Social forskning i praksis. JYFE JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social forskning i praksis. JYFE JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde"

Transkript

1 Social forskning i praksis JYFE JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde

2 Kolofon Social forskning i praksis Udgivet af JYFE JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Ansvarshavende Afdelingschef Peter Rhode, Århus Amt Redaktion Journalist Steen Kabel, Socialinform Grafisk design Balle Grafik, København Tryk Handy Print A/S, Skive Oplag 1000 stk. Udgivelse Oktober 2006

3 Social forskning i praksis JYFE JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde

4 indhold Forord 5 Ved JYFE s styregruppe Hvad kan JYFE bruges til? 6 Kommunerne ind i forskningen Interview med socialchef Leif Gjørtz Christensen, Århus Kommune Brug for forskningsbaseret viden Interview med direktør Niels Tikjøb Olsen, Aalborg Kommune JYFE forsker i praksis Interview med prorektor Hanne Kathrine Krogstrup, Aalborg Universitet Hvad står JYFE for? 10 Baggrund Formål Organisation Forskningsprojekter Andre aktiviteter Hvad har JYFE udviklet? 14 Det Sociale Indikator Projekt 14 Nyt redskab til måling af kvalitet og effekt Interview med lektor Lars Skov Henriksen og adjunkt Maria Appel Nissen, Aalborg Universitet Afdækker virkeligheden Interview med afdelingsleder Mette Malmborg, Døgncentret Skinnely, Nordjyllands Amt Børn og unge på døgninstitution 18 Tæt på virkeligheden Interview med forskningsleder Ole Steen Kristensen, Århus Universitet Bruger forskningen i hverdagen Interview med souschef Ebbe Lorentzen, Behandlingsinstitutionen Bøgholt, Århus Amt Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter 22 Forskningen skal gøre en forskel Interview med lektor Inger Bruun Hansen og lektor Anne Breumlund, Aalborg Universitet Kvalitetssikring på dagsorden Interview med behandlingsleder Dirch Petersen, Alkoholambulatoriet, Viborg Amt Litteratur 27

5 5 Forord JYsk socialforsknings- og Evalueringssamarbejde (JYFE) blev etableret for seks år siden af Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Århus Amt. Målet med initiativet var at etablere et socialt forsknings- evaluerings- og metodeudviklende miljø i regionen, der kunne medvirke til at inspirere, udvikle og skabe bro mellem forskning, uddannelser, administration og praksis på det sociale og socialpædagogiske område. De tre amter har i fællesskab gennem alle årene bidraget med støtte til JYFE gennem årlige bevillinger. Det er lykkedes at gennemføre en lang række spændende aktiviteter i JYFE, og der er blevet etableret et samarbejde med en række forskningsmiljøer på Århus Universitet og Aalborg Universitet samt knyttet kontakter til andre uddannelsesinstitutioner. Den social og socialpædagogiske praksis har været inddraget aktivt i forskningen, og der er udviklet ny viden, ny inspiration og nye metoder. JYFE er blevet en kendt medspiller på det sociale forskningsfelt i Danmark. I dette hæfte gør JYFE status over arbejdet. For læseren er der mulighed for at få et indtryk af initiativerne, og hvad de har betydet for praksisfeltet. Der er fortsat et stort behov for at beskrive, begrunde og dokumentere den sociale indsats, og der er dermed også fortsat behov for et initiativ som JYFE til at inspirere, støtte og udvikle det sociale felt i de kommende år målrettet til støtte for den socialfaglige praksis i kommuner og regioner. I forbindelse med strukturreformen sker der en række ændringer i opgavevaretagelsen mellem kommuner og regioner. Det har derfor været naturligt at arbejde for at initiativet fortsætter fremover, og med en deltagerkreds, hvor kommunerne er centralt placeret. Rammerne omkring en fortsættelse af JYFE initiativet er således også blevet drøftet i forbindelse med de kommunale rammeplaner i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Vi ser på vegne af de tre amter samt Region Midtjylland og Region Nordjylland frem til at byde de kommunale samarbejdsparter velkommen i en nyorganisering af JYFE samarbejdet og håber, at samarbejdet omkring forskning, evaluering, metodeudvikling og dokumentation på det sociale og socialpædagogiske område vil blive til gavn for de kommende års udvikling på området til glæde for borgerne og brugerne. Kristian Brøns Nielsen Lars Mathiesen Niels Aalund Direktør Direktør Direktør

6 Hvad kan JYFE bruges til? INTERVIEW Kommunerne ind i forskningen Kommunerne skal fremover spille en mere aktiv rolle i udviklingen af forskningsbaseret viden på det sociale område Interview med socialchef Leif Gjørtz Christensen, Socialforvaltningen, Århus Kommune 6 Der er ikke tradition for, at kommuner selv driver forskning. Det skal de nok heller ikke i fremtiden. I hvert fald ikke de mindre kommuner. Men med den nye kommunalreform bliver det mere og mere interessant for kommunerne selv at spille en aktiv medspiller i udviklingen af forskningen på det sociale område. Det mener socialchef Leif Gjørtz Christensen fra Århus Kommune. - Det sociale arbejde i kommunerne er mere og mere baseret på forskningsmæssig viden. Og det er helt klart en udvikling, som fortsætter. Derfor har vi i Århus Kommune en stor interesse i at være med til at iværksætte og deltage i forskningsprojekter. - Det har vi ikke haft tradition for selv at gøre, men med de nye sociale opgaver, vi skal til at løfte i kommunerne, får vi en strategisk interesse i at være en aktiv medspiller i at generere praksisnære forskningsprojekter, som dem JYFE igangsætter, pointerer socialchefen. Svært at omsætte traditionel forskning Leif Gjørtz Christensen opfatter den traditionelle socialforskning som et væsentligt bidrag til en større kundskabsbaseret viden om de forskellige problemstillinger på området. Og det er en vigtig funktion. Men han oplever også, at det er svært for aktørerne i kommunen at omsætte denne form for viden i den daglige praksis. Og det er et problem. - Når jeg ser på resultaterne af den traditionelle forskning på det sociale område, så får jeg en del viden om, hvad der ikke har fungeret på det sociale område i de seneste ti år. Men det er meget sjældent, at denne type forskning er med til at give os svar på, hvad vi så skal gøre i morgen pointerer socialchefen og tilføjer: - Her ser jeg JYFEs praksisnære forskning som meget brugbar, fordi vi af den vej får nogle konkrete tilbagemeldinger på vores egen praksis, som vi direkte kan bruge i forhold til at forbedre kvaliteten af det sociale arbejde. Det er helt afgørende for os. Efterlyser effektmåling Udvikling af metoder til måling af effekten af socialt arbejde er ét af de områder, hvor socialchefen gerne ser, at der sker en forskningsmæssig udvikling. - Der er ved at udvikle sig en evalueringskultur i kommunerne. Vi er blevet bedre til at stoppe op og reflektere over, hvilken effekt vores indsats har på de borgere, som får den tilbudt. Men vi mangler stadig nogle brugbare værktøjer på dette område, fastslår han. Specielt er han optaget af, hvordan kommunerne i fremtiden kan blive bedre til at dokumentere sammenhængen mellem indsats, ressourceforbrug og resultater. - Vi bliver mødt med et stigende krav fra politisk side om, at vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Det kan vi kun sikre os, at vi gør, hvis vi kan dokumentere, hvordan effekten af de enkelte typer af indsatser er. Ellers fægter vi jo i blinde, siger Leif Gjørtz Christensen og tilføjer afslutningsvis: - Det er ét af de områder, hvor et samarbejde med JYFE om udviklingen af metoder til effektmåling vil kunne være med til at gøre en forskel for os.

7 7 INTERVIEW Interview med direktør Niels Tikjøb Olsen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Brug for forskningsbaseret viden Kommunerne skal fremover i langt højere grad basere den faglige indsats på en forskningsbaseret viden. Derfor er der brug for mere praksisnær forskning på det sociale område Kommunerne har mere tradition for at bekende sig til teologien end til videnskaben. Men det skal der laves om på i fremtiden, siger direktør Niels Tikjøb Olesen fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune. - Specielt inden for det sociale arbejde har vi i kommunerne tradition for i højere grad at basere vores indsatser på en tro på, at de virker end på en videnskabelig dokumentation. Men de nye krav, der bliver stillet til os i forbindelse med kommunalreformen og indførelse af den nye sundhedslov betyder, at vi i fremtiden i langt højere grad skal kunne dokumentere kvaliteten af vores indsats, fastslår direktøren. Hvad virker? Niels Tikjøb Olsen pointerer, at det har stor betydning for kvaliteten af indsatsen, at der ligger en forskningsbaseret viden bag den måde, som den bliver tilrettelagt på. Aalborg Kommune har eksempelvis gennemført spørgeskemaundersøgelser på frit valg-området for at få afdækket, hvad der er årsagerne til, at nogle pensionister vælger private udbydere i stedet for det offentliges tilbud. - Vi bruger den type evalueringer som redskab til at blive klogere på, hvad der virker og ikke virker i forhold til den konkrete praksis. Og det er vigtigt for os at kunne dokumentere indsatsen i forhold til de politiske mål, der er opstillet på de enkelte områder. - Samtidig analyserer vi disse evalueringer for at finde ud af, hvordan vi fagligt set kan forbedre indsatsen på de områder, hvor pilen peger ned ad. Endelig kan evalueringerne også have den funktion, at vi blive bekræftet i, at det er godt nok, det vi laver. Det er også en væsentlig funktion, siger direktøren. Faglig udfordring Han tilføjer, at leder og medarbejdere selvfølgelig også prøver at implementer den traditionelle forskning på området i det daglige arbejde, men det er en faglig udfordring. - Det kan være vanskeligt at få omsat den forskningsmæssige viden, fordi medarbejderne er hængt meget op på at få den daglige drift til at fungere. Men vi har

8 ... brug for forskningsbaseret viden ikke noget valg længere, så der er ingen tvivl om, vi skal blive bedre til at arbejde mere vidensbaseret på det sociale område, understreger direktøren og tilføjer: - Det betyder, at vi får brug for en praksisnær forskning på det sociale område, hvor vi i samspil med forskerne selv kan være med til at definere de områder, der skal forskes i. På den måde kan vi bedre sikre, at den forskningsmæssige viden bliver omsat i praksis. I den forbindelse vil Aalborg Kommune gerne indgå i det videre samarbejde med JYFE. Men Niels Tikjøb Olsen påpeger, at det er svært for kommunen at finde de nødvendige økonomiske midler til at drive forskning for, så det er vigtigt, at der også er noget ekstern medfinansiering af forskningsprojekterne. 8

9 JYFE forsker i praksis INTERVIEW Interview med prorektor Hanne Kathrine Krogstrup, Aalborg Universitet 9 De traditionelle forskningsinstitutioner er gode til at lave store undersøgelser, der giver overblik over det sociale område. Mens JYFE er god til at forske i den praksis, hvor det sociale arbejde udfolder sig De traditionelle forskningsinstitutioner arbejder typisk med at undersøge det sociale område via store survey-undersøgelser, som giver et overblik over udviklingen på de felter, som er genstand for forskningen. Det er også en vigtig funktion i forhold til de store udviklingslinjer i socialpolitikken, men det kan være svært for den enkelte kommune at omsætte denne viden i en ændret praksis, pointerer prorektor Hanne Kathrine Krogstrup fra Aalborg Universitet: - Mens eksempelvis Socialforskningsinstituttet arbejder med at kortlægge og vurdere effekten af indsatserne på det sociale område, så kan JYFEs forskning bidrage til udvikling af det sociale arbejde gennem formative metoder, hvis mål er at forme udviklingen frem for at måle og veje den. - Det kan kommunerne bruge til i højere grad at målrette deres indsats på feltet og skabe en større sammenhæng mellem indsatsen og effekten. Denne sammenhæng bliver netop skabt, fordi JYFEs forskning foregår i institutionerne i et tæt samarbejde med de mennesker, forskningen handler om. Hun vil gerne påpege, at denne form for forskning giver lige så valide resultater som den traditionelle forskning. Den foregår bare på nogle andre præmisser. Omsættes i praksis Prorektoren ser nogle væsentlige udviklingsperspektiver for kommunerne i at indgå aktivt i forskningsprojekter af denne type, hvor forskerne bevæger i den sociale kontekst, de forsker i. - Kommunerne vil meget ofte opleve, at det sætter gang i en udviklingsproces. Men det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, at udviklinger på det sociale område ikke sker ved pludselige forandringer. Det er langsomme processer, der kræver tid. Og det skal man som kommune være parat til både at forstå og acceptere, hvis man vil have glæde af den metodeudvikling, som forskningen er med til at sætte i gang, siger Hanne Kathrine Krogstrup og tilføjer: - Jeg mener helt klart, at det kan være med til at forbedre kvaliteten af indsatsen, hvis kommunerne i højere grad benytter sig af forskningsbaserede metoder. Men det kræver, at både ledere og medarbejdere er parat til at tage imod forskningsresultaterne. At de har en implementeringskompetence, som gør dem i stand til at omsætte og anvende forskningsresultaterne til at ændre praksis med. Ellers kan det være lige meget. Kvalificerer medarbejderne At arbejde med forskningsbaseret metodeudvikling er en måde at kvalificere medarbejderne på. Det vil sige, at der også er et personaleudviklingsperspektiv i at indgå i forskningsprojekter, der udspiller sig i den konkrete praksis. - Jeg er ikke i tvivl om, at det i de nye storkommuner bliver mere og mere almindeligt at arbejde vidensbaseret med udvikling, dokumentation og formidling af indsatsen på det sociale område. Men det kræver, at medarbejderne har de nødvendige kvalifikationer til at arbejde på den måde. Og her kan den praksisnære forskning, som JYFE udfører, være én af de parametre, som på sigt kan være med til at kvalificere medarbejderne til at arbejde ud fra mere videnskabelige metoder, siger Hanne Kathrine Krogstrup afslutningsvis.

10 Hvad står JYFE for? BAGGRUND JYFE har fungeret som et forskningssamarbejde mellem Nordjyllands Amt, Viborg Amt og Århus Amt. JYFE blev etableret i Baggrunden for initiativet var ønsket om at etablere et forskningsmiljø, der satte fokus på metodeudvikling, dokumentation og evaluering på det sociale område. Drivkraften var en politisk hensigt om at generere mere dokumenteret viden om, hvad der virker og ikke virker i forhold til de sociale indsatser, som amterne iværksætter. Formål JYFEs formål har været at: bygge bro mellem forsknings-, evaluerings- og praksisfeltet samt uddannelsessteder. udvikle et systematisk metodegrundlag for praksis på det sociale område. styrke praksis inden for det sociale og socialpædagogiske område gennem forskning, evaluering, dokumentation og metodeudvikling. udvikle netværk og samarbejdscirkler på tværs af de deltagende amter, forskningsmiljøer og uddannelsesinstitutioner. udvikle faglige redskaber til at dokumentere effekten af den sociale og socialpædagogiske indsats. være med til at igangsætte sociale forskningsprojekter i det jyske område. Det overordnede mål har været at styrke og videreudvikle den faglige kvalitet af indsatsen i praksis. Organisation JYFE har fungeret som en netværksorganisation, hvor amter, forskere og uddannelsesinstitutioner på det sociale område har arbejdet sammen om at udvikle, igangsætte og gennemføre forskningsprojekter i et tæt samarbejde med institutioner på det sociale område. JYFE har ind til videre samarbejdet med Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation på Aalborg Universitet, CVU MidtVest og Den Sociale Højskole i Århus om konkrete forskningsprojekter. JYFE har taget initiativ til og delvis finansieret forskningsprojekter via økonomiske midler fra de tre amter suppleret med eksterne midler fra diverse udviklingspuljer, fonde mv. Forskerne har været selvstændige og uafhængige forskere, der har tilrettelagt og gennemført forskningsprojekter, som JYFE har været med til at iværksætte. JYFE nedsatte en styregruppe, der har varetaget den overordnede ledelse af initiativer og den amtslige koordinering af aktiviteterne. Og der har desuden været etableret et sekretariat i Kvalitetsafdelingen i Århus Amt, som har stået for den daglige drift af JYFE. 10

11 11 JYFE har desuden udviklet et fagligt netværk, der bestod af repræsentanter fra ministerier og styrelser, amter, videns- og formidlingscentre, universiteter og forskningsinstitutioner, sociale og socialpædagogiske uddannelsesinstitutioner samt institutioner på det sociale område. Forskningsprojekter JYFE har sat særlig fokus på følgende temaer inden for det sociale område: Børn og unge på døgninstitution Misbrugsområdet Revalideringsområdet Psykiatriområdet JYFE har prioriteret at gennemføre tre store forskningsprojekter. Det drejede sig om Det Sociale Indikatorprojekt, Børn og unge anbragt på døgninstitution og Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter. Det Sociale Indikatorprojekt I 2004 besluttede JYFE at udvikle og gennemføre et dokumentationsprojekt på ungeområdet under navnet Det Sociale Indikatorprojekt (SIP). I 2005 indgik JYFE en aftale med Institut for Sociale Forhold og Organisation på Aalborg Universitet om, at instituttet skulle bidrage til udviklingen af indikatorer og værktøjer til at måle og dokumentere kvalitet, resultater og effekter af den sociale indsats, der ydes overfor unge anbragt uden for eget hjem. Forskerne har arbejdet tæt sammen med praktikere på området for at udvikle værktøjer, som kan bruges til at måle og dokumentere effekten af indsatsen på anbringelsesområdet. Projektet blev afsluttet i 2005, men det er videreført i delprojekter i forhold til unge anbragt som følge af ungdomssanktion, psykisk svage unge og senhjerneskadede. Børn og unge anbragt på døgninstitution JYFE indgik i 2002 en aftale med Psykologisk Institut på Århus Universitet, CVU MidtVest og Den Sociale Højskole i Århus om at gennemføre et bredt anlagt forskningsprogram om børn og unge anbragt på døgninstitution Forskerne har gennemført undersøgelser på adskillige døgninstitutioner i de tre amter. Forskningsprogrammet blev afsluttet i efteråret 2005, og de sidste rapporteringer er på vej til offentliggørelse. Men samarbejdet mellem forskerne og praksisfeltet fortsætter i et metodeudviklingsforløb, der er startet op i foråret 2006.

12 ... tre store forskningsprojekter JYFE har banet vejen og finansieret en stor del af de to forskningsprojekter. De øvrige økonomiske midler er skaffet via statslige udviklingsmidler, fonde og de involverede institutioner. De tilknyttede forskere er uafhængige af politiske og administrative interesser. Alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter JYFE indgik i 2001 en aftale med Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet om at gennemføre et flerårigt forskningsprojekt om alkoholmisbrugsbehandling i tre jyske amter. Forskerne har belyst sammenhængen mellem behandlingskulturer og forskellige typer af alkoholmisbrugere inden for Viborg Amt. Forskningsprojektet blev afsluttet med udgivelsen af en bog og tre rapporter. Andre aktiviteter JYFE har desuden gennemført mindre projekter på revaliderings- og psykiatriområdet. Endvidere har JYFE afholdt en række konferencer, seminarer og temadage for forskere og fagfolk. 12

13 13

14 Hvad har JYFE udviklet? BAGGRUND Det Sociale Indikator Projekt Det væsentligste ved kvalitets- og effektmåling er, at institutionerne bliver bevidste om, hvad der virker, og hvad der ikke virker i det daglige arbejde med de unge. Og at de kan beskrive det. Denne dokumenterede viden er nemlig forudsætningen for, at de kan forbedre kvaliteten af deres indsats. Adjunkt Maria Appel Nissen, Aalborg Universitet Der eksisterer kun begrænset viden om kvaliteten af indsatser og resultater på anbringelsesområdet. Der har ikke været tradition for at arbejde med systematisk beskrivelser, evalueringer og indsamling af viden om, hvordan indsatserne virker. Denne manglende dokumentation har bevirket, at der i de senere år har været sat meget politisk fokus på effekten af anbringelser set i forhold til omkostningerne. Med Det Sociale Indikator Projekt (SIP) har JYFE ønsket at udvikle nogle brugbare metoder og værktøjer, som fagpersonerne på området kan bruge til at dokumentere indsatsen med. Hovedformålene med SIP er at: måle og dokumentere indsats, resultater og effekter af anbringelser. medvirke til at styrke metodeudvikling, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på anbringelsesområdet. styrke arbejdet med at beskrive, begrunde og evaluere indsatserne. dokumentere indsatserne på det faglige, organisatoriske og brugeroplevede niveau. skabe grundlaget for langsigtede evaluerings- og forskningsinitiativer på området via en systematisk dataindsamling. kunne sammenligne indsatser, resultater og effekter mellem forskellige sociale indsatsområder og at kunne sammenligne dem over tid. For at kunne imødekomme disse hovedformål var det fra starten af helt afgørende, at projektet blev forankret i et forskningsmæssigt miljø. Men samtidig har det også været vigtigt, at forskningen er blevet udviklet i et tæt samspil med de praktikere, som efterfølgende skal omsætte metoderne og værktøjer i hverdagen. Derfor er der i projektperioden udviklet et tæt samarbejde mellem forskerne på Aalborg Universitet og de døgninstitutioner, som har medvirket i processen. Dette samarbejde har bevirket, at læringsaspektet har haft en fremtrædende position i projektet, fordi forskernes teoretiske modeller er blevet afprøvet i praksis. Det har bevirket, at praktikerne har været nødt til at reflektere over, hvor de har kunnet brug den nye viden, som blev produceret under indsamlingen og fortolkningen af data. Det har skabt et fælles rum for refleksion, hvor forskerne er blevet klogere på, hvordan deres modeller virker. Og praktikerne er blevet klogere på, hvordan deres virkelighed ser ud. Et yderligere perspektiv i dette metodeudviklingsarbejde er, at SIP og JYFE i fællesskab arbejder på at videreudvikle metoderne til også at omfatte indsatser på sikrede døgninstitutioner for unge samt i arbejdet med psykisk syge unge og senhjerneskadede. 14

15 15 INTERVIEW Interview med lektor Lars Skov Henriksen og adjunkt Maria Appel Nissen, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Nyt redskab til måling af kvalitet og effekt Det Sociale Indikator Projekt er et nyt værktøj, der skal styrke metodeudviklingen, kvalitetsudvikling og effektmåling på anbringelsesområdet Hvad er en god anbringelse? Hvorfor lykkes nogle anbringer? Hvorfor går andre helt galt? Der er stor politisk og faglig interesse i at finde svar på disse konkrete spørgsmål. Men svarene blafrer ofte i vinden, fordi ingen kan svare præcist på dem. Dokumenteret viden Det prøver forskerne i Det Sociale Indikator Projekt (SIP) at gøre noget ved. De arbejder med at udvikle værktøjer til at måle kvaliteten og virkningerne af indsatsen på de enkelte institutioner. Men det er ikke nogen let opgave. - Grundidéen i projektet er at udvikle modeller for, hvordan man kan opstille mål for kvaliteten og effekten af indsatsen. Hensigten med det er at få mere dokumenteret viden om, hvad der er afgørende for en god indsats, og hvad der virker for hvem, siger lektor Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet og tilføjer: - Men det er faktisk ikke helt så let, som det lyder. For det første er det vanskeligt at få opstillet mål, der giver os nogle entydige indikationer for, hvordan det går. Og for det andet gør det det vanskeligt, at der er så mange forskellige faktorer, der spiller ind i den enkelte konkrete sag. Og de er komplicerede at måle. - Ja. Det handler om, at resultatet af en anbringelse er meget afhængig af mange forskellige faktorer. Hvad er problemet? Hvordan er den unges historie? Hvordan er familiens situation? Hvordan er samspillet med pædagogerne? Disse forhold er helt afgørende for, hvor meget institutionen kan gøre i det enkelte tilfælde, pointerer adjunkt Maria Appel Nissen. Det er disse to forskere og lektor Lars Uggerhøj fra Aalborg Universitet, der står for den praktiske gennemførelse af projektet i samarbejde med JYFE. Tæt samarbejde med praksis Det er karakteristisk for SIP, at værktøjet bliver udviklet og gennemført i et tæt samarbejde med de fagpersoner, som arbejder med de anbragte børn i praksis. - Ofte bliver resultatmålinger igangsat hen over hovedet på de mennesker, det handler om, fordi udefra kommende vil vide noget om effekten. I denne

16 ... nyt redskab til måling af kvalitet og effekt kontekst inddrager vi medarbejderne på institutionerne, når vi skal opstille de indikatorer, som er vigtige at måle på. Og det er helt afgørende, fordi fagpersonerne har en vigtig viden om, hvad der har betydning for, hvordan en anbringelse forløber, fastslår Lars Skov Henriksen. - Det er nemlig meget vigtigt, at de valgte indikatorer er meningsfulde i forhold til den virkelighed, som både de anbragte og fagpersonerne oplever i hverdagen, ellers bliver resultaterne i den anden ende værdiløse, fordi de ikke kan bruges som udgangspunkt for at ændre praksis og dermed forbedre kvaliteten af indsatsen, siger Maria Appel Nissen. Arbejdet vanskeliggøres også af, at indikatorerne både skal dække individniveauet, det vil sige den enkelte unge, og institutionsniveauet, det vil sige hvad der kendetegner den enkelte institution. Metodeudvikling Det konkrete udgangspunkt for SIP har været at udvikle metoder til at arbejde med måling af kvalitet og effekt i forhold til børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner og i socialpædagogiske opholdssteder. I øjeblikket undersøger forskerne, om udviklingsarbejdet i SIP kan bruges på andre typer af indsatser på det sociale område. - Når man forsøger at overføre modellen til andre områder, er det vigtigt, at der tages højde for, at der kan være forskelle mellem forskellige indsatser. Omvendt kan man også formode, at der er fælles træk, når det handler om, hvad der har betydning for, om indsatsen fungerer, siger Maria Appel Nissen. Derfor arbejder SIP og JYFE i fællesskab på at videreudvikle metoderne til indsatser på sikrede døgninstitutioner for unge, psykisk syge unge og senhjerneskadede. Hvad kommer der ud af det? Indtil videre er der tale om et stykke udviklingsarbejde, som gerne en dag skal realiseres og give anledning til ny viden. - Der er ingen tvivl om, at institutionerne får en viden om deres egen institution, som de ikke har i forvejen, siger Maria Appel Nissen. - Ja. Lidt generaliseret kan man sammenligne denne viden med de kommunale nøgletal. De enkelte institutioner får en indsigt i, hvordan deres institution ser ud sammenlignet med andre institutioner, der måler indsatsen på samme indikatorer, siger Lars Skov Henriksen og tilføjer afslutningsvis: - Og det giver dem et dokumenteret grundlag for at vurdere, om den pædagogiske indsats er tilfredsstillende. Eller om de skal ændre på deres daglige praksis for at højne kvaliteten. 16

17 Afdækker virkeligheden INTERVIEW 17 Interview med afdelingsleder Mette Malmberg, Døgncentret Skinnely, Nordjyllands Amt Det er svært at måle kvaliteten af indsatsen i forhold til anbragte børn og unge, men her er Det Sociale Indikator Projekt et godt bud, fordi det afdækker institutionens virkelighed Er der nogen, der har talt med dig om at komme på døgninstitution? Det er blot ét af de mange spørgsmål, der indgår i det spørgeskema til de anbragte unge, som Det Sociale Indikator Projekt (SIP) har udviklet. Netop det spørgsmål fremhæver afdelingsleder Mette Malmberg som et godt eksempel på, hvordan dette materiale kan være med til at sætte fokus på nogle af de områder, som de ikke har været så opmærksomme på tidligere. - Der er mange projekter, som handler om dokumentation, kvalitetsmåling og evaluering af indsatsen på døgnområdet. Det er godt, fordi det er vigtigt, at vi kan dokumentere og synliggøre effekten af vores indsats, siger Mette Malmberg og tilføjer: - Men det er svært at udvikle nogle brugbare måleredskaber på vores område, fordi der er nemlig så mange forskellige faktorer, der har betydning for, om indsatsen lykkes eller ej. Så derfor er vi også forsigtige med at sige, at SIP s spørgeskemaer kan give os svaret. I den sammenhæng understreger afdelingslederen, at de endnu kun er i en afprøvningsfase, så grundlaget for at vurdere spørgeskemaernes værdi er endnu meget spinkelt. Afdække problemstillinger Men på nuværende tidspunkt kan Mette Malmberg se, at de kan bruge spørgeskemaerne til at afdække væsentlige problemstillinger i forhold til institutionens virkelighed. Det kan være problemstillinger, der udspringer af den pædagogiske praksis. Men det kan også være problemstillinger, som skyldes nogle mere overordnede organisatoriske eller politiske forhold. Og det er vigtigt at være opmærksom på i forhold til, hvordan den enkelte institution vil bruge den nye viden, der kommer ud af at køre processen igennem. - Hvis problemstillingerne handler om, at vi ikke har været gode til at snakke med de unge om, hvordan det er at komme på døgninstitution, så har vi selv mulighed for at gøre noget ved det i forhold til vores pædagogiske praksis. Og hvis næste spørgerunde viser, at de unge stadig oplever, at vi ikke snakker nok med dem, så har vi et problem, vi skal have gjort noget ved. Det er den måde, vi kan bruge det på internt til at styrke kvaliteten af vores faglighed, pointerer afdelingslederen og fortsætter: - Der kan også komme svar fra de unge, som mere handler om de organisatoriske eller politiske forhold. Hvis det viser sig, at de unge oplever det som et problem, at vi har lukket hver anden weekend, så må vi gå til beslutningstagerne med det, fordi det kan vi ikke selv gøre noget ved. Udviklingspotentialer Mette Malmberg oplever det som positivt, at de unge via spørgeskemaundersøgelsen kan være med til at pege på udviklingspotentialer, men hun er også opmærksom på, at det kan give frustrationer, hvis de ikke har mulighed for at gøre noget ved de problemstillinger, der bliver afdækket i undersøgelsen. Hun forventer, at de som institution med større vægt kan argumentere for, at noget skal laves om, når de har en dokumenteret viden om, hvordan indsatsen virker på forskellige parametre. - Politikerne er ofte mere lydhøre, når vi kommer med videnskabelige argumenter, end når vi argumenterer ud fra vores faglighed. Så her ser jeg store potentialer i at bruge konceptet fra SIP, siger afdelingslederen afslutningsvis.

18 Hvad har JYFE udviklet? BAGGRUND Børn og unge på døgninstitution Det er helt nødvendigt at vi baserer vores pædagogiske praksis på dokumenteret viden. Derfor har det været meget lærerigt og brugbart for os at indgå i et forskningsprojekt med JYFE. Det har helt klart været med til at kvalificere vores praksis. Souschef Ebbe Lorenzen Behandlingshjemmet Bøgholt Der eksisterer ikke ret meget dokumenteret viden om, hvad der reelt foregår på døgninstitutionsområdet. Der bliver forsket meget i de lovgivningsmæssige rammer, i sagsbehandlingen og i disse faktorers betydning for anbringelsesforløbet. Men der bliver ikke forsket ret meget i, hvad der påvirker børn og unges anbringelses på institution. Hvordan mødet mellem den professionelle og barnet er. Og hvad der har betydning for, hvad effekten af anbringelsen er. Forskningsprojektet Børn og unge på døgninstitution blev udviklet i et samarbejde mellem en tværfaglig forskergruppe bestående af forskere fra Aarhus Universitet, Den Sociale Højskole i Århus og CVU MidtVest samt JYFE. Forskningsgruppen er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. JYFE har finansieret en stor del af forskningsprogrammet og har banet vejen for dets gennemførelse. Socialministeriet og de øvrige involverede institutioner har tillige bidraget til finansieringen. Målsætningen med programmet var at afdække, hvad der faktisk foregår, når børn og unge bliver anbragt på døgninstitution. Selv om det kan virke som et beskedent mål for et stort forskningsprojekt, er det en kompliceret opgave, fordi så mange forskellige faktorer samtidig spiller ind på anbringelsesforløbet. Forskningsprogrammet består af en række forskellige vinkler, der tilsammen er med til at afdække kompleksiteten i hverdagen på en døgninstitution. Disse vinkler er: Børnenes perspektiver på institutionsanbringelser og den kultur, som bliver skabt under anbringelsen. Forældrenes perspektiver og de konsekvenser anbringelsen har for familien. Anbringelse af unge fra etniske minoriteter og medarbejdernes sensitivitet over for de unges kulturelle baggrund. Børns opfattelse af institutionen som et hjem. De organisatoriske aspekter ved døgnanbringelse og samspillet mellem behandlingsfilosofi og organisationens eksistensvilkår. Den pædagogiske praksis og efterundersøgelse af tidligere anbragte på behandlingsinstitutionen Bøgholt, Århus Amt. Udviklende miljøer for børn og unge på døgninstitution. Forskningsprogrammet blev afsluttet med udgivelsen af otte hæfter i serien Anbragt på døgninstitution, som er udgivet af Forlaget PUC, Viborg Seminariet. 18

19 19 INTERVIEW Interview med forskningsleder Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tæt på virkeligheden Forskningsprogrammet Børn og unge på døgninstitution sætter fokus på samarbejdet mellem forskning og praksisfeltet på en ny måde Virker anbringelser på døgninstitutioner? Det er, hvad mange kalder for et godt spørgsmål. Problemet er, at det er umuligt at svare på det, fordi døgninstitutioner ikke er et entydigt begreb. Døgninstitutioner er vidt forskellige i forhold til størrelse, fysiske rammer, normeringer, pædagogisk grundlag, værdigrundlag mv. Derfor giver det ikke mening at stille spørgsmålet. Det mener cand. psyk. Ole Steen Kristensen, der er leder af forskningsprogrammet Børn og unge på døgninstitution. - Problemet er, at det ofte er denne type spørgsmål, vi stiller på det sociale område, når vi skal vurdere om nogle indsatser virker. Men det duer ikke, fordi vi ikke kan komme med et kvalificeret svar. Vi skal raffinere vores spørgsmål mere, for at vi kan få nogle brugbare svar, siger forskningslederen og fortsætter: - Vi er nødt til at være meget mere konkrete og præcise. Vi er nødt til at afgrænse de problemstillinger, vi vil undersøge. Og vi er nødt til at præcisere hvilke typer af døgninstitutioner, vi vil undersøge. Eller hvilke typer af problemstillinger under anbringelse, vi vil undersøge. Kun på den måde kan vi finde frem til nogle brugbare svar på, hvad der virker på det sociale område. Derfor er forskningsprogrammets væsentligste opgave at få afdækket og analyseret, hvad der reelt foregår, når børn og unge bliver anbragt på døgninstitution. For det er der ikke ret meget eksisterende viden om. Fokus på relationer Når man skal afdække, hvad der sker på en døgninstitution, er man nødt til samtidig at have fokus på en række forskellige relationer for at få et samlet billede. Man skal have fokus på det enkelte barn, men også på relationerne mellem børnene, fordi de grupperer sig i forskellige grupper, der har hver sit kendetegn og adfærdsmønster. Man skal have fokus på pædagogernes relationer til børnene i hverdag. Og disse pædagoger agerer også forskelligt, selv om de arbejder ud samme værdier og pædagogiske principper. Man skal have fokus på relationerne til forældrene, som reagerer meget forskelligt på, at deres barn er blevet anbragt uden for hjemmet. Og så skal man have fokus

20 ... tæt på virkeligheden på hele det organisatoriske og samfundsmæssige aspekt med ændringer af love og bekendtgørelser. Forskellige politiske og administrative beslutninger. - Dette viser, at det simple spørgsmål om, hvorvidt en anbringelse virker, bliver lige pludselig et meget kompliceret spørgsmål, hvor mange relationer, faktorer og aktører spiller sammen. Og det er den dynamik, vi prøver at få afdækket med vores forskningsprogram, siger Ole Steen Kristensen. Fokus på praksis Forskningsprogrammet har udviklet sig til at blive meget tæt på virkeligheden. Det skyldes blandt andet, at de deltagende døgninstitutioner gerne har villet have en tilbagemelding på, hvad forskerne har fundet ud af. Og den forventning var med til at skærpe forskergruppens fokus på samspillet med praksisfeltet. - Det har tvunget os til at være meget opmærksom på, hvordan vi formidler vores forskningsresultater. Det er vigtigt for os, at aktører på døgninstitutionerne faktisk kan bruge de undersøgelser og analyser, vi laver. Det har været en spændende udfordring for os, siger forskningslederen. Fælles metodeudvikling Resultatet af dette samarbejde med praksisfeltet er blandt andet blevet, at forskergruppen fortsætter samarbejdet med et udviklingsprojekt, hvor de enkelte forskere fremlægger deres resultater for repræsentanter fra de deltagende institutioner. På baggrund af det arbejder praktikerne efterfølgende med at implementere resultaterne i den daglige praksis via målrettede pædagogiske tiltag samtidig med, at forskerne følger de enkelte udviklingsprojekter med henblik på at opsamle og analysere erfaringerne og formidle dem tilbage til praktikerne. - Det er et metodeudviklingsprojekt, der er baseret på et helt reelt samarbejde mellem forskerne og praktikerne, hvor vi arbejder målrettet med at implementere forskningsmæssig viden i praksis og efterfølgende vurderer effekten af den nye indsats, siger Ole Steen Kristensen og tilføjer afslutningsvis: - Det er en meget spændende måde at arbejde med koblingen af forskning og udvikling, fordi vi ikke ved, hvor det ender. 20

De Sociale Indikatorprogrammer for unge

De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indikatorprogrammer for unge De Sociale Indkatorprogrammer for unge Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - lise.udsen@stab.rm.dk eller

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Forsøgs- og udviklingsprojekt: Dagbehandling for alkoholmisbrugere i Viborg Amt

Forsøgs- og udviklingsprojekt: Dagbehandling for alkoholmisbrugere i Viborg Amt 12. maj 2004 Forsøgs- og udviklingsprojekt: Dagbehandling for alkoholmisbrugere i Viborg Amt Formål: Formålet er at udvikle og kvalificere det ambulante behandlingstilbud gennem afprøvning af nye behandlingstiltag

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift

et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift et fagligt møde der giver udsyn, læring og fremdrift CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Auditundersøgelsen har givet et godt afsæt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980 Museumsredegørelsens gennemførelse Kulturstyrelsen har præciseret de hovedproblemstillinger, der følger af museumsredegørelsens gennemførelse. Det drejer sig ud over tidsplanen om modeller for varetagelse

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Digital Mentor. Præsentation til konceptet

Digital Mentor. Præsentation til konceptet Digital Mentor Præsentation til konceptet Digital Mentor er en digital rådgivningsform der har til hensigt at understøtte fysiske frafaldsforebyggende indsatser, rettet mod socialt udsatte og psykisk sårbare

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune

Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for rusmiddelbehandling i Hedensted Kommune Kvalitetsstandard for behandling af voksne borgere over 18 år med stofmisbrug baseret på Servicelovens 101, og alkoholmisbrug baseret på Sundhedslovens

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3

Projektbeskrivelse Kort udgave. Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 Projektbeskrivelse Kort udgave Mere liv i gamles hverdag. v. 1,3 De personlige hensyn i plejen af afhængige ældre Det stigende antal ældre og en begrænset økonomi har gennem mange år ført til en stigende

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere