Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune klasse, 2. klasse, 5. klasse, og klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune 2013. 0. klasse, 2. klasse, 5. klasse, og 7.-10. klasse"

Transkript

1 Sundhedsprofil for børn og unge Odense Kommune klasse, 2. klasse, 5. klasse, og klasse

2 Værdifuld viden Vi skal styrke børn og unges læring, sundhed og deltagelse, så vi udvikler kompetente og aktive medborgere med mod på livet og frihed til at vælge deres fremtid. Et skridt på vejen er den årlige sundhedsprofil. Med den i hånden får vi som ansvarlige politikere og fagpersoner værdifuld og systematisk viden om børn og unges trivsel og sundhed. Lad os sammen bruge den viden aktivt i vores bestræbelser på at udvikle sunde, dygtige og glade børn! Hvis vi forstår at bruge den viden, vi får gennem sundhedsprofilen, bliver vi netop i stand til at forebygge både i forhold til det enkelte barn eller den enkelte klasse, - og også i forhold til kommende generationer. Med sundhedsprofilen kan vi se, om der er klasser eller enkelte elever, der ikke trives eller har en bekymrende adfærd. Vi kan også se, om der i hele kommunen er områder, vi bør tage os af. Vi får mulighed for at målrette vores arbejde endnu mere og skabe en generation af børn og unge, der trives, er fysisk aktive, har senere alkoholdebut, er ikke-rygere og er psykisk robuste. - En generation, der er motiveret til at lære, og som oplever glæde ved at gå i skole. Derfor en stor tak til alle de børn, unge og forældre, der har brugt tid på at besvare årets sundhedsprofil. En stor tak til ledere, pædagogisk personale, sundhedsplejersker og børn- og ungelæger, som har tilrettelagt forløb på Odenses folkeskoler og friskoler og hjulpet eleverne med at udfylde sundhedsprofilerne. Tak til jer alle for at bidrage til, at vi igen i år står med en solid viden om børn og unges sundhed og trivsel. Det er mit håb, at den viden bringer os nærmere målet: endnu flere sunde, dygtige og glade børn. Susanne Crawley Larsen Rådmand for børn og unge i Odense

3

4 1. Indledning Om Sundhedsprofil for børn og unge Samarbejde med Institut for Folkesundhed, Århus Universitet Indhold i Sundhedsprofil for børn og unge Metode Datagrundlag Analyse og statistik Effektmålene Temaerne Udarbejdelse af rapport Læsevejledning Sammen på Spring Deltagelse Effektmål Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Deltage i klassefællesskabet Tema: Mobnings sammenhæng med sociale relationer Deltagelse i fritidsaktiviteter Tema: Årsager til deltagelse eller ikke deltagelse i fritidsaktiviteter Udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter Oplevelse af medbestemmelse Sundhed og trivsel Skoleglæde Udsatte børn og unges skoleglæde Venner at tale med Udsatte børn og unge, der har venner at tale med Motionsvaner Tema: Skoleglædes sammenhæng med fysik aktivitet Tema: Mobnings sammenhæng med fysik aktivitet Frugt og grøntsager Tema: Skoleglædes sammenhæng med indtagelse af frugt og grøntsager samt måltidsvaner Rygning Tema: Mental sundheds sammenhæng med rygevaner Tema: Fysisk aktivitets sammenhæng med rygevaner...57

5 7.7.3 Tema: Udsatte unges rygevaner Alkohol Tema: Mental sundheds sammenhæng med alkoholvaner Tema: Fysisk aktivitets sammenhæng med alkoholvaner Tema: Udsatte unges alkoholvaner Tema: Hash Hash og unge i Odense Kommune Tema: Fravær Referenceliste Bilag 1: Mobning Bilag 2: Skoleglæde Bilag 3: Rygevaner Bilag 4: Alkoholvaner Bilag 5: Fravær

6 1. Indledning Sundhedsprofil for børn og unge 2013 giver et billede af børn og unges fysiske og psykiske sundhedstilstand i Odense Kommune. Første undersøgelse blev gennemført i 2011, og i år er det således tredje gang, undersøgelsen gennemføres. Sundhedsprofilerne udarbejdes som et redskab, der kan benyttes på alle niveauer i Børn- og Ungeforvaltningen herunder politikere, ledelse og medarbejdere i kommunen. Sundhedsprofil for børn og unge kan også anvendes på flere niveauer fx på den enkelte skole, den enkelte klasse og i forhold til den enkelte elev. 1.1 Om Sundhedsprofil for børn og unge Sundhedsprofil for børn og unge er designet til og gennemføres alene for udvalgte klassetrin. Dermed opnås en viden om elevernes sundhed og trivsel på forskellige stadier af skoletiden. I 2011 omfattede sundhedsprofil 5. klasse samt klasse, hvilket i 2012 blev udvidet til også at omfatte 10. klasse inklusiv ungdomsskolerne samt forældrebesvarelser for elever i 0. klasse. I 2013 blev sundhedsprofilen yderligere udvidet til at omfatte 2. klasse, således at den samlet omfatter elever i 0., 2., 5. samt klasse. Sundhedsprofilerne udarbejdes én gang årligt og giver således løbende og systematisk viden om skoleelevernes sundhed. Derudover kan viden fra sundhedsprofilen løbende anvendes i forbindelse med planlægning eller evaluering af indsatser på skoler, i geografisk afgrænsede områder eller andre områder i Børn- og Ungeforvaltningen. Sundhedsprofilerne understøttes af it-portalen hvor eleverne, eller for 0. klasse forældrene, udfylder et elektronisk spørgeskema. I tillæg til en kommunal sundhedsprofil er der på skolesundhed.dk mulighed for, at skoleledelse, medarbejdere på skolerne, sundhedstjenesten, PPR og rusmiddelkonsulenter mv. kan se resultater både samlet for den enkelte skole samt i forhold til de enkelte klasser, umiddelbart efter eleverne har udfyldt spørgeskemaet. Sundhedstjenesten anvender elevernes individuelle besvarelser i forbindelse med de lovpligtige, individuelle sundhedssamtaler i 0., 5. og 8. klasse. Der er over for eleverne lagt vægt på, at de individuelle besvarelser udelukkende kan ses af sundhedsplejersker og børn- og ungelæger, som har tavshedspligt. Skolesundhed.dk understøtter således, at resultaterne fra sundhedsprofilerne kan anvendes på flere niveauer på den enkelte skole, den enkelte klasse og specifikt i forhold til den enkelte elev. Herudover giver sundhedsprofilerne vigtig viden til politikere og ledere i forbindelse med strategi, planlægning og prioritering på sundhedsområdet. Viden fra sundhedsprofilerne gør det muligt i højere grad at målrette sundhedsindsatser. Samtidig kan Odense Kommune anvende sundhedsprofilerne til at vurdere resultater og effekter af konkrete indsatser og organiseringer. Sidst men ikke mindst kan sundhedsprofilen anvendes som en fælles platform for samarbejdet mellem skolen og sundhedstjenesten samt som redskab til at skabe dialog mellem skole og forældre. 1.2 Samarbejde med Institut for Folkesundhed, Århus Universitet I forbindelse med opstarten af sundhedsprofilerne forud for den første undersøgelse i 2011 har Odense Kommune samarbejdet med Institut for Folkesundhed på Århus Universitet. Medarbejdere i Odense Kommune har sammen med Institut for Folkesundhed, børn- og ungelæger fra en række kommuner, forskellige fageksperter på sundhedsområdet og en sprogpsykolog udarbejdet spørgeskemaer. Odense Kommune indgår desuden i styregruppen omkring skolesundhed.dk. 3

7 Spørgeskemaerne er en del af it-portalen skolesundhed.dk. It-portalen er ligeledes udviklet i et samarbejde mellem Institut for Folkesundhed, kommunale børn- og ungelæger og ITvirksomheden OPUS Consult ApS. Udviklingen af skolesundhed.dk er blevet støttet finansielt af Trygfonden og Odense Kommune. 1.3 Indhold i Sundhedsprofil for børn og unge Sundhedsprofil for børn og unge indeholder spørgsmål, der overordnet belyser elevernes sundhedsadfærd, deres risikoadfærd, livsstil og trivsel. Således afdækkes blandt andet motionsvaner, fritidsaktiviteter, selvvurderet sundhed og trivsel samt alkohol- og rygevaner. Spørgerammerne er tilpasset de enkelte klassetrin ud fra vurderinger omkring relevans for elevens situation og alder. Eleverne i 0., 2. og 5. klasse er for eksempel ikke blevet spurgt om risikoadfærd såsom rygning og alkohol. Spørgeskemaerne til klasse er identiske, og mange spørgsmål går igen i 5. klasse. Spørgsmål, der går igen for flere klassetrin, er formuleret ens, så det er muligt at sammenligne elevernes svar på tværs af klassetrin. Sundhedsprofil for børn og unge 2013 tager udgangspunkt i Børn- og Ungeudvalgets effektstyringsportefølje samt nogle særligt udvalgte temaer. I udgangspunktet blev der udarbejdet en rapport, der afrapporterede resultaterne af effektmålene samt udviklingen af disse. Rapporten over effektmålene blev efterfølgende præsenteret for Børn- og Ungeudvalget, hvor den dannede grundlag for en temadrøftelse. Under drøftelsen blev det besluttet at arbejde videre med følgende fem temaer: Mobning set i forhold til sociale relationer og fysisk aktivitet Fritidsaktiviteter Skoleglæde set i forhold til kost og fysisk aktivitet Ryge- og alkoholvaner set i forhold til mental sundhed, fysisk aktivitet samt udsathed Hash set i forhold til rygevaner Fravær set i forhold til sociale relationer Analyserne af temaerne tager med undtagelse af temaet om fravær og fritidsaktiviteter udgangspunkt i besvarelserne fra sundhedsprofilundersøgelsen Indeværende rapport indeholder både resultater og opfølgning af effektmålene samt analyser af temaerne. Foto: Colourbox 4

8 2. Metode I dette kapitel beskrives gennemførslen af sundhedsprofilen, og metodiske opmærksomhedspunkter i tolkningen af resultaterne fremhæves. Først beskrives datagrundlaget, hvorefter der redegøres for metodiske overvejelser i forhold til analyse og statistik. 2.1 Datagrundlag Sundhedsprofilen er gennemført i Odense Kommune i ugerne 36, 37, 38 og 39 i Alle elever i 2., 5. og klasse på folkeskoler i Odense Kommune har deltaget, derudover indgår forældrebesvarelserne fra skoleåret 2012/2013 for eleverne i 0. klasse. I alt har elever på 33 folkeskoler, tre ungdomsskoler og otte privat- og friskoler deltaget. Sundhedsprofilerne er gennemført som spørgeskemaundersøgelse, og eleverne har udfyldt spørgeskemaer elektronisk på Skoler, elever og forældre har løbende modtaget information om gennemførelsen af sundhedsprofilerne, og skolerne har fået tilsendt vejledninger til den praktiske udførsel. Det understreges i informationsmaterialet til elever og forældre, at eleverne kan undlade at deltage i undersøgelsen eller undlade at besvare enkelte spørgsmål, hvis de synes, nogle spørgsmål er for personlige. Skolerne har selv været ansvarlige for organiseringen af elevernes besvarelser, så det passer ind i klassernes undervisning. Inden eleverne har besvaret spørgeskemaerne, har lærerne introduceret indholdet af spørgeskemaet, muligheden for anonymitet samt formålet med sundhedsprofilerne. Af praktiske grunde har elever, der ikke var i skole den dag, deres klasse besvarede spørgeskemaet, ikke efterfølgende fået mulighed for at besvare spørgeskemaet. Ud over data fra sundhedsprofilundersøgelserne i 2013 følges der også op på tilsvarende undersøgelser, gennemført på Odense Kommunes folkeskoler i 2011 og Det efterlader mulighed for at undersøge, om klassetrin udvikler sig i en positiv eller negativ retning i forhold til målene i effektstyringsporteføljen. Klassetrinene 5. og klasse har besvaret spørgeskemaet i både 2011 og 2012, mens de første besvarelser fra 10. klasse er fra I år er det første gang, 2. klasse deltager, og det er derfor ikke muligt at sammenligne disse besvarelser med tidligere år. Endvidere skiller 0. klasse sig ud ved, at forældrene har et helt skoleår til at besvare spørgeskemaet. Besvarelserne, der rapporteres i denne profil, er derfor fra skoleåret 2012/2013 og sammenlignes med besvarelserne fra skoleåret 2011/2012. Eleverne i 2. klasse besvarer et spørgeskema, der er bygget op på en lidt anden måde end for de øvrige klassetrin. I deres spørgeskema er der færre svarkategorier, hvilket giver et mindre nuanceret billede af eleverne. Kategorierne er illustreret ved hjælp af smileys, hvor det oftest er den grønne smiley, altså det positive svar, der repræsenterer effektmålet. Effektmålene for 2. klasse kan derfor ikke sammenlignes med de øvrige klasser. Definitionen af udsathed er ændret således, at det for effektmålene omhandlende børn og unge i udsatte positioner 1 ikke er muligt at sammenligne med tidligere år. Da eleverne i 2. 1 Definition af udsatte børn og unge: Børn og unge, der modtager foranstaltning eller har modtaget foranstaltninger inden for det seneste år. Der er tale om følgende foranstaltninger: Aflastning; Aflastning supplerende; Anbringelse frivillig; Anbringelse tvang; ATA - Alternativ til anbringelse; Anden hjælp; Dagbehandling; Efterværn fortsat anbringelse efter 18 år; Efterværn personlig rådgiver; Efterværn kontaktperson; Efterværn udslusningsordning; Efterværn opretholde pers. rådgivning./kontaktperson; Efterskole; Familiedøgnbehandling; Familierådgiver; Familiehus; Familiekoordinator; Familierådslagning; Konsulentbistand; Kontaktperson; Overvåget samvær; Personlig rådgiver; Praktiktilbud og godtgørelse til unge; Socialpædagogisk friplads; Støtteperson; Undgå anbringelse / sikre forældrekontakt. 5

9 klasse besvarer spørgeskemaet anonymt, er det ikke muligt at finde frem til elever, der eventuelt modtager en foranstaltning, hvorfor 2. klasse ikke indgår i effektmålene omhandlende børn og unge i udsatte positioner. Der er foretaget en analyse af, om der findes specifikke mønstre i klasser, der ikke har besvaret spørgeskemaerne, for at identificere om den lavere svarprocent kan have medført skævheder i datamaterialet. Fx vil det være problematisk, hvis elever fra bestemte geografiske områder er over- eller underrepræsenteret blandt respondenterne. Svarprocenter for de enkelte skoler har ikke vist, at datamaterialet og dermed de efterfølgende analyser skulle lide under skævheder, og det er derfor ikke vurderet nødvendigt at foretage vægtning af data. 2.3 Analyse og statistik Effektmålene Når resultaterne fra sundhedsprofilundersøgelsen fortolkes, er der vigtigt at være bevidst om, at der er tale om en tværsnitsundersøgelse altså et øjebliksbillede, som derfor ikke kan fortælle noget om årsagssammenhæng. For de enkelte effektmål præsenteres fordelingen af elevernes besvarelser i procent. Ud over disse beregninger er der testet for statistiske signifikante forskelle mellem køn, og hvor det er muligt, er det yderligere undersøgt, om der er statistisk signifikante forskelle mellem besvarelserne i 2013 og de foregående års besvarelser. Eksempelvis undersøges det for elever i udskolingen, om der er forskelle i andelen af drenge og piger, der ryger, og om der er sket en statistisk signifikant udvikling gennem de sidste tre år. I Sundhedsprofil for børn og unge arbejdes der med et statistisk signifikansniveau, der udtrykker sandsynligheden for, at en vist sammenhæng er rigtig. Signifikansniveauet er sat til en p-værdi 0,05, det vil sige, at der accepteres 5 % usikkerhed på resultatet. Det svarer til, at vi med 95 % sandsynlighed kan konkludere, at de observerede sammenhænge er sande ud fra et statistisk synspunkt. I denne rapport er der testet for statistisk signifikante forskelle i besvarelser mellem køn samt besvarelser henover år. Til dette er der benyttet spearman s rank correlation coefficient, der undersøger om fordelingerne indenfor én kategori adskiller sig signifikant fra fordelingen indenfor en anden kategori. Findes der ikke statistisk signifikant forskel mellem kønnene på de enkelte klassetrin, er der kun angivet et samlet resultat herfor. For spørgsmål angående børn og unge i udsatte positioner har det grundet et lille datagrundlag ikke været muligt at teste, om en eventuel forskel i besvarelserne mellem kønnene er statistisk signifikant eller tilfældig, hvorfor det er valgt at angive et samlet resultat for hvert klassetrin. Hvis der ikke findes statistisk signifikant forskel i besvarelserne i forhold til tidligere år, vises data ikke. Hvis der kun findes en signifikant ændring for eksempelvis drengene, men en lignede tendens ses hos pigerne, vises et samlet resultat for begge køn. Findes der ikke lignede tendens hos pigerne, vil resultatet for drengene vises separat. For at øge læsevenligheden er det valgt at rapportere andele i frekvenstabeller som hovedregel i hele tal uden decimaler. For effektmålene omhandlende rygning og alkohol er der medtaget en decimal, da nuancer i besvarelserne ellers ville forsvinde. 6

10 2.3.2 Temaerne Analyserne over temaerne er ligeledes underlagt, at data er et øjebliksbillede, og kan således alene give et udtryk for, om der er færre eller flere elever med en bestemt adfærd i forhold til en referencegruppe. Eksempel: Flere elever er glade for at gå i skole blandt dem, der spiser frugt. Vær opmærksom på at det ikke vides, om de er glade for at gå i skole, fordi de spiser frugt, eller om de spiser frugt, fordi de er glade for at gå i skole. Størstedelen af resultaterne er angivet som prævalensproportionsratioer (PPR). Eksempel på fortolkning af PPR: Er PPR 2,3 for at blive mobbet, hvis man er ked af at gå i skole, så vil der for hver gang, der er én elev, der bliver mobbet i gruppen af elever, der er glade for at gå i skole, være 2,3 elever, der bliver mobbet blandt dem, der er kede af at gå i skole. Med udgangspunkt heri vil der ikke være ret stor forskel på de to grupper, hvis PPR eksempelvis er 0,98 eller 1,03. Resultaterne af en analyse vil altid være behæftet med nogen usikkerhed. For at imødekomme disse problemer, angives der for hver PPR et sikkerhedsinterval (Confidence Interval=CI). CI angiver det interval, der med 95 % sikkerhed indeholder værdien for det sande forhold mellem de to grupper. Er både nedre og øvre grænse af sikkerhedsintervallet under eller over 1, er resultatet statistisk signifikant. PPR er angivet i diagrammer som søjler (se diagram 1). Er søjlen under 1, er der færre elever med en bestemt adfærd i forhold til referencegruppen, mens søjlen vil være over 1, hvis er der flere elever med en bestemt adfærd i forhold til referencegruppen. CI angives i figurerne som en linje med en øvre og en nedre grænse. Bredden på CI siger noget om, hvor stor usikkerhed, der er på PPR. Jo bredere CI jo mere usikkert er resultat. Diagram 1: Eksempel på diagram Temaerne omhandlende fravær og hash skiller sig ud ved ikke at indeholde PPR-målinger, men bliver på samme måde som effektmålene angivet i en tabel og figurer visende procenter. Temaet omkring børn og unges fritidsaktiviteter er udarbejdet med udgangspunkt i tre fokusgruppeinterviews med henholdsvis fagpersoner på fritidsområdet, børn og unge. Fokusgruppen med fagpersoner bestod af 6 personer, der alle repræsenterede klubområdet. 7

11 Fokusgruppen med børn bestod af 5 børn, herunder 3 piger og 2 drenge, i alderen 10 og 13 år, mens fokusgruppen med unge bestod af 6 unge, heraf 2 piger og 4 drenge, alle sammen 14 år (8. klasse). 2.4 Udarbejdelse af rapport Rapport og analyse er udarbejdet af analysekonsulenter i Odense Kommunes fælles Sundhedssekretariat under ledelse af Strategisk Sundhedsgruppe, som varetager ledelse og styring af den tværgående sundhed i Odense Kommune. 2.5 Læsevejledning Sundhedsprofil for børn og unge tager udgangspunkt i Børn- og Ungeforvaltningens effektstyringsportefølje omhandlende Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber samt Sundhed og trivsel. Resultaterne for effektmålene præsenteres først overordet for 2013 og de foregående år, så det er muligt at se eventuelle ændringer. Herefter dykkes der ned i de enkelte effektmål, hvor resultaterne for alle svarkategorierne for de enkelte klassetrin præsenteres. Effektmålene for 5. og klasse vises både i en tabel og i en figur. Data er nøjagtig ens, men for at øge læsevenligheden er tallene først angivet i en tabel og efterfølgende visualiseret i en figur. Resultaterne af temaerne er beskrevet med ord uden angivelse af tal samt illustreret i et diagram. Under hvert diagram er der et eksempel på fortolkningen af resultaterne. For yderligere resultater henvises der til bilagene. Referencer er angivet på følgende måde: (1) og refererer til litteraturlisten bagerst i rapporten. 8

12 3. Sammen på Spring Børne- og Ungeudvalget har i 2012 vedtaget børne- og ungepolitikken Sammen på Spring (1). Politikken favner Børn- og Ungeforvaltningens kerneområder; I) børn og unge skal udfordres i deres udvikling og læring, II) sunde børn og unge trives bedst og III) fællesskaber sammen kan vi mere. Samtidig tager politikken afsæt i tankesættet Ny Virkelighed Ny Velfærd, som er Odense Kommunes overordnede ramme for udviklingen af velfærden. Sundhed er et vidt begreb, der ikke udelukkende handler om at være sygdomsfri. Sunde børn og unge har bedre betingelser i livet og kan derfor bidrage til at reducere den stigende ulighed i sundhed. Den mentale sundhed er også væsentlig og hænger nøje sammen med trivsel, selvværd og evnen til at indgå i sociale relationer. Dette leder direkte over i kerneområdet fællesskaber. Alle børn har behov for at høre til og være en del af fællesskaber. Kun herigennem læres samarbejde, tolerance overfor andre og håndtering af konflikter. Den årlige gennemførsel af sundhedsprofilundersøgelsen giver et solidt udgangspunkt for årlig opfølgning på fremdriften i effektmålene. Derigennem bidrager profilerne med et indblik i, hvor langt Odense Kommune er kommet i forhold til at realisere de overordnede politiske mål for området og dermed også, hvor der er indsatsområder, kommunen fremadrettet skal prioritere højere. 4. Deltagelse Den samlede svarprocent i Sundhedsprofil for børn og unge 2013 samt svarprocenterne for de enkelte klassetrin kan ses i tabel 1. Den samlede svarprocent er 85,4 %, hvilket er en stigning i forhold til sidste år, hvor svarprocenten var på 75,8 %. Den høje svarprocent i 0. klasse skyldes, at forældrene udfylder skemaet i forbindelse med den obligatoriske undersøgelse hos sundhedsplejersken. Derudover skiller 10. klasse sig ud ved en meget lav svarprocent, således har lige knap halvdelen af eleverne besvaret spørgeskemaet. Overordnet set er svarprocent så høj, at det antages, at sundhedsprofilen udgør et repræsentativt udsnit af den samlede population af skolebørn i Odense Kommune på de deltagende klassetrin. Tabel 1: Svarprocenter for Sundhedsprofil for børn og unge 2013 Klassetrin Population Antal svar Svarprocent 0. klasse (2012/2013) % 2. klasse ,6 % 5. klasse ,3 % 7. klasse ,3 % 8. klasse ,2 % 9. klasse ,9 % 10. klasse ,7 % Total ,4 % 9

13 5. Effektmål 5.1 Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Tre af effektmålene under kerneområdet Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber måles via spørgsmål fra sundhedsprofilen. Et af disse mål er desuden udspecificeret for børn og unge i udsatte positioner. I tabel 2 præsenteres effektmålene samt de faktiske målinger fra både 2013 og tidligere år. Effektmålet deltagelse i klassefællesskaber er for 0. klasse 96 %. Baselinemålingen for 2. klasse ligger på 66 %. Der skal dog gøres opmærksom på, at 2. klasse ikke direkte besvarer spørgsmålet om deltagelse i klassefællesskabet men i stedet svarer på, om de har det godt med deres klassekammerater. Blandt eleverne i 5. og klasse har effektmålet ligget stabilt gennem de sidste tre år, således angiver 90 % af eleverne i 5. og klasse i 2013 at være en del af klassefællesskabet. Forældrene i 0. klasse angiver, at 70 % af deres børn deltager i fritidsaktiviteter. Baselinemålingen for 2. klasse er 78 %. Blandt eleverne i 5. og klasse er der samlet set 76 %, der deltager i fritidsaktiviteter, hvilket er et fald på 3 procentpoint i forhold til Blandt børn og unge i udsatte positioner er der til sammenligning henholdsvis 45 % i 0. klasse og 56 % i 5. og klasse, der angiver at være deltagende i fritidsaktiviteter. Blandt eleverne i 2. klasse oplever 56 % at være medbestemmende. For elever i 5. og klasse oplever en stigende andel at have medbestemmelse i forhold til at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen, således oplever 59 % af eleverne i 2013, at de altid eller for det meste er medbestemmende. Tabel 2: Effektmålene for samfundsliv og fællesskaber Effektmål Klassetrin Børn og unges oplevelse af at deltage i klassefællesskaber 0. klasse 2. klasse 5., klasse 97 % - 91 % * 96 % - 91 % - 66 % 90 % Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter Børn og unge i udsatte positioners 2 deltagelse i fritidsaktiviteter Børn og unges oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen * Tallene inkluderer kun 5. og kasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 5., klasse 2. klasse 5., klasse 70 % - 79 % * % - 77 % 45 % % * 57 % - 78 % 76 % - 56 % 56 % 59 % 2 Definition af udsatte børn og unge: Børn og unge, der modtager foranstaltning eller har modtaget foranstaltninger efter den Der er tale om følgende foranstaltninger: Aflastning; Aflastning supplerende; Anbringelse frivillig; Anbringelse tvang; ATA - Alternativ til anbringelse; Anden hjælp; Dagbehandling; Efterværn fortsat anbringelse efter 18 år; Efterværn personlig rådgiver; Efterværn kontaktperson; Efterværn udslusningsordning; Efterværn opretholde pers. rådgivning./kontaktperson; Efterskole; Familiedøgnbehandling; Familierådgiver; Familiehus; Familiekoordinator; Familierådslagning; Konsulentbistand; Kontaktperson; Overvåget samvær; Personlig rådgiver; Praktiktilbud og godtgørelse til unge; Socialpædagogisk friplads; Støtteperson; Undgå anbringelse / sikre forældrekontakt. 10

14 Foto: Colourbox 5.2 Sundhed og trivsel Børn- og Ungeudvalgets mål vedrørende Sundhed og trivsel omfatter seks effektmål, som afrapporteres gennem Sundhedsprofil for børn og unge. Heraf er to mål udspecificeret for børn og unge i udsatte positioner. I tabel 3 præsenteres effektmålene samt de faktiske målinger fra både 2013 og tidligere år. Der er sket et lille fald i andelen af elever i 0. klasse, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole, mens denne andel er stigende for eleverne i 5. og klasse. Således svarer 95 % af forældrene til 0. klasse, at deres børn er glade for at gå i skole, mens det for 5. og klasse er 80 %, der er glade for at gå i skole. Til sammenligning svarer kun 83 % af forældrene til 0. klasse og 69 % af eleverne i 5. og klasse af børn og unge i udsatte positioner, at de er glade for at gå i skole. I 2. klasse svarer 60 % af eleverne, at de altid er glade for at gå i skole. Igen skal der gøres opmærksom på, at spørgerammen for 2. klasse er forskellig fra de andre klassetrin, og tallene derfor ikke er direkte sammenlignelige. Udvikling i andelen af elever, der angiver at have venner at tale med, har været uændret de sidste år. Således har 97 % i 0. klasse og 95 % af eleverne i 5. og klasse mindst en ven eller veninde at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem. Blandt udsatte børn og unge angiver 88 % i 0. klasse og 90 % i 5. og klasse at have mindst en god ven. Eleverne i 2. klasse besvarer et spørgsmål med en lidt anden ordlyd. De svarer således på, om de har gode venner på skolen, hvilket 88 % angiver, at de har. I forhold til motion angiver eleverne i 2. klasse, om de bevæger sig i skolen således, at de bliver forpustet, hvilket 95 % svarer, at de gør nogle dage. Til forskel herfra angiver elever i 5. og

15 10. klasse, om de mindst et par gange om ugen dyrker motion i fritiden, der gør dem svedig eller forpustet. Denne andel er faldet fra 83 % i 2012 til 81 % i Eleverne i 0. og 2. klasse spørges kun, hvorvidt de spiser frugt hver dag, hvilket 88 % i 0. klasse og 55 % i 2. klasse gør. Til forskel herfra angiver eleverne i 5. og klasse, om de spiser både frugt og grøntsager mindst 5-6 gange om ugen. I 2013 er der 59 %, der svarer, at de spiser frugt og grøntsager 5-6 gange om ugen. En faldende andel af eleverne i 7. og 8. klasse ryger, mens andelen af eleverne i 9. og 10. klasse, der ryger er stigende. Samlet set angiver 2 % i 7. og 8. klasse at ryge, mens 14 % i 9. og 10. klasse angiver at ryge. Andelen af elever, der angiver at have drukket mindst 5 genstande på én dag i løbet af den seneste måned, er faldet betragteligt for både klasse og klasse. Der er således 5 % af eleverne i klasse, der angiver at have drukket mindst 5 genstande på én dag i løbet af den seneste måned, mens der er 35 % blandt eleverne i klasse. Tabel 3: Effektmålene for sundhed og trivsel Effektmål Klassetrin Andelen af elever, der angiver, at de er glade for at gå i skole Andelen af elever i udsatte positioner, der angiver, at de er glade for at gå i skole Andelen af elever, der angiver, at de har venner at tale med Andelen af elever i udsatte positioner, der angiver, at de har venner at tale med Andelen af elever, der angiver, at dyrke motion, der gør den svedig eller forpustet Andelen af elever, der spiser frugt og grønt i dagligdagen Andelen af unge, der ryger Andelen af unge, der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned * Tallene inkluderer kun 5. og kasse # Tallene inkluderer kun 9. klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 5., klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 5., klasse 2. klasse 5., klasse 0. klasse 2. klasse 5., klasse klasse klasse klasse klasse 97 % - 76 % * % - 95 % * % - 78 % 83 % - 97 % - 95 % 88 % % * 83 % 88 % - 58 % * 88 % - 61 % 5 % 3 % 12 % # 13 % 10 % 8 % 57 % # 49 % - 60 % 80 % - 69 % - 88 % 95 % - 90 % 95 % 81 % - 55 % 59 % 2 % 14 % 5 % 35 % 12

16 6. Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber 6.1 Deltage i klassefællesskabet Børn og unge trives bedst, når de udfolder deres evner og potentialer, ved at indgå i stærke og ordentlige fællesskaber. Derved opnår de en robusthed, der gør dem i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer. Ved at deltage i fællesskaberne får børn og unge det bedste fundament for trivsel, udvikling og læring (1). Ifølge Odense Kommunes inklusionsstrategi skal alle børn og unge være en aktiv del af et udviklende fællesskab. Børn og unge skal føle sig som ligeværdige og betydningsfulde medlemmer af fællesskabet. De professionelle skal understøtte strukturen omkring fællesskaberne, så de opleves meningsfulde og bidrager til, at nye medlemmer bliver inviteret ind. Samtidig er det vigtigt at fastholde et børneperspektiv i forhold til fællesskabsdannelse. Inkluderende fællesskaber kan have forskellige former, og børn og unge har forskellige behov og ressourcer. Fælles for inkluderende fællesskaber er, at børnene og de unge i højere grad føler ejerskab, når de aktivt deltager i fællesskaber, hvor de anerkendes og bliver set. Formålet med nedenstående effektmål er at afdække, hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der altid eller for det meste deltager i klassefællesskabet. Forældrene til elever i 0. klasse og elever i 2. klasse har besvaret et spørgeskema, der er forskelligt fra de resterende klasser. De svarer henholdsvis på, om deres børn har det godt med deres kammerater i skolen og på, om de har det godt med deres klassekammerater, mens der på andre klassetrin spørges til, om eleven deltager i klassefællesskabet. I tabel 4 præsenteres andelen af elever, der for det meste eller altid oplever at deltage i klassefællesskaber. Blandt eleverne i henholdsvis 0. og 2. klasse har 96 % og 66 % af eleverne det godt med deres klassekammerater. I 5. og klasse svarer mellem 89 % og 92 %, at de altid eller for det meste deltager i klassefællesskabet. Tabel 4: Effektmålet for deltagelse i klassefællesskaber fordelt på klassetrin Andelen af elever, der altid eller for det meste oplever at deltage i klassefællesskaber 0. klasse 96 % 2. klasse 66 % 5. klasse 91 % 7. klasse 91 % 8. klasse 90 % 9. klasse 92 % 10. klasse 89 % Forældrene til børn i 0. klasse angiver ifølge tabel 5, at 36 % af deres børn altid er glade for at gå i skole, mens 60 % for det meste er glade for at gå i skole. Kun en meget lille andel er nogle gange eller sjældent glade for at gå i skole. Tabel 5: Andelen af 0. klasses elever, der har det godt med deres klassekammerater i skoletiden Godt med Ja, altid Ja, for det Ja, nogle Nej, kun Nej, klassekammerater meste gange sjældent aldrig 0. klasse (n = 1697) 36 % 60 % 3 % 1 % 0 % 13

17 Tabel 6 viser, hvordan svarprocenterne fordeler sig på de tre svarkategorier for 2. klasse. Heraf ses, at 66 % af eleverne har det godt med deres klassekammerater, mens 31 % nogle gange har det godt med kammeraterne. Kun 3 % svarer, at de ikke har det godt med deres klassekammerater. Tabel 6: Andelen af 2. klasses elever, der har det godt med deres klassekammerater Godt med klassekammerater Ja Nogle gange Nej 2. klasse (n = 1645) 66 % 31 % 3 % Tabel 7 og figur 1 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne i 5. og klasse oplever at deltage i klassefællesskabet. Generelt er de fleste elever med i klassefællesskabet, og kun 1-2 % angiver aldrig at være med. På klassetrin er der fundet en forskel i besvarelserne mellem drenge og piger. Her ses, at drengene oftere svarer, at de altid er med i klassefællesskabet, mens en større andel af pigerne svarer, at de for det meste er med. Tabel 7: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være med i fællesskabet i klassen Deltager i klassefællesskaber Ja, altid Ja, for det meste 5. klasse drenge og piger (n = 1553) En gang imellem Sjældent eller aldrig 52 % 38 % 9 % 1 % 7. klasse drenge (n = 732) 53 % 39 % 7 % 1 % 7. klasse piger (n = 741) 48 % 42 % 9 % 1 % 8. klasse drenge (n = 790) 50 % 41 % 7 % 2 % 8. klasse piger (n = 738) 39 % 49 % 10 % 2 % 9. klasse drenge (n = 595) 54 % 39 % 6 % 1 % 9. klasse piger (n = 538) 36 % 54 % 9 % 1 % 10. klasse drenge og piger (n = 228) 46 % 43 % 9 % 2 % 14

18 Figur 1: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at være med i fællesskabet i klassen Deltagelse i klassefællesskaber 5. klasse drenge og piger 7. klasse drenge 7. klasse piger 8. klasse drenge 8. klasse piger 9. klasse drenge 9. klasse piger 10. klasse drenge og piger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, altid Ja, for det meste En gang imellem Sjældent eller aldrig Elevernes oplevelse af at deltage i klassefællesskabet har generelt ikke ændret sig gennem de sidste år. De eneste grupper, hvor der kan konstateres en udvikling, er blandt eleverne i 0. klasse og pigerne i 9. Klasse, som gennem de sidste år har ændret deres besvarelser signifikant. Jævnfør tabel 8 svarer en lavere andel i begge grupper, at de altid er en del af klassefællesskabet, mens andelen, der for det meste er en del af fællesskabet, modsvarende er steget. Tabel 8: Udvikling i deltagelse i klassefællesskaber for 9. klasses piger Klassetrin 0. klasse drenge og piger (n = 3513) 9. klasse piger (n = 1679) Deltagelse i klassefællesskaber Ja, altid 43 % 36 % - Ja, for det meste 54 % 60 % - Ja, nogle gange 3 % 3 % - Nej, kun sjældent 0 % 1 % - Nej, aldrig 0 % 0 % - Ja, altid 52 % 45 % 36 % Ja, for det meste 39 % 43 % 54 % En gang imellem 7 % 10 % 9 % Sjældent eller aldrig 2 % 2 % 1 % 15

19 6.1.1 Tema: Mobnings sammenhæng med sociale relationer Børn og unges aktive deltagelse i skolens fællesskaber er en forudsætning for deres trivsel og læring. Derfor er det også afgørende for børn og unge, at de får gode muligheder for at deltage i fællesskaber, og at de får nogle gode oplevelser i disse fællesskaber. Samlet set kan man altså sige, at sociale relationer er det kit, der binder fællesskabet sammen. Nogle gange kommer de sociale relationer på afveje, og det resulterer i mobning blandt eleverne. Et af de overordnede mål med folkeskolereformen er at øge elevernes trivsel i folkeskolen. For at opfylde denne målsætning indføres blandt andet en længere og mere varieret skoledag med brug af læringstilgange og strategier, der sætter fokus på børn og unges faglige og sociale udvikling. Formålet er at undersøge sammenhængen mellem mobning i skolen og sociale relationer. Som indikator for sociale relationer er der taget udgangspunkt i: Deltagelse i klassefællesskabet, venner/veninder at tale med og oplevede konflikter i skolen. Alle tal er justeret for eventuelle forskelle mellem drenge og piger (se bilag 1 for yderligere resultater). Diagram 2 viser sammenhængen mellem det at blive mobbet og tre forskellige indikatorer på sociale relationer. Der er således færre elever i 5. og klasse, der er blevet mobbet inden for den seneste måned blandt elever, der er med i klassefællesskabet, har mindst en ven at tale med og/eller, som sjældent eller aldrig oplever konflikter på skolen. Sammenhængen mellem mobning og det at have mindst en ven at tale med er ikke statistisk signifikant for 7. klasse, men der ses samme tendens som for de øvrige klassetrin. Ligeledes ses der kun en tendens til en sammenhæng for elever i 10. klasse, her er resultaterne heller ikke statistisk signifikante. Diagram 2: PPR for sammenhængen mellem mobning og sociale relationer Eksempel på PPR 5. klasse: For hver gang der er 10 elever som ikke er med klassefællesskabet, der bliver mobbet, er der kun 7 elever, der er med i klassefællesskabet, der bliver mobbet. 16

20 6.2 Deltagelse i fritidsaktiviteter Den mentale sundhed hænger nøje sammen med trivsel, selvværd og evnen til at indgå i sociale relationer. Når børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, har de mulighed for at skabe nye relationer samt blive udfordret i aktiviteter, der ligger udenfor undervisningen i skolen (1). Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af eleverne i henholdsvis 0., 2., 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter, herunder både sport og andre aktiviteter. Blandt elever i 0. klasse deltager 70 % i fritidsaktiviteter, mens andelen er oppe på 78 % i 2. klasse. Tabel 9 viser for klasse en tendens til faldende deltagelse i fritidsaktiviteter med stigende alder. Således går 85 % af eleverne i 5. klasse til noget i fritiden, mens det for elever i 10. klasse kun er 65 %. Tabel 9: Effektmålet for deltagelse i fritidsaktiviteter fordelt på klassetrin Andelen af elever, der går til sport eller andre fritidsaktiviteter 0. klasse 70 % 2. klasse 78 % 5. klasse 85 % 7. klasse 80 % 8. klasse 77 % 9. klasse 75 % 10. klasse 65 % Forældrene til 0. klasses elever angiver, jævnfør tabel 10, at størstedelen af eleverne går til sport, samtidig angives, at hele 29 % ikke går til nogen fritidsaktiviteter. Tabel 10: Andelen af 0. klasses elever, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet Nej, ikke noget 0. klasse (n = 1700) 62 % 5 % 4 % 29 % I tabel 11 ses, at 78 % af eleverne i 2. klasse angiver at gå til noget i deres fritid, hvad enten der er tale om sport eller andre aktiviteter. Tabel 11: Andelen af 2. klasses elever, der går til noget i deres fritid Går du til noget i din fritid Ja Nej 2. klasse (n = 1591) 78 % 22 % For alle klassetrin er der, jævnfør tabel 12 og figur 2, målt en forskel mellem kønnene. Uafhængigt af klassetrin er der en større andel af drenge end piger, der går til sport, mens pigerne i højere grad end drengene angiver at gå til noget andet end sport. Ligeledes ses, at en større andel af pigerne end drengene angiver ikke at gå til noget i fritiden. 17

21 Overordnet set er der uafhængigt af køn færre, der går til sport i takt med stigende alder. I overensstemmelse hermed kan der med stigende alder ses en stigning i andelen af elever, der ikke går til noget i fritiden. Tabel 12: Andelen af elever i 5. og klasse, der deltager i fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet Nej, ikke noget 5. klasse drenge (n = 810) 64 % 10 % 11 % 15 % 5. klasse piger (n = 760) 55 % 17 % 12 % 16 % 7. klasse drenge (n = 740) 67 % 8 % 7 % 18 % 7. klasse piger (n = 743) 58 % 10 % 10 % 22 % 8. klasse drenge (n = 790) 64 % 9 % 8 % 19 % 8. klasse piger (n = 740) 50 % 12 % 10 % 28 % 9. klasse drenge (n = 594) 63 % 9 % 7 % 21 % 9. klasse piger (n = 565) 52 % 13 % 7 % 28 % 10. klasse drenge (n = 137) 58 % 9 % 4 % 29 % 10. klasse piger (n = 166) 42 % 13 % 4 % 41 % Figur 2: Andelen af elever i 5. og klasse, der går til fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter 5. klasse drenge 5. klasse piger 7. klasse drenge 7. klasse piger 8. klasse drenge 8. klasse piger 9. klasse drenge 9. klasse piger 10. klasse drenge 10. klasse piger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet Nej, ikke noget 18

22 Af tabel 13 ses der, på trods af, at der generelt er mange drenge, der går til sport, at andelen har været faldende for drengene i 5. Klasse. For piger i 9. klasse ses en modsat tendens til, at en stigende andel går til sport såvel som andet end sport. Til gengæld er andelen, der går til både sport og andet, faldet. Der er ikke fundet signifikante ændringer på andre klassetrin. Tabel 13: Udvikling i deltagelse i fritidsaktiviteter for 5. klasses drenge og 9. klasses piger Klassetrin 5. klasse drenge (n = 2256) 9. klasse piger (n = 1689) Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport 69 % 67 % 64 % Ja, andet 8 % 8 % 10 % Ja, både sport og andet 10 % 10 % 11 % Nej, ikke noget 13 % 15 % 15 % Ja, sport 47 % 46 % 52 % Ja, andet 11 % 12 % 13 % Ja, både sport og andet 11 % 10 % 7 % Nej, ikke noget 31 % 32 % 28 % Foto: Colourbox 19

23 6.2.1 Tema: Årsager til deltagelse eller ikke deltagelse i fritidsaktiviteter Deltagelse i fritidsaktiviteter kan i høj grad bidrage til børn og unges udvikling i en positiv retning. Især er de med til at danne fællesskaber, hvorigennem børn og unge opnår en robusthed overfor livet og dets udfordringer. I nedenstående præsenteres resultaterne af fokusgruppeinterviewene med henholdsvis fagpersoner, børn og unge. Interviewene giver ikke et entydigt billede af motivationen for at deltage i fritidsaktiviteter. Således har traditioner i familien, venskaber og ønsket om dygtiggørelse indflydelse på valget af aktiviteter. Med udgangspunkt i interviewene tegner der sig et billede af, at traditionen hjemmefra har stor betydning for deltagelsen i fritidsaktiviteter. Der ses en tendens til, at de der falder fra, oftest er dem, hvor forældrene ikke bakker op om aktiviteten. Disse børn og unge vælger i højere grad til og fra efter lyst og oplever ikke at være forpligtet på fritidsaktiviteten i samme grad som børn og unge, der oplever støtte hjemmefra. I nogle familier er det ikke kun traditionen, der er afgørende men også ressourcerne, hvilket kan være medvirkende til at skabe sociale forskelle i fritidslivet. Nogle foreninger forsøger at udligne dette ved at være fleksible i forhold til eksempelvis kontingentbetalinger og udvidede prøveperioder. De sociale forskelle gør sig også gældende ved særlige arrangementer, hvor forældrenes støtte og medvirken til eksempelvis kørsel er afgørende for børnenes deltagelse. Jeg kan godt lide at gå i klub, for der kan jeg være sammen med mine venner, det er sjovt, og der er meget at lave. (barn) Familien har en mindre rolle i forhold til, hvilken typen af fritidsaktiviteter barnet/den unge vælger. Det er typisk i de yngre år, at forældrenes interesser eller ønsker kan være motivation for valget af aktiviteter. Uanset om der er en relation til forældrenes interesser, er det dog primært barnet/den unge selv, der vælger sin aktivitet. I visse tilfælde er der dog begrænsninger i forhold til, hvad der er mulighed for at gå til. En anden vigtig motivationsfaktor skal findes i venskaber og deltagelse i fællesskaber. Vennerne spiller således en stor rolle i valget af aktiviteter. De fleste har oplevet selv at trække venner med eller er blevet introduceret til aktiviteter af venner, ligesom det også sker, at uvenskab kan medføre ophør af aktiviteter. At være sammen med vennerne er en vigtig del af ens fritid, synes jeg (ung) Derudover skaber deltagelse i aktiviteter plads til at afprøve andre roller og færdigheder end dem, der forventes i skolen, og dermed er der også en arena for at gøre noget, man er god til. For børn/unge, hvor motivationen ligger heri, bliver aktiviteten i sig selv den afgørende motivationsfaktor, og venskaber bliver en sidegevinst. Jo ældre man bliver, des flere motiver er der for at deltage i fritidsaktiviteter. Eksempelvis bliver det helbreds- og sundhedsmæssige perspektiv vigtigt for de unge. Samtidig ønsker flere unge også mere frihed og dermed fritid uden faste aktiviteter, hvilket kan være en barriere for at melde sig til nogle typer af fritidsaktiviteter. Trænerens evner, mistet interesse, rivalisering på holdet og for høje krav er blandt de årsager, der kan få børn og unge til at stoppe til en aktivitet. Desuden kan det være svært for nogle børn og unge at opleve stop i deres udvikling og dygtiggørelse inden for aktiviteten, alt i mens kammeraterne ikke oplever det samme. I langt de fleste tilfælde er det forældrene, der betaler kontingenter til fritidsaktiviteterne. Nogle oplever begrænsninger i forhold til antallet af fritidsaktiviteter blandt andet på grund af kontingenter, og de fleste har en begrænsning på højst tre fritidsaktiviteter om ugen. 20

24 Afstanden til fritidsaktiviteterne betyder umiddelbart ikke så meget. De fleste vælger dog aktiviteter tæt på, primært fordi det er nemmest; andre fordi de ikke har mulighed for at blive kørt til/fra aktiviteten. I tilfælde hvor barnet eller den unge ikke er en del af fritidslivet, er det vigtigt, at der er en eller flere voksne, der kan støtte dannelsen af et fællesskab omkring barnet eller den unge. 6.3 Udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter Børn- og Ungepolitikken Sammen på spring skal være med til at sikre, at alle børn og unge får mulighed for at udvikle sig, lære, trives og være en del af fællesskabet (1). Derfor er det vigtigt med et professionelt blik for, hvordan børn og unges fællesskaber fungerer, så der kan støttes op om de børn og unge, der falder ud eller isoleres. Det kræver ikke kun opmærksomhed på det enkelte barn men især en opmærksomhed på børnenes og de unges egne fællesskaber. I Sundhedsprofil for børn og unge 2013 indgår der derfor flere spørgsmål specifikt rettet mod børn og unge i udsatte positioner (1). Formålet med effektmålet er at få afdækket, hvor stor en andel af udsatte børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter. Tallene holdes op imod alle børn og unge, der har deltaget i Sundhedsprofil for børn og unge Af tabel 14 fremgår det, at der er en betydelig mindre andel af udsatte børn og unge, der deltager i fritidsaktiviteter i forhold til alle børn og unge. Tabel 14: Effektmålet for udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter fordelt på klassetrin Andelen af elever i udsatte positioner, der går til sport eller andre fritidsaktiviteter Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 0. klasse 46 % 70 % 5. klasse 68 % 85 % 7. klasse 60 % 80 % 8. klasse 47 % 77 % 9. klasse 57 % 75 % 10. klasse 47 % 65 % Af tabel 15 fremgår det, at der blandt 0. klasses elever er hele 54 %, der ikke går til noget i deres fritid, mens 41 % går til sport. Tabel 15: Andelen af udsatte børn i 0. klasse, der går til fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet Nej, ikke noget 0. klasse (n = 59) 41 % 3 % 2 % 54 % 21

25 Foto: Colourbox I tabel 16 og figur 3 ses, at størstedelen af eleverne, der deltager i fritidsaktiviteter går til sport, og kun en meget lille andel går til andet end sport eller begge dele. Det ses yderligere, at der er tale om en meget stor andel af udsatte børn og unge, der ikke går til noget i deres fritid. Tabel 16: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der går til fritidsaktiviteter efter skole Deltagelse i fritidsaktiviteter Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet Nej, ikke noget 5. klasse (n = 60) 48 % 15 % 5 % 32 % 7. klasse (n = 50) 48 % 6 % 6 % 40 % 8. klasse (n = 57) 32 % 12 % 3 % 53 % 9. klasse (n = 23) 39 % 9 % 9 % 43 % 10. klasse (n = 17) 47 % 0 % 0 % 53 % 22

26 Figur 3: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der går til fritidsaktiviteter efter skole Udsatte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter 5. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, sport Ja, andet Ja, både sport og andet Nej, ikke noget 6.4 Oplevelse af medbestemmelse En af Odense Kommunes visioner er at inddrage børn og unge og give dem mulighed for medbestemmelse. Børn og unge skal udfordres i deres udvikling og læring, hvorfor de skal høres og inddrages i aktiviteter, som inspirerer og motiverer dem igennem hele skoleforløbet (1). En undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever i 2012 viser, at når læreren inddrager eleverne i undervisningens form, rammer og indhold, lærer eleverne mere, de trives bedre, og de får et større samfundsengagement. Skolerne er derfor i forbindelse med folkeskolereformen forpligtet på, at sætte fokus på elevinddragelse i forbindelse med planlægningen, udførelsen og evalueringen af undervisningen. Formålet er at få afdækket, hvor stor en andel af eleverne i 2., 5., og klasse, der altid eller for det meste oplever at have medbestemmelse i forhold til at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen. Eleverne i 2. klasse besvarer et spørgsmål med en lidt anden ordlyd og har færre svarkategorier. Derfor er resultaterne herfra ikke sammenlignelig med de resterende klasser. Forældrene til elever i 0. klasse er ikke blevet spurgt om, hvorvidt deres børn oplever medbestemmelse. Tabel 17 viser en tendens til, at andelen af elever, der oplever at være medbestemmende, falder fra 68 % i 5. klasse til 50 % i 9. klasse. 10. klasse skiller sig ud ved, at 66 % af eleverne oplever altid eller for det meste at være medbestemmende. 23

27 Tabel 17: Effektmålet for oplevelsen af medbestemmelse fordelt på klassetrin Andelen af elever, der oplever altid eller for det meste at have medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen 2. klasse 56 % 5. klasse 68 % 7. klasse 58 % 8. klasse 52 % 9. klasse 50 % 10. klasse 66 % Jævnfør tabel 18 oplever kun 11 % af eleverne i 2. klasse at være med til at bestemme, hvad de laver i timerne, mens 45 % oplever, at de nogle gange er medbestemmende. Tabel 18: Andelen af 2. klasses elever, der oplever at være med til at bestemme, hvad de laver i timerne Medbestemmelse i timerne Ja Nogle gange Nej 2. klasse (n = 1633) 11 % 45 % 44 % Tabel 19 og figur 4 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne oplever at have medbestemmelse. Heraf ses, at 5. og 10. klasse skiller sig ud ved, at en relativ stor andel altid oplever at være medbestemmende, mens meget få svarer, at de sjældent oplever at være medbestemmende. Blandt eleverne i klasse ses et fald i takt med stigende klassetrin i andelen, der oplever altid at være medbestemmende mens gruppen, der for det meste oplever at være medbestemmende, stort set er ens. For 8. og 9. klasse er der fundet statistisk forskel i besvarelserne mellem kønnene, hvorfor der er angivet separate tal for drenge og piger. Ved sammenholdelse af drengene og pigerne findes, at drengene oftere oplever altid at være medbestemmende, mens pigerne kun oplever at være medbestemmende en gang i mellem. Foto: Colourbox 24

28 Tabel 19: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at kunne vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen Oplevelse af medbestemmelse 5. klasse drenge og piger (n = 1535) 7. klasse drenge og piger (n = 1448) 8. klasse drenge (n = 776) 8. klasse piger (n = 731) 9. klasse drenge (n = 585) 9. klasse piger (n = 556) 10. klasse drenge og piger (n = 286) Ja, altid Ja, for det meste En gang imellem Nej, sjældent Nej, aldrig 25 % 44 % 23 % 6 % 2 % 18 % 40 % 29 % 10 % 3 % 16 % 39 % 29 % 12 % 4 % 11 % 38 % 35 % 12 % 4 % 14 % 40 % 31 % 10 % 5 % 8 % 38 % 38 % 13 % 3 % 21 % 45 % 21 % 9 % 4 % Figur 4: Andelen af elever i 5. og klasse, der oplever at kunne vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen Oplevelse af medbestemmelse 5. klasse drenge og piger 7. klasse drenge og piger 8. klasse drenge 8. klasse piger 9. klasse drenge 9. klasse piger 10. klasse drenge og piger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, altid Ja, for det meste En gang imellem Nej, sjældent Nej, aldrig 25

29 Ved sammenligning af besvarelserne fra de to foregående år er der kun fundet ændringer for klasse. Af tabel 20 fremgår det, at der på disse klassetrin gennem de sidste tre år har været en ændring i besvarelserne. Der er således en større andel af eleverne, der svarer, at de altid eller for det meste oplever at være medbestemmende. Overordnet set er det dog fortsat blandt klasse, at der er færrest, der oplevelser at have medbestemmelse. Tabel 20: Udvikling i oplevelsen af medbestemmelse for elever i klasse Klassetrin 7. klasse 3 (n = 4037) 8. klasse (n = 4066) 9. klasse 3 (n = 3381) Oplevelse af medbestemmelse Ja, altid 15 % 17 % 18 % Ja, for det meste 39 % 40 % 40 % En gang imellem 29 % 30 % 29 % Nej, sjældent 12 % 9 % 10 % Nej, aldrig 5 % 4 % 3 % Ja, altid 11 % 11 % 14 % Ja, for det meste 34 % 41 % 38 % En gang imellem 34 % 32 % 32 % Nej, sjældent 15 % 13 % 12 % Nej, aldrig 6 % 3 % 4 % Ja, altid 11 % 10 % 11 % Ja, for det meste 36 % 32 % 39 % En gang imellem 35 % 36 % 35 % Nej, sjældent 14 % 16 % 11 % Nej, aldrig 4 % 6 % 4 % Foto: Colourbox 3 Der er kun målt statistisk signifikant forskel i drengenes besvarelser i 7. og 9. klasse, men da der er fundet en lignende tendens hos piger, vises kønnene under et. 26

30 7. Sundhed og trivsel 7.1 Skoleglæde I Odense Kommune arbejdes der bredt med sundhed på tværs af forvaltninger og faggrupper for at sikre, at alle borgere, herunder børn og unge, trives i hverdagen (1). Da skolegang er en væsentlig faktor i børn og unges hverdag, relaterer glæde ved skolegang sig overordnet til elevernes trivsel. Endvidere er trivsel en grundlæggende forudsætning for læringsparathed, og det er derfor vigtigt med konstant fokus på børn og unges trivsel. Med den nye folkeskolereform bliver der øget rum for varieret og anvendelsesorienteret undervisning, der skal styrke elevernes faglige færdigheder, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Børn og unge skal møde forskellige måder at lære på, de skal have tid til faglig fordybelse, og de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Formålet er at afdække, hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Jævnfør tabel 21 er hele 95 % af eleverne i 0. klasse glade for at gå i skole, mens det for de resterende klasser ligger mellem 77 % for 5. klasse og 85 % for 10. klasse. At andelen kun er 60 % for eleverne i 2. klasse skyldes, at de udelukkende svarer på, om de altid er glade for at gå i skole. Tabel 21: Effektmålet for skoleglæde fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver altid eller for det meste at være glad for at gå i skole 0. klasse 95 % 2. klasse 60 % 5. klasse 77 % 7. klasse 81 % 8. klasse 81 % 9. klasse 79 % 10. klasse 85 % Jævnfør tabel 22 er stort se alle elever i 0. klasse altid eller for det meste glade for at gå i skole. Kun en meget lille andel af forældrene angiver, at deres børn kun nogle gange eller sjældent er glade for at gå i skole. Tabel 22: Andelen af 0. klasses elever, der er gade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det Ja, nogle Nej, kun Nej, aldrig meste gange sjældent 0. klasse (n = 1701) 47 % 48 % 4 % 1 % 0 % Tabel 23 viser fordelingen af elever i 2. klasse. Heraf ses, at andelen af drenge, der altid er glade for at gå i skole er mindre end andelen af piger, der altid er glade for at gå i skole. Samtidig ses, at der er flere drenge end piger, der aldrig er glade for at gå i skole. I alt er mellem 95 % og 98 % dog nogle gange eller altid glade for at gå i skole. 27

31 Tabel 23: Andelen af 2. klasses elever, der er gade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Nogle gange Nej, aldrig 2. klasse drenge (n = 826) 58 % 37 % 5 % 2. klasse piger (n = 822) 62 % 36 % 2 % Tabel 24 og figur 5 viser, hvordan svarprocenterne fordeler sig mellem de fem svarkategorier i 5. og klasse. For 5. og 7. klasse er der fundet signifikant forskel i besvarelserne mellem drenge og piger, således er det for 5. klasse oftere pigerne end drengene, der svarer for det meste, mens der er en større andel blandt drengene end pigerne, der svarer nogle gange. For 7. klasse ses lignende tendens, her svarer pigerne oftere end drengene, at de altid er glade for at gå i skole. For klasse er fordelingen i svarene forholdsvis ens, der er dog en tendens til, at elevene i 10. klasse oftere er glade for at gå i skole. Tabel 24: Andelen af elever i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det meste 5. klasse drenge (n = 811) 5. klasse piger (n = 761) 7. klasse drenge (n = 736) 7. klasse piger (n = 745) 8. klasse drenge og piger (n = 1533) 9. klasse drenge og piger (n = 115) 10. klasse drenge og piger (n = 291) Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 27 % 46 % 21 % 4 % 2 % 27 % 53 % 17 % 2 % 1 % 23 % 55 % 17 % 3 % 2 % 28 % 55 % 13 % 3 % 1 % 23 % 58 % 13 % 4 % 2 % 20 % 59 % 16 % 4 % 1 % 25 % 60 % 12 % 1 % 2 % 28

32 Figur 5: Andelen af elever i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde 5. klasse drenge 5. klasse piger 7. klasse drenge 7. klasse piger 8. klasse drenge og piger 9. klasse drenge og piger 10. klasse drenge og piger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig Ved sammenligning med tidligere år ses en ændring for stort set alle klassetrin i forhold til glæden ved at gå i skole. Således svarer forældrene til elever i 0. klasse i forhold til tidligere år, i mindre grad, at deres børn altid er glade for at gå i skole og i højere grad, at de for det meste er glade for at gå i skole. For eleverne i 7. klasse er der fundet signifikante ændringer gennem de sidste år for både drenge og piger. Blandt både drenge og piger angiver en større andel, at de altid oplever glæde ved skolegang. Drengene svarer desuden oftere, at de for det meste er glade ved at gå i skole. For pigerne kan der konstateres et fald i andelen, der nogle gange eller for det meste er glade for at gå i skole. Af tabel 25 ses det, at der overordnet er sket en positiv udvikling i andelen af elever i 7. klasse, der altid er glade for at gå i skole. Blandt eleverne i 8. klasse er der sket en stigning i andelen, der svarer altid eller for den meste, mens andelen, der svarer, at de nogle gange er glade for at gå i skole, er faldet. For 9. klasses piger er der et tydeligt fald i andelen, der altid oplever glæde ved skolegang, hvilket også er gældende blandt elever i 10. klasse. 29

33 Tabel 25: Udvikling i skoleglæde for elever i 7., 8. klasse samt 9. klasses piger Klassetrin Skoleglæde klasse Ja, altid 52 % 47 % - drenge og Ja, for det meste 45 % 48 % - piger Ja, nogle gange 3 % 4 % - (n = 3520) Nej, kun sjældent 0 % 1 % - Nej, aldrig 0 % 0 % - 7. klasse drenge og piger (n = 4130) 8. klasse 4 drenge og piger (n = 4125) 9. klasse piger 5 (n = 1680) 10. klasse 4 drenge og piger (n = 411) Ja, altid 22 % 25 % 26 % Ja, for det meste 55 % 54 % 55 % Ja, nogle gange 18 % 17 % 15 % Nej, kun sjældent 4 % 3 % 3 % Nej, aldrig 1 % 1 % 1 % Ja, altid 21 % 21 % 23 % Ja, for det meste 54 % 57 % 58 % Ja, nogle gange 19 % 17 % 13 % Nej, kun sjældent 4 % 4 % 4 % Nej, aldrig 2 % 1 % 2 % Ja, altid 26 % 21 % 17 % Ja, for det meste 60 % 57 % 63 % Ja, nogle gange 12 % 16 % 16 % Nej, kun sjældent 2 % 4 % 4 % Nej, aldrig 0 % 2 % 0 % Ja, altid - 41 % 25 % Ja, for det meste - 46 % 60 % Ja, nogle gange - 11 % 12 % Nej, kun sjældent - 2 % 1 % Nej, aldrig - 0 % 2 % 7.2 Udsatte børn og unges skoleglæde Alle, der har med børn og unge at gøre, har en særlig forpligtelse i forhold til de børn og unge, der er i en udsat position. De har et ekstra behov for, at vi samarbejder på tværs for at sikre deres sundhed og trivsel (1). Effektmålet glæde ved skolegang relaterer sig som før nævnt overordnet til elevernes trivsel, hvorfor det er vigtigt at monitorere udsatte børn og unges glæde ved skolegang. Folkeskolen skal grundlæggende tilgodese alle børn og unges læring og trivsel. I forbindelse med folkeskolereformen skal den mere varierede skoledag blandt andet medvirke til, at skabe bedre rammer for inklusion, så folkeskolen kan imødekomme børn med forskellige behov. Inklusion handler om børns fællesskaber, om at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn. 4 Der er kun målt statistisk signifikant forskel i drengenes besvarelser i 8. og 10. klasse, men da der er fundet en lignende tendens hos piger, vises kønnene under et. 5 For drengene i 9. klasse ses ingen ændring i besvarelserne, hvorfor kun 9. klasse piger er inkluderet i tabellen. 30

34 Reformen byder på en række rammer for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen og dermed muligheder for etablering af læringsrum med variation, hvor alle har mulighed for at deltage, trives og lære. Formålet er at belyse andelen af elever fra 0., 5. og klasse i udsatte positioner, der altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Ved sammenligning med alle børn og unge i Odense Kommune ses i tabel 26, at en mindre andel af de udsatte børn og unge er glade for at gå i skole, dog med undtagelse af eleverne i 10. klasse. Tabel 26: Effektmålet for udsatte børn og unges skoleglæde fordelt på klassetrin Andelen af elever i udsatte positioner, der angiver altid eller for det meste at være glad for at gå i skole Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 0. klasse 83 % 95 % 5. klasse 71 % 77 % 7. klasse 72 % 81 % 8. klasse 59 % 81 % 9. klasse 55 % 79 % 10. klasse 88 % 85 % Tabel 27 præsenterer svarprocenterne for alle svarkategorier. Ifølge forældrene er henholdsvis 47 % og 36 % af udsatte børn i 0. klasse altid eller for det meste glade for at gå i skole. 10 % er nogle gange glade for at gå i skole, mens de sidste 7 % sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole. Tabel 27: Andelen af udsatte børn i 0. klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det Ja, nogle Nej, kun Nej, aldrig meste gange sjældent 0. klasse (n = 59) 47 % 36 % 10 % 5 % 2 % Af tabel 28 og figur 6 ses en tendens til, at den største andel af eleverne svarer, at de for det meste er glade for at gå i skole. Andelen af elever, der svarer, at de aldrig er glade for at gå i skole, er betydelig større blandt børn og unge i udsatte positioner end blandt alle øvrige elever, hvor det her kun drejer sig om 1-2 %. Tabel 28: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Skoleglæde Ja, altid Ja, for det Ja, nogle Nej, kun Nej, aldrig meste gange sjældent 5. klasse (n = 61) 35 % 36 % 21 % 5 % 3 % 7. klasse (n = 50) 22 % 50 % 18 % 6 % 4 % 8. klasse (n = 56) 20 % 39 % 23 % 11 % 7 % 9. klasse (n = 22) 18 % 36 % 36 % 5 % 5 % 10. klasse (n = 17) 18 % 70 % 12 % 0 % 0 % 31

35 Figur 6: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der er glade for at gå i skole Udsatte børn og unges skoleglæde 5. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig 7.3 Venner at tale med En nær relation til venner eller veninder er vigtig for trivslen især når der opstår forhold, der går én på. Ligeledes er det væsentligt for børn og unges trivsel at være en del af betydningsfulde relationer, også udenfor skolen. Flere børneinterviews viser, at det, børn frygter mest, er at blive ekskluderet og komme til at føle sig ensomme og isolerede (1). Gode kammerater og et godt skolemiljø er en forudsætning for børn og unges lyst til og muligheder for at lære. I folkeskolereformen er det et nationalt mål, at elevernes trivsel skal øges. Skoleledere, lærere og pædagoger skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og trivslen på skolen blandt andet ved at gennemføre aktiviteter, som udvikler børn og unges sociale kompetencer. Foto: Colourbox 32

36 Formålet med effektmålet er at få belyst, hvor mange udsatte elever i 0., 2., 5. og klasse, der har mindst en ven eller veninde at tale med, hvis noget virkelig plager dem. Samlet set angiver mellem % af eleverne jf. tabel 29 at have mindst en god ven/veninde at tale med, hvis noget plager dem. Eleverne i 2. klasse har nogle andre svarkategorier, hvor de svarer på, om de har gode venner på skolen. De har således ikke mulighed for at differentiere mellem flere eller én ven, hvilket kan forklare, hvorfor kun 88 % angiver at have venner på skolen. Tabel 29: Effektmålet for andelen af elever, der har venner at tale med, fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at have venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem 0. klasse 97 % 2. klasse 88 % 5. klasse 94 % 7. klasse 95 % 8. klasse 95 % 9. klasse 96 % 10. klasse 94 % De fleste elever i 0. klasse har ifølge deres forældre en eller flere venner på skole, mens henholdsvis 2 % og 1 % kun har venner uden for skolen. Ifølge tabel 30 er der en tendens til, at en større andel af pigerne i forhold til drengene har flere venner. Tabel 30: Andelen af 0. klasses elever, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen 0. klasse drenge (n = 843) 0. klasse piger (n = 856) Ja, har flere gode venner Ja, har én god ven Nej, men mindste én uden for skolen Nej Ved ikke 82 % 13 % 2 % 1 % 2 % 86 % 11 % 1 % 1 % 1 % Tabel 31 viser, at 88 % af eleverne i 2. klasse har gode venner på skolen, og kun 2 % oplever ikke at have nogen venner på skolen. I alt svarer 98 % af elever i 2. klasse altid eller nogle gange gode venner på skolen. Tabel 31: Andelen af 2. klasses elever, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen Ja Nogle gange Nej 2. klasse (n = 1645) 88 % 10 % 2 % 33

37 I tabel 32 og figur 7 ses, at der ikke er signifikante forskelle i fordelingen af besvarelserne mellem de enkelte klassetrin. Således har størsteparten af eleverne flere venner at tale med. Kun 4-6 % af eleverne svarer, at de ingen venner har at tale med. Tabel 32: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Venner at tale med Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 5. klasse (n = 1548) 77 % 17 % 6 % 7. klasse (n = 1477) 80 % 15 % 5 % 8. klasse (n = 1528) 81 % 14 % 5 % 9. klasse (n = 1158) 79 % 17 % 4 % 10. klasse (n = 287) 80 % 14 % 6 % Figur 7: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Venner at tale med 5. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen Ved sammenligning med tidligere års besvarelser er der kun fundet en udvikling blandt piger i 9. klasse. Af tabel 33 ses, at færre angiver, at de har flere venner at tale med, mens flere kun har en enkelt ven at tale med. Desuden er andelen, der ikke har nogen venner, fordoblet i forhold til foregående år. Tabel 33: Udvikling i andelen af 9. klasses piger, der angiver at have venner at tale med Klassetrin Venner at tale med klasse piger Ja, flere 86 % 83 % 78 % (n = 1683) Ja, en enkelt 12 % 15 % 18 % Nej, ingen 2 % 2 % 4 % 34

38 7.4 Udsatte børn og unge, der har venner at tale med En nær relation til venner eller veninder er vigtig for trivslen i folkeskolen, hvorfor det er vigtigt at have fokus på, at børn og unge i udsatte positioner ikke isoleres fra fællesskabet (1). Børn og unge i udsatte positioner kan i særlig grad have gavn af betydningsfulde relationer, der kan støtte dem i deres hverdag. Formålet er at afdække andelen af elever fra 0., 5. og klasse i udsatte positioner, der mindst har én ven eller veninde at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem. Tabel 34 viser, at der generelt er en mindre andel blandt udsatte børn og unge, der har én eller flere venner/veninder at tale med, sammenlignet med alle børn og unge i Odense Kommune. Tabel 34: Effektmålet for udsatte børn og unge, der har venner at tale med fordelt på klassetrin Andelen af elever i udsatte positioner, der angiver at have venner eller veninder at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 0. klasse 88 % 97 % 5. klasse 87 % 94 % 7. klasse 90 % 95 % 8. klasse 93 % 95 % 9. klasse 100 % 96 % 10. klasse 82 % 94 % Af tabel 35 ses, at elever i 0. klasse ifølge forældrene i høj grad har flere gode venner på skolen. Desuden ses, at hele 7 % af forældrene ikke ved, om deres børn har venner. Tabel 35: Andelen af udsatte børn 0. klasse, der har gode venner på skolen Gode venner på skolen 0. klasse (n = 58) Ja, har flere gode venner Ja, har én god ven Nej, men mindste én uden for skolen Nej Ved ikke 69 % 19 % 0 % 5 % 7 % For alle klassetrin ses af tabel 36 og figur 8, at størstedelen af eleverne har flere venner at tale med. Med undtagelse af 9. klasse er der dog en forholdsvis stor andel af eleverne, der ingen venner har at tale med. For alle elever er der 4-6 %, der ingen venner har at tale med, mens det blandt udsatte børn og unge er 7 % og helt op til 18 % for 10. klasse. Tabel 36: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Venner at tale med Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 5. klasse (n = 61) 72 % 15 % 13 % 7. klasse (n = 50) 68 % 22 % 10 % 8. klasse (n = 56) 79 % 14 % 7 % 9. klasse (n = 23) 74 % 26 % 0 % 10. klasse (n = 17) 64 % 18 % 18 % 35

39 Figur 8: Andelen af udsatte børn og unge i 5. og klasse, der angiver at have venner at tale med Udsatte børn og unge der har venner at tale med 5. klasse 8. klasse 10. klasse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen Foto: Colourbox 36

40 7.5 Motionsvaner Det er kendt, at motion er en vigtig del af daglig sundhed og for så vidt også daglig trivsel. Fordelene ved fysisk aktivitet er blandt andet bedre helbred, kredsløb og kondition og deraf en reduceret risiko for livsstilssygdomme som fx diabetes eller overvægt, som øges ved længerevarende, stillesiddende aktiviteter (2). Med udgangspunkt heri er det et mål, at flere børn og unge i Odense skal være fysisk aktive (1). For børn og unge opererer Sundhedsstyrelsen med en anbefaling om henholdsvis moderat fysisk aktivitet og fysisk aktivitet med høj intensitet (3). Moderat intensitet anbefales mindst 60 minutter om dagen, og høj intensitet anbefales 2-3 gange om ugen. I nedenstående effektmål er der taget udgangspunkt i anbefalingen om at dyrke motion med høj intensitet 2-3 gange om ugen. Motion og bevægelse styrker også motivation, læring og sundhed og i forbindelse med folkeskolereformen bliver motion og bevægelse integreret i alle børn og unges skoledag. På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå et i omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Motion og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange måder. Både i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som fx morgenløb, boldspilsøvelser eller lignende. Det kan også ske ved større og mere kontinuerlige aktiviteter - fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger med videre, eller ved at bevægelse anvendes pædagogisk i forbindelse med, at eleverne arbejder med fagenes indhold. Formålet er at få belyst, hvor stor en andel af eleverne i 2., 5. og klasse, der mindst et par gange om ugen dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. Eleverne i 2. klasse spørges, om de bevæger sig i skolen, så de bliver forpustet, mens eleverne i de resterende klasser spørges, om de dyrker motion i fritiden, der gør dem svedig eller forpustet, hvorfor resultaterne ikke er sammenlignelige. Jf. tabel 37 angiver 95 % af eleverne i 2. klasse, at de hver dag eller nogle dage bevæger sig, så de blive forpustet. Blandt eleverne i klasse angiver mellem 82 % og 85 %, at de mindst et par gange om ugen dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet. Kun 74 % af eleverne i 10. Klasse angiver, at de dyrker motion et par gange om ugen, der gør dem svedig eller forpustet. Tabel 37: Effektmålet for motionsvaner fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver mindste et par gange om ugen at dyrke motion, der gør dem svedig eller forpustet 2. klasse 95 % 5. klasse 83 % 7. klasse 85 % 8. klasse 82 % 9. klasse 82 % 10. klasse 74 % Ser man på børn og unges idræts- og motionsvaner i et nationalt perspektiv, ser man lignende tendenser, som vist i tabel 37. Idrættens analyse Institut, IDAN har i 2011 undersøgt sport og motion i danskernes hverdag. Tal herfra viser at 89 % af børn i alderen 7-9 år (svarende til klasse) normalt dyrker motion, 86 % af børn i alderen år (svarende til klasse) normalt dyrker motion og 81 % af børn i alderen år (svarende til klasse) normalt dyrker motion. Disse procenttal og det lille fald af børn, der dyrker motion, der sker i takt med 37

41 alderen, stemmer udmærket overens med udviklingen af motionsvanerne hos de odenseanske skoleelever (4). Af tabel 38 fremgår det, at der er stor forskel i besvarelserne blandt drenge og piger i 2. klasse. Således angiver flere drenge, at de bevæger sig, så de bliver forpustet hver dag, mens den største andel af pigerne angiver, at de bevæger sig nogle dage. Blandt drengene er der 6 %, der angiver slet ikke at bevæge sig, mens det kun er 4 % blandt piger. Tabel 38: Andelen af 2. klasses elever, der bevæger sig i skolen så de bliver forpustet Bevæger du dig, så du bliver Ja, hver dag Nogle dage Nej forpustet? 2. klasse drenge (n = 801) 53 % 41 % 6 % 2. klasse piger (n = 801) 38 % 58 % 4 % For alle klassetrin er der fundet signifikante forskelle i besvarelserne blandt drenge og piger. Tabel 39 og figur 9 viser, at der for alle klassetrin er flere drenge end piger, der angiver, at de hver dag eller næsten hver dag dyrker motion, som gør dem svedig eller forpustet. Modsat er der flere piger end drenge, der angiver, at de et par gange om ugen eller én gang om ugen dyrker motion. Med undtagelse af pigerne i 10. klasse er der meget få elever, der angiver, at de mindre end en gang om ugen eller aldrig dyrker motion. I forhold til forskellen på aktivitetsniveau mellem drenge og piger, ses der også her ligheder mellem data fra nærværende undersøgelse og nationale tal. Drenge i alderen 7-15 år svarer i højere grad end pigerne, at de dyrker motion eller sport mindst 5 gange om ugen eller 3-4 gange om ugen. Dette svarer til tendensen hos odenseanske børn, hvor der er flere piger end drenge, der angiver, at de 1-2 gange om ugen dyrker sport eller motion (4). Foto: Colourbox 38

42 Tabel 39: Andelen af elever i 5. og klasse, der dyrker motion i fritiden, som gør dem svedige eller forpustet Motionsvaner 5. klasse drenge (n = 811) 5. klasse piger (n = 759) 7. klasse drenge (n = 739) 7. klasse piger (n = 746) 8. klasse drenge (n = 789) 8. klasse piger (n = 743) 9. klasse drenge (n = 598) 9. klasse piger (n = 563) 10. klasse drenge (n = 138) 10. klasse piger (n = 168) Hver dag / flere gange om ugen Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen Mindre end en gang om ugen Aldrig / meget sjældent 18 % 34 % 36 % 6 % 3 % 3 % 10 % 26 % 42 % 13 % 4 % 5 % 23 % 36 % 31 % 6 % 2 % 2 % 12 % 29 % 39 % 14 % 4 % 2 % 27 % 33 % 28 % 7 % 3 % 2 % 11 % 28 % 38 % 13 % 6 % 4 % 26 % 35 % 27 % 6 % 3 % 3 % 13 % 25 % 39 % 13 % 7 % 3 % 33 % 25 % 26 % 9 % 2 % 5 % 11 % 18 % 35 % 16 % 13 % 7 % 39

43 Figur 9: Andelen af elever i 5. og klasse, der dyrker motion i fritiden, som gør den svedige eller forpustet Motionsvaner 5. klasse drenge 5. klasse piger 7. klasse drenge 7. klasse piger 8. klasse drenge 8. klasse piger 9. klasse drenge 9. klasse piger 10. klasse drenge 10. klasse piger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hver dag / flere gange om ugen Et par gange om ugen Mindre end en gang om ugen Næsten hver dag En gang om ugen Aldrig / meget sjældent Ved sammenligning med besvarelserne fra 2011 og 2012 er der kun fundet ændringer for 8. og 9. klasse. I tabel 40 ses det, at der blandt eleverne i 8. klasse er en stigende andel, der svarer, at de dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet hver dag, mens andelen, der dyrker motion et par gange om ugen, er faldende. Samme tendens gør sig gældende blandt eleverne i 9. klasse, hvor en stigende andel angiver at dyrke motion hver dag eller næsten hver dag, mens andelen, der angiver at dyrke motion et par gange om ugen eller én gang om ugen, er faldet. Andelen af elever, der dyrker motion mindre end en gang om ugen eller aldrig dyrker motion, er uændret. 40

44 Tabel 40: Udvikling i motionsvaner for elever i 8. og 9. klasse Klassetrin Motionsvaner klasse 6 (n = 4127) 9. klasse (n = 3443) Hver dag/flere gange om ugen 15 % 16 % 19 % Næsten hver dag 29 % 33 % 30 % Et par gange om ugen 39 % 33 % 33 % En gang om ugen 9 % 9 % 10 % Mindre end en gang om ugen 4 % 6 % 5 % Aldrig/meget sjældent 4 % 3 % 3 % Hver dag/flere gange om ugen 14 % 15 % 20 % Næsten hver dag 27 % 28 % 30 % Et par gange om ugen 40 % 34 % 33 % En gang om ugen 10 % 11 % 9 % Mindre end en gang om ugen 5 % 6 % 5 % Aldrig/meget sjældent 4 % 4 % 3 % Foto: Colourbox 6 Der er kun målt statistisk signifikant forskel i drengenes besvarelser, men da der er fundet en lignende tendens hos piger, vises kønnene under et. 41

45 7.5.1 Tema: Skoleglædes sammenhæng med fysik aktivitet Flere studier viser en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og psykisk velvære. Fysisk aktivitet stimulerer børn og unges selvværd og giver bedre trivsel. Selvværd har stor betydning for velvære og derfor stor betydning for udvikling af hensigtsmæssig læring. Herudover har selvværd indflydelse på, hvordan man håndterer oplevelser af succes og nederlag, hvilket er en væsentlig indikator for livskvalitet og trivsel. Formålet er at undersøge sammenhængen mellem skoleglæde og fysisk aktivitet. Som indikator for fysisk aktivitet er der taget udgangspunkt i, om eleverne går til sport eller dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustet mindst et par gange om ugen. Alle tal er justeret for eventuelle forskelle mellem drenge og piger (se bilag 2 for yderligere resultater). For 5. og klasse ses af diagram 3, at der er flere, der er glade for at gå i skole blandt elever, der går til sport eller dyrker motion. Eleverne i 10. klasse skiller sig ud ved, at der ikke er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og skoleglæde. Vær opmærksom på, at det ikke vides, om eleverne dyrker motion, fordi de er glade for at gå i skole, eller om de er glade for at gå i skole, fordi de dyrker motion. Diagram 3: PPR for sammenhængen mellem skoleglæde og fysisk aktivitet Eksempel på PPR 5. klasse: For hver gang, der er 10 elever, der ikke går til sport, der er glade for at gå i skole, er der blandt elever, som går til sport hele 13, der er glade for at gå i skole. 42

46 7.5.2 Tema: Mobnings sammenhæng med fysik aktivitet Formålet er at undersøge sammenhængen mellem mobning i skolen og fysisk aktivitet. Som indikator for fysisk aktivitet er der taget udgangspunkt i, om eleverne går til sport eller dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustet mindst et par gange om ugen. Alle tal er justeret for eventuelle forskelle mellem drenge og piger (se bilag 1 for yderligere resultater). Børn og unge, der udsættes for mobning, har stor risiko for fysiske og psykiske helbredsproblemer. Mobning i skolealderen kan have negative konsekvenser langt op i voksenalderen. Nationalt er graden af mobning faldet siden midten af 1990 erne. Tal fra Skolebørnsundersøgelsen i 2010 udarbejdet af Statens institut for folkesundhed viser således, at hele 25 % af de årige i 1994 var udsat for mobning. I 2010 er tallene i samme aldersgruppe faldet til 3-8 % (5). Ser man på sammenhængen mellem mobning og fysisk aktivitet, tyder det på, at der en positiv sammenhæng. Fra undersøgelsen Københavnerbarometeret 2012 konkluderer professor ved Nordic School of Public Health i Gøteborg, Mads Hermansen, at graden af mobning reduceres i takt med, at eleverne bevæger sig og er fysisk aktive. Yderligere peger flere forskningsresultater på, at fysisk aktivitet har en positiv virkning på flere områder for mental sundhed som fx selvværd og kognitive funktionsevner (6). Ved undersøgelse af sammenhængen mellem mobning og om eleverne går til sport eller dyrker motion, er der ikke fundet nogen konsekvent sammenhæng. For elever i 7. klasse ses det dog af diagram 4, at der er færre, der bliver mobbet blandt dem, der går til sport, og for elever i 8. klasse er der færre, der bliver mobbet blandt dem, der dyrker motion. Bemærk at alle tallene ligger omkring 1, så selv om to af resultaterne er statistisk signifikante, er de ikke særlig informative. Diagram 4: PPR for sammenhængen mellem mobning og fysisk aktivitet Eksempel på PPR 5. klasse: For hver gang der er 10 elever, som går til sport, der bliver mobbet, er der 9,6 elever blandt dem, der ikke går til sport, der bliver mobbet. 43

47 7.6 Frugt og grøntsager Det vides, at børn og unges kostvaner ændres med alderen således, at yngre elever har bedre kostvaner end ældre elever. Kosten er essentiel for et sundt liv og i overført betydning også trivsel. Fødevarestyrelsens anbefalinger om, at børn og unge bør spise både frugt og grøntsager hver dag, danner grundlaget for nedenstående effektmål (7). Formålet er, at afdække hvor stor en andel af eleverne i 0., 2., 5. og klasse, der spiser frugt og grøntsager mindst 5-6 gange ugentligt. Effektmålet tager udgangspunkt i to spørgsmål omhandlende henholdsvis frugt og grøntsager. For at opnå målet om både at spise frugt og grøntsager, registreres eleverne efter det, de angiver at spise mindst af, uafhængig om det er frugt eller grøntsager. Det vil sige, at elever, der eksempelvis angiver at spise frugt hver dag, men aldrig spiser grøntsager, vil blive registreret i gruppen, der aldrig spiser frugt og grøntsager. Eleverne i 2. klasse skiller sig ud ved kun at besvare et spørgsmål omhandlende frugt. Det samme gør sig gældende for forældrene til elever i 0. klasse. Foto: Colourbox Blandt eleverne i 2. klasse angiver 55 %, at de spiser frugt hver dag. For 5. og klasse ses i tabel 41 en tendens til, at færre spiser frugt og grøntsager med alderen. Således angiver 64 % af eleverne i 5. klasse at spise frugt og grøntsager, mens det kun er 49 % af eleverne i 10. klasse. Eleverne i 0. klasse skiller sig ud ved, at hele 88 % spiser frugt hver dag. Igen skal det dog påpeges, at der i dette tal ikke er medregnet andelen, der spiser grøntsager, hvorfor andelen, der spiser både frugt og grøntsager, dagligt kan være mindre. Tabel 41: Effektmålet for frugt og grøntsager fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at spise frugt og grøntsager mindst 5-6 gange om ugen 0. klasse 88 % 2. klasse 55 % 5. klasse 64 % 7. klasse 63 % 8. klasse 61 % 9. klasse 59 % 10. klasse 49 % Forældrene til elever i 0. klasse er kun blevet adspurgt, hvor ofte deres børn spiser frugt. Af tabel 42 fremgår det, at pigerne i højere grad end drengene spiser frugt dagligt. Andelen af elever, der kun spiser frugt 5-6 gange om ugen eller derunder, er størst blandt drengene. 44

48 Tabel 42: Andelen af 0. klasses elever, der spiser frugt Frugt Hver dag 5-6 gange om ugen 0. klasse drenge (n = 846) 0. klasse piger (n = 856) 2-4 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 67 % 19 % 10 % 2 % 2 % 74 % 16 % 8 % 1 % 1 % Eleverne i 2. klasse bliver ikke spurgt, om de spiser grøntsager, hvorfor der i tabel 43 kun er angivet besvarelserne angående frugt. Andelen af piger, der spiser frugt i 2. klasse, er 4 procentpoint højere end andelen af drenge, der spiser frugt. Desuden angiver kun 6 % af pigerne, at de ikke spiser frugt, mens det er hele 11 % af drengene, der ikke spiser frugt. Tabel 43: Andelen af 2. klasses elever, der spiser frugt Spiser du frugt Ja, hver dag Nogle gange Nej 2. klasse drenge (n = 804) 53 % 36 % 11 % 2. klasse piger (n = 803) 57 % 37 % 6 % Foto: Colourbox 45

49 Af tabel 44 og figur 10 ses, at pigerne hyppigere end drengene spiser frugt og grøntsager, hvilket gør sig gældende på alle klassetrin. For elever i klasse ses stort set identiske mønstre i svarene fra henholdsvis drenge og piger. Eleverne i 10. klasse skiller sig ud ved, at en stor andel svarer kun at spise frugt og grøntsager 1 dag om ugen eller sjældent/aldrig. Tabel 44: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager Frugt og grøntsager Hver dag 5-6 gange om ugen 2-4 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 5. klasse drenge (n = 798) 33 % 25 % 29 % 7 % 6 % 5. klasse piger (n = 746) 41 % 29 % 23 % 4 % 3 % 7. klasse drenge (n = 725) 29 % 29 % 29 % 8 % 5 % 7. klasse piger (n = 742) 40 % 28 % 24 % 4 % 4 % 8. klasse drenge (n = 786) 29 % 25 % 32 % 6 % 8 % 8. klasse piger (n = 736) 43 % 25 % 25 % 3 % 4 % 9. klasse drenge (n = 591) 29 % 24 % 31 % 8 % 8 % 9. klasse piger (n = 565) 39 % 26 % 26 % 5 % 4 % 10. klasse drenge (n = 133) 20 % 23 % 32 % 7 % 18 % 10. klasse piger (n = 161) 33 % 22 % 25 % 14 % 6 % Figur 10: Andelen af elever i 5. og klasse, der angiver at spise frugt og grøntsager Frugt og grøntsager 5. klasse drenge 5. klasse piger 7. klasse drenge 7. klasse piger 8. klasse drenge 8. klasse piger 9. klasse drenge 9. klasse piger 10. klasse drenge 10. klasse piger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hver dag 5-6 gange om ugen 2-4 gange om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig 46

50 Ved sammenligning med besvarelserne fra 2011 og 2012 har det, med undtagelse af pigerne i 8. klasse, ikke været muligt at måle en ændring over årene. Jf. tabel 45 angiver en større andel af pigerne i 8. klasse i 2013, at de spiser frugt og grøntsager hver dag i forhold til 2012 og Gruppen, der svarer sjældent eller aldrig, er uændret, mens andelen, der angiver kun at spise frugt og grønt 1 dag om ugen, er halveret. Tabel 45: Udvikling i andelen af 9. klasses piger, der angiver at spise frugt og grøntsager Klassetrin Frugt og grøntsager klasse piger Hver dag 36 % 38 % 43 % (n = 2011) 5-6 gange om ugen 27 % 25 % 25 % 2-4 gange om ugen 27 % 27 % 25 % 1 dag om ugen 6 % 6 % 3 % Sjældent eller aldrig 4 % 4 % 4 % 47

51 7.6.1 Tema: Skoleglædes sammenhæng med indtagelse af frugt og grøntsager samt måltidsvaner Studier viser, at regelmæssig kost har en positiv effekt på børn og unges generelle sundhed og trivsel og indlæring (8). Formålet er at undersøge sammenhængen mellem skoleglæde og henholdsvis indtagelse af frugt og grøntsager samt måltidsvaner. Frugt og grøntsager er defineret ud fra, om eleverne spiser både frugt og grøntsager mindst 5-6 gange om ugen, mens der for måltidsvaner ses på, om eleverne spiser henholdsvis morgenmad, frokost og aftensmad på alle skoledage (se bilag 2 for yderligere resultater). Diagram 5 viser, at der uafhængig af klassetrin er flere, der er glade for at gå i skole blandt elever, der spiser frugt og grøntsager 5-6 gange om ugen. Diagram 5: PPR for sammenhængen mellem skoleglæde og indtagelse af frugt og grøntsager Eksempel på PPR 5. klasse: For hver gang der er 10 elever, der ikke får frugt og grønt, der er glade for at gå i skole, er der blandt elever, som får frugt og grøntsager hele 13, der er glade for at gå i skole. Af diagram 6 ses sammenhængen mellem skoleglæde og det at have fået enten morgenmad, frokost eller aftensmad på alle skoledage. For 5. samt klasse ses en tydelig sammenhæng mellem at være glad for at gå i skole og det at få måltider på alle skoledage. Der er således flere elever, der er glade for at gå i skole, blandt dem, der får henholdsvis morgenmad, frokost eller aftensmad på alle skoledage. For 10. klasse ses der ikke nogen sammenhæng mellem morgenmad og skoleglæde. I forhold til frokost og aftensmad skiller 10. klasse sig ud ved, at PPR er noget højere end for de øvrige klassetrin. Bemærk at sikkerhedsintervallerne (de lodrette streger) for frokost og aftensmad er forholdsvis brede for 10. klasse, hvilket indikerer, at resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed. 48

52 Diagram 6: PPR for sammenhængen mellem skoleglæde og måltidsvaner Eksempel på PPR 5. klasse: For hver gang der er 10 elever, der ikke får morgenmad, der er glade for at gå i skole, er der blandt elever, som får morgenmad hele 15, der er glade for at gå i skole. Foto: Colourbox 49

53 7.7 Rygning Rygning er stærkt vanedannende og sundhedsskadeligt, hvilket kan have konsekvenser på både kort og langt sigt (9). Unge befinder sig i en særlig risikogruppe, når det gælder rygning, alkohol og stoffer. Indlæringsparathed, fysisk helbred og sociale kompetencer kan påvirkes negativt ved indtagelse af disse (10). På længere sigt kan rygning medføre en økonomisk byrde for kommunen pga. dårligt helbred eksempelvis i form af cancer og KOL, der medfører øget kontakt til sundhedsvæsenet (9). Jo tidligere rygedebut des større afhængighed af tobak. Derudover er der tydelig sammenhæng mellem rygning og social ulighed. Unge med socialt dårligere vilkår end deres jævnaldrende er i større risiko for at blive rygere i voksenlivet, netop fordi de begynder at ryge tidligere og ryger mere (11). Formålet er at få afdækket, hvor stor en andel af eleverne i klasse, der ryger. Eleverne adspørges, hvorvidt de ryger, og hvis de ryger, spørges de efterfølgende, hvor ofte de ryger. Af tabel 46 fremgår det, at andelen af elever, der ryger er stærk stigende med alderen. Således ryger kun 1 % af eleverne i 7. klasse, men 22 % af eleverne i 10. klasse ryger. Tabel 46: Effektmålet for rygning fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver at ryge 7. klasse 1 % 8. klasse 3 % 9. klasse 7 % 10. klasse 22 % Tabel 47 og figur 11 sammenfatter, hvor hyppigt eleverne ryger. Samlet set er der meget få elever, der ryger i 7. klasse. Blandt de elever i klasse, der angiver at ryge, ryger størsteparten hver dag. Den næststørste gruppe ryger mindst en gang om måneden, mens gruppen, der ryger mindst en gang om ugen, udgør den mindste andel af rygerne. Tabel 47: Andelen af elever i klasse, der angiver at ryge Rygning Hver dag Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden Jeg ryger ikke 7. klasse (n = 1484) 0,3 % 0,5 % 0,2 % 99,0 % 8. klasse (n = 1532) 1,4 % 0,7 % 0,7 % 97,2 % 9. klasse (n = 1159) 2,8 % 1,6 % 2,2 % 93,4 % 10. klasse (n = 292) 12,7 % 2,1 % 6,8 % 78,4 % 50

54 Figur 11: Andelen af elever i klasse, der angiver at ryge I figuren er svarkategorien Jeg ryger ikke udeladt for at tydeliggøre de øvrige kategorier Af tabel 48 ses, hvordan eleverne i klasse har ændret rygevaner gennem de sidste tre år. Der er ikke fundet nogen ændring i rygevaner for eleverne i 10. klasse, hvorfor de ikke er repræsenteret. Dette skyldes muligvis, at der kun er data for to år for 10. klasse, og det derfor er svært at måle en udvikling. I 7. og 8. klasse er der gennem de sidste tre år sket et fald i andelen af elever, der ryger hver dag eller mindste en gang om måneden, mens andelen af elever, der ryger mindst en gang om ugen, stort set er uændret. Andelen af elever, der ryger i 9. klasse er faldet i alle tre grupper. Tabel 48: Udvikling i andelen af elever i klasse, der angiver at ryge Klassetrin Rygning klasse 7 Hver dag 1,0 % 1,3 % 0,3 % (n = 4127) Mindst en gang om ugen 0,4 % 0,2 % 0,5 % Mindste en gang om måneden 1,0 % 0,5 % 0,2 % 8. klasse (n = 4115) 9. klasse 8 (n = 3424) Hver dag 3,2 % 0,9 % 1,4 % Mindst en gang om ugen 1,0 % 1,1 % 0,7 % Mindste en gang om måneden 3,0 % 0,9 % 0,7 % Hver dag 5,7 % 5,0 % 2,8 % Mindst en gang om ugen 1,9 % 2,0 % 1,6 % Mindste en gang om måneden 3,5 % 2,7 % 2,2 % 7 For 7. klasse er der kun målt statistisk signifikant forskel i drengenes besvarelser, men da der er fundet en lignende tendens hos piger, vises kønnene under et. At det ikke har været muligt direkte at måle en ændring for piger kan skyldes, at der generelt er få piger, der ryger i 7. klasse. 8 For 9. klasse er der kun målt statistisk signifikant forskel i pigernes besvarelser, men da der ligeledes her er fundet en lignende tendens hos drengene, vises kønnene under et. 51

55 Figur 12 viser ved sammenligning af de forreste kolonner med de bagerste, at der generelt er færre, der ryger i 7. klasse end i 9. klasse. Læses figuren fra venstre (2011) mod højre (2013) ses et generelt fald i rygehyppighed. Der ses i særdeleshed et fald for 9. klasses elever, der ryger hver dag. Ligeledes ses et fald, uafhængigt af klassetrin, for gruppen af elever, der ryger mindst en gang om måneden. Overordnet er der fundet en positiv tendens til, at færre unge i Odense Kommune ryger. 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Figur 12: Udvikling i andelen af elever i klasse, der angiver at ryge Rygevaner klasse 0, Hver dag Mindst en gang om ugen Mindst en gang om måneden 9. klasse 8. klasse 7. klasse Foto: Colourbox 52

56 7.7.1 Tema: Mental sundheds sammenhæng med rygevaner Formålet er at undersøge sammenhængen mellem unges mentale sundhed og deres rygevaner. For elever i 7. og 8. klasse tages udgangspunkt i, om eleverne har prøvet at ryge, mens der for 9. og 10. klasse ses på, hvor ofte de ryger. Som indikator for mental sundhed er der taget udgangspunkt i følgende indikatorer: Hvordan har du det for tiden, hvordan har du det hjemme, mobning, deltagelse i klassefællesskabet, skoleglæde og har du meget at se til for tiden. Alle tal er justeret for eventuelle forskelle mellem drenge og piger (se bilag 3 for yderligere resultater). I nogle tilfælde har datagrundlag været meget tyndt, hvorfor præmisserne for de statistiske test ikke har været opfyldt. Da der i disse tilfælde vil være store usikkerheder forbundet med resultaterne, vises de ikke i det følgende. Dette er baggrunden for, at nogle indikatorer ikke præsenteres for alle klassetrin. Endvidere har indikatoren for meget at se til vist sig kun at have betydning for elever i 8. klasse, hvorfor indikatoren kun vises for dette klassetrin. At der kun er fundet en sammenhæng for 8. klasse kan ikke forklares ved, at der er flere elever, der angiver altid eller tit at have for meget at se til. Der er således 25 % i 7. klasse, 24 % i 8. klasse, 41 % i 9. klasse og 35 % i 10. klasse, der angiver at have for meget at se til. Af diagram 7 ses, at der er en sammenhæng mellem fire af indikatorerne for mental sundhed og det at have prøvet at ryge. Der er således flere elever i 7. klasse, der har prøvet at ryge blandt dem, der henholdsvis; ikke har det godt for tiden, er blevet mobbet indenfor de seneste to måneder, ikke er med i klassefællesskabet eller ikke er glade for at gå i skole. Diagram 7: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og have prøvet at ryge Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke har prøvet at ryge, der ikke har det har det godt for tiden, er der blandt elever, som har prøvet at ryge hele 33, der ikke har det godt for tiden. I diagram 8 ses et signifikant resultat for fem af indikatorerne, mens der for indikatoren deltagelse i fællesskab kun er tale om en tendens, der dog peger i samme retning som de øvrige indikatorer. I 8. klasse er der således flere, der har prøvet at ryge blandt dem, der; ikke har det godt for tiden, ikke har det godt derhjemme, er blevet mobbet indenfor de seneste måneder, ikke er glade for at gå i skole eller har for meget at se til. 53

57 Diagram 8: PPR for sammenhængen mellem mentalsundhed og have prøvet at ryge Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke har prøvet at ryge, der ikke har det har det godt for tiden, er der blandt elever, som har prøvet at ryge hele 31, der ikke har det godt for tiden. Af diagram 9 fremgår det, at der er en sammenhæng mellem to af indikatorerne og det at ryge dagligt, blandt elever i 9. klasse. Der er således flere elever, der ryger blandt dem, der ikke er med i klassefællesskabet og ikke er glade for at gå i skole. Endvidere ses en tendens til, at der er flere, der ryger dagligt blandt dem, der er blevet mobbet inden for de seneste to måneder, mens der ikke er en sammenhæng mellem, hvordan man har det for tiden og rygning. Bemærk at sikkerhedsintervallerne (de lodrette streger) generelt er brede, det vil sige, at der er nogen usikkerhed ved resultaterne, hvilket stemmer overens med, at det er en lille andel af eleverne, der ryger dagligt. 54

58 Diagram 9: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og daglig rygning Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke ryger dagligt, der ikke har det godt for tiden, er der 12 elever, som ryger dagligt, der ikke har det godt for tiden. Der ses i diagram 10 blandt elever i 9. klasse, at der er en sammenhæng mellem det at være lejlighedsryger og to af indikatorerne af mental sundhed. Der er således flere, der ryger lejlighedsvis blandt elever, der er blevet mobbet indenfor de seneste måneder og blandt elever, der ikke er glade for at gå i skole. I forhold til indikatoren, deltagelse i klassefællesskabet, ses ingen sammenhæng. Bemærk at her ligeledes er forholdsvis brede sikkerhedsintervaller. Diagram 10: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og daglig rygning Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke ryger lejlighedsvis, der er blevet mobbet, er der 25 elever, som ryger lejlighedsvis, der er blevet mobbet. 55

59 Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem indikatorerne for mental sundhed og det at ryge dagligt/ryge lejlighedsvis i 10. klasse. Resultaterne vises i diagram 11 og 12. Diagram 11: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og lejlighedsvis rygning Diagram 12: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og lejlighedsvis rygning 56

60 7.7.2 Tema: Fysisk aktivitets sammenhæng med rygevaner Formålet er at undersøge sammenhængen mellem unges fysiske aktivitet og deres rygevaner. For elever i 7. og 8. klasse tages udgangspunkt i, om eleverne har prøvet at ryge, mens der for 9. og 10. klasse ses på, hvor ofte de ryger. Som indikator for fysisk aktivitet er der taget udgangspunkt i, om eleven går til sport eller dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustet mindst et par gange om ugen. Alle tal er justeret for eventuelle forskelle mellem drenge og piger (se bilag 3 for yderligere resultater). Af diagram 13 ses sammenhængen mellem fysisk aktivitet og det at have prøvet at ryge for 7. og 8. klasse. I 7. klasse er der færre, der har prøvet at ryge blandt dem, der går til sport, mens der ingen sammenhæng ses for motionsvaner. I 8. klasse er der færre elever, der har prøvet at ryge blandt dem, der går til sport og dem, der dyrker motion. Diagram 13: PPR for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og have prøvet at ryge Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke har prøvet at ryge, der går til sport, er der blandt elever, som har prøvet at ryge kun 5, der går til sport. Jævnfør diagram 14 og 15 er der for elever i 9. og 10. klasse ikke fundet nogen statistisk signifikant sammenhæng mellem det at ryge dagligt/ryge lejlighedsvis og det at gå til sport eller dyrke motion. 57

61 Diagram 14: PPR for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og daglig rygning Diagram 15: PPR for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og lejlighedsvis rygning 58

62 7.7.3 Tema: Udsatte unges rygevaner Formålet er at undersøge, om udsatte unge har andre rygevaner end unge samlet set. Desuden undersøges sammenhængen mellem rygevaner og mental sundhed samt fysisk aktivitet. Af tabel 49 fremgår det, at unge fra 7. og 8. klasse i udsatte positioner i langt højere grad har prøvet at ryge end alle elever i 7. og 8. klasse samlet set. Ligeledes ses det af tabel 50, at udsatte elever i 9. og 10. klasse i højere grad ryger dagligt eller lejlighedsvis. Tabel 49: Andelen af udsatte unge i 7.og 8. klasse, der angiver at have prøvet at ryge Andelen af elever i udsatte positioner, der i 7. og 8. klasse har prøvet at ryge Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 7. klasse 16,4 % 6,1 % 8. klasse 35,0 % 9,8 % Tabel 50: Andelen af udsatte unge i 9. og 10. klasse, der angiver at ryge dagligt eller lejlighedsvis Andelen af elever i udsatte positioner, der i 9. og 10. klasse ryger dagligt eller lejlighedsvis Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 9. klasse 16,7 % 6,6 % 10. klasse 37,5 % 21,6 % Da der er forholdsvis få udsatte unge i de enkelte klasser, lægges 7. og 8. klasse samt 9. og 10. klasse sammen, når der ses på sammenhæng mellem rygevaner og henholdsvis mental sundhed og fysisk aktivitet (se bilag 3 for yderligere resultater). I forhold til mental sundhed har det kun været muligt at se på indikatorerne; mobning, skoleglæde og deltagelse i klassefællesskab for 7. og 8. klasse, da datagrundlaget for de øvrige indikatorer samt for 9. og 10. klasse har været for tyndt. Af diagram 16 ses sammenhængen mellem mental sundhed og det at have prøvet at ryge. Det ses, at flere i 7. og 8. klasse har prøvet at ryge blandt elever, der; ikke er glade for at gå i skole eller ikke er med i klassefællesskabet. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem mobning og det at have prøvet at ryge. Foto: Colourbox 59

63 Diagram 16: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og have prøvet at ryge Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke har prøvet at ryge, der ikke er glade for at gå i skole, er der 20 elever, som har prøvet at ryge, der ikke er glade for at gå i skole. Sammenhængen mellem rygevaner og fysisk aktivitet vises i diagram 17. Heraf ses, at der er færre, der har prøvet at ryge, blandt de udsatte i 7. og 8. klasse, der går til sport. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem det at dyrke motion og have prøvet at ryge i 7. og 8. klasse eller mellem fysik aktivitet og rygning i 9. og 10. klasse. Diagram 17: PPR for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og rygevaner Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke har prøvet at ryge, der går til sport, er der 5 elever, som har prøvet at ryge, der går til sport. 60

64 7.8 Alkohol Alkohol er blandt de mest fremtrædende enkeltfaktorer, når det gælder risiko for dårlig sundhedstilstand, og danske unge har igennem mange år haft europarekord i alkoholindtag (12,13). Formålet med emnet er at få belyst, hvor stor en andel af elever i klasse, der har indtaget en større mængde alkohol på én enkelt dag. Eleverne spørges først, om de nogensinde har drukket en hel genstand alkohol. Hvis ja, spørges de efterfølgende, hvor mange gange de inden for den sidste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag. Af tabel 51 fremgår det, at andelen af elever, der har drukket 5 genstande på én gang inden for den sidste måned, er stærkt stigende med alderen. Således har kun 2 % af eleverne i 7. klasse inden for den sidste måned drukket 5 genstande eller flere på én gang, mens det i 10. klasse er 50 % af eleverne. Tabel 51: Effektmålet for alkohol fordelt på klassetrin Andelen af elever, der angiver mindst én dag i løbet af den sidste måned at have drukket 5 genstande eller flere 7. klasse 2 % 8. klasse 8 % 9. klasse 21 % 10. klasse 50 % Tabel 52 og figur 13 viser, hvor stor en andel af eleverne, der henholdsvis 1-2 gang, 3-5 gange eller mindst 6 gange har drukket 5 genstande eller flere i løbet af den seneste måned. Det ses tydeligt, at blandt de elever, der indenfor den sidste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag, er det i størstedelen af tilfældene kun sket 1-2 gange. Samtidig er der tale om meget små andele, der har drukket 5 eller flere genstande 3 gange eller derover inden for den seneste måned. Tabel 52: Andelen af elever i klasse, der angiver at drikke 5 eller flere genstande alkohol på én dag Alkohol 1-2 gange 3-5 gange 6 gange eller Ingen flere 7. klasse (n = 1479) 1,7 % 0,3 % 0,3 % 97,7 % 8. klasse (n = 1527) 5,5 % 1,1 % 0,9 % 92,5 % 9. klasse (n = 1152) 14,0 % 5,5 % 1,6 % 78,9 % 10. klasse (n = 291) 28,2 % 16,1 % 5,2 % 50,5 % 61

65 Figur 13: Andelen af elever i klasse, der angiver at drikke 5 eller flere genstande alkohol på én dag I figuren er svarkategorien Ingen udeladt for at tydeliggøre de øvrige kategorier Jævnfør tabel 53 fremgår det, hvordan forbruget af alkohol har ændret sig for klasse gennem de sidste tre år. Blandt elever i 10. klasse er der ikke konstateret udvikling henover årene, og andelen, der har indtaget 5 eller flere genstande på én gang, ligger omkring 50 %. Da der ikke er fundet nogen ændring blandt disse elever, er de ikke præsenteret i nedenstående tabel. Fokuseres der på udviklingen i andelen af elever, der har drukket 5 eller flere genstande på én gang, ses der en entydig positiv tendens til, at der uafhængigt af klassetin er sket et fald. Faldet ses uafhængig af, hvor ofte elever drikker 5 eller flere genstande på én gang. Tabel 53: Udvikling i andelen af elever i klasse, der angiver have drukket 5 eller flere genstande på én dag Klassetrin Alkohol klasse gange 3,5 % 2,7 % 1,7 % (n = 4117) 3-5 gange 0,6 % 0,6 % 0,3 % 6 gange eller flere 0,4 % 0,6 % 0,3 % 8. klasse (n = 4093) 9. klasse (n = 3405) 1-2 gange 10,2 % 8,4 % 5,5 % 3-5 gange 2,3 % 1,9 % 1,1 % 6 gange eller flere 1,3 % 0,4 % 0,9 % 1-2 gange 25,8 % 22,2 % 14,0 % 3-5 gange 7,6 % 6,2 % 5,5 % 6 gange eller flere 2,8 % 3,6 % 1,6 % 9 For eleverne i 7. klasse har det kun været mulig at måle en ændring i drengenes adfærd, dette skyldes muligvis, at det er en meget lille del af pigerne i 7. klasse, der drikker alkohol. 62

66 Af figur 14 fremgår det ved sammenligning af de forreste kolonner med de bagerste, at forbruget af alkohol bliver større med alderen således, at forbruget i 9. klasse er betydelig større end forbruget i 7. klasse. Læses figuren fra venstre (2011) mod højre (2013) ses dog et generelt fald, og der er således en klar tendens til, at unge i Odense Kommune drikker mindre nu, end de gjorde i Figur 14: Udvikling i andelen af elever i klasse, der angiver have drukket 5 eller flere genstande på én dag Foto: Colourbox 63

67 7.8.1 Tema: Mental sundheds sammenhæng med alkoholvaner Formålet er at undersøge sammenhængen mellem unges mentale sundhed og deres alkoholvaner. For elever i 7. og 8. klasse tages udgangspunkt i, om eleverne har prøvet at være fulde, mens der for 9. og 10. klasse ses på, om eleverne mindst én gang i løbet af den sidste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag. Som indikator for mental sundhed er der taget udgangspunkt i følgende indikatorer: Hvordan har du det for tiden, hvordan har du det hjemme, mobning, deltagelse i klassefællesskabet, skoleglæde og har du meget at se til for tiden (se bilag 4 for yderligere resultater). I nogle tilfælde har datagrundlag været meget tyndt, hvorfor præmisserne for de statistiske test ikke har været opfyldt. Da der i disse tilfælde vil være store usikkerheder forbundet med resultaterne, vises de ikke i det følgende. Dette er baggrunden for, at nogle indikatorer ikke præsenteres for alle klassetrin. Endvidere har indikatoren for meget at se til vist sig kun at have betydning for elever i 8. klasse, hvorfor indikatoren kun vises for dette klassetrin. At der kun er fundet en sammenhæng for 8. klasse kan ikke forklares ved, at der er flere elever, der angiver altid eller tit at have for meget at se til. Der er således 25 % i 7. klasse, 24 % i 8. klasse, 41 % i 9. klasse og 35 % i 10. klasse, der angiver at have for meget at se til. Af diagram 18 ses en signifikant sammenhæng for elever i 7. klasse mellem det at have prøvet at være fuld og indikatorerne mobning og skoleglæde. Det vil sige, der er flere elever, der har prøvet at være fulde blandt dem, der er blevet mobbet indenfor de seneste måneder og dem, der ikke er glade for at gå i skole. Af figuren ses endvidere samme tendens for indikatoren omhandlende deltagelse i fællesskab; denne sammenhæng er dog ikke statistisk signifikant. Bemærk at sikkerhedsintervallerne (de lodrette streger) generelt er ret brede, hvilket er en indikation på, at resultaterne er forbundet med nogen usikkerhed. Diagram 18: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og prøvet at være fuld Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke har prøvet at være fulde, der er blevet mobbet, er der 25 elever, som har prøvet at være fulde, der er blevet mobbet. I forhold til mental sundhed ses der af diagram 19 en sammenhæng mellem det, at have prøvet at være fuld og fem af indikatorerne for mental sundhed. Det vil sige, at der er flere 64

68 elever i 8. klasse, der har prøvet at være fulde, blandt elever der; ikke har det godt for tiden, ikke har det godt hjemme, ikke er med i klassefællesskabet, ikke er glade for at gå i skole eller har for meget at se til. Desuden er der en tendens til, at flere har prøvet at være fulde blandt elever, der er blevet mobbet indenfor de seneste måneder. Diagram 19: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og prøvet at være fuld Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke har prøvet at være fulde, der ikke har det har det godt for tiden, er der blandt elever, som har prøvet at være fulde hele 21, der ikke har det godt for tiden. Af diagram 20 fremgår det, at der er en sammenhæng mellem det at have drukket 5 eller flere genstande på én dag, og hvordan man har det hjemme samt skoleglæde blandt elever i 9. klasse. Der er således flere, der den seneste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag blandt dem, der ikke har det godt hjemme og dem, der ikke er glade for at gå i skole. Der er ikke fundet nogen sammenhæng til de øvrige indikatorer for mental sundhed. 65

69 Diagram 20: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og 5 eller flere genstande Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke har prøvet at drikke 5 eller flere genstande, der ikke har det har det godt for tiden, er der 12 elever, som har prøvet at drikke 5 eller flere genstande, der ikke har det godt for tiden. Diagram 21 viser, at der er en tendens til at færre elever, der har drukket 5 eller flere genstande på én gang blandt elever i 10. klasse, ikke er med i klassefællesskabet, mens der ikke er fundet nogen sammenhæng til de øvrige indikatorer. Diagram 21: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og 5 eller flere genstande 66

70 7.8.2 Tema: Fysisk aktivitets sammenhæng med alkoholvaner Formålet er at undersøge sammenhængen mellem unges fysiske aktivitet og deres alkoholvaner. For elever i 7. og 8. klasse tages udgangspunkt i, om eleverne har prøvet at være fulde, mens der for 9. og 10. klasse ses på, om eleverne mindst en gang i løbet af den sidste måned har drukket 5 eller flere genstande på én dag. Som indikator for fysisk aktivitet er der taget udgangspunkt i, om eleven går til sport eller dyrker motion, der gør dem svedig eller forpustet mindst et par gange om ugen. Alle tal er justeret for eventuelle forskelle mellem drenge og piger (se bilag 4 for yderligere resultater). For 7. og 8. klasse ses i diagram 22 ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem det at have prøvet at være fuld og det at gå til sport eller dyrke motion. Der ses dog en tendens til, at dem, der går til sport i 7. klasse, i mindre grad har prøvet at være fulde. Diagram 22: PPR for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og prøvet at være fuld Af diagram 23 fremgår det, at der blandt elever i 9. klasse er flere, der har drukket 5 eller flere genstande på én dag blandt dem, der går til sport. Samme tendens kan ses for elever i 10. klasse. Desuden er der ikke fundet nogen sammenhæng mellem det at have drukket 5 eller flere genstande på én dag og det at dyrke motion. 67

71 Diagram 23: PPR for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og 5 eller flere genstande Eksempel på PPR: For hver gang der er 10 elever, som ikke har prøvet at drikke 5 eller flere genstande, der går til sport, er der 14 elever, som har prøvet at drikke 5 eller flere genstande, der går til sport. 68

72 7.8.3 Tema: Udsatte unges alkoholvaner Formålet er at undersøge, om udsatte unge har andre alkoholvaner end unge samlet set. Desuden undersøges sammenhængen mellem alkoholvaner og mental sundhed samt fysisk aktivitet. Elever i 7. og 8. klasse, der er i udsat position har jf. tabel 54 i højere grad prøvet at være fuld end alle elever i 7. og 8. klasse samlet set. Ligeledes ses det af tabel 55, at udsatte elever i 9. klasse i højere grad har drukket 5 eller flere genstande på én dag sammenlignet med alle elever i 9. klasse. Til forskel herfra er andelen af udsatte elever i 10. klasse, der har drukket 5 eller flere genstande på én dag, lavere end for 10. klasse samlet set. Tabel 54: Andelen af udsatte unge i 7.og 8. klasse, der angiver at have prøvet at være fuld Andelen af elever i udsatte positioner, der i 7. og 8. klasse har prøvet at være fuld Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 7. klasse 5,5 % 2,3 % 8. klasse 30,5 % 11,5 % Tabel 55: Andelen af udsatte unge i 9. og 10. klasse, der angiver at have drukket 5 eller flere genstande Andelen af elever i udsatte positioner, der i 9. og 10. klasse har drukket 5 eller flere genstande på én gang i løbet at den sidste måned Klassetrin Udsatte børn og unge Alle børn og unge 9. klasse 41,7 % 21,1 % 10. klasse 35,3 % 49,5 % Da der er forholdsvis få udsatte unge i de enkelte klasser, lægges 7. og 8. klasse samt 9. og 10. klasse sammen, når der ses på sammenhæng mellem alkoholvaner og henholdsvis mental sundhed og fysisk aktivitet. Alle tal er justeret for eventuelle forskelle mellem drenge og piger (se bilag 4 for yderligere resultater). I forhold til mental sundhed har det kun været muligt at se på indikatorerne; mobning, skoleglæde og deltagelse i klassefællesskab for 7. og 8. klasse, da datagrundlaget for de øvrige indikatorer samt for 9. og 10. klasse, har været for tyndt. For elever i 7. og 8. klasse er der ifølge diagram 24 ikke fundet nogen sammenhæng mellem mental sundhed og det at have prøvet at være fuld. Alle indikatorer viser dog samme tendens. Således ses en tendes til, at flere har prøvet at ryge blandt elever der; er blevet mobbet inden for de seneste måneder, ikke er glade for at gå i skole eller ikke er med i klassefællesskabet. 69

73 Diagram 24: PPR for sammenhængen mellem mental sundhed og prøvet at være fuld Jævnfør diagram 25 ses, at der for udsatte elever i klasse ikke er fundet nogen sammenhæng mellem alkoholvaner og fysisk aktivitet. Diagram 25: PPR for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og alkoholvaner 70

74 8. Tema: Hash Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark og er, næst efter alkohol, det mest brugte rusmiddel blandt unge. Der er gennem en årrække sket en normalisering af hash, således det i dag opfattes som en naturlig del af den danske festkultur (14). Mange unge anser derfor hash som et stof på linje med alkohol. Internettet bruges i dag ofte til at søge informationer, og her forekommer det umiddelbart let at finde artikler, der forskønner brugen af hash og formidler hash som et godt alternativ til alkohol. Ved en hurtig søgning findes følgende citat: Mange bruger hash, men det er tabu at tale om sikker brug. Hovedbudskabet er brug ikke det positive nedtones, og det negative overbetones. Hvis informationen var mere afbalanceret, og budskabet var hvis du bruger, så brug sikkert, ville troværdigheden stå sig bedre, og hashrygere være bedre hjulpne. (15) Citatet indikerer, at hash ikke er problematisk at bruge, hvis man bare gør det rigtigt, og at skræmmekampagnerne overestimerer faren ved hash. Normaliseringen af hash er sket i takt med en ændring i tilgængeligheden af hash, således det ikke længere er nødvendigt at møde op i en skummel baggård for at købe stoffet, men i stedet er det muligt at købe det af en ven i skolegården. Det er således ikke tale om ukendte pushere, der sælger, men tillidsvækkende bekendte. Desuden har de unge fået flere penge mellem hænderne, hvilket er et yderligere incitament til sælgeren om at komme på skolerne. Samtidig med den stigende tilgængelighed er den kemiske sammensætning af hash ændret. Gennem det sidste årti er der således sket en fordobling af det aktive stof i hash, hvorfor det er blevet betydelig stærkere og mere vanedannende. I samme periode er der blevet observeret en stigning i antallet af indlæggelser på grund af hashpsykoser. En hashrus varer typisk tre til fire timer, og stoffets sløvende virkning forsvinder i løbet af et døgn. Dette har givet den fejlagtige forståelse, at hash i lighed med alkohol hurtigt er ude af kroppen. Alkohol er ganske rigtigt ude af kroppen i løbet af timer, alt i mens det kan tage op til 10 uger for hash, før det er endeligt ude af kroppen (16). I den tid stoffet er i kroppen, kan det stadig have en indvirkning på kroppen. Dette kan eksempelvis komme til udtryk i form af vanskeligheder ved indlæring og manglende motivation. Har en ung drukket alkohol i løbet af en weekend, kan det således have en betydning for indlæringen og motivationen om mandagen. Har den unge derimod røget hash i løbet af weekenden, kan det have betydning for dennes indlæring og motivation gennem hele ugen - og potentielt flere uger (17). 71

75 8.1 Hash og unge i Odense Kommune Formålet med følgende afsnit er at præsentere, hvor mange elever i klasse i Odense Kommune, der har prøvet at ryge hash, og om der i den henseende er forskel på drenge og piger. Endvidere undersøges debutalderen samt, om der er en sammenhæng mellem de elever, der har prøvet at ryge cigaretter og dem, der har prøvet at ryge hash. Andelen af elever, der har prøvet at ryge hash, er jf. tabel 57 stigende med klassetrin. Der er således 0,7 %, der har prøvet at ryge hash i 7. klasse, mens der er 23,3 % i 10. klasse. Tabel 57: Andelen af elever, der har prøvet at ryge hash Andelen af elever, der har prøvet at ryge hash 7. klasse 0,7 % 8. klasse 1,8 % 9. klasse 6,3 % 10. klasse 23,3 % Selv om den samlede andel af elever, der har prøvet at ryge hash, stiger med klassetrin, vedbliver fordelingen mellem drenge og piger at være stort set den samme. Af figur 20 ses, at der uafhængigt af klassetrin, er flere drenge end piger, der har prøvet at ryge hash. Figur 20: Fordelingen af drenge og piger, der har prøvet at ryge hash I figur 21 ses debutalderen for at have prøvet at ryge hash. Da eleverne på besvarelsestidspunktet ikke har samme alder, kan det give en skævvridning af data. Dette skyldes, at antallet af elever, der har mulighed for at svare på spørgsmålet om debutalder ved 72

76 11 eller 12 år, er større end antallet af elever, der kan svare på spørgsmålet om debutalder ved 14 eller 15 år. På trods heraf ses, at størstedelen af eleverne debuterer som 15 årige eller ældre. Figur 21: Debutalderen for at have prøvet hash Der er en tydelig sammenhæng mellem det at have prøvet at ryge hash og at have prøvet at ryge cigaretter. Således har alle elever i 7. og 8. klasse, der har prøvet at ryge hash også prøvet at ryge cigaretter. For eleverne i 9. og 10. klasse har henholdsvis 86 % og 93 % blandt dem, der har prøvet at ryge hash, også prøvet at ryge cigaretter. Der er således meget få elever, der prøver at ryge hash, der ikke enten før eller efter prøver at ryge cigaretter. Foto: Colourbox 73

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget Kerneområde/ effektmål Flere kommer i uddannelse og job (Udvikling og Læring) Gennemførsel af ungdomsuddannelse Børn lærer mere og er mere kompetente (Udvikling og Læring) læring Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Til skolens medarbejdere

Til skolens medarbejdere Til skolens medarbejdere Politikerne i Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har besluttet, at skolerne i Odense Kommune hvert år skal gennemføre internetbaserede spørgeskemaundersøgelser blandt elever i

Læs mere

1: Oversigt over effektmål

1: Oversigt over effektmål 1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Kom godt i gang med skolesundhed.dk

Kom godt i gang med skolesundhed.dk Kom godt i gang med skolesundhed.dk Workshop ved Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Indhold Hvad er skolesundhed.dk? Implementering Anvendelse Hvad har det bidraget Bl i andre kommuner? Skolesundhed.dk

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen

2014 Årsrapport Forældrerådgivningen 2014 Årsrapport Forældrerådgivningen Indhold Kort resume af Årsrapport 2014... 2 Om Forældrerådgivningen... 2 Forældrerådgivningens rådgivere... 3 Antal henvendelser... 4 Hvilke problemstillinger henvender

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012

Regnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012 Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar:, svarprocent: 2% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere