Livshistorier og kriminalitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livshistorier og kriminalitet"

Transkript

1

2

3 Livshistorier og kriminalitet En empirisk undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Hvilke kommunikationsmuligheder er der?

4

5 Livshistorier og kriminalitet En empirisk undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Hvilke kommunikationsmuligheder er der? af Lissi Rasmussen Center for Europæisk Islamisk Tænkning (CEIT) Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2010

6 Livshistorier og kriminalitet. En empirisk undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Hvilke kommunikationsmuligheder er der? Lissi Rasmussen ISBN Trykning og indbinding: Det Samfundsvidenskabelige Fakultets ReproCenter Københavns Universitet juni 2010 Omslag og foto: Jens Juul Udgivet af Center for Europæisk Islamisk Tænkning (CEIT) Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet Købmagergade DK 1150 København K

7 Forord Det har været en utrolig positiv og spændende proces at gennemføre dette forskningsprojekt i Københavns Fængsler, ikke mindst på grund af den store velvillighed, hjælpsomhed og interesse, jeg har oplevet fra fængslets side i forhold til det feltarbejde, jeg ønskede at gennemføre. Også mit kendskab til en stor del af de ansatte fra tidligere arbejde i fængslet har været en stor fordel for mig under forløbet. Det gode samarbejde med ledelse og ansatte generelt gjorde det muligt for mig ret hurtigt at kunne indgå i fængslets dagligdag på en naturlig måde og få kontakt til de indsatte, jeg ønskede at tale med. Flere funktionærer, socialrådgivere, fængselslærere og andre ansatte har vist stor interesse i projektet og været behjælpelige med interview og information. Uden denne støtte fra både civilt og uniformeret personale i Blegdamsvejens og Vestre Fængsel ville projektet ikke have kunnet lade sig gøre. En særlig tak til fængselsinspektør, Peter Vesterheden, som har vist stor interesse i projektet og været til god hjælp og inspiration undervejs i arbejdet. Jeg vil også takke tidligere afdelingsleder i Blegdamsvejens Fængsel, Lis Jensen for velvillighed og opbakning, fængselslærer, Annette Sand og beskæftigelsesleder, Trine Ravn for assistance og opmuntring. Samarbejdet med præsterne, Erik Adrian og Peter Walin og imam Leon Soudari har i særlig grad været en forudsætning for, at forskningsforløbet er blevet så tilfredsstillende. Ikke bare har de stillet sig til rådighed med oplysninger, gode råd og samtaler, men har også bakket op omkring gruppeinitiativer og indgået aktivt i flere af dem. Også stor tak til Marie Louise Jørgensen og Kuno Lund Hansen fra Direktoratet for Kriminalforsorgen for stor imødekommenhed og gode råd til forskning og rapport. Lektor Safet Bektovic og professor Jørgen S. Nielsen, begge CEIT, samt lektor ved Afdeling for Systematisk Teologi, Hans Raun Iversen skal alle have tak for gennemlæsning af manuskriptet og gode råd. Den største tak går dog til de mange indsatte, der villigt og tillidsfuldt stillede sig til rådighed, åbenhjertigt delte deres historier med mig og aktivt deltog i gruppesamtaler. Projektet er forankret i Københavns Fængsler og Center for Europæisk Islamisk Tænkning (CEIT) og er støttet økonomisk af Trygfonden med tre måneders løn, hvilket gjorde det muligt for mig helt at koncentrere mig om undersøgelsen i denne periode.

8

9 INDHOLD I. Indledning Undersøgelsens baggrund, formål og metode 11 Formål (11) - Målgruppe (13) - Undersøgelsessted (13) Undersøgelsens forløb (14) - Undersøgelsesmetode (16) Dataindsamling (16) - Etiske overvejelser over brug af samtaler med indsatte (22) Rapportens indhold 23 Rapportens fem kapitler (23) - Små livshistorier, cases og citater (24) - Tabeller og referencer (25) De unges etnicitet, alder og kriminalitet 26 Etnisk og national baggrund (26) - Aldersfordeling (29) Kriminel løbebane (30) - Kriminalitetstyper (32) II. Livshistorier og kriminel løbebane Syv livshistoriske fortællinger Shahzad i fængsel for første gang Amir presset af venner Michel volds- og skilsmisseramt Leutrim mange anbringelser Ahmad en vred ung mand Hassan sekundært traumatiseret Hani tilbage til rødderne 62 De unges livsforløb 66 Typisk forløb for en livsstilskriminel (66) - Typisk forløb for en situationelt betinget kriminel (67) III. Opvækst, uddannelse og arbejde 1. De unges opvækstforhold 69 Familiens socio-økonomiske status (69) - Familieforhold (73) - Gademiljø (86)

10 2. Uddannelses- og arbejdsmæssig status 87 Grundskole (87) - Uddannelse (90) - Arbejde (94) IV. Identitet og netværk 1. De unges netværk i dag 97 Familiære relationer (97) - Vennenetværk (98) - Tilholdssted (99) 2. Personlige faktorer 100 Psykiske problemstillinger og misbrug (100) - Frustration og vrede (107) - Manglende accept (115) 3. Status og anerkendelse i en gruppe 120 Vennegrupper (120) - Gruppeidentitet (122) - At være kriminel med stil (123) - Kulturel og religiøs identitet (124) 4. Fængselssituationen 126 Fængselsopholdets virkning på de unge (127) - Ensomhed og offerrolle (129) - Gruppedannelser (129) - Forholdet mellem personale og indsatte (130) 5. Vejen ud af kriminalitet 135 Barrierer for exit (136) - En ny verden (137) V. Religionens rolle 1. Troens betydning i fængslet 139 De unges religiøse interesse udenfor og indenfor murene (139) Religionens øgede betydning for de indsatte (145) - Religiøse temaer (148) 2. Religiøs-politisk radikalisering? 151 Hvad er radikalisering? (151) - Hizb ut-tahrir i Københavns Fængsler (153) - Push og pull faktorer (158) - Modspil fra imam og fra indsatte (160) - Religiøs vækkelse og radikalisering (161) - Er der grobund for fremtidig radikalisering? (165)

11 VI. Modeller for kommunikation og relationsarbejde 1. De unges behov og interesser 167 Appel om anerkendelse (167) - Interesser, ressourcer og ønsker for fremtiden (169) 2. Eksisterende relationsarbejde i fængslet 171 Skoleundervisning (172) - Adfærdsprogrammer (173) - Mentorordning og jobkonsulenter (175) - Ungeafdelingen (177) Kirkelige og muslimske aktiviteter (178) 3. Forslag til modeller for relationsbygning 179 Kommunikation med de unge (179) - Inkluderende samtalegrupper (182) - Samtale-aktivitetsgrupper (189) - Forslag til yderligere aktiviteter i KF (191) - Deltagelse af frivillige (194) 4. Relationsorienterede indsatstyper uden for fængslet 196 Hvad findes? (196) - Konkrete anbefalinger (197) - Mediers og politikeres rolle (203) - Ligeværdigt medborgerskab (204) VII. Sammenfatning og konklusion 1. Gennemgående risikofaktorer og beskyttende faktorer 205 Manglende voksenrelationer (206)- Abrupt udvikling (208) Oplevelser af eksklusion (209) - Positive faktorer og ressourcer (213) - Religionens rolle (214) - Hvordan kan cirklen brydes? (216) 2. Undersøgelsens nye resultater Relationsaspektet som risikofaktor og løsningsmodel 218 OVERSIGT OVER UNDERSØGELSENS RESULTATER 220 TABELOVERSIGT 226 ENGLISH SUMMARY 227 REFERENCER 234

12

13 Indledning 11 I. Indledning Der er meget fokus på etnisk minoritetsunges kriminalitet i den offentlige debat. Med den voksende såkaldte bandekonflikt er emnet kommet mere og mere på den politiske dagsorden. Et stigende antal unge med ikke-vestlig baggrund, født og/eller opvokset i Danmark, befinder sig i danske fængsler (se tabel 1 p.14). Men hvad ved vi om disse unge? Vi har en del registerbaserede undersøgelser, statistikker og ekspertudsagn om disse unge, men der findes kun ganske få dyberegående analyser, der baserer sig på direkte, længerevarende kontakt til et bredere udsnit af de unge. Denne undersøgelse tilstræber en sådan analyse. Den bygger overvejende på empirisk materiale, som er indsamlet gennem næsten halvandet års tillidsbaseret arbejde. De unges egne vidnesbyrd står centralt samlet, ikke fra spørgeskemaer eller engangsinterview, men fra gentagne samtaler og samvær med dem over længere tid. Der er således i høj grad tale om en indefra miljøet analyse. Der findes en del undersøgelser, der behandler forskellige aspekter af problemstillingen, forskellige risikofaktorer så som de unges familierelationer, socialt belastede boligområder, manglende uddannelse, arbejdsløshed etc. Denne undersøgelse har derimod en klar helhedstilgang, hvor alle aspekter søges inddraget. Den giver et helhedsbillede af de unges baggrund og nuværende livssituation, blandt andet ved i stort omfang at inddrage de unges livshistorier. Vil man forstå, hvorfor de unge er havnet i kriminalitet, er det nødvendigt at kende til hele deres virkelighed og ikke kun aspekter af den. Undersøgelsens baggrund, formål og metode Undersøgelsen er foretaget i Københavns Fængsler (KF), dvs. Vestre Fængsel (VF) og Blegdamsvejens Fængsel (BLF) over en periode på et år og fem måneder fra 1.november 2008 til 1.april Formål Undersøgelsen beskæftiger sig med gruppen af indsatte med anden etnisk baggrund end dansk mellem 15 og 30 år, bosiddende i Danmark, og har til formål at give et indblik i disse unges verden, deres livshistorier, selvopfattelser og baggrunden for, at de er havnet i kriminalitet. Dette helhedsbillede af de unges situation danner baggrund for at pege på de mest hensigtsmæssige måder at kommunikere med de unge på og dermed hjælpe dem på vej til beslutningen om at komme væk fra den kriminelle løbebane. Undertegnede har bl.a. som stiftspræst i Københavns Stift og som leder af Islamisk-Kristent Studiecenter 1 mange års praktisk erfaring med etnisk mino- 1 Islamisk-Kristent Studiecenter blev startet i 1996 af muslimer og kristne i fællesskab

14 12 Indledning ritetsunge, særligt på Nørrebro, med kristen-muslimsk relationsarbejde i Danmark og andre dele af verden samt med forskningsprojekter og feltarbejde både i Afrika og i Danmark. 2 Desuden har jeg arbejdet i Københavns Fængsler i årene , tilknyttet præstekontoret som en slags omsorgskonsulent for indsatte med muslimsk baggrund, herunder de mange asylsøgere, der befandt sig i fængslet i den periode. 3 Alle disse erfaringer har gjort det naturligt for mig at tage initiativ til og udføre dette projekt og meget let for mig at navigere i de to fængsler. Undersøgelsen har således både et videnskabeligt og praktisk, socialpædagogisk formål. Det primære mål har været gennem individuelle samtaler, gruppesamtaleprocesser og observationer i forskellige sammenhænge, hvori de unge i målgruppen indgår, både kvantitativt og kvalitativt at klarlægge baggrunden for deres kriminalitet, forstå betydningen og konteksten af den enkeltes hverdagsliv og livshistorie og nuværende situation samt dennes behov og ønsker for det fremtidige liv. Denne klarlægning og forståelse samt erfaringer fra gruppesamtaler danner dernæst grundlag for udvikling af nogle praktiske redskaber til at kommunikere med målgruppen og for opstilling af en række gruppesamtale- og aktivitetsmodeller, der kan virke befordrende for en positiv udviklingsproces for den enkelte indsatte. De to dele af undersøgelsen har dog ikke klart kunnet adskilles i selve forskningsprocessen Der er tale om en både kvantitativ og kvalitativ undersøgelse med hovedvægten på det kvalitative. Den bygger først og fremmest på mere end 150 individuelle samtaler med indsatte samt på gennemgang af 500 handleplaner i Kriminalforsorgens Klientsystem. Dertil kommer interview med en række ansatte, gruppesamtaler og observationer i løbet af perioden. Det er mit ønske, at rapporten bliver læst af medarbejdere i Københavns Fængsler og Kriminalforsorgen med henblik på den resocialiserende indsats i fængslerne og i sikrede afdelinger. Det er vigtigt for fængselspersonalet, både det uniformerede og det civile, at få kendskab til disse unges problemer og muligheder/ressourcer. Rapporten kan også benyttes udenfor fængselssystemet i kriminalpræventivt og socialpædagogisk arbejde med målgruppen i stat og kommune, i politi, skoler, ungdomsinstitutioner, organisationer, opholdssteder, sociale forvaltninger etc. Især i de områder af landet, hvor denne type af unge er særligt koncentreret, som f.eks. i Mjølnerparken, Tingbjerg, Tåstrupgård, Gellerup, Voldsmose og på Nørrebro er og arbejder for at udvikle, styrke og forbedre sameksistensen mellem borgere med kristen og muslimsk baggrund i Danmark. Se endvidere 2 Se bl.a. min doktordisputats (Rasmussen 1997). 3 Foruden sjælesorg bestod arbejdet i praktisk hjælp, familierådgivning, kontakt til muslimske grupper og imamer udenfor fængslet samt studiegrupper for kristne og muslimske indsatte. Se endvidere bidraget, Kristen-muslimsk dialog i fængslet (Rasmussen 2006).

15 Indledning 13 det relevant at læse rapporten. Samtidig er det vigtigt for beslutningstagere, lokal- og folketingspolitikere at have kendskab til baggrunden for disse unges kriminalitet, deres bevæggrunde og tanker om deres liv og fremtid samt til forslag om, hvordan man bedst kommunikerer med dem. Målgruppe Målgruppe for undersøgelsen er unge indsatte med anden etnisk baggrund end dansk under 30 år, som har dansk CPR-nummer. Gruppen udgøres således af personer, der er født og/eller opvokset i Danmark, dvs. enten er indvandret som barn fra et andet land eller er efterkommere af mindst én forælder, der selv er indvandret eller er efterkommer af mindst én indvandret forælder. De fleste fra målgruppen har muslimsk baggrund med oprindelse i ikke-vestlige lande (se tabellerne 1 og 2 p.14 og 27). Undersøgelsen forholder sig udelukkende til unge mænd, idet kun yderst få kvinder med etnisk minoritetsbaggrund havner i fængsel. Jeg har kun mødt og talt med to kvinder fra målgruppen, hvilket er et alt for spinkelt grundlag til at inddrage dem i det empiriske materiale. Undersøgelsessted Københavns Fængsler (KF) består af Vestre Fængsel (VF), Blegdamsvejens Fængsel (BLF) og Politigårdens Fængsel. Der er plads til ca. 550 indsatte, hvoraf størstedelen er varetægtsarrestanter, men også en del korttidsafsonere og fængselsafsonere, der venter på overførsel til fortsat strafudståelse i afsoningsfængslerne, indsættes i disse fængsler. Da KF er et varetægtsfængsel, løslades en stor del, dvs. over halvdelen af alle indsatte, direkte til gaden og kommer dermed ikke videre til afsoningsinstitutionerne, hvor der i højere grad kan sættes ind med socialt og forebyggende arbejde. De løsladte inkluderer foruden indsatte, der frikendes i retten eller hvis sigtelse frafaldes, indsatte der ikendes korte domme, eller hvor domsafsigelsen trækker så meget ud, at de ikke når at blive overført til afsoningssteder. Indsættelsesforløbene er således oftest relativt korte. De varierer fra 0 til 959 dage. Gennemsnitsforløbet er ca. 37 dage. Ca. 56 % af de indsatte er under 30 år. Gennemsnitligt sidder indsatte mellem år ca. 39 dage, mens de helt unge under 18 år kun sidder 10 dage i gennemsnit, da de hurtigst muligt overføres til særligt sikrede institutioner for unge kriminelle. Der vil dog være en større andel med længere forløb, og et mindre antal med korte forløb indsat i fængslerne på ethvert givet tidspunkt. 4 4 Alle tallene stammer fra Rapport om afgange fra Københavns Fængsler januar-marts 2009, udarbejdet af Thomas Brittain for Københavns Fængsler, juli 2009, p.8-10 og 19.

16 14 Indledning Tabel 1: Indsatte med udenlandsk baggrund i VF og BLF 20.feb aug feb Udenlandsk baggrund i alt 64 % 71 % 66 % Udenlandsk baggrund uden CPR-nr. 24% 34 % 28 % Muslimsk baggrund Etniske minoriteter under 30 år med CPR-nr. Indsatte i alt i VF og BLF 39 % 38 % 38 % 28 % 24 % 21 % Tabellen viser, at optalt på tre tilfældige dage fordelt over et år, havde gennemsnitligt i alt ca. 67 % af de indsatte udenlandsk baggrund, mens ca. 29 % (dvs. knap halvdelen af alle med udenlandsk baggrund) ikke havde CPR-nr., dvs. bor formentlig ikke i Danmark. Heraf er ca. 13 % af de indsatte østeuropæere, hvoraf godt halvdelen er rumænere. Ca. 38 % af de indsatte havde muslimsk baggrund. Tallene er fremkommet ved sammentælling på grundlag af navne og oprindelsesland. Det betyder, at tallene kun tilnærmelsesvist er præcise. Andelen af unge under 30 år med CPR-nr. har været rimelig konstant, dvs. gennemsnitligt ca. 24 %. Man skal huske på, at der for de flestes vedkommende er tale om indsatte, der er sigtet for kriminelle forhold og ikke dømt. 5 Man kan af denne tabel ikke udlede nogen stigende eller faldende kurver, da optællingen er sket på tilfældige enkeltdage. Undersøgelsens forløb 1.del: 1.nov feb Individuelle samtaler/interview, iagttagelser, og begyndende gruppesamtaler med indsatte i Blegdamsvejens Fængsel. Dette fængsel blev valgt som indgang for undersøgelsen på grund af fængslets overskuelighed. Det er også her, indsatte sigtet for lettere former for kriminalitet placeres. Nærmeste samarbejdspartner var en af lærerne i fængselsskolen, som har undervist målgruppen i 25 år. Dette gjorde rekruttering og tillidsopbyggende arbejde en del lettere fra starten. Senere gav det mig bedre muligheder for at sætte forskellige aktiviteter i gang. I denne periode fik jeg et første indblik i de indsattes dagligdag i fængslet, deres baggrund og behov, og jeg indledte de første gruppesamtaler, der gav 5 Ifølge Danmarks Statistik er kriminalitetshyppigheden 46 % højere blandt mænd med ikke-vestlig baggrund end blandt den samlede danske befolkning, når der er taget højde for socio-økonomiske faktorer (Danmarks Statistik 2009:9).

17 Indledning 15 mig en vis fornemmelse af, hvordan disse samtaleforløb bedst kunne forme sig, og hvilke emner, de indsatte var interesseret i. Gennem hele forskningsperioden har jeg opholdt mig i fængslet hver fredag i 6-8 timer og talte med næsten alle indsatte fra målgruppen i perioden. Jeg deltog i denne periode i personalets morgen- og gennemgangsmøder, hvor jeg fik mulighed for løbende at fortælle om projektets forløb. Disse møder gav mig et indblik i, hvilke problemer, der kunne opstå i fængslet, og hvordan de blev tacklet af personalet. Desuden fik jeg på fløjmøderne en fornemmelse af personalets indtryk af målgruppen og de enkelte indsatte. Flere funktionærer har vist stor interesse i forskningen og har bistået mig på forskellig måde (for eksempel med rekruttering, forslag til aktiviteter etc.). 2.del: 1.feb. 1.nov Fortsatte registreringer, samtaler/interview, observationer og studiegrupper i både BLF og VF. Jeg opholdt mig gennemsnitligt to dage i ugen i VF og fortsatte med at være en dag i BLF. Også i VF blev startet en ugentlig studiegruppe om islam og kristendom, dog med en anderledes sammensætning end i BLF, da der her i perioder blev inddraget lidt ældre indsatte samt indsatte med etnisk dansk baggrund. I begge grupper blev der i denne periode afprøvet forskellige tilgange til samtale. Begge grupper havde fast venteliste på op til fem indsatte. 3.del: 1.nov april Udarbejdelse af rapport om undersøgelsen. Samtaler med enkeltindsatte og gruppesamtaler er fortsat gennem hele skriveperioden, hvilket har givet mig mulighed for at vende tilbage til både indsatte og ansatte for at få opklarende svar på allerede stillede spørgsmål eller svar på nye spørgsmål, der er dukket op hen ad vejen. Dette har også givet mig mulighed for at afprøve nye typer af gruppesamtaler og aktiviteter. I de to studiegrupper har samtaleemnerne i denne periode været de forskellige temaer, som undersøgelsen kredser om. Her har jeg kunnet stille uddybende spørgsmål til de unge, observere deres reaktioner og indbyrdes drøftelser af emnerne. Flertallet af deltagere i de to grupper har befundet sig i fængslet gennem mange måneder, flere i op til et år. Det betyder, at der er et tillidsforhold, der gør de lettere for de unge at være ærlige og åbne op, både over for mig og over for andre deltagere. Undersøgelsesmetode Som overordnet forskningsmetode er anvendt aktionsforskning, hvor forskeren indgår i en arbejds- og udviklingsproces på det undersøgte sted. Forskningen bliver en integreret del af det pågående arbejde. Der er altså ikke tale om det, man kalder hit-and-run forskning, hvor forskeren blot er på besøg i praksisfeltet i en vis periode, afslutter sin dataindsamling og ta-

18 16 Indledning ger væk fra stedet for at analysere data og udarbejde en rapport. Forskningsresultaterne er løbende blevet indarbejdet og anvendt i hele processen, både i samtaleforløb og i udvikling af gruppemodeller, hvorved der hele tiden er en sammenhæng, også under selve skriveprocessen, mellem forskerens arbejde og aktørerne på stedet. Der er kontinuerligt foregået en sammenkobling mellem forsker-praksisfelt-aktør. Undersøgelsen bygger på erfaringer, samtaler/interview, observationer, semi-strukturerede gruppesamtaler og læsning af rapporter. Dette har været muligt i og med at feltet, de to fængsler er mig velkendte og derfor har været let tilgængelige for mig. Særligt har det nære samarbejde med en af lærerne på Blegdamsvejens Fængsel samt præster og imam, som jeg alle kendte godt i forvejen fra tidligere samarbejde gjort det muligt for mig at afprøve resultaterne og modellerne i praksis og dermed opnå ny viden om problemstillingen og målgruppen. Det har desuden været en stor hjælp, at jeg i Vestre Fængsel har kunnet benytte et fast kontor, som de indsatte har været bekendt med, idet det også blev brugt til imamens islamundervisning og desuden er beliggende ved siden af dennes og præsternes kontorer. Dataindsamling Gennemgang af Kriminalforsorgens sagsakter Der er gennemgået mindst 500 handleplaner (100 for etnisk danske indsatte, 400 for indsatte med anden etnisk baggrund end dansk) i Kriminalforsorgens it-system, Klientsystemet. Undertiden er der suppleret med oplysninger fra personjournalerne. Begge indeholder oplysninger om klienterne, noteret af medarbejdere, tilbage til år Af handleplanerne fremkommer der for eksempel oplysninger om de unges bolig- og familieforhold, fysiske og psykiske tilstand og vurdering af den enkelte indsattes fremtidige muligheder. Undertiden nævnes også den indsattes angivelse af årsager til kriminalitet. Der er stor forskel på, hvad den pågældende socialrådgiver har noteret om den indsatte. Dette beror blandt andet på forskellen i den indsattes åbenhed og tillid til socialrådgiveren. Ofte er der flere oplysninger at hente i handleplanerne for etnisk danske indsatte, særligt når det gælder psykisk sygdom, opvækst, familieforhold og misbrug (både i familien og hos den indsatte). Det kan være mere skamfuldt for indsatte med etnisk minoritetsbaggrund at tale om disse ting. For nogle er der desuden en mistillid til alle myndigheder, der gør dem tilbageholdende med at udtale sig. De ønsker for eksempel ikke at tale negativt om deres forældre, udtrykker i det hele taget ikke så meget deres følelser overfor en fremmed person, endsige en myndighedsperson. 6 6 Dette bekræftes i interview med to socialrådgivere.

19 Indledning 17 Der er således en del begrænsninger i anvendelsen af handleplaner og personjournaler, der gør det nødvendigt at holde konklusioner baseret herpå sammen med oplysninger opnået gennem kvalitative metoder. Oplysninger, indhentet i Klientsystemet er da heller ikke indgået i de indsattes livshistorier eller direkte anvendt i citater, men har overvejende været en del af datagrundlaget for analyser i de kvantitative dele af undersøgelsen. Stort set alle indsatte fra målgruppen på BLF er indgået i det empiriske materiale. På grundlag af klientoversigten registrerede jeg hver fredag nytilkomne fra den forgangne uge og talte med dem i cellerne. For at bistå fængselsimamen indsamlede jeg hver måned navne på indsatte, der ønskede at deltage i den månedlige fredagsbøn. Dermed fik jeg en naturlig indgang til kontakt med de indsatte. Da antallet af indsatte i BLF kun er højst 90, blev jeg forholdsvis hurtigt et kendt ansigt. I Vestre Fængsel og Politigårdens Fængsel registrerede jeg størstedelen af de indsatte fra målgruppen samt i perioder (feb.-nov. 2009) også indsatte under 30 år med etnisk dansk baggrund. Jeg valgte at inddrage 100 etnisk danske unge med henblik på at kunne sammenligne oplysningerne med de etnisk minoritetsunge og dermed afgøre, hvorvidt oplysningerne var særligt karakteristiske for etniske minoriteter. 7 Generelt gælder det, at hvis opholdet i Københavns Fængsler var meget kort (dvs. under tre dage), nåede jeg ikke altid at registrere dem. På Københavns Fængslers Intranet har jeg læst forskelligt relevant information og fulgt forskellige begivenheder i fængslet, ændringer og aktiviteter, der fandt sted i de to fængsler. Individuelle samtaler med indsatte Den primære kilde til data er samtalerne med indsatte på tomandshånd i deres celler. Den samlede udvælgelse af indsatte til målrettede samtaler/interview (i alt 150 i begge fængsler over hele perioden) tilstræbte en ligelig repræsentation af alder (op til 30 år), national og etnisk herkomst, former for kriminalitet og religiøst engagement. Da der løbende har været mellem 70 og 100 (ca. en femtedel af alle indsatte) indsatte fra målgruppen i Vestre Fængsel, måtte jeg her foretage en udvælgelse af dem, jeg ønskede at tale med. Dette foregik dels på grundlag af oplysninger i Klientsystemet, dels gennem henvisning fra indsatte eller personale, herunder særligt imamen. Interviewene havde en varighed af 1-2 timer. Ofte vendte jeg tilbage til den indsatte for at fortsætte samtalen. Min fornemmelse var, at det var bedst at samtale i den indsattes celle. Den indsatte var her på hjemmebane, hvor han følte sig tryg. Det gav mig yderligere en mulighed for at tage udgangspunkt i det, jeg kunne iagttage i cellen, det være sig TV-nyheder, bø- 7 Alle etnisk danske indsatte i en bestemt periode blev registreret for at opnå et repræsentativt udsnit.

20 18 Indledning ger på hylden, CD-er, fotos etc. I cellen blev jeg modtaget som en gæst med al den gæstfrihed, det indebærer. Det ville have været langt mere formelt at føre samtalerne på et kontor og vanskeligere at skabe en tillidsfuld atmosfære. Langt de fleste gange var der en umiddelbar åbenhed og tillid, når jeg trådte ind ad døren til cellen en glæde over, at jeg havde tid til og interesse i at lytte til dem. Nogle gange kunne der være en vis skepsis, som det kunne tage op til en halv times tid at trænge igennem. I ganske enkelte tilfælde blev samtalen ved meget faktuelle oplysninger, idet den indsatte ikke havde kræfter eller evner til at gå videre. Kun i tre tilfælde lykkedes det ikke at få en samtale i gang. Alle tre lå apatisk i deres senge og ytrede, at de ikke havde overskud til at tale med nogen, to af dem øjensynligt påvirket af hash. Der blev anvendt forskellige indgangsvinkler til samtalen emner af interesse for den indsatte, f.eks. hans oprindelsesland, et TV-program eller TV-nyheder, der kørte på skærmen. Det kunne være en bog, den indsatte var i gang med eller som stod på hylden. Det kunne også være den musik, han lyttede til, når jeg kom ind, eller den fysiske eller psykiske tilstand, han var i. Undertiden kunne jeg gå lige til de relevante spørgsmål om baggrund og kriminalitet. Andre gange har jeg måttet finde en indgang, gå en omvej og eventuelt drøfte et mere objektivt tema for at få den indsatte til på en naturlig og åben måde at give udtryk for sine tanker. Med tiden blev det lettere for mig at opnå fortroligheden. De indsatte havde hørt om mig fra andre indsatte og havde på forhånd tillid til mig. De var med på hvad som helst, som flere af dem udtrykte det. Det gav tydeligvis en tryghed, at jeg kender fængselssystemet, og at jeg derfor kunne svare på mange af deres spørgsmål vedrørende deres sag og livet i fængslet. Derved fik de en fornemmelse af, at jeg kender deres situation og de problemer og negative følelser og oplevelser, de måtte have ved at sidde i fængsel. Det var desuden en klar fordel, at jeg både kom udefra (udenfor systemet, som et frisk pust ), men også lidt indefra (ved at jeg kendte systemet og deres situation). Efterhånden blev jeg klar over, hvor vigtigt det er, at man straks sætter sig ned, når man kommer ind i cellen. Det giver de indsatte en følelse af, at man møder dem i øjenhøjde, så de ikke føler sig betragtet som klienter, men som ligeværdige samtalepartnere. Generelt sætter de pris på, at nogen sætter sig og lytter, interesserer sig for dem og undertiden skubber lidt til dem, konfronterer dem med deres kriminelle handlinger. Mange af de unge har således udtrykt, at der burde være personer, gerne frivillige, der går rundt og taler med de indsatte om deres liv og fremtid. De kan tale med socialrådgivere om de praktiske små ting, men de store ting i livet har de ingen at tale med om, som en af de indsatte udtrykte det.

21 Indledning 19 Samtalernes indhold blev som regel skrevet ned, efter jeg havde forladt den indsattes celle. Jeg vurderede, at jeg ikke ville have opnået den samme tillid, hvis jeg havde siddet med en notesblok i cellen. Netop den uformelle tilgang var vigtig for at kunne få de indsatte til at åbne op og tale frit. Indsamlingen af empirisk materiale i et fængsel er meget tidskrævende. Der var en forventning hos den indsatte om, at jeg kom tilbage til ham for at høre, hvordan det gik, især hvis den indsatte havde det dårligt. Hvis jeg for eksempel kom til at gå ind i en forkert celle eller ikke havde noteret, at en ny indsat var flyttet ind i den pågældende celle, betød det, at jeg var nødt til at sætte mig og lytte (især når det gjaldt indsatte under udlændingeloven), selv om det ikke indgik i projektet. I det hele taget gik der meget tid med at lytte til problemer, hjælpe med at udfylde anmodningssedler og skemaer, læse officielle dokumenter for de indsatte etc. Jeg vurderede også, at uden den praktiske hjælp var det vanskeligt at skabe et tillidsforhold. I alle menneskelige forhold er det ofte praksis, der viser, om man er til at stole på, og feltundersøgelser i et fængsel er en proces, hvor tilliden er alfa og omega. Der er ingen tvivl om, at mit kendskab til arabisk og islam gennem studier og undervisning (også af muslimer) samt til muslimske miljøer i København gennem mange års relationsarbejde har gjort det lettere ar opbygge en respektfuld og tillidsfuld atmosfære. Overalt mødte jeg stor velvillighed hos de indsatte i forhold til mit projekt. Ingen indsat har på noget tidspunkt givet udtryk for skepsis i forhold til mine hensigter med forskningen. Gennemgående temaer for samtaler med de indsatte har været - den familiære baggrund, herunder kommunikation i familien, rollemodeller, opdragelsesværdier, forældres forventninger til deres børn. Er der sket noget under opvæksten, der har fået de unge ind på en kriminel løbebane? Er der kontakt til familien? - personlige livshistorier, herunder uddannelses- og arbejdsforløb, kriser i livet, sygdom og/eller krigstraumer i familien, vold i hjemmet, misbrugsproblemer etc. Også spørgsmålet om identitet og fællesskab har været centralt i samtalerne, herunder oplevelsen af autoriteter og fællesskaber. spørgsmål om social eksklusion, tilknytning til arbejdsmarkedet, oplevelser af diskrimination/afvisning/mobning, f.eks. i skolen, fritidsklubben, på diskotek, arbejdspladsen. Hvilke motiver har de unge til at vælge grupperinger, kriminalitet, vold etc.? - oplevelser af kollektiv eksklusion, herunder mediernes betydning, den offentlige debat, politikeres udtalelser og lovstramninger. Den negative omtale af etniske minoriteter og af muslimer i særdeleshed i den offentlige debat. - religionens rolle i den enkeltes liv og den nuværende situation. Har der været eller er der en religiøs søgen? Hvilken rolle spiller internationale

Dr.theol. Lissi Rasmussen

Dr.theol. Lissi Rasmussen Livshistorier og kriminalitet En undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Hvilke kommunikationsmuligheder er der? Dr.theol. Lissi Rasmussen Denne

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Oktober 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, oktober 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Spørgeskema omkring indvandrerstereotyper

Spørgeskema omkring indvandrerstereotyper Spørgeskema omkring indvandrerstereotyper Spørgeskema omkring indvandrerstereotyper Page description: Når folk har forventninger til hvordan en eller flere forskellige grupper er eller opfører sig, så

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 1. KVARTAL 2014 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, fortrukne hovedstof og kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn Ligestillingssekretariatet 3F-medlemmer herkomst og køn Forord 3F s vigtigste faglige-politiske grundlag er respekt for medlemmernes mangfoldighed. Hvad betyder det i praksis? I første omgang er det vigtigt

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 272 Offentligt (01) Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Gribskov Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden &

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere