Kun tillidsfolk i A/S-bestyrelser. Side 12-13

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kun tillidsfolk i A/S-bestyrelser. Side 12-13"

Transkript

1 nr. 06 juni 2005 Kun tillidsfolk i A/S-bestyrelser Side LEGO flytter 110 job til Tjekkiet Side 3 Jeg gjorde alt for at skjule mit drikkeri Side 4-7 Direktør-lønstigninger på 20 procent Side 14-15

2 Direktørlønninger Leder En svensk industriarbejder skal arbejde i 30,8 år for at tjene det samme som en svensk direktør. Det viser beregninger, som svensk LO har foretaget i rapporten Erhvervslivets magtelite befæster sin position. I konkrete tal udgør årslønnen i gennemsnit til en svensk industriarbejder sv. kroner og direktørlønningerne i de børsnoterede selskaber i gennemsnit pr. år ( / danske kroner). Og opgørelsen viser, at forskellen bliver stadig større. I år 2002 skulle der 30,2 år til for en industriarbejder til at tjene det samme som direktørerne og i 1980 kun 9,1 år. Den svenske LO-rapport er på mange måder interessant. Den gennemgår den kreds af lønmodtagere, som har de højeste stillinger inden for erhvervsliv, politik, økonomi og andre vigtige samfundsområder, der ikke findes i de offentlige lønstatistikker. Selv kongehus, ministre, borgmestre, fagforbundenes formænd, formænd for forskellige organisationer, de højeste tjenestemænd og mange flere er med. Med tal for udviklingen siden På mange måder kan den svenske undersøgelse uden tvivl overføres til danske forhold. Med den helt klare forskel, at i Danmark er der stort hemmelighedskræmmeri omkring lønningerne til stort set alle andre end til lønmodtagerne. Løntilbageholdenhed - for alle andre I Sverige som i Danmark har lønmodtagergrupperne og de faglige organisationer accepteret, at lønstigningstakten ikke må overstige stigningstakten i det øvrige Europa. Og som i Sverige fungerer eliten i et samfund ofte som forbillede og normsætter, men har som helhed en stigningstakt, som til overflod overstiger lønstigningerne for almindelige lønmodtagere. Derfor virker det også som noget af en provokation, at forskellene bliver stadig større mellem de bedst aflagte grupper og almindelige lønmodtagere. Der kan naturligvis være årsager til, at enkelte job visse år har en højere lønstigningstakt. Men det er problematisk, hvis magteliten år efter år mener, at de skal undtages fra de samfundsøkonomiske bedømmelser, som gælder for det store flertal af lønmodtagere, hedder det i rapporten. Den viser med al tydelighed, at magteliten ikke har taget hensyn til kravet om at holde igen på lønstigningstakten. Noget lignende oplever vi i disse år i Danmark. Lønningerne for industriarbejderne stiger i gennemsnit med omkring 2,5 til 3,0 procent om året, mens direktørerne i de største danske selskaber scorer stigninger på det tidobbelte eller mere. Og alligevel hører man igen og igen danske virksomhedsledere klage over danske lønninger og endog komme med trusler om at flytte virksomheder og produktion til billige lavtlønslande i Østeuropa eller Asien, hvis danske lønmodtagere ikke viser endnu mere løntilbageholdenhed eller går med til direkte lønnedsættelser. Det hænger bare ikke sammen. Befriende åbenhed Derfor er det også befriende, at det såkaldte Nørby-udvalg, der ser på god selskabsledelse i Danmark, lægger op til langt større åbenhed om lønninger og honorarer til både direktører og bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaberne. Og lige så forudsigelig er reaktionen fra en række af de store danske virksomheder: Det ser vi ingen grund til. Vi fortæller det, der passer os - og uden indblanding udefra. Det er bare ikke holdbart. Vi lever i en globaliseret verden i år 2005, hvor kravet er åbenhed og gennemsigtighed i stort set alle andre lande. Det må også gælde de danske virksomheder. Og kan de ikke selv finde ud af det, må andre gennemtvinge det. indhold LEGO flytter 110 job til Tjekkiet 3 Jeg gjorde alt for at skjule mit drikkeri 4 Gå i behandling eller sig farvel til jobbet 6 Lokale lønforhandlinger gav 2,5 pct. 8 Varsler afskedigelser men ansætter i stedet 11 Kun tillidsfolk bør i A/S 12 Direktør-lønstigninger på 20 pct mia. skal sætte skub i beskæftigelsen 16 International fagbevægelse 18 Noter 20 Faglig orientering 22 Husk feriepengene ved arbejde i udlandet 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forsidefoto: Nils Rosenvold

3 Af Erik Sandager Foto Palle Peter Skov LEGO flytter 110 job til Tjekkiet Model-afdelingen, der beskæftiger 110 teknikere, designere og modelbyggere, flyttes til Kladno i Tjekkiet LEGO vil i løbet af 18 måneder flytte hele sin model-afdeling - med udviklere, designere, teknikere og modelbyggere - til Kladno i Tjekkiet. Der forsvinder i alt 110 arbejdspladser fra Billund. Det er medlemmer af Dansk Metal, Teknisk Landsforbund, HK og 3F, der må se deres nuværende arbejdspladser blive flyttet til et af de nye EU-lande, til langt lavere lønninger, i Kladno i Tjekkiet. Inden 1. januar 2007 skal model-afdelingen i Billund lukke og slukke. Tilbage vil der kun være et reparationsværksted til at servicere LEGOLAND. Hvorvidt det er realistisk, er der delte meninger om. - Medarbejderne - og det gælder både måneds- og timelønnede - tror ikke på, det vil lykkes at flytte hele afdelingen i løbet af halvandet år, siger Poul Erik Pedersen, tillidsrepræsentant for Metal-medlemmer ved LEGO, hvoraf en del arbejder som teknikere i model-afdelingen. - En del af modelproduktionen blev allerede for fem år siden flyttet til Kladno, Tjekkiet. Men de har ikke de rigtige kompetencer og/eller ledere. Det fungerer i hvert fald ikke som det burde, mener Metal-tillidsrepræsentanten. Og hvis de ikke kan lære at lime i en tilfredsstillende kvalitet i løbet af 5 år, hvordan skal de så kunne lære at lave animationer i løbet af kun halvandet år, spørger tillidsrepræsentanten. Han henviser til, at det normalt tager to år at oplære en tekniker, før han/hun kan arbejde selvstændigt med modeller. Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen fra LEGO oplyser, at udmeldingen fra LEGO om udflytning af model-produktionen kom i maj. Hovedparten af de mange job i afdelingen - mange er funktionæransatte - vil efter planen blive flyttet i løbet af 18 måneder. Planerne kom ikke som en stor overraskelse, idet en stor del af modelproduktionen allerede er flyttet til Tjekkiet. Som de øvrige tillidsrepræsentanter håber Berit Flindt Pedersen på, at større travlhed og bedre beskæftigelse ved LEGO kan medvirke til, at nogle fra model-afdelingen kan tilbydes andet arbejde. Mange nyansættelser - Vi har meget travlt i produktionen for tiden, siger hun. Vi er ved at få oplært operatører, der skal ind og køre produktion i sommerperioden. Det drejer sig om fire hold a 20 personer - i alt 80 personer. Og så har vi antaget en del nye medarbejdere i pakkeafdelingen og der er vikarer inde. Det er positivt at det går godt. Det kan måske minimere udflytningen, håber vi. Tillidsrepræsentant Torben Jakob Jørgensen fra Teknisk Landsforbund og tillidsrepræsentant Karen Karstensen fra HK oplyser, at de begge har medlemmer, der vil blive berørt af udflytningen. Så vidt de er orienteret, er der kun planer om at udsende tre danske ledere til Kladno. Hvor mange modelbyggere, der allerede findes i Tjekkiet, og hvor mange af deres danske kolleger, der vil blive overflødige, har de endnu ikke overblik over. - Det eneste lyspunkt er, at det generelt går godt for LEGO for tiden. Vi holder vore budgetter og salgstal, og der er ny optimisme, siger tillidsrepræsentant Karen Karstensen. Vi håber derfor, der stadig kan forblive mange gode arbejdspladser her i Billund. Det næste, der bliver flyttet ud, bliver nok produktionen. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Erik Sandager Foto Niels Nyholm Jeg gjorde alt for at Tillidsrepræsentant ved TDC Kabel TV bad om hjælp. På firmaets regning, i arbejdstiden og med fuld løn blev han sendt på Minnesotakur. Han havde i årevis forsøgt at holde sit misbrug skjult for kolleger Kun ganske få kender hemmeligheden. Tekniker Carsten Dion Jørgensen er tillidsrepræsentant for kollegerne ved TDC Kabel TV på Fyn. Han er på det tidspunkt 53 år og ansat ved TDC Kabel TV på Fyn. Og 31 år i samme firma. Flere lederjob, telegrafmester og funktionsleder, i P&T og TDC. En værdsat og loyal medarbejder. På arbejde knokler han næsten mere end han skal. Det er med til at stresse ham, for ingen må kunne sætte en finger på hans indsats. Han har ingen sygedage. Men han er dybt frustreret, frygter at blive opdaget og afsløret og føler, det ville være den største ydmygelse. Kolleger holder han på afstand ved hjælp af piberygning. Begynder at ryge som 41-årig. Carsten Dion Jørgensen afvikler nogle restferiedage. Det er i forbindelse med påsken, i april Han går alene hjemme i huset i Årslev på Fyn. Konen går på arbejde. Som sædvanlig - når Carsten D. Jørgensen ikke er på arbejde, når han er alene - går han i gang med at drikke. Han følger det vante mønster. En øl, to øl, tre øl - mange øl. Som sædvanlig lyver han for konen, da hun kommer hjem. Ellers opfatter han normalt sig selv som en ærlig og redelig mand. Jo, han har nok drukket et par øl. Det kan han vel tillade sig, når han nu holder ferie. - Du må jo være syg, når du ikke kan tåle det, siger konen. Hun er bekymret for mandens helbred. Hans tilstand efter indtagelse af angiveligt et par øl er foruroligende. Flere gange er han på antabus. Mest af hensyn til familien, for de andres skyld, men uden stor succes. Minnesota-kur på firmaets regning Det er godt tre år siden, Carsten Dion Jørgensen bliver så led og ked af det hele og af at gå og lyve om sit forbrug, at han ringer til misbrugskonsulent ved TDC Knud Gravers Hansen. Nu må han have hjælp. Han kan huske det på dato og klokkeslæt. Det var den 11. april Tre timer efter er Carsten Dion Jørgensen på vej fra Årslev på Fyn til Vejle. På vej til Minnesota-behandling på behandlingshjemmet Møllen. På firmaets regning, i arbejdstiden og med fuld løn. - I TDC s misbrugspolitik står der, at vi skal hjælpes. I 1998 afviste jeg, over for en ny leder i afdelingen og en misbrugskonsulent, at jeg havde behov for hjælp. Kort før det møde havde en anden medarbejder i huset spottet mig på min adfærd. Han syntes, jeg skulle holde op. Jeg var utrolig flov over, han havde kigget mig ud. Jeg gik på antabus for at få ro. Men det hjalp kun en kort periode. Frygtede afsløring - På et teknikseminar, der blev holdt to år efter det første møde, fortalte TDC s misbrugskonsulent Knud Gravers Hansen om TDC s misbrugspolitik og om sin egen oplevelse med alkohol. Det ramte mig dybt i hjertekulen. Jeg følte, det var mig han snakkede om, og det var en grim opdagelse. I den periode, hvor jeg var tillidsrepræsentant, kom TDC s misbrugspolitik op et år senere, hvor der også blev gået i dybden og fortalt om intervention af misbrugere. Jeg var dybt frustreret. Jeg frygtede at blive opdaget eller taget. Jeg syntes, det måtte være den største ydmygelse, der kunne overgå et menneske. En befrielse Min tilgang til behandling var ikke intervention, men foregik på eget initiativ efter et langt tilløb. For mig var det en kæmpe lettelse at nå til den erkendelse. At komme i behandling, få tavlen visket ren og få styr på mit liv. Det var en stor befrielse at komme af med alkoholen. Det er utroligt, at en Minnesota-behandling kan medføre en sådan ændring af ens tankegang og omvæltning i tilværelsen. Det vidunderlige er, at jeg jo ikke længere tænker på det til daglig. Jeg synes, jeg er et glad og positivt menneske. Nærmest lykkelig. Et chok - Ja, jeg er alkoholiker. Men jeg er en ædru alkoholiker. Og det har jeg nu været i over tre år. Det kom som et chok for min kone, da jeg besluttede at gå i behandling. Nogle af mine nærmeste kolleger på kontoret havde ingen fornemmelse af, at jeg havde et alkoholproblem. Ensom dranker - Jeg gjorde alt for at skjule mit drikkeri. Jeg ville ikke tabe prestige. Ikke udstille mig. Jeg drak jo helst alene. Hvis det tog magten fra mig, forsøgte jeg at skjule det. Hvis der var en festlig anledning, var jeg selvfølgelig på banen. Men jeg prøvede altid på at beherske mig. Ikke at falde igennem. Det er et enormt arbejde, når man nu har problemet, også at holde det skjult. Carsten Dion Jørgensen synes, det er vigtigt at få offentligt frem, hvor stor betydning det har, at virksomheder påtager sig et socialt ansvar over for de ansatte dels ved at have en misbrugspolitik, dels ved at have netværkspersoner, der kan spotte medarbejdere med problemer, dels ved at have behandlingstilbud, så misbrugere ikke skader sig selv eller andre. Intet at skjule Efter Minnesota-kuren opgav Carsten Dion Jørgensen tillidshvervet for ikke at have for mange byrder at slæbe på. Han er taknemlig for den hjælp og opbakning, han har fået fra TDC, hvor han i dag har været ansat i 34 år. Han ved, der findes mennesker med alkoholproblemer, og derfor har han ikke noget imod at fortælle sin historie. Han har ikke noget at skjule. Ingen hemmeligheder. fortsætter på side 6 Carsten Dion Jørgensen

5 skjule mit drikkeri alkoholikere Der findes i dag i Danmark omkring personer, der er afhængige af alkohol. Det svarer til 4,38 procent af den voksne befolkning. Ud af de , som har et behandlingskrævende alkoholmisbrug, kommer ca i behandling årligt. Det viser en rapport fra Socialministeriet. I en stor sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2000 vurderes det, at ca har et alkoholforbrug, der er større end den af Sundhedsstyrelsen foreslåede genstandsgrænse på 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder. Forskellige undersøgelser viser, at de yngste mellem 18 og 29 år har den højeste forekomst af afhængighed/misbrug. CO-Magasinet side 4-5

6 Af Erik Sandager fortsat fra side 4 Gå i behandling eller Teleselskabet TDC giver medarbejdere med misbrugsproblemer ultimatum: Teleselskabet TDC praktiserer med succes en alkoholpolitik, der stiller alle medarbejdere med et misbrugsproblem af en vis størrelse over for et valg: Sig farvel til jobbet eller gå i behandling. Efter ti år med en konsekvent misbrugspolitik, hvor medarbejdere med belastende alkoholproblemer konfronteres med deres misbrug og tilbydes hjælp, var ni ud af ti medarbejdere et år efter endt behandling fortsat i arbejde. Det svarer til en succesrate på 90 procent, hvilket anses for at være et imponerende flot resultat inden for alkoholbehandling. Årsagen til succesen menes at være dels en klar og utvetydig politik, dels etablering og oplæring af lokale netværk, dels at der er afsat ressourcer, dels tilbud om hjælp og professionel behandling til misbrugere. Hovedsikkerhedsudvalget ved TDC har vedtaget og står bag TDC s alkohol- og rusmiddelpolitik (se side 7). Fintmasket netværk På alle arbejdspladser ved TDC er der etableret netværk, som består af den lokale leder og den lokale arbejdsmiljørepræsentant. Netværksfolkene får undervisning af en psykolog og af TDC s misbrugskonsulent og bliver klædt på til at kunne identificere misbrug, til at kunne tage en samtale, en konfrontation med misbrugeren, sørge for at medarbejderen kommer i et behandlingsforløb, sørge for at kollegaen kommer tilbage fra behandlingsforløbet og kan genoptage arbejdet igen. Sikret ansættelse Ifølge TDC s misbrugskonsulent Knud Gravers Hansen er ni ud af ti medarbejdere, der i løbet af fem år har taget imod et behandlingstilbud, fortsat ansat ved TDC et år efter endt behandling. Succesraten er på gennemsnitlig 82 procent fordelt på ti år. Dét, TDC typisk tilbyder en middelsvær alkoholiker, er mellem fire og seks ugers firmabetalt behandling efter Minnesotamodellen, hvor misbrugeren er tilknyttet et behandlingssted i døgndrift. Efter endt behandling er medarbejderen hvis han ellers forbliver ædru sikret ansættelse og uindskrænkede karrieremuligheder. God investering Prisen for en behandling kan være på mellem og kr. Det skal ses i forhold til at det vurderes, at en problemdrikker koster virksomheden op mod to millioner kroner om året i form af nedsat produktion, sygeløn, påvirkning af det øvrige personale og øget risiko for arbejdsskader. Et regneeksempel viser, at det koster kr. at rekruttere og uddanne en ny montør. TDC har ingen opgørelse over, hvilke udgifter og indtægter der er forbundet med virksomhedens alkoholpolitik, men betragter tilbud om alkoholbehandling som en god investering. Sikkerhedsorganisationen bag Nogle af de forhold, som Knud Gravers Hansen fremhæver, når han skal forklare, hvorfor TDC tilsyneladende har stor succes med sin personalepolitik, der går ud på at hjælpe misbrugere ud af misbruget eller ud af virksomheden er, at politikken på området er etableret og indgået i et samarbejde mellem medarbejderne i sikkerhedsorganisationen og ledelsen. Medarbejderne står derfor bag politikken, og det har afgørende betydning for opbakningen til ordningen, mener Knud Gravers Hansen. Det skal ske i et samarbejde der skal være en dialog og der skal afsættes de nød- Alkohol Det gennemsnitlige alkoholforbrug i Danmark har de sidste 30 år været konstant omkring liter ren alkohol om året pr. indbygger over 14 år. Alkoholforbruget har flyttet sig gennem årene. Det er blevet mindre almindeligt at drikke alkohol på arbejdspladsen og mere almindeligt i fritiden. Omkring 60 procent af danske arbejdspladser har en alkoholpolitik. Danske unge drikker mere end unge i noget andet EU-land. 24 procent af de årige mænd og 14 procent af kvinderne i samme aldersgruppe drak i år 2000 over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser. Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser er: Højst 21 genstande pr. uge for mænd Højst 14 genstande pr. uge for kvinder (Du kan se mere om alkohol og misbrug på: Carsten Dion Jørgensen

7 sig farvel til jobbet Sig farvel til jobbet eller gå i behandling vendige ressourcer til at gennemføre politikken og til at ansætte eller rekvirere professionel bistand til at gennemføre behandlingsforløb. Flasken eller jobbet - Det skal være et handlingsorienteret program, og der skal være behandlingskrav, mener Knud Gravers Hansen. Det går ud på, at medarbejderen får et valg. Om han eller hun fortsat vil arbejde i virksomheden. Hvis vedkommende vil det, må han/hun indgå i en form for behandling, der som regel er udpeget af mig. Hvis vedkommende ikke vil i behandling, går det fagretlige system som regel i gang. Det vil ofte ende med afskedigelse. Sat på spidsen går vort behandlingstilbud ud på at vælge mellem jobbet eller flasken. Få hjælp udefra - Hvad kan andre lære? For det første skal virksomheden have en alkohol- og misbrugspolitik. Det skal heraf klart fremgå, hvilke konsekvenser det får, hvis politikken ikke efterleves. For eksempel afskedigelse. Men der skal være klare spilleregler om behandlingstilbud og efterfølgende jobmuligheder. Mindre virksomheder kan benytte vor model, men i stedet for at have en fastansat misbrugskonsulent kan de lejlighedsvis trække på eksterne misbrugskonsulenter via abonnementsordninger med for eksempel Falck, BST eller andre udbydere. Den enkelte leder vil sjældent opnå tilstrækkelig erfaring til at kunne håndtere de komplekse problemstillinger med hardcore misbrugere Eksempel på aktiv alkoholpolitik Uddrag af televirksomheden TDC s alkohol- og rusmiddelpolitik, som er vedtaget af koncernens hovedsikkerhedsudvalg Det er uacceptabelt at være beruset eller påvirket af rusmidler under arbejde eller ophold på arbejdspladsen. Det er TDC s holdning, at enhver medarbejder, der måtte udvikle et misbrugsproblem, skal hjælpes så tidligt som muligt for at undgå flest mulige menneskelige omkostninger. Det er TDC s mål at forebygge og minimere misbrugsproblemer samt at fastholde medarbejdere i arbejde. Politikken udtrykker TDC s vilje til at hjælpe medarbejdere med misbrugsproblemer. Politikken er indført af hensyn til sikkerheden, sundheden, trivslen og effektiviteten i TDC samt vores image i forhold til kunder, forretningsforbindelser og den øvrige omverden. TDC vil aktivt støtte og hjælpe medarbejdere, der er afhængige af alkohol eller andre former for rusmidler, med at søge vejledning for behandling. Det sker i erkendelse af, at problemer af privat karakter også vil have indflydelse på arbejdsindsatsen. Det er derfor vigtigt, at der tilbydes hjælp/professionel behandling så tidligt som muligt i forløbet, og at de pågældende medarbejdere sikres den nødvendige diskretion og fortrolighed. TDC har etableret en støttefunktion, der rådgiver, formidler og anviser, men ikke udfører egentlig behandling. Støttefunktionen er samtidig til hjælp for sikkerhedsgrupperne (netværksgrupperne). Sikkerhedsorganisationen udgør det primære netværk og skal motivere medarbejderne til at undgå misbrug gennem påvirkning af holdninger og adfærd samt anvendelse af hjælpesystemer. TDC vil løbende sørge for, at ledere, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsgrupper inddrages i det forebyggende arbejde, samt at de gennem uddannelse og information sikres den nødvendige viden, således at de på betryggende måde kan håndtere eventuelle misbrugsproblemer på arbejdspladsen. TDC accepterer den rimelige fraværsperiode, der måtte være nødvendig for at en medarbejder kan gennemgå en behandling for misbrug, herunder eventuel efterbehandling, og er villig til at afholde de hermed forbundne omkostninger. Hvis en medarbejder efter sagkyndig anvisning gennemfører en behandling med positivt resultat, vil ansættelsesforholdet kunne fortsætte uændret. Hvis en medarbejder ikke overholder den fastlagte politik, og f.eks. træffes beruset eller påvirket af rusmidler i arbejdstiden, betragtes det som et uacceptabelt forhold, der behandles efter gældende overenskomst. Hvis en medarbejder med et konstateret misbrugsproblem ikke ønsker at gennemføre en behandling, der skønnes nødvendig, eller afbryder et påbegyndt behandlingsforløb, medfører det, at ansættelsesforholdet bringes til ophør i henhold til gældende overenskomst. CO-Magasinet side 6-7

8 Lokale forhandlinger gav omkring 2,5 procent Mens direktører og andre topchefer scorede lønstigninger på 22 procent i fjor, får de ansatte i produktionen 2,5 procent Forårets lokale lønforhandlinger i industriens virksomheder har ikke givet de store gevinster. I gennemsnit ligger stigningerne på omkring 2,5 procent. Det ligger lidt under den årlige stigningstakt i lønningerne for hele DA-området fra første kvartal 2004 til første kvartal Og meget langt fra de stigninger, som direktører og aktionærerne har hentet ind det seneste år. Direktører og andre topchefer i danske virksomheder sikrede sig i fjor lønstigninger på i gennemsnit 22 procent, og gennemsnitslønnen til danske direktører ligger i dag på 1,2 millioner kroner eksklusive aktioner og optioner. Og netop aktier og optioner betyder mange steder ekstra gevinster i millionklassen. Samtidig sikrede bestyrelserne i de største danske virksomheder sig en ekstra gevinst på 14 procent. Et rundspørge til tillidsrepræsentanterne på en række industrivirksomheder viser, at der ud over de beskedne lønstigninger til de ansatte i produktionen er forhandlet flere bløde pakker hjem i form af tryghedsaftaler, mere uddannelse, seniorpolitik, højere feriebetaling, funktionærlignende ansættelser m.v.: Faglærte på Grundfos opnåede 2,5 procent De ufaglærte medarbejdere ved Grundfos opnåede en lønfremgang på gennemsnitlig 1,60 kr. per time. De faglærte fik 2,70 kr. lagt på fast timeløn og en individuel lønstigning. I procent steg de ufaglærte 1,2 procent, mens de faglærtes løn blev reguleret med 2,5 procent. Fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen, Grundfos, oplyser, at lønnen bliver reguleret i forhold til lønstatistikken. Årsagen til at de ufaglærte ikke fik så stor en lønstigning som de faglærte er, at de ufaglærte har været foran i lønudviklingen. Lønaftalen omfatter ca ufaglærte og ca. 800 faglærte. Bonusaftale på Lindø Omkring medarbejdere på det A. P. Møller-ejede Lindøværftet på Fyn har indgået en bonusaftale med ledelsen, hvor formålet er at sikre værftet højere effektivitet og aflevering af nybygninger til planlagt tid, og at sikre medarbejderne en højere indtjening. - Aftalen kan give os mellem 4 og 6 kr. mere per time, siger fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. Hvis vi skal opnå 6 kroner mere i timen, skal vi være meget heldige. Det mest realistiske er nok et beløb på mellem 3,5 og 5 kr. Efter planen skal der med virkning fra 1. januar 2006 indføres et nyt lønsystem på Lindø. Garanti for uddannelse - 7 kr. til folk i skånejob Medarbejderne ved Micro Matic i Odense - omkring 350 timelønsansatte - har fået garanti for, at de samlet kan få omkring 100 ugers efteruddannelse med fuld løn i år. Hvis der er god tilslutning til efteruddannelsen, vil tilbudet blive udvidet næste år. Måske til 200 ugers efteruddannelse. - For fire år siden vandt vi en faglig voldgift om, at vi skulle have fuld løn under uddannelse. Det bevirkede, at næsten al uddannelse blev droppet. Nu har vi så fået uddannelse tilbage. Men det har holdt hårdt, konstaterer fællestillidsrepræsentant Mogens Madsen, Micro Matic. Ledelsen på Micro Matic stillede til de lokale lønforhandlinger med et DI-krav om mere fleksibel arbejdstid i form af ugentlig varierende arbejdstid. Men det lykkedes efter hårdt pres fra medarbejderne at få ledelsen til at frafalde kravet. - Kravet om varierende arbejdstid er tillidsrepræsentanter på næsten alle byens arbejdspladser blevet mødt med i år, og jeg er ikke i tvivl om, at det er sket på foranledning af Dansk Industri, fortæller Mogens Madsen. - Timelønnen bliver reguleret med 2 kr. i år og med 2,15 kr. næste år. To afdelinger fik en ekstra lønregulering. Men den største lønstigning gik til medarbejdere i fleks- og skånejob. De opnåede på vores foranledning en timelønforhøjelse på 7 kr. Derfor kan de nu opnå højeste understøttelse i tilfælde af opsigelse.

9 ndling Ingen stor lønstigning - ledelsens krav afvist - Ledelsen havde forlangt, vi skulle arbejde i 12 timers drift og arbejde til lørdag kl. 14 uden overarbejdsbetaling. Og så ville de gerne have variabel ugentlig arbejdstid. Præcis som foreslået af Dansk Industri forud for de lokale lønforhandlinger. - Det vigtigste for os var, at vi fik afvist kravet om fleksibel arbejdstid og 12 timers drift. Udgangspunktet fra ledelsen var nye arbejdstider eller nul kroner. Men vi fik da en mindre lønregulering. Og fik afvist ledelsens krav. - Mine kolleger var meget utilfredse, og det medførte et par arbejdsnedlæggelser. Sådan vurderer fællestillidsrepræsentant Kim Skovlund fra Glud & Marstrand i Odense resultatet af de lokale lønforhandlinger. Virksomheden producerer blikemballage og har 450 medarbejdere, heraf 270 ufaglærte, 65 smede og 14 trykkere. De ufaglærte fik lagt 1,50 kr. på timelønnen, fik 66 øre på individuel løn og får nu rådighedsbetaling som led i en vagtordning, ligesom overarbejdsbetaling er blevet reguleret. Fik det, vi forlangte Fællestillidsrepræsentant Lone Bjerre, Arovit Petfood, Esbjerg: - Vi fik det, vi forlangte. Efter fem dages konflikt og blokade nåede vi frem til det, vi lagde ud med. Vi fik 500 kr. per måned i år og 500 kr. per måned næste år. Der er omkring 280 månedslønnede og timelønnede. - Det er mit indtryk, at der er tilfredshed med resultatet. Det var første gang, vi var ude i konflikt. Men forhandlingsklimaet var OK. Aftalen, der er 2-årig, er med virkning fra 1. marts. Timelønnede på funktionærvilkår Laila Ferdinandsen, tillidsrepræsentant ved medicinalfirmaet H. Lundbeck A/S, Valby, har indgået en 1-årig aftale, der omfatter 230 medarbejdere i produktionen. Alle timelønnede med 9 måneders ansættelse bliver nu ansat på funktionærlignende vilkår. Det er første gang, produktionsansatte, rengøringsansatte og gårdmænd forhandler sammen efter sammenlægning af KAD og SiD til Fagligt Fælles Forbund/3F. Laila Ferdinandsen anslår værdien af lønstigningen til ca. 4 procent. Individuel løn udgør i år to procent af den lokale lønstigning. Forhandlingsklimaet har været kompliceret af, at funktionærlignende ansættelse har været indblandet i de lokale lønforhandlinger. - Grundlønnen er reguleret med 1,55 kr., og individuel løn bliver reguleret med gennemsnitlig 3,35 kr. i timen. Morgentillægget for rengøring stiger efter overenskomsten, og aftenholdet får lagt 4 kr. på aftentillægget. Desuden er der lavet nye aftaler om løn for overarbejde og weekendarbejde. 3,5 kr. ved Terma A/S Tillidsrepræsentant Kirsten Ovesen, elektronikvirksomheden Terma A/S, Lystrup: - Resultatet af de lokale lønforhandlinger var en forhøjelse på 3,50 kr. af timelønnen. Vor gennemsnitsløn - grundløn inklusive et kvalifikationstillæg - er i dag på 126 kr. Det er en 1-årig aftale med virkning fra 1. marts. Nogle år har der været vanskelige forhandlinger, men i år er det gået helt fint. Vi er blevet hurtigt færdige, og der er tilfredshed med resultatet. 5 kr. mere i timen og Toyota-model Formand for 3F-klubben og fællestillidsrepræsentant Chr. Uldal, Radiometer: - Vi har sagt ja til et tilbud der forøger vor timeløn med over 5 kr. Det har været nogle svære lønforhandlinger. Vi er en virksomhed som er under forandring. - Det her nye Lean, som vinder ind mange steder, er også kommet til Radiometer. Det er Toyota-modellen, der blandt andet går ud på at reducere spild. Det kan godt virke som et tilbageskridt, som en form for akkord og bonus, og det ønsker vi ikke genindført. - Som ufaglært på en virksomhed af Radiometers størrelse skal vi satse på fleksibilitet og kvalitetsbevidste medarbejdere. Og det hænger ikke altid sammen med hurtighed - det er mere grundighed. Det har vi brugt lønforhandlingerne til at snakke meget om. - Med betaling af pension og feriepenge er vor lønstigning på 5,3 procent, og det er inklusive de centrale forbedringer ved overenskomstfornyelsen. Timelønnen var tidligere på 142 kr. Nu er den på 147,91 kr. Aftalen omfatter knap 300 ufaglærte medarbejdere. Chr. Uldal har hørt fra andre virksomheder, at der har været et pres om øget fleksibilitet og udnyttelse af arbejdstiden. Det ønsker de ansatte ved Radiometer at klare i medstyrende grupper, hvor der er flekstid, og hvor de ansatte selv planlægger arbejdstiden, men der er dog truffet en beslutning om, at arbejdsdagen højst må være på 10 timer. - Hos os finder folk selv ud af at planlægge produktionen og hvornår vi skal have fri. Vi synes, vi er fleksible. Og vi synes, vi skal have betaling for det. Det tror jeg er vejen, vi skal gå, for at beholde arbejdsstyrken i Danmark. Vi kan ikke konkurrere på timebetaling eller hurtighed. Kvalitet, fleksibilitet og levering til tiden - det tror jeg vil blive vores mærkesager i fremtiden. fortsætter på næste side CO-Magasinet side 8-9

10 orhandlingringe fortsat fra side 9 resultat Løven gav 3,47 kr. På Løvens kemiske Fabrik i Ballerup har de ansatte opnået en lønfremgang på 3,47 kr. i timen svarende til lidt over tre procent, oplyser tillidsrepræsentant Inga Abrahamsen. Gennemsnitlig er der tale om en månedlig lønforhøjelse på 574 kr. Startlønnen er nu på kr. pr. måned plus kvalifikationsløn. Lønaftalen omfatter 102 personer i produktionen, og de produktionsansatte forhandlede sammen med kolleger fra rengøringen, procesoperatører og pakkeriarbejdere. Inga Abrahamsen oplyser, at kollegerne er utilfredse med lønstigningen, men at resultatet er en anelse bedre end det der er opnået i andre virksomheder. Tryghedsaftale på Carlsberg Byggeriarbejderne ansat ved Carlsberg A/S i henholdsvis Valby og Fredericia har som led i de lokale lønforhandlinger fået forlænget en tryghedsgaranti. - Resultatet af de lokale lønforhandlinger blev en timelønforhøjelse på 4,19 kr. Så fik vi forlænget en tryghedsgaranti for medarbejderne indtil 1. marts Desuden fik vi reguleret procentsatser på overtid, oplyser fællestillidsrepræsentant Hans Scott Andersen, Tuborg Fredericia Bryggeri. Hans Scott Andersen oplyser, at bryggeriarbejderne i Fredericia har en fast månedsløn på kr. samt kvalifikationsløn. Gennemsnitlig månedsløn udgør ca kr. Medarbejderne har desuden fuld løn under sygdom i op til et år. 3,25 kr. ved LEGO De timelønnede medarbejdere ved LEGO i Billund investerede ifølge Metal-tillidsrepræsentant Poul Erik Pedersen 35 mio. kr. i deres arbejdsplads ved at undlade at forlange lokale lønstigninger i Men per 1. marts 2005 bliver timelønnen reguleret med 3,25 kr. Der er timelønnede og funktionærer ansat ved LEGO i Billund. 3 kr. på Cheminova De faglærte fik 3 kr. og de ufaglærte 2,75 kr. ved de lokale lønforhandlinger ved kemikalievirksomheden Cheminova ved Harboøre. Efter reguleringen ligger timelønnen på 129,65 kr. for ufaglærte og på 141,95 kr. for faglærte, oplyser tillidsrepræsentant Gunnar Andersen. Som følge af den centrale overenskomstfornyelse forhøjes samtlige skifteholdssatser med 90 øre. 2,1 procent ved Sauer-Danfoss Ved Sauer-Danfoss har de faglærte opnået en gennemsnitlig lønforhøjelse på 2,82 kr., hvoraf 99 øre er lagt på grundløn, mens resten er på personlig løn. De ufaglærte fik i gennemsnit 2,42 kr. med 85 øre på grundløn og 1,57 kr. på personlig løn. Efter reguleringen er timelønnen for en faglært på 134,14 kr. og 115,18 kr. for en ufaglært. Lønreguleringen per 1. marts svarer til 2,1 procent, oplyser fællestillidsrepræsentant Orla Pedersen. - Det er den ringeste aftale, vi nogensinde har lavet. Vi fik kun 2 procent eller 3,35 kr. Det er en 1-årig aftale fra 1. marts. Sådan lyder vurderingen fra Bjarne Jørgensen, fællestillidsrepræsentant ved Alfa Laval Copenhagen, efter de lokale lønforhandlinger. Han mener, der er flere årsager til det utilfredsstillende resultat. - Firmaet påpeger, at vi har været lønførende gennem mange år. De tilstræber at give ensartede lønstigninger for de timelønnede i hele Alfa Laval-området. Flere havde forhandlet færdig, før vi kom til forhandlingsbordet. Ledelsen ville ikke fravige de resultater, der var opnået andre steder. - Vi argumenterede imod sammenkædningen ved at påstå, at det så ikke var lokale lønforhandlinger. Men de havde ikke mandat til at give mere, færdig. Aftalen omfatter omkring 170 medlemmer af Metal, 3F, Dansk El-Forbund og Malerne. Alle får det samme. - Mine kolleger er meget utilfredse, og de har strejket i halvanden dag, slutter Bjarne Jørgensen. 3 kr. i Thy På Sjørring Maskinfabrik opnåede ca. 170 Metal-medlemmer og ca. 80 3Fmedlemmer en gennemsnitlig lønstigning på 3 kr. Herefter er timelønnen for faglærte på 140,50 kr. og 135,50 kr. for ufaglærte, og hertil kommer et præstationstillæg, oplyser tillidsrepræsentant Jan Tolbøll. Han mener, der er nogenlunde tilfredshed med den lokale lønstigning. Danfoss: 2,2 procent På Danfoss i Nordborg indgik tillidsfolkene sidste år en tre-årig lønaftale, men i år skulle der forhandles om en fordeling af den lokale lønstigning mellem basisgrundløn og personlig løndel. Lønstigningen er aftalt til 2,2 procent i år og 2,15 procent næste år. - Det forhandlede beløb blev på 1,59 kr. til specialarbejdere og 2,90 kr. til faglærte, og det beløb bliver fordelt med 50 procent på grundløn og 50 procent på personlig løndel, oplyser fællestillidsrepræsentant Svend Aage Hansen, Danfoss, Nordborg. Selv om de fleste ansatte ved Danfoss gerne ville have højere løn, mener Svend Aage Hansen, der alligevel er nogenlunde tilfredshed med resultatet af de lokale lønforhandlinger. - Vi har fået en resultatorienteret bonus, som kan give minimum og maksimum kr. per år, men den bliver ikke forhandlet. Hvis denne bonus kommer under kr., er der nul kroner til udbetaling. Efter 1. marts tjener faglærte ved Danfoss i gennemsnit 138,50 kr. i timen og ufaglærte 120,31 kr.

11 Af Erik Sandager Foto Arkiv Varsler afskedigelser - men ansætter i stedet Samtidig med at Vestas nye koncernchef varsler afskedigelser ansættes der omkring 100 medarbejdere i produktionen Medarbejderne i Vestas Wind Systems A/S i Danmark reagerer positivt på den strategiplan, som vindmøllekoncernens nye topchef, Ditlev Engel, præsenterede i slutningen af maj. Det siger fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen til CO-Magasinet dagen efter præsentationen af en ny strategisk handlingsplan, The Will to Win , der medførte et kurshop på ti procent på Vestas aktier. - Vestas internationale konkurrenceevne skal styrkes blandt andet ved en større satsning på teknologiudvikling. Og samtidig skal den tidligere meget høje kundetilfredshed genskabes, lyder budskabet fra den nye Mr. Vestas, der har fået en kanonstart i koncernen. På verdensplan har Vestas ca medarbejdere, men de fleste arbejder i Danmark. Ifølge The Will to Win skal Vestas blandt andet vinde større konkurrenceevne ved at nedbringe produktionsomkostninger, effektivisere produktionsprocesser, produktionsorganisation og leverandørstruktur. Varsler nedskæringer Det fremgår endvidere af planen, at produktionsomkostninger skal nedbringes ved at effektivisere og forenkle koncernens organisation. - Disse omkostningsbesparelser vil føre til reduktion af Vestas medarbejderstab, siger koncernchef Ditlev Engel i en fondsbørsmeddelelse. - Koncernens ledelse vil i løbet af de kommende måneder tage stilling til omfanget og fordelingen af denne personalereduktion, som fortrinsvis vil berøre de administrative dobbeltfunktioner, skriver han. Samtidig er tre koncerndirektører blevet enten fyret eller fritstillet. - Vestas skal skære voldsomt ned. Sådan blev fondsbørsmeddelelsen fortolket i overskrifter i dagspressen, mens dagbladet Børsen konstaterede, at Vestas aktier opnåede et stort kurshop på stærkt lederskab. - Hvad siger du til, at der skal gennemføres omfattende nedskæringer? - Hvor har du læst det, spørger fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen, Vestas. Hvis du læser strategiplanen korrekt, står der kun, at ledelsen vil kigge på, om der er dobbeltfunktioner i Vestas. Hvis det samme arbejde bliver lavet to gange, så står det helt klart, at det kan ingen - heller ikke vi medarbejdere - være tjent med. For mange fejl - Hvad synes du, der er positivt i udspillet? - Det positive er den indgangsvinkel, Ditlev generelt har til tingene, siger fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen, der således omtaler den nye koncernchef ved fornavn. Han siger, at vi i denne branche ikke kan tillade os at lave ret mange fejl. At vi har for store fejl på vore møller. Det er et synspunkt, jeg er helt enig i. Og det medfører, at vor kundetilfredshed - i modsætning til tidligere - ikke er i top. Ditlev har meldt ud, at han vil starte med at kigge på kundetilfredshed. Så vil han kigge på tilfredsheden blandt medarbejderne. Det synes, jeg er et godt udgangspunkt. Det kan jeg godt lide at høre. - Er der noget, du forholder dig kritisk til i planen? - Der er ikke noget i den strategiplan, han har fremlagt, jeg ikke er enig i, siger Kim Hvid Thomsen. - Hvornår skal nedskæringerne gennemføres? - Vi har ingen tidsplan, siger Kim Hvid Thomsen. Men Ditlev har sagt, der skal handles hurtigt. Ansætter på livet løs - Forventer du en større fyringsrunde? - Det, jeg forholder mig til lige nu, er, at vi rent faktisk er i færd med at mande op de fleste steder, siger fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen. Det gælder i hvert fald i produktions-regi. Vi har en temmelig stor ordrebeholdning, vi skal have produceret og leveret i de kommende måneder, inden 31. december. Det er blandt andet til USA, men også til andre lande. Derfor antager vi for tiden nye medarbejdere hver dag. Vi har - for at sige det på godt dansk - pissetravlt mange steder. - Hvor mange nye medarbejdere bliver ansat? - Det er omkring 100 nye medarbejdere i denne omgang, oplyser Kim Hvid Thomsen. CO-Magasinet side 10-11

12 Af Erik Sandager Foto Nils Rosenvold Kun tillidsfolk bør Det mener Hans Andersen, medarbejdervalgt i koncernbestyrelsen for Carlsberg A/S - Efter min mening bør der kun vælges tillidsrepræsentanter som medarbejderrepræsentanter i aktieselskabsbestyrelser. Hvis det er en menig medarbejder, kan vedkommende ikke bruge fortrolig viden fra bestyrelsen til gavn for medarbejderne. Det siger fællestillidsrepræsentant Hans S. Andersen, Tuborg Fredericia Bryggeri. Han er en af fire medarbejderrepræsentanter i koncernbestyrelsen for Carlsberg A/S, i gang med sin anden periode, valgt første gang i 1998, genvalgt i Koncernen har godt medarbejdere, sælger øl i 150 lande, brygger øl 91 steder i 47 lande og omsætter for 36 mia. kr. om året. Bryggeriarbejderen fra Fredericia er kommet i fint selskab. Men er ganske uimponeret. Han sidder i koncernbestyrelsen med fem professorer: Professor, dr.pharm. Povl Krogsgaard-Larsen, formand, professor, dr.phil. Torkild Andersen, professor, dr.polit. og tidligere overvismand Niels Kærgård, professor, dr.phil. Axel Michelsen og professor, dr.phil. Per Øhrgaard. Og med tre professionelle bestyrelsesmedlemmer: Koncerndirektør fra Danisco Søren Bjerre- Nielsen, administrerende direktør og koncernchef fra TDC Henning Dyremose og direktør Jens Bigum, næstformand i Carlsberg A/S. I lære i halvandet år Ifølge Hans Andersen gik der mellem et til halvandet år, før han var funktionsdygtig i koncernbestyrelsen. Det første år gik med at stikke fingeren i jorden, lære arbejdsgangen og de øvrige bestyrelsesmedlemmer at kende. Han synes, bestyrelsen, med fem professorer, tre professionelle og fire medarbejderrepræsentanter, er velfungerende og utroligt godt og alsidigt sammensat. Medarbejderrepræsentanter er lige så værdsatte og har lige så stor indflydelse som de generalforsamlingsvalgte, føler han.

13 i A/S-bestyrelser Repræsenterer de ansatte - Dagen inden bestyrelsesmødet holder vi formøde med ledelsen i Carlsberg, hvor vi kommer med forslag og ideer, for eksempel til forbedring af arbejdsgangen. Koncernbestyrelsen for Carlsberg med godt ansatte på verdensplan kan jo ikke gå ind i alle detaljer vedrørende de enkelte bryggerier. Carlsberg Danmark A/S udgør kun seks procent af den samlede volumen i hele Carlsberg A/S, men giver et stort overskud. Hans Andersen er klar over, at de fire medarbejderrepræsentanter aldrig kan komme i flertal i den 12 mand store bestyrelse. Men i de snart otte år, han har siddet i koncernbestyrelsen, har der ikke været en afstemning. - Det hele foregår i konsensus, men vi kommer selvfølgelig med den indflydelse og visdom, vi kan tilføre bestyrelsen som medarbejdere. Udgangspunktet for vort arbejde er, at vi repræsenterer medarbejderne. Ikke aktionærerne. Min erfaring er, at der bliver lyttet til os. Selv om vi ikke er regnskabseksperter - og heller aldrig bliver det - kan vi udmærket vurdere et regnskab og stille kritiske spørgsmål. Kun tillidsfolk - Min holdning til debatten om, hvorvidt tillidsrepræsentanter skal sidde i selskabsbestyrelsen, er, at der kun bør vælges tillidsrepræsentanter. Hvis der vælges en medarbejderrepræsentant, der ikke er tillidsrepræsentant, vil vedkommende i mange tilfælde have viden om fortrolige forhold, som han/- hun ikke kan bruge til noget som helst til gavn for medarbejderne. Hvis jeg derimod får at vide, at Carlsberg er i gang med at lukke en virksomhed i et af de 47 lande, hvor vi brygger øl, kan jeg bruge den viden uden at komme i konflikt med tavshedspligten. Min holdning er derfor, at der kun bør sidde tillidsrepræsentanter i A/S-bestyrelser. Bestyrelsesarbejdet kan i øvrigt give fin kontakt og indflydelse - ikke mindst i forhold til den ledelse, der jo udgør en væsentlig del af bestyrelseshierarkiet. Sammenhold i Carlsberg-familien Som fællestillidsrepræsentant, valgt første gang ved kampvalg i 1997, har Hans Andersen fra Fredericia et nært samarbejde med kollegerne ved Carlsberg i Valby, med Coca Cola, der i dag er en del af Carlsberg, og med hele logistik-afdelingen. Tillidsfolkene fra Carlsberg, Coca Cola og logistikafdelingen fra hele Danmark mødes fire gange årligt for at drøfte forhold af fælles interesse. De jyske og de københavnske bryggeriarbejdere fører fælles lokale lønforhandlinger. Og lader sig ikke spille ud imod hinanden. Hans Andersen betegner samarbejdet med Coca Cola, Valby og logistikafdelingen som knaldgodt og fantastisk. Tryghedsaftalen for de 165 københavnske og de 230 jyske bryggeriarbejdere er netop forlænget indtil 1. marts Desuden blev der opnået en timelønforhøjelse på 4,19 kr. Lønførende lokalt Bryggeriarbejderne i Fredericia er lønførende lokalt og har måske byens bedste arbejdsforhold. Produktiviteten er tre-doblet og sortimentet udvidet fra 2 til 72 forskellige produkter, mens Hans Andersen har været ansat. Han fremhæver den gode omgangstone og den unikke Carlsberg-kultur, hvor der altid har været tradition for at Carlsberg støtter fritids- og kulturaktiviteter for de ansatte. Til gengæld har bryggeriet altid haft meget engagerede og loyale medarbejdere. I spidsen for ESU Hans Andersen virker som en engageret, velformuleret og slagkraftig tillidsrepræsentant. Han er tillidsrepræsentant på fuld tid og formand for forretningsudvalget i Det Europæiske Samarbejdsudvalg/ESU, hvor han har deltaget i otte år. Forretningsudvalget holder tre-fire møder med ledelsen om året. Alle ESU-medlemmer får på eget sprog tilsendt fondsbørsmeddelelser, kvartalsrapporter og regnskaber. Alle ESUmedlemmer ved Carlsberg får tilbudt engelsk-undervisning. Det Europæiske Samarbejdsudvalg har i alt 20 medlemmer fra Danmark, England, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen og Italien, og der er tolkning på alle sprog til de årlige møder. Spændende tillidshverv Hans Andersen har ikke gjort op med sig selv, hvad der skal ske, hvis kollegerne skulle ønske at udskifte ham som fællestillidsrepræsentant, eller hvis han selv kører sur i tillidshvervet. - Foreløbig er min fremtidsplan at være tillidsrepræsentant. Det er måske det mest spændende job der findes, siger Hans Andersen. Navn: Hans Scott Andersen Alder: 49 år Fødested: Odense Bopæl: Vejle Arbejdsplads: Tuborg Fredericia Bryggeri Uddannelse: Konstruktionssmed Fagforbund: 3F Tillidshverv: Medarbejdervalgt i bestyrelsen for Carlsberg A/S og Carlsberg Danmark A/S. Formand for forretningsudvalget i Det Europæiske Samarbejdsudvalg/ESU. Tillidsrepræsentant for tapperierne, tillidsrepræsentant for bryggeriarbejderne. Bestyrelses- og branchebestyrelsesmedlem 3F, Fredericia. Medlem af overenskomstudvalget i 3F Familie: Gift med Hilda. Ingen børn Fritidsinteresser: Fodboldfan, Vejle Boldklub. Fritidsfisker CO-Magasinet side 12-13

14 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Direktørlønstigninger på 20 procent Krav om hurtigt og højt afkast frister til kortsigtede gevinster på bekostning af uddannelse af medarbejderne og investeringer - Vi har hen over forsommeren kunnet konstatere, at der har været klare signaler om, at mange direktører har sikret sig store lønstigninger. Vi hører om stigninger på procent. Det er voldsomt, når vi ser på, hvad det har kunnet blive til i gennemsnit til vore medlemmer, siger Verner Elgaard, daglig leder af CO-industri. - Vi skal selvfølgelig ikke blande os i, hvordan direktørlønningerne skal være. Det må de stå til ansvar for over for deres bestyrelser. Vi må bare håbe, at når de får en stor lønforhøjelse, så leverer de også tilsvarende produktionsforbedringer for pengene. Vi kan i hvert fald se, at i forhold til de lønstigninger til vore medlemmer, som for nogens vedkommende kan snige sig op på 2 til 3 procent inden for industrien, kræves der simpelthen produktionsforbedringer på op til 5-6 procent pr. år. Det er hårde betingelser, men de leveres stort set hvert eneste år i de fleste danske virksomheder. Forsømmer de ansatte - Vi kender ikke til andre steder i verden, hvor tilsvarende produktionsforbedringer fortsætter år efter år. Det, vi er bekymret for ved høje lønstigninger til direktørerne, er, at der er en bagside af medaljen. Nemlig, at de investorer, der ejer virksomhederne, kræver et hurtigt og højt økonomisk afkast. Det vil betyde, at direktørerne fristes til at udnytte virksomhedens produktion til at dokumentere afkast over en kort periode. Samtidig forsømmer de længerevarende elementer såsom uddannelse af medarbejdere, investeringer i ny teknologi, motivationsprocesser, innovation osv. - Det er en hård belastning især for mange mellemstore virksomheder, der ikke har så stor en pengetank at stå imod med. Derfor kommer regningen på et tidspunkt med økonomiske vanskeligheder og til sidst med konkurs eller opkøb af udenlandske selskaber, som så starter forfra med at stille de samme krav. Og hele tiden bliver industrien udpint. Åbenhed, tak Om Nørby-udvalgets krav om større åbenhed om lønninger til direktører og aktionærer siger Verner Elgaard: - De industriansattes løn er stort set tilgængelig via Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik. Selv om der kan være variationer, er de forholdsvis små. Det ville klæde direktørbranchen, hvis de var tilsvarende åbne. Det kunne også skabe en bedre forståelse for de store lønninger, hvis man, når der var vanskeligheder i virksomhederne, helt åbent lagde frem, at direktører og aktionærer er tilsvarende tilbageholdende, som man forventer af sine medarbejdere. Direktørlø Fondsbørsens komité for om løn og vederlag til dir Der bør være fuld åbenhed om størrelsen af de enkelte bestyrelsesmedlemmers og de enkelte direktionsmedlemmers samlede specificerede vederlag og andre fordele af væsentlig art, som ledelsesmedlemmer modtager fra selskabet eller andre selskaber i samme koncern. Det samme gælder bidrag til pensionsordninger, der er eller skal indbetales af selskabet, fratrædelsesordninger og eventuelle incitamentsprogrammer for direktion og bestyrelser, f.eks. i form af bonusprogrammer og aktier til markedskurs. Det foreslår Fondsbørsens komité for god selskabsledelse, det såkaldte Nørby- udvalg, i sin rapport om god selskabsledelse i Danmark Udvalget har offentliggjort et forslag til reviderede anbefalinger udarbejdet i lyset af implementeringen af følg eller forklar - princippet og EU-henstillinger om ledelsens uafhængighed og om aflønning. Følg eller forklar -princippet betyder, at selskaberne enten skal følge anbefalingerne eller forklare, hvorfor de ikke gør det. Rapporten indeholder bl.a. forslag omkring aktionærernes rolle, åbenhed og gennemsigtighed, bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens og direktionens vederlag m.v. Som noget helt nyt er der også et enkelt meget kort afsnit i rapporten om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i den nye rapport fra Nørby-udvalget. Her hedder det: Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder, pligter og ansvar som generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. De er i kraft af deres ansættelsesforhold i selskabet ikke uafhængige. Det anbefales, at det enkelte selskab overvejer behovet for, at systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer forklares

15 nninger frem i lyset god selskabsledelse foreslår større åbenhed ektører og bestyrelser i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside. Der er dog ikke noget, der tyder på, at de store danske virksomheder vil lægge direktørlønningerne frem i lyset. Det viser en rundspørge til de største danske virksomheder, som Politiken har foretaget. Hvad skal det gøre godt for? Vi mener ikke der er behov for yderligere åbenhed, lyder det. Lønstigninger Direktør-lønstigninger Udvalget Lønmodtager-lønstigning Nørby-udvalget er opkaldt efter udvalgets formand, koncernchef Lars Nørby Johansen, Group 4 Securicor. Med er desuden Mads Øvlisen, bestyrelsesformand i Novo Nordisk A/S, Sten Scheibye, adm. direktør i Coloplast A/S, Peter L. Ravn, adm. direktør i SimCorp A/S, Finn L. Meyer, statsaut. revisor og senior partner i KPMG, Henrik Stenbjerre, advokat og partner i Kromann Reumert, og Lars Rohde, direktør i ATP. Så meget tjener direktørerne De tjener på en måned, hvad veluddannede danskere tjener om året. De er med i direktionerne i Danmarks største selskaber. Og deres samlede årsløn er gennemsnitlig tredoblet på ti år til næsten 6 millioner kroner, skriver Berlingske Nyhedsmagasin, der har kastet lys på danske toplederes lønninger. En analyse i bladet af selskabernes årsregnskaber i henholdsvis 1994 og 2004 viser, at de 56 øverste direktører i Danmarks 16 største børsnoterede selskaber har sikret sig en samlet lønstigning på 213 procent. Det er groft regnet 10 gange så meget som de lønmodtagere, der har været med til at skabe produktionen og dermed også direktørlønningerne. Analysen viser dog, at der er meget store variationer. Eksempelvis steg direktørlønningerne i TDC med 400 procent, mens direktørerne i Vestas Wind Systems og DSV måtte nøjes med godt 300 procent i lønstigning. TDCs fem direktionsmedlemmer fik i 1994 gennemsnitlig 1,7 millioner kroner årligt i løn. Den er nu på 8,4 millioner kroner i gennemsnit for de to direktører. Direktørlønningerne er ifølge Berlingske Nyhedsmagasin (med antallet af direktører i parentes): Selskab Gennemsnitsløn mio. kr. Antal direktionsmedlemmer A.P. Møller Mærsk 11,3 (5) Carlsberg 7,3 (3) Coloplast 4,1 (4) Danisco 8,9 (4) Danske Bank 6,9 (2) DSV 5,7 (3) GN Store Nord 4,7 (3) H. Lundbeck 4,7 (5) ISS 7,5 (4) Jyske Bank 3,0(4) Københavns lufthavne 5,0(2) Novo Nordisk 7,4 (6) TDC 8,4 (2) Topdanmark 5,8 (3) Vestas Wind Systems 4,3 (5) William Demant Holding 6,0(1) I gennemsnit 5,9 (56) Der er tale om samlet løn inkl. bonus, pension og værdien af tildelte optioner eller aktier. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Bjarne Kjær 15 milliarder skal sætte skub i beskæftigelsen Green card skal tiltrække flere højtuddannede fra hele verden til Danmark 15 milliarder ekstra skal investeres i de offentlige forskningsbudgetter, og de private forsknings- og udviklingsinvesteringer skal øges fra 25 milliarder til 32 milliarder kroner frem til år Det er et af de konkrete forslag, som CO-industri, Dansk Industri og Akademikernes Centralorganisation kommer med i planen Fra viden til vækst og beskæftigelse. Planen er de tre organisationers bud på, hvordan Danmark bedst klarer sig i den globale konkurrence. - Der er brug for en målrettet satsning på forskning og uddannelse, hvis vi skal sikre beskæftigelsen i Danmark i en mere og mere globaliseret verden. En ambitiøs målsætning skal også være med til at skabe job til ufaglærte og faglærte grupper. Derfor skal vi satse langt mere, siger formanden for CO-industri Thorkild E. Jensen. Planen blev lagt frem ved en konference på Københavns IT-Universitet for nylig. De tre organisationer er enige om, at Danmark ikke skal konkurrere på lave omkostninger, men på nye produkter og service i den højere ende af prisskalaen. For at nå målsætningen om at løfte de samlede forskningsinvesteringer op på mindst 3 procent af bruttonationalproduktet kræves større investeringer af både virksomheder og det offentlige. For at de offentlige investeringer når op på mindst 16 mia. kr. i år 2010 skal de offentlige forskningsbudgetter hvert år vokse med 1 mia. kr. frem til Det vil kræve en investering over de fem år på i alt 15 milliarder kroner. Der lægges op til at foretage en løbende overvågning af uddannelsernes kvalitet gennem et nationalt kvalitetsbarometer, der offentliggøres for de enkelte uddannelser, så uddannelsessøgende og andre kan foretage en samlet vurdering af uddannelsernes kvalitet. For at begrænse høje frafaldsprocenter og lange gennemførelsestider på de højere uddannelser foreslås det at bruge alternative optagelsessystemer kombineret med samtaler og test, og det foreslås, at der indføres en egentlig uddannelseskontrakt, hvor modydelsen til den gratis uddannelse skal være, at den studerende er studieaktiv og engagerer sig i uddannelsen. Dansk green card Danmark tiltrækker i dag kun få højtuddannede fra udlandet. Til gengæld er det især de højtuddannede danskere, der udvandrer. Derfor skal mulighederne for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet styrkes, mener de tre organisationer. De foreslår, at Danmark på lige fod med Canada og Storbritannien indfører en ny procedure for tildeling af jobsøgnings- og arbejdstilladelser til personer, som virksomhederne og det danske samfund specielt er interesseret i. Udgangspunktet skal være, at højtkvalificerede mennesker forholdsvis frit skal kunne indrejse i landet for at søge og opnå arbejde. De foreslår, at der indføres et særligt dansk green card, hvor arbejdstagere og selvstændige fra 3. lande, der opfylder bestemte adgangsbetingelser, automatisk får tildelt arbejdstilladelse. Det danske pointsystem baseres på uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, forud aftalt arbejdsaftale i Danmark og tilpasningsevne. Det er desuden afgørende, at ansøgerne kun får tildelt et green card, hvis løn- og ansættelsesvilkår ikke underminerer det danske arbejdsmarked. For at undgå social turisme skal opholdstilladelserne som udgangspunkt være tidsbegrænsede og det skal være et krav, at ansøgeren er i stand til at forsørge sig selv og familie i mindst seks måneder. Det vil betyde et formuekrav på mindst kr.

17 Ny faglig sekretær i CO Afdelingsformand Dennis Jensen er 1. juni 2005 tiltrådt som ny faglig sekretær i CO-industri. Dennis Jensen er 45 år og er uddannet karrosseripladesmed. I CO-industri afløser han Aase Dybart, der går på pension. Dennis Jensen er fynbo, men allerede i 1968 flyttede familien fra Fyn til Roskilde. Efter 9. klasse startede han i 1975 på Ballerup Tekniske Skole som efg-lærling inden for jern og metal. Året efter fik han en læreplads på Københavns Automobilcentral på Nørrebro i København som karrosseripladesmed, der dengang var en ren mesterlære-uddannelse. Efter endt læretid kom han ved årsskiftet 1980 ind som værnepligtig soldat ved Bornholms Værn, hvor han senere blev konstabel og talsmand for kollegerne. Inden han forlod militæret igen som 35- årig i 1985, tog han en udvidet 10. klasseeksamen på voksenundervisning og flyttede samtidig fra Bornholm til Algestrup ved Herfølge på Sjælland. Her fik han arbejde hos Ørum Hansens Maskinfabrik i Køge som klejnsmed. I sommeren 1987 flyttede familien tilbage til Bornholm og Dennis Jensen fik arbejde på maskinfabrikken NORFO A/S som klejnsmed og rejsemontør. Virksomheden fremstiller udstyr i rustfrit stål til fiskeindustrien. Her blev han senere tillidsmand for kollegerne og medlem af afdelingsbestyrelsen for Metal Bornholm i januar 2000 blev han ansat som instruktør på metalskolen i Jørlunde. Det varede dog kun kort tid. Allerede i maj måned samme år blev han valgt til afdelingsformand for Metal Bornholm. 1. maj i år blev han ansat som faglig sekretær i Dansk Metal i København og fra 1. juni i CO-industri. Her ventes han at overtage hele pensionsområdet efter Aase Dybart og formentlig også arbejdet i COindustris støberiudvalg. Dennis Jensen har ved siden af det faglige arbejde også engageret sig i Bornholms politiske liv. Ved kommune- og amtsrådsvalget i november 2001 blev han valgt ind som socialdemokratisk medlem af Bornholms Amtsråd og sad desuden i det særlige sammenlægningsudvalg fra maj 2002 og fra 1. januar 2003 i det nye Regionsråd for Bornholm. Efter ansættelsen først i Dansk Metal og nu CO besluttede han at træde ud og var til sit sidste møde i regionsrådet i maj i år. Dennis Jensen er gift med Søs, der er postbud på Bornholm. Han har tre børn: Mikkel på 10 år, Buster på 11 år og Mathilde på 17 år. Familien bliver boende på Bornholm, og Dennis Jensen vil rejse hjem i weekender og når det ellers passer ind i det nye job. Farvel efter 13 år i CO Faglig sekretær Aase Dybart forlader COindustri med udgangen af denne måned for at gå på pension. Aase Dybart, der blev 60 år i december 2004, har været ansat i CO-industri siden 1. august Hun slutter nu for at få tid til andre ting i tilværelsen end det faglige arbejde, der har optaget en stor del af hendes liv i mere end 30 år. Aase Dybart kommer fra Thy i Nordjylland. Efter syv års skolegang kom hun i huset og allerede som 16-årig rejste hun til København, hvor hun arbejdede på forskellige industrivirksomheder. Efter nogle år vendte hun tilbage til Jylland og arbejdede blandt andet i fiskeindustrien i Hanstholm og i Glyngøre og på sygehuset i Thisted. I 1973 startede hun på Coloplast i Thisted, hvor hun i syv år var tillidsrepræsentant for Kvindeligt Arbejderforbunds medlemmer på virksomheden. I 1983 blev hun næstformand i KADafdelingen i Thisted og året efter formand for afdelingen, ligesom hun var medlem af KAD s hovedbestyrelse. I 1991 forlod hun igen Jylland for at blive distriktssekretær for KAD i Frederiksborg og Roskilde Amter. Det varede omkring et år, hvorefter Aase Dybart blev ansat som forbundssekretær i KAD med jernindustrien som sit hovedarbejdsområde. Efter kun seks måneder i kvindernes forbundshus blev hun ansat som faglig sekretær i CO-industri. Her har hendes hovedopgave først og fremmest været opbygningen af industriens pensionsordning og behandlingen af de mange pensionssager. Desuden har hun deltaget i fagretlige sager rundt om i landet og har været sekretær i CO-industris Ligestillings- og socialpolitiske udvalg og i CO s støberiudvalg. Med sit farvel til det daglige arbejde i COindustri får Aase Dybart mere tid til sine store fritidsinteresser: Familiens motorbåd i Dragør, familien og de ni børnebørn samt udlandsrejser - og til de mange interesser, der ikke har været tid til i de mange år, hvor det faglige arbejde har taget det meste af tiden. CO-industri holder afskedsreception for Aase Dybart tirsdag den 14. juni kl Det foregår i CO s mødelokale Vester Søgade 12, 2. sal, København V. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Kræver globalt asbest-forbud dør hvert eneste år efter at have været udsat for asbest. Det er baggrunden for, at IMF støtter kravet fra en række internationale fagforbund om et globalt forbud mod asbest. Asbest er i dag verdens største industrielle dræber. En opgørelse fra ILO viser, at asbest formentlig vil kræve omkring 10 millioner menneskeliv eller om dagen. Det svarer til en person hvert femte minut. På verdensplan blev asbest-produktionen halveret i 1990 erne, men den er igen stigende. De farlige asbest-fibre er forbudt i store dele af den udviklede verden. Som modtræk har den globale asbest-industri med Canada i spidsen iværksat en voldsom og kostbar reklamekampagne i udviklingslandene. Alene i Brasilien har asbest-industrien investeret hvad der svarer til 8 millioner kroner i en annoncekampagne. Forbruget af asbest ventes at stige i et antal lande i Asien som Indonesien, Thailand, Filippinerne, Vietnam, Indien, Sydkorea og Kina. I dag udgør forbruget af asbest i Mellemøsten og Afrika - især i Algeriet, Angola, Marokko og Senegal, 20 procent af det samlede verdensforbrug. I nogle af de mest udsatte job er arbejde med asbest det samme som en dødsdom Der findes ingen sikker grænse ved udsættelse for asbest Der findes ingen sikre asbestprodukter og ingen form for sikker asbest Der kan gå flere årtier før asbest-kræft bryder ud Selv hvis al asbest blev forbudt i dag vil dødelige, asbestforvoldte sygdomme fortsætte i en generation. (Kilde: ILO) Samarbejde mod multinationale Den internationale fagbevægelse øger nu presset mod de multinationale koncerner. Målet er at sikre anstændige løn- og arbejdsvilkår og menneskelige og faglige rettigheder. De 800 delegerede på det internationale metalarbejderforbunds (IMF) kongres i Wien vedtog en handlingsplan, der skal tage kampen op mod de multinationale koncerners ukontrollerede magt. IMF-generalsekretær Marcello Malentacchi siger, at i den globaliserede økonomi er den eneste måde, fagbevægelsen kan sikre et bedre liv for arbejderne, at arbejde sammen på tværs af grænserne. Et helt centralt element i planen er forhandlinger om internationale rammeaftaler med de multinationale selskaber. Indtil dato har IMF underskrevet 11 internationale rammeaftaler, og flere deltagere i kongressen lovede at tage hjem og sikre, at de multinationale selskaber overholder disse aftaler. 8 kvinder i toppen af IMF Samtidig med at IMF s kongres i Wien for første gang har valgt otte kvinder til topledelsen, vedtog kongressen en udtalelse om ligestilling mellem mænd og kvinder. Udtalelsen kræver lige ret til arbejde og ligeløn for mænd og kvinder. Desuden kræver man, at kvindespørgsmål indgår i de kollektive overenskomster, ligesom man kræver bedre uddannelsesmuligheder for kvinder. Klip fra fagbladene Bedre til at prioritere sagerne»vi må blive bedre til at prioritere de sager, hvor det enkelte medlem har en erstatning til gode. Ligesom vi må sørge for hurtig sagsbehandling. når en virksomhed bliver gidsel i en principiel strid, som risikerer at skade arbejdsglæden og produktiviteten. Så kan vi for min skyld godt tåle længere behandling af banale sager, hvor der kun er tvivl om bodens størrelse.«forhandlingssekretær Arne Sørensen i Fagbladet (3F) på baggrund af en sagsstatistik fra 3F s Industrigruppe, der viser, at færre og færre sager løses ved fællesmøder, mæglingsmøder og organisationsmøder. Risikerer at miste dygtige medarbejdere»arbejdsgiverne risikerer at miste dygtige medarbejdere, hvis de ikke sørger for, at deres ansatte får den efteruddannelse og de udfordringer i arbejdet, de efterspørger. Der er ingen tvivl om, at løn stadig er en vigtig motivationsfaktor for at få folk til at søge videre, men denne undersøgelse viser, at vores medlemmer ikke kun ser på lønnen. Det betyder endnu mere for dem, at de får mulighed for kompetenceudvikling.«sektorformand Karin Retvig i HKprivat (HK) på baggrund af en medlemsundersøgelse, der viser, at 53 procent overvejer at skifte job, hvis det nye job giver dem muligheder for at forbedre deres kompetencer. Vandt over Kina»Vi vandt, selv om vi ikke er de billigste. Vi kan ikke klare kineserne på lønsiden, men det kan vi på andre væsentlige områder. Vi vandt over Kina på grund af vores måde at arbejde på med fleksibilitet og omstillingsevne. Vi har uddannelse. Vi er fleksible. Og så har vi i forvejen viden om, hvordan man laver kompressorer. Vi kan producere i små serier med en hurtig omstillingstid. Her er vi bestemt bedre end kineserne.«fællestillidsmand Ove Larsen, York Refrigeration, i Metal (Dansk Metal). Århus-virksomheden vandt, da York skulle flytte kompressor-produktionen fra USA til Kina, England eller Danmark.

19 Internationalt nation na l fagbevægelse vægelse På kongressen opfordrede Carol Landry (USW), der er medlem af eksekutivkomiteen, alle medlemsorganisationerne til at prioritere organisering af uorganiserede kvinder højt. Eksekutivkomiteen tæller i dag 25 medlemmer, hvoraf de 8 nu er kvinder. Øget internationalt samarbejde Der er optræk til øget samarbejde mellem de internationale faglige organisationer på industriområdet. På nordisk initiativ vedtog IMF s kongres i Wien en resolution, der opfordrer til øget samarbejde. I de nationale faglige organisationer i industrien er der sket omfattende fusioner i Europa, Nordamerika og andre dele af verden de senere år i takt med, at de faglige organisationer har mistet medlemmer. På det internationale plan har denne udvikling imidlertid været betydeligt langsommere. Der findes i dag fem uafhængige globale faglige sammenslutninger i industrien, hvoraf flere laver det samme arbejde. Som følge af de nationale fusioner er et stigende antal nationale faglige organisationer med i flere internationale sammenslutninger og er dermed med til at betale for de aktiviteter, der overlapper hinanden. Tager man ikke den udfordring op, kan det føre til uønskede nedskæringer og utilstrækkelig kapacitet i den internationale fagbevægelse samtidig med, at de multinationale selskaber bliver større og større og overskrider de traditionelle industri-områder. Derfor er det nødvendigt med en samlet faglig front over grænserne som modspil til deres magt. Kongressen pålagde IMF s sekretariat at fortsætte bestræbelserne på øget samarbejde mellem de internationale faglige organisationer. Sekretariatet skal regelmæssigt rapportere til eksekutivkomiteen og centralkomiteen om fremskridt på disse områder. Udemokratisk fagforbund smidt ud Centralkomiteen i Den internationale metalarbejderføderation IMF har ekskluderet Hvideruslands bil- og landbrugsmaskinarbejderforbund AAM. På en ekstraordinær kongres i december blev fagforbundets formand og næstformand afsat under omstændigheder, der tydeligt var dirigeret af Hvideruslands omstridte præsident Alexander Lukashenko. Desuden er det blevet oplyst til IMF, at arbejdsgivere ikke bare blander sig i valget af kongres-delegerede ved at støtte kandidater, der var imod fagforbundets daværende ledelse. De deltog også direkte i kongressen for at kontrollere, at deres delegerede stemte imod ledelsen. IMF er langtfra den eneste organisation, der er bekymret over regeringens indblanding i fagbevægelsens forhold i Hviderusland. Det samme er ILO. IMF-præsident Jürgen Peters siger, at en eksklusion af et fagforbund fra IMF-fællesskabet er en sidste udvej. Men vi kan ikke tolerere et fagforbund med en udemokratisk ledelse, siger han. Kræver social ansvarlig globalisering - Vi kræver, at globaliseringen gennemføres på en social ansvarlig måde. Vi må fortsætte med at presse på for at få verdenshandelsorganisationen WTO til at tage de faglige rettigheder alvorligt. Det fastslog formanden for CO-industri Thorkild E. Jensen på den internationale metalarbejderføderations kongres i Wien. - Vores medlemmer i virksomhederne rundt om i verden har en klar forventning til os. De forventer, at vi i fællesskab løfter den opgave, det er at sikre, at globaliseringen ikke betyder eksport af dårlige og farlige arbejdspladser. At globaliseringen ikke bliver et kapløb mod bunden, når det drejer sig om løn- og arbejdsforhold, og at globaliseringens gevinster får en fair fordeling. - Vi må i fællesskab stille krav om en bedre fordeling af verdens goder. Vi kan ikke acceptere fattigdom. Vi kan ikke acceptere udbytning. Vi kan ikke acceptere undertrykkelse. Vi stiller krav om frihed og vi stiller krav om demokrati. Hvis vi vil, kan vi i fællesskab føre den nødvendige kamp for at opfylde disse krav, sagde Thorkild E. Jensen. Glemt pension lukker virksomhed»det er den første, men nok ikke sidste sag af denne type vi kommer til at opleve. Det her er en sag, der skal rejses. Det betyder helt konkret, at arbejdsgiveren ved det kommende sagsanlæg kan tvinges til at betale medlemmet op til 2 millioner kroner. Dette er om noget en sag, der med stor tydelighed illustrerer, hvor alvorligt det er for en arbejdsgiver at negligere sin overenskomstmæssige forpligtelse.«faglig sekretær Kurt Bach Thomsen i Teknikeren (Teknisk Landsforbund) om en sag om manglende pensionsindbetaling for et medlem der blev ramt af alvorlig sygdom. Den lille fynske installationsvirksomhed må formentlig dreje nøglen om som følge af sagen. Vil ikke nøjes med pæne ord»vi vil ikke nøjes med pæne ord og hensigtserklæringer. Det er ikke nok at forsikre os om, at man vil overholde internationale konventioner. Vi vil have noget meget mere konkret på bordet ISS har et europæisk koncernsamarbejde, som fungerer som et europæisk samarbejdsudvalg, men det er heller ikke nok. Vi skal have andre og mere håndfaste garantier for, at det ikke er de ansatte, der skal løbe en større profit hjem til de nye ejere.«næstformand Villy Nielsen i Service (Dansk Funktionærforbund/Serviceforbundet) om salget af ISS-koncernen til internationale fonde, der har sagt, at ISS skal effektiviseres og tjene endnu flere penge. HORESTA uden overenskomst»før var der garanti for, at forholdene var i orden på virksomhederne, når der sad et HORESTA-skilt på døren. Sådan er det ikke længere. I RBF anbefaler vi altid vore medlemmer at søge arbejde i organiserede forretninger. Så er de bedst sikret lønmæssigt og i tilfælde af problemer omkring ansættelsen. Når en virksomhed kan optræde som HORESTA-medlem uden at have overenskomst, bliver det svært at skille fårene fra bukkene. Det gør det bestemt ikke nemmere for vores lokale afdelinger at pege på de virksomheder, som vi anbefaler.«næstformand John Frederiksen i well done (RBF), efter at HORESTA har indført ny struktur, der gør det muligt for en restaurant, et hotel eller en café at blive medlem uden at have overenskomst med RBF. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Ny mesterlære Alt er klar til, at de første elever kan starte på en ny mesterlære til næste år. Udvalget om mesterlære under Undervisningsministeriet med deltagelse af arbejdsmarkedets parter er enige om, at erhvervsuddannelserne skal have en tredje og ny indgang: Det første år på en virksomhed, som er godkendt til at lave supplerende undervisning. Mesterlæremodellen åbner for, at eleven kan starte på virksomheden og være der det første år af uddannelsen. I den nye mesterlære kan virksomheden enten selv sørge for den nødvendige undervisning eller supplere med korte skoleophold. De nye mesterlæreelever skal bestå de samme prøver som alle andre erhvervsskoleelever. Der er samtidig enighed om at lave to indgange til social- og sundhedshjælperuddannelserne og den pædagogiske grunduddannelse. Halvdelen af eleverne skal optages gennem skolerne og den anden halvdel ansættes af kommunale arbejdsgivere. Ny formand for NNF Ole Wehgast, 45 år, er 1. juni tiltrådt som ny formand for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet NNF. Han afløser Henry Holt Jochumsen, der går på pension. Den nye NNF-formand er faglært bager og har arbejdet som bagermester i SuperBrugsen i Vanløse og har været forbundssekretær på bagerområdet siden (Foto: Søren Zeuth) Lillian Knudsen vil være politiker Den tidligere formand for KAD, Lillian Knudsen, vil ind i politik. Hun er blevet opstillet som nummer to på den socialdemokratiske liste til kommunalbestyrelsen i Dragør til kommunevalget til november, skriver 3F s nyhedsbrev. Lillian Knudsen er 59 år og er nu gruppeformand for Den private Servicegruppe i 3F. Hun træder tilbage i forbindelse med 3F s ordinære kongres i efteråret Vismænd vil afskaffe efterlønnen om 10 år De økonomiske vismænd vil afskaffe efterlønnen om 10 år. Vismændene tror, at en afskaffelse vil øge arbejdsstyrken og forbedre de offentlige finanser samt forbedre mulighederne på arbejdsmarkedet for dem, der er tæt på at fylde 60 år. Efterlønnen har karakter af en generel velfærdsordning og ikke en social ordning, målrettet mod de svage i samfundet. Argumenterne for en offentlig subsidiering af tidlig tilbagetrækning for velfungerende personer er vanskelige at få øje på, mener de. Rygeforbud - i Sverige Fra 1. juni er det forbudt at ryge på alle serveringssteder i Sverige. I Danmark vil regeringen kun opfordre serveringsstederne til at skilte med deres rygepolitik. - Det er vigtigt at give befolkningen en mulighed for at vælge røgen fra og skabe rammer for, at færre udsættes for passiv rygning, siger sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). RestaurationsBranchens Forbund (RBF) finder det påfaldende, at ministeren bekymrer sig mere om gæsternes frie valg end om serveringspersonalets sundhed. Mens gæsterne kan vælge at gå et andet sted hen, hvis de er utilfredse med rygepolitikken, må de ansatte blive også på serveringssteder, hvor rygning er tilladt. Bøde på for ulovlige østarbejdere Det koster en forretningsmand en bøde ved Københavns Byret på kroner for ulovligt at beskæftige syv polske håndværkere. Dette er et tydeligt signal om, at samfundet ikke vil acceptere udnyttelse af billig østeuropæisk arbejdskraft, lyder kommentarer fra fagbevægelsen. Forretningsmanden havde oprettet et firma i Polen alene med det formål at importere billig arbejdskraft til Danmark for at renovere bygninger. Anklagemyndigheden havde krævet en bøde på til kroner. Den havnede på kr., da der var usikkerhed om, hvor mange polakker der havde været beskæftiget og i hvor lang tid. - Det er ærgerligt, at dommeren ikke fulgte anklagemyndigheden. Men man skal huske, at den dømte oven i bøden allerede har betalt kroner i efterbetaling til polakkerne, siger næstformand i Malernes Fagforening i København Bo Rosschou til Net-Redaktionen. 79 pct. har adgang til internettet 79 procent af befolkningen har i dag adgang til internettet fra hjemmet. Det er en stigning siden 2004, hvor det var 75 pct. Internetadgang fra hjemmet er mere udbredt øst for end vest for Storebælt, med henholdsvis 81 og 77 pct., viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. 70 procent af dem, der har adgang til internet fra hjemmet, har bredbånd, hvilket er en mærkbar stigning. I 2005 bruger 72 pct. af befolkningen internettet mindst en gang om ugen og 57 pct. hver dag. Opgørelsen viser også, at 84 pct. af alle familier har en pc i hjemmet. Det gælder ikke mindst i familier med børn, hvor tallet er hele 98 pct.

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

Coloplasts generalforsamling

Coloplasts generalforsamling Velkommen til Coloplasts generalforsamling 14. december 2005 kl. 16.00 2 Formand for bestyrelsen Palle Marcus 3 Bestyrelse Advokat Per Magid Direktør Kurt Anker Nielsen Adm. direktør Torsten Erik Rasmussen

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Imageundersøgelse 2007

Imageundersøgelse 2007 Imageundersøgelse 2007 Metode: Resultaterne er indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som var tilgængeligt via borsen.dk. Spørgeskemaet var tilgængeligt i perioden fra 14. 28. februar 2007. I alt har

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E af 8. november 2012 i Faglig voldgiftssag FV 2012.0005 (Afskedigelsesnævnssag): Fagligt Fælles Forbund Offentlig gruppe (3F) (advokat Peter Nisbeth) mod KL for Tårnby Kommune

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Anvendelsesområde Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") gælder for alle ansatte i FIH og fastlægger herudover inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter.

At øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter. Opfølgning på Operation kædereaktion i 2012 1. Om Operation kædereaktion Anbefalinger for flere kvinder i bestyrelser Operation kædereaktion blev lanceret i november 2010 af den tidligere ligestillingsminister

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S

1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1 Politik for vederlag i Berlin IV A/S 1.1 Formål og anvendelse Formålet med denne lønpolitik er at gennemføre de regler, der er fastsat i 20-22 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven")

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital

Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Rusmiddelpolitik for Nordsjællands Hospital Formålet Det er formålet at: - Sikre patienter og pårørende tryghed ved og tillid til patientplejen og behandlingen. - forebygge, at medarbejdere udvikler alkohol-,

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Lønsom produktion i Danmark

Lønsom produktion i Danmark Royal Greenland Seafood A/S Royal Greenland A/S er en verdensomspændende koncern inden for fisk & skaldyr med godt 2.000 ansatte og en omsætning på ca. 5 mia. dkk. * Primære markeder europæiske lande +

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K

Industriens Pension i 2011. Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K Industriens Pension i 2011 Industriens Pension Nørre Farimagsgade 3 DK - 1364 København K www.industrienspension.dk Telefon + 45 33 66 80 80 Fax + 45 33 66 80 90 Kundeservice@industrienspension.dk CVR-nr.

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI. Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen

ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI. Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI Tillidsrepræsentant Bjarne Kirkeby Fabrikschef Bent Nielsen ET MODERNE LØNSYSTEM, DER STYRKER VIRKSOMHEDENS STRATEGI Lidt om A/S Vestfrost Baggrunden

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Bilag A: Vederlag til bestyrelsen, OMXC20

Bilag A: Vederlag til bestyrelsen, OMXC20 Bilag A: Vederlag til bestyrelsen, OMXC20 næst Deltager bestyrelsen i (instrumenter som fx optioner) A.P. Møller-Mærsk A/S 12,00 1,667 Nej I (R,V) Inkl. (I)/ Ekskl. (E) komitéarbejde Carlsberg A/S 14,00

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0

Danske Bank +50. Novo Nordisk +50. Top Danmark 0 Carlsberg -30 Lundbeck -40 Novo Nordisk -40 Finansieringsomkostningerne i erhvervslivet øges, fordi bankerne sætter udlånsrenten op. Carlsberg +50 Danske Bank +50 Novo Nordisk +50 Top Danmark +50 De første

Læs mere

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 I overensstemmelse med Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

ARBEJDSFORHOLD. Menneskesyn 2. Misbrugspolitik og rygeloven 3. Seniorpolitik 4. Sygefraværspolitik 5

ARBEJDSFORHOLD. Menneskesyn 2. Misbrugspolitik og rygeloven 3. Seniorpolitik 4. Sygefraværspolitik 5 ARBEJDSFORHOLD Menneskesyn 2 Misbrugspolitik og rygeloven 3 Oms 3,9b Seniorpolitik 4 Sygefraværspolitik 5 Personalebeklædning og arbejdstøj i fritiden Tryghed i ansættelsen 7 6 1 MENNESKESYN HTHs personalepolitik

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2013 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stigende omsætning og beskæftigelse (side 2) Den første halvdel af bød på en pæn omsætningsfremgang

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr. Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib

KVINDER I LEDELSE. Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib KVINDER I LEDELSE Ved partner Mette Klingsten og partner Monica Reib Agenda Hvorfor er det relevant? Hvilke virksomheder er omfattet? Hvilke krav stilles til virksomhederne? Hvad skal man som virksomhed

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Den 5. april 2013 kl. 11.00 afholdtes ordinær generalforsamling i hos Solar A/S, Industrivej Vest 43, Vejen.

Den 5. april 2013 kl. 11.00 afholdtes ordinær generalforsamling i hos Solar A/S, Industrivej Vest 43, Vejen. Side 1 af 6 Den 5. april 2013 kl. 11.00 afholdtes ordinær generalforsamling i hos, Industrivej Vest 43, Vejen. Til stede var selskabets bestyrelse, direktion og revisor. Formanden, lic. scient. Jens Borum,

Læs mere

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB

Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg. i koncernen Scandic Hotels Holding AB Aftale om et europæisk samarbejdsudvalg i koncernen Scandic Hotels Holding AB Mellem Scandic Hotels Holding AB og det europæiske udvalg for ansatte i hotel-, catering- samt nærings- og nydelsesmiddelindustrien

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk

Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Interviewnr. Spørgsmål Gruppe Organisatorisk Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed Arbejdsmiljø Virksomheden som helhed 5 5 4 Socialt klima 5 11 Virksomheden som helhed Personligt engagement en 5 Ansvarlighed

Læs mere

REFERAT. SP Group A/S

REFERAT. SP Group A/S REFERAT af ordinær generalforsamling SP Group A/S CVR-nr. 15701315 Den 28. april 2015 afholdtes der ordinær generalforsamling i SP Group A/S på selskabets adresse i Søndersø. Aktionærer repræsenterende

Læs mere

Medarbejderpolitik. Virksomhedens soft law

Medarbejderpolitik. Virksomhedens soft law Medarbejderpolitik Virksomhedens soft law Hårde facts om soft law Sygefravær der bliver ved i årevis. En medarbejder, som fungerer halvt, fordi ingen spørger, hvordan det går. Sygefraværet i virksomheder

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST NYE AFTALER FOR 3 ÅR Nu kan du stemme ja eller nej til den ny overenskomst. Den gælder i tre år fra 1. marts 2014 til 1. marts 2017, og den dækker chauffører, lagerarbejdere,

Læs mere

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING

BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Brødrene A & O Johansen A/S, CVR-nr. 58 21 06 17, indkalder herved til ordinær generalforsamling til afholdelse FREDAG DEN 21. MARTS 2014,

Læs mere

Maj Invest Equity A/S

Maj Invest Equity A/S Maj Invest Equity A/S 27. marts 2015 MS/MAS Lønpolitik med retningslinjer for tildeling af variabel løn, retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelse og pensionspolitik 1. Baggrund Denne lønpolitik er udarbejdet

Læs mere

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 321

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 321 15. april 2009 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 321 Indbydelse til generalforsamling De indbydes herved til selskabets ordinære generalforsamling, der afholdes torsdag, den 30. april 2009, kl. 13.00 på RADISSON

Læs mere

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 Nye satser pr. 1. marts 2010 Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

Dato 25. marts 2015 SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal sider 5

Dato 25. marts 2015 SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal sider 5 NASDAQ OMX Nordic Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K Dr. Tværgade 41, 1. - 2 DK-1302 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00 www.smallcap.dk Dato 25. marts 2015 Udsteder SmallCap Danmark

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

EY Center for Board Matters. Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014

EY Center for Board Matters. Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014 EY Center for Board Matters Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014 EY Center for Board Matters Analyse af revisions-, nominerings- og vederlagsudvalg i Danmark 2014 2 Analyse

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233:

Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233: Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233: CO-industri for Fagligt Fælles Forbund for et antal medlemmer af 3F (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di -

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser)

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Stiftelseskonference, Førde, den 22. april 2015 V/ Martin Poulsen Erhvervsstyrelsen Det danske fondssystem De erhvervsdrivende fondes

Læs mere