Kommunernes regnskaber 2014
|
|
- Helena Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen Kommunernes regnskaber 214 Overskud for gennemsnitskommunen men fortsat stor spredning i kommunernes resultater
2 Kommunernes regnskaber Overskud for gennemsnitskommunen men fortsat stor spredning i kommunernes resultater Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne 215 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: 1544 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. 2
3 Nøgletal for kommunernes regnskab 214 KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er nu blevet opdateret med regnskabstal for 214. Dette notat afdækker de væsentligste tendenser, der findes i kommunernes 214-regnskaber med udgangspunkt i det uvægtede gennemsnit af nøgletallene for alle landets kommuner. Nøgletallene kan findes på KORAs webside. Resumé Gennemsnitskommunen formår med regnskabet for 214 at præstere et overskud for det samlede skattefinansierede resultat. Dette er blot det andet år siden år 2, hvor gennemsnitskommunen er lykkedes med dette. Resultatet er opnået på trods af stigende nettoanlægsudgifter, hvilket indikerer, at gennemsnitskommunen ikke sparer sig til overskuddet ved at undlade at gennemføre nødvendige investeringer. Overordnet set er det samlede skattefinansierede resultat for gennemsnitskommunen altså positivt, men resultatet dækker samtidig over store forskelle mellem de enkelte kommuner. Et flertal af landets kommuner har et regnskabsmæssigt overskud, men der findes også en gruppe af kommuner, der gennem de seneste år konsekvent har forøget deres nettogæld ved at præstere samlede skattefinansierede underskud. Herudover viser regnskabet for 214, at gennemsnitskommunen for femte år i træk har budgetlagt for pessimistisk, idet regnskabet er væsentligt bedre end det budgetterede. Dermed fortsættes tendensen med positiv budgetafvigelse for gennemsnitskommunen, som påbegyndtes i 21. Dette var samtidig med indførelsen af sanktionspolitikken, hvor kommunerne sanktioneres, hvis de ikke overholder aftalerne om kommunernes økonomi. Afsluttende er der i notatet fokuseret særskilt på gennemsnitskommunens budgetoverholdelse på det specialiserede socialområde. Dette er et område, hvor det historisk set har været vanskeligt for kommunerne at økonomistyre, men hvor der i de seneste år har været god sammenhæng mellem budget og regnskab. Dette ændres imidlertid med regnskabet for 214, hvor gennemsnitskommunen for første gang siden 211 igen viser væsentlige budgetoverskridelser. Analyse af gennemsnitskommunens regnskabsresultater I de følgende afsnit ses der først på kommunernes overordnede regnskabsresultater for 214, hvorefter disse sættes i et historisk perspektiv i forhold til tidligere budget- og regnskabsresultater. Efterfølgende fokuseres der på sammenhængen mellem regnskabsresultatet og kommunernes nettogæld/-formue for at give et nærmere billede af den økonomiske situation i kommunerne. Hertil ses der mere indgående på udviklingen i gennemsnitskommunens driftsresultat samt anlægsudgifter over tid. 3
4 Afsluttende belyses kommunernes budgetoverholdelse særskilt for det specialiserede socialområde, da dette er et område, hvor kommunernes økonomiske styring har været udfordret i 214. KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring består for regnskabstallenes vedkommende af 15 nøgletal, der viser hovedtræk og delelementer i kommunernes regnskaber. Nøgletallene udgør tilsammen en standardiseret resultatopgørelse (12 nøgletal), som svarer til den præsentationsform, de fleste kommuner anvender i deres budgetdokumenter. De resterende tre nøgletal omhandler kommunernes nettoformue eller -gæld. Udvalgte nøgletal for gennemsnitskommunen, det vil sige det uvægtede gennemsnit af landets kommuner, er vist i tabel 1 nedenfor. 1 Tabel 1 Udvalgte nøgletal for gennemsnitskommunens økonomiske resultater i 214. Kr. pr. indbygger (215-niveau) Gennemsnitskommunens regnskabsresultat Budget 214 Regnskab 214 Budgetafvigelse Skattefinansieret driftsresultat Skattefinansieret nettoanlæg Resultat vedrørende jordforsyning Skattefinansieret resultat i alt inkl. jordforsyning Note: Alle 15 nøgletal for hver enkelt kommune kan findes på (sammentællingsdifferencer skyldes afrundinger). De følgende fire punkter skal særligt fremhæves i relation til gennemsnitskommunens økonomiske resultat i 214: Det skattefinansierede resultat i alt inkl. jordforsyning udviser i regnskabet et overskud på 365 kr. pr. indbygger. Dette er 566 kr. bedre end budgetteret, da gennemsnitskommunen regnede med et underskud på 21 kr. pr. indbygger i budgetlægningen. Det er blot anden gang siden år 2, at der har været et regnskabsoverskud i gennemsnitskommunen. Gennemsnitskommunen har ligesom i de foregående tre år haft et betydeligt bedre driftsresultat end budgetteret. I alt er driftsresultatet 768 kr. pr. indbygger bedre i regnskabet end i budgettet. Samtidig er det værd at notere sig, at driftsoverskuddet på kr. pr. indbygger overgår det rekordhøje niveau fra 213 og dermed er det største driftsoverskud, der er registreret i den periode, som KORAs nøgletal er opgjort for (dvs. fra og med 1998). Gennemsnitskommunen har haft et merforbrug på nettoanlægsudgifter sammenholdt med budgettet for 214. På trods af et anlægsniveau, der har været 139 kr. højere pr. indbygger end det budgetterede, er nettoanlægsudgifterne på kr. pr. indbygger stadig mindre end driftsoverskuddet. Således kan gennemsnitskommunen både egenfinansiere anlægsudgifterne og samtidig opnå et samlet skattefinansieret overskud. 1 Resultater for Samsø Kommune indgår ikke i gennemsnitskommunens budget- eller regnskabsresultater for 214. Årsagen hertil er, at kommunen har haft ekstraordinært store udgifter i 214, og som følge af kommunens lave indbyggertal ville dette skævvride det uvægtede gennemsnit i uhensigtsmæssigt stort omfang. 4
5 Resultatet vedrørende jordforsyning påvirker ikke gennemsnitskommunens regnskabsresultat i nævneværdig grad, da resultatet ikke udgør en større udgift end -29 kr. pr. indbygger. Gennemsnitskommunens skattefinansierede resultat i alt Det er centralt for en kommune at tilstræbe, at der over tiden hverken forekommer en utilsigtet gældsætning eller formueopbygning. Dette kan sikres, hvis det skattefinansierede resultat holdes i balance over årene. Som det fremgår af figur 1 nedenfor, så formår gennemsnitskommunen for andet år i træk at frembringe et regnskabsoverskud. Det er første gang siden år 1999 og 2, at gennemsnitskommunen kan præstere dette over to på hinanden følgende år. Gennemsnitskommunens skattefinansierede resultat bygger dermed videre på den udvikling, der startede fra og med 21, og som for første gang i 13 år resulterede i et overskud i 213. Figur 1 Skattefinansieret resultat i alt inkl. jordforsyning for gennemsnitskommunen. Kr. pr. indbygger (215-prisniveau) Budget Regnskab Det kan endvidere bemærkes, at regnskabsresultaterne for 213 og 214 ligner hinanden på den måde, at gennemsnitskommunen i begge år har opnået et overskud trods en budgetmæssig forventning om det modsatte. Dette følger dermed også det generelle billede siden 21, hvor det samlede regnskabsresultat konsekvent har været bedre end det budgetterede, om end der i flere af disse år har været tale om et samlet regnskabsunderskud. Det skal bemærkes, at tendensen til positive budgetafvigelser og forbedrede regnskabsresultater fra år 21 er tidsmæssigt sammenfaldende med sanktionspolitikken, hvor kom- 5
6 munerne sanktioneres for ikke at overholde aftalerne om kommunernes økonomi mellem regeringen og KL. Overordnet set er det væsentligt at fastslå, at gennemsnitskommunens overskud i 214 grundlæggende er positivt, selv om kommunerne havde budgetteret med et underskud. Dette skyldes, at mange kommuner har opbygget en nettogæld som følge af bl.a. tidligere års negative regnskabsresultater. Med et regnskabsmæssigt overskud kan gennemsnitskommunen nu for andet år i træk afdrage på denne nettogæld. Hvis man ser specifikt på, hvor mange kommuner, der i de senere år har præsteret et positivt skattefinansieret resultat, er tendensen også tydelig. I 29 havde kun 1 kommuner et regnskabsoverskud, men dette tal har været stigende over årene, og 6 kommuner opnår i regnskabet for 214 et skattefinansieret overskud. Dette betyder samtidig, at mere end en tredjedel af landets kommuner kommer ud af 214 med et regnskabsmæssigt underskud. Det skal i den forbindelse pointeres, at der kan være flere grunde til, at et negativt regnskabsresultat ikke nødvendigvis er et stort problem for den enkelte kommune eksempelvis som følge af en økonomisk situation, der er præget af en stor kassebeholdning. Denne sammenhæng mellem regnskabsresultat og nettoformue/- gæld ses der nærmere på i det efterfølgende afsnit. Sammenhængen mellem årets resultat og nettoformue/-gæld Som tidligere nævnt bør en kommune, der hverken har særlig nettoformue eller -gæld, over tid have balance mellem udgifter og indtægter. Hvis en kommune til gengæld har stor nettogæld, bør den sigte mod at få et overskud på det samlede skattefinansierede resultat med henblik på at kunne afdrage på gælden. Omvendt kan en kommune, der har en stor nettoformue, i nogle år udmærket have underskud på det samlede skattefinansierede resultat, uden at dette er udtryk for uforsvarlig økonomistyring. Disse forhold er belyst i nedenstående figur 2, hvor kommunerne er indplaceret i et koordinatsystem efter deres finaniselle egenkapital i 214 samt deres gennemsnitlige samlede skattefinansierede resultat for årene Da det samlede skattefinansierede resultat kan svinge noget fra år til år som følge af eksempelvis enkeltstående større anlægsinvesteringer, anvendes det treårige gennemsnit i et forsøg på at udjævne disse forhold. Nøgletallet Finansiel egenkapital indgår i KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring som et væsentligt mål for kommunernes samlede finansielle formue eller gæld. 6
7 Figur 2 Kommunerne fordelt efter deres finansielle egenkapital (214) samt deres gennemsnitlige skattefinansierede resultat i kr. pr. indbygger ( ) 4 4. Finansiel egenkapital (214) Skattefinansieret -1. resultat (gns ) Kommunerne kan placeres i fire (1-4) forskellige kvadranter i figuren. Kommuner i første kvadrant har en positiv finansiel egenkapital og udbygger denne gennem et samlet regnskabsoverskud. Kommuner i anden kvadrant har en mindre god finansiel egenkapital, men denne styrkes over tid ved at præstere et samlet regnskabsoverskud. Kommuner i tredje kvadrant har en mindre god finansiel egenkapital og forringer den samtidig ved at præstere et regnskabsunderskud. Kommuner i fjerde kvadrant har en god finansiel egenkapital, men nedbringer denne ved at præstere et samlet regnskabsunderskud. Opgørelsen indikerer, at det i særdeleshed er kommuner, der befinder sig i tredje kvadrant, som har udfordringer i relation til deres økonomistyring, da de i perioden fra gennemsnitlig set har gældsat sig yderligere. Konkret er der tale om 38 kommuner, som befinder sig i denne kritiske tredje kvadrant. Den positive nyhed er, at dette er syv kommuner færre sammenlignet med en tilsvarende opgørelse for årene Ud af de 38 kommuner i tredje kvadrant står det særligt kritisk til for ni af dem. Disse kommuner har i 214 en negativ finansiel egenkapital, der er mindre end -1. kr. pr. indbygger, og har samtidig haft et negativt skattefinansieret resultat i samtlige af de enkeltår, der indgår i ovenstående treårige gennemsnitsopgørelse. Disse kommuner har således år for år opbygget en stadigt større nettogæld. 7
8 Driftsresultat og anlægsudgifter For at en kommune over tid kan opnå balance i det samlede skattefinansierede resultat, skal den kunne finansiere sine gennemsnitlige nettoanlægsudgifter ved at præstere et tilstrækkeligt stort skattefinansieret driftsoverskud. Det skattefinansierede driftsresultat består af de løbende indtægter i form af skatter og statstilskud fratrukket de løbende udgifter i form af serviceudgifter og udgifter til overførsler mv. Hertil kommer nettorenterne. Gennemsnitskommunens driftsoverskud har i de første år efter kommunalreformen været ganske lavt med år 29 som et markant lavpunkt. Siden da er der imidlertid sket en væsentlig forbedring af driftsoverskuddet for gennemsnitskommunen, hvilket er illustreret i figur 3 nedenfor. Som det fremgår af figuren, har gennemsnitskommunen præsteret et næsten konstant stigende driftsresultat siden 29 med undtagelse af et lille fald i 212. Mens forøgelsen i driftsoverskuddet særligt var markant i årene 21 og 211, så fortsætter gennemsnitskommunen i 214 den positive tendens fra de seneste år, hvormed driftsoverskuddet igen stiger en smule. Figur 3 Gennemsnitskommunens driftsresultat Kr. pr. indbygger (215-prisniveau) Regnskab - driftsresultat
9 Gennemsnitskommunens driftsresultat dækker over stor spredning mellem de enkelte kommuners driftsresultater for 214. Dette er illustreret i nedenstående figur 4. Figur 4 Kommunernes skattefinansierede driftsresultater i regnskabet for 214 sorteret efter størrelse. Kr. pr. indbygger (215-prisniveau) Figuren viser, at 6 kommuner har et driftsoverskud på mere end 2.7 kr. pr. indbygger. Dette beløb er interessant, da gennemsnitskommunens samlede nettoanlægsudgifter, som bl.a. bruges på skolebyggerier og investeringer i infrastruktur, gennem de seneste fire år har ligget på dette niveau. Antallet af kommuner, der leverer et driftsresultat over dette niveau, er steget en smule i forhold til regnskabsresultaterne for 213, hvor 54 kommuner havde driftsoverskud på mere end 2.7 kr. pr. indbygger. Det betyder, at situationen fra tidligere år, hvor det har været et stort problem for mange kommuner at kunne egenfinansiere et passende anlægsniveau, har forbedret sig betydeligt. I figur 5 nedenfor vises udviklingen i gennemsnitskommunens driftsresultater og nettoanlægsudgifter over tid. 9
10 Figur 5 Nettoanlægsudgifter og driftsresultater for gennemsnitskommunen. Kr. pr. indbygger (215-prisniveau) Regnskab - nettoanlæg Regnskab driftsresultat Som det fremgår af figuren, viderefører gennemsnitskommunen situationen fra det vendepunkt, der indtraf i 213, hvor gennemsnitskommunen for første gang i 13 år kunne egenfinansiere sine nettoanlægsudgifter med driftsoverskuddet. Denne egenfinansiering for årene sker vel at mærke for et markant højere anlægsniveau end i år 2, hvor der sidst var tale om egenfinansiering. Dette betyder, at den økonomiske balance i 214 dermed alt andet lige er mere langtidsholdbar, end den var i 2. Forklaringen på dette er, at et lavt anlægsniveau med tiden vil betyde, at gennemsnitskommunen nedslider sit kapitalapparat som fx bygninger og veje og dermed opbygger et efterslæb i form af renoveringsbehov mv. Med et stabilt højt driftsoverskud til finansiering af et passende anlægsniveau kan denne situation undgås. Budgetoverholdelse på det specialiserede socialområde I det følgende afsnit belyses kommunernes budgetoverholdelse på det specialiserede socialområde omhandlende udsatte børn og unge samt udsatte voksne og handicappede, da dette er et område, hvor kommunernes økonomiske styring har været udfordret i
11 Nedenstående figur 6 illustrerer udviklingen i gennemsnitskommunens budgetoverholdelse for det specialiserede socialområde fra Figur 6 Udviklingen i gennemsnitskommunens budgetoverholdelse på det specialiserede socialområde. Kr. pr. indbygger (215-prisniveau). Negativt fortegn angiver budgetoverskridelse Budgetoverholdelse Kilde: KORAs nøgletal for kommunernes økonomiske styring Figuren viser, at gennemsnitskommunen havde betydelige budgetoverskridelser på området i årene Derefter har der i perioden været tale om meget små afvigelser mellem budget og regnskab. Dette billede er i 214 imidlertid afløst af en budgetoverskridelse på 123 kr. pr. indbygger for gennemsnitskommunen. På landsplan var den samlede budgetoverskridelse for kommunerne på mere end 1 mia. kr. Opdeler man den gennemsnitlige budgetoverskridelse på hhv. børne- og voksenområdet, ser man, at kommunerne generelt har haft nemmest ved at styre økonomien på børneområdet. Gennemsnitskommunen har således i 214 en begrænset budgetoverskridelse på 24 kr. pr. indbygger på børneområdet, mens voksenområdet står for en overskridelse på 99 kr. pr. indbygger. KORAs tal viser yderligere, at gennemsnitskommunen for 215 har budgetteret med udgifter til det specialiserede socialområde på kr. pr. indbygger. Gennemsnitskommunens regnskab for 214 er til sammenligning på kr. pr. indbygger (215-prisniveau). En 2 Det specialiserede socialområde er i opgørelsen afgrænset ud fra Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse: Udsatte børn og unge: funktionerne , , , , Udsatte voksne og handicappede: funktionerne , grp. 2-3, , grp. 3-4, , grp. 1-4, 8, 91, , , , , , , , , Statsrefusionen, som konteres på , er ligeledes medtaget for de to hovedområder. 11
12 overholdelse af budgettet for 215 kræver derfor, at gennemsnitskommunens udgifter til det specialiserede socialområde ikke stiger fra 214 til 215. For perioden var der som nævnt tale om meget små afvigelser mellem budget og regnskab for området. Til dette kan det bemærkes, at der her er tale om et tidsmæssigt sammenfald med de kvartalsvise økonomiske oversigter, der blev indført med aftalen om kommunernes økonomi for 21. Her blev det besluttet, at der hvert kvartal skulle udarbejdes en økonomisk oversigt på det specialiserede socialområde, som skulle forelægges medlemmer af kommunalbestyrelsen. Ordningen blev afskaffet med virkning for 25. oktober 213, hvorefter det ikke længere var et krav at udarbejde kvartalsoversigterne. Om dette har haft betydning for budgetoverskridelserne i 214 har det ikke været muligt at vurdere på baggrund af det foreliggende datagrundlag. Afsluttende skal det fremhæves, at der i 214 har været stor spredning i kommunernes budgetoverholdelse på det specialiserede socialområde. Dette er illustreret i nedenstående figur 7. Figur 7 Spredning i kommunernes budgetoverskridelse på det specialiserede socialområde. Kr. pr. indbygger (215-prisniveau) Note: Et negativt tal indikerer en budgetoverskridelse, mens et positivt tal indikerer et overskud. Figuren viser, at 65 kommuner har haft et merforbrug på området i 214. Konkret er der for disse kommuner tale om et merforbrug på gennemsnitligt 316 kr. pr. indbygger. I 213 var det gennemsnitlige merforbrug på 272 kr. pr. indbygger for de 53 kommuner, der havde et merforbrug. Således er der fra 213 til 214 sket både en stigning i antallet af kommuner med budgetoverskridelse samt i størrelsen på den gennemsnitlige overskridelse. 12
Kommunernes regnskaber 2013
Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereKommunernes regnskaber 2015
Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt
Læs mereDe kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering
NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereDe kommunale budgetter 2017
Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan
Læs mereDe kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud
NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.
Læs mereNOTAT. De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i valgåret. Bo Panduro. tlf ,
NOTAT De kommunale budgetter 2013 stadig nødvendigt med fokus på økonomistyring i Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Februar 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk.
Læs mereDe kommunale regnskaber 2016
Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale regnskaber 2016 Gennemsnitskommunen har overskud, men udfordringer på det specialiserede socialområde De kommunale regnskaber 2016 Gennemsnitskommunen har
Læs mereNotat: De kommunale regnskaber Store driftsoverskud og høje anlægsudgifter
Notat: De kommunale regnskaber 2011 Store driftsoverskud og høje anlægsudgifter Juni 2012 KREVI præsenterer nu de opdaterede nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Denne gang er det kommunernes regnskaber
Læs mereRapport. Kommunernes regnskaber og budgetter 2017/2018. Gennemsnitskommunens overskud fortsætter. Mads Thau og Bo Panduro
Rapport Kommunernes regnskaber og budgetter 2017/2018 Gennemsnitskommunens overskud fortsætter Mads Thau og Bo Panduro Kommunernes regnskaber og budgetter 2017/2018 Gennemsnitskommunens overskud fortsætter
Læs mereRapport. Kommunernes regnskaber og budgetter 2018/2019. Overskuddet fortsætter men er mindre end tidligere. Mads Thau
Rapport Kommunernes regnskaber og budgetter 2018/2019 Overskuddet fortsætter men er mindre end tidligere Mads Thau Kommunernes regnskaber og budgetter 2018/2019 Overskuddet fortsætter men er mindre end
Læs mereNotat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld
Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på
Læs mereNotat: De kommunale regnskaber Tegn på økonomisk genopretning, men fortsat ubalance
Notat: De kommunale regnskaber 2010 Tegn på økonomisk genopretning, men fortsat Juni 2011 KREVI præsenterer nu for tredje gang sine nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Denne gang er det kommunernes
Læs mereFind vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen
Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder
Læs mereForankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Økonomiske Politik for Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og vedtages af det
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mereUdviklingen i de kommunale investeringer
Udviklingen i de kommunale investeringer 1. Tilbagegang i kommunernes investeringer Kommunernes skattefinansierede anlægsudgifter var på 19,5 mia. kr. (2018- PL) i 2016, jf. kommunernes regnskaber og figur
Læs mereNOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomisk afdeling 18-06-2014 2014-7917 2014-73467 Økonomisk Politik for Køge Kommune Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget
Læs mereCamilla T. Dalsgaard. Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg
Camilla T. Dalsgaard Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter, brugere, enhedsudgifter, køb og salg Det specialiserede voksenområde i Odsherred Kommune 2010-2014 Udgifter,
Læs mereGenerelle bemærkninger til regnskab 2015
Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den
Læs mereTakstanalyse 2011, regnskab region sjælland
Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af
Læs mereAssens Kommune gælden og dens betydning
Assens Kommune gælden og dens betydning Assens Kommune Økonomi Juli 2013 1 Indledning Denne rapport omhandler Assens Kommunes gæld fra kommunesammenlægningen til i dag. Herudover indgår den nuværende afviklingsprofil
Læs mereFokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige
1. budgetopfølgning for budget 2019 d. 29.4.2019 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning 2019. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. kvartal 2019 samt
Læs mereHovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -
- 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under
Læs mereDIREKTIONENS STAB. Notat. Halvårsregnskab og økonomivurdering pr. 30. juni Forord
DIREKTIONENS STAB Notat Halvårsregnskab og økonomivurdering pr. 30. juni 2017 Forord Kommunerne har siden 2011 udarbejdet et halvårsregnskab. Baggrunden herfor er aftalen for 2011 mellem KL og regeringen
Læs mereNotat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume
Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende
Læs mereSamtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.
Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan
Læs mereØkonomisk Politik for Ishøj Kommune
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk
Læs mereKommunernes regnskabsresultat for 2009
GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Den 20. maj 2010 Karen Bagger Kommunernes regnskabsresultat for 2009 De kommunale regnskaber for 2009 blev offentliggjort den 18. maj 2010. Regnskaberne viser, at serviceudgifterne
Læs mereAnalyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde
Analyse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Analyse af udgiftsudviklingen på det
Læs mereØDF Kreds Sjælland: Kommunernes økonomistyring
ØDF Kreds Sjælland: Kommunernes økonomistyring Bo Panduro og Eli Nørgaard Fredag d. 8 september 2017, Administrationsbygningen i Maribo Program Økonomistyring hvad taler vi om? Økonomiske resultater Budgetbalancen
Læs mereIntroduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk
Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3
Læs mereDe samlede udgifter udgør 3,537 mia. kr. i 2016 og omfatter udover drifts- og anlægsudgifter også renter og afdrag samt balanceforskydninger.
NOTAT 03-03-2017 Sammenfatning af kommunens årsregnskab Høje-Taastrup Kommune har fortsat en robust økonomi, men har i løbet af året været udfordret på servicerammen. I har den økonomiske styring således
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereVIVEs styringsnøgletal: Tolkning og forklaringer
VIVEs styringsnøgletal: Tolkning og forklaringer VIVEs styringsnøgletal omfatter en række nøgletal for kommunernes økonomiske styring og er tilgængelige for alle kommuner på http://eco.vive.dk/styring.
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereBilag A: Økonomisk politik
Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Skolen
1 Velfærdens Danmarkskort - Skolen Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i den danske folkeskole gennem
Læs mereEfter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:
Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt
Læs mereKan kommunerne styre sig til en sund økonomi?
Styringsagenda 8. september 2015 Kan kommunerne styre sig til en sund økonomi? Bo Panduro, Projektchef i KORA 2 Dagsorden Den sikre viden finansiel økonomistyring Sund økonomi regler og definitioner Målemetoder
Læs mereFormålet har været at sætte økonomistyring højt på dagsordenen i landets kommunalbestyrelser.
November 2010 Forord KREVI har udarbejdet en række standardiserede nøgletal for kommunernes økonomiske styring. Nøgletal for alle 98 kommuner er frit tilgængelige i et redskab på www.krevi.dk. Formålet
Læs mereDecentral opsparing 2014 (mio. kr.)
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Forklæde Decentral opsparing 2014 Børne- og Ungdomsforvaltningen har udarbejdet en analyse af den decentrale opsparring ved Regnskab 2014, hvor det
Læs mereBudgetvurdering - Budget
Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen
Læs mereVelfærds- og Sundhedsudvalget
Velfærd og Sundhed Sagsbehandlere: Christine Gyldenhof og Martine Greve Hansen Sagsnr. 27.00.00-P05-4-14 Dato:05.11.2014 Velfærds- og Sundhedsudvalget Afrapportering for udvalgte indsatsområder efterår
Læs mereHovedtal og forudsætninger
Hovedtal og forudsætninger Resultatopgørelse Mio. kr. Regnskab 2015 Forventet regnskab 2016 Budget 2017 Budgetoverslagsene 2018 2019 2020 Skatter 7.717,1 7.965,2 8.256,3 8.515,3 8.756,5 9.046,3 Tilskud
Læs mereAarhus Kommunes regnskab for 2018
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. april 2019 Aarhus Kommunes regnskab for 2018 1. Resume Driftsresultatet for 2018 viser en forbedring på 326 mio. kr. i forhold
Læs mereIndsatstrappen i Københavns Kommune
Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden
Læs mereFaxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015
Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske
Læs mereEt nærmere blik på botilbudsområdet
Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende
Læs mereNøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 2018 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 2008-2018 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Læs mereKommunernes økonomistyring 2016
Marie Kjærgaard, Bo Panduro, Eli Nørgaard, Kurt Houlberg og Niels Jørgen Mau Pedersen Kommunernes økonomistyring 2016 En afdækning af kommunernes økonomiske resultater og økonomistyringspraksis Kommunernes
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereBaggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018.
Bilag 2 til 1. budgetopfølgning for budget 2018 Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018. Resumé 1. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved
Læs mereBudgetopfølgning 2 pr. 31. marts 2019
Information fra Stevns Kommune Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts Budgetopfølgning 2 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts viser det forventede regnskab for ØKONOMI, HR & IT 0 Budgetopfølgning 2 pr. 31. marts
Læs mereNår kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.
Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde
Hans Skov Kloppenborg og Steffen Kruse Juul Krahn Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børne- og ungeområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2013-2015 Udgifter, brugere
Læs mereBudgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.
BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det
Læs mereDragør Kommunes økonomiske politik
Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende
Læs mereCamilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?
Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes
Læs mereBilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser
Bilag Bilag I - Afrapporteringer, supplerende redegørelser m.v. Følgende afrapporteringer og supplerende redegørelser er resumeret i de efterfølgende afsnit: Priser på fritvalgsområdet (pleje og praktisk
Læs mereNøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 217 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 28-217 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Læs mereBudgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.
2014-2017 Roskilde Kommunes budget for 2014-2017 blev vedtaget d. 9. oktober 2013 som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Læs mere2. budgetopfølgning for budget 2019 d Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019.
2. budgetopfølgning for budget 2019 d. 2.8.2019 Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019. Resumé 2. budgetopfølgning baserer sig på det faktiske driftsforbrug ved udgangen af 1. halvår 2019 samt de
Læs mereSimon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereNotat om Region Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i
Notat om Midtjyllands langfristede gæld og nettorenteudgifter i 2017-2020 1.1 Indledning Der bliver hvert år ved budgetlægningen lavet et notat, som redegør for regionens langfristede gæld og nettorenteudgifter,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)
Læs mereFinansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B)
Notat Bilag 2 Den 30. juli 2006 Nøgletalsbegreberne overskud og finansiel egenkapital Den overordnede økonomistyring i Århus Kommune er baseret på udviklingen i to centrale nøgletal: Over-/underskud på
Læs mereRegnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune
Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2
Læs mereBalanceforskydninger
- 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse
Læs mereVejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013
Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt
Læs mereHalvårsregnskab 2013
Halvårsregnskab 2013 August 2013 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2013... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs merePixiudgave Regnskab 2016
Pixiudgave Regnskab 2016 Regnskab 2016- Pixiudgave Indhold Regnskabt 2016 3 - De 3 økonomiske målsætninger - Gennemsnitslikviditet Driftsregnskab 4-5 - Driftsudgifter fordelt på udvalg - Serviceudgifter
Læs mereÅrsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år
5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet
Læs mere2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN
2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske
Læs mereBilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.
Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti
Læs mereRegnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)
Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet
Læs mereHalvårsregnskab 2012
Halvårsregnskab 2012 August 2012 Indhold INDHOLD... 1 REGNSKABSFORKLARING 1. HALVÅR 2012... 1 INDLEDNING... 1 BAGGRUND FOR HALVÅRSREGNSKABET... 1 HALVÅRSREGNSKABET I HALSNÆS... 1 CENTRALE REGNSKABSBEGREBER...
Læs mereNotat vedrørende Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2015 og status på handleplan vedr. sygedagpenge til AMU
Notat vedrørende Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2015 og status på handleplan vedr. sygedagpenge til AMU 07.03.16 Det foreløbige regnskabsresultatet i 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget viser et merforbrug
Læs mereØkonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Læs mereKoncernrapport. Juli kvartal Pr Udarbejdet af Stab for Økonomi, IT og Digitalisering. Deadline 26. oktober 2018.
Koncernrapport Juli kvartal Pr. 30.9. Udarbejdet af Stab for Økonomi, IT og Digitalisering Deadline 26. oktober Acadre: 17-28171 1 Direktionens vurdering af det forventede regnskabsresultat: Hovedbudskab:
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereStandardiseret økonomiopfølgning pr. 30. september 2017
Standardiseret økonomiopfølgning pr. 30. september 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 3 Indberetning af kvartalsvise regionale regnskabsoplysninger til Indenrigsministeriet...
Læs mereUdgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område
Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Hans Skov Kloppenborg Udgifter, brugere og enhedsudgifter på
Læs mereSocialudvalgets bidrag til kvartalsregnskabet (1. kvartalsregnskab 2015)
Socialudvalgets bidrag til kvartalsregnskabet (1. kvartalsregnskab 2015) Indhold Oversigtstabel... 2 Service... 2 Børnefamilier med særlige behov... 2 Hjemmeplejen, rammebelagt... 2 Hjemmeplejen, demografireguleret...
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereStore LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017
Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020
Læs mereBalanceforskydninger
- 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse
Læs mereTemperaturmåling - Økonomistyring i staten
Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse
Læs mereN OTAT. Kommunernes aktuelle likviditet
N OTAT Kommunernes aktuelle likviditet Finansieringssiden er atter et hovedtema i økonomiforhandlingerne for 2015. I den forbindelse må der forventes et betydeligt fokus på kommunernes likviditet. Dette
Læs mereNOTAT. Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde
SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Kora-analyse på voksenområdet Til: Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 4. august Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard Sagsnr.: 1. Baggrund for analysen
Læs mereegnskabsredegørelse 2016
Furesø Kommune Regnskab R egnskabsredegørelse Driftsregnskab for regnskabsår (udgiftsbaseret regnskab) Furesø Kommunes samlede regnskabsresultat på det skattefinansierede område, opgjort efter, at årets
Læs mereI det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.
Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor
Læs mereDer er endvidere tæt sammenhæng mellem forbruget af likvide aktiver, optagelsen af lån samt udviklingen i renteudgifterne på hovedkonto 7.
- 219 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse
Læs mereForeløbigt regnskab 2016
Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2008
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne
Læs mereNotat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område
Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer
Læs mereTakstanalyse budget 2012 Det specialiserede socialområde og undervisningsområde i region sjælland
Sagsnr.: 2010-88797 Dato: 14-02-2012 Dokumentnr.: 2012-61355 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse budget 2012 Det specialiserede socialområde og undervisningsområde i region sjælland
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereØkonomirapport for Pr. 31. juli 2018
Økonomirapport for 2018 Pr. 31. juli 2018 Indholdsfortegnelse 1. Status på kommuneniveau...1 1.1 Strukturel driftsbalance...2 1.2 Service- og overførselsudgifter...4 1.3 Kassebeholdning...5 2 1. Status
Læs mere