler hinanden. Endvidere foreslår DSU, at der uddannes elev-konfliktløsere, hvor elever uddannes til at bekæmpe mobning og løse konflikter. Side af

7 0 0 Et land der hænger sammen Sammenhængskraft er mange ting. Det handler også helt konkret om, at det skal være muligt for unge at komme rundt i landet. Offentlig transport er dyr, ufleksibel og mange steder i landet utilstrækkelig. Et samfund der hænger sammen kræver, at det skal være muligt at opleve det land man bor i. DSU mener, at den offentlige transport skal forbedres, og mener på ingen måde at transporttilbud til befolkningen altid skal være profitabelt. Tværtimod er udgifter til kollektiv transport en god investering i et land, der hænger sammen. Derfor mener DSU, at den kollektive trafik i yderkantsområder skal forbedres, samt at det skal gøres gratis for unge på SU, lærlinge og elever at benytte miljørigtig kollektiv transport i hele landet. Obligatorisk velfærdstjeneste Som et led i kampen for sammenhængkraften mener DSU, at der skal indføres en fire måneders velfærdstjeneste for alle unge over år. Velfærdstjenesten skal erstatte værnepligten og skal være medvirkende til at unge oplever forskellige aspekter af det land de lever i og samtidig møde andre unge, der ikke er som de selv. En velfærdstjeneste skal styrke sammenhængskraften og sikre en fortsat folkelig opbakning til staten og dens institutioner. Velfærdstjenesten skal helt konkret være et lønnet praktikophold, der kan foregå i alle dele af den offentlige sektor eksempelvis sundhedssektoren, forsvaret eller undervisningssystemet, baseret på den enkelte unges egne ønsker. Det skal også være muligt at aftjene sin velfærdstjeneste med frivilligt socialt arbejde eller som en del af et statsstøttet volontørkorps i udviklingslandene. Side af

8 Unge og arbejdsliv At besidde et job er en stor del af et menneskes identitet, derfor mener DSU også at besidde et job er en menneskeret. Desværre har finanskrisen, og regeringens manglende handling skabt markante stigninger i arbejdsløsheden. DSU ser uddannelse som det afgørende svar på en stigende arbejdsløshed. Ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløshedsstatistikerne viser, at netop unge, og især unge mænd, bliver hårdest ramt af finanskrisen. Det kan både være unge der bliver fyret (pga. sidst ind først ud princippet), unge som ikke bliver ansat pga. manglende erfaring eller unge som ikke har mulighed for at tage deres uddannelse og derved få en fod indenfor på det danske arbejdsmarked. Det er en tendens, som har været stærkt stigende siden sommeren 00, hvor finanskrisen eksploderede, og som DSU ikke kan acceptere. DSU kræver, at der igangsættes tiltag lokalt som på landsplan, for at dæmme op for denne udvikling. I DSU har vi den grundlæggende holdning, at det at have et arbejde bærer en stor værdi i sig selv. Arbejdsløse bliver desværre alt for ofte set på med et negativt syn. I DSU mener vi, at arbejdsløshed er et samfundsproblem, og derfor også er samfundets opgave at løse. Derved forstås også, at det enkelte individ ikke, per definition, er interesseret i at være arbejdsløs, men faktisk ønsker at komme tilbage i arbejde. Derfor bør man se arbejdsløse som en potentiel ressource for samfundet, og opkvalificere, vejlede og videreuddanne de arbejdsløse, så de igen kan fået arbejde og yde til fællesskabet. Færre unge tager en erhvervsuddannelse Igennem de sidste par år, har flere og flere unge fravalgt en erhvervsuddannelse. I sommeren 00, søgte kun % af de unge fra. og 0. klasse ind på en erhvervsuddannelse, og det er et historisk lavt antal. Der er flere årsager til, at mange unge fravælger erhvervsuddannelserne, det kan blandt andet tilskrives det dårlige rygte erhvervsuddannelserne desværre har fået. Det dårlige rygte skyldes de konstante nedskæringer på området, det store frafald og ikke mindst den store mangel på lærepladser. Problemet med det faldende elevtal på erhvervsuddannelserne, vil betyde at Danmark kommer til at mangle uddannet arbejdskraft og, at vi vil have et overudbud af ufaglært arbejdskraft. Dette flaskehalsproblem skal løses og forebygges nu, for at undgå et umatchende arbejdsmarked senere. Side af

9 Lærepladser til alle Den massive mangel på lærepladser betyder, at rigtig mange unge ikke får mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Ofte er der ikke andre muligheder end at blive arbejdsløs eller være heldig og få et ufaglært job. Det betyder, at denne gruppe ikke kommer ind på det danske arbejdsmarked med en uddannelse i ryggen, og derved er deres chancer for at blive på arbejdsmarkedet og kunne besidde et job senere i livet minimale. Dermed bliver en fremtid på overførelsesindkomst udenfor arbejdsmarkedet det eneste alternativ. Det hverken kan eller vil DSU ikke acceptere. Når virksomhederne ikke tilbyder de nødvendige praktikpladser, må vi finde andre løsninger. Derfor foreslår DSU at indføre såkaldte praktikpladscentre, så alle elever sikres en læreplads og muligheden for at gennemføre deres uddannelse. Derudover ønsker DSU også at gøre det mere økonomisk attraktivt for virksomheder at tage lærlinge og elever ved at gøre tilskuddet større. DSU mener endvidere, at man bør overveje at indføre et kvotesystem for hvor mange lærlinge eller elever en virksomhed skal have for at kunne indgå kontrakter med stat, kommuner og regioner. Ansvaret for at sikre lærepladser til alle landets elever på erhvervsuddannelserne tilhører kommuner såvel som staten. DSU ser gerne, at hver kommune i samarbejde med de tekniske skoler i kommunen og undervisningsministeriet laver en lokal handlingsplan for hvordan der findes flere lærepladser. Et risikofrit fritidsjob Det er ingen hemmelighed, at der gælder specielle regler i henhold til arbejdsmiljølovgivningen for unge fritidsjobbere under år. Alligevel viser LO s Jobpatrulje, at alt for mange unge ødelægger sig selv på deres arbejdsplads. Hvert år kommer rigtig mange unge til skade på arbejdsmarkedet, allerede inden de har afsluttet folkeskolen, og det har, ifølge LO s Jobpatrulje rapporter, været stigende de sidste otte år. Det kan og vil DSU selvfølgelig ikke acceptere. I DSU mener vi, at løsningen på problemet er bedre oplysning til arbejdsgiveren, forældrene og fritidsjobberen om arbejdsmiljølovens regler for fritidsjobbere under år, da det ofte er uvidenhed om arbejdsmiljøloven, der er grunden til overtrædelserne. Desuden foreslår DSU, at alle fritidsjobbere under år skal have en ansættelseskontrakt, uanset hvor meget de arbejder, hvorimod loven i dag forskriver, at man skal have arbejdet mere end timer om ugen for at have ret til en kontrakt. I ansættelseskontrakten skal der fremgå hvilke arbejdsmiljøregler, der gælder for fritidsjobberen under år. Disse regler skal oplistes forståeligt og forældre, fritidsjobbere, arbejdsgiver skal skrive under på, at de har læst reglerne igennem. På den måde vil alle parter blive oplyst om arbejdsmiljøloven og føle sig mere ansvarlig for overholdelsen af arbejdsmiljølovgivningen. Side af

10 Unge og sundhed Sundhed er et af de mest omdiskuterede emner i tiden og en sund livsstil er blevet utroligt vigtigt for mange mennesker. Folk er generelt mere bevidste om den mad de kommer i munden og det er blevet in at dyrke motion. Desværre slår den voksende ulighed også igennem når det gælder sundhed. Alle statistikker viser, at sundhedsproblemer har en klar social profil og unge mennesker rammes hårdt af denne udvikling. Hvis man vokser op i Hørsholm kan man forvente at leve ti år længere end hvis man er født i Københavns Nordvest kvarter. Sådanne skævheder er fuldstændig uacceptable for DSU og vi ønsker derfor at sætte ind når det gælder den yngre generation. En røgfri ungdom Blandt unge mennesker er der en stigende bevidsthed om, at rygning er farligt, dumt og ikke særlig sejt. Desværre fanges en del unge stadig i afhængighed, der følger dem igennem livet. DSU mener derfor, at rygeforbuddet på landets folkeskoler, hvor der ikke må ryges på området, også bør inkludere ungdomsuddannelserne, da det desværre er her mange starter med at ryge. DSU er klar over at rygeforbuddet ikke kan stå alene og er derfor positive overfor en markant stigning i afgifterne på cigaretter. Samtidig mener DSU, at det er fuldstændig uhørt, at prisen på nikotintyggegummi og -plastre er ligeså høj som på tobak. Derfor ønsker DSU, at prisen på nikotintyggegummi og -plastre bliver sat ned, så det bliver nemmere for unge at stoppe med at ryge. DSU mener også, at der skal være tilbud om rygestop-programmer på alle ungdomsuddannelser. Det skal være obligatorisk i folkeskolen at få undervisning om rygningens konsekvenser. Motion til alle Mange unge får i dag ikke den motion, de skal have for at opretholde en sund livsstil, dette sker samtidig med, at flere unge lider af fedme. Derfor ønsker DSU, at idræt bliver obligatorisk i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne - ikke kun fordi motion er sundt, men også fordi det styrker børn og unges indlæringsevne. DSU ønsker også, at det skal være nemt at dyrke motion. Derfor skal der i unges nærområder være gratis, lettilgængelige idrætsfaciliteter, eksempelvis fodboldbaner, svømmehaller og sportshaller. Kommunerne bør indse, at nedskæringer når det gælder idrætsfaciliteter kan aflæses i stigende sundhedsproblemer. Fedme er et stigende problem blandt børn og unge og er blandt andet en konsekvens af manglende motion. Det ses helt konkret ved, at et stigende antal unge får konstateret diabetes. Derudover spiser unge for dårligt, de sunde fødevare er for dyre og de usunde for billige. Side 0 af

11 0 0 DSU mener derfor, at man bør indføre differentieret moms på sunde og usunde varer, således at de fedt- og sukkerholdige varer bliver dyrere, mens frugt og grønt bliver billigere. DSU mener, at sundhedsplejersker på landets skoler og i kommunerne skal være langt mere opsøgende overfor børn og unge med fedme, og rådgive dem og deres forældre om hvordan motion- og kostvaner kan ændres. I det hele taget er det vigtigt for DSU, at det kommunale system giver mulighed for, at unge kan få hjælp med deres problemer. Sund mad i skolen Et af de vigtigste elementer i en usund livsstil er dårlig og usund mad. Når man ser unges frokost på mange skoler og ungdomsuddannelser er problemet tydeligt. DSU er samtidig klar over, at mange unge i dag har lyst til at leve sundt men ikke har råd til det, fordi det sunde er dyrt på uddannelserne eller fordi det simpelthen ikke er til rådighed. Derfor ønsker vi, at priserne bliver sænket, så det er muligt at købe et sundt måltid mad til under 0 kr. om dagen. DSU mener dog, at det skal være helt gratis i folkeskolen. DSU mener, at al slik og sodavand skal fjernes fra uddannelsernes kantiner, så unge på den måde ikke har nem adgang til det i deres skoletid og at sunde alternativer skal promoveres i stedet. Side af

12 0 0 0 Ungdomskriminalitet I DSU lægger vi vægt på, at alle mennesker, trods forskellige opfattelser og baggrund, føler ansvar for hinanden og oplever et fællesskab baseret på en række grundlæggende værdier, rettigheder og pligter. Fællesskabets normer sikrer alles frie og lige muligheder for udfoldelse og et godt liv i tryghed. Kriminalitet undergraver selve hjertet i samfundets fællesskab den skaber oppiskede fordomme, gør offentlige steder usikre og ødelægger dermed tiltroen til sociale forbindelser mellem mennesker. I DSU ønsker vi ikke konflikter i vores gader. Vi ønsker et samfund med et stærkt sammenhold, og ikke et samfund der splittet. Derfor er det rigtige progressive svar både at være hård ved kriminaliteten og hård ved årsagerne til kriminalitet. I perioden 000 til 00 er kriminaliteten begået af unge i alderen - år steget voldsomt. Især voldsforbrydelser og sædelighedsforbrydelser er steget drastisk. Samme voldsomme stigning ser vi også i aldersgruppen 0- år. Desværre tegner denne stigning et billede af en forrået ungdomskultur og på manglende social integration. DSU er dermed overbeviste om at den stigende ulighed og den fraværende integration mellem etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund end dansk, er afgørende årsag til den stigende og forrående kriminalitet blandt unge mennesker. DSU mener, at det er vigtigt, at forebyggelse blandt børn og unge prioriteres højt, så vi undgår at unge ender i kriminalitet i en tidlig alder. De unge der ender i kriminalitet skal hurtigst muligt tilbage til en normal hverdag. Derfor skal den straf, som børn og unge idømmes være den smartest tænkelige straf med mindst mulige negative konsekvenser for den enkelte. Den kriminelle lavalder DSU mener, at år er en rimelig alder for, hvornår unge skal kunne straffes. Samtidig er det DSUs ønske, at det ikke ødelægger unge menneskers ungdom og videre muligheder for et godt liv. Derfor skal ungdomsinstitutioner være en afsoningsmulighed for unge under år, således at de ikke præges negativt af det hårde miljø i fængslerne eller bliver holdt i en kriminel løbebane gennem de netværk, som afsoning i fængslerne desværre har en tendens til. Begår børn under år kriminalitet, mener DSU, at det er de sociale myndigheder og ikke domstolene, der har ansvaret. Smarte straffe og SSP-lov Der er behov for at sætte hårdere ind overfor unge under den kriminelle lavalder der begår kriminalitet. Strafansættelse er ikke domstolenes opgave, men derimod de sociale myndigheders ansvar. DSU foreslår, at man ved forseelser begået af unge under den kriminelle lavalder opererer med sanktioner, der har en opdragende karakter. Målgruppen Side af

13 er unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane, men som stadig kan nås af samfundet. Straffene skal have en præventiv effekt, så børn og unge ikke indleder sig i en kriminel løbebane. Og straffene skal være præventive for at vise mindre brødre og venner, at der grænser for hvad samfundet tolererer. DSU anser smarte straffe for at være et vigtigt opdragende værktøj til det kriminalpræventive arbejde. Smarte straffe kan eksempelvis være; at reparere det den unge har ødelagt nedvaskning af graffiti eller genopførelse af det, der er begået hærværk imod; at aftjene samfundstjeneste vaske politiets biler, brandvæsenets biler eller hjælpe kommunen med at gøre gader rent; at give den unge tilhold mod at komme bestemte steder; at børn får stuearrest; at politiet laver kontrakter med forældrene om børnenes adfærd; at børn besøger et fængsel. DSU foreslår, at smarte straffe uddeles af SSP systemet dvs. af skolen, forældrene og politiet i enighed. Uddeling af straffe i dette system vil kræve en reform af SSP og en egentlig SSP-lov. Det betyder, at SSP i langt højere grad skal behandle enkeltsager, hvor et barn er i risikogruppen, frem for i dag hvor mange SSP-samarbejder diskuterer områder og grupper. Derfor foreslår DSU en ny SSP-lov, hvor der er betydeligt mere ansvar for opfølgning på barnet eller den unge. Ved at lave en SSP-lov sker der en ansvarliggørelse af de involverede parter. Sager af grov karakter hvor den unge gerningsmand siden 0-års alderen har været kendt af myndighederne skal være passé under en ny forebyggende politik. Ung til ung DSU er tilhænger af oprettelse af et rejsehold, hvor tidligere kriminelle unge besøger skoler, ungdomsklubber og lignende for at fortælle om deres egne erfaringer med kriminalitet. Et rejsehold af en sådan karakter kan have en positiv præventiv effekt. Rejseholdet skal ikke være en kampagne eller et midlertidigt initiativ, men være et fast element af en målrettet præventiv indsats der skal forebygge ungdomskriminalitet. Dette forudsætter også at pengene følger med initiativet. Ud af banderne DSU er dybt forfærdede over den verserende bandekrig, og bandekriminaliteten i helhed synes at have spredt sig helt ned til børn i -års alderen. Det er en stærkt bekymrende udvikling, som med ungsocialdemokratiske øjne har en potentiel risiko for at smadre det danske fællesskab. Derfor mener DSU, at der må gøres alt tænkeligt muligt for at bremse den fremtidige tilslutning til banderne. Dette kræver både en kortsigtet, men i særdeleshed en langsigtet strategi. På kort sigt mener DSU, at staten skal tilbyde al tænkelig hjælp, genhusning og økonomisk kompensation til unge der ønsker at forlade bandemiljøet. På lang sigt er det SSP, de sociale myndigheder og kommunernes opgave at holde unge Side af

14 0 udefra bandemiljøet. Denne indsats anser DSU for at være en kombination af at skabe bedre integration, mindske uligheden i samfundet; skabe muligheder for alle gennem uddannelsessystemet og sikre økonomiske ressourcer til konstant opfølgning på børn der kan være i risikogruppen. Samtidig mener DSU at kampagner mod vold og bander er en nødvendig del af det langsigtede arbejde. Straf til unge bryd fængslernes kriminalitetsspiral Unge der har begået kriminalitet, skal lære at kriminalitet ikke betaler sig, og at der er en konsekvens ved at begå kriminalitet. DSU mener, at der skal sættes hurtigt ind overfor unge, der har begået kriminalitet, og at de unge skal straffes på en måde, der har færrest negative konsekvenser. DSU er tilhænger af alternative former for straf. Dog skal aktiviteterne være meningsfyldte og rettet mod den enkelte unge. DSU er særligt begejstret for måder hvor den unge tages ud af sin hverdag og får en tilknytning til en familie eller arbejdsgiver over et længere forløb. For DSU er omsorg og udvikling af sociale kompetencer et vigtigt element i måden hvorpå der straffes. Side af

15 Udsatte unge Selvom vi kan være stolte af det danske velfærdssamfund, er der stadig mange tusinder af unge mennesker der befinder sig i risikogruppen for at falde ud af både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og ind i en kriminel løbebane. For at indfange disse unge er det vigtigt at have en helstøbt og visionær ungdomspolitik. Misbrug skal standses tidligere Størstedelen af udsatte unge er opvokset i socialt udsatte familier hvor misbrug, alkohol og vold har domineret og styret de unges hverdag. De er i risikogruppen for selv at ende i misbrugsproblemer, og jo tidligere unge anvender euforiserende stoffer, jo større er risikoen også for, at de ender som misbrugere. Derfor mener DSU, at kommunerne i langt højere grad end i dag bør anvende tvangsfjernelser af børn og unge. DSU erkender, at tvangsfjernelser oftest er en stor udgift for kommunerne, og mener derfor at kommunerne bør kompenseres 00 % af staten for udgifter forbundet med tvangsfjernelser. Det skønnes at ca. 000 unge i dag har misbrugsproblemer. % af de unge mellem og 0 år havde i 00 prøvet at ryge hash og hver 0. havde prøvet hårdere stoffer. Tallene viser tydeligt, at i sær hash, men til dels også hårdere stoffer, er blevet accepteret blandt de danske unge. DSU ser med stor bekymring på denne udvikling, da konsekvenserne af hash og narko er store, både for brugeren og for andre. Hvert år dør ca. mennesker som en direkte konsekvens af stoffer, og hvert år sigtes ca mennesker for narkorelateret kriminalitet. DSU mener at en legalisering af hash, er en blå-stempling af euforiserende stoffer. Unge der ender i misbrugsproblemer, starter oftest ud med et hash-misbrug, og DSU mener derfor at hash er en glidebane for mange unge, og tager derfor afstand fra en legalisering af hash. DSU mener, at det er vigtigt at opsamle viden om unge med misbrugsproblemer, og mener derfor at der skal prioriteres flere penge til at afdække problemernes omfang, og udvide behandlingstilbuddene. Herunder mener DSU at behandlingsgarantien skal udvides, så også unge under år dækkes. Der skal desuden være særlige afvænningstilbud for unge, og skelnes mellem aldersgrupper og køn da misbrugsproblemer ofte har forskellige former. I dag ser man desværre også en stigning i gruppen af en anden slags unge der ender i misbrugsproblemer. Gruppen af unge med et såkaldt fest-forbrug af euforiserende stoffer er blevet markant de senere år, men de kan være svære umiddelbart at spotte da de som regel lever i velfungerende, ofte velstående, familier og fungerer problemløst både socialt og fagligt. Denne gruppe er der generelt meget lidt viden om, og DSU ønsker øget fokus på unges forbrug af designer-drugs, herunder åben konsultering og rådgivning på alle ungdomsuddannelser, hvor unge kan søge hjælp og få information om faren ved stoffer. Endvidere foreslår DSU at man udvider mentor-ordningen, både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, således at unge der befinder sig i en glidebane får tilknyttet en Side af

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole

Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Principper/ retningslinier til fremme af sundhed og trivsel på Langeskov Skole Lovgrundlag Arbejdet til fremme af sundheden og arbejdsmiljøet på Langeskov Skole tager udgangspunkt i folkeskolelovens 7

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Ung og fri. En politik for den ungdommelige energi

Ung og fri. En politik for den ungdommelige energi Ung og fri En politik for den ungdommelige energi Ungdom er en resurse, der giver samfundet meget. Ungdommen er præget af optimisme, fantasi, gå-på-mod og en ukuelig tro på, at det ordner sig - kort sagt,

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning Antal timer: 104 + 104 NR.6 + 8 Lærere: SS + PF - HP, TE Formålet med undervisningen: Målet for de unge er, at de bliver så selvhjulpne som

Læs mere

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG

Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Udtalelser Delegeretmødet 2010

Udtalelser Delegeretmødet 2010 Udtalelser Delegeretmødet 2010 Indhold Lokaletilskud er afgørende for et mangfoldigt foreningsliv 2 Skab sammenhæng og helhed i unges muligheder og liv nedsæt en ungdomskommission NU! 3 DUF: Nødvendigt

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser

Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser Den uddannelsespolitiske baggrund for mentorindsatser En definition: Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere udsatte og marginaliserede unge frem

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Børn og unge-politik i Albertslund Kommune

Børn og unge-politik i Albertslund Kommune Børn og unge-politik i Albertslund Kommune Kommunalbestyrelsen i Albertslund ser det som væsentligt, at der er sammenhæng i børns og unges liv. Børn og unge påvirkes af mange forskellige voksne: Forældre,

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Ny tryghed i udsatte boligområder. - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil

Ny tryghed i udsatte boligområder. - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil Ny tryghed i udsatte boligområder - Socialdemokraternes og SFs ghettoudspil Ny tryghed i udsatte boligområder Boligområder hvor beboerne ikke tør færdes. Høj grad af kriminalitet. Unge med stærk asocial

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler Erhvervsuddannelserne UCH Studie- og ordensregler UCH - et godt sted at være Vores skole skal være et godt sted at være og et godt sted at lære derudover skal det være et sted,

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Lige muligheder for alle børn og unge

Lige muligheder for alle børn og unge Lige muligheder for alle børn og unge Titel: Udgiver: Sats og layout: Tryk og bogbind: Lige muligheder for alle børn og unge Regeringens strategi til at bekæmpe negativ social arv Socialministeriet Holmens

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og samtlige børne- og uddannelsespolitiske ordførere

Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og samtlige børne- og uddannelsespolitiske ordførere 16. november 2011 Til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og samtlige børne- og uddannelsespolitiske ordførere Vedr. fritidshjem, integrerede institutioner og skolefritidsordninger samt

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere