Man kan forære en tanke væk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Man kan forære en tanke væk"

Transkript

1 Man kan forære en tanke væk EVALUERING Familieklubberne i Danmark Elsebeth Kirk Muff, Andreas Hjorth Frederiksen, & Bernhard Jensen Socialt Udviklingscenter SUS januar 2007 Socialt Udviklingscenter SUS, Nørre Farimagsgade 13, 1364, København K,

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for familieklubberne 2 2 Introduktion 4 3 Metodiske overvejelser 5 4 Evalueringsresultater God Praksis Behovet for og betydningen af deltagelse i familieklubber Den første kontakt Møderne generelt Pårørende og misbrugere Netværk Regler Rutiner Rummelighed Klubber i forandring Servant-teacherne Synlighed i omverdenen Supplerende og konkurrerende tilbud Samarbejdspartnere 42 5 Vurderinger 48 6 Anbefalinger 64 7 Konklusion 66 8 Evalueringsteam 69

3 2 1 Baggrund for familieklubberne Klubsystemet af familier med alkoholrelaterede- og andre misbrugsproblemer, har en historie som går tilbage til Det blev udviklet af Vladimir Hudolin ( , professor i psykiatri) og en gruppe engagerede kolleger. De første familieklubber blev startet i Zagreb i Kroatien i det daværende Jugoslavien. I 1979 blev den første klub åbnet i Trieste i Norditalien og Hudolin begyndte at arbejde meget i Italien. Klubberne spredtes hurtigt i hele Italien, hvor der nu er over 2000 klubber. Derudover er klubberne udbredt til 34 lande. I 1999 blev den første familieklub startet i Danmark, og der er i dag 25 familieklubber over hele landet. Centralt i familieklubbernes arbejde er inddragelsen af hele familien i bestræbelsen på at ændre livsstilen hos personen med alkoholmisbrug. Familieklubber taler om familier med alkoholrelaterede- og andre misbrugsproblemer og dermed omfattes både problemerne hos den drikkende og problemerne for de pårørende. Familieopfattelsen i Hudolins metode kaldes også systemisk. Dette betyder, at den alkoholafhængige ikke adskilles fra familien og samfundet. Behandlingen er nærmest en social kulturel proces. I denne proces forventes en ændring af adfærd og livsstil hos alle medlemmer af familien. Hele familien må acceptere at skulle ændre adfærd på nogle områder. Familien som helhed må blive bevidst om eget forbrug af alkohol og ændre alkoholvaner. Familieklubberne mødes hver uge og det er gratis at deltage. Et møde varer ca. halvanden time og klubberne har få regler om f.eks. at møde til tiden, fortrolighed, alle har en rolle, ærlighed og ingen gode råd til gengæld kan man forære en tanke væk. En uddannet, frivillig person, servant-teacher, deltager i møderne og hjælper med at holde klubben på sporet, uden at være leder eller terapeut. Servantteacheren har ofte selv personlig erfaring med alkohol- eller misbrugsrelaterede problemstillinger. Et par gange om året er der kursus, hvor de nye medlemmer kommer og lærer om alkohol, sundhed, familiedynamik og klubsystemet. Tilegnelse af mere viden er en vigtig del af familieklubberne. På kurserne og opfølgningskurserne

4 3 og i klubmøderne, hvor man udveksler erfaringer, lærer af hinanden og udvikler sig menneskeligt. En anden vigtig egenskab ved Hudolin metoden er, at den er åben og tolerant med hensyn til religion. Den appellerer ikke til noget ydre religiøst engagement, men dog til en indre personlig spiritualitet (læs evt. mere på Familieklubber i Danmark Landsorganisationen for Familieklubberne i Danmark har generalforsamling og bestyrelse som en almindelig forening. Foreningen har haft et årligt budget på kr ,- i perioden via Socialministeriet. Der er et sekretariat med én lønnet medarbejder på halv tid i København. Opgaverne for Landsorganisationen er: Uddannelse af servant-teachere, kurser for nye medlemmer i familieklubberne, møder for servant-teachere og klubformænd, PR-arbejde via hjemmeside, alkoholchat, internationalt samarbejde og andet. De sidste seks år har Familieklubberne i Danmark uddannet mange servantteachere, som starter familieklub og deltager i klubben. Mange familieklubber bruger den lokale A-klub/IOGT-rådgivning til møderne. Sekretariatet bor hos A-klubben i Holsteinsgade i København, hvor der også er to familieklubber. A-klubber findes også i Hvidovre, Svendborg, Vejle, Århus, Grenå, Herning og Ålborg. Alle steder er der familieklubber. To tredjedele af klubberne låner lokaler andre steder i frivilligcentre, væresteder, servicebutikker og lignende. Familieklubberne ser det som en styrke, at de samarbejder bredt med offentlige og private institutioner. A-klubberne i Danmark drives af IOGT Danmark, som er en misbrugsbekæmpende organisation. IOGT beskrives af Familieklubberne i Danmark som den vigtigste samarbejdspartner. IOGT har støttet familieklubberne siden starten, hvor man opdagede konceptet i Italien og søgte og fik penge til at indføre det i Danmark. Den italienske organisation af familieklubber, Associazione Italiana dei Club degli Alcolisti in Trattamento, er ifølge Familieklubberne i Danmark en anden vigtig samarbejdspartner. Denne organisation af mere end 2000 italienske klubber har stillet deres store ekspertviden og erfaring til rådighed for Familieklubberne i Danmark igennem årene.

5 4 2 Introduktion Evalueringens formål Socialt Udviklingscenter SUS har fået til opdrag at gennemføre en evaluering af Familieklubberne i Danmark. Familieklubberne i Danmark har eksisteret siden Socialministeriet har fra bidraget med støtte til oprettelse og udbredelse af familieklubber i Danmark. Der er i dag mere end 20 familieklubber på landsplan. Landsorganisationen af Familieklubber har af Socialt Udviklingscenter SUS ønsket en evaluering af projektet, der indeholder såvel statistiske som beskrivende og vurderende elementer. Evalueringen er ønsket tilrettelagt, således at den leverer vurderinger af det hidtidige arbejde i familieklubregi og således at den kan give pejlinger på farbare, fremtidige strategier for familieklubarbejdet i Danmark.

6 5 3 Metodiske overvejelser Metodeteori Helt centralt i evalueringsdesignet er en tydelig skelnen mellem, hvad der kan beskrives som deskriptivt (som tingenes tilstand er) og hvad der er normativt (som man gerne ønsker, at tingenes tilstand skal være): En beskrivelse er således deskriptiv, hvis den søger at forklare sit genstandsfelt uden at tage stilling til, hvorvidt det nu også bør forholde sig som det gør. Metodisk er det normative fundament konstrueret gennem et procesarbejde, hvor familieklubber i Danmark har identificeret, hvad de selv anser for god praksis. Evalueringen indeholder således tre hovedafsnit: 1) Et deskriptivt afsnit, der hovedsagelig indeholder citater fra kvalitative gruppeinterview og sammenbindinger af teksten samt analyse, og kommentarer fra servant-teachere i forbindelse med data fra selvevaluering. 2) Et vurderende afsnit, hvor evaluatorerne på baggrund af det samlede materiale kommer med vurderinger og refleksioner i forhold til sammenhængen mellem den virkelighed, vi har set, hørt og læst om, holdt op imod den normative gode praksis. 3) Et anbefalende afsnit, hvor evaluatorerne opstiller en række anbefalinger til familieklubber i Danmark. Anbefalingerne er en række strategiske diskussionspunkter for bestyrelsen for Familieklubberne i Danmark i forhold til det fremtidige arbejde. Metodisk er denne evaluering inspireret af en deliberativ demokratisk evalueringstradition. Deliberativ demokratisk evaluering lægger vægt på, at målsætninger og evalueringer tilvejebringes i en dialog med relevante interessenter. Modellen er også forankret i et vidensargument, idet et primært formål med gennemførelse af evalueringen er metodeudvikling af den organisation, hvor evalueringen gennemføres.

7 6 Evalueringsaktiviteterne God Praksis Første aktivitet var en God-Praksis-proces. Det overordnede formål med God Praksis-processen var at generere evalueringskriterier til brug for selvevaluering og interviewguides. Derudover tjente arbejdet med at identificere god praksis også til at igangsætte refleksion og diskussion og bringe evaluatorerne tættere på arbejdet i familieklubberne. Der afholdtes et dagsseminar, hvor aktørerne omkring familieklubberne inviteredes til at identificere, diskutere og fastlægge en række kriterier for god praksis i arbejdet med familieklubber. På dette seminar deltog ca. 20 servant-teachere samt formænd. Selvevaluering På baggrund af de kriterier for god praksis, som aktørerne formulerede og forhandlede sig frem til på seminaret, udviklede SUS et elektronisk spørgeskema, som servant-teacherne skulle lægge til grund for en selvevaluering. I alt 17 servant-teachere deltog i selvevalueringen. I spørgeskemaet blev servant-teacherne bedt om at tage stilling til, om deres familieklub i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke lever op til de identificerede kriterier for god praksis inden for forskellige dele af familieklubarbejdet. Kvalitative interviews SUS har gennemført kvalitative gruppeinterviews i syv familieklubber landet over. Interviewene varede hver 1½-2 timer og tog udgangspunkt i en interviewguide, der var formuleret på baggrund af de værdier, der blev formuleret af servant-teacherne i forbindelse med God Praksis-seminaret. Klubberne er udvalgt af Familieklubberne i Danmark. I alt har 41 personer deltaget i disse kvalitative interviews. De 41 personer er fordelt på 20 pårørende og 21 misbrugere (aktiv/forhenværende misbruger af alkohol og/eller stoffer). Der deltog 19 mænd og 20 kvinder samt to børn under 12 år. Der var meget stor aldersspredning blandt interviewpersonerne, dog med en overvægt i alderen år. I én af de interviewede klubber var der to mindre børn til stede. I en anden klub var der en teenagepige med. Det vurderes, at ovenstående sammensætning af interviewpersoner er repræsentativ for familieklubberne generelt. Et enkelt interview i en grønlandsk klub er gennemført med tolkning af den derværende servant-teacher. Tolkningen og servant-teacherens tilstedeværelse under interviewet har ikke givet anledning til forbehold. Et interview blev aflyst, da der mod forventning kun mødte én deltager op til interviewet. Deltageren var relativ ny i klubben, og ønskede ikke alene at deltage i et interview. Et andet interview blev derimod gennemført med kun én deltager, da der ikke mødte andre frem til det aftalte interview.

8 7 I forhold til den første udvælgelse af familieklubber, hvor der skulle gennemføres interviews er der sket enkelte ændringer. Én af de familieklubber, der skulle have været interviewet måtte således erstattes, da klubbens aktiviteter ved interviewenes start var stillet midlertidigt i bero. Der må på den baggrund tages det forbehold, at SUS i overvejende grad har interviewet deltagere i relativt velfungerende familieklubber. Alle citater er anonymiseret, således at alle navne er erstattet med han eller hun, min kone, min søn, vores servant-teacher osv. Ligeledes er alle bynavne og stedbetegnelser erstattet af en neutral betegnelse. I forbindelse med de kvalitative interviews har evaluatorerne desuden deltaget som observatører på to familieklubmøder. Samarbejdspartnere Der er afviklet et kvalitativt gruppeinterview med samarbejdspartnere. Endvidere gennemføres telefoniske interviews med en række samarbejdspartnere, da det viste sig vanskeligt at samle samarbejdspartnerne til gruppeinterviews. Samarbejdspartnerne er udvalgt til interview af servant-teacherne selv, hvilket er metodisk funderet, idet udvælgelsen således bliver et udtryk for servantteacherens opfattelse af, hvem der er væsentlige samarbejdspartnere og hvad servant-teacheren forstår ved eksterne samarbejdspartnere. Der er foretaget interviews med samarbejdspartnere til i alt fire familieklubber, som er udpeget af Familieklubberne i Danmark. Arbejdsnotat Bestyrelsen for Familieklubberne i Danmark har modtaget et arbejdsnotat, indeholdende indledningen og det deskriptive afsnit, til kommentering. Herefter er der afholdt et kvalitativt interview med forretningsudvalget for at få yderligere indsigt i familieklubbernes arbejde. Efter dette sidste interview har evaluatorerne lavet det vurderende og det anbefalende afsnit samt konklusionen.

9 8 4 Evalueringsresultater Den nedenstående beskrivelse af evalueringsresultaterne tager med enkelte tilføjelser udgangspunkt i de identificerede værdier for god praksis. 4.1 God Praksis Nedenstående er udarbejdet på grundlag af de udsagn om, hvad der er god praksis i arbejdet med familieklubber som servant-teacherne formulerede d. 26. november Udsagnene er i det følgende omarbejdet til værdier og anvendt som grundlag for formulering af spørgsmålene i spørgeskemaet samt formulering af spørgeguides til de kvalitative gruppeinterviews. I det følgende er værdier samlet under hovedoverskrifter, der refererer til delelementer i familieklubbernes virke. Servant-teacherne har påpeget følgende som god praksis i familieklubber: Det første møde Det er vigtigt at: Være opmærksom på, at den første samtale er afgørende for videre forløb Servant-teacheren får kendskab til familiens problem Der skabes en tryg atmosfære Familiens netværk afdækkes Så mange familiemedlemmer som muligt kommer til den første samtale Møderne generelt Det er vigtigt at: Tale om såvel besværlige som positive begivenheder Der bliver sat fokus på det væsentlige i nuet/i situationen Møde folk, hvor de er Ubesvarede spørgsmål, kan få lov til at hænge i luften - det er tiden imellem det ugentlige møde, der skal give tid til refleksion og bearbejdelse Medlemmerne fortæller i et tempo, hvor de er trygge og klar til det Hele familien kommer i klubben Lægge mærke til det smukke og bevægende, der bliver fortalt i klubberne Have nogen, der kan samle en op, hvis man falder i Være et eksempel for andre Tale for sig selv Turde se og snakke om sårbarheder og styrken bag facaden Man får lov til at åbne sig langsomt Kunne skabe rum og plads til at folk åbner sig, og også lukke det ned igen

10 9 Der stilles åbne spørgsmål, der kan få medlemmerne til at reflektere Man kan komme i klubben lige så lang tid, man vil Være der, når nogen har tilbagefald Kende sin egen grænse og kompetence, og kunne sende folk videre til andre, der ville kunne hjælpe Humor og latter er en vigtig del på møderne Mødetiden på 1½ time er en rettesnor, ikke et stopur Der fokuseres på nutiden Bruge humor og kunne skelne det fra sarkasme Samle op på folk, inden de går hjem Børn Det er vigtigt at: Eventuelle børn deltager i møderne Signalere åbenhed overfor børnene, så de føler sig trygge, og ved hvad der sker Ærlighed er en grundsten i omgangen med børnene Der bliver lyttet til børnene Der tages individuelle initiativer, da børn er forskellige Forholde sig til forældres måde at kommunikere med deres børn på Klubber i krise Det er vigtigt at: Tale om, hvad der sker i klubben Sætte ord på splittelsen Kunne droppe konceptet om 1½ time for at komme videre Servant-teacherne Det er vigtigt at: Være veluddannet Tilbyde de uddannelsestilbud, der bliver sat i udsigt Beskytte sig selv for at kunne hjælpe andre Kunne gøre sig selv mentalt klar til at gå i familieklub Det er familierne, der er fokus på, og ikke servant-teacherens eventuelle problemer Kunne lægge det, der er sket i familieklubben fra sig, når man kommer hjem Være opmærksom på, at der findes familier, der ikke kan hjælpes af familieklubber Omverdenen Det er vigtigt at: Familieklubber er kendt i offentligheden Der er en systematisk PR strategi Gøre opmærksom på familieklubber hos sagsbehandlere, behandlingshjem m.v. Gøre opmærksom på familieklubber på uddannelsesinstitutioner Se styrken i mund til mund metoden Have en strategi for at åbne nye klubber Familieklubber ikke vokser hurtigere end organisationen kan bære Synliggøre hvad der gør familieklubber unikke Arbejde i respekt for andre metoder

11 Behovet for og betydningen af deltagelse i familieklubber Der kan være mange grunde til, at man deltager i en familieklub. Gennem de kvalitative gruppeinterviews har vi via nedenstående citater valgt at give et billede heraf. Behovet for familieklubber: Jeg er barn af alkoholikere og har været gift med alkoholikere. Der var ikke nogen tilbud til mig. Jeg gik ned med stress på arbejdet. Jeg har en søn på 20 år, der er misbruger og det var på grund af ham, at jeg hørte om familieklubben. Den har hjulpet mig utrolig meget, her møder jeg forståelse, støtte og opbakning. Jeg er kommet i familieklubben 4½ år med pauser af og til, hvor jeg troede jeg kunne drikke af og til. Da jeg startede op sidst, så havde jeg erkendt at jeg ikke skulle drikke mere. Jeg havde engang en kammerat, der kom og gav mig antabus. Og som samlede mig op, når jeg var væk. Når jeg er alene, så tager jeg ikke antabussen. Nu ringer familieklubben til mig og tjekker om jeg har taget min antabus. Jeg tager den normalt i klubben. Det er vigtigt for mig at der er nogen, der ser at jeg tager min antabus. Min kone startede hernede, da hendes far er alkoholiker og hendes søn er stofmisbruger. Jeg er selv clean-narkoman og har været det i 2½ år. Jeg går her for at støtte min kone, men jeg har også fået øjnene op for, hvor meget man rammer sin familie. Der er jo ingen, der har snakket med os om problemerne. Mor drak og far sagde farvel og gad ikke os mere. Men her vil folk høre på mig. Min far er blandingsmisbruger og jeg har sammen med min mor været her siden klubbens opstart, det vil sige ca. 2 år. Jeg er kun 16 år, men har fået lov til at være med alligevel. Betydningen af familieklubber: Da jeg startede her som pårørende, fandt jeg ud af, at jeg også selv havde et for stort alkoholforbrug. Her er åbenhed, ikke skam. Det er noget, man kan arbejde med, og det er ok. Det er enormt godt! I de her tider med coaching og businesshalløj, koster alt 700 kroner i timen. Hernede er det gratis samtale, et forpligtende netværk, undervisning. Det er et unikt sted. Åbent for alle og ikke i du skal -rammer.

12 11 Tanken bag det her er fantastisk. Jeg har gået halvandet år hos en psykiater, det hjalp ikke. Her har jeg været i tre måneder. Det har rykket. Og jeg har ikke haft sygedage. Jeg har kostet det offentlige mange penge. Og så kender de ikke engang det her sted. Jeg er meget glad for at have min søster med. I perioder, hvor jeg har drukket, har jeg trukket mig. Men nu er det noget andet. Vi er mere tætte. Hun siger, at hun har fået sin lillesøster igen. Vi har snakket meget i gruppen om det, at andre alkoholikere ude i byen vil lokke os til at drikke. Lige som rygere. Hyggedrikkeri, der kan jeg virkelig tage fra - og det er farligt. Den dag min søster tog sig en druktur, kan jeg huske flere fra familieklubben. De hjalp. Jeg troede, hun var holdt op med at drikke. Men jeg fandt ud, at hun var fuld og fik abstinenser, og det har jeg aldrig set før. Så gik jeg tilbage og bad om hjælp. Og der var nogen mennesker, der kunne fortælle mig, at hun simpelthen ikke var færdig med sit tilbagefald. De fortalte mig, at jeg skulle have fat i en læge. Jeg fulgte hende hjem og kom tilbage til mødet. Jeg startede for et år siden og er kommet trofast siden. Jeg har fået styr på rigtig meget af mit drikkeri. Det er en blanding af flere ting. Jeg får lov til at fortælle, når noget er svært for mig, der giver mig lyst til at drikke, eller er faldet i. Det at gå herinde er en stor støtte. Nu, hvor min mand er alkoholfri, er der stadig tider, hvor jeg falder tilbage i den gamle rolle og bliver bange. Jeg har været i 10 måneder. Min trang til at drikke er aftagende. Jeg får stadig antabus, men jeg tænker ikke på at drikke i dagligdagen. Det vil jeg tilskrive gruppen her en god del af æren for. De hjælper mig med at slippe tanken om, at jeg skal have noget at drikke. På et tidspunkt krævede jeg, at min mand skulle med i familieklubben. Det hjalp ham et stykke af vejen. Han tog sit eget liv for to måneder siden. Jeg kan ikke slippe klubben selv. Det er noget med menneskerne. Jeg har brug for klubben. Den dag, hvor det hele gik i fisk, skulle vi alligevel herned. Så der brugte vi klubben. Og jeg kan huske de andre fra den dag. Jeg kunne sige den er bare fuldstændig gal. Så det var en kæmpe hjælp! Det er et netværk på den gode måde.

13 Den første kontakt Et af de områder, som servant-teacherne peger på som god praksis, er at være opmærksomme på at den første samtale er afgørende for det videre forløb. Af figur 2.1. ses, at de fleste servant-teachere i selvevalueringen vurderer, at de opfylder dette. Spørgsmål 2.1: Det er vigtigt, at være opmærksom på, at den første samtale er afgørende for det videre forløb 12% 0% 6% Opfyldes Små mangler Store mangler Opfyldes ikke 82% Servant-teachernes kommentarer til spørgsmålet: Jeg har udarbejdet en skrivelse om proceduren i familieklubben, som nye medlemmer får udleveret. Jeg tager mig altid god tid, til at tale reglerne igennem og opfordrer til at vende tilbage, ved den mindste tvivl. Er familieklubben det rigtige for vedkommende. Jeg har ikke en egentlig første samtale, men mere et længerevarende forløb, hvor jeg tilbyder relevante personer at deltage. Den første samtale er vigtig på den måde, at servant-teacheren får familien til at føle håb, der kan gøres noget ved problemerne, det er en samtale, hvor vi skal høre familiens " historie". I forbindelse med det første møde pointerede servant-teacherne desuden, at det er vigtigt, at servant-teacheren får kendskab til familiens problem. Af figur 2.2. nedenfor ses, at langt flertallet af de adspurgte servant-teachere mener at opfylde den værdi for god praksis.

14 13 Spørgsmål 2.2: Det er vigtigt, at servant teacheren får kendskab til familiens problem Antal servant teachers N=17 0 Opfyldes Små mangler Store mangler Opfyldes ikke Servant-teachernes kommentarer til spørgsmålet: Familierne er ikke altid åbne til det første møde. Jeg kan ikke skrive opfyldes, da der bliver åbnet for problemerne hen af vejen. Hvordan kan jeg vide, at alt kommer frem? Det er ikke nemt for den der har opsøgt klubben, at tale åbent om deres familie første gang. Man skal ikke tro, man får alt at vide under første samtale, medlemmerne åbner sig lidt efter lidt i klubben. Første kontakt For de fleste vil det første møde med familieklubberne være en telefonisk kontakt med servant-teacheren. Andre dukker op til et møde. Alle deltagere har næsten uden undtagelse efterfølgende været til et personligt møde med servantteacheren. På dette første møde taler servant-teacheren med den pågældende om dennes problemstillinger og orienterer om praktiske ting og principper. Man var frustreret og ny i byen. Og så ringede jeg til servant-teacheren og var til en samtale. Jeg havde en samtale med servant-teacheren første gang, jeg var her. Jeg fik en masse materiale udleveret og vi snakkede i en time. Principperne blev også gennemgået. Det er vigtigt, at der ikke stod en og sagde du skal gøre sådan og sådan. Der blev sagt du skal arbejde med dig selv og lytte til de andre. Man bliver ikke en marionetdukke.

15 14 Mødet foregår af og til umiddelbart inden den pågældendes første deltagelse i selve familieklubben. Jeg mødtes med servant-teacheren en time før mit første møde, hvor vi talte om, hvad mit problem var. Og så var det ind i løvens hule. I de fleste tilfælde afholdes det første møde i familieklubbens lokaler. I nogle tilfælde foregår første møde i den pågældendes eget hjem. Jeg så en annonce i avisen, ringede og så tog servant-teacheren ud og snakkede med mig og min familie. Som det også kommer til udtryk oven for, varierer det, om mødet er individuelt eller med deltagelse af flere familiemedlemmer. Jeg var til et formøde sammen med min søster hos servant-teacheren. Der var en utrolig styrke bag, selvom det jo er frivilligt arbejde. Jeg kom alene herned første gang. Jeg kom til møde med servant-teacheren. Der for mange tanker gennem mit hoved. Så gik jeg hjem til min mand, og det var sgu næsten skilsmisse, at jeg gerne ville herind igen. Servant-teacherne har vurderet det som god praksis, at så mange familiemedlemmer som muligt deltager i det første møde. Men som det fremgår af figur 2.5, så er det ikke alle, der angiver, at det opfylder denne værdi for god praksis. Spørgsmål 2.5: Det er vigtigt, at så mange familiemedlemmer som muligt kommer til den første samtale 12% 35% 18% Opfyldes Små mangler Store mangler Opfyldes ikke 35% Servant-teachernes kommentarer til spørgsmålet: Det gør en stor forskel om én voksen eller hele familien kommer. Det er ikke altid det bedste.

16 15 Jeg beder altid så mange som muligt møde op. Ja af dem, der er i landet. At være ny i klubben Det er aldrig nemt at være ny. Og naturligvis slet ikke, når der er tale om helt personlige eller familiemæssige problemstillinger. Derfor opleves det første møde for mange med nervøsitet eller måske ligefrem modvilje. Første gang var meget ubehagelig. Min lillebror slæbte mig herned. Jeg tænkte sekt og flette fingre. Det var ikke frivilligt, at jeg kom. Men det er det nu. Man er nervøs første gang. Jeg kom alene her. Så går man en runde, hvor man fortæller om sig selv. Men den første nervøsitet bliver hurtigt overvundet: Første gang var underlig. Jeg var meget meget stille. Man skulle fortælle om sig selv og sine problemer. Men de andre fortalte og det løste op. Efter et par gange kunne man godt fortælle om sig selv. Man siger ikke så meget i starten, er stille, men når man er sammen med de samme folk hver gang, åbner man sig efterhånden. Allerede efter to gange føler man sig næsten hjemme. Det er ok, man har det skidt! Lommetørklæderne bliver flittigt brugt. Man kan give et knus. Det er tilladt at vise sine følelser! Og det er ikke flovt. I forhold til at være ny, så oplever man ret hurtigt en ansvarsfølelse, en motivation i forhold til at komme her. Jeg drak fem dage om ugen, så tre dage Gruppen er en del af ens bevidsthed i hverdagen. Tryg atmosfære Servant-teacherne definerer det som god praksis at skabe en tryg atmosfære for de nye. Efter deres egen vurdering, så lykkedes dette i vid udstrækning, fremgår det af figur 2.3. nedenfor.

17 16 Spørgsmål 2.3: Det er vigtigt, at der skabes en tryg atmosfære 1 Opfyldes Små mangler Store mangler Opfyldes ikke 16 Servant-teachernes kommentarer til spørgsmålet Den trygge atmosfære er vi fælles om at skabe, brugerne og jeg. Meget vigtigt af hensyn til opbygningen af tillid. Dette er vigtig for at få familierne til at åbne sig, det er mere vigtigt end at fortælle en hel masse om, hvad konceptet kan gøre for dem. Fokus på modtagelsen Der er i flere klubber betydelig fokus på at modtage nye deltagere, og fokus på, hvordan de modtages og behandles. Når der kommer nye til, så starter vi gamle med at fortælle om os selv ærligt. Jeg lukker mig selv op for at byde dem indenfor. Det er indfaldsvinklen til de nye, der kommer. De nye bliver også tilbudt, at de ikke behøver at sige noget. Men de fleste vil gerne sige lidt om deres eget liv. De fleste nye, der kommer, er også åbne for at fortælle om sig selv. Nyankomne er de vigtigste. For enkelte kan det være hårdt at modtage de nye familieklubmedlemmer: Det kan også give angst at være i klubben, når der kommer nye i klubben og har massive problemer. Men det er godt nok, for jeg skal have det på afstand. Parathed Mange er enige om, at der kræves noget af den nye. Der kræves modenhed og parathed.

18 17 Det er meget vigtigt, at man kommer og hvis folk ikke bliver, er det fordi, at de ikke er modne. Moden vil sige, at man er klar til at gøre noget ved problemet. Det kræver den parathed, at man er villig til at komme. Balancen i mødet 4.4 Møderne generelt Hvad tales der om på møderne? Og hvordan er stemningen? Servant-teacherne har defineret en god praksis værdi i, at det er vigtigt at tale om såvel besværlige som positive begivenheder. Og efter servant-teachernes vurdering, så lykkedes denne balancegang, fremgår det af figur 3.1. nedenfor. Spørgsmål 3.1: Det er vigtigt at tale om såvel besværlige som positive begivenheder Opfyldes Små mangler Store mangler Opfyldes ikke Servant-teachernes kommentarer til spørgsmålet Familierne selv er gode til konsekvent at fastholde hinanden også i det svære. Vi kender hinanden og kan grine sammen og jeg gør meget ud af, at tale om hvor langt hver enkelt er nået. I begyndelsen vil medlemmerne altid fokusere på deres problemer, gradvist kommer man til vigtige små positive ting. At balancegangen mellem at tale om både positive og besværlige begivenheder fungerer, bliver bekræftet hos deltagerne: Der er faste rutiner med runder og referater. Det er kun godt, at vi ikke altid snakker om alkohol, men også fortæller om hinanden. Og nogle gange tipper det til den ene side:

19 18 Der er nogen, der troede at det er en hyggeklub. Der var en der havde sit strikketøj med. Oftest er det dog meget personlige og alvorlige emner, der tales om på møderne: Jeg blev overrasket over hvor meget folk fortæller om sig selv. Der er en usynlig tavshedspligt. Og det synes jeg er fantastisk. Her siger jeg ting, som jeg aldrig ville sige andre steder. Man fortæller om det, som er vigtigt for en selv. Der, hvor jeg står, har jeg gået til psykolog og psykiater og parterapi og mit alkoholproblem er tæt knyttet til mine samlivsproblemer. Så er det mine samlivsproblemer jeg snakker om! Man er tvunget, selvvalgt tvang, til at sige noget. At formulere det i ord. Som ikke bliver til vås. Det er vigtigt at komme her og sætte ord på. Jeg har flyttet mig meget. Det er vigtigt i forhold til, at man erkender det. Lige som med matematik: I det øjeblik at du skal fortælle andre, hvordan det hænger sammen, så lærer man det! Om at være ærlig Og netop fordi emnerne ofte er meget personlige og svære, er det en udfordring at være ærlig over for sig selv og de andre. Man bliver fordømt mange steder, man lyver for sine omgivelser, men her i familieklubben kan man få lov til at være sig selv og tør sige sandheden. Man har sommerfugle i maven. Kunne man bare blive sprunget over Et eller andet sted, hvis ikke jeg tog ned og var ærlig, så kunne jeg lige så godt blive væk. Og nogle gange må man hjælpes lidt på vej af de andre: De andre fik sandheden frem i mig, og da den først kom frem, begyndte de at kunne hjælpe. Vi prikker også lidt til hinanden. Det er ikke altid det bliver modtaget på den måde, som man gerne vil have at det bliver modtaget. Hvis folk vil tillægge andre ting årsagen til deres handlinger, så kan jeg ikke lade være med at blande mig. Humor og alvor Selv om det er alvorlige emner, der bliver taget op, er der også plads til og behov for humor: Humoren har reddet os alle og det er humor for både mænd og kvinder. Men vi græder også meget. Humoren er rigtig vigtig. Og det er altså ikke kun sådan noget voksenhumor.

20 19 Humor er en del af det. Selv om det er alvorligt, så kan man godt stikke til hinanden. Men der er grænser for, hvornår der skal grines og hvordan humoren bruges: Her i vores klub bliver humoren absolut ikke til sarkasme! I de perioder vi har det godt, så giver vi hinanden noget røg. Hvis der en der ikke har det godt, så laver vi ikke sjov. At dele erfaringer Fundamentet for familieklubberne er et selvhjælpsperspektiv, der handler om livserfaringsbaseret interaktion. Hvad giver erfaringsudvekslingen? Det giver os nogle redskaber, når man lige vil en tur ned i døgneren efter øl. Jeg kunne da også godt tænke mig nyde alkohol igen, men når jeg så hører de andre, så tænker jeg mig om. Man kan altid få hjælp, da de andre har prøvet noget tilsvarende. Her snakker man med nogen, der er ligestillet. Her er nogen, der har opfundet den dybe tallerken før mig. Hvis jeg bare gider lytte efter. Der er andre, der kan klare sig uden alkohol. Af interviewene fremgår det klart, at deltagerne får noget ud af de andres erfaringer. Og får noget ud af at give deres egne erfaringer videre til andre: Så kommer der nogen nye, så kan man dele af sine erfaringer. Jeg blev trukket med af min kone, som kom her som pårørende, fordi jeg har et meget stort alkoholforbrug. Efter cirka et år var jeg alkoholfri. Det er på grund af de mennesker, der kommer her. Deres dumheder og erfaringer. Og mine erfaringer kommer videre til andre. Jeg var der til det møde, hvor hun havde taget et ordentligt tilbagefald. Det var meget specielt. Jeg kunne kende hendes situation lige med det samme. Jeg kunne hjælpe med det med nedturene. De der fire-fem dage, hvor man ser mærkelige dyr. At rumme hinanden Et væsentligt element i den erfaringsbaserede interaktion er ikke alene at dele erfaringerne, men også at kunne rumme hinanden på baggrund af de fælles erfaringer: Det er svært for mennesker, der ikke har alkoholikere i familien at rumme det. Mine ekskærester har ikke kunnet rumme mig og mine problemer. Det kan de her i klubben. Kurser Som et supplement til møderne tilbydes deltagerne i familieklubberne at deltage i landskurser, hvor familieklubmedlemmer fra hele landet deltager:

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv

IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv Årsrapport 2011 I.O.G.T. Rådgivning i Svendborg I.O.G.T Rådgivning i Svendborg er en del af den verdensomspændte organisation I.O.G.T.`s sociale arbejde.

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Værdsat Af Lis Kelså

Værdsat Af Lis Kelså Værdsat Af Lis Kelså Drøm en drøm En tilsyneladende vild fantasidrøm kan fungere som en drejebog for forandringer også hos børn og familier i krise, mener to engelske psykiatere. 1200 psykologer, socialrådgivere

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere