Friluftsliv og ordblinde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Friluftsliv og ordblinde"

Transkript

1 Friluftsliv og ordblinde en undersøgelse af friluftslivets potentiale som pædagogisk redskab i arbejdet med ordblindes selvværd, samt hvorvidt dette udnyttes på ordblindeefterskolerne i Danmark. Idrætsprojekt ved Center for Idræt, Århus Universitet, maj 2008 af Jacob Bahn Årskortnr.: Fag: Idræt Vejleder: Martin Hansen

2 Friluftsliv og ordblinde Indholdsfortegnelse Indledning...3 Problemfelt...3 Problemformulering...4 Begrebsafklaring og afgrænsning...4 Struktur...5 Metode...6 Interviewundersøgelsen...7 Udvælgelse af informanter...10 Kritik af interviewundersøgelsens metode og udførsel...10 Kapitel 1: Selvværdsproblematikken for ordblinde. Relevant litteratur om ordblinde gennemgås for at udlede centrale problemstillinger for svært ordblinde...13 Erfaringer med ordblinde, og ordblindes erfaringer...13 Studier af ordblindhed...14 Kapitel 2: Erfaringer med og viden om udeliv og fysisk aktivitet. Resultater fra tidligere forskning og undersøgelser, der ser på det gavnlige potentiale ved udeliv og fysisk aktivitet, præsenteres...16 Fysisk aktivitet...17 Naturens egenværdi...19 Sociale kompetencer...19 Mestring...20 Opsamling...21 Kapitel 3: Interviewundersøgelsen. De indsamlede oplysninger om erfaringer med friluftsliv og ordblinde analyseres og fortolkes...21 Ordblindelærernes vurdering af deres elevers selvværd...22 Brugen af friluftsliv på de danske ordblindeefterskoler...23 Fysisk aktivitet...25 Naturens egenværdi...26 Sociale kompetencer...26 Mestring...27 Opsamling...27 Kapitel 4: Diskussion og kritik. De empiriske oplysninger bliver sammenlignet med det antagne potentiale...28 Diskussion af undersøgelsernes fund...28 Konklusion...30 Litteraturliste...32 Primær litteratur...32 Sekundær litteratur...33 Bilag 1 interviewguide...35 Bilag 2 mailkorrespondance med Susanne Mak Dalum

3 Indledning Problemfelt Med baggrund i resultater fra blandt andet Lutvann undersøkelsen 1 (Norge) og Rødkilde projektet 2 (Danmark), er det min antagelse, at friluftsliv, som en integreret del af undervisning i skolealderen, kan være fremmende for elevers selvværd. Med udspring i egne erfaringer, uformelle samtaler med speciallærere og funderet i litteraturen 3, er det samtidig min antagelse, at lavt selvværd er en af de væsentligste udfordringer for børn og unge med svære stave og læsevanskeligheder. Med disse to antagelser in mente, kunne det være interessant at undersøge værdien af at bruge friluftsliv aktivt som et pædagogisk redskab i arbejdet med ordblinde skolebørn. For at efterprøve mine antagelser, vil jeg først i faglitteraturen søge at afdække selvværdsproblematikken hos ordblinde. Dette vil også blive berørt i nedenstående kvalitative interviewundersøgelse. Hvorvidt friluftslivsaktiviteter kan bruges pædagogisk til at arbejde med skoleelevers selvværd, vil jeg prøve at afdække gennem to undersøgelser, som holdes op i mod hinanden. En metaundersøgelse, hvor tidligere studier og undersøgelser granskes for at se udelivs og fysisk aktivitets betydning for aspekter, der har indflydelse på selvværd, samt en interviewundersøgelse blandt friluftslivslærere på danske ordblindeefterskoler. I interviewundersøgelsen prøver jeg at kortlægge brugen af friluftsliv, graden af bevidsthed om denne, samt de mulige effekter af friluftslivsundervisningen på skolerne. Desuden berøres, som nævnt, spørgsmålet om, hvorvidt selvværd er et væsentlig problem for de ordblinde elever. I forlængelse af opgavens arbejdstitel og ovenstående beskrivelse af problemfeltet, har jeg fundet frem til følgende problemformulering: 1 Jordet 2007: Nærmiljøet som klasserom (doktorafhandling) 2 Mygind 2005: Udeundervisning i folkeskolen (Casestudie) 3 Blandt andet i Skaalvik 1994: Voksne med lese og skrivevansker (doktorgradsafhandling); Jørgensen 1999: At stikke hovedet ind i naturen (hovedfagsopgave); Burden 2005: Dyslexia & Self concept Seeking a Dyslexic Identity ; Ingeson 2007: Growing up with Dyslexia: Cognitive and Psychosocial Impact, and Salutogenic Factors. 3

4 Problemformulering Opgaven udformes som en undersøgelse af friluftslivets potentiale som pædagogisk redskab i arbejdet med ordblindes selvværd, samt hvorvidt dette udnyttes på ordblindeefterskolerne i Danmark. Begrebsafklaring og afgrænsning Opgaven igennem bruger jeg forskellige udtryk, der skal præciseres. Jeg har allerede brugt udtryk som ordblinde og børn og unge med svære læse og stavevanskeligheder, og vil senere bruge andre lignende begreber, for eksempel svært ordblinde. I denne opgave skal de alle ses som dækkende det samme: Elever, der har så store læse og stavevanskeligheder, at de er kvalificerede til at gå på en af landets ordblindeefterskoler. Det er også disse elever, der er objektet for især anden del af mit arbejdsproblem. Især i faglitteraturen anvendes begrebet dysleksi ofte, til at beskrive det, jeg benævner ordblindhed eller stave og læsevanskeligheder. Som ofte anført, for eksempel af Høien og Lundberg, er termen ordblindhet ikke så god, da den kan gi assosiasjoner om at lesevanskene er synsbetingete (Høien & Lundberg 2005, s. 16). Jeg har valgt at bruge ordblindhed og relaterede begreber af flere grunde. For det første er ordblind det dagligdags begreb, og alle ved, hvad det betyder. For det andet, er dysleksi et ord, som alle med staveproblemer må have hjælp til at stave (Jørgensen 1999, s. 19). Blandt andet derfor, er det også ordblinde begreberne, der naturligt bliver brugt i interviewene, hvilket udgør den tredje grund til at jeg primært bruger ordblindhed og deraf afledte udtryk. Dette betyder på ingen måde, at jeg afviser brugen af dysleksi begreberne. Friluftsliv er i sig selv et begreb, hvis egentlige betydning diskuteres af både lægmænd og fagfolk 4. For opgaven her er en klar definition af, hvad der er friluftsliv, og hvad der ikke er, uinteressant. Jeg lader begrebet være meget åbent, og har i interviewene ladet friluftslivslærerne selv definere, hvad de mener er friluftsliv. Det væsentlige i forhold til opgaven her er, at der er tale om udendørs virksomhed, der i stor eller lille grad involverer fysisk aktivitet. Det er ikke udtalt, men interviewpersonerne og jeg er tilsyneladende enige om, at dette ikke inkluderer almindelige sportsaktiviteter som fodboldtræning og lignende. 4 Tordsson 2002, s. 11 4

5 Især når opgaveteksten er relateret til udeskole, benytter jeg også udtrykket udeliv og fysisk aktivitet. En del af udeskolelitteraturen bruger direkte friluftslivsbegrebet, men flere steder er begrebet delt i udeliv og fysisk aktivitet. Begreberne friluftsliv og 'udeliv og fysisk aktivitet bruger jeg i samme betydning, for at vise sammenhængen mellem de to, og for at vise, hvad det er, der forbinder udeskole og friluftsliv, hvor det ikke udtrykkes eksplicit. Ordblindelærerne, friluftslivslærerne og lærerne dækker over det samme; de lærere i friluftsliv på ordblindeefterskolerne, som har deltaget i interviewene. Begrebet selvværd og relaterede begreber som selvbillede, selvforståelse med flere bruges ofte synonymt og overlappende. På engelsk mødes ofte begreberne self esteem og self concept. Ekelund et al. bruger Harter (1983; 1985) og Sundstroems (1988) definition af self concept: Self concept is our perception of self, and considerable research has identified several areas of importance: academic, social, emotional and physical self concept og tilføjer at Self esteem is the value we place on our self. Ekelund et al. (2004) understreger, at: the two terms self concept and self esteem are often used synonymously (Ekelund et al., 2004, s. 2). I opgaven her arbejder jeg med et åbent begrebsapparatur, hvor selvværd ses som den værdi vi tillægger os selv på baggrund af ovenstående definition af self concept. Da self concept er forudsætningen for self esteem, og self esteem udvikles på baggrnd af self concept, bruges begreberne sidestillet. På dansk bruges primært begrebet selvværd. Struktur Efter indledningen og metodestykket, bliver opgaven overordnet delt i fire afsnit: Selvværdsproblematikken for ordblinde. Relevant litteratur om ordblinde gennemgås for at udlede centrale problemstillinger for svært ordblinde. Der suppleres i kapitel 3 med ordblindelærernes udsagn om temaet. Erfaringer med og viden om udeliv og fysisk aktivitet. Her præsenteres resultater fra tidligere forskning og undersøgelser, der ser på det gavnlige potentiale ved udeliv og fysisk aktivitet. 5

6 Interviewundersøgelsen blandt friluftslivslærere på danske ordblindeefterskoler. Et empiriafsnit. Oplysningerne fra interviewundersøgelsen analyseres og fortolkes med det formål at danne et billede af, hvordan friluftsliv bruges i det pædagogiske arbejde. Først vises ordblindelærernes syn på selvværdsproblematikken. Diskussion og kritik. De empiriske oplysninger bliver sammenlignet med det antagne potentiale og det diskuteres, i hvor stor udstrækning det eventuelle potentiale bliver udnyttet. Kapitlet afsluttes med en kritisk distancering af opgaven. Der afsluttes med en konklusion på opgavens fund og resultater. Metode Min tilgang til problemstillingen i nærværende opgave er overordnet fænomenologisk hermeneutisk. I fænomenologien beskriver man det, der viser sig, eller det man kan se, mens man i hermeneutikken fortolker tekster. Tekst kan forstås som et mere abstrakt begreb, og kan henvise til for eksempel en samtale, en situation eller lignende. Når jeg arbejder fænomenologisk hermeneutisk, prøver jeg altså at beskrive det, der viser indenfor mit interessefelt, for derefter at fortolke det. Fænomenologisk bevæger jeg mig i spændet mellem en sartre sk tilgang og en ponty sk. Sartres fænomenologi tager udspring i, at bevidstheden er det centrale, det erfarende, mens fænomenologien i Merleau Pontys synsvinkel tager udgangspunkt i en kropslig erkendelse. I opgaven her vil jeg ikke gå dybere ned i at undersøge eller diskutere, om det er den ene eller den anden tilgang, der er rigtigst at bruge. Det ligger ikke indenfor denne opgaves problemfelt at definere, om erfaringer med friluftsliv primært knytter sig til et bevidsthedsmæssigt eller et kropsligt erkendende selv. Anden del af min overordnede tilgang, hermeneutikken, får en central plads i projektet. Inspirationen til problemstillingen kommer af en tolkning af egne tekster, det vil sige erfaringer, samt tolkninger af andres tolkninger af effekter ved udeliv og fysisk aktivitet. Både i udtænkningen af projektet og i gennemførslen, tolker jeg på andres fortolkning for eksempel lærerne på Lutvann skolen eller på Ordblindeefterskolerne og bruger således det, man kalder for dobbelt hermeneutik. Den hermeneutiske fortolkning er en fortløbende proces, hvor teksten fænomenet, samtalen, situationen og fortolkeren kontinuerligt påvirker hinanden. Denne proces kalder man for den hermeneutiske cirkel 6

7 eller spiral. Jeg bruger de tre begreber hermeneutik, dobbelt hermeneutik og hermeneutisk spiral ligestillet. Vender man tilbage til udgangspunktet for min problemstilling, har jeg lånt en metode fra logikken, den kategoriske syllogisme 5. Jeg opstiller to præmisser, der fører til en konklusion: Præmis 1: Stærkt ordblindes selvværd er lavt + Præmis 2: Udeliv og fysisk aktivitet (friluftsliv) kan være fremmende for selvværd = Konklusion: Friluftsliv kan være fremmende for stærkt ordblindes selvværd Så længe præmisserne holder, er konklusionen logisk valid, hvilket i et projekt som dette vil sige, at det vil være validt i teorien. I nærværende opgave, vil jeg derfor undersøge validiteten af mine to præmisser, mine to antagelser. Om syllogismens konklusion er valid i praksis må undersøges, hvilket vil kræve yderligere studier. Den første præmis søger jeg at sandsynliggøre gennem relevant faglitteratur om ordblinde og deres problemstillinger. Desuden vil informationer fra min kvalitative undersøgelse blandt danske ordblindeefterskoler indgå. Anden præmis prøver jeg at sandsynliggøre gennem først og fremmest en metaundersøgelse af andres studier af og erfaringer med udeskole, fysisk aktivitet og friluftsliv. Også her vil indhentede erfaringer fra lærerne på ordblindeefterskolerne blive brugt. Interviewundersøgelsen For at undersøge anden del af mit arbejdsproblem, og som supplement til undersøgelsen af første del, har jeg udformet en interviewguide (Se bilag 1). Når man bedriver kvalitativ forskning, er det vigtigt, at man forstår kvalitet som egenskab, og ikke som godt eller positivt. Dette kan synes banalt, men det er vigtigt at holde sig for øje, at der i 5 I streng logisk forstand er syllogismen holdbar, men i praksis er den tynd. Hvad for eksempel med andre ting, der er fremmende for et godt selvværd? Det må også vises og diskuteres, hvad det er ved udeliv og fysisk aktivitet, der gør det egnet som selvværdsfremmer. (Encyclopædia Britannica Online: search.eb.com) 7

8 diskussionen om kvalitativ vs. kvantitativ forskning ikke er tale om god forskning contra meget forskning. Ifølge Kvale [bør] forskellige observatørers gentagne observation af samme fænomen give samme data (Kvale 2004, s. 73), før et givent materiale eller resultat kan ses som videnskabeligt objektivt. I dette projekt prøver jeg netop at gøre friluftslivets pædagogiske fordele objektive i kvalitativ videnskabelig forstand. Jeg prøver at leve op til det ved dels at se på, hvad flere forskellige studier har fundet frem til tidligere, dels ved selv at interviewe forskellige personer fra forskellige skoler. Havde jeg valgt en kvantitativ tilgang ville jeg kunne vise, hvor mange der bruger friluftsliv pædagogisk og hvor mange der synes, det fungerer godt eller dårligt. Det ville også være et godt supplement, men det, der interesserer mig er, hvorfor informanterne synes, friluftsliv er godt eller ikke, hvorfor de bruger friluftsliv, og hvad de synes, eleverne får eller ikke får ud af det. Jeg søger altså mere komplekse og detaljerede svar, end for eksempel en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ville kunne give. Jeg har ekstraheret essentielle aspekter fra Kvales introduktion til det kvalitative interview (Kvale 2004), som jeg vil bruge til kritisk at gennemgå udformningen og udførslen af interviewet. Før man går i gang med at designe sit interview, må man gøre sig det klart, hvad det er, man ønsker at undersøge, og hvorfor man vil det (Kvale 2004, s. 102). Til det er der to primære svar: For det første ville jeg gerne have ordblindelærernes vurdering af deres elevers eventuelle problemer med selvværd. Dette for at krydspejle for at tage et udtryk fra friluftslivet validiteten i min antagelse om, at svært ordblinde har betydelige problemer med og på grund af lavt selvværd. En anden grund var ønsket om at forstå de ordblinde elevers og deres læreres situation bedre. Det andet jeg ønskede at få indsigt i var, hvilke kvaliteter lærerne og skolerne ser i friluftslivet, og i hvor stort omfang friluftsliv bruges på ordblindeefterskolerne. Dette for at kunne vurdere, hvorledes man ser på friluftslivets potentiale som pædagogisk redskab, samt i hvor stor grad dette udnyttes. Samtidig skulle også denne viden bruges til krydspejling af de oplysninger jeg fandt i litteraturen om friluftslivets potentiale. Krydspejling eller triangulering, som det hedder i fagsproget er et væsentligt værktøj til validering, når man arbejder med kvalitativ metode (Kvale 2004, s ). 8

9 Når interviewets hvad og hvorfor er på plads, kan man begynde at udforme dets hvordan. Indholdet og formålet går forud for metoden (Kvale 2004, s. 179). Her kommer man til at foretage sig nogle metodologiske valg (Kvale 2004, s. 92, 102 5). For det første besluttede jeg mig for at bruge telefoninterview frem for et ansigt til ansigt interview. Dette diskuteres nedenfor, men blev en nødvendighed af hensyn til tid og økonomi. Med tanke på opgavens omfang og den tid, og de ressourcer jeg havde til rådighed, bestemte jeg, at jeg ville have mindst tre og maksimalt fem interview. Telefoninterviewene skulle optages og siden transskriberes, så jeg havde mulighed for at høre og gennemlæse dem flere gange med analyse og fortolkninger for øje. I alle interviewene har jeg tilstræbt at informere informanterne tydeligt om, hvem jeg er, og hvorfor jeg laver denne undersøgelse, og dermed hvad den skal bruges til. Designmæssigt har jeg valgt et halvstruktureret interview. Som det fremgår af interviewguiden, har jeg en række specifikke spørgsmål, som jeg gerne vil have svar på. Samtidig vil jeg gerne have lærernes beskrivelse af deres hverdag med friluftsliv og ordblinde, samt deres fortolkning af det, som Kvale (2004) ville kalde elevernes livsverden (Kvale 2004, s. 24, 40 1). Det første mener jeg kan styres lidt stramt, mens det andet må komme gennem interviewpersonernes frie tale. Desuden vil jeg gerne gå frem i nogenlunde den opstillede rækkefølge: Først lidt om interviewpersonens erfaringer, så lidt om friluftslivsaktiviteter på skolen, et afsnit om eleverne, og sluttelig noget om friluftsliv i forhold til ordblinde. De to første afsnit har dels til formål at skaffe mig viden om baggrunden for de efterfølgende udsagn, dels at få varmet interviewpersonen og mig selv op. I de to sidste afsnit ligger mine kerneproblemfelter: Problematikkerne om svært ordblinde og selvværd, samt friluftslivets eventuelle potentiale i den sammenhæng. I det ovenstående ses også, at angrebsvinkelen veksler mellem, eller er en kombination af, eksploration og hypotesetestning. På det eksplorative plan har jeg en nogenlunde idé om, hvor og hvad jeg søger, men som det fremgår at interviewene, får samtalen til tider lov til at gå ikke planlagte og uventede veje. Samtidig er det en underliggende præmis, at jeg leder efter udsagn, der kan teste mine antagelser. Generelt søger jeg en intellektuel besvarelse, der er både kategorisk og narrativ, qua ovenstående parametre. (Kvale 2004, s ) Overordnet har mine spørgsmål været temafikserede, selv om jeg har tilladt visse afvigelser, og som nævnt, har jeg prøvet at opretholde en vis rækkefølge. Kvale giver forskellige bud på, hvad man kan 9

10 gøre for at holde interviewet dynamisk. Jeg har så vidt muligt prøvet at formulere åbne spørgsmål, der lægger op til en fri og naturlig tale, og har på den måde flyttet ekstraktionsarbejdet og kompressionsarbejdet over på min egen banehalvdel. Samtidig har jeg forsøgt at leve op til, at spørgsmålene skal være nemme at forstå, korte og fri for akademisk sprog (Kvale 2004, 131). Spørgsmålene jeg har stillet, fordeler sig stort set over hele spektret, som Kvale stiller op (Kvale 2004, s ). Flere gange har jeg brugt ledende spørgsmål, men dette primært til kontrol af forståelse, pålidelighed og verificering (Kvale 2004, s. 157). Det, der ikke har lykkedes så godt, er brugen af tavshed. Det vender jeg tilbage til. Efter afviklingen af interviewene har jeg transskriberet indholdet. Jeg har ikke transskriberet alt, idet jeg i første omgang kun transskribere passager, som jeg fandt centrale. Jeg har siden udvidet transskriberingen, men fandt ud af, at det giver mere forståelse af gennemhøre interviewene flere gange, end at læse det transskriberede materiale igen og igen. Jeg har samlet ca. to timers interview, hvilket ville fylde ca. 30 sider 6. Jeg har altså transskriberet en del, men har i praksis hovedsagelig brugt lydfilerne i analysearbejdet. Udvælgelse af informanter De fem informanter er valgt mere eller mindre tilfældigt. Jeg har ikke haft kendskab til nogle af dem før. Den skole de repræsentere er valgt ud fra, hvordan jeg umiddelbart syntes skolen præsenterede sin brug af friluftsliv på sin hjemmeside. På ordblindeefterskolerne.dk findes en oversigt over alle landets ordblindeefterskoler. Der har jeg systematisk gennemgået skolernes hjemmesider en efter en. Af de skoler, der har friluftsliv på programmet, har jeg valgt fem ud, som tilsyneladende lagde vægt på dette. Det kunne altså i princippet lige så godt have været fem andre skoler, der var blevet udvalgt til undersøgelsen. Informanten er blevet mig tildelt fra skolernes side. Kritik af interviewundersøgelsens metode og udførsel. Kvale argumenterer for, at rigdommen af informationer gør analysen af videobånd til en tidskrævende proces (Kvale 2004, s ), da der vil være en enorm mængde data, der skulle analyseres. På samme måde må det formodes, at mængden af data reduceres ved et båndet telefoninterview i forhold til et båndet ansigt til ansigt interview minutter og 40 sekunders samtale blev transskriberet til, hvad der svarer til godt og vel 2 sider. 10

11 Når jeg har brugt telefoninterview som min fremgangsmåde, er det primært fordi, jeg ikke havde mulighed for at mødes med interviewpersonerne. 8 Alligevel mener jeg, at fremgangsmåden godt kan forsvares i nærværende opgave, som brugbar vej til brugbare informationer. Der diskuteres ingen personlige eller professionelt følsomme spørgsmål. Jeg har svært ved at forestille mig, at der skulle være væsentlige detaljer i interviewene, jeg er gået glip af, som jeg kunne have hørt, set eller tolket på baggrund af interviewpersonernes mimik og gestus (Kvale 2004, s. 161). For at opnå den rette indsigt i og forståelse for informanternes fortællinger og baggrund, må [man] opholde sig i det miljø, hvor interviewene skal foretages (Kvale 2004, s. 104). Dette lader sig ikke gøre gennem telefoninterview, men jeg mener undersøgelsens omfang og mål taget i betragtning at kunne kompensere for dette qua mine erfaringer med og viden om ordblinde fra arbejde på specialskole og behandlingshjem, samt mit kendskab til kostskolemiljøet gennem ophold og arbejde på efterskole og højskole. Det største problem ved interviewene er som jeg ser det at jeg ikke lever op til et ønske om at lade interviewpersonerne tale ud. Jeg afbryder flere gange, og selv om det kan være nødvendigt for interviewet at ændre retning, er det ikke fremmende for interviewet, at interviewpersonerne flere gange føler sig afbrudt. Det kan mindske trygheden og i værste fald skabe irritation og reduktion i entusiasme og samarbejdsvillighed. Dele af min undersøgelse ligger måske på kanten af, hvad man bør eller kan afdække med henholdsvis kvalitative og kvantitative tilnærmningsmåder. Jeg ønskede i bund og grund at finde ud af, om interviewpersonerne synes, at der er positive effekter ved friluftslivet i forhold til elevers selvværd, hvad det i givet fald er, og hvordan dette eventuelt udnyttes, samt om selvværd kan antages at være et af de væsentligste problemer for svært ordblinde. I et forsøg på et få et bredere billede af udbredelsen og brugen af friluftsliv på ordblindeefterskolerne forsøgte jeg i første omgang at lave undersøgelsen som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Det 7 Af en eller anden grund nævner Kvale (2004) ikke telefoninterview med et ord. Det synes ellers meget udbredt i markedsundersøgelse, meningsmålinger og lignende. 8 Jeg har siddet i Norge under hele processen. Jeg har én gang tidligere været i Danmark for at lave en undersøgelse af muligheden for at arbejde med ordblindes selvværd i gennem friluftsliv. Denne blev dog ikke til noget, og det blev vanskeligt, af hensyn til tid og økonomi, at rejse til Danmark en gang til. 11

12 viste sig, at jeg havde undervurderet, hvordan undersøgelsen ville blive modtaget. Ved enkelte skriftlige besvarelser samt ved telefonisk henvendelse til flere af skolerne, blev det klart, at spørgeskemaet og oplægget 9 virkede for tids og ressourcekrævende. Spørgeskemaundersøgelsen blev en eklatant fiasko. Den store fejl lå i, at jeg forsøgte at tilnærme mig samme kompleksitet, som man kan opnå ved et kvalitativ interview. Ovenstående interviewundersøgelse blev en naturlig løsning på det. Ifølge Kvale (2004) er de kriterier man i dag bruger til verificering af en undersøgelse, dens generaliserbarhed, dens reliabilitet og dens validitet (Kvale 2004, s ). I opgaven her bruger jeg både den naturalistiske (egne erfaringer), den statistiske (interviewundersøgelsen) og den analytiske (vurdering) generalisering. I den analytiske generalisering prøver jeg at kritisk at bedømme, hvorvidt de fundne resultater vil gælde i andre tilsvarende situationer (Kvale 2004, s ) Når man ser på reliabiliteten af et studium, vurderer man studiets konsistens mellem undersøgelsens mål, udførsel og analyse. (Kvale 2004, s. 231) Som Kvale (2004) gør opmærksom på, skal man studiet igennem sikre, at det man laver er validt. Hver del af studiet må kunne vurderes som validt, for at hele studiet er det (Kvale 2004, s. 231). I metodeafsnittet opstiller jeg en syllogisme, som er udgangspunktet for mine undersøgelser på den måde, at kan jeg bevise eller sandsynliggøre, at de to præmisser er korrekte, at de er sande, da vil konklusionen også være sand, altså valid. Da opgavens problemfelt er af ikke naturvidenskabelig karakter, og den overordnede metodiske tilgang er fænomenologisk hermeneutisk, lader det sig ikke gøre, at nå frem til et endegyldigt verificerbart resultat. Der vil således til en hver tid kunne sås tvivl om opgavens fund, da disse i høj grad afhænger af, hvordan jeg undersøger fænomenerne og hvordan jeg tolker dem. Dette kan ses som en svaghed ved de humanistiske videnskaber. Ved ikke at arbejde med verificering men derimod falsificering, prøver man at sandsynliggøre antagelser på ting og emner som ellers ikke kunne undersøges. Disse antagelser kan så igen efterprøves og undersøges, indtil der fremstår et tilpas solidt og validt resultat. Indenfor en opgave som denne, kan denne efterprøvning af resultater udføres med triangulering, eller krydspejling, som jeg har kaldt det. (Encyclopædia Britannica Online: search.eb.com; Kvale 2004, s ) 9 I en mail til alle ordblindeefterskolerne vedlagde jeg, ud over selv mailen, et introducerende brev, en projektbeskrivelse og selve spørgeskemaet, der fyldte 2 tætskrevne sider. De fleste spørgsmål var af en åben karakter, der krævede længere formulering. 12

13 Jeg har gentagne gange understreget, at jeg ikke har bevist noget, men netop sandsynliggjort visse antagelser. Enkelte antagelser synes så velfunderede, at jeg tillader mig at tale om evidens, selvom dette sender os tilbage til ovenstående diskussion om sandhed og endegyldige svar. Opgaven er begrænset i sit omgang, men skulle jeg styrke den, ville jeg udvide den med teoriafsnit, hvor jeg ville behandle grundlæggende teori om læring, mestring, færdighedstilegnelse, kompetenceudvikling med mere. Man kunne også tage skridtet videre, og gå i dybden med neurologiske processor, der kunne uddybe forståelsen af hvorfor og hvilke påvirkninger og pædagogisk psykologiske metoder kan have en positiv effekt på selvværd og de elementer, der ligger til grund for dette. Et andet interessant supplement til studiet ville være en interviewundersøgelse af opgavens hovedobjekter: De ordblinde elever. Kapitel 1: Selvværdsproblematikken for ordblinde. Relevant litteratur om ordblinde gennemgås for at udlede centrale problemstillinger for svært ordblinde Erfaringer med ordblinde, og ordblindes erfaringer I indledningen udtrykker jeg den antagelse, at de væsentligste udfordringer for ordblinde skoleelever ikke nødvendigvis er det faglige skolearbejde, men derimod et lavt selvværd. Hypotesen bygger dels på mine egne erfaringer på en af det tidligere Århus Amts specialskoler for ordblinde, Taleinstituttet, og ikke mindst på litteraturens beskrivelser af ordblinde og deres problematikker. Gennem egne erfaringer og diskussioner med kolleger, både på Taleinstituttet og andre steder, har jeg længe haft en intuitiv og praktisk fornemmelse af problemstillingen, og i forbindelse med denne opgave, har jeg yderligere undersøgt, hvad litteraturen siger om emnet. Jeg vil igen understrege, at når jeg bruger udtrykket ordblinde, tænker jeg på den gruppe, der har så krævende problematikker, at de kommer på ordblindeefterskole. Jeg kan ikke i litteraturen finde dokumentation for det, men generelt er de ordblinde elever, der kommer på specialskole som for eksempel en ordblindeefterskole dem, der ikke har et stærkt socialt netværk eller ikke har andre styrker, de kan kompensere med. 13

14 Et eksempel på sådanne styrker kan være god kropslig og idrætslig formåen. Peter Bjerg Jørgensen, der er delvis ordblind beskriver, at han forlod grundskolen med selvfølelsen og selvtilliden i behold, blandt andet som følge af, at han var dygtig med bevægelser, holdt meget af idræt og anden undervisning, hvor der indgik former for praktisk arbejde. Dette gerne i kontakt og samarbejde med andre elever (Jørgensen 1999, s. 20). Sentenserne er taget fra Peter Bjerg Jørgensens hovedfagsopgave At stikke hovedet ind i naturen 10, og kommer altså fra en succeshistorie, om en ordblind, der ikke kom til at lide af lavt selvværd. Alligevel er han interessant for denne opgave, i det han nævner tre væsentlige ting, der har med problemstillingen at gøre. For det første indikerer behovet for at gøre opmærksom på, at han ikke kom til at lide af lavt selvværd, at dette ellers er almindeligt for ordblinde. For det andet viser han, at grunden til dette var, at han kunne kompensere, i dette tilfælde ved en god kropslighed. Den tredje ting, han retter opmærksomheden mod, er sammenhængen mellem selvværd og social kontakt. På sin hjemmeside formulerer foredragsholder Susanne Mak Dalum, der selv er ordblind, det på denne måde: Det kan godt være at vi har svært ved at læse og stave. Men tit er det selvværdet som bliver det største problem (http://www.dalum.nu/1f2.html). 11 Studier af ordblindhed Generelt beskrives ordblindhed som førende til skam og en følelse af at være dum, eller i hvert fald dummere end andre. I Skaalvik (1995) opsummeres flere studier, der viser en sammenhæng mellem læse og stavevanskeligheder og et lavt selvværd. Gentile og McMillian (1987) og Rueda og Mehan (1986) citeres for at konkludere, at barn som ikke lykkes med å lære å læse, utvikler ofte følelse af hjelpeløshet, lav selvakseptering og stressrelatert atfærd (Skaalvik 1995, s. 12). Hos La Vergne Rosow (1988) gav informanterne udtryk for, at skammen over ikke å kunne lese hadde festet seg i dem (Skallvik 1995, s. 13). Hos Raylene Kos (1991) skrev en af informanterne en liste over 10 Ved Høgskolen i Telemark, Norge 11 I en mailkorrespondance (se bilag 2) skriver hun videre; Jeg har nu i mange år holdt foredrag om dette. Altid, Hver gang er det med selvværdet og selvtilliden det jeg får flest tilbage meldinger på. På mange måder kan læse stave problemerne afhjælpes. men selvværet kommer ikke igen (Susanne Mak Dalum 2008). 14

15 problemer, hun mente knyttede sig til det at have læsevanskeligheder, indeholdende blandt udtryk for følelse af dumhed, utilpashed og tristhed, frygt for fremtiden med mere (Skaalvik 1995, s. 17 8). Høien og Lundberg (2005) taler om den passiviteten, resignasjonen og den tillærte hjelpeløsheten som er så typisk for personer som har vansker med å lære på grunn av lesevansker, ligesom de påpeger, at vi alle har behov for å lykkes i det vi holder på med (Høier og Lundberg 2005, s. 276). Dette sidste understreger Bender og Wall (1994) ved at vise konsekvensen ved ikke at lykkes i læringssituationer: Bender and Wall (1994), in a research overview, concluded that students with LD 12 suffer from a wide array of social-emotional problems, including lower selfconcept, lower social competence and more external attribution orientation than children without LD. (Bender og Wall 1994, I Ingeson 2007, s. 30) Psykolog S. Gunnel Ingeson har på baggrund af erfaringer med ordblinde lavet en doktorafhandling, hvor hun fokuserer på, hvorfor nogle ordblinde bliver velfungerende. At hun tydeliggør denne vinkel tyder på, at det modsatte er det mest almindelige, og som hun skriver: turning to the research domain, I found an overwhelming amount of books and articles on the negative effects of dyslexia on social and emotional development (Ingeson 2007, s. 12). Dette overwhelming udbud af materiale, der fokuserer på de negative effekter af ordblindhed, kan sandsynligvis også siges at indikere problemets omfang 13. At disse negative effekter ved ordblindhed fører til lavt selvværd, gør hun en del ud af, og siger blandt andet: Shame is one of the most powerful negative affects or emotions. Nathanson (1992) claims that the very idea of shame is so embarrassing that most people do not even want to talk or hear about it. Illiteracy is very much related to shame, (Ingeson 2007, s. 24)... [and] shame and low self-esteem are linked together. (Ingeson 2007, s. 25). Burden (2005) er enig i denne observation. Som han skriver, er der skrevet en stor del om ordblindhed og ordblindeproblematikker, men their main topic have dwelt upon two issues, causation and 12 LD står for learning disabilities og er altså ikke det samme som ordblindhed, men som Ingeson påpeger LD is sometimes used interchangeably with dyslexia. (Ingeson 2007, s. 31) 13 Ingeson poienterer dog, at I and everyone else know that not all children with reading impairments turn into psychic wrecks or juvenile delinquents (Ingeson 2007, s. 12) 15

16 remediation (Burden 2005, s. 1). Som jeg selv mener han ikke, at dette er uvæsentlig områder at studere, men det bekymrende er the neglect of the human side of dyslexia (Burden 2005, s. 1) Burden (2005) pointerer, at den ordblinde, ud over at kæmpe med det boglige, often [is] faced with a further set of problems described by the sociologist Erving Goffman as marginalizing (Goffman, 1968 i Burden 2005, s. 2). Der er ifølge Burden an increasing body of evidence, der viser en øget risiko for, at en marginalized status fører til en forvrænget eller ødelagt selvforståelse. Dette forstærkes yderligere qua Mattæus effekten: De rike bliver rikere og de fattige bliver fattigere (Burden 2005, s. 2; Høien og Lundberg 2005, s. 234) Jeg har gennem dette kapitel prøvet at finde og sammenstykke fagfolkenes undersøgelser og konklusioner på selvværdsproblematikken hos ordblinde. Det synes evident, at (svær) ordblindhed ofte fører til et lavt selvværd. Det kan kritiseres, at undersøgelsen synes ensidig. Dette hovedsagligt af den grund, at jeg på intet tidspunkt har stødt på nogen, der mener det modsatte; at ordblindhed ikke ofte fører til et dårligt selvværd. Som jeg har illustreret med Peter Bjerg Jørgensens eksempel, er det ikke alle ordblinde, der udvikler et negativt selvværd, men det synes rimeligt at antage, at lavt selvværd er et stort problem for mange ordblinde. Som det fremgår senere, understøttes dette af udtalelser fra flere af informanterne i interviewundersøgelsen. Kapitel 2: Erfaringer med og viden om udeliv og fysisk aktivitet. Resultater fra tidligere forskning og undersøgelser, der ser på det gavnlige potentiale ved udeliv og fysisk aktivitet, præsenteres. Jeg har nu prøvet at anskueliggøre problemetikken om ordblindes selvværd. I dette kapitel, vil jeg se på, om der i friluftslivet er et potentiale for pædagogisk at arbejdet med at give ordblinde et godt eller bedre selvværd. Kapitlet bygges op som en gennemgang af de positive effekter, som andre undersøgelser ekstraherer blandt deres resultater. Gennemgangen bygges punktvis op, og hvert punkt perspektiveres i forhold til relevant faglitteratur på området. Jeg fremstiller således friluftslivets positive effekter, og diskuterer efterfølgende om og hvorfor det givne tema kan have en selvværdsfremmende effekt. 16

17 Nedenstående gennemgang bygger først og fremmest på to værker, Udeundervisning i folkeskolen redigeret af Erik Mygind (Mygind 2005) og Nærmiljøet som klasserom, en doktorafhandling af Arne N. Jordet (Jordet 2007). Jordet (2007) bygger videre på blandt andet Lutvann undersøkelsen del 1 og 2 (Jordet 2002; 2003) Disse og andre kilder bygger på undersøgelser af fænomenet udeskole. Udeskolebegrebet i disse undersøgelser dækker i grove træk over en skoleform, hvor 20% af skoleundervisningen en dag om ugen er henlagt til nærmiljøet, i praksis primært i naturen (Mygind 2005, s. 11, 17; Jordet 2003, s.49). Det er i udeskolebegrebet helt centralt, at der er tale om skole, men man flytter den faglige undervisning ud i frilufts og friluftslivslignende rammer, og friluftslivet bliver en del af den samlede didaktiske tilgang. Det primære mål er stadig at leve op til skolelove og læreplanner, men man mener, at kunne tilbyde en bedre, bredere og dybere (ud)dannelse. Man har et klart mål om, at udeskole kan højne elevernes motivation for at gå i skole, udvikle klassens sociale kompetencer, skabe større naturforståelse, og [forbedre] det faglige niveau (Mygind 2005, s. 16). Man har altså været sig bevidst om udelivets og den fysiske aktivitets positive egenskaber i forbindelse med læring. Fysisk aktivitet En af de primære og mest åbenlyse konsekvenser med friluftsliv er den fysiske aktivitet. Det er væsentligt at påpege, at den øgede fysiske aktivitet, der er registreret ved udeskole, kommer af det at være ude i sig selv, som alternativ til at være inde. Mygind (2005) viser, at skoledage, der er henlagt til udendørsarealer, øger det fysiske aktivitetsniveau til over det dobbelte i forhold til dage, hvor de samme aktiviteter fortrinsvis foregår inde (Mygind 2005, s ). I Jordet (2007) hævdes en formodet højere fysisk aktivitet, men denne er ikke dokumenteret (Jordet 2007, s ). Også Jørgensen (1999) konstaterer et øget og alsidigt repertoire af fysisk aktivitet i udeskolen (Jørgensen 1999, s. 60 4). Mange friluftslivsaktiviteter, som for eksempel madlavning over bål og overnatning i bivuak, fordrer ikke nødvendigvis et højt aktivitetsniveau, mens andre, som eksempelvis bjergvandring og fosskajak, automatisk giver et højere aktivitetsniveau. Dette eventuelle højere aktivitetsniveau skal lægges oven i det grundlæggende højere niveau. 17

18 At fysisk aktivitet er fremmende for selvværdet synes evident. I en metaundersøgelse 14 fra The Cochrane Collaboration konkluderer forfatterne, at the results indicate that exercise has positive short term effects on self esteem in children and young people. Since there are no known negative effects of exercise and many positive effects on physical health, exercise may be an important measure in improving children s self esteem (Ekeland 2004, s. 1). Både hos Mygind (2005) og Jordet (2007) fremhæves især den motorikudviklende del af den fysiske aktivitet (Jordet 2007, s ; Mygind 2007, s ). Mygind pointerer yderligere, at resultater fra andre studier peger på motoriske forbedringer hos børn, der stimuleret af skovmiljøets varierende aktivitetsmuligheder (Mygind 2007, 105). Også Jørgensen (1999) har i sit studiet observeret friluftslivets motoriske kvaliteter (Jørgensen 1999, s. 62). I en undersøgelse af 20 ordblinde børn i alderen 9 12 år, viste 60% tydelige motoriske svagheder, mens yderligere 10% havde mulige motoriske svagheder (Berg 2003, s. 41 2, 72). Berg (2003) påpeger, at mange barn med dysleksi har helt normal motorikk (Berg 2003, sammendrag), men der synes at være en sammenhæng mellem ordblindhed og dårlig motorik. Ericsson opsummerer i sin doktorafhandling, Motorik, koncentrationsförmåga och skolprestationer en lang række studier, der påviser en sammenhæng mellem dårlig motorik og koncentrationsproblemer og/eller kognitive vanskeligheder (Ericsson 2003, s. 41 7). På baggrund af Bunkefloprojektet konkluderer hun i sin afhandling, at barns skolprestationer förbättras med ökad fysisk aktivitet och motorisk träning (Ericsson 2003, s. 174). Hun tilføjer, at motorisk träning verkar ha större betydelse ju större motoriske brister eleverna har (Ericsson 2003, s. 175). Det vil altså sige, at hun mener at kunne påvise, at motorisk træning har en betydelig positiv effekt på børns læring, og at denne effekt er større, jo dårligere stillet eleven er, før træning påbegyndes. I sin artikel, Krop, fysisk aktivitet og kognitiv læring, sammenfatter Henrik Taarsted Jørgensen (2008) resultaterne af en række undersøgelser og metaanalyser, og konkluderer, at det med rimelighed [kan] konkluderes, at der eksisterer en korrelativ sammenhæng mellem fysisk aktivitet/motorisk træning og den kognitive udvikling (Jørgensen 2008, s. 64) ud af 60 indhentede forsøg fandtes brugbare. Metaundersøgelsen omfatter 1821 børn og unge i alderen 3 til 19.8 år (Ekeland 2004) 18

19 Det synes evident, at forbedringer i motoriske evner kan føre til forbedringer i læringssammenhæng. Dette må formodes at bedre ens akademiske selvforståelse, som ligger til grund for selvværdet, qua den brugte definition af selvværd. Naturens egenværdi Et andet åbenlyst aspekt ved friluftslivet er det at være i og opleve naturen. Om dette kan påvises at have en selvværdsfremmende effekt er sandsynligvis tvivlsomt. Alligevel er der flere observationer, der tyder på det. Under Rødkilde projektet blev det konstateret, at alle observationer og resultater relateret til oplevelsesdimensionen [viste], at elevernes erfaringer med leg i den frie tid i skoven vanskeligt kan bedømmes eller fortolkes anderledes end særdeles positiv (Mygind 2005, s. 50), og at det interessante er, at værens dimensionen i skoven den umiddelbare glæde ved at være i naturen tilsyneladende ikke daler med tiden (Mygind 2005, s. 50). I Perspektiv på friluftslivets pædagogik bruger Tordsson (2006) 3 ud af 11 kapitler, eller op imod en tredjedel af siderne, til at beskrive hvad det er, naturen gør ved os, og hvad det betyder for os, at være i og opleve naturen og os selv i naturen. I denne sammenfatning og perspektivering af naturmødet lægges vægt på glæden som en væsentlig kilde til identifikation og (selv)identificering. (Tordson 2006, s. 118). Naturen har tilsyneladende sin egen motiverende kraft, der får os til at føle, at den taler til os. Træet inviterer barnet til at klatre, blomsterne vil duftes til (Fredens 2004). Sociale kompetencer Som Jørgensen (1999) gjorde opmærksom på i kapitel 1, er der en sammenhæng mellem selvværd og social kontakt. Den sociale kontakt ses som grundlaget for at udvikle sociale kompetencer, og omvendt er ens sociale kompetencer (med)bestemmende for ens sociale kontakt. I Rødkilde projektet opsummeres, at skovmiljøet [fremstod] som et markant mere positivt opholdssted med hensyn til trivsel og sociale relationer Mygind (2005, s. 202), og skovmiljøet appellerede tilsyneladende til nye kontakter i naturklassen (Mygind 2005, s. 203). Jordet (2007) påpeger, at udeskole medførte øgede sociale kompetencer. Dette gjaldt både i relationer mellem elever og i relationer mellem lærer og elev. I forlængelse af dette,... [synes] uteskole også å 19

20 være preget av mye glad livsutfoldelse og med tilsvarende lite konflikter (Jordet 2007, s. 267) Desuden refererer Jordet (2005), at lærerne hævder at de får bedre relasjoner til elevene, og blir bedre kjent med elevene (Jordet 2005, s. 270). Det er ikke urimeligt, på baggrund af ovenstående, at perspektivere disse styrkede sociale relationer med at friluftslivet er specielt, for det giver en mængde situationer, hvor [man] på en konkret og fuldstændig ærlig måde kan vise de unge, at [man] bryder sig om dem. Ofte er det første gang, de oplever at de kan stole på en voksen. Efterhånden kan de også stole på sig selv, og på hinanden (Örjan Björbohle om friluftsliv i forbindelse med udstødt og misbrugende ungdom i Tordsson 2005, s. 140). Friluftslivets socialiserende karakter menes dels at hænge sammen med de fælles oplevelser man får, dels med de ofte samarbejdsprægede opgaver man løser (Tordsson 2005, s ; Jordet 2007, s ). Mestring Alt efter hvordan man bruger friluftslivet, vil man ofte komme til at opleve mestringsfølelse. Både i udeskoleundersøgelserne og blandt de interviewede lærere er mestring vigtig, og nævnes som et vigtigt middel til selvrealisering og udvikling. (Jordet 2007, s ) Det antages, at der er en [sammenheng] mellom den enkelte elevs opplevelser av mestring og utvikling av selvfølelse og selvstændighet (Jordet 2007, 299). Også i Mygind (2005) beskrives tilsvarende sammenhænge og observationer (Mygind 2005). Den nævnte sammenhæng menes at tage udspring i, at eleverne i de udendørs aktiviteter tilbydes rammer og fokus, der retter sig mod noget andet end det boglige. Dette kommer tilsyneladende de elever til gavn, som på ulike måter faller igjennom i den tradisjonelle skolen, og som ofte stigmatiseres gjennom merkelapper som teorisvak, skoletaper eller urokråke (Jordet 2007, s. 304). Som Høien og Lundberg (2005) gjorde opmærksom på i forrige kapitel, påpeger også Jordet (2007), vores behov for at lykkes: Opplevelsen av å lykkes med noe og å oppleve omgivelsenes anerkjennelse er av uvurderlig betydning for alle mennesker. Dette er erfaringer som også kan få betydning for elevenes videre livsløp (Nordahl 2000, s. 343 og Säljö 2001, s. 47 i Jordet 2007, s. 304). 20

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

OrienteringsPatruljen

OrienteringsPatruljen OrienteringsPatruljen Sæt fokus på børn og unges kendskab til naturen og orienteringsløb Skab et sundt og aktivt friluftsliv Prøv : - Orienteringsløb - Lege i naturen - Adventureaktiviteter - Kurser og

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere