Innovationsdag om telepsykiatri 10. april 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationsdag om telepsykiatri 10. april 2015"

Transkript

1 Innovationsdag om telepsykiatri 10. april 2015

2 Bordeaux Gruppe - Børne- og ungdomspsykiatri Gruppen arbejdede med patienten Kasper: Kasper er 15 år og bor lidt uden for Give hos sin far, fordi han er blevet uvenner med sin mor. Kasper pjækker ofte fra skole og ryger ud af fællesskaber omkring skolen. Kasper er ustruktureret, har koncentrations og motivationsproblemer, er opgivende og har mange konflikter med forældre og lærere. Desuden har Kasper lavt selvværd, er aggressiv og udadreagerende. Han har etableret er hashmisbrug og er trist og siger nogle gange at han ikke har lyst til at være her. Kaspers klasselærer har sat ham i forbindelse med UU-vejleder og han er på venteliste til PPR. Han har en aftale med misbrugskonsulenten hver 14. dag, men han benytter sig ikke af tilbuddet. Praktiserende læge har henvist til B&U psykiatri, men Kasper dukker ikke op til indledende samtale. Følgende behov blev afdækket: Pårørende: Støtte til at få løst de voksende konflikter med forældrene. Kapacitetsopbygge de nære relationer, civilsamfund, i løsning på Kaspers problemer. Holde Kasper ude af systemet. Bedre søvn: Kasper sover dårligt, har svært ved at koncentrere sig, er irriteret og opfarende, ryger ud i konflikter med andre, drikker for at dulme nederlag og lavt selvværd. Søvn som nøgle til bedre trivsel og nedbringelse af misbrug. Støttekontaktperson: Overblik og struktur, bedre koordination af Kaspers forløb, kontakter i kommunen, større overblik over muligheder for hjælp, struktur. Stabil voksen der holder Kasper fast på struktur i hverdagen, stabile konsekvenser, én voksen der koordinerer Kaspers kontakter og støtter Kasper i at bevare overblikket og tro på fremtiden, håb for fremtiden, at føle sig set og hørt, en gennemgående voksenkontakt i en svær periode af Kaspers liv. Forudsætter deling af data om Kasper mellem kommune og B&U Psykiatri. Deling af information på tværs og adgang til fælles data. Udfordringer i kontakten mellem familierådgiver og sagsbehandler i kommunen og B&U Psykiatri. Når der er noget psykisk involveret, bakker andre ud og melder pas forbi. Det er psykiatriens ansvar. Kasper har henvisning fra egen læge til B&U Psykiatri. Så er det deres ansvar, selvom problemet ikke skal løses af psykiatrien alene. Skole: Støtte i skolen, lektiehjælp, iværksættelse af alternative aktiviteter, der i højere grad fanger Kaspers interesse og får ham holdt på sporet ift uddannelse og mindsker misbrug. Misbrugskonsulent/SSP: psykiske vanskeligheder koblet med misbrug, udredning ift forbrug af rusmidler, hjælp og motivation til at stoppe eller begrænse misbrug. Gruppen valgte at støtte til at få løst de voksende konflikter med forældrene var det vigtigste indsatsområde Løsning: App til konflikthåndtering, som skal indeholde monitorering af puls og agitation, deeskaleringsværktøjer til Kasper og forældre, træning i mestringsstrategier der nedtrapper konflikter, hotline/supervision med mulighed for hjælp, når konflikten eskalerer, redskaber til konflikthåndtering, registrering af aggressive følelser, tanker og handlinger, bestemte situationer, der trigger konflikter, registrering af hvordan konflikten er løst hvad var godt/skidt læring og mestring, kalendervisning af konfliktepisode, der understøtter Kasper i at se mønstre i sine konflikter og blive i stand til at håndtere situationer, der typisk udløser konflikter. Derudover skal der være en log over konflikter og telerådgivning via skype ift konfliktrådgivning. Kasper skal desuden tilbydes yderligere forebyggende støttefunktioner i form af f.eks. rollespil hvor Kasper gennemspiller konfliktscenarier og træner robusthed og mestring af svære situationer, kommunikation og undervisning af Kasper og familie i konflikthåndtering, temperament og stil, information om psykiske vanskeligheder og konsekvenser (misbrug, lav skoletilknytning), forældrestøtte til at fastholde motivation, familiesamtaler med papforældre og søskende, tilgængelige forældre kontaktperson, kontaktoplysninger på netværkskontakter, planlægning af fælles aktiviteter i familien.

3 Grøn gruppe Børne- og ungdomspsykiatri Gruppen arbejdede med patienten Peter: Peter er 14 år. Han bor med sin mor og stedfar i et socialt boligbygger i Tønder. Peter går i 7. klasse på den lokale folkeskole. Peter har ADHD. Peter har også en tilknytningsforstyrrelse. Han lytter kun til få voksne og har generelt ikke tillid til systemet. Han vil selv styre og bestemme. Og han har svært ved at koncentrere sig i timerne. Peter har været fuld flere gange og har prøvet at sniffe en enkelt gang. Peters mor er depressiv, og Peter har mange konflikter med hendes nye kæreste. Følgende behov blev afdækket: Peter går til halvårlige medicinopfølgningssamtaler + støttende samtaler på PAM. Det er en lang og bøvlet tur helt fra Tønder, og den kan være svær at få organiseret. Alle i familien er meget impulsive, og der er mange små og store konflikter. For Peter er det eneste plus ved medicinopfølgningsdagene, at han slipper for skolen. Kan familien slippe for at tage turen, vil det være en lettelse. I uge 43 arbejder alle skoleelever i landet med en større projektopgave. For Peter er den et mareridt. Han har brug for struktur og rammer. Peter falder helt fra hinanden i uge 43, han bliver stresset og aggressiv. Moren ringer til PPR: Hvad skal jeg gøre? Peter er helt oppe i det røde felt og kommer ingen vegne med opgaven. Han råber, skriger og smækker med dørene. (Hvert år i uge 43 oplever PPR/Psykiatrien en telefonstorm fra forældre til børn, der ikke trives med projektarbejdet) Peter kontakter ikke nogen for at få hjælp i uge 43. Han får blot mere modvilje mod systemet. Peters mor ringer jævnligt til PPR for at få hjælp til at klare hverdagen i det urolige hjem og råd om hvordan hun skal opdrage Peter. PPR-medarbejderne er ofte i tvivl om, hvad de skal gøre/sige. De henviser måske til familiens praktiserende læge. PPR har brug for bistand i Psykiatrien. Der er behov for mere dialog og videndeling mellem kommune og region i forhold til Peter. Den praktiserende læge vil ofte også være i tvivl, om hvad han skal gøre for Peter. Gruppen valgte at arbejde videre med en akut-app der kan støtte Peter, når det hele ramler - eksempelvis i uge 43, hvor de arbejder projektorienteret på skolen. Appen skal være simpel og enkel. Peter har generelt svært ved at koncentrere sig. I appen skal Peter kunne registrere, hvordan han har det på forskellige parametre. Han skal selv kunne vælge, om han vil dele registrerede data med andre. De indsamlede data kunne eventuelt bruges som afsæt for medicinvurderingssamtaler. Peter har svært ved at huske mere end et par dage tilbage, så det vil være godt at kunne gå tilbage og se, hvordan Peter har haft det gennem en længere periode. Peter har generelt ikke meget tillid til systemet, så det skal være hans egen beslutning at dele data. Jo bedre appen forstår Peter, jo bedre: Appen skal kunne kende hans sindsstemning og give ham relevant råd i situationen. Appen skal være personlig. Gennem appen skal Peter kunne få kontakt til en personlig mentor. (En professionel) Appen skal indgå i Peters behandlingsforløb. Den skal måske indeholde øvelser, som Peter kan arbejde med. Små tekster, råd, videoklip etc. Fokus i appen skal være rettet med, hvad Peter selv kan gøre, når det brænder på for ham. Appen skal indeholde psykoedukation, der gør Peter klogere på sin diagnose. Vigtigt at info er formidlet i øjenhøjde med Peter. Han gider ikke langhåret systemsnak og svært fagsprog.

4 Gul gruppe - Ambulant behandling Gruppen arbejdede med patienten Ruth: Ruth er 45 år og bor sammen med sin mand i Billund. Hendes mand arbejder i lufthavnen med at køre med kufferter, men hun har selv ikke job. Hun har været syg i længere tid, periodevis og fik diagnosen depression for fem år siden. Hun lider af stress, angst, har haft selvmordtanker, søvnproblemer og har lavt selvværd. Hun drikker i begrænset omfang om dagen mens hendes mand er på arbejde (note: gruppen sagde hun ikke var alkoholiker). Han er lidt stresset over det og tæller vinflasker under vasken, men de har svært ved at tale om det. Ruth har en computer og smartphone, hvor hun spiller Candy Crush og bruger Facebook. Følgende udfordringer blev afdækket: Latenstid (tid der går mellem henvisning og behandling): symptomer bliver værre, sygdom forværres og det er sværere at få fat i patienten. Man prøver forskellige præparater i små doser i for lang tid Udeblivelser: produktivitetstab, spild af økonomiske ressourcer, faglig irritation. Patienten lider i stilhed, bliver hjemme, får det værre, kan ikke se hvorfor. Generelt er der for mange huller i nettet, dvs. der er mange steder man kan tabe patienten inden de overhovedet kommer i behandling. Patienten er måske for bange eller syg til at dukke op Kommunikation: Der er begrænset kommunikationsmuligheder, og det er svært f.eks. at tage fat i pårørende ved udeblivelser. E-boks kan være en hindring. Man kan ikke dukke op hjemme hos en patient for at se hvordan det går: opsøgende teams kan ikke gøre mere hvis patienten ikke åbner døren. Det er ikke altid let at klæde patienten på (mental forberedelse) til mødet med behandleren. Økonomi: Afstand og udgifter til transport kan være en barrier. Ruth har behov for at afklare sin arbejdssituation for f.eks. at få råd til psykolog eller andet støttende behandling. Andet: De pårørende har til tider et stort ansvar: skal få patienten til egen læge Gruppen valgte at støtte fra henvisning til første samtale hos psykiateren var det vigtigste indsatsområde Løsning: Online forberedelse gennem en webside lavet individuelt til patienten, som forbereder dem mentalt på deres rejse fra henvisning til første møde i behandling. Siden skal indeholde visuelle og auditive redskaber, f.eks. gode historier om personer, der har været i behandling (ift. mental forberedelse). Patienten skal modtage et videobrev med indkaldelse og en forberedelsespakke med små videoklip. Det skal være muligt at holde screenings- eller visitationssamtale over video. Derudover skal siden fortælle den nyhenviste om mulighederne i behandlingen f.eks. henvise til video på Region Syddanmarks hjemmeside, patienter kan selv få lov til at indikere præferencer f.eks. ift. tidsbestilling, type af kontakt (telefon/mail/sms), hvorvidt pårørende må kontaktes osv. Løsning: Tele-henvisning. Idéen er, at udnytte den tryghed som patienterne har hos deres praktiserende læge, og allerede i henvisningsøjeblikket (eller et aftalt tidspunkt kort tid efter). Ved tele-henvisning kan patienten og den praktiserende læge lave en videokonsultation med behandlingsstedet. Det skal (helst) være med psykiateren selv, ellers en sygplejerske eller psykolog. Målet er, at få fat i patienten så tidligt som muligt og skabe tillid med henblik på bedre forberedelse inden første møde. Ved tele-henvisning gennemgås en tjekliste som indeholder bl.a. Må vi ringe? Må vi kontakte dine pårørende? Hvad har du brug for ift. transport? Forklare behandlingsforløbet? Introducere andre tilbud som kunne være relevante (f.eks. mindfullness m.m) Der blev diskuteret i dybden over hvor realistisk idéen var ift. Implementering. Idéen blev vurderet til at have stort potentiale og værdi, men den er muligvis svær at implementere. Et element i idéen var, at hvis man som psykiater kunne vurdere i tele-henvisningsmødet, at patienten skulle prøve en anden behandling eller var forkert medicineret, kunne det medføre, at patienten ikke skulle til første møde og kunne prøve andre alternativer inden de kom ind i behandling. Dette var der ikke enighed om da psykiateren i gruppen sagde, det vil tage for meget af hans tid, og andre nævnte, at det var svært at vurdere over telekonference. Derfor er dette delelement ikke med i løsningen. Hele ressource-spørgsmålet og tidsforbrug var her til heftig diskussion. Online forberedelse idéen blev set som at have samme mål som tele-henvisning, men mere realiserbar på kortere sigt og i nogen grad allerede i gang.

5 Lyserød gruppe - Ambulant behandling Gruppen arbejdede med en patientgruppe i behandling for f.eks. depression eller angst. Patienterne bor langt fra behandlingsstedet, så den ambulante behandling kræver en del transporttid. Grundet deres psykiske sygdom er gruppen typisk sygemeldt fra arbejde. De har et meget begrænset netværk og bor alene. De er karakteriseret ved at være angst for at forlade hjemmet, de kan ikke overskue at handle, de lukker verden ude, de er ofte alene (begrænset netværk) og ønsker ikke konfrontation. Patientgruppen får en henvisning til behandling fra egen læge. Derefter modtages en indkaldelse via E-boks. Måske ser patienten ikke indkaldelsen eller også ignoreres den grundet angst og uoverskuelighed ved at skulle forlade eget hjem. Patienten ringer ikke og melder afbud. Når først patientgruppen er kommet i gang med forløbet, er dette stadig karakteriseret ved løbende udeblivelser. Følgende behov blev afdækket: Der er behov for at øge relationen mellem ambulatorium og patient under behandlingen. Patienterne oplever lange afbrudte forløb, når der sker udeblivelser. Dertil kommer at behandlerne bekymrer sig, når de ikke kan få fat i patienten og at de må stå på mål for manglende takster Psykiatrien virker lukket og uigennemsigtig for patienten. Det kan virke skræmmende, at man ikke ved hvad man går ind til. Fordomme og stigmatisering kan spille ind i udeblivelser Der er behov for at øge koordinering på tværs af instanser f.eks. mellem kommune, praktiserende læge, region og jobcenter. Patienterne skal have en tydelig plan for, hvad der skal ske. Nogle patienter oplever at få forskellig information fra de forskellige aktører. Gruppen påpegede bl.a. behov for en forløbskoordinator, der kunne følge personen og guide igennem forløbet. Dette gælder særligt de personer, der står uden netværk Der er behov for en tydeliggørelse af, hvad ambulatoriet kan tilbyde. Nogle patienter efterspørger, om de ikke kan få flere konsultationer. Der er ydermere behov for at kunne henvise til andre tilbud efter pakkeforløb De mindre afsnit har mindre grad af specialisering. Det kan være en styrke, at de er bredere fagligt stærke, men specialiseringen kan også mangle. Der er behov for mere vidensdeling på tværs af klinikerne Gruppen valgte at opbygning og fastholdelse af relation med henblik på at minimere udeblivelser, er det vigtigste indsatsområde. Løsning: Hjemmeside til ambulante forløb med åben og lukket del, hvor der på den åbne del er generelle informationer om ambulatoriet. Den lukkede tilgås af patienter via et log-in, som modtages under indkaldelsen. Her kan patienten have kalender, psykoedukativt materiale, kontaktinformationer etc.. Den åbne del af siden skal indeholde: visuelt materiale (indblik i en lukket verden), information om terapeutisk afsæt og behandling (pjecer, video etc.), information om hvor jeg kan gå hen, hvis dette tilbud ikke passer til mig (Internetpsykiatrien, privat praktiserende psykologer etc.) Den skal være nemt at finde, og være lokalt forankret. Den lukkede del af siden skal indeholde information om den specifikke behandling, en kalenderfunktion, evt. en asynkron chatfunktion til behandlere, kontaktoplysninger til frontline behandlere, akutoplysninger, psykoedukativt materiale (på flere sprog), alternativer til udeblivelser f.eks. booking af videokonsultation. Det skal derudover være muligt at invitere en hjælper (f.eks. forløbskoordinator) ind på lukket side.

6 Blå gruppe - Ambulant behandling Gruppen arbejdede med patienten Nancy: Nancy er 35 år og bor langt ude på landet med sine to hjemmeboende børn og sin mand. Hun er sygemeldt fra sit arbejde. Hendes pårørende og kollegaer udviser manglende forståelse for hendes situation. Hun har en begrænset IT-erfaring og familien lider under en dårlig økonomi. Hun lider af depression, stress og angst. Følgende udfordringer blev afdækket: I overgange fra PAM til ambulatoriet vil der typisk gå en måned. I den måned modtager Nancy ingen information om hvem hun vil møde på ambulatoriet, hvad hun skal forvente sig af forløbet og hvordan hun skal forholde sig til perioden frem mod ambulant kontakt. Der er en geografisk udfordring idet der er lang transportafstand fra hjem til ambulatorium. I løbet af Nancys forløb i ambulatoriet oplever ambulatoriet at de bruger uhensigtsmæssigt mange ressourcer på små telefonopkald til patienter og relevante samarbejdspartnere, herunder familieafdelingen, apoteket, patientforening m.m. Nancy modtager behandling fra to forskellige enheder på sygehuset. Det er frustrerende for Nancy, idet hun flere gange i den samme uge skal transportere sig til sygehuset og hun oplever at de forskellige behandlere ikke snakker sammen. På samme måde er det frustrerende for behandlerne, at de, for at få penge for deres ydelser, konsekvent er nødt til at adskille Nancys sessioner. I mange tilfælde vil det være en fordel at behandlerne enten kan sidde i samme rum, eller kan slå Nancys behandlingssessioner sammen i en videokonference hvor alle er til stede. Der er måske en mulighed at man kan ansøge om at dele ydelsen. Nancy får ingen løbende reminder om dato og tidspunkt for hendes ambulante kontakt. På grund af lang transport, samt ovenstående problematikker udebliver Nancy ofte fra ambulant fremmøde. I enkelte tilfælde melder hun dog afbud. I ambulatoriet oplever man at man har behov for et psykiatri-specifikt værktøj, til at vejlede og motivere Nancy til at dyrke motion. Det kan f.eks. være en applikation som kan koble forskning om motion og forskellige diagnoser, med motiverende til træningsprogrammer, som Nancy kan udføre derhjemme. Hvis dette værktøj også kan hjælpe Nancy med at strukturere hvor meget hun skal hvile i løbet af sin dag vil det være en fordel. For andre patientgrupper, f. eks. spiseforstyrrede vil det være en fordel at have et værktøj, der kan hjælpe patienten til ikke at overdrive motionen. Gruppen valgte at et patientrettet kommunikationsværktøj til at nedbringe afbud/udeblivelser samt mængden af telefonopkald, er det vigtigste indsatsområde. Løsning: en app, som skal være sprogtilpasset, opfylde alle krav for datasikkerhed, og den skal understøtte visuel og auditiv kommunikation, således at forskellige kognitive niveauer rammes. Designet skal være simpelt og tydeligt. Den skal være integreret med Cosmic. Applikationen konfigureres af behandleren til patienten og har to moduler: 1)kommunikation om fremmøde: Tid til konsultation synkroniseres med patientens kalender, Applikationen sender påmindelser til patienten, når tid og sted for fremmøde nærmer sig. Applikationen beder patienten om at bekræfte fremmøde dagen før det aftalte tidspunkt. Når fremmøde er bekræftet får patienten tilsendt vejvisning, oversigtskort over afdelingen, info om parkeringsforhold m.m. Hvis patient af forskellige årsager melder afbud, spørger systemet automatisk om man vil gennemføre den planlagte konsultation via video. Svarer man ja, får man tilsendt et jabber guest link 2)kommunikation om behandling: Information om ordineret medicin, Programmer til guidet meditation/afslapning, Krise/ handleplaner, Information om mængden af motion, Strukturerende redskaber til hverdagen, Mulighed for daglig selvregistrering af humør, søvn, bivirkninger, motion, vægt osv, Beskedfunktion, som kan benyttes begge veje, således at hyppige telefonopkald kan undgås. Retningslinjer for brugen af denne skal udvikles og tilpasse forskellige patientgrupper.

7 Lilla gruppe - Døgnafsnit Voksenpsykiatrien Gruppen arbejdede med patienten Jens-Peter: Jens-Peter er 35 år. Han bor i egen lejlighed i Grindsted. Han har haft en lang sygdomshistorie siden han var helt ung. Han lider af skizofreni, har et hashmisbrug, haft selvskadende adfærd og suicidale tanker. Jens-Peter er kommet i ressourceforløb, da han ikke har kunnet tage vare på det job, han har haft. Følgende udfordringer blev afdækket: På sengeafsnittet, under indlæggelse på røde papirer: Mangel på rådgivning efter indlæggelse. Kontakten mellem patient og behandler er svær at opretholde. Problemer ift. Husdyr, der skal passes. GAF-score laves for patienten På misbrugscenter: Patienten er ikke motiveret for antabus, så hvordan håndteres forløbet? I hjemmet: Mangel på tryghed og støtte efter indlæggelse. Det er svært at overskue, økonomi (betalinger, husleje), styre hjemme, patienten keder sig i hjemmet. Patienten mangler synlighed og overblik over hvor, hvornår og hvordan han kan søge hjælp og komme i kontakt med systemet igen. I jobcenteret: Manglende motivation for at få et arbejde, manglende evner for at have et arbejde. På det sociale værested: Patienten mangler struktur, sociale relationer efter indlæggelse, skizofrenien er en hæmning. Hos bostøtte/socialfaglig medarbejder: Relationen til patienten er altafgørende. På PAM, FAM, Ambulatorie, Praktiserende læge, Kriminalforsorgen: Samarbejde på tværs af sektorer er langsommeligt, lange forløb gør det svært at holde motivationen, patienten glemmer møder og aftaler, har brug for hjælp til at strukturere dem Hos pårørende: Hvornår skal pårørende kontaktes. Etisk dilemma, da patienten skal give samtykke og ikke altid vil det. Gruppen valgte at arbejde med, at patienten tidligere i forløbet får hjælp til at overholde aftaler, får mere struktur på hverdagen og der bliver skabt synlighed og overblik over hvor han kan søge hjælp, hvilket vil få stor betydning for patienten, og være med til at forebygge tvang. Løsning: Holde kontakt til patienten, Psykiatriens facebook., som er en dynamisk platform. Forstået som en lego-løsning hvor patienten kan være med til at vælge til og fra hvilke funktioner der er brug for og hvor længe. Det skal altså give mening for ham at bruge den. Ikke for mange funktioner samtidig, da den skal være overskuelig. Der skal være styr på sikkerhed ift. teknik, data, informeret samtykke. Det er patientens ansvar og skal kun ses som et hjælpemiddel for behandleren, ikke en ekstraopgave. Der skal være fuldt gennemsigtighed ift. hvem der ser hvad. Den skal være tilgængelig for alle dele af systemet, hvis de får tilladelse af patienten. Den skal kunne indeholde funktioner som psykoedukation, dagbog, vigtige telefonnumre, alarm funktion, kalender fra tværfaglige gr., direkte kontakt til fagpersoner han har kontakt til, individuel kriseplan, mestringsstrategier, medicinmøder/oversigt, lys/lyd ved møder/medicin.

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID BLIV KLOGERE OG BETJEN DIG SELV Sundhed.dk er den fælles offentlige sundheds portal. Her får du nemt og

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen

Idéen i Sundhedsfaglig rådgivning Socialt netværk. Idéen med Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Gruppe 1 Det Virtuelle Patienthus Nøgleord: Sensorteknologi, monitorering via GPS, Gyro, interaktiv medicinæske Patienten opnår en forlænget følelse af sikkerhed og tryghed efter udskrivelsen Individuel

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Familiekontor Vest Inddragelse af de unge og af frivillige YOT -Gadeplansteams -Uuvejledning

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien INFORMATIONSINDSATS Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien Første møde med Psykiatrien som behandlingssted kan være en overvældende oplevelse for patienten, men i høj grad også for pårørende.

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber

Punkt 9 - bilag 3. Vejledning vedr. brug af Cisco Jabber Punkt 9 - bilag 3 vedr. brug af Cisco Jabber Region Sjælland 2014 INDHOLD 1. Organisation & Ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af Cisco Jabber Tilgængelighed Chat Skærmdeling Videosamtale Virtuelle

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr.

Mentorgrundkursus. - for dig der arbejder med unge og unge voksne. 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Mentorgrundkursus - for dig der arbejder med unge og unge voksne 3-dags kursus fordelt over 3 mdr. Dato Ryomgård Dag 1 d.11. februar Dag 2 d.17. marts Dag 3 d.14. april Tilmeldingsfrist d. 11. januar 2015)

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Hvem er Business Betterlife?

Hvem er Business Betterlife? Hvem er Business Betterlife? Afdeling i Los Angeles Afdeling i Danmark Vi udvikler og uddanner mennesker Klinikker i hele Danmark behandlernetværk Firmaaftaler Forsikringsaftaler Udvikler behandlingssystemer:

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere