Innovationsdag om telepsykiatri 10. april 2015

Transkript

1 Innovationsdag om telepsykiatri 10. april 2015

2 Bordeaux Gruppe - Børne- og ungdomspsykiatri Gruppen arbejdede med patienten Kasper: Kasper er 15 år og bor lidt uden for Give hos sin far, fordi han er blevet uvenner med sin mor. Kasper pjækker ofte fra skole og ryger ud af fællesskaber omkring skolen. Kasper er ustruktureret, har koncentrations og motivationsproblemer, er opgivende og har mange konflikter med forældre og lærere. Desuden har Kasper lavt selvværd, er aggressiv og udadreagerende. Han har etableret er hashmisbrug og er trist og siger nogle gange at han ikke har lyst til at være her. Kaspers klasselærer har sat ham i forbindelse med UU-vejleder og han er på venteliste til PPR. Han har en aftale med misbrugskonsulenten hver 14. dag, men han benytter sig ikke af tilbuddet. Praktiserende læge har henvist til B&U psykiatri, men Kasper dukker ikke op til indledende samtale. Følgende behov blev afdækket: Pårørende: Støtte til at få løst de voksende konflikter med forældrene. Kapacitetsopbygge de nære relationer, civilsamfund, i løsning på Kaspers problemer. Holde Kasper ude af systemet. Bedre søvn: Kasper sover dårligt, har svært ved at koncentrere sig, er irriteret og opfarende, ryger ud i konflikter med andre, drikker for at dulme nederlag og lavt selvværd. Søvn som nøgle til bedre trivsel og nedbringelse af misbrug. Støttekontaktperson: Overblik og struktur, bedre koordination af Kaspers forløb, kontakter i kommunen, større overblik over muligheder for hjælp, struktur. Stabil voksen der holder Kasper fast på struktur i hverdagen, stabile konsekvenser, én voksen der koordinerer Kaspers kontakter og støtter Kasper i at bevare overblikket og tro på fremtiden, håb for fremtiden, at føle sig set og hørt, en gennemgående voksenkontakt i en svær periode af Kaspers liv. Forudsætter deling af data om Kasper mellem kommune og B&U Psykiatri. Deling af information på tværs og adgang til fælles data. Udfordringer i kontakten mellem familierådgiver og sagsbehandler i kommunen og B&U Psykiatri. Når der er noget psykisk involveret, bakker andre ud og melder pas forbi. Det er psykiatriens ansvar. Kasper har henvisning fra egen læge til B&U Psykiatri. Så er det deres ansvar, selvom problemet ikke skal løses af psykiatrien alene. Skole: Støtte i skolen, lektiehjælp, iværksættelse af alternative aktiviteter, der i højere grad fanger Kaspers interesse og får ham holdt på sporet ift uddannelse og mindsker misbrug. Misbrugskonsulent/SSP: psykiske vanskeligheder koblet med misbrug, udredning ift forbrug af rusmidler, hjælp og motivation til at stoppe eller begrænse misbrug. Gruppen valgte at støtte til at få løst de voksende konflikter med forældrene var det vigtigste indsatsområde Løsning: App til konflikthåndtering, som skal indeholde monitorering af puls og agitation, deeskaleringsværktøjer til Kasper og forældre, træning i mestringsstrategier der nedtrapper konflikter, hotline/supervision med mulighed for hjælp, når konflikten eskalerer, redskaber til konflikthåndtering, registrering af aggressive følelser, tanker og handlinger, bestemte situationer, der trigger konflikter, registrering af hvordan konflikten er løst hvad var godt/skidt læring og mestring, kalendervisning af konfliktepisode, der understøtter Kasper i at se mønstre i sine konflikter og blive i stand til at håndtere situationer, der typisk udløser konflikter. Derudover skal der være en log over konflikter og telerådgivning via skype ift konfliktrådgivning. Kasper skal desuden tilbydes yderligere forebyggende støttefunktioner i form af f.eks. rollespil hvor Kasper gennemspiller konfliktscenarier og træner robusthed og mestring af svære situationer, kommunikation og undervisning af Kasper og familie i konflikthåndtering, temperament og stil, information om psykiske vanskeligheder og konsekvenser (misbrug, lav skoletilknytning), forældrestøtte til at fastholde motivation, familiesamtaler med papforældre og søskende, tilgængelige forældre kontaktperson, kontaktoplysninger på netværkskontakter, planlægning af fælles aktiviteter i familien.

3 Grøn gruppe Børne- og ungdomspsykiatri Gruppen arbejdede med patienten Peter: Peter er 14 år. Han bor med sin mor og stedfar i et socialt boligbygger i Tønder. Peter går i 7. klasse på den lokale folkeskole. Peter har ADHD. Peter har også en tilknytningsforstyrrelse. Han lytter kun til få voksne og har generelt ikke tillid til systemet. Han vil selv styre og bestemme. Og han har svært ved at koncentrere sig i timerne. Peter har været fuld flere gange og har prøvet at sniffe en enkelt gang. Peters mor er depressiv, og Peter har mange konflikter med hendes nye kæreste. Følgende behov blev afdækket: Peter går til halvårlige medicinopfølgningssamtaler + støttende samtaler på PAM. Det er en lang og bøvlet tur helt fra Tønder, og den kan være svær at få organiseret. Alle i familien er meget impulsive, og der er mange små og store konflikter. For Peter er det eneste plus ved medicinopfølgningsdagene, at han slipper for skolen. Kan familien slippe for at tage turen, vil det være en lettelse. I uge 43 arbejder alle skoleelever i landet med en større projektopgave. For Peter er den et mareridt. Han har brug for struktur og rammer. Peter falder helt fra hinanden i uge 43, han bliver stresset og aggressiv. Moren ringer til PPR: Hvad skal jeg gøre? Peter er helt oppe i det røde felt og kommer ingen vegne med opgaven. Han råber, skriger og smækker med dørene. (Hvert år i uge 43 oplever PPR/Psykiatrien en telefonstorm fra forældre til børn, der ikke trives med projektarbejdet) Peter kontakter ikke nogen for at få hjælp i uge 43. Han får blot mere modvilje mod systemet. Peters mor ringer jævnligt til PPR for at få hjælp til at klare hverdagen i det urolige hjem og råd om hvordan hun skal opdrage Peter. PPR-medarbejderne er ofte i tvivl om, hvad de skal gøre/sige. De henviser måske til familiens praktiserende læge. PPR har brug for bistand i Psykiatrien. Der er behov for mere dialog og videndeling mellem kommune og region i forhold til Peter. Den praktiserende læge vil ofte også være i tvivl, om hvad han skal gøre for Peter. Gruppen valgte at arbejde videre med en akut-app der kan støtte Peter, når det hele ramler - eksempelvis i uge 43, hvor de arbejder projektorienteret på skolen. Appen skal være simpel og enkel. Peter har generelt svært ved at koncentrere sig. I appen skal Peter kunne registrere, hvordan han har det på forskellige parametre. Han skal selv kunne vælge, om han vil dele registrerede data med andre. De indsamlede data kunne eventuelt bruges som afsæt for medicinvurderingssamtaler. Peter har svært ved at huske mere end et par dage tilbage, så det vil være godt at kunne gå tilbage og se, hvordan Peter har haft det gennem en længere periode. Peter har generelt ikke meget tillid til systemet, så det skal være hans egen beslutning at dele data. Jo bedre appen forstår Peter, jo bedre: Appen skal kunne kende hans sindsstemning og give ham relevant råd i situationen. Appen skal være personlig. Gennem appen skal Peter kunne få kontakt til en personlig mentor. (En professionel) Appen skal indgå i Peters behandlingsforløb. Den skal måske indeholde øvelser, som Peter kan arbejde med. Små tekster, råd, videoklip etc. Fokus i appen skal være rettet med, hvad Peter selv kan gøre, når det brænder på for ham. Appen skal indeholde psykoedukation, der gør Peter klogere på sin diagnose. Vigtigt at info er formidlet i øjenhøjde med Peter. Han gider ikke langhåret systemsnak og svært fagsprog.

4 Gul gruppe - Ambulant behandling Gruppen arbejdede med patienten Ruth: Ruth er 45 år og bor sammen med sin mand i Billund. Hendes mand arbejder i lufthavnen med at køre med kufferter, men hun har selv ikke job. Hun har været syg i længere tid, periodevis og fik diagnosen depression for fem år siden. Hun lider af stress, angst, har haft selvmordtanker, søvnproblemer og har lavt selvværd. Hun drikker i begrænset omfang om dagen mens hendes mand er på arbejde (note: gruppen sagde hun ikke var alkoholiker). Han er lidt stresset over det og tæller vinflasker under vasken, men de har svært ved at tale om det. Ruth har en computer og smartphone, hvor hun spiller Candy Crush og bruger Facebook. Følgende udfordringer blev afdækket: Latenstid (tid der går mellem henvisning og behandling): symptomer bliver værre, sygdom forværres og det er sværere at få fat i patienten. Man prøver forskellige præparater i små doser i for lang tid Udeblivelser: produktivitetstab, spild af økonomiske ressourcer, faglig irritation. Patienten lider i stilhed, bliver hjemme, får det værre, kan ikke se hvorfor. Generelt er der for mange huller i nettet, dvs. der er mange steder man kan tabe patienten inden de overhovedet kommer i behandling. Patienten er måske for bange eller syg til at dukke op Kommunikation: Der er begrænset kommunikationsmuligheder, og det er svært f.eks. at tage fat i pårørende ved udeblivelser. E-boks kan være en hindring. Man kan ikke dukke op hjemme hos en patient for at se hvordan det går: opsøgende teams kan ikke gøre mere hvis patienten ikke åbner døren. Det er ikke altid let at klæde patienten på (mental forberedelse) til mødet med behandleren. Økonomi: Afstand og udgifter til transport kan være en barrier. Ruth har behov for at afklare sin arbejdssituation for f.eks. at få råd til psykolog eller andet støttende behandling. Andet: De pårørende har til tider et stort ansvar: skal få patienten til egen læge Gruppen valgte at støtte fra henvisning til første samtale hos psykiateren var det vigtigste indsatsområde Løsning: Online forberedelse gennem en webside lavet individuelt til patienten, som forbereder dem mentalt på deres rejse fra henvisning til første møde i behandling. Siden skal indeholde visuelle og auditive redskaber, f.eks. gode historier om personer, der har været i behandling (ift. mental forberedelse). Patienten skal modtage et videobrev med indkaldelse og en forberedelsespakke med små videoklip. Det skal være muligt at holde screenings- eller visitationssamtale over video. Derudover skal siden fortælle den nyhenviste om mulighederne i behandlingen f.eks. henvise til video på Region Syddanmarks hjemmeside, patienter kan selv få lov til at indikere præferencer f.eks. ift. tidsbestilling, type af kontakt (telefon/mail/sms), hvorvidt pårørende må kontaktes osv. Løsning: Tele-henvisning. Idéen er, at udnytte den tryghed som patienterne har hos deres praktiserende læge, og allerede i henvisningsøjeblikket (eller et aftalt tidspunkt kort tid efter). Ved tele-henvisning kan patienten og den praktiserende læge lave en videokonsultation med behandlingsstedet. Det skal (helst) være med psykiateren selv, ellers en sygplejerske eller psykolog. Målet er, at få fat i patienten så tidligt som muligt og skabe tillid med henblik på bedre forberedelse inden første møde. Ved tele-henvisning gennemgås en tjekliste som indeholder bl.a. Må vi ringe? Må vi kontakte dine pårørende? Hvad har du brug for ift. transport? Forklare behandlingsforløbet? Introducere andre tilbud som kunne være relevante (f.eks. mindfullness m.m) Der blev diskuteret i dybden over hvor realistisk idéen var ift. Implementering. Idéen blev vurderet til at have stort potentiale og værdi, men den er muligvis svær at implementere. Et element i idéen var, at hvis man som psykiater kunne vurdere i tele-henvisningsmødet, at patienten skulle prøve en anden behandling eller var forkert medicineret, kunne det medføre, at patienten ikke skulle til første møde og kunne prøve andre alternativer inden de kom ind i behandling. Dette var der ikke enighed om da psykiateren i gruppen sagde, det vil tage for meget af hans tid, og andre nævnte, at det var svært at vurdere over telekonference. Derfor er dette delelement ikke med i løsningen. Hele ressource-spørgsmålet og tidsforbrug var her til heftig diskussion. Online forberedelse idéen blev set som at have samme mål som tele-henvisning, men mere realiserbar på kortere sigt og i nogen grad allerede i gang.

5 Lyserød gruppe - Ambulant behandling Gruppen arbejdede med en patientgruppe i behandling for f.eks. depression eller angst. Patienterne bor langt fra behandlingsstedet, så den ambulante behandling kræver en del transporttid. Grundet deres psykiske sygdom er gruppen typisk sygemeldt fra arbejde. De har et meget begrænset netværk og bor alene. De er karakteriseret ved at være angst for at forlade hjemmet, de kan ikke overskue at handle, de lukker verden ude, de er ofte alene (begrænset netværk) og ønsker ikke konfrontation. Patientgruppen får en henvisning til behandling fra egen læge. Derefter modtages en indkaldelse via E-boks. Måske ser patienten ikke indkaldelsen eller også ignoreres den grundet angst og uoverskuelighed ved at skulle forlade eget hjem. Patienten ringer ikke og melder afbud. Når først patientgruppen er kommet i gang med forløbet, er dette stadig karakteriseret ved løbende udeblivelser. Følgende behov blev afdækket: Der er behov for at øge relationen mellem ambulatorium og patient under behandlingen. Patienterne oplever lange afbrudte forløb, når der sker udeblivelser. Dertil kommer at behandlerne bekymrer sig, når de ikke kan få fat i patienten og at de må stå på mål for manglende takster Psykiatrien virker lukket og uigennemsigtig for patienten. Det kan virke skræmmende, at man ikke ved hvad man går ind til. Fordomme og stigmatisering kan spille ind i udeblivelser Der er behov for at øge koordinering på tværs af instanser f.eks. mellem kommune, praktiserende læge, region og jobcenter. Patienterne skal have en tydelig plan for, hvad der skal ske. Nogle patienter oplever at få forskellig information fra de forskellige aktører. Gruppen påpegede bl.a. behov for en forløbskoordinator, der kunne følge personen og guide igennem forløbet. Dette gælder særligt de personer, der står uden netværk Der er behov for en tydeliggørelse af, hvad ambulatoriet kan tilbyde. Nogle patienter efterspørger, om de ikke kan få flere konsultationer. Der er ydermere behov for at kunne henvise til andre tilbud efter pakkeforløb De mindre afsnit har mindre grad af specialisering. Det kan være en styrke, at de er bredere fagligt stærke, men specialiseringen kan også mangle. Der er behov for mere vidensdeling på tværs af klinikerne Gruppen valgte at opbygning og fastholdelse af relation med henblik på at minimere udeblivelser, er det vigtigste indsatsområde. Løsning: Hjemmeside til ambulante forløb med åben og lukket del, hvor der på den åbne del er generelle informationer om ambulatoriet. Den lukkede tilgås af patienter via et log-in, som modtages under indkaldelsen. Her kan patienten have kalender, psykoedukativt materiale, kontaktinformationer etc.. Den åbne del af siden skal indeholde: visuelt materiale (indblik i en lukket verden), information om terapeutisk afsæt og behandling (pjecer, video etc.), information om hvor jeg kan gå hen, hvis dette tilbud ikke passer til mig (Internetpsykiatrien, privat praktiserende psykologer etc.) Den skal være nemt at finde, og være lokalt forankret. Den lukkede del af siden skal indeholde information om den specifikke behandling, en kalenderfunktion, evt. en asynkron chatfunktion til behandlere, kontaktoplysninger til frontline behandlere, akutoplysninger, psykoedukativt materiale (på flere sprog), alternativer til udeblivelser f.eks. booking af videokonsultation. Det skal derudover være muligt at invitere en hjælper (f.eks. forløbskoordinator) ind på lukket side.

6 Blå gruppe - Ambulant behandling Gruppen arbejdede med patienten Nancy: Nancy er 35 år og bor langt ude på landet med sine to hjemmeboende børn og sin mand. Hun er sygemeldt fra sit arbejde. Hendes pårørende og kollegaer udviser manglende forståelse for hendes situation. Hun har en begrænset IT-erfaring og familien lider under en dårlig økonomi. Hun lider af depression, stress og angst. Følgende udfordringer blev afdækket: I overgange fra PAM til ambulatoriet vil der typisk gå en måned. I den måned modtager Nancy ingen information om hvem hun vil møde på ambulatoriet, hvad hun skal forvente sig af forløbet og hvordan hun skal forholde sig til perioden frem mod ambulant kontakt. Der er en geografisk udfordring idet der er lang transportafstand fra hjem til ambulatorium. I løbet af Nancys forløb i ambulatoriet oplever ambulatoriet at de bruger uhensigtsmæssigt mange ressourcer på små telefonopkald til patienter og relevante samarbejdspartnere, herunder familieafdelingen, apoteket, patientforening m.m. Nancy modtager behandling fra to forskellige enheder på sygehuset. Det er frustrerende for Nancy, idet hun flere gange i den samme uge skal transportere sig til sygehuset og hun oplever at de forskellige behandlere ikke snakker sammen. På samme måde er det frustrerende for behandlerne, at de, for at få penge for deres ydelser, konsekvent er nødt til at adskille Nancys sessioner. I mange tilfælde vil det være en fordel at behandlerne enten kan sidde i samme rum, eller kan slå Nancys behandlingssessioner sammen i en videokonference hvor alle er til stede. Der er måske en mulighed at man kan ansøge om at dele ydelsen. Nancy får ingen løbende reminder om dato og tidspunkt for hendes ambulante kontakt. På grund af lang transport, samt ovenstående problematikker udebliver Nancy ofte fra ambulant fremmøde. I enkelte tilfælde melder hun dog afbud. I ambulatoriet oplever man at man har behov for et psykiatri-specifikt værktøj, til at vejlede og motivere Nancy til at dyrke motion. Det kan f.eks. være en applikation som kan koble forskning om motion og forskellige diagnoser, med motiverende til træningsprogrammer, som Nancy kan udføre derhjemme. Hvis dette værktøj også kan hjælpe Nancy med at strukturere hvor meget hun skal hvile i løbet af sin dag vil det være en fordel. For andre patientgrupper, f. eks. spiseforstyrrede vil det være en fordel at have et værktøj, der kan hjælpe patienten til ikke at overdrive motionen. Gruppen valgte at et patientrettet kommunikationsværktøj til at nedbringe afbud/udeblivelser samt mængden af telefonopkald, er det vigtigste indsatsområde. Løsning: en app, som skal være sprogtilpasset, opfylde alle krav for datasikkerhed, og den skal understøtte visuel og auditiv kommunikation, således at forskellige kognitive niveauer rammes. Designet skal være simpelt og tydeligt. Den skal være integreret med Cosmic. Applikationen konfigureres af behandleren til patienten og har to moduler: 1)kommunikation om fremmøde: Tid til konsultation synkroniseres med patientens kalender, Applikationen sender påmindelser til patienten, når tid og sted for fremmøde nærmer sig. Applikationen beder patienten om at bekræfte fremmøde dagen før det aftalte tidspunkt. Når fremmøde er bekræftet får patienten tilsendt vejvisning, oversigtskort over afdelingen, info om parkeringsforhold m.m. Hvis patient af forskellige årsager melder afbud, spørger systemet automatisk om man vil gennemføre den planlagte konsultation via video. Svarer man ja, får man tilsendt et jabber guest link 2)kommunikation om behandling: Information om ordineret medicin, Programmer til guidet meditation/afslapning, Krise/ handleplaner, Information om mængden af motion, Strukturerende redskaber til hverdagen, Mulighed for daglig selvregistrering af humør, søvn, bivirkninger, motion, vægt osv, Beskedfunktion, som kan benyttes begge veje, således at hyppige telefonopkald kan undgås. Retningslinjer for brugen af denne skal udvikles og tilpasse forskellige patientgrupper.

7 Lilla gruppe - Døgnafsnit Voksenpsykiatrien Gruppen arbejdede med patienten Jens-Peter: Jens-Peter er 35 år. Han bor i egen lejlighed i Grindsted. Han har haft en lang sygdomshistorie siden han var helt ung. Han lider af skizofreni, har et hashmisbrug, haft selvskadende adfærd og suicidale tanker. Jens-Peter er kommet i ressourceforløb, da han ikke har kunnet tage vare på det job, han har haft. Følgende udfordringer blev afdækket: På sengeafsnittet, under indlæggelse på røde papirer: Mangel på rådgivning efter indlæggelse. Kontakten mellem patient og behandler er svær at opretholde. Problemer ift. Husdyr, der skal passes. GAF-score laves for patienten På misbrugscenter: Patienten er ikke motiveret for antabus, så hvordan håndteres forløbet? I hjemmet: Mangel på tryghed og støtte efter indlæggelse. Det er svært at overskue, økonomi (betalinger, husleje), styre hjemme, patienten keder sig i hjemmet. Patienten mangler synlighed og overblik over hvor, hvornår og hvordan han kan søge hjælp og komme i kontakt med systemet igen. I jobcenteret: Manglende motivation for at få et arbejde, manglende evner for at have et arbejde. På det sociale værested: Patienten mangler struktur, sociale relationer efter indlæggelse, skizofrenien er en hæmning. Hos bostøtte/socialfaglig medarbejder: Relationen til patienten er altafgørende. På PAM, FAM, Ambulatorie, Praktiserende læge, Kriminalforsorgen: Samarbejde på tværs af sektorer er langsommeligt, lange forløb gør det svært at holde motivationen, patienten glemmer møder og aftaler, har brug for hjælp til at strukturere dem Hos pårørende: Hvornår skal pårørende kontaktes. Etisk dilemma, da patienten skal give samtykke og ikke altid vil det. Gruppen valgte at arbejde med, at patienten tidligere i forløbet får hjælp til at overholde aftaler, får mere struktur på hverdagen og der bliver skabt synlighed og overblik over hvor han kan søge hjælp, hvilket vil få stor betydning for patienten, og være med til at forebygge tvang. Løsning: Holde kontakt til patienten, Psykiatriens facebook., som er en dynamisk platform. Forstået som en lego-løsning hvor patienten kan være med til at vælge til og fra hvilke funktioner der er brug for og hvor længe. Det skal altså give mening for ham at bruge den. Ikke for mange funktioner samtidig, da den skal være overskuelig. Der skal være styr på sikkerhed ift. teknik, data, informeret samtykke. Det er patientens ansvar og skal kun ses som et hjælpemiddel for behandleren, ikke en ekstraopgave. Der skal være fuldt gennemsigtighed ift. hvem der ser hvad. Den skal være tilgængelig for alle dele af systemet, hvis de får tilladelse af patienten. Den skal kunne indeholde funktioner som psykoedukation, dagbog, vigtige telefonnumre, alarm funktion, kalender fra tværfaglige gr., direkte kontakt til fagpersoner han har kontakt til, individuel kriseplan, mestringsstrategier, medicinmøder/oversigt, lys/lyd ved møder/medicin.