Domfældte udviklingshæmmede og misbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Domfældte udviklingshæmmede og misbrug"

Transkript

1 Domfældte udviklingshæmmede og misbrug Rapport fra tre dialogmøder, april 2004 UFC Handicap September 2004

2 Domfældte udviklingshæmmede og misbrug Rapport fra tre dialogmøder, april 2004 ISBN: UFC Handicap Tryk: Eget tryk Oplag: 50 Rapporten kan downloades gratis på UFC Handicap Nørretorv 30,2. Postbox Ringsted Telefon: Telefax: Eftertryk er tilladt, med tydelig kildehenvisning: UFC Handicap (2004): Domfældte udviklingshæmmede og misbrug Rapport fra tre dialogmøder, april

3 Domfældte udviklingshæmmede og misbrug Rapport fra tre dialogmøder, april

4 Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Domfældte udviklingshæmmede og misbrug en ny gruppe...7 Præsentation af oplægsholderne Oplægget: Pædagogiske og behandlingsmæssige problemstillinger Barrierer hos de sundhedsfaglige...12 Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde...13 Målgruppen...13 Afhængighedssyndromet...14 Afhængighed i biologisk lys...14 Benzodiazepiner fremkalder afhængighed...15 Ingen pædagogisk rækkevidde...15 Tætte relationer skaber medafhængighed...16 Hvorfor er det så svært?...16 Afklaring og afgrænsning af faglige roller...17 Skelnen mellem årsag og symptom...18 Udtrapning med øreakupunktur...18 Samarbejde med Tjele behandlingscenter...19 Sammenfatning af diskussionerne i dialogcaféerne Domfældte - en målgruppe i forandring...21 Misbrug og afhængighed...23 Behandlingstilbuddets karakter - 92-botilbud...23 Udslusning og efterværn...24 Samarbejde på tværs af sektorer...26 Det kompetente personale...28 I lovgivningens gråzone...30 Dommens karakter...30 Fremtidige indsatsområder Bilag Rammeprogram for dialogmøde...34 Links...35 Deltagere

5 Forord Siden december 2002 har UFC Handicap forestået koordineringen af et landsdækkende udviklingsprojekt om udvikling af forebyggelses- og behandlingsmetoder i forhold til udviklingshæmmede med misbrug. Projektet forventes afsluttes medio Udviklingsarbejdet er bygget op omkring lokale modelprojekter i Sønderjylland, Fyn og København. Der arbejdes endvidere på at iværksætte et konkret modelprojekt på afdelingen for domfældte udviklingshæmmede på botilbuddet Sødisbakke i Mariager. Den viden der genereres i projektet, formidles løbende via et nyhedsbrev og en projekthjemmeside. Centret er på baggrund af ovennævnte projekt flere gange blevet kontaktet af personale, der arbejder med domfældte udviklingshæmmede med svære misbrugsproblemer. Udviklingen i målgruppen har tydeliggjort et behov for en specialiseret indsats og at området tilføres viden om bl.a. misbrugsproblematikker samt et behov for udvikling af nye tilbud til gruppen. Misbrugsproblemer vurderes at være en medvirkende årsag til kriminaliteten blandt målgruppen. Ligesom misbruget vurderes at have en afgørende betydning for recidivet i denne gruppe. I den nuværende praksis tilbydes der ingen målrettet behandling for misbrug til domfældte udviklingshæmmede. Behandlingsindsatsen, som typisk består af antabus, beroligende medicin (benzodiazepiner), socialpædagogisk tilbud, samtaler med psykolog/psykiater, m.v. har enten en kortsigtet eller en direkte negativ effekt der forværrer problematikken. På denne baggrund tog UFC Handicap i april 2004 initiativ til, at afvikle dialogmøder rundt omkring i landet (Fredericia, Randers, Ringsted) med fokus på misbrug og recidiv i forhold til domfældte udviklingshæmmede. Deltagerne var primært pædagoger og konsulenter, der i det daglige arbejder med målgruppen. Dialogmøderne var struktureret omkring et indledende oplæg fra sundhedskonsulent Birgitte Van der Burg og uddannelseskonsulent Lene Højer fra botilbuddet Sødisbakke i Mariager, og efterfølgende cafedialog i mindre grupper. Oplægget fra Lene Højer og Birgitte Van der Burg tager udgangspunkt i projektrapporten Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde - om misbrug og medafhængighed hos voksne udviklingshæmmede. Oplægget er optrykt i sit fulde omfang først i denne rapport. Efterfølgende er der et sammendrag af de problemstillinger erfaringer og viden der blevet udvekslet i cafedialogen, og til sidst opsummeres de løsningsforslag, der er fremkom fra dialogmøderne. Vi håber rapporten vil være til inspiration for det videre arbejde med domfældte udviklingshæmmede og misbrug. Hanna Fritzson og Jonna Andersen UFC Handicap. 5

6 6

7 Indledning Omfanget af alkoholmisbrug blandt udviklingshæmmede er mindst lige så stort som i den samlede danske befolkning og formentlig en del større. En undersøgelse fra UFC Handicap (2001) 1 viste at knap 6 % af de udviklingshæmmede, der indgik i undersøgelsen karakteriseres som misbrugere, hvilket er en del over de 2 % som er skønnet for den samlede befolkning. Det konstaterede misbrug er af en betydelig varighed. Over 80 % angives at have en varighed på mere end 12 måneder. Udviklingshæmmede misbrugere modtager yderst sjældent behandling indenfor rammerne af det misbrugsfaglige system, kun 3 % har modtaget behandling på ambulatorier, hvorimod ca. halvdelen af misbrugerne modtager antabus ordineret af egen læge. Årsagerne til, at udviklingshæmmede misbrugere ikke modtager kvalificeret behandling, findes både i det socialfaglige og misbrugsfaglige system. I det socialfaglige system er der en tendens til, at problemerne søges klaret indenfor egne rækker via hjemmestrikkede behandlingsprogrammer og forskellige former for forebyggelsesinitiativer der typisk har karakter af forbud og øget kontrol. I det misbrugsfaglige system er der en betydelig usikkerhed i forhold til, hvordan udviklingshæmmede misbrugere kan håndteres i et egentlig behandlingsforløb, og hvilke metoder, som kan anvendes i forbindelse med behandlingen. Manglen på kvalificeret behandling er baggrunden for, at der i 2003 blev igangsat et landsdækkende udviklingsprojekt der har til formål, at medvirke til at nedbryde ovennævnte barrierer og bidrage til, at udviklingshæmmede med misbrug får adgang til kvalificeret behandling indenfor rammerne af det misbrugsfaglige system. Man kan følge med i de erfaringer der genereres i projektet på projektets hjemmeside hvor der også er mulighed for at tilmelde sig et elektronisk nyhedsbrev. Domfældte udviklingshæmmede og misbrug en ny gruppe I 2003 udkom der tre rapporter der vedrører forskellige problematikker i forhold til domfældte udviklingshæmmede. Rapporterne berører kun i et meget lille omfang misbrugsproblematikken i forhold til gruppen. De tre rapporter er: Amtsrådsforeningen (maj 2003): Statusrapport om amternes arbejde med domfældte udviklingshæmmede. Arbejdsgruppen om grænsefladen mellem kriminalforsorgen og social og sundhedssektoren (maj 2003). 2 Socialministeriet (2003): Lovovertrædere med udviklingshæmning. 3 1 Gruber, Thomas og Jonna Andersen: Misbrug uden behandling. Udviklingshæmmede og Misbrug. Ringsted. Formidlingscenter Øst. 2 Udarbejdet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Kom munernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Socialministeriet. Kan downloades på 7

8 Efter amternes opfattelse er der ikke alene sket en antalsmæssig stigning i gruppen af udviklingshæmmede domfældte, men kriminalitetstypen er ligeledes ændret således, at der nu i langt højere grad ses grov vold, brug af knive og andre typer våben. De er i stigende omfang misbrugere, pædofile og meget voldelige, hvilket stiller amterne over for nye udfordringer i behandlingsarbejdet. Amterne oplever at målgruppens problemstillinger udspringer af misbrugsproblemer. Langt størstedelen af de danske amter har imidlertid oplevet en ændring i målgruppen fra personer, der beskrives som let middelsvært domfældte udviklingshæmmede til personer, der kun beskrives som værende udviklingshæmmede i lettere grad, men hvor deres adfærdsmæssige problemstillinger udspringer af svære sociale, - misbrugs eller seksuelle problemstillinger. 4 Gruppen er intelligensmæssigt klassificeret til sinker og defineres som funktionelt udviklingshæmmede 5, men relaterer sig til normalområdet. Det er imidlertid deres massive adfærdsmæssige problemer og misbrugsproblemer i form af narkotikamisbrug, som er det karakteristiske for denne gruppe. Misbrugsbehandlingssystemet har ikke relevante tilbud til domfældte udviklingshæmmede misbrugere, især på grund af manglende motivation kombineret med deres intellektuelle funktionsniveau. Den begående kriminalitet består i grov vold, herunder vold med våben, væbnet røveri, overfald m.v.. 3 Rapporten er udarbejdet for Socialministeriet af Socialt Udviklingscenter SUS. Kan bestilles eller downloades på 4 Statusrapport om amternes arbejde med domfældte udviklingshæmmede, maj 2003, side Ibid. side 26. 8

9 Eksempel på domfældt udviklingshæmmet med misbrug Carsten er 21 år og har en dom til tilsyn under amtet, således amtet bestemmer ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe beslutning om anbringelse på institution for udviklingshæmmede. Dommen giver også mulighed for antabusbehandling. Carsten har fået dommen p.g.a. en lang række indbrud, væbnet røveri, vold, hærværk, biltyveri og besiddelse af euforiserende stoffer. Carsten har tidligere afsonet 2 fængselsdomme på henholdsvis 3 og 5 måneders varighed. Carsten har gået 9 år i almindelig folkeskole, men har modtaget specialundervisning i dansk og matematik. Carsten går ud af skolen med karaktererne 00 eller 03 i alle fag, og han er reelt funktionel analfabet. Siden Carsten gik ud af skolen, har han været ude at sejle med et skoleskib, været på efterskole for sent udviklede, samt haft forskellige småjobs af kortere varighed. Carsten kommer fra en splittet familie. Moren og faren blev skilt, da Carsten var 4 år, og har siden boet sammen med moren og hendes skiftende kærester. Carsten har en yngre søster. I forbindelse med udfærdigelsen af en 808- undersøgelse forud for den nærmeste retssag, finder man frem til at Carsten er funktionelt udviklingshæmmet. Det vil sige, at der er tale om en kombination af relativ dårlig begavelse, en ustabil social baggrund, manglende socialt netværk og et flerårigt misbrug af lightergas, hash og spiritus. Carsten betragter på ingen måde sig selv som udviklingshæmmet. Han har hele tiden relateret sig til normalområdet. Godt nok har han hele barndommen haft svært ved at finde venner, men siden 12- års alderen, har han færdedes i byens misbrugs- og rockermiljø. Carsten oplever, at nu har han mange venner. På det tidspunkt, hvor Carsten får dommen, bor han i ungdomshybel, og der arbejdes på at få ham i arbejdsprøvning i det private erhvervsliv. Amtet vælger i første omgang at forsøge at tilbyde Carsten støtte i egen bolig, og den ordning går han da også glædestrålende med til, men allerede efter 14 dage må Carsten afhentes i varetægtsfængsel p.g.a. nye indbrud, samt endnu er væbnet røveri. Carsten anbringes derfor på institution, hvor det hurtigt viser sig, at Carstens misbrug er meget mere massivt end først antaget. Carsten føler sig meget anderledes end de øvrige beboere på institutionen, og han er flov over at være på stedet. Pædagogerne forsøger med en pædagogisk tilgang til Carsten, som bygger på aftaler, motivation og belønninger. Carsten vil i grunden gerne indgå i samspillet og gør forsøg på at overholde aftalerne, men det viser sig hurtigt, at det der styrer Carstens liv totalt, er hans misbrug og hans gæld til venner uden for institutionen. Efter kort tid begynder Carsten at rømme, enten fordi han skal skaffe sig stoffer, eller fordi han skal deltage i nye indbrud eller røverier. Pædagogerne står med valget om enten at opretholde et beredskab, som gør det muligt døgnet rundt at være klar til tilbageholdelse af Carsten med magt eller magtesløse at se til, medens Carsten i stadig stigende grad bruger institutionen som hotel, hvor han kommer og gå efter forgodtbefindende (Statusrapporten om amternes arbejde med domfældte udviklingshæmmede, side 50). 9

10 Præsentation af oplægsholderne Lene Højer Sødisbakke Havndalvej Mariager Lene Højer er eksamineret psykoterapeut ved Skolen for helhedsterapi med individuel og gruppeterapi som speciale. Er eksamineret formidlingspædagog, supervisor og coach. Ansat på Sødisbakke som udviklingskonsulent med organisations og medarbejderudvikling. Birgitte van der Burg Sødisbakke Havndalvej Mariager Birgitte van der Burg er autoriseret sygeplejerske. Har en voksenpædagogisk uddannelse fra Århus Folkeuniversitet, og intuitiv massageuddannelse. Er supervisor og coach. Er ansat på Sødisbakke som sundhedskonsulent. Sundhedskonsulent Birgitte van der Burg og udviklingskonsulent Lene Højer, som begge er ansatte på det amtslige botilbud Sødisbakke, fortalte om deres mangeårige erfaringer med at arbejde blandt beboere og personale, i et felt hvor beboernes trang til alkohol og stoffer lettest dulmes med medicin. Når medicinen får overhånden øges afhængigheden i samme takt som den afhængiges indlæringsevner mindskes. 10

11 Sådan beskriver Birgitte og Lene situationen på Sødisbakke da de blev ansatte for fire år siden. Deres opgave var at vende den onde cirkel med personaleflugt og et dårligt fungerende arbejds- og levemiljø, hvor ethvert pædagogisk initiativ syntes falde til jorden. I projektrapporten Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde: Misbrug/afhængighed hos voksne udviklingshæmmede 6 har Birgitte og Lene beskrevet de iagttagelser og erfaringer, de har gjort sig gennem deres udviklingsarbejde på området i årene Sødisbakke er et 92 botilbud under driftsområdet for voksne handicappede, Århus amt med 11 boafdelinger, dagcenter og en række serviceafdelinger. Rapporten tager udgangspunkt i Bakkebo, som er en afdeling på Sødisbakke, hvor alle beboere enten har eller afventer en dom. Bakkebos beboere er intellektuelt væsentligt bedre fungerende end Sødisbakkes øvrige beboere, men fungerer funktionelt dårligere på grund af en udbredt psykisk og social belastning. Rapporten ligger til grund for dette oplæg. 6 Rapporten kan downloades på 11

12 Oplægget: Pædagogiske og behandlingsmæssige problemstillinger Dengang vi blev ansatte på Sødisbakke var tilstanden meget vanskeligt. Situationen mindede meget om en psykiatrisk afdeling, hvor der forekommer patienter med dobbeltdiagnoser, som består i psykiatriske overbygninger og et omfattende misbrug ved siden af. Når beboeren havde hallucinationer og var angst, udskrev psykiateren medicin for, at imødekomme beboeren eller personalets krav på at få noget ro. En længerevarende medicinering gør at det kan være svært at skelne mellem årsag og virk ning: Var det ikke muligt at den omfattende medicinering i sig selv kunne forårsage nogle af disse psykiske symptomer? Var der tale om misbrug? At beboerne desuden havde en kognitiv funktionsnedsættelse oveni vanskeliggjorde problematikken yderligere. Personalet var udbrændt og havde brug for psykologhjælp. I løbet af ganske få år var alt personale udskiftet. Meget handlede om, at pædagoger mange gange tror at de skal kunne alt. Nogle gange får man også en oplevelse af at omverdenen tror, de kan klare alt. Misbru get var bare en del af alt det man ikke udskilte i den pædagogiske praksis. Man arbejdede med beboerens adfærd, men fik ikke set på selve misbruget. Vi fortalte personalet at så længe et misbrug ikke anskues særskilt, er det ikke ret meget i adfærden, som man vil kun ne ændre på. Men det var personalet ikke vant til. De var meget flettet ind i beboernes mis brug og lignede faktisk medafhængige. Barrierer hos de sundhedsfaglige Med en mistanke om, at vi havde med misbrug og afhængighedsproblematikker at gøre, begyndte vi et udviklingsarbejde, som er mundet ud i dette projekt. Det var nødvendigt, men til en start også vanskeligt, at få etableret et samarbejde med lægestanden - psykiatere og neurologer. På det tidspunkt var der ikke nogen i Danmark, der havde lavet en undersøgelse om udviklingshæmning og misbrug 7. Problemet var nærmest ikke eksisterende i lægestandens bevidsthed. Holdningen var at udviklingshæmmede ikke kunne være misbrugere for de blev jo passet på af omsorgspersonalet! Vi prøvede ihærdigt at få dem til at anerkende, at beboerne på Bakkebo havde afhængighedsproblemer. De mente, at problemerne bundede i en utilstrækkelig psykiatrisk indsats. Det var svært at komme igennem med vores faglighed i diskussionerne. Derfor besluttede vi at skrive ned hvad vi iagttog, vores erfaringer og oplevelser med hvert vores faglige udgangspunkt. Bagefter holdt vi vores observationer op mod teori og viden på området. 7 Efterfølgende (2001) har Formidlingscenter Øst (nu UFC Handicap) foretaget en undersøgelse om misbrug blandt udviklingshæmmede i Danmark. Rapporten Misbrug uden behandling kan bestilles eller downloades på centrets hjemmeside: 12

13 Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde Projektet afspejler det, som vi mener, er vigtigt at have indsigt i når man står i den situation, som vi gjorde. På den ene side handler det om at forstå, hvad afhængighed er, og på den anden side at kunne forstå sig selv når man er medafhængig. Gennem såvel teori, som interviews med både anonyme alkoholikere og anonyme medafhængige, forsøgte vi at sætte os ind i hvad misbrug og afhængighed handler om. Vi har prøvet at beskrive de følelser og tanker, der trænger sig på såvel hos den afhængige som hos den medafhængige: Hvad sker der hos et menneske, der har en afhængig personlighed, hvor hele personligheden er gennemsyret af tanken om af få skaffet stoffet? Hvad det gør ved de mennesker, der er rundt omkring den afhængige venner, familie og, i vores tilfælde, personale? Målgruppen Bakkebo er en afdeling med otte domsanbragte, dømt for bl.a. røveri, ildspåsættelse og tyveri. To af dem er i enkeltmandsprojekter. Vi har også nogle domfældte i udslusning og i bofællesskaber. Disse mennesker har alle været udgangspunktet for projektet. Det handler om udviklingshæmmede unge mennesker, som er vokset op i ressourcesvage familier. Nogle af dem har gået i folkeskole, men alle har i et eller andet omfang modtaget støtte gennem hele deres liv. Som vi ser det, har de alle et afhængighedssyndrom. Nogle er afhængige af medicin. Enten var de afhængige da de kom til os, fordi de i forvejen var på benzodiazepiner, eller så har vi som personale gjort dem afhængige, ved at se os nødsaget til at dæmpe kaotiske situationer med bestemte typer af medicin. Nogle af beboerne er afhængige af alkohol. En beboer har været afhængig af heroin og hash. Det kognitive udviklingsniveau modsvarer en alder fra 2 til 8 år. Udviklingsmæssigt lå de to beboere, som havde et omfattende misbrug af benzodiazepiner, på omkring 3-årsalderen. Men når vi successivt trappede dem ud af disse præparater begyndte, der at ske noget. Pludseligt kunne de mange flere ting end hvad vi troede de kunne. For nogens vedkommende kan graden af udviklingshæmning diskuteres. Måske har medicinen sløret mere end vi ved? Målgruppen er børn af forældre, som på et eller andet plan er eller har været afhængige. Beboerne er således ikke bare afhængige, de er også medafhængige. De har alle de gode ting med i rygsækken. Man kan derfor spørge sig selv om hvilke fysiske og psykiske skader opvæksten har bragt med sig, og hvilken indvirkning de har haft på den personlighed de har i dag. 13

14 Afhængighedssyndromet Vi bruger WHOs klassifikation af et afhængighedssyndrom for at beskrive hvad afhængighed indebærer: Den afhængiges trang er ikke at sammenligne med en almindelig trang eller lyst til at fx spise et stykke chokolade. Afhængighed handler om en svækket evne til at styre indtagelsen standse eller nedsætte forbruget. Det handler om at drikke flere og flere øl, selvom det er aftalt med personalet at man kun skal drikke én. Den afhængige indtager sit stof for at ophæve eller undgå abstinens. Hvis ikke vedkommende får sit stof indtræder der abstinenssymptomer. Afhængigheden afføder en toleranceudvikling, således at det kræves mere og mere for at få samme virkning. Stoffet har en dominerende rolle i misbrugerens liv. Den dominerende rolle betyder at indtagelse af stoffet er det eneste, der tæller. Vi andre kan ikke altid se det. Som personale, kan man føle, at man er i gang med at lave en rigtig god pædagogisk aftale, men i virkeligheden er der kun én ting inde i hovedet på den afhængige, og det er at finde adgang til stoffet igen. Denne ambition fylder alt, men de er meget gode til at skjule det. Et sidste tegn på et afhængighedssyndrom er et vedvarende brug på trods af erkendt skadevirkning. Ligegyldig hvor mange gange personen får at vide, at det er skadeligt at drikke sig fuld hver dag, vil vedkommende gøre det alligevel. Afhængighed i biologisk lys I projektet har vi undladt at definere afhængighed som en sygdom af den enkle grund, at det ikke er afgørende for os hvilken etikette man sætter på. Det var ikke det, som vi ønskede, at læserne skulle hæfte sig ved i projektet. Ud fra vores erfaring hævder vi i stedet, at der er nogle mennesker, som har en større tilbøjelighed til at udvikle et afhængighedssyndrom end andre. Det er der en biologisk forklaring på. Vi er alle sammen udstyret med et belønningssystem 8 som sidder i hjernen. Det spiller en uhyre vigtig betydning for den psykiske afhængighed. Hele belønningssystemet er med til at styre det meste af hjernen, og har bl.a. betydning for det at tolke og forstå følelser. Når vi skal have en indre ro kan vi selv aktivere belønningssystemet ved fx at spise eller løbe en tur. Det bestemte stof som giver roen hedder GABA. Dem af os som er født med et meget lille indhold af GABA i belønningssystemet, har sværere ved at finde en indre ro og balance. De har derfor nemmere ved at kaste sig over noget man kan blive afhængig af. Alkohol, piller, men også mad, har den samme kemiske virkning som GABA. Når den naturlige beroligende virkning af GABA forøges af disse stoffer, får det en stærkt hæmmende indflydelse på hjernens kommunikation. Resultatet er at hjernefunktionen nedsættes. Kroppens naturlige produktion af GABA nedsættes, hvilket støt kræver mere og mere alkohol og piller for at få den samme ro. For at afdække en afhængig personlighed er det også vigtigt at se på anledningen til at personen indtager stoffet. Indtager man det for at få ro, balance og overblik eller fordi man 8 Oplægsholderne henviser til deres rapport Når afhængigheden tager over i det pædagogiske arbejde, som kan downloades på Mere indgående viden om hjernen og belønningssystemet kan endvidere fås i Henrik Rindoms bog Rusmidlernes biologi, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen i

15 skal have det lidt sjovt og slå sig løs? Deri ligger en forskel. I vores øjne er det behovet for at opnå kontrol, der kendetegner en afhængighed. Benzodiazepiner fremkalder afhængighed På Sødisbakke var der en del udviklingshæmmede som i en periode udover psykofarmaka fik benzodiazepiner. Benzodiazepiner bruges også som sovemedicin. De seneste undersøgelser viser at alt der hedder antidepressiv medicin, som Cipramin og Fontex, har en del kemiske reaktioner, som giver den samme virkning. Stofferne er hver især stærkt afhængighedsfremkaldende. Vi ved ikke på forhånd hvordan vi reagerer på de her stoffer. Nogle af os kan komme i behandling og blive trappet ud uden de store problemer. For andre, opstår afhængighed ved første indtag. Derfor er vi kritiske overfor medicin, og i særdeleshed når kombinationen hedder udviklingshæmning og benzodiazepiner. Vi siger ikke, at al medicin skal væk, men vi siger, at der er mange på medicin, som ikke skal have det. Vi skal kigge på hvad det er for noget medicin vi tilbyder og for hvad. Hvis det er nødvendigt, kan man give andre præparater, såsom fx Truxal. Benzodiazepiner hjælper kun hvis de bliver brugt korrekt. Det var overraskende at opdage, at man ikke fulgte sundhedsstyrelsens anbefalinger om at give sovemedicin i højst fjorten dage. Hvis personen herefter ikke trappes ud af medicinen, ved man jo godt, at der skabes en afhængighed og at der sker en toleranceudvikling. Af samme grund skal benzodiazapiner heller ikke gives mere end fire uger. Men der var udviklingshæmmede der kom til Sødisbakke, som havde været i behandling med de her stoffer i både ti og femten år. Vi har også oplevet beboere som pga. medicineringen er blevet gjort afhængige under deres ophold på Sødisbakke. Ingen pædagogisk rækkevidde I det øjeblik en beboer er afhængig, dvs. har en afhængig personlighed og er aktiv misbruger, så er der ingen muligheder for indlæring. Trangen fylder alt. Sagt på en anden måde, de er udenfor pædagogisk rækkevidde, så længe misbruget er aktivt. Pædagogen bliver udelukkende brugt som redskab til at skaffe det stof (fx mad, medicin) vedkommende har brug for. På en eller anden vis lykkes det - enten før eller siden. Den afhængige skaber bevidst en kaotisk situation for at få en beroligende sprøjte. Eller bliver så vanskelig, at han skal på psykiatrisk afdeling og så får han sin medicin der. Der er mange muligheder for at få sit stof. Hvis man skal få en person til at holde op med at drikke, kan man som personale, somme tider i magtesløshed, forfalde til at indgå en aftale, som går ud på at erstatte alkoholen med medicin. I stedet for at Hans drikker ti øl, ville det vel være bedre, at han kun drak tre, suppleret med tre stesolider om dagen, resonerer man. Udadtil ser det ud til, at Hans ikke drikker ret meget, men vi fastholder ham både i afhængighed og skaber det der kaldes for krydsafhængighed. Benzodiazepiner har næsten samme kemiske opbygning som alkohol, og krydsafhængighedens bivirkninger er mere problematiske at komme ud af. 15

16 Tætte relationer skaber medafhængighed Relationen til beboerne er meget tætte da pædagogens arbejdsområde er beboernes hjem. Derfor er det vigtigt hele tiden at have sin faglige rolle for øje og vide, hvornår man gør hvad. Ellers risikerer man at havne i medafhængighed. Da vores erfaringer har vist hvor svært det er for pædagogerne at få skilt tingene ad, er det vores holdning, at det skal være helt andre personer der skal tage sig af den behandlingsmæssige indsats. Hvis vi sammenligner med den normale verden, så er det en selvfølge, at det fx ikke er misbrugerens kone der skal lave misbrugsbehandling - det har hun forsøgt i mange år uden at det lykkes. Tværtimod så har hun vedligeholdt den uheldige adfærd hos den afhængige, hvilket har givet masser af plads til at misbruget har kunnet finde sted i rigtigt lang tid. Samme mekanismer er på spil i beboer-pædagog relationen. Hvorfor er det så svært? Når vi taler om medafhængighed, så handler det om følelser. Lige meget hvor professionel og dygtig man er, så er det utroligt svært at holde sine egne og beboerens følelser adskilt. Ofte indtræder der en følelse af, at man er blevet snydt og bedraget hver gang aftalen eller kontrakten bliver brudt fordi beboeren drikker syv øl nede i Brugsen når man ikke ser det. Som pædagog får man en kontrollerende rolle i det man begynder at tælle øl. Man fjerner sig selv fra det pædagogiske felt, fordi man bliver mere optaget af at kontrollere og styre det misbrug som den anden har. Jeg kan give et eksempel fra en beboer på Sødisbakke: Medarbejderne knoklede for at opbygge et godt miljø og en tillidsfuld relation til denne mand. Man kunne stille uret efter hvornår behovet for at få fat i stoffer, indfandt sig. Mens vi undrede os lidt over hvorfor manden gik rundt med en sølvske i baglommen, tog han af sted til Århus og fik sit stof. Når det var overstået gik han op på Kirkens Korshær, hvor der blev ringet efter os. På vej hjem i bilen græd manden hjerteskærende. Han angrede og bedyrede at han aldrig ville finde på at gøre sådan noget igen. Nu ville han selv gerne lave en kontrakt med personalet fordi som han sagde, var bange for at blive flyttet fra dette sted, hvor han elskede at være. Hvad skete der? Jo, personalet hoppede på den. De forsikrede sig om, at nu var det sidste gang han faldt i. Alle var lykkeligt enige. Men der gik ikke ret lang tid før han fik det rigtigt dårligt. Hans adfærd blev voldsom udadrettet. Han søgte at få mere stof, men han havde jo en aftale om at han ikke skulle stikke af. Som regel var det om natten, når der var nattevagter på, at der blev ringet til den vagthavende læge, som ikke vidste ret meget om misbrugsadfærd. Gennem at få indsprøjtninger om natten kunne beboeren således, for en periode, få sit behov dækket. Ofte endte det også med at han blev sendt på psykiatrisk afdeling, hvor han fik medicin. På grund af sin afhængighed var han nødt til at sørge for, at pædagogerne kom ud i situationer, der medførte sådanne psykiske belastninger, at de bagefter næsten ikke var til at samle op igen. Men hver gang han blev hentet fra psykiatrisk afdeling forsikrede han, at han aldrig ville give efter for sin trang igen. Mange i personalegruppen var nødt til at flytte fra afdelingen, da de ikke kunne håndtere det psykiske pres, som manden udsatte dem for. De havde også følelsen af at være blevet snydt og bedraget. På grund af den ustabile personalesituation endte det til sidst med at manden blev sat på medicin. Vi var nødt til at lægge en medicinsk dyne på så personalet kunne få noget ro. 16

17 Misbruget fyldte det hele, der var ikke andet. En kraftig fokusering på styring og kontrol gjorde ydermere at den udadrettede adfærd blev endnu mere voldsom. Hvis I kan mærke at I har brug for kontrol og styring, gennem fx mange regler, struktur så skal I tænke over det. Det er i hvert fald nogle af de første symptomer på, at der kan være en medafhængighed i relationen. Man kan blive meget chokeret når det går op for én hvor meget man selv skubber på, uden at det selvfølgelig er det, der er hensigten. Afklaring og afgrænsning af faglige roller Vi har lavet en model der illustrerer, hvordan man sammenblander og ikke adskiller forståelsen af, hvilke problemstillinger der skal placeres i henholdsvis det pædagogiske og behandlingsmæssige felt. Udviklingshæmmede har nogle særheder. Særheden, som er området i den venstre cirkel (se model), er ikke en del af sygdomsbilledet. Den hører hjemme i det pædagogiske felt, hvor det er pædagogernes opgave at rumme og støtte personen, hvor der er behov for det. Pædagogen har her en genopdragende rolle i forhold til beboeren, hvor målet er at gøre beboeren i stand til at klare at bo i bofællesskab eller egen lejlighed, alt efter hvad det er vedkommende magter. Det er pædagogerne meget dygtige til. De psykiatriske overbygninger til handicapdiagnosen, tilhører området i den højre cirkel behandlersystemet. Socialfagligt system Behandlings system Særhed Medafhængighed Sygdom Afhængighed Problemet er at det faglige grænseområde ofte bliver overtrådt når der kommer sygdom ind i billedet. Hvis man skal diagnosticere, skal man overlade det til nogen, der har de rette professionelle redskaber til at gøre det. Ved at sætte beboerne i bås risikerer vi at fastlåse dem. I det hele taget skal vi være meget påpasselig med at diagnosticere på dette område. Man kan ikke diagnosticere en udviklingshæmmet til at være skizofren, med mindre vedkommende har et meget veludviklet sprog, som giver indblik i hans/hendes verdensforståelse. Det er ikke noget galt i at give medicinsk behandling. Hvis en person bliver så psykotisk, at han har svært at være i sig selv, skal man selvfølgelig gå ind og behandle med psykofarmaka. Det, vi så som problem var, at man behandlede for noget, der i virkeligheden var en 17

18 særhed. Andre gange oplevede vi, at man gik ind og lavede pædagogik på en sygdom. Så går det galt. Det er derfor utroligt vigtigt at skille tingende ad, - så at de bliver rene. Inde i cirklerne kan man skrive afhængighed og medafhængighed. Afhængighed er en del af misbrugerens sygdomsbillede. Medafhængigheden på pædagogsiden er konsekvensen af den manglende afklaring af roller. Skelnen mellem årsag og symptom For at undgå at skabe afhængighed må vi forholde os til hvad det er for en pose blandet Haribo-mix, vi har med at gøre. Hvad gør de her stoffer? Symptomer som at vores beboere har dårlig korttidshukommelse, er udadreagerende, voldsomme og svære at komme i kontakt med har ikke nødvendigvis noget med deres udviklingshæmning at gøre. Det kan faktisk godt handle om at det er bivirkningerne af en langvarig benzodiazepinbehandling, der begynder at vise sig. Helt sikkert er der nogen, der reelt set har en psykiatrisk overbygning, det er der ingen tvivl om. Men vi vover at påstå, at vi som personaler nogle gange er med til at skubbe beboerne ud i en psykose. Enhver af os her i rummet kan blive psykotisk afhængig af, hvilke situationer vi bliver budt og hvor meget tryghed vi har indeni. Disse mennesker har desuden mere skrøbelige forsvarsmekanismer end hvad vi andre har. Benzodiazepiner overskygger en masse ting og det bliver en del af pædagogernes opgave at skelne mellem, hvad der er hvad. I stedet for bare at iagttage, hvad Hans gør og give medicin for det, burde vi spørge os selv hvorfor kan Hans fx ikke sove om natten? Det kan fx være fysisk, at han har blærebetændelse, men det kan også være psykisk, - at han ikke tør sove alene. Sovemedicin kan måske hjælpe i starten, men snart bliver Hans søvnløs igen, selvom han får dobbelt så meget medicin. Målet er i samarbejde med vores psykiater at udtrappe alle beboere af benzodiazepiner på Sødisbakke. I forhold til den gruppe af udviklingshæmmede, der er dårligt fungerende ligger der et stort arbejde forud, og det kan godt være vi når at blive gråhårede i mellemtiden. Men det er målet. Udtrapning med øreakupunktur En udtrapning af benzodiazepiner vil i en periode medføre endnu mere kaos. Når det samtidig er tale om mennesker med udviklingshæmning, bliver vi nødt til at finde ud af hvilke metoder og hvilken behandling, der virker. Der skal mange samtaler og meget støtte til, at få vedkommende over på den anden side. Personalet får også brug for viden om, hvad man kan sætte i stedet for de stoffer der fremkalder afhængighed. Vi har sendt vores personale på kursus i NADA (National Acupuncture Detoxification Association) som er behandling med øreakupunktur mod afhængighed og misbrug. Øreakupunktur er en metode, som er udviklet og brugt i østen i mange tusind år i behandlingen af opiumnarkomani. 18

19 Via stimulering af bestemte punkter kan man dæmpe den trang og de abstinenssymptomer, der er en del af udtrapningsfasen. Nålenes angstdæmpende effekt gør det muligt for brugeren at slappe af uden medicin. Befriet fra medicinens slørende bivirkninger begynder personen at kunne huske bedre og blive bedre til at lytte. Den dør, der før var lukket, kan åbnes op mod omverdenen. Når isoleringen er brudt er det muligt at opbygge de nødvendige relationer, som al pædagogisk udvikling bygger på. Man kan bruge NADA så ofte man vil. Der kan hverken overdoseres eller skabes fysisk afhængighed. I USA er NADA en almindelig metode indenfor misbrugssystemet. I Sverige anbefaler Sundhedsstyrelsen NADA i forhold til afvænning. Jo større afhængighed - des bedre effekt. Vi har brugt et år på at få en beboer udtrappet af sine Benzodiazepiner. Nummer to er næsten færdig. I starten er det godt at give NADA-behandling dagligt. Den ene af beboerne fik behandlingen om aftenen, fordi hun faldt i søvn når hun fik det om formiddagen. Hun bruger NADA for at trappe ud af sin sovemedicin. Samarbejde med Tjele behandlingscenter Vi tror på at al udvikling foregår gennem relationer. For overhovedet at kunne nå vores målgruppe er det altafgørende, at ethvert møde baseres på ligeværdighed og gensidighed. Det kræver først og fremmest, at jeg som medarbejder kigger på min egen pædagogiske praksis. Mht. behandling valgte vi Minnesota-modellen eftersom vi syntes at denne model harmoniserer med det vi vægter meget i vores arbejde, nemlig relationspædagogikken. Vi kontaktede Tjele behandlingscenter, hvor man arbejder med Minnesota. Centerpsykologen Erik Nygaard har arbejdet med målgruppen i mange år og ville gerne indlede et samarbejde med os. Behandlingsforløbet blev startet op ved at Erik mødtes med personalet og beboerne med henblik på at skabe gode relationer til begge grupper. Kort fortalt er vores model en tilpasset udgave af Minnesotas 12-trinsmodel. Behandlingens fire hjørnestene er i projektet mere udførligt beskrevet, men består af: Behandlingsgruppen: Selvhjælpsgruppemøder 2-3 gange ugentligt Medarbejdernes kontinuerlige læreproces (supervision) 1 x mdl./ hver 2. måned Samarbejde mellem behandlere og medarbejdere Koordinering mellem ressourcepersoner Sødisbakke/behandlingscenter Tjele Behandlingen med en misbrugsbehandler fra Tjele behandlingscenter kommer til at foregå i et indrettet lokale på Sødisbakke, hvor øreakupunktur kan tilbydes under trygge og rolige rammer. Vi har tænkt at afprøve det på otte beboere. Gruppen mødes to gange om ugen. Behandlingsforløbet varighed afhænger af den enkelte beboer. Vi er for nærværende i gang med at søge midler for en 3-årig periode. En behandler/terapeut, ligeledes fra Tjele, vil jævnligt forestå supervision af personalet. 19

20 Da der er forskellige risikofaktorer der knytter sig til medafhængighed, og fordi den udviklingshæmmede har en dom til behandling, holder vi hårdt på at behandlingen skal forestås af professionelle misbrugsbehandlere. Det væsentlige er at der med udgangspunkt i hver vores faglige rolle, etableres et koordineret og udbytterigt samarbejde om disse problematikker. I tænker sikkert - hvordan får vi så disse beboere til at interessere sig for at gå i behandling? I den indledende fase kalder vi det ikke behandling, men gruppearbejde. Der er en skjult hensigt, ja. Men vi er jo også forpligtiget til at give behandling ifølge dommen. I selve behandlingsforløbet, bliver der ikke lagt skjul på at det er behandling, der er tale om. Psykologen har talt med dem alle sammen, og det viser sig, at de glæder sig meget til at komme i gang. Det er en god proces, som vi faktisk slet ikke har blandet os i. Hvis vi som personale havde sagt til beboeren du har et problem, så havde vi fået meget modstand. Derfor, mener vi, at det er så vigtigt, at det er nogle andre, der tager disse samtaler med dem. Vi vil ikke påstå, at vi har fundet løsningen på alle de vanskelige situationer, man som personale kan komme ud for i sin daglige praksis når det omhandler udviklingshæmning og misbrug. Vi tror for øvrigt heller ikke på, at der findes én løsning. Men vi tror, at vi ved at gribe problemet an på en anden måde, kan øge mulighederne for en ændring. For det vi har gjort indtil videre, er bare ikke ok. 20

Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug

Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Gruppebehandling for udviklingshæmmede med alkoholmisbrug Minirapport om erfaringerne fra et forsøgsarbejde i samarbejde mellem RC Kalundborg og Støttecentret Solsikken. Juni 2004 Dorthe T. Pedersen RC

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM K O N F E R E N C E D A G D. 2 9. J A N U A R 2 0 1 5, S Y D H AV N E N M E T T E R Ø M E R P Æ D A G O G, C A N D. S O C. O G P H. D. S

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 Akkrediteringstillæg for afdeling KL ved Statsfængslet Møgelkær... 2 Introduktion:... 2 Kriterium

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Domsanbragte udviklingshæmmede Hvorfra Hvorhen? Del 1. Pia Ringø Adjunkt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet

Domsanbragte udviklingshæmmede Hvorfra Hvorhen? Del 1. Pia Ringø Adjunkt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Domsanbragte udviklingshæmmede Hvorfra Hvorhen? Del 1 Pia Ringø Adjunkt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet En fremtid uden dom Hvorledes iværksættes den sociale og pædagogiske

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Fælles faglig retning

Fælles faglig retning SOCIALPÆDAGOGEN 21 DOBBELTDIAGNOSE Det er altså ikke nok, at enten psykiatrien eller kommunen byder ind begge instanser er nødt til at komme på banen og indgå i et koordineret samarbejde med og omkring

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Ødelæggelse af computer

Ødelæggelse af computer Ødelæggelse af computer Huseyin er en ung mand på 16 år, som er anbragt på et privat opholdssted. Huseyin har haft en barndom, der var præget af faderens alkoholmisbrug og fysisk vold fra begge forældre.

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Beskrivelse af CTI-metoden

Beskrivelse af CTI-metoden Beskrivelse af CTI-metoden CTI er en forkortelse for Critical Time Intervention. 1. CTI-metodens målgruppe Socialstyrelsen vurderer, at CTI-metoden er relevant for borgere, der har behov for en intensiv

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier

Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsmøde vedr. kommende plejefamilier Informationsaften At I bliver mere sikre på, at træffe en vigtig beslutningen om at blive plejefamilie Hvad godkendelsesprocessen vil indeholde og hvilke opgavetyper

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Læs mere

Afsluttede fokusområder

Afsluttede fokusområder Bilag 5 Fokusområder der er afsluttet i foråret 2008, igangværende fokusområder samt input til rammeaftaleprocessen fra de faglige netværk i Syddanmark Fokusområder I Rammeaftale 2008 er der aftalt 8 fokusområder

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base

Årsrapport for tilsyn 2012. Voksenområdet. En sikker base 1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet En sikker base Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn og adresse: En Sikker base, Aller Møllevej 34 6070 Christiansfeld. Tilbudstype: botilbud for voksne i

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af Plus-2 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

SUF Den Sociale Udviklingsfond

SUF Den Sociale Udviklingsfond SUF Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond SUF SYD SUF SYD s vision er at udvikle og arbejde med metoder og indhold som gør den afgørende forskel for unge og familier»med betydelige personlige

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur

Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Broen Aalborg. Faste rammer om en frisk start præget af omsorg, forståelse og tryghed

Broen Aalborg. Faste rammer om en frisk start præget af omsorg, forståelse og tryghed Broen Aalborg Faste rammer om en frisk start præget af omsorg, forståelse og tryghed Velkommen til Broen Broen er et stærkt helhedstilbud til unge mellem 13 og 18 år, der har fået en kaotisk start på livet,

Læs mere