INFO. Forår,

Transkript

1 INFO Forår,

2 SJÆLLANDS TANDLÆGEFORENING Formand: Kirsten Melchior, Slotsgade 16-18, 3400 Hillerød. Tlf.: Næstformand og sekretær Flemming Juul, Sandvedvej 20, 4250 Fuglebjerg. Tlf.: Kasserer: Dorthe Schødt, Stadionvej 10, 3390 Hundested. Tlf.: INFO: Udgives af: Sjællands Tandlægeforening. Henvendelse skal ske til Sekretariatet, Sandvedvej 20, 4250 Fuglebjerg. TLF.: Kl. 08:00-15:00 Indlæg, kommentarer og læserbreve modtages gerne på ovennævnte adresse. Oplag: 900 eksemplarer. INFORMATIONSUDVALGET: Ansvarshavende: Susanne Kleist, Dorthe Schødt, Laila Seidelin WEB: Ansvarlig: Poul Møller, mobil: Nyheder fra din kreds, mailadresser på bestyrelsen, alt om kreds 2, diagnoseliste, kredskurser, arrangementer, aktualiteter, bekendtgørelser, lovgivning, analyser og overblik finder du hurtigst på: KRISEHJÆLPERE: Hanne Bak-Jensen, Ribisvej 3, 2970 Hørsholm. Tlf.: Ulla Friberg, Fyensvej 38, 4000 Roskilde. Tlf.: Marianne Riis, Hovedgaden 15, 4420 Regstrup. Tlf.: TANDLÆGEVAGTEN: Hillerød, Frederiksborg Amt, Tlf.: Kl. 16:00-07:00

3 Foråret er over os. Foråret er, ikke mindst, forandringens tid og det har inspireret os til at ændre på INFO s layout. Vi har desuden valgt at lægge os i slipstrømmen af moderforeningen, og udskifte vores logo, således at vi udsender samme signal til omverdenen. Det er også konsekvensrettet på vores hjemmeside. Vi har desuden moderniseret bladets udseende i form af layout og farver, men trøst dig, indholdet er af den sædvanlige gode og informative kvalitet. Vi er kommet vidt omkring i den fagpolitiske verden. STF er rigt repræsenteret i Tandlægeforeningens mange bestyrelser og udvalg og den viden, som din kredsbestyrelser besidder, den er vi glade for og stolte over at kunne bringe videre til dig i gennem INFO. Udgiften til INFO har hidtil, ikke mindst takket være Flemming Juuls skotske, men rosværdige indstilling til betroede midler, været minimalistiske. De tider er, om ikke forbi, så dog løftet til et tidssvarende niveau. Det er ikke længere, hverken tidsmæssigt eller økonomisk muligt for os selv (læs: Flemming Juul!) at fremstille bladet via kopiering på sekretariatets egen kopimaskine. Vi afleverer fremover bladet i trykkeriklar tilstand. Umiddelbart en fordyrelse, men kvalitetsmæssigt en gevinst. Vi glæder os til at vise dig resultatet. Vi har også valgt at lade vore kollegaer, der er medlemmer af TNL, få et eksemplar af INFO. Foråret har nemlig også smittet af på kontakten mellem Tandlægeforeningen og TNL. Vi vover det ene øje, tager forskud på glæderne og den forhåbentlig kommende genforening og byder TNL og dets medlemmer velkommen i vor kreds. På sidste hovedgeneralforsamling blev det vedtaget, at medlemmer af Tandlægeforeningen fremover skulle forpligte sig til at efteruddanne sig 25 timer om året. En relevant og rigtig god beslutning. I STF vil vi også fremover lægge os i selen for at finde relevante kurser, som vi kan afholde tæt på medlemmerne og 3 steder i kredsen. Netop nu afvikles kurset: Den medicinske Patient. Traditionen tro, så har kurset vakt genklang hos en trediedel af kredens medlemmer, og det er en flot og meget tilfredsstillende fremmødeprocent. Til sidst vil jeg blot høfligt, men meget indtrængende bede dig om at kontrollere dine personlige oplysninger på TDLNET. Husk altid selv at rette dine egne data, når der sker ændringer: flytning, telefon og vigtigst af alt - din adresse. Den bedste, hurtigste og sikreste måde vi kan kommunikere med dig på er via s. Derfor: gør os og dig selv den tjeneste at rette eller oprette din adresse gennem TDLNET. Vi mangler stadig at få halvdelen af kreds 2 s medlemmer med på mail, og vi mangler at få mindst 25 af jer til at rette jeres forkerte adresse! Gør det hellere i dag end i morgen og glæd dig til at modtage de mange gode tilbud og initiativer fra din kredsbestyrelse - direkt til din computer. Poul Møller

4 Siden sidst. Kirsten Melchior, Formand 2. kreds. Som det fremgår af forsiden, har STF haft et ønske om at friske sit image op. Vi har valgt, at benytte TF s nye logo, som er designet til formålet. Vi håber, I tager godt imod det. Bestyrelsen blev ved KGF 2007 beriget med 1 nyt medlem, Ulla Friberg, samt 1 ny suppleant, Nils Petersen. Det har været en meget positiv oplevelse at få nye bestyrelsesmedlemmer, som ikke er hæmmet af mange års fagpolitisk arbejde. Vi har i dette foreningsår indtil skrivende stund haft 3 bestyrelsesmøder. Det første i november retter sig mod HGF. På dette møde gennemdrøftes dagsordenen til HGF, og vi aftaler, hvem der skal kommentere hvilke punkter. Vi får afklaret, om der er koncensus omkring de enkelte punkter, hvilket der bestemt ikke altid er. Ved afstemningerne stemmes naturligvis efter egen overbevisning. Mit indtryk er dog, at enigheden som oftest er stor. I år fik vi stemt et forslag igennem omkring stemmeret til HB medlemmer. Konsekvensen er, at HB medlemmer nu har stemmeret til HGF, og vi derfor ikke skal stille suppleanter for HB medlemmerne.det giver HB medlemmerne en mulighed for at deltage mere aktivt i HGF. Desværre kommer det ikke Poul Møller og Flemming Juul til gode. De måtte nemlig begge forlade HB, idet de faldt for 6 årsreglen. Vi fik valgt Jan Frederiksen ind i HB, så han kan sammen med formanden - Susanne Andersen -glæde sig over den nyvundne stemmeret. I januar havde vi et kombineret bestyrelsesmøde og internatmøde. På bestyrelsesmødet gennemdrøftede vi HGF s forløb, vagtordning i Region Sjælland, regionstandplejen, det kommende møde mellem SYSIFO, Udv A og HB, orientering fra diverse medlemmer. Autorisationsloven blev grundig endevendt. Arbejdet i regionerne er et fast punkt på dagsordenen. Der er stadig en del ting, der skal tilrettes og implementeres både omkring klagesagsarbejdet, regionstandplejen samt vagtordningerne. På 2. dagen af mødet havde vores visionsgruppe tilrettelagt forløbet. Formiddagen gik med gruppearbejde omkring krav til behandlinger. Vi skulle forsøge at opstille kvalitetsmål for nogle specifikke behandlinger, som kunne bruges i et kvalitetssikringsarbejde. Det var berigende for en gang skyld at arbejde med noget strengt fagligt, og enigheden omkring golden standard var stor. Anden halvdel af mødet var dels en orientering om, dels en diskussion omkring de kommende overenskomstforhandlinger. Meningerne var mange, og der var god inspiration til de medlemmer, der skulle deltage i fællesmødet. Tredje bestyrelsesmøde i marts bragte bl.a. en god orientering om det veloverståede fællesmøde omkring overenskomsten. En grundig orientering omkring de første spæde forhandlinger mellem TF og TNL viste, at det er en ganske krævende proces at lægge 2 foreninger sammen. Der er generel stor opbakning til sammenlægningen fra 2. kreds s bestyrelse. Et problem omkring organisering af regionstandplejen i Region Sjælland blev drøftet, og vi blev enige om indholdet af et brev til Regionen, med

5 kopi til Tandlægeforeningen samt Sundhedsstyrelsen. Sagen har principiel karakter, idet vi fornemmer, at man ønsker, at gøre regionstandplejen til en sygehusopgave, hvilket efter bestyrelsens mening ikke er efter lovens intentioner,. Som noget nyt havde vi etiske dilemmaer fra det virkelige liv på programmet, et godt oplæg til diskussion om, hvad er godt, og hvad er skidt. Det blev afsløret, at også her kan man se forskelligt på tingene. Etik er ikke nogen nem håndterlig størrelse. I regi af sundhedsudvalget arbejdes der på en sundhedspakke, som kan tilbydes kommunerne, som nu står for sundhedsfaglige tiltag. I bestyrelsen er der vilje og lyst til at stille op rundt omkring i kredsen, hvis det måtte ønskes, ved sundhedsdage og lignende arrangementer. Vi ønsker at markere, at vi er en del af en sundhedsorganiation og at vi kan bidrage med vores viden omkring tænder, kost og generel sundhed. Fremadrettet tager vi fat på klinikejerundersøgelsen, for at se på, hvad 2. kreds kan bidrage med for at fastholde og tiltrække nye medlemmer. Vores kursusudvalg er atter på banen, og årets første kursus omkring Den medicinske patient løber af stablen her i foråret. Vi fra bestyrelsen glæder os til at møde så mange som muligt til disse kurser, som sædvanligvis er velbesøgte. Skulle der være emner til kurser, fagpolitiske spørgsmål, eller blot et ønske om at tale med et bestyrelmedlem, stiller vi alle gerne op. I finder vores mail og telefonnr. på:

6 Mine første 100 dage i HB! Jan A. Frederiksen. Hvordan beskriver man sine første 100 dage som hovedstyrelsesmedlem. Hvis jeg ville gennemgå alle de sager, beslutninger og udpegninger, der har været henover mit bord ville det blive en lang og kedelige udredning, desuden vil man kunne finde disse ting beskrevet i diverse referater. Næh, jeg tror hellere, at jeg vil fortælle om de følelser, der udspiller sig undervejs i forløbet. Valgt på Hovedgeneralforsamlingen stolthed og tilfredshed, kollegerne har anerkendt din indsats. Dagen efter tager vi så et hurtigt møde, nye og afgående bestyrelsesmedlemmer, jeg prøver at aflure de afgående om de er lettede ved at være færdig med jobbet i HB eller kede af at de ikke kan fortsætte, lidt af hvert tror jeg. Formand Susanne virker som om hun har fuldstændig kontrol og overblik over opgaverne, det virker betryggende med en god kaptajn, når man nu skal til at være officer på et større skib. Jeg får, inden det korte møde er forbi at vide, at jeg fremover vil modtage en del papir og en hel del mails, nå, det kan vel ikke være så galt, det er jeg jo vant til fra min tid som kredsformand. Så udleveres kalenderen med alle de fastsatte datoer et år frem i tiden, jo man får sin nærmeste fremtid planlagt grundigt. Jeg får også at vide, at jeg den 13. Dec. kl. 10 skal stille i Amaliegade for at hilse på alle de ansatte i sekretariatet og blive introduceret til deres forskellige funktioner. Så begynder informationerne at vælte ind, papirer om regler og forretningsorden for HB-arbejdet, hvilke sager du har tavshedspligt i osv., mailboksen fyldes med 10 til 15 mails daglig, det meste heldigvis til orientering men også beslutningsstof der kommunikeres åbenbart meget mellem møderne via . Så oprinder dagen, hvor man for første gang skal optræde som hovedbestyrelsesmedlem i Amaliegade, formanden byder velkommen sammen ned den konstituerede sekretariatschef og så begynder de nye hovedbestyrelsemedlemmers tour de force gennem huset. Op af trapper hen ad gange: Her sidder så hun har den og den funktion goddag, goddag videre til den næste og ind imellem er der lagt små foredrag af økonomichef og uddannelseschef. Vi skal også have udleveret computere og briefes i deres brug og opkopling til TDL- og HB-net. Kl. 17 føler jeg mig fuldstændig blæst oppe i hovedet og så skal hovedbestyrelsens møde begynde. Først en præsentationsrunde, hvilke tillidsposter har de nye medlemmer nu er der vel ikke noget, der kan give habilitetsproblemer, jo der bliver gået grundig til værks. De næste par timer går med at udpege medlemmer til diverse udvalg og nævn og jeg bliver faktisk lidt overrasket over, hvor mange tandlæger jeg kender, men jeg har jo også været med i foreningsarbejdet i en del år. HB-medlemmer er kontaktpersoner til kredse og udvalg, jeg vælger naturligvis- at være kontaktperson for 2. Kreds, desuden vil jeg gerne være kontaktperson til praksisforsikringsud-valget, da jeg mener at tandlæger kan have et problem med de mange år de skal være an-svarlige for deres behandlinger, så er det klaret. Så er der middag for hele hovedbestyrelsen og afgående medlemmer, meget hyggeligt, men det bliver ikke sent for det har været en

7 lang dag, med mange indtryk for et nyt hovedbestyrelsemedlem. Næste dag går det løs igen med møde fra kl. 9 til 16. For mig var højdepunktet at HB havde møde med Sundhedsstyrelsen. Vi fik hilst på Sundhedsstyrelsens nye direktør Jesper Fisker og de 3 tandlæger der er ansat der, Mette Halberstadt, Karen Geismar og Lene Vilstrup. Det var godt at opleve, at Tandlægeforeningen er et respek-teret organ hos landets øverste sundhedmyndighed. Da jeg kørte hjem ved firtiden var jeg glad for at kunne se frem til en hel søndag til at ordne papirerne og fordøje indtrykkene fra mit første HB-møde. Næste møde i HB var 17. til 18. januar i Amaliegade igen med en lang dagsorden torsdag fra kl. 16 til 21 og fredag fra kl. 9 til 16. Etik fylder meget på mødet, det er vigtigt for Tandlægeforeningen at signalere til omverden, at vi er en forening for troværdige og ansvarsbevidste tandlæger, så der diskuteres meget om hvad man stiller op med de heldigvis meget få tandlæger der ikke lever op til dagens standard, utilstrækkelig journalskrivning er noget der ses på med meget alvor hos de centrale myndigheder, så mine journaler er blevet betydelig fyldigere efter at jeg er blevet medlem af HB. Et gryende samarbejde med TNL er et andet spændende punkt, hvor der nu kan holdes møder mellem TF og TNL uden at man skændes på længere sigt anes måske en fusionsmulighed det kunne være spændende at være med til atter at samle tandlægerne i én forening. Næste HB-møde skal holdes i Middelfart, hvor HB skal mødes med forhandlingsudvalget SYSIFO og deres politiske bagland udvalg A. Til forberedelse til mødet udleveres ca. ½ kg. papir. Heldigvis kender jeg det meste af stoffet. Torsdag d. 28. Februar kan jeg nå at arbejde på klinikken fra kl.8 til kl. 13, så går det ellers vestover til HB-mødet Tandlægeforeningens nye direktør præsenteres der har længe verseret rygter, men nu er det ganske vist - det blev vores direktør fra Tryghedsordninger, Joakim Lilholt. Han lægger ud med en meget dynamisk præsentation af sig selv samt en total gennemgang at Tandlægeforeningens Sekretariat. Han har masser af visioner om, hvad der kan gøres bedre, jeg håber han kan holde dampen oppe, for der er givetvis mange vaner/uvaner i en sådan organisation men nye koste fejer som bekendt bedst. Efter HB-mødet mødtes vi så med udvalg A og SYSIFO. Hovedbestyrelsens opgave her er først og fremmest at lytte, vi havde dog meldt ud, at vi fandt at patienterne havde behov for større tilskud til tandbehandling, men at vi ikke ønskede større regulering af vores område end tilskudsprocenten berettigede til. Der bliver vendt mange ting i luften til et sådant møde, men hvad der konkret kan komme ud af det er vanskeligt at sige. Alt i alt synes jeg at mine første 100 dage som HB-medlem har været spændende, der er meget stof at sætte sig ind i, men jeg er allerede nu opmærksom på, at man skal passe på ikke at blive handlingslammet af den store informationsmængde. Det er spændende at være med, der hvor beslutningerne træffes og jeg glæder mig til i tiden fremover også at sætte mit præg på udviklingen af tandplejen i Danmark.

8 Hvordan er det at blive kastet ud i fagpolitik? Ulla Friberg. Nogle gange befinder man sig på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. I hvert fald blev jeg i efteråret 2007 spurgt, om jeg havde lyst til at være repræsentant i 2. kreds. Og da jeg er meget nysgerrig af natur og i øvrigt meget dårlig til at sige nej (måske hænger disse to ting sammen) sad jeg ved generalforsamlingen i efteråret 2007 med et mandat i bestyrelsen og et for mig helt nyt område, fagpolitik. Her sad jeg så med på en lytter, omgivet af garvede folk med lang og stor fagpolitisk erfaring, der slyngede om sig med forkortelser og indforstået snak. En stor mundfuld for uindviede. Efter et par møder, hovedgeneralforsamling og et internatkursus er jeg ved at lande på benene. Jeg kan konstatere, at der sidder en flok erfarne, arbejdsomme og ikke mindst engagerede kollegaer (nemlig bestyrelsen i 2. kreds), der arbejder for, at hele den store organisation, Tandlægeforeningen, er den forening vi har lyst til at være en del af. Stor respekt for dem! Det har indtil nu været rigtig spændende, og jeg kan kun opfordre alle til at deltage aktivt og få en større fagpolitisk indsigt, for jeg er i hvert fald blevet taget rigtigt godt imod. ETIK Etikdebatten i foreningen fortsætter. Etisk Kollegialt Råd er blevet bedt om aktivt at gå ind i debatten og forsøge at komme med forslag og retningslinier til det etiske fundament, som Tandlægeforeningen fremover skal hvile på. Det er ikke nogen nem proces. Det er altid vanskeligt at skulle debattere et så uhåndgribeligt emne og ikke mindst at konkludere og initiere en løsningsmodel. I EKR ser vi i den forbindelse på mulighederne for at etablere en Mentor-ordning. På Hovedgeneralforsamlingen var der stor opbakning til at arbejde videre med denne tanke. Største hurdle er Persondataloven og den deraf bestemte begrænsning af udveksling af personfølsomme oplysninger. Hvis en Mentor-ordning skal størst mulig effekt, så er det, for tidligt at kunne gribe ind og komme i kontakt med de kollegaer, der skal have en faglig hjælp, nødvendigt, at de oplysninger, der tilflyder bl. a. vore klagesagsbehandlere, kan videregives til foreningens Mentorer. Vi har haft et internt møde med en ekstern jurist med speciale i persondataretslige forhold. Hun fandt sagen meget interessant og så visse muligheder for at komme en løsning nærmere, hvilket vi vil arbejde videre med. Nemt bliver det ikke, men vi vil arbejde målrettet og kreativt på at løfte opgaven og så får vi se. Jeg er af Hovedbestyrelsen udpeget som tovholder på opgaven og tager den meget seriøst. Poul Møller

9 Opdatering fra Region Sjælland. Flemming Juul. Vagtordning: Der forhandles på livet løs i koordinationsudvalget (regionen, kommunerne og privat praksis). Læs mere om dette i Jens Olav Holm Christensens indlæg. Borgerne i det gamle Roskilde Amt formodes i overvejende grad at benytte vagten i København, idet den vil være lettest tilgængelig for dem. Aflønning: der foreligger flere modeller fra de allerede kendte vagter i de øvrige regioner. Regionen har hidtil søgt at undgå at skulle bidrage men det forhandles der videre om. Bemanding: har været et problem i nogle regioner. Dette er man ikke nået frem til at drøfte endnu. Men fra regionens side lægger man op til, at vagten gerne skulle træde i kraft til Måske lidt optimistisk. Sagsbehandling: Både klagesagerne og sagerne med Sjøgren og cancer behandles rimelig hurtigt. Især klagesagerne går hurtigt, medens Sjøgren / cancer er anderledes komplicerede og dermed tidskrævende. Antallet af klagesager synes at ligge på niveau med, hvad der forekom i de 3 gamle amter. Tandlægerne og politikerne i henholdsvis samarbejdsudvalget og klagenævnet har haft nogle lange dagsordener med voldsomme papirdynger af bilag. Hurdlerne fra de gamle amter, overgangsperioden samt for 2007 er nu overstået og det hele kommet i en rolig og normal gænge. Aplasisagerne: Også på dette område er man ved at være igennem bunkerne. Et par gange om måneden ser specialtandlægerne Bessermann og Palmberg på de indkomne sager og 2 til 3 gange om året indkaldes de mere komplicerede cases til vurdering hos det nedsatte specialtandplejeteam. Man er nu ved at indvinde erfaring fra de hidtil udførte implantater betalt af amterne / regionen. Desværre kan der rejses tvivl om lødigheden af nogle af de hidtidige implantater. Et problem vi kommer til at høre mere om. Om at blive pensioneret fra HB! Flemming Juul. Det er ikke et mål i sig selv det at blive pensioneret fra HB. Tværtimod har de 6 år i HB været en lærerig og god periode med indholdsrige møder med vidende kolleger. Bestemt anbefalelsesværdigt. Faktisk er der et stort tomrum lige efter man er gået ud. De daglige mails med alskens sager hører op fra den ene dag til den anden. Der er pludselig ledige weekends uden forberedelse til næste uges møder. For mit vedkommende var der bunker af bøger samlet de seneste 6 år uden der har været tid til at læse dem. Det har været dejligt igen at have tid til at læse efter eget valg. Dertil masser af opgaver både i hjem og på arbejde. Nok til de næste mange år. Samt en opprioritering af mine fritidsinteresser. Dejligt. Men det er ikke et enten eller. Jeg har været glad for de 6 år med HB arbejdet. Jeg er ikke ophørt med alt fagpolitisk arbejde men er fortsat aktiv i kredsbestyrelsen i 2. kreds samt har noget konsulentarbejde for region Sjælland med klagesagerne. Alt sammen dog i en reduceret grad således, at der er blevet tid til mig selv.

10 AUTORISATIONSLOVEN Tandlægers brug af medhjælp var indtil årsskiftet reguleret i en bekendtgørelse om tandlægers anvendelse af tandklinikassistenter som medhjælp ved instrumentel behandling. Den adskilte sig radikalt i forhold til reglerne i autorisationsloven, der trådte i kraft d. 1. jan Heri står bl.a. 17: En autoriseret sundhedsperson (altså ikke kun tandlæger), er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v. 18: Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Disse to afløser medhjælperbekendtgørelsen. Lad os se på 17 først. Det vigtigste her er: omhu og samvittighedsfuldhed. I denne formulering ligger hele ansvarsgrundlaget for tandlægens professionelle virke. Det er disse ord, der binder os op til dansk rets almindelige erstatnings- og ansvarsregler for professionelle, som gælder, sådan som de har gjort det længe, og det gælder i øvrigt for alle sundhedspersoner. I 18 står, som I kan læse, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Det har Sundhedsstyrelsen ikke gjort, og det betyder, at der faktisk er meget vide rammer for, hvad man kan. Blot man udviser omhu og samvittighedsfuldhed. Men 10 ansvaret og kravene til behandling er de samme, uanset lovens udvidelse af personkredsen. Faktisk betyder det, at man som tandlæge kan sætte en klinikassistent, en elev, en receptionist, den skoleelev, der er ansat til at gøre instrumenter rent, rengøringsassistenten eller hvem vi ellers måtte have på lønningslisten, til at udføre hvad som helst blot den autoriserede tandlæge vil, kan og tør tage ansvaret. Ansvaret er tandlægens som en følge af det, der i daglig tale kaldes principalansvaret. Man hæfter som arbejdsgiver for ens ansattes gøre og laden i tjenesten - når disse handlinger er inden for den fuldmagt, medarbejderen har. Herunder også deres undladelser. Det er indlysende, at sker der en fejl, er det arbejdsgiverens ansvar. Mindre indlysende, men lige så ansvarspådragende, er undladelser. Det er nemlig også tandlægens pligt at begrænse en skade. Men hvornår er man mere specifikt ansvarlig? Det afgøres efter den såkaldte culpanorm, hvor det afgørende er, om en skadevolder har handlet anderledes, end han burde i den pågældende situation og det ville have afværget skaden. I bedømmelsen inddrages forhold som viden og muligheder for at forudse den senere skade eller risiko herfor. Indenfor det professionelle arbejdsområde, som bl.a. på en tandlægeklinik, gælder en meget streng culpabedømmelse og et særligt skærpet culpabegreb - professionsculpa, som næsten ligner objektivt ansvar.. Her forudsættes, at man som fagmand opretholder en god, måske endda meget høj, faglig standard. Et vigtigt moment ved afgørelsen heraf er, om en skadevoldende tandlæge har handlet anderledes end en dygtig og

11 rutineret specialist ville have gjort i samme situation. Tilsvarende målestok anvendes normalt også, hvor ikke-tandlæger, fx klinikassistenter indtræder på særlige specialisters arbejdsområde. Tilbage til autorisationsloven. Tandlæger og tandplejere er de eneste autoriserede sundhedspersoner, der tidligere har været reguleret i forhold til brugen af hjælpekræfter. Den nye lov gælder for alle autoriserede sundhedspersoner og dermed gælder der nu også samme regler for brug af hjælpekræfter for tandlæger, læger, kiropraktorer, jordmødre og andre. Lægerne har længe været reguleret på denne meget liberale måde. Både på nogle sygehuse og i mange lægepraksis har sygeplejerskerne i lang tid taget sig af blodprøver, scanninger, vaccinationer og mange andre ting her har uddelegeringen åbenbart fundet et naturligt leje, og har ikke afstedkommet voldsomme problemer. Nu er tandlægerne så også kommet med. Det er op til den enkelte tandlæge at vurdere, hvilke opgaver vores ansatte kan sættes til. Fra Tandlægeforeningens side har vi sagt, at vi mener, det er forsvarligt at anvende klinikassistenter til ikke-invasive opgaver. Eksempelvis til at pudse tænder, til at lave midlertidige fyldninger, til at instruere i mundhygiejne, til at fissurforsegle (lakere fissurer). Det forudsætter, at den pågældende klinikassistent har modtaget undervisning i at udføre de specifikke opgaver, de bliver sat til, og som ligger uden for det normale arbejdsområde. Repræsentanterne fra Regionernes Takst- og Lønningsnævn i Landssamarbejdsudvalget gjorde ved et møde meget klart, at de mente, at en ydelse KUN kunne udløse sygesikringstilskud, såfremt tandlægen eller tandplejeren superviserede og godkendte hver enkelt behandling, der blev udført af en medhjælp.i øvrigt bemærkede Landssamarbejdsudvalget, at patienten altid skal informeres forud for behandlingen, og at tandlægen iflg. 20, stk. 3 i overenskomsten skal oplyse på sin praksisdeklaration, hvilke opgaver, ansat sundhedsfagligt klinikpersonale (tandplejere, klinikassistenter eller andet) udfører på den pågældende klinik. Der gælder de samme regler for så vidt angår tandplejere og mulighederne for at sætte dem til at udføre opgaver, der ligger uden for deres oprindelige uddannelse. Også her er det tandlægens forpligtelse at sørge for adækvat uddannelse, og det er på tandlægens ansvar, de udfører opgaverne. Tandlægeforeningens anbefaling til hvilke behandlinger medhjælp kan bistå tandlægen med fremgår af nedennævnte: Protetik: Foretage aftryk til studiemodeller. Foretage mindre reparationer af proteser Fremstille individuelle skeer og plastroner. Udpakke pocher. Foretage primær og sekundær aftryk. Sammenbid. Fremstille af provisorium. Aflevere provisorium. Tage farveprøve. (Ikke aflevere endelig restaurering) Parodontologi: Varetage individuelt forebyggende arbejde på patienter såsom kontrol af mundhygiejne, instruktion i hjemmetandpleje og elementær kostvejledning. Fjerne bløde tandbelægninger samt pudse tænderne med roterende instrumenter. Depurere supragingivalt. (Ikke foretage pochemål eller anden 11

12 specifik pa-registrering) (Ikke depurere subgingivalt) Kirurgi: Instruere i forholdsregler før og efter behandling. Fjerne suturer. Cariologi: Varetage individuelt forebyggende arbejde på patienter såsom kontrol af mundhygiejne, instruktion i hjemmetandpleje og elementær kostvejledning. Fjerne bløde tandbelægninger samt pudse tænderne med roterende instrumenter. Foretage fissurforsegling. Udføre flouridbehandlinger. Pudse fyldninger. (Ikke lægge fyldninger) Ortodonti: Indsætte og aftage tandreguleringsapparatur på patienter. Endodonti: Anlægge kofferdam. Bidfunktion: - Blegning: Medvirke ved hjemmeblegning og klinikblegning. Radiologi. Optage rtg. billeder. Fremkalde, montere, og journalisere rtg. billeder samt gennemføre kvalitetssikring. Marianne Riis. 12 Kvalitetsprodukter og kvalitetsservice begynder med kvalitetstænkning REGION SJÆLLAND: Jens Olav Holm Christensen Tandpinevagt. Som medlem af Koordinationsudvalget i Region Sjælland for Sjællands Tandlægeforenings bestyrelse er jeg blevet bedt om at fortælle, hvordan arbejdet skrider frem med at etablere en tandpinevagtordning for borgerne i Regionen, der er en af Koordinationsudvalgets opgaver og p.t. den væsentligste. Arbejdet blev først igangsat af Regionen i januar i år, hvor udvalget blev indkaldt til det første møde. Fra Regionens side ønskede man fra starten en ordning centreret omkring 2 vagtcentraler med ansatte timelønsbetalte tandlæger og klinikassistenter. Alternativ kunne være, at vagterne blev placeret i henholdsvis den sydlige og den nordlige del af regionen med en skillelinie ved kommunegrænsen Næstved/Vordingborg. skiftende i så fald mellem alle de privatpraktiserende tandlægers egne klinikker i området og eventuelt også med deltagelse af kommunale klinikker. STF s bestyrelse drøftede på vort internatmøde i januar indgående de forskellige muligheder. Vi var enige om, at kun centermodellen kunne være acceptabel. Dels vægter vi hensynet til patienterne muligheder for dels at kunne nå frem til vagtcentralen uden for lang transport, dels at befolkningen altid ved, hvor tandpinevagten har til huse, samt at vi skønner, at det giver bedre bemandingsmuligheder med ansatte tandlæger, der melder ind på at tage vagterne på fastlagte dage og tidspunkter. Endvidere, at bemandingen kan ske både med

13 private og kommunale tandlæger og klinikassistenter. På indeværende tidspunkt og efter at der er afholdt 3 møder i udvalget, kan vi desværre konstatere, at der endnu ikke er sket et egentligt gennembrud i forhandlingerne, idet Regionen fortsat tøver med at løfte en tilstrækkelig del af det økonomiske ansvar for ordningens drift, efter at vi fra såvel privat praksis som fra de kommunale tandplejers side har stillet økonomi til rådighed svarende til det respektive forventelige antal brugere af vagten. Jeg kan af gode grunde ikke her midt i forhandlingsforløbet gå mere i detaljer, men må blot konstatere, at det bliver en uomgængelig nødvendighed, at Regionen erkender et fuldt medansvar for sin varetagelse af borgernes interesser og ønsker med hensyn til en tandpinevagt, for at denne kan blive en realitet. Tandpinevagtens tidsmæssige udstrækning er foreløbig planlagt til 2 timer i dagtimerne på alle lørdage, søn- & helligdage. medlem fra Bornholm. Der er udpeget et forretningsudvalg på 5 medlemmer 3 fra 1. kreds og 1 fra henholdsvis 2. kreds og 8. kreds. Regionsbestyrelserne udpeger medlemmer til de regional samarbejdsudvalg, tandlægenævn under sygesikringen samt andre regionale råd. Regionsbestyrelserne har det overordnede ansvar for de regionale vagtordninger. Arbejdet i Regionsbestyrelsen har hovedsageligt været i forbindelse med organiseringen af klagesystemet, som under hele arbejdet med at indføre regionerne har ligget stille i op mod et ½ år. Udgifterne til møder mm. i Hovedstadsregionens Tandlægeforening fordeles mellem de involverede kredse efter antal af aktive kredsmedlemmer. REGION HOVEDSTADEN. Jahn Legarth Efter nedlæggelse af amterne, er der i regionerne oprettet Tandlægeforenings Regionsbestyrelser til at varetage samarbejdet med regionerne. Da Sjællands Tandlægeforening har medlemmer, der hører under Hovedstadsregionen, er de kredsbestyrelsesmedlemmer i Sjællands tandlægebestyrelse, der høre under Hovedstadsregionen sæde i Regionsbestyrelsen i Region Hovedstaden, der så består af 6 medlemmer fra STF s bestyrelse og 26 fra Københavns Tandlægeforening samt 1 Liste over de tandlæger, der sidder i: - Visitationsudvalg, - Regionstandlægenævn - Besigtigelsesudvalg i Region Hovedstaden og i Region Sjælland finder du på: 13

14 GOD FAGLIG STANDARD. På Sjællands tandlægeforenings internatmøde i januar prøvede vi at blive enige om, hvad god, faglig standard er. Vi kan alle blive enige om, at patienterne skal tilbydes høj kvalitet både i materialevalg og håndværk, men hvad mener vi egentlig med det? Vi var 16 repræsentanter, som samlet dækker alt fra privatpraksis til kommunaltandpleje. Derudover er der en del, der sidder i klagesagsudvalg og i praksisforsikringen, hvor det ofte er til diskussion, hvad faglig god standard egentlig er. Overordnet kræver alle vores behandlinger, at vi hele tiden følger med og efteruddanner os, samt at vi er kritiske overfor de materialer, vi bruger. Kort sagt: veldokumenteret teknik og veldokumenterede materialevalg. Nedenunder oplistes det, vi kunne blive enige om. Det er ikke den ultimative sandhed, men et oplæg til videre diskussion. Vi vil meget gerne have reaktioner på oplægget, såvel positive, som negative. PLAST: Plasten skal være farvestabil, abrasionsresistent, have god røntgenkontrast, have lille kontraktionsgrad, være vævsvenlig/biokompatibel og være let håndterbar. Fyldninger skal udføres anatomisk korrekt med gode kontaktpunkter, god kanttilslutning og okklusion/artikulation. En plastfyldning forudsætter, at tørlægning er mulig og matricanlægget sufficient, så en anatomisk korrekt fyldning med velunderstøttet plast kan fremstilles. PA: God journalisering med diagnoser, motivationsniveau og 14 risikofaktorer. Patienten skal informeres om ansvar for egne tænder og jævnligt mindes, om hvordan det står til. Kirurgi og penicillinbehandling er først indiceret, når hygiejnefasen er i orden. Hvis gentagne behandlinger og motivation ikke virker, så ryst posen. Måske patienten skal takles på en anden måde eller af en anden behandler. RODBEHANDLING: Den anbefalede metode er kofferdam og udrensning med NiTi-file i lige og krumme rødder og Hedström file i lige kanaler. Brug roterende instrumenter og skyl med Natriumhypoclorit (som er vævsopløsende) eller klorhexidin. I journalen skal der stå endeligt rodmål og være røntgen mindst før og efter fyldning. Mellemseanceindlæg fx calasept, 2% klorhex. skal være dækket af en tæt dækfyldning uden vatpellets under. Rodfyldning til 1 mm fra vertex med guttapercha og en sealer. Prognosen (incl. kofferdam) er %, og tanden bør krones med det samme for at undgå fraktur. Det er selvfølgelig vigtigt at informere patienten om kronebehandling, allerede når der diagnosticeres.

15 En anden vigtig ting patienten skal informeres om er, hvis der knækker en rodfil eller der sker en parietal perforation. Dette skal journaliseres incl. røntgen. STIFTER: Rodstifter skal bruges så lidt som muligt. Hvis de bruges, skal de være cylindriske og må aldrig være af stål. Stiftens længde skal som minimum være som kronens længde og mindst 2 mm under knogleniveau. Der skal kunne laves et ringgreb på 2 mm om tanden, når der præpareres til krone. Parapulpale stifter blev diskuteret, nogen mente, det var en forældet behandlingsfom, andre mente, det stadig havde relevans i forbindelse med oblitererede tænder og store plasthjørner. KRONER: Aftryk til kroner skal tages med et formstabilt materiale, så teknikeren har mulighed for at fremstille kroner med god kanttilslutning, gode kontaktpunkter og god okklusion/artikulation. De skal udformes anatomisk korrekt. Keramiske kroner skal have en naturlig farve, som svarer til patientens øvrige tandsæt. Kroner skal fremstilles i keramik eller metal, som er biokompatibelt. Plast/guldkroner kan være god faglig standard til bruksister. Der bør tages røntgen efter cementering af kroner på implantater, for at sikre mod cement overskud. PATIENTINFORMATION: En stor del af den gode faglige standard er en ordentlig patientinformation. Det gælder indikation, pris, holdbarhed, materiale, risiko for komplikationer (især pulpakomplikationer) og fraktur. Husk at disse ting også skal journaliseres. Susanne Kleist. A Hvad laver udvalg Ved sidste bestyrelsesmøde blev jeg som udvalg A medlem opfordret til at skrive et indlæg i Info med overskriften: Hvad laver udvalg A? Godt spørgsmål tænkte jeg, for hvad laver vi egentlig i udvalg A.? Ja, i Tandlægeforeningens love og i forretningsordenen til udvalg A står for at nævne det vigtigste, at udvalg A er det besluttende organ på forhandlingsområdet for privat praktiserende tandlæger. De to vigtigste forhandlingsområder udvalg A beskæftiger sig med er sygesikringsområdet og klinikpersonaleområdet. Overenskomst udvalg A vælger: - et forhandlingsudvalg for sygesikringsområdet (SYSIFO) - et forhandlingsudvalg for klinikpersonaleområdet ( FK ) samt forhandlingsleder for disse to udvalg. - 3 medlemmer blandt SYSI- FO s medlemmer til sygegesikringsoverenskomstens LANDSSAMARBEJDSUDVALG. - Godkender oplæg fra forhandlingsudvalg, herunder forhandlingsemner, kravsfremsættelse og forhandlingsmandat. - Beslutter om et forhandlingsresultat ikke skal sendes til urafstemning. Dette var de to vigtigste overenskomstområder udvalg A beskæftiger sig med. Hvordan foregår det så i virkeligheden? Indtil november 2007 har alle 15

16 møder i min tid i udvalg A til min store forundring foregået sammen med HB ( hovedbestyrelsen ), SYSIFO og FK uden mulighed for, at udvalg A alene kunne drøfte de oplæg, der var udsendt fra forhandlingsudvalgene eller de kandidater, der skulle vælges. Det var som nyt medlem på den måde svært at vide, hvem man egentlig sad i udvalg med og hvad holdninger de havde. Jeg opfattede endvidere, at de ideer og oplæg forhandlingsudvalgene kom med egentlig ikke var til debat, men blot skulle tages til efterretning. Mange af de udvalg der bliver nedsat bliver nedsat indenfor SYSIFO. Nogle af disse var måske relevante at nedsætte i udvalg A evt. med deltagere udenfor udvalgene. Så udfra ovennævnte blæser mit svar på, hvad laver udvalg A lidt i vinden. Jeg ser det dog som et udvalg A s medlems vigtigste opgave virkelig at nærlæse hver eneste linje i et overenskomstforslag, og ikke være bange for at drage tvivl om teksten, før man stemmer for at en overenskomst ikke skal til urafstemning Der er dog ændringer på vej: Der er netop afholdt et fællesmøde med HB, SYSIFO og udvalg A.( brainstorm, hvor vil vi hen med den nye overenskomst, i hvilken retning bør tandlægeforeningen arbejde ) hvor udvalg A havde fået lov at mødes alene inden, hvilket gav en god debat. Der er lagt op til debat i kredsene, før man kommer med et forhandlingsmandat til en ny overenskomst, så der er helt sikkert forandring på vej. Det er i øvrigt min opfattelse at mange i repræsentantskabet i Tandlægeforeningen mener, at vi tandlæger i det store hele synes, vi 16 har en god overenskomst, hvilket ikke er det indtryk jeg får, når jeg snakker med kollegaer. Den giver, brugt rigtigt en god indtjening ja, men er den hensigtsmæssig, kan vi lide at arbejde med den skævvridning der er? Så hvis du har en mening om, hvilken overenskomst du har lyst til at arbejde under, så mød op til de møder, der vil komme og brug alle de kanaler der er, for at give din mening til kende. Jeg har for ikke at kede læserne unødigt ikke nævnt overenskomsterne med tandteknikkerne, omsorgstandpleje, BUT overenskomst etc. etc. Camilla Thøgersen. tik er opretholdelsen af livet på det højeste udviklingstrin! AlbertSchweitzer

17 KRISEHJÆLPERE Marianne Riis. Tandlægeforeningen har i mange år haft en gruppe tandlæger, der arbejdede under betegnelsen kollegahjælpere. Det har drejet sig om ca. 20 medlemmer fordelt over hele landet. Mange af dem har været involveret i foreningsarbejde på den ene eller anden måde, således at de har haft et indgående kendskab til, hvordan systemerne fungerer, og de har et meget bredt netværk. Disse kollegahjælpere er blevet omdøbt til krisehjælpere, og deres opgave er, som navnet siger, at hjælpe kolleger i krise eller væsentlige ændringer i livssituationer. Hvilken krise kan det så dreje sig om? Det kan være psykisk, fx en kollega, der mangler energi på grund af stress. Det kan være en kollega, der har fået en alvorlig sygdom, så han ikke kan passe sin klinik eller sit arbejde og hvad gør man så? Det kan også være en kollega, der har et misbrugsproblem, som han måske ikke engang selv har erkendt, men som hans omgivelser ser, eskalerer. I alle disse tilfælde kan man henvende sig til en krisehjælper, der ved, hvordan man kan blive hjulpet, hvordan man kan komme videre med professionel hjælp og få støtte til at komme videre. Det kan både være tandlægen selv, der henvender sig, men det kan også være en ægtefælle, en ven, en arbejdsgiver eller en ansat, der tager det første skridt og henvender sig. Krisehjælperen kan også selv tage kontakt til en kollega, hvis han har en begrundet og underbygget fornemmelse af, at vedkommende har et problem, er ved at køre af sporet på den ene eller den anden måde. Især i forbindelse med misbrug vil mange føle, at de angiver den tandlæge, der har et problem. Men krisehjælperordningen har den meget store fordel, at man er fuldstændig anonym i forhold til Tandlægeforeningen, andre organisationer og myndighederne. Man bliver nemlig henvist til gratis, indledende behandling uden at mere end een enkelt betroet medarbejder i Tryghedsordningerne kender ens navn. Ikke engang bestyrelsen eller direktøren for Tryghedsordningerne kender navnene på de henviste medlemmer. Krisehjælperne selv er omfattet af tavshedspligt, som de tager meget alvorligt. I januar måned blev der afholdt kursus for Tandlægeforeningens krisehjælpere og de medarbejdere i Tandlægeforeningen og Tryghedsordningerne, der beskæftiger sig med området. På dette kursus blev der undervist i, hvilke symptomer, der kendetegner stress, og hvordan man kan opdage og håndtere stress i de første faser. Ligeledes blev der undervist i, hvordan konflikter opstår, hvordan de optrappes og hvordan man kan erkende, at der er en reel konflikt. Der blev også undervist i konflikthåndtering, men kun således, at krisehjælperne ved, hvad de skal gøre for at komme videre. Reel og egentlig konfliktløsning kom man ikke ind på på dette kursus. Man kan finde navne og telefonnumre på Sjællands Tandlægeforenings krisehjælpere forrest i bladet her og man kan finde navnene på alle krisehjælperne i Tandlægebladet. Det er ingen skam at have brug for hjælp men det er en skam, hvis man ikke gør brug af den hjælp, der findes. Selvværd er det omdømme vi har hos os selv 17

18 KRISEHJÆLPEN I TANDLÆGEFORENINGEN Krisehjælpen er et samarbejde mellem Tandlægeforeningen,Tryghed sordningerne,psykiatrifonden og I.O.G.T Ca. 6% af befolkningen har brug for hjælp til at klare hverdagens problemer.det kan være pga. psykiske problemer, som f.eks. angst, depressioner og stress eller det kan være alkohol og andre misbrugsproblemer. Denne procentdel gælder alle dele af de sociale lag. Eneste forskel ved misbrug er hvilke midler der anvendes ved misbruget i de forskellige sociale lag. Tidligere fokuserede vi i Tandlægeforeningen kun på misbrugsproblemet, og vi havde en psykolog på konsulentbasis, ansat til at tage sig af misbrugere. Men det har vist sig at behovet for hjælp på andre fronter har været stigende. Derfor ændrede vi konceptet, således at det nu er muligt også at få hjælp til psykiske problemer. På hvilken måde fungerer ordningen så? PsykiatriFonden Der indledes med en telefonisk konsultation,så det videre forløb kan fastlægges i korte træk,og der kan henvises til den type af behandlende psykolog,der er behov for i det enkelte tilfælde. Psykologerne varetager behandlingen af pludseligt opståede kriser, angst, depressioner og stress. Ved pludseligt opståede kriser har Psykiatrifonden forpligtet sig til, at foretage den indledende konsultation indenfor 48 timer. Tidligere kunne medlemmer af 18 Tandlægeforeningen få op til 4 timers psykologhjælp gratis, men da det har vist sig, at behovet for psykologtimer som regel var på ca. 6-8 timer blev det på mødet i marts besluttet at øge det gratis antal konsultationer til 8. Herefter kan medlemmet fortsætte behandlingen for egen regning, hvis det er nødvendigt.. Desuden har PsykiatriFonden en erhvervsrådgivning, som man også kan gøre brug af telefonisk. I.O.G.T. International Organisation of Good Templar er en afholdsorganisation, der er repræsenteret ved AA-klubber og Familieklubber i 47 lande. Her er det ædru alkoholikere og alkologer, der gennem samtaler og evt. psykologhjælp kommer med forslag til behandling, og hjælper med besøg i AA.klubber og famileklubber, hvor medlemmerne kan få talt deres misbrugsproblemer igennem med personer, der selv kender problemerne, og som er blevet dem kvit. Her er det muligt evt. at få den første samtale med alkologen hjemme. Her kan man også benytte sig af de gratis konsultationer. Hvis det viser sig nødvendigt med behandling på behandlingshjem hjælper alkologen med formidling af dette, men selve opholdet er for medlemmets egen regning. Hvis det viser sig at der er behov for behandlingshjem, vil det være muligt at få op til 4 timers konsultation før og efter dette ophold. Hvem hjælper mig i gang? Hvis man selv har erkendt sit problem, kan man henvende sig direkte til disse to organisationer, eller man kan kontakte Tryghedsordningerne, som får en repræsentant for en af disse til at kontakte medlemmet telefonisk. Og herefter vil forløbet afta-

19 les automatisk. Hvis man hellere vil tale med en kollega om problemerne først, kan man henvende sig til en af vore rare krisehjælpere, der herefter vil hjælpe med det videre forløb. Der er krisehjælpere i alle kredse, og en fortegnelse over disse findes i Tandlægebladet umiddelbart efter de kollegiale henvisninger. Marianne Riis har flot beskrevet andre forløb. Hvem kan behandles under Krisehjælpen? Medlemmer af Tandlægeforeningen, og evt samboende partner / ægtefælle, hvis deres problem påvirker medlemmet i en sådan grad, at medlemmet har svært ved, at passe sit arbejde som tandlæge. Desuden kan ansatte i vores 2 sekretariater behandles. Nyttige telefonnumre: Tryghedsordningerne (Lena Hedegaard, Susanne Torp) Tandlægeforeningen (Elisabeth Møller) PsykiatriFonden I.O.G.T. Birgit Juul Nielsen Jørgen Burgesen Både PsykiatriFonden og I.O.G.T. er villige til at komme ud og holde Gå- Hjem-møder. Udgifter til dette afholdes af arrangørerne selv. Det er ingen skam, at komme til at fejle noget, men hvis man kan få et godt liv, ved at få hjælp, er det da en skam for en selv, ikke at tage imod hjælpen. Susanne Kristensen, formand for Krisehjælpen 19

20 KREDSBESTYRELSEN 2007/2008: Kirsten Melchior, Hillerød formand for STF tlf.: Susanne Andersen, Hillerød tlf.: Jens Olav H. Christensen, Næstved tlf.: Christian Eggers-Lurá, Holbæk tlf.: Jan Frederiksen, Hørve tlf.: Charlotte Hansson PATUrepræsentant, suppleant Bjørn Haulrig, Fredensborg tlf.: Flemming Juul, Fuglebjerg tlf.: Susanne Kleist, Roskilde tlf.: Susanne Kristensen, Skælskør tlf.: Jahn Legarth, Helsingør tlf.: Poul Møller, Holbæk tlf.: Leni Møllsøe - suppleant Henrik Nielsen - suppleant Nils Petersen - suppleant Marianne Riis, Regstrup tlf.: Dorthe Schødt, Hundested tlf.: Laila Seidelin, Holbæk tlf.: Per Skov-Johansen suppleant tlf.: Camilla Thøgersen, Hillerød tlf.: TILLIDSPOSTER I TANDLÆGE- FORENINGEN: SUSANNE ANDERSEN: formand for Tandlægeforeningen siden 2005 BJØRN HAULRIG: formand for SYSIFO næstformand FK JAHN LEGARTH: formand for Praksisforsikringen. FLEMMING JUUL: formand for Region Sjælland SUSANNE KLEIST: formand for SUU JAN FREDERIKSEN: medlem af Hovedbestyrelsen KIRSTEN MELCHIOR: næstformand Tryghedsordningerne medlem af udvalg A SUSANNE KRISTENSEN: medlem af Tryghedordningerne MARIANNE RIIS: næstformand for SYSIFO medlem af FK CAMILLA THØGERSEN: medlem af udvalg A POUL MØLLER: medlem af EKR Hold dig informeret på: