Innovationsdag om telepsykiatri 10. april 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovationsdag om telepsykiatri 10. april 2015"

Transkript

1 Innovationsdag om telepsykiatri 10. april 2015

2 Bordeaux Gruppe - Børne- og ungdomspsykiatri Gruppen arbejdede med patienten Kasper: Kasper er 15 år og bor lidt uden for Give hos sin far, fordi han er blevet uvenner med sin mor. Kasper pjækker ofte fra skole og ryger ud af fællesskaber omkring skolen. Kasper er ustruktureret, har koncentrations og motivationsproblemer, er opgivende og har mange konflikter med forældre og lærere. Desuden har Kasper lavt selvværd, er aggressiv og udadreagerende. Han har etableret er hashmisbrug og er trist og siger nogle gange at han ikke har lyst til at være her. Kaspers klasselærer har sat ham i forbindelse med UU-vejleder og han er på venteliste til PPR. Han har en aftale med misbrugskonsulenten hver 14. dag, men han benytter sig ikke af tilbuddet. Praktiserende læge har henvist til B&U psykiatri, men Kasper dukker ikke op til indledende samtale. Følgende behov blev afdækket: Pårørende: Støtte til at få løst de voksende konflikter med forældrene. Kapacitetsopbygge de nære relationer, civilsamfund, i løsning på Kaspers problemer. Holde Kasper ude af systemet. Bedre søvn: Kasper sover dårligt, har svært ved at koncentrere sig, er irriteret og opfarende, ryger ud i konflikter med andre, drikker for at dulme nederlag og lavt selvværd. Søvn som nøgle til bedre trivsel og nedbringelse af misbrug. Støttekontaktperson: Overblik og struktur, bedre koordination af Kaspers forløb, kontakter i kommunen, større overblik over muligheder for hjælp, struktur. Stabil voksen der holder Kasper fast på struktur i hverdagen, stabile konsekvenser, én voksen der koordinerer Kaspers kontakter og støtter Kasper i at bevare overblikket og tro på fremtiden, håb for fremtiden, at føle sig set og hørt, en gennemgående voksenkontakt i en svær periode af Kaspers liv. Forudsætter deling af data om Kasper mellem kommune og B&U Psykiatri. Deling af information på tværs og adgang til fælles data. Udfordringer i kontakten mellem familierådgiver og sagsbehandler i kommunen og B&U Psykiatri. Når der er noget psykisk involveret, bakker andre ud og melder pas forbi. Det er psykiatriens ansvar. Kasper har henvisning fra egen læge til B&U Psykiatri. Så er det deres ansvar, selvom problemet ikke skal løses af psykiatrien alene. Skole: Støtte i skolen, lektiehjælp, iværksættelse af alternative aktiviteter, der i højere grad fanger Kaspers interesse og får ham holdt på sporet ift uddannelse og mindsker misbrug. Misbrugskonsulent/SSP: psykiske vanskeligheder koblet med misbrug, udredning ift forbrug af rusmidler, hjælp og motivation til at stoppe eller begrænse misbrug. Gruppen valgte at støtte til at få løst de voksende konflikter med forældrene var det vigtigste indsatsområde Løsning: App til konflikthåndtering, som skal indeholde monitorering af puls og agitation, deeskaleringsværktøjer til Kasper og forældre, træning i mestringsstrategier der nedtrapper konflikter, hotline/supervision med mulighed for hjælp, når konflikten eskalerer, redskaber til konflikthåndtering, registrering af aggressive følelser, tanker og handlinger, bestemte situationer, der trigger konflikter, registrering af hvordan konflikten er løst hvad var godt/skidt læring og mestring, kalendervisning af konfliktepisode, der understøtter Kasper i at se mønstre i sine konflikter og blive i stand til at håndtere situationer, der typisk udløser konflikter. Derudover skal der være en log over konflikter og telerådgivning via skype ift konfliktrådgivning. Kasper skal desuden tilbydes yderligere forebyggende støttefunktioner i form af f.eks. rollespil hvor Kasper gennemspiller konfliktscenarier og træner robusthed og mestring af svære situationer, kommunikation og undervisning af Kasper og familie i konflikthåndtering, temperament og stil, information om psykiske vanskeligheder og konsekvenser (misbrug, lav skoletilknytning), forældrestøtte til at fastholde motivation, familiesamtaler med papforældre og søskende, tilgængelige forældre kontaktperson, kontaktoplysninger på netværkskontakter, planlægning af fælles aktiviteter i familien.

3 Grøn gruppe Børne- og ungdomspsykiatri Gruppen arbejdede med patienten Peter: Peter er 14 år. Han bor med sin mor og stedfar i et socialt boligbygger i Tønder. Peter går i 7. klasse på den lokale folkeskole. Peter har ADHD. Peter har også en tilknytningsforstyrrelse. Han lytter kun til få voksne og har generelt ikke tillid til systemet. Han vil selv styre og bestemme. Og han har svært ved at koncentrere sig i timerne. Peter har været fuld flere gange og har prøvet at sniffe en enkelt gang. Peters mor er depressiv, og Peter har mange konflikter med hendes nye kæreste. Følgende behov blev afdækket: Peter går til halvårlige medicinopfølgningssamtaler + støttende samtaler på PAM. Det er en lang og bøvlet tur helt fra Tønder, og den kan være svær at få organiseret. Alle i familien er meget impulsive, og der er mange små og store konflikter. For Peter er det eneste plus ved medicinopfølgningsdagene, at han slipper for skolen. Kan familien slippe for at tage turen, vil det være en lettelse. I uge 43 arbejder alle skoleelever i landet med en større projektopgave. For Peter er den et mareridt. Han har brug for struktur og rammer. Peter falder helt fra hinanden i uge 43, han bliver stresset og aggressiv. Moren ringer til PPR: Hvad skal jeg gøre? Peter er helt oppe i det røde felt og kommer ingen vegne med opgaven. Han råber, skriger og smækker med dørene. (Hvert år i uge 43 oplever PPR/Psykiatrien en telefonstorm fra forældre til børn, der ikke trives med projektarbejdet) Peter kontakter ikke nogen for at få hjælp i uge 43. Han får blot mere modvilje mod systemet. Peters mor ringer jævnligt til PPR for at få hjælp til at klare hverdagen i det urolige hjem og råd om hvordan hun skal opdrage Peter. PPR-medarbejderne er ofte i tvivl om, hvad de skal gøre/sige. De henviser måske til familiens praktiserende læge. PPR har brug for bistand i Psykiatrien. Der er behov for mere dialog og videndeling mellem kommune og region i forhold til Peter. Den praktiserende læge vil ofte også være i tvivl, om hvad han skal gøre for Peter. Gruppen valgte at arbejde videre med en akut-app der kan støtte Peter, når det hele ramler - eksempelvis i uge 43, hvor de arbejder projektorienteret på skolen. Appen skal være simpel og enkel. Peter har generelt svært ved at koncentrere sig. I appen skal Peter kunne registrere, hvordan han har det på forskellige parametre. Han skal selv kunne vælge, om han vil dele registrerede data med andre. De indsamlede data kunne eventuelt bruges som afsæt for medicinvurderingssamtaler. Peter har svært ved at huske mere end et par dage tilbage, så det vil være godt at kunne gå tilbage og se, hvordan Peter har haft det gennem en længere periode. Peter har generelt ikke meget tillid til systemet, så det skal være hans egen beslutning at dele data. Jo bedre appen forstår Peter, jo bedre: Appen skal kunne kende hans sindsstemning og give ham relevant råd i situationen. Appen skal være personlig. Gennem appen skal Peter kunne få kontakt til en personlig mentor. (En professionel) Appen skal indgå i Peters behandlingsforløb. Den skal måske indeholde øvelser, som Peter kan arbejde med. Små tekster, råd, videoklip etc. Fokus i appen skal være rettet med, hvad Peter selv kan gøre, når det brænder på for ham. Appen skal indeholde psykoedukation, der gør Peter klogere på sin diagnose. Vigtigt at info er formidlet i øjenhøjde med Peter. Han gider ikke langhåret systemsnak og svært fagsprog.

4 Gul gruppe - Ambulant behandling Gruppen arbejdede med patienten Ruth: Ruth er 45 år og bor sammen med sin mand i Billund. Hendes mand arbejder i lufthavnen med at køre med kufferter, men hun har selv ikke job. Hun har været syg i længere tid, periodevis og fik diagnosen depression for fem år siden. Hun lider af stress, angst, har haft selvmordtanker, søvnproblemer og har lavt selvværd. Hun drikker i begrænset omfang om dagen mens hendes mand er på arbejde (note: gruppen sagde hun ikke var alkoholiker). Han er lidt stresset over det og tæller vinflasker under vasken, men de har svært ved at tale om det. Ruth har en computer og smartphone, hvor hun spiller Candy Crush og bruger Facebook. Følgende udfordringer blev afdækket: Latenstid (tid der går mellem henvisning og behandling): symptomer bliver værre, sygdom forværres og det er sværere at få fat i patienten. Man prøver forskellige præparater i små doser i for lang tid Udeblivelser: produktivitetstab, spild af økonomiske ressourcer, faglig irritation. Patienten lider i stilhed, bliver hjemme, får det værre, kan ikke se hvorfor. Generelt er der for mange huller i nettet, dvs. der er mange steder man kan tabe patienten inden de overhovedet kommer i behandling. Patienten er måske for bange eller syg til at dukke op Kommunikation: Der er begrænset kommunikationsmuligheder, og det er svært f.eks. at tage fat i pårørende ved udeblivelser. E-boks kan være en hindring. Man kan ikke dukke op hjemme hos en patient for at se hvordan det går: opsøgende teams kan ikke gøre mere hvis patienten ikke åbner døren. Det er ikke altid let at klæde patienten på (mental forberedelse) til mødet med behandleren. Økonomi: Afstand og udgifter til transport kan være en barrier. Ruth har behov for at afklare sin arbejdssituation for f.eks. at få råd til psykolog eller andet støttende behandling. Andet: De pårørende har til tider et stort ansvar: skal få patienten til egen læge Gruppen valgte at støtte fra henvisning til første samtale hos psykiateren var det vigtigste indsatsområde Løsning: Online forberedelse gennem en webside lavet individuelt til patienten, som forbereder dem mentalt på deres rejse fra henvisning til første møde i behandling. Siden skal indeholde visuelle og auditive redskaber, f.eks. gode historier om personer, der har været i behandling (ift. mental forberedelse). Patienten skal modtage et videobrev med indkaldelse og en forberedelsespakke med små videoklip. Det skal være muligt at holde screenings- eller visitationssamtale over video. Derudover skal siden fortælle den nyhenviste om mulighederne i behandlingen f.eks. henvise til video på Region Syddanmarks hjemmeside, patienter kan selv få lov til at indikere præferencer f.eks. ift. tidsbestilling, type af kontakt (telefon/mail/sms), hvorvidt pårørende må kontaktes osv. Løsning: Tele-henvisning. Idéen er, at udnytte den tryghed som patienterne har hos deres praktiserende læge, og allerede i henvisningsøjeblikket (eller et aftalt tidspunkt kort tid efter). Ved tele-henvisning kan patienten og den praktiserende læge lave en videokonsultation med behandlingsstedet. Det skal (helst) være med psykiateren selv, ellers en sygplejerske eller psykolog. Målet er, at få fat i patienten så tidligt som muligt og skabe tillid med henblik på bedre forberedelse inden første møde. Ved tele-henvisning gennemgås en tjekliste som indeholder bl.a. Må vi ringe? Må vi kontakte dine pårørende? Hvad har du brug for ift. transport? Forklare behandlingsforløbet? Introducere andre tilbud som kunne være relevante (f.eks. mindfullness m.m) Der blev diskuteret i dybden over hvor realistisk idéen var ift. Implementering. Idéen blev vurderet til at have stort potentiale og værdi, men den er muligvis svær at implementere. Et element i idéen var, at hvis man som psykiater kunne vurdere i tele-henvisningsmødet, at patienten skulle prøve en anden behandling eller var forkert medicineret, kunne det medføre, at patienten ikke skulle til første møde og kunne prøve andre alternativer inden de kom ind i behandling. Dette var der ikke enighed om da psykiateren i gruppen sagde, det vil tage for meget af hans tid, og andre nævnte, at det var svært at vurdere over telekonference. Derfor er dette delelement ikke med i løsningen. Hele ressource-spørgsmålet og tidsforbrug var her til heftig diskussion. Online forberedelse idéen blev set som at have samme mål som tele-henvisning, men mere realiserbar på kortere sigt og i nogen grad allerede i gang.

5 Lyserød gruppe - Ambulant behandling Gruppen arbejdede med en patientgruppe i behandling for f.eks. depression eller angst. Patienterne bor langt fra behandlingsstedet, så den ambulante behandling kræver en del transporttid. Grundet deres psykiske sygdom er gruppen typisk sygemeldt fra arbejde. De har et meget begrænset netværk og bor alene. De er karakteriseret ved at være angst for at forlade hjemmet, de kan ikke overskue at handle, de lukker verden ude, de er ofte alene (begrænset netværk) og ønsker ikke konfrontation. Patientgruppen får en henvisning til behandling fra egen læge. Derefter modtages en indkaldelse via E-boks. Måske ser patienten ikke indkaldelsen eller også ignoreres den grundet angst og uoverskuelighed ved at skulle forlade eget hjem. Patienten ringer ikke og melder afbud. Når først patientgruppen er kommet i gang med forløbet, er dette stadig karakteriseret ved løbende udeblivelser. Følgende behov blev afdækket: Der er behov for at øge relationen mellem ambulatorium og patient under behandlingen. Patienterne oplever lange afbrudte forløb, når der sker udeblivelser. Dertil kommer at behandlerne bekymrer sig, når de ikke kan få fat i patienten og at de må stå på mål for manglende takster Psykiatrien virker lukket og uigennemsigtig for patienten. Det kan virke skræmmende, at man ikke ved hvad man går ind til. Fordomme og stigmatisering kan spille ind i udeblivelser Der er behov for at øge koordinering på tværs af instanser f.eks. mellem kommune, praktiserende læge, region og jobcenter. Patienterne skal have en tydelig plan for, hvad der skal ske. Nogle patienter oplever at få forskellig information fra de forskellige aktører. Gruppen påpegede bl.a. behov for en forløbskoordinator, der kunne følge personen og guide igennem forløbet. Dette gælder særligt de personer, der står uden netværk Der er behov for en tydeliggørelse af, hvad ambulatoriet kan tilbyde. Nogle patienter efterspørger, om de ikke kan få flere konsultationer. Der er ydermere behov for at kunne henvise til andre tilbud efter pakkeforløb De mindre afsnit har mindre grad af specialisering. Det kan være en styrke, at de er bredere fagligt stærke, men specialiseringen kan også mangle. Der er behov for mere vidensdeling på tværs af klinikerne Gruppen valgte at opbygning og fastholdelse af relation med henblik på at minimere udeblivelser, er det vigtigste indsatsområde. Løsning: Hjemmeside til ambulante forløb med åben og lukket del, hvor der på den åbne del er generelle informationer om ambulatoriet. Den lukkede tilgås af patienter via et log-in, som modtages under indkaldelsen. Her kan patienten have kalender, psykoedukativt materiale, kontaktinformationer etc.. Den åbne del af siden skal indeholde: visuelt materiale (indblik i en lukket verden), information om terapeutisk afsæt og behandling (pjecer, video etc.), information om hvor jeg kan gå hen, hvis dette tilbud ikke passer til mig (Internetpsykiatrien, privat praktiserende psykologer etc.) Den skal være nemt at finde, og være lokalt forankret. Den lukkede del af siden skal indeholde information om den specifikke behandling, en kalenderfunktion, evt. en asynkron chatfunktion til behandlere, kontaktoplysninger til frontline behandlere, akutoplysninger, psykoedukativt materiale (på flere sprog), alternativer til udeblivelser f.eks. booking af videokonsultation. Det skal derudover være muligt at invitere en hjælper (f.eks. forløbskoordinator) ind på lukket side.

6 Blå gruppe - Ambulant behandling Gruppen arbejdede med patienten Nancy: Nancy er 35 år og bor langt ude på landet med sine to hjemmeboende børn og sin mand. Hun er sygemeldt fra sit arbejde. Hendes pårørende og kollegaer udviser manglende forståelse for hendes situation. Hun har en begrænset IT-erfaring og familien lider under en dårlig økonomi. Hun lider af depression, stress og angst. Følgende udfordringer blev afdækket: I overgange fra PAM til ambulatoriet vil der typisk gå en måned. I den måned modtager Nancy ingen information om hvem hun vil møde på ambulatoriet, hvad hun skal forvente sig af forløbet og hvordan hun skal forholde sig til perioden frem mod ambulant kontakt. Der er en geografisk udfordring idet der er lang transportafstand fra hjem til ambulatorium. I løbet af Nancys forløb i ambulatoriet oplever ambulatoriet at de bruger uhensigtsmæssigt mange ressourcer på små telefonopkald til patienter og relevante samarbejdspartnere, herunder familieafdelingen, apoteket, patientforening m.m. Nancy modtager behandling fra to forskellige enheder på sygehuset. Det er frustrerende for Nancy, idet hun flere gange i den samme uge skal transportere sig til sygehuset og hun oplever at de forskellige behandlere ikke snakker sammen. På samme måde er det frustrerende for behandlerne, at de, for at få penge for deres ydelser, konsekvent er nødt til at adskille Nancys sessioner. I mange tilfælde vil det være en fordel at behandlerne enten kan sidde i samme rum, eller kan slå Nancys behandlingssessioner sammen i en videokonference hvor alle er til stede. Der er måske en mulighed at man kan ansøge om at dele ydelsen. Nancy får ingen løbende reminder om dato og tidspunkt for hendes ambulante kontakt. På grund af lang transport, samt ovenstående problematikker udebliver Nancy ofte fra ambulant fremmøde. I enkelte tilfælde melder hun dog afbud. I ambulatoriet oplever man at man har behov for et psykiatri-specifikt værktøj, til at vejlede og motivere Nancy til at dyrke motion. Det kan f.eks. være en applikation som kan koble forskning om motion og forskellige diagnoser, med motiverende til træningsprogrammer, som Nancy kan udføre derhjemme. Hvis dette værktøj også kan hjælpe Nancy med at strukturere hvor meget hun skal hvile i løbet af sin dag vil det være en fordel. For andre patientgrupper, f. eks. spiseforstyrrede vil det være en fordel at have et værktøj, der kan hjælpe patienten til ikke at overdrive motionen. Gruppen valgte at et patientrettet kommunikationsværktøj til at nedbringe afbud/udeblivelser samt mængden af telefonopkald, er det vigtigste indsatsområde. Løsning: en app, som skal være sprogtilpasset, opfylde alle krav for datasikkerhed, og den skal understøtte visuel og auditiv kommunikation, således at forskellige kognitive niveauer rammes. Designet skal være simpelt og tydeligt. Den skal være integreret med Cosmic. Applikationen konfigureres af behandleren til patienten og har to moduler: 1)kommunikation om fremmøde: Tid til konsultation synkroniseres med patientens kalender, Applikationen sender påmindelser til patienten, når tid og sted for fremmøde nærmer sig. Applikationen beder patienten om at bekræfte fremmøde dagen før det aftalte tidspunkt. Når fremmøde er bekræftet får patienten tilsendt vejvisning, oversigtskort over afdelingen, info om parkeringsforhold m.m. Hvis patient af forskellige årsager melder afbud, spørger systemet automatisk om man vil gennemføre den planlagte konsultation via video. Svarer man ja, får man tilsendt et jabber guest link 2)kommunikation om behandling: Information om ordineret medicin, Programmer til guidet meditation/afslapning, Krise/ handleplaner, Information om mængden af motion, Strukturerende redskaber til hverdagen, Mulighed for daglig selvregistrering af humør, søvn, bivirkninger, motion, vægt osv, Beskedfunktion, som kan benyttes begge veje, således at hyppige telefonopkald kan undgås. Retningslinjer for brugen af denne skal udvikles og tilpasse forskellige patientgrupper.

7 Lilla gruppe - Døgnafsnit Voksenpsykiatrien Gruppen arbejdede med patienten Jens-Peter: Jens-Peter er 35 år. Han bor i egen lejlighed i Grindsted. Han har haft en lang sygdomshistorie siden han var helt ung. Han lider af skizofreni, har et hashmisbrug, haft selvskadende adfærd og suicidale tanker. Jens-Peter er kommet i ressourceforløb, da han ikke har kunnet tage vare på det job, han har haft. Følgende udfordringer blev afdækket: På sengeafsnittet, under indlæggelse på røde papirer: Mangel på rådgivning efter indlæggelse. Kontakten mellem patient og behandler er svær at opretholde. Problemer ift. Husdyr, der skal passes. GAF-score laves for patienten På misbrugscenter: Patienten er ikke motiveret for antabus, så hvordan håndteres forløbet? I hjemmet: Mangel på tryghed og støtte efter indlæggelse. Det er svært at overskue, økonomi (betalinger, husleje), styre hjemme, patienten keder sig i hjemmet. Patienten mangler synlighed og overblik over hvor, hvornår og hvordan han kan søge hjælp og komme i kontakt med systemet igen. I jobcenteret: Manglende motivation for at få et arbejde, manglende evner for at have et arbejde. På det sociale værested: Patienten mangler struktur, sociale relationer efter indlæggelse, skizofrenien er en hæmning. Hos bostøtte/socialfaglig medarbejder: Relationen til patienten er altafgørende. På PAM, FAM, Ambulatorie, Praktiserende læge, Kriminalforsorgen: Samarbejde på tværs af sektorer er langsommeligt, lange forløb gør det svært at holde motivationen, patienten glemmer møder og aftaler, har brug for hjælp til at strukturere dem Hos pårørende: Hvornår skal pårørende kontaktes. Etisk dilemma, da patienten skal give samtykke og ikke altid vil det. Gruppen valgte at arbejde med, at patienten tidligere i forløbet får hjælp til at overholde aftaler, får mere struktur på hverdagen og der bliver skabt synlighed og overblik over hvor han kan søge hjælp, hvilket vil få stor betydning for patienten, og være med til at forebygge tvang. Løsning: Holde kontakt til patienten, Psykiatriens facebook., som er en dynamisk platform. Forstået som en lego-løsning hvor patienten kan være med til at vælge til og fra hvilke funktioner der er brug for og hvor længe. Det skal altså give mening for ham at bruge den. Ikke for mange funktioner samtidig, da den skal være overskuelig. Der skal være styr på sikkerhed ift. teknik, data, informeret samtykke. Det er patientens ansvar og skal kun ses som et hjælpemiddel for behandleren, ikke en ekstraopgave. Der skal være fuldt gennemsigtighed ift. hvem der ser hvad. Den skal være tilgængelig for alle dele af systemet, hvis de får tilladelse af patienten. Den skal kunne indeholde funktioner som psykoedukation, dagbog, vigtige telefonnumre, alarm funktion, kalender fra tværfaglige gr., direkte kontakt til fagpersoner han har kontakt til, individuel kriseplan, mestringsstrategier, medicinmøder/oversigt, lys/lyd ved møder/medicin.

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte

Unge og uddannelse. Indsatser for de mest udsatte Unge og uddannelse Indsatser for de mest udsatte Hvilke unge? Kombination af flere forhold: Psykiske lidelser som fx ADHD, angst, aspergers, depression, stress, lavt selvværd, bipolare lidelser, problemer

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Videokonsultation i psykiatrien

Videokonsultation i psykiatrien Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi

Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Til brug for implementeringsprocessen vedr. at bringe projekt SIV til drift efter 1. januar 2017, uddybes værestedernes rolle i overensstemmelse med værestedsstrategien

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Til den ældre medicinske patient

Til den ældre medicinske patient Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Til den ældre medicinske patient www.integratedcare.dk Et mere overskueligt og sammenhængende behandlingsforløb

Læs mere

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

De nye vejledninger i Region Sjælland

De nye vejledninger i Region Sjælland De nye vejledninger i Region Sjælland Ved Praksiskonsulent Børne- Ungdomspsykiatrien Kitt Larsen De nye vejledninger Vejledningerne Den gode henvisning samarbejde ADHD kontrol i almen praksis - Gir det

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5 TIL PÅRØRENDE Retspsykiatrisk afsnit P5 Velkommen til pårørende! Retspsykiatrisk afsnit P5 byder dig velkommen som pårørende. Denne pjece er en information til dig, som pårørende og om, hvad du kan forvente

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA VORES SUNDHEDSVÆSEN DINE DATA VERSION 26. AUGUST 2015 DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA Materiale til intern videndeling, dialog og drøftelse blandt sundhedsprofessionelle

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Velkommen til Psykiatrien i Region Syddanmark I denne folder kan du læse mere om samarbejdet med patienter og pårørende i Psykiatrien

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Spiseforstyrrelser og som barn/ung dine forældre. Pjecen indeholder

Læs mere

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Socialudvalgsmøde d. 4. november

Socialudvalgsmøde d. 4. november Socialudvalgsmøde d. 4. november Status på; Tiltag 4.1.b: Indsats overfor unges rusmiddelbrug behandling Tiltag 4.2: Familieinddragende behandling Fortalt gennem cases Historien om John 44 år Arbejder

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune

Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Evaluering af recoveryomlægningen i psykiatrien i Århus Kommune Delrapport- Oktober 2008 Rapport udarbejdet af Runa Bjørn og Malte Pihl Spørgeskema udarbejdet af Peter Rytter og Marianne ahn INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Sammenhæng i psykiatrien

Sammenhæng i psykiatrien Sammenhæng i psykiatrien 1. Har du oplevet, at din kommune ikke kan/vil hjælpe dig som pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe etc.)? I meget høj grad 18,3% 69 I høj grad 15,1% 57 I nogen grad

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM

SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM SÆT BORGEREN I CENTRUM MOBILE PLATFORM UDFORDRINGER FOR BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSSEKTOREN Sundhedssektoren oplever i stigende grad en række eksterne pres fra behandlere, patienter og pårørende i forhold

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi

Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Kommunalt lægeligt udvalg 5. December 2013 Sundhedsaftalen Henvisning og samarbejd mellem kommune og praktiserende læge Praktiserende læge bør henvise: svære

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

Sammendrag af input fra workshop d Deltagere: 7 borgere

Sammendrag af input fra workshop d Deltagere: 7 borgere Sammendrag af input fra workshop d. 16.09.15 Deltagere: 7 borgere På workshoppen blev der præsenteret et eksempel på en historie, hvor en borger anvender en borgerindgang. I grupper kom deltagerne med

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose

Klinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige

Læs mere

INTERNETPSYKIATRI OG TELEPSYKIATRI Psykiatriens informationsmøde, Psykiatrisk afdeling Esbjerg-Ribe, 31. marts 2016

INTERNETPSYKIATRI OG TELEPSYKIATRI Psykiatriens informationsmøde, Psykiatrisk afdeling Esbjerg-Ribe, 31. marts 2016 INTERNETPSYKIATRI OG TELEPSYKIATRI Psykiatriens informationsmøde, Psykiatrisk afdeling Esbjerg-Ribe, 31. marts 2016 Trivsel og psykisk sundhed på ungdomsuddannelserne Teamleder og specialpsykolog Ellen.Stenderup@rsyd.dk

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere