Ynglefugle i enge og moser langs S u så e n^^^^-^"^""^

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ynglefugle i enge og moser langs S u så e n^^^^-^"^""^"

Transkript

1 Ynglefugle i enge og moser langs S u så e n^^^^^"^""^ STORSTRØMS AMT L/ ]jl^i Teknik og Miljøforvaltningen

2 Ynglefugle i enge og moser langs Susåen Udgivet af Storstrøms Amt Teknik og Miljøforvaltningen Natur og Plankontoret Parkvej 7 8 Nykøbing F Tlf.nr. 8 8 Epost stoafg)stam.dk Tekst Forsideillustration Projektstyring Forsideopsætning Tryk Oplag Pris Hans Erik Jørgensen Søren Haugaard Jan Woollhead og Lars Malmborg Anette Krøyer Storstrøms Amt Trykkeri eksemplarer, kr. Bestilling Henvendelse til amtets bibliotek, tlf.nr. 8 7 Copyright Storstrøms Amt Eftertryk tilladt med tydelige kildeangivelse ISBNnr Udsnit af Kort og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med tilladelse: Kort og Matrikelstyrelsen 99/KD.8.7.

3 Ynglefugle i enge og moser langs Susåen Rapport udarbejdet af: Hans Erik Jørgensen for Storstrøms Amt

4 Susåområdet Forord Denne rapport indgår i Storstrøms Amts overvågning af værdifuld natur. Den omhandler overvågningen af ynglende vandfugle på vigtige eng og moseområder langs med Susåsystemet i 999. Nogle af lokaliteterne er derfor beliggende i Vestsjællands Amt. Rapporten er udarbejdet af ornitolog Hans Erik Jørgensen. De beskrevne enge og moser er udvalgt på baggrund af deres størrelse, kendskab til forekomst af store ynglebestande og forekomst af beskyttelseskrævende fugle. Vigtige enge og moser i de øvrige dele af Storstrøms Amt udgives samtidig i en anden rapport. Formålet med rapporten er at fa en status for amtets mest betydningsfulde enge og moser, vurdere udviklingstendenser, påpege eventuelt plejebehov, få et fingerpeg om områdernes følsomhed og oplevelsesværdi, og opfordre lodsejere til at indgå aftaler om miljøvenligt drift af engene og nogle af moserne. Amtet har igennem de sidste ti år indgået forvaltningsaftaler med flere af de berørte ejere og brugere af de beskrevne engområder. Derfor har det også været et mål at vurdere effekten af den udførte pleje og behovet for justeringer til optimering af plejen. Stort set alle beskrevne eng og moseområder er udpeget som Særlige Følsomme Landbrugsområder (SFLområder) og som Vandmiljøplan Ilområder. Med rapporten er der derfor vedlagt et særtryk, som udpeger amtets SFLområder og nærmere beskriver støttemulighederne for en miljøvenlig drift, samt en folder, som beskriver mulighederne for at få et nyt vandområde og samtidig nedsætte mængden af kvælstof til vandmiljøet. Det skal understreges, at konklusioner og anbefalingerne i rapporten er taget med udgangspunkt i fugleregistreringen. Amterne varetager også andre hensyn. Rapporten vil således bidrage til at kvalificere amternes naturforvaltning i vores værdifulde enge og moser. Amterne håber i den forbindelse på et frugtbart samarbejde med lodsejerne. Venlig hilsen OTTO JENSEN UDVALGSFORMAND

5 Susåområdet Indhold Side Resume. Indledning. Materiale og metode 9.. Undersøgte lokaliteter 9.. Registrerede fuglearter 9.. Den praktiske registrering 9.. Registreringsmetode.. Registreringens effektivitet. Resultater. Hovmose. Gødstrup Enghave. Porsmose 7. Broksø Fang og Sømose. Holmegårds mose. Vrangstrup 7. NæsbyNæsby bro 7 8. Tamosen 8 9. Rejnstrup Holme og søbredden ved Bavelse 9. LadbyEnge. Sammendrag vedr.forekomsten af ynglefiigle. Bemærkninger vedr. Engsnarre. Klassifikation af undersøgelsesområderne 7 7. Generelt om udviklingstendenserne 7 8. Behov for pleje og beskyttelse 9 9. Publikums oplevelsesmuligheder. Referencer Bilag. Kort over undersøgelsesområderne. Bilag. Orientering om nogle landbrugsstøtteordninger.

6 Susåområdet Resumé På foranledning af Natur & Plankontoret i Storstrøms Amt blev i 999 foretaget en registrering af ynglefuglene på de vigtigste eng og moselokaliteter langs Susåen. Registreringens formål var at give en status over forekomsten på de udvalgte lokaliteter, og i den udstrækning hvor der er mulighed for det at vurdere udviklingstendenserne for ynglefuglene over de seneste år. I rapporten foretages en gennemgang af de enkelte lokaliteter og deres ynglefugle i 999. det omfang, der foreligger sammenlignelige registreringer fra tidligere år, er disse præsenteret, og udviklingstendenserne er vurderet. Registreringerne i 999 viser, at de undersøgte eng og moseområder langs Susåen indeholder betydningsfulde forekomster af ynglende vand og vadefugle. Især forekomsten af vadefugle (primært Vibe, Rødben og Dobbeltbekkasin) på engene i Susåområdet ligger generelt meget over niveauet på amtets andre eng og moselokaliteter. Susåområdets vigtigste lokaliteter for ynglefuglene er det store mosekompleks ved Holmegård og Broksø (incl. Porsmose) samt Tystrup/ Bavelsesøerne. Begge områder har store og varierede bestande af ynglende vand og vadefugle. I tørvegravene i Holmegårds mose har udviklingstendenserne været negative gennem de senere år, men ellers har forekomsten af ynglefugle på de fleste lokaliteter været nogenlunde stabile eller fluktuerende. Temporære søer, der regelmæssigt dannes i forbindelse med Susåens oversvømmelser, især i Gødstrup Enghave, opsøges af mange ynglende vandfugle, men afvanding af søerne i løbet af ynglesæsonen medfører, at de fleste yngleforsøg opgives. Genetablering af en permanent, lavvandet sø i Gødstrup Enghave ville kunne skabe en meget attraktiv fuglelokalitet, og Amtet har igangværende forhandlinger med lodsejerne om en bedre forvaltning af lokaliteten. Det har været overraskende, at Engsnarren (rødlistet som 'akut truet') i de seneste år tilsyneladende har etableret sig som ynglefugl i Susåområdet, især i Porsmose. Susåområdet kan muligvis blive et vigtigt springbrædt for genetablering af en egentlig ynglebestand af arten i Danmark. På den nedre del af Suså (incl. Tystrup/Bavelsesøerne) foregår i sommermånederne en omfattende sejlads med udlejningskanoer. For at sikre det rige fugleliv mod alt for omfattende forstyrrelser fra denne aktivitet er det afgørende, at de eksisterende regler og restriktioner for kanosejlads bevares og synliggøres. Amtet udgiver en ny folder i år.

7 Susåområdet. Indledning Susåen er med en længde på 89 km Sjællands længste vandløb. Åen har sit udspring i Tingerup Tykke ved Kønnede og sit udløb i Karrebæk fjord. Langs Susåen findes en række enge, moser og andre lavbundsområder. Enge og moser er generelt velegnede levesteder for ynglende fugle, bl. a. for mange arter afvandfugle og vadefugle, d.v.s. arter der i vekslende grad er afhængige af tilstedeværelsen afvandflader, sumpe, fugtige arealer og/eller områder med vedvarende græs. definitioner mose eng opdyrkning tørvegravning Afgrænsningen af naturtyperne mose og eng tager udgangspunkt i den kulturpåvirkning, der sker, idet engen er et resultat af den udnyttelse (græsning eller høslæt), der har fundet sted i en mose (Larsen og Vikstrøm 99): Mose: En fugtig, mere eller mindre lysåben naturtype uden eller med kun ringe driftspåvirkning i form afgræsning eller høslæt. Moser opdeles i flere typer: Højmose: Tilføres kun vand og næringsstoffer med nedbøren; domineres af tørvemosser og dværgbuske, og anvendes ikke til græsning eller høslæt. Lavmose (kær): Grundvands eller oversvømmelsespåvirket mosetype uden eller kun med ringe græsning eller høslæt. Rørsump (rørskov): Mosetype domineret af tagrør. Skovsump (sumpskov): Mose domineret af træer, fortrinsvis rødel, birk eller ask. Eng: Ferske enge er skabt ved menneskelig påvirkning, for eksempel ved græsning eller slåning (høslæt) og evt. ved grøftning og dræning af naturlige kærsamfund. De ferske enge er beliggende på relativt lavtliggende og oftest relativt fugtige arealer, typisk i ådale, omkring søer og moser eller på gammel søbund eller hævet havbund. Såfremt engen ikke udnyttes (til græsning eller høslæt) vil den være under tilgroning med højere urter og krat, og engen kan i dette tilfælde udvikle sig (tilbage) til mose. Mange af de store eng og moseområder, der for år siden fandtes i det nuværende Storstrøms Amt blev, ligesom adskillige lavvandede nor og laguner, afvandet og opdyrket i anden halvdel af 8tallet og op gennem 9tallet. Tilbage findes en række, fortrinsvis mindre, moser og enge, hvoraf adskillige ligger langs Suså. Under de to verdenskrige blev de danske moser i stor udstrækning anvendt til tørvegravning, i Susåområdet i særdeleshed Holmegårds Mose, hvor tørvegravningen medførte, at der skabtes et kompleks af vandfyldte tørvegrave. Mange tørvegrave er næringsrige og har veludviklet rørsump, og for fuglene fremstår tørvegrave derfor ofte som velegnede ynglesteder.

8 Susåområdet 7 behovet for engene afgræsning/høslæt beskyttelse overvågning De ferske enge har traditionelt været anvendt til afgræsning (og høslæt), men i takt med det faldende kreaturhold i det østlige Danmark er landbrugets behov for græsningsarealer aftaget, og en del enge blev inddraget i omdriften, indtil naturtypen blev beskyttet i 99. Engene er med deres korte, vedvarende græs velegnede ynglesteder for vadefugle som Viber, Rødben og Dobbeltbekkasiner. Såfremt engene opdyrkes vil lokaliteterne ikke længere være attraktive for vadefuglene, og det samme gælder såfremt engene gror til med højt græs og urter fordi de ikke længere anvendes til græsning eller høslæt. Kulturpåvirkningen af engene er således en vigtig faktor for engens betydning som ynglefuglelokalitet. Udnyttelsen kan bestå af intensiv græsning, ekstensiv græsning og/eller høslæt. Formen af udnyttelse kan påvirke de forskellige fuglearter i forskellige retninger, ligesom tidspunktet for udbinding og slåning er af betydning. Selvom der kan være mange nuancer, vil den for ynglefuglene (og deres reproduktion) mest optimale udnyttelse af engen normalt bestå i en relativt ekstensiv afgræsning (med ret sent udbindingstidspunkt) og/eller høslæt, og i større engområder meget gerne en kombination af de to former. Moser og ferske enge er beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven fra 99 sikrer, at det ikke er tilladt at ændre tilstanden på enge og moser (med et areal på mindst m j ). Den hidtige drift kan fortsætte, og der kan gives dispensation til naturforbedringer. Som led i den løbende overvågning af tilstanden i amtets naturområder iværksatte Storstrøms Amt, Teknik og Miljøforvaltningen (Natur og Plankontoret) i 999 en registrering af ynglefuglene på en række.udvalgte eng og moselokaliteter, herunder en halv snes af de vigtigste lokaliteter langs Susåen. Formålet med registreringen var at indsamle data, der kan belyse den nuværende situation på de udvalgte lokaliteter, samt i den udstrækning der foreligger historiske data at få et overblik over udviklingstendenserne i de seneste år. For lokaliteterne i Susåområdet er undersøgelsens resultater samlet i nærværende rapport. Øvrige moser og enge, der blev undersøgt i 999, er behandlet i en selvstændig rapport (Jørgensen ).Registreringerne blev udført af rapportens forfatter, der var tilknyttet som konsulent på projekterne, og som i tidligere år har foretaget tilsvarende registreringer på mange af lokaliteterne. På strækningen fra Gisselfeld til Tystrup sø udgør Suså amtsgrænsen mellem Storstrøms og Vestsjællands amter. De undersøgte lokaliteter breder sig i mange tilfælde ud på begge sider af åløbet, og lokaliteterne omfatter derfor ofte arealer i såvel Storstrøms som Vestsjællands amter. Registreringerne har ikke været indsnævret til de rent administrative grænser, men omfatter lokaliteterne som helhed.

9 Susåområdet Tystrup/ Bavelse Smålandsfarvandet Fig.. Oversigtskort over Susåens løb samt placeringen af de undersøgte moser og enge. Hovmose Gødstrup Enghave Porsmose Broksø Fang/Sømose Holmegårds mose Vrangstrup 7 NæsbyNæsby bro 8 Tamosen 9 Rejnstrup Holme og Bavelse LadbyGerdrup

10 Susåområdet 9. Materiale og metode. Undersøgte lokaliteter lokaliteter Beliggenheden af de moser og enge, der er indgået i denne undersøgelse, fremgår afkortet, Fig.. Detaljerede kort over lokaliteterne findes i bilag bagest i rapporten.. Registrerede fuglearter valg af arter De arter, der har været omfattet af registreringen, udgøres afvandfugle (svømmefugle), vadefugle, måger og terner, dvs. arter, der i valget af ynglested er afhængige af, at lokaliteten indholder eng, sump, sø eller tilsvarende typer af biotoper. Følgende artsgrupper indgår i registreringen: lappedykkere skarver og hejrer svaner gæs svømmeænder dykænder rørhøg vandhøns vadefugle måger og terner En art af vandhøns, Grønbenet rørhøne, er ikke optalt. Arten findes almindeligt i selv de mindste vådområder, men den fører ofte en diskret tilværelse,og det er vurderet, at registreringerne på de større moseområder sjældent giver et realistisk billede af artens forekomst. Udover de nævnte artsgrupper (større fugle) kan adskillige arter af småfugle findes ynglende i enge og moser. Småfugle er generelt ikke indgået i registreringen, men såfremt Gul Vipstjert, Bynkefugl, Skægmejse og Pungmejse er konstateret på en lokalitet, er dette blevet registreret.. Den praktiske registrering registreringstidspunkt Optælling af ynglefugle i vådområder (søer, moser, enge, strandenge og holme) bliver i nogen grad kompliceret af, at de mange arter, der kan optræde i disse miljøer, ofte yngler på forskellige tidspunkter i løbet af sæsonen. Som et par eksempler på forskellige yngletidspunkter for to arter, der kan træffes i moser, kan nævnes Grågåsen, som ofte starter æglægningen i begyndelsen af marts, og i den anden ende

11 Susåområdet Lille lappedykker, som kan træffes med små unger så sent som i slutningen af august eller endog i september. Ved optælling af ynglefugle på en lokalitet må der tages hensyn til disse forskelle. En tælling i juni vil eksempelvis intet vise om grågåsebestandens størrelse, ligesom en tidlig tælling ikke kan anvendes med hensyn til sent ynglende arter. Som en yderligere komplikation må nævnes det forhold, at parrene hos samme art kan indlede ynglecyklus noget forskudt i forhold til hinanden. På grund af de varierende yngletidspunkter er det en nødvendighed, at der på hver lokalitet foretages flere tællinger spredt over ynglesæsonen. Antallet af besøg kan afstemmes i forhold til lokalitetens størrelse, struktur og artsindhold. I moser (med tørvegrave eller andre vådområder) vurderes den ideelle optællingsfrekvens at være én tælling i marts (primært af hensyn til Grågæs), én tælling i april, én tælling i maj, én tælling i juni og evt. én tælling i juli. Da der i nogle moser findes arter, der er mest aktive i døgnets mørke timer, bør der ideelt set desuden foretages mindst én registrering i skumringen eller om natten. Af ressourcemæssige årsager har det været nødvendigt at gå på kompromis med den ideelle registreringsfrekvens, og målet i nærværende undersøgelse har været at foretage registreringer på hver moselokalitet. I enge er de forskellige arters yngletidspunkter som hovedregel noget mere sammenfaldende end i moser. Desuden er artsdiversiteten normalt mindre end i moserne og oversigtsforholdene (registreringsmulighederne) altid meget bedre. Disse forhold betyder, at rene englokaliteter vil kunne dækkes ved færre registreringer end på moselokaliteter. De fleste steder vurderes det, at én tælling i april, én tælling i maj og én tælling i juni, vil kunne give en dækkende registrering. I nærværende undersøgelse har det været målet, at foretage to registreringer på hver englokalitet. observatører obs.pladser/ruter obs.noter På alle lokaliteterne er registreringerne udført af rapportens forfatter, som har været tilknyttet som konsulent på projektet. Ved optælling på en lokalitet er normalt anvendt de samme observationssteder og optællingsruter hver gang. Metoden veksler mellem de forskellige lokaliteter, bl.a. afhængigt af lokalitetens størrelse, struktur og oversigtsforhold. Af de samme årsager kan der være forskelle i, hvor effektivt de forskellige lokaliteter er dækket med hensyn til registreringen af ynglefugle. Forholdene er beskrevet under lokalitetsgennemgangen. I forbindelse med hver tælling er der udarbejdet en kommenteret observationsliste og evt. en kortskitse med fuglenes fordeling. Ved hver tælling er foretaget en vurdering af ynglebestandenes størrelse (påført observationslisten). Listerne danner grundlag for resultaterne i nærværende rapport.

12 Susåområdet. Registreringsmetode kriterier definition Ved registrering af ynglefugle anvendes en række artsspecifikke kriterier for at afgøre, om et fuglepar på en lokalitet yngler på stedet, eller blot opholder sig på lokaliteten uden at yngle. Det mest sikre bevis på, at parret yngler vil være, at man finder parrets rede. I moser og enge vil det imidlertid være uhyre tidskrævende at finde blot tilnærmelsesvis alle fuglereder, idet disse ligger godt skjult (i moser) eller ligger spredt over store arealer (på enge), og iøvrigt ofte er godt camouflerede. En registrering ud fra redeoptælling vil endvidere påføre ynglefuglene en for omfattende forstyrrelse (med følgende risiko for ødelæggelse af yngleforsøgene). Ved optælling af ynglefugle, herunder denne undersøgelse, arbejdes derfor normalt med en række kriterier (yngleindicier), der baserer sig på de enkelte arters opførsel og adfærd, og her ud fra afgøres det så, om der er tale om et ynglepar eller om ikkeynglende par/individer (se evt. Dansk Ornitologisk Forening 99). Ynglebestanden af en given art omfatter det antal par, der indleder ynglecyklus, dvs. anlægger rede og påbegynder æglægning. For undersøgelsens og rapportens angivelser af antal ynglepar gælder således, at tallene dækker antallet af par med påbegyndt yngleforsøg, og at der ikke er skelnet mellem succesfulde yngleforsøg (par der opfostrer unger) og mislykkede yngleforsøg (par der opgiver eller får ødelagt yngleforsøget i løbet af ynglesæsonen). r:. Registreringens effektivitet På nogle af de undersøgte lokaliteter (Vrangstrup, NæsbyNæsby bro og Ladby Enge) har der kun været udført registrering på en enkelt dag i løbet af ynglesæsonen 999, og det vurderes derfor, at der sandsynligvis er overset forekomster på disse lokaliteter. Også på de øvrige lokaliteter er der sandsynligvis oversete forekomster. Der er ofte tale om store områder, der stedvis kan være ret uoverskuelige eller vanskeligt fremkommelige, så selv på de bedst undersøgte lokaliteter er der antagelig arter eller par, der ikke er blevet registreret. Forholdene er nærmere gennemgået under lokalitetsgennemgangen. Trods de problemer der altid vil være forbundet med ynglefugletællinger, vurderes det, at resultaterne fra undersøgelsen i 999 som helhed giver et repræsentativt og anvendeligt mål for forekomsten af ynglefugle på lokaliteterne i Susåområdet, især for vådområdernes mere markante arter (kppedykkere, Knopsvane, Grågås, de fåtallige arter af svømmeænder, dykænder, Rørhøg og Blishøne) og for engenes vadefugle (Vibe, Rødben, Dobbeltbekkasin).

13 Susåområdet. Resultater Resultaterne fra registreringen i 999 er præsenteret i den efterfølgende lokalitetsgennemgang, hvor hver af de undersøgte lokaliteter er behandlet selvstændigt. Hver lokalitet er beskrevet efter et fast mønster:. Beskrivelse (landskabstype m.v.). Kort over lokaliteterne findes i bilag bagest i rapporten. Her er også afgrænsningen af lokaliteterne vist.. Beskyttelsesmæssig status og mulige landbrugsstøtteordninger. Kun beskyttelse ud over den generelle sikring i h.t. Naturbeskyttelsesloven er nævnt. Med hensyn til landbrugsstøtteordninger (se også bilag ) vil det være nævnt om lokaliteten er udpeget som SFL område (Særligt Følsomme Landbrugsområder) og/eller VMPHområde (Mulige vådområder i h.t. Vandmiljøplan ), ligesom det vil være nævnt om der i området er indgået MVJaftaler (Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) eller græsningsaftaler.. Naturpleje (afgræsning og anden udnyttelse).. Registrering i 999 (omfang, optællingstidspunkter, observatør).. Ynglefugle i 999. De mest markante forekomster fremhæves i teksten, og der gives en vurdering af registreringens effektivitet. I de tilhørende tabeller er vist antallet af ynglepar af de enkelte arter i 999 samt data fra sammenlignelige registreringer i tidligere år. I tabellerne er anført "O", hvis arten er eftersøgt, men ikke fundet ynglende, medens "" angiver at arten ikke er målrettet eftersøgt (og at dens status derfor er usikker).. Udviklingstendenser. 7. Problemer. 8. Behov / forslag. 9. Oplevelsesmuligheder

14 Susåområdet. HOVMOSE Beskrivelse Beskyttelse Naturpleje Registrering i 999 Ynglefugle i 999 Udviklingstendenser Rastende fugle Hovmose udgøres af et omkring ha stort lavbundsområde omkring Susåens løb mellem Rønnede og Gisselfeld. Den nordlige del af lokaliteten er beliggende i Vestsjællands amt. Størstedelen af Hovmose blev indtil omkring 97 afgræsset af kreaturer, men fra det tidspunkt blev arealerne anvendt til planteavl. Fra omkring 99 blev dyrkningen opgivet på mange arealer, og hovedparten af området har i 99erne ligget som permanent brak. Græsdækket bliver normalt slået sidst på sommeren. I de seneste år er en del arealer i de centrale og østlige dele igen blevet dyrket, medens de nordlige og vestlige dele fortsat er braklagte. Udover de dyrkede og braklagte arealer indeholder Hovmose enkelte fugtige enge og en lille sø med rørsump og pilekrat (Slettehavemosen). I et fugtigt område i den vestlige del er for ca. år siden gravet et vandhul (af jagtmæssige hensyn). Hovmosen er tilbage i tiden blevet afvandet (Susåens løb omdannet til en lige kanal), og større oversvømmelser forekommer kun i korte perioder efter megen nedbør. Området er udpeget som SFLområde (8D, område for genskabelse af våde enge) samt VMPIIområde. Der er indgået MVJaftale på, ha. Et mindre engareal ved Sléttehavegård bliver afgræsset af kreaturer.. Registrering foretaget 7. april,. april, 7. maj,. juni og. juli af Hans Erik Jørgensen. Forekomsten af ynglefugle domineres af en forholdsvis stor bestand af Viber (Tab. ). Viberne yngler på de dyrkede og braklagte arealer (med kort vegetation). Dobbeltbekkasin yngler antagelig regelmæssigt, men blev ikke registreret i 999. Nogle få par Grågæs, ænder og Blishøns yngler i tilknytning til småsøerne. Rørhøgen yngler årligt i Slettehavemosen. I de seneste år er der registreret Engsnarre flere steder i de braklagte områder. Udover de i Tab. l nævnte arter yngler bl.a. Tårnfalk (flere par) og Skovhornugle årligt i små bevoksninger i Hovmose. Den nuværende bestand af Viber er mindre end for ti år siden, men tilbagegangen er ikke drastisk (Tab. ). I de seneste år er bestanden vokset, antagelig fordi arten foretrækker dyrkede marker (med barjord eller lav vegetation om foråret) i stedet for permanente brakmarker. Grågås og Rørhøg er blevet regelmæssige ynglefugle i løbet af 99erne. Engsnarre er først blevet registreret i 998 og 999, men kan være overset tidligere. Om efteråret og vinteren er de udyrkede arealer i Hovmose regelmæssigt tilholdssted for adskillige rastende rovfugle (Musvåge, Tårnfalk, Fjeldvåge og Blå kærhøg). Vandfugle anvender sjældent lokaliteten som rasteplads, idet der ikke findes større, permanente vandarealer.

15 Susåområdet Problemer Behov / forslag Efter at en del arealer permanent er udtaget af den landbrugsmæssige drift, er der flere steder foretaget beplantning med grupper af træer og buske, senest i foråret 999, hvor der blev plantet træer i et fugtigt, udyrket området i den vestligste del. Bevoksningerne vil i løbet af nogle år ændre lokalitetens åbne karakter, og de vil givetvis medføre at bestanden af Viber reduceres, idet denne art undgår arealer tæt ved skovbryn og bevoksninger (af hensyn til risikoen for predation). Hvis mosens åbne karakter skal bevares, vil det være nødvendigt at der ikke foretages yderligere tilplantning, ligesom der kan være behov for, at de senest plantede bevoksninger fjernes såfremt Hovmose skal fastholdes som en kernelokalitet for Vibe Oplevelsesmuligheder Fra omgivende landeveje og markveje har publikum mulighed for at overskue dele af Hovmose. Tab.. Forekomsten af ynglende vand og vadefugle (antal ynglepar) i Hovmose. Hovmose Grågås Gravand Gråand Skeand Rørhøg Blishøne Engsnarre Strandskade Vibe Dobbeltbekkasin?? 8? Note: Oplysning om Engsnarre i 998 er fra Grell 999. GØDSTRUP ENGHAVE/TASKERNE Beskrivelse Gødstrup Enghave/Taskerne udgør den østligste (og lavestliggende) del af Porsmose. Lokaliteten bliver i denne undersøgelse behandlet selvstændigt, idet den adskiller sig fra den øvrige del af Porsmose. Enghave/Taskerne blev afvandet i midten af 9tallet, hvor der bl.a. blev etableret en pumpe, der gennem en kanal pumper vandet til Suså. I vintersæsoner med megen nedbør og driftsstop eller utilstrækkelig kapacitet på pumpen oversvømmes enge, udyrkede arealer og kratbevoksninger ved tilledning af vand fra Suså, og der opstår en sø, der i nogle år opnår betydelige dimensioner. I de seneste tyve år er de

16 Susåområdet største oversvømmelser konstateret 978, 979, 98, 99, 99 og 999. disse seks år er der opstået en lavvandet sø på op til ca. ha, der har haft sin største udstrækning i begyndelsen af ynglesæsonen (medio marts til medio maj), hvorefter pumpedrift og fordampning har reduceret søens areal. Udover de nævnte seks år, har der i nogle sæsoner været mindre oversvømmelser, men i de fleste år foregår afvandingen uden problemer (dvs uden længerevarende oversvømmelser), og i disse år henligger lokaliteten med eng, udyrkede arealer, rørsump, et par små, vandfyldte tørvegrave samt krat og kratskov. De vekslende vandstandsforhold fra år til år bevirker, at forekomsten af ynglende vandfugle varierer stærkt, idet disse er helt afhængige af tilstedeværelsen af søen. I de år, hvor der findes store oversvømmelser i begyndelsen af yngletiden (ovennævnte seks sæsoner) vil et stort antal vandfugle starte ynglecyklus, men for mange par mislykkes yngleforsøgene, idet bortledning af vand i løbet af ynglesæsonen medfører, at vandarealet gradvis reduceres, og at rederne forlades eller ungerne omkommer. Status i 999 I løbet af vinteren 998/99 medførte megen nedbør, at der efter tre sæsoner uden større oversvømmelser igen opstod en sø i området. Det vanddækkede areal var. april 999 på mere end ha (søens omtrentlige udstrækning fremgår afkortet i Bilag. de følgende uger kom der ingen nedbør, men til trods herfor skønnedes det den. maj, at søens areal kun var formindsket med ca. % i forhold til. april.. maj var vandstanden yderligere faldet lidt. Bortpumpning afvand foregik i begyndelsen af maj (og senere).. maj blev det vurderet, at vandstanden var faldet med ca. cm i forhold til. maj, og bredderne mod Gødstrup og Ravnstrup var mere eller mindre udtørrede; søens areal skønnedes at være reduceret med %. S.juni var der fortsat en ret stor sø i området, men med udtørrede bredder mod øst.. juli indeholdt Gødstrup Enghave kun en lille sø på ca. l ha, resten af søen var udtørret (trods en hel del nedbør i juni måned). Den gradvise reduktion af vandarealet, der foregik i ynglesæsonen 999 (og i tidligere år) medfører, at de fleste vandfugle får ødelagt yngleforsøgene, idet de fleste arter (bla. lappedykkerne) placerer reden ved bredden. Når bredderne udtørrer og rederne ikke længere har kontakt til vandet, forlades reden, og yngleforsøget bliver opgivet. Normalt er det derfor primært de tidligt ynglende arter (fx Grågås) der yngler succesfuldt i Gødstrup Enghave, således også i 999. Beskyttelse Naturpleje Gødstrup Enghave indgår i EFfuglebeskyttelsesområde nr. 9. Lokaliteten er endvidere udpeget som SLFområde (7D, område til genskabelse af våde enge) og VMPIIområde. I de sæsoner, hvor Gødstrup Enghave ikke er oversvømmet, bliver nogle mindre arealer afgræsset af kreaturer. Resten henligger som uudnyttede arealer og som kratbevoksning.

17 Susåområdet Tab.. Forekomsten af ynglende vand og vadefugle (antal ynglepar) i Gødstrup Enghave/Taskerne. Gødstrup Enghave Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Blishøne Strandskade Stor præstekrave Lille præstekrave Vibe Dobbeltbekkasin Rødben Hættemåge ?? 98.?? ? 997 _? * 999 j : i ' ;! \ 7 J / i o i " ; l ; l l l i i 8 } i, i ; *rt^iipfee,ii*i.iæajto^& afi&& Xi&&&i.,^tt za&fe^ Mi&&a& Note: I 978, 979, 98, 99, 99 og 999 var der i ynglesæsonen omfattende oversvømmelser (stor, lavvandet sø) på lokaliteten. I 98 var der kun mindre oversvømmelser, og i 997 var der ingen oversvømmelser i ynglesæsonen (normal tilstand). Data fra er delvis fra Petersen 98. Registrering i 999 Registrering foretaget. april,. april,. maj,. maj,. maj,. maj, 8. juni,. juni og. juli af Hans Erik Jørgensen. Ynglefugle i 999 Udviklingstendenser Gødstrup Enghave/Taskerne havde i 999 en meget stor og righoldig bestand af ynglende vandfugle (Tab. ). Udover de mest almindelige arter forekom alle fire arter af lappedykkere, Grågås, en stor variation af svømme og dykænder og en meget stor bestand af Blishøns. Flere arter af vadefugle ynglede i randområderne. For arter som Gråstrubet lappedykker, Atlingand og Skeand, var lokaliteten i 999 et af amtets vigtigste yngleområder. Desværre blev yngleresultatet ringe for de fleste arter afvandfugle. Således forsvandt alle par af Sorthalset lappedykker i anden halvdel af maj, og den store bestand af Gråstrubet lappedykker lykkedes antagelig ikke at få en eneste unge på vingerne. Som før nævnt, er det vandstandsforholdene ved ynglesæsonens start, der er afgørende for forekomsten afvandfugle, og derfor veksler antallet af par (og arter) stærkt fra år til år (Tab. ). Generelt må 999 betegnes som det hidtil bedste år med hensyn til antallet af arter og par med påbegyndte yngleforsøg, men forekomsterne adskiller sig ikke væsentligt fra situationen i de år, hvor forholdene har været omtrent som i 999 (97879,98 og 99).

18 Susåområdet 7 Problemer Behov / forslag Afvanding og udtørring af den temporære sø er et meget væsentligt problem. Tilstedeværelse af søen i begyndelsen af yngletiden medfører, at mange par indleder ynglecyklus på lokaliteten (på bekostning af andre, mindre attraktive lokaliteter), men den gradvise udtørring af søen i løbet af ynglesæsonen medfører, at de fleste yngleforsøg ender resultatløse. I perioder med optimale vandstandsforhold er området en af amtets mest værdifulde ynglelokaliteter for vandfugle. Genetablering af en permanent, lavvandet sø i området må derfor have høj prioritet. Amtet har igangværende forhandlinger med lodsejerne med henblik på en mere fiiglevenlig forvaltning af området (VMPIIaftale). Oplevelsesmuligheder Fra markveje ved Gødstrup, Ravnstrup og gennem Porsmose har publikum mulighed for at overskue dele af området.. PORSMOSE Beskrivelse Porsmose udgøres af ha enge omkring Suså og Jydebæk, og er dermed amtets største område med fersk eng. I de sydlige og østlige dele er der småskove og krat, men ellers har området en åben karakter. Hovedparten af engene i Porsmose afgræsses af kreaturer, men dele af arealerne nord for Suså har henligget som uudnyttede gennem mange år, og har høj græsvegetation og rørsump, stedvis med vandhuller. Områderne omkring landevejen mellem Holmegård og Skuderløse (syd for Rødebro) har tidligere været dyrket, men dyrkningen på disse vandlidende arealer har været opgivet i omkring ti år, og de henligger nu som brak med græs og urtevegetation afvekslende højde. Engområdet nordvest for Rødebro har permanent vanddækkede områder, og kratskoven Tuerne har flere små tørvegrave, der er tilgroet med rørsump. I vinterhalvår med megen nedbør bliver dele af engene oversvømmet med vand fra Suså, således også i det tidlige forår 999, hvor store arealer i Porsmose var dækket af fladvand i februar/marts. Porsmose er naturligt sammenhængende med Gødstrup Enghave (lokalitet nr. ), Broksø Fang/Sømose (lokalitet nr. ) og Holmegårds mose (lokalitet nr. ), men pga. forskelligartede biotoper behandles områderne som selvstændige lokaliteter i denne undersøgelse Beskyttelse Lokaliteten indgår i EFfuglebeskyttelsesområde nr. 9. Suså er EFhabitatområde. Porsmose er endvidere udpeget som SFLområde (7D, område til genskabelse af våde enge) og VMPIIområde. Der er indgået MVJaftale på 7 ha (græsningsaftale).

19 8 Susåområdet Tab.. Forekomsten af ynglende vand og vadefugle (antal ynglepar) i Porsmose (incl. Tuerne) Porsmose Grågås Gravand Gråand Atlingand Skeand Rørhøg Blishøne Engsnarre Vibe Stor regnspove Stor kobbersneppe Dobbeltbekkasin Rødben Mosehornugle 97 SiA *:.t JVjHJAifei^ åkfr...il^blir~' åfrr^'tfrm' TLV " * jasnf ' *.v^r i <f' ^t**±ii^ick*«iiiiii^b^t J^måCiåa^aÆåaMaf.tt* si i.i.jsji*iii.r ^ssi^ja "9 : n ; o i ': «i 7 ; \ = 9 ; f Naturpleje Registrering i 999 Ynglefugle i 999 Hovedparten af engene bliver afgræsset (ekstensivt) af kreaturer. Vegetationen på de braklagte og uudnyttede områder bliver ikke slået regelmæssigt. Registrering foretaget. april,. maj,. maj,. maj, 8. maj,. juni og. juli af Hans Erik Jørgensen. Niels Linnet har foretaget adskillige supplerende registreringer. Engene i Porsmose er yngleplads for en stor bestand af Viber (Tab. ); Dobbeltbekkasin og Rødben findes med flere par på de mest fugtige dele af engene. I vådområderne i og omkring Tuerne findes en bestand af Grågæs ( par med unger i 999); vådområderne har desuden enkelte ynglepar af Atlingand og Skeand. Rørhøgen yngler årligt i Tuerne og Skuderløse Enghave (nord for Suså). To sjældne arter har i de seneste år ynglet i Porsmose, nemlig Mosehornugle og Engsnarre. I mindst tre år (99799) har et par Mosehornugler ynglet i et område med højt græs nordøst for Rødebro (i mindst to år konstateret med unger). Der foreligger ikke sikkert ynglebevis for Engsnarre, men tilstedeværelse af flere territoriale hanner gennem længere perioder tyder stærkt på, at arten yngler (Thorup 999). I 999 blev der registreret 8 territoriale hanner af Engsnarre (se kort i Fig. ); fuglene blev hørt i perioden fra. maj (l han) til. juli ( hanner); maksimum for én dag (nat) var hanner (. juli), medens andre observatører registrerede 7 hanner allerede 8. maj (Bladsmutten 999, nr. :side 9). Det vurderes, at bestanden har været på 8 par. Engsnarren er næsten udelukkende registreret i ugræssede områder med græs og urtevegetation i vekslende højde. Flertallet af stederne var vanddækkede i det tidlige forår.

20 Susåområdet 9 Fig.. Forekomst af Engsnarre (territoriale hanner) i Porsmose i 998 (åbne cirkler) og 999 (udfyldte cirkler). Registreringen er udført af Niels Linnet. Udover de i Tab. nævnte arter yngler bl.a. enkelte par af Gul Vipstjert og Bynkefugl på engene. Et par Rødryggede Tornskader yngler regelmæssigt (også i 999) i en lille granbevoksning i den østlige del. Tårnfalk (flere par) og Skovhornugle yngler i andre små bevoksninger. Af småfugle blev i 999 registreret syngende hanner af Græshoppesanger (i 998 hanner) og 7 syngende hanner af Kærsanger.

21 Susåområdet Udviklingstendenser Rastende fugle Forekomsten af ynglende vadefugle (Vibe, Rødben, Dobbeltbekkasin) har været ret stabil gennem de senere år (Tab. ). Det samme gælder for arter som Grågås og Rørhøg. To markante arter af vadefugle er forsvundet som ynglefugle fra Porsmose. Indtil slutningen af 97erne (eller begynelsen af 98erne) ynglede Stor kobbersneppe med et enkelt par i de fugtige områder ved Tuerne, og gennem 98erne og de første år i 99erne var der årligt et ynglepar af Stor Regnspove i den centrale del af Porsmose. De to arter er ikke registreret i de senere år. Mosehornugle har også i tidligere år ynglet i Porsmose (Niels Linnet pers. medd). Engsnarre kan tidligere være overset, men der er næppe tvivl om, at forekomsten er steget markant i de seneste år. Porsmose er sammen med de tilstødende områder i Broksø Fang/Sømose (lokalitet nr. ) en betydningsfuld rasteplads for svaner, gæs og ænder, især i senvinteren og det tidlige forår. For Sædgås er Porsmose en af Danmarks vigtigste rastepladser (Jørgensen et al 99). Forekomsten af rastende vandfugle i området er opsummeret i Tab. b. Engene i Porsmose er desuden overvintringsområde for et stort antal rovfugle. Antallet veksler i rektion til fødemulighederne (mængden af smågnavere), men i normalt gode år er området tilholdssted for mindst Musvåger, Fjeldvåger, Blå Kærhøge og Tårnfalke, eller endnu flere. I de senere vintre har der desuden været regelmæssig forekomst af Vandrefalk. Problemer Behov / forslag Et område i den vestlige del af Porsmose (Studemose) er tilplantet med energipil. Yderligere tilplantning af braklagte arealer vil forringe mulighederne for mange arter af ynglefugle, og bør derfor undgås. Engene i Porsmose bør fortsat afgræsses (kombination af intensiv og ekstensiv græsning og evt. vekslende med høslæt på nogle enge), både af hensyn til forekomsten af ynglende vadefugle og af hensyn til områdets værdi som fourageringsområde for rastende Sædgæs. De braklagte, vegetationsdækkede arealer er antagelig forudsætningen for indvandringen af Engsnarre, og status for disse bør derfor opretholdes. Blå. er det af stor vigtighed, at vegetationen på disse steder ikke bliver slået om sommeren, men for at sikre områderne mod indvandring af vedplanter, kan der måske stedvis være behov for at vegetationen bliver slået om efteråret. Det er desuden af betydning, at områderne jævnligt oversvømmes med vand fra Suså. Oplevelsesmuligheder Fra landevejen mellem Holmegård og Skuderløse samt fra markvejene i Porsmose har publikum gode muligheder for at iagttage fuglelivet.

22 Susåområdet Behov / forslag Genetablering af permanent lavvandede områder (gennem fjernelse af ådiger og pumpevirksomhed) vil kunne skabe et mere stabilt og meget attraktivt områder for ynglende og rastende vandfugle. Oplevelsesmuligheder Fra landevejen mellem Skuderløse og Broksø har publikum mulighed for at overskue dele af området. Tab. a. Forekomsten af ynglende vand og vadefugle (antal ynglepar) i Broksø Fang/Sømose, Broksø Fang/Sømose Gråstrubet lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Gråand Atlingand Skeand Troldand Blishøne Strandskade Vibe Lille præstekrave Dobbeltbekkasin Rødben Hættemåge Tab..b. Forekomsten af rastende vandfugle i Porsmose og Broksø Fang/Sømose i vintersæsonen (novemberapril), primært om foråret. Tallene viser det største antal, der er registreret i løbet af sæsonen. Rastende vandfugle \ Knopsvane Sangsvane Pibesvane Sædgås Blisgås Grågås Kanadagås Gravand Pibeand Krikand Gråand Spidsand Skeand Taffeland Troldand Stor skallesluger Blishøne l 7 i. \ 8? 7. i j 8 7 l ] j Note: Forekomsten af svaner og ænder veksler i forhold til vandstandsforholdene, idet det største antal fugle raster i perioder med store oversvømmelser. Antallet af optællinger er ikke ens i hver sæson, hvorfor nogle afvigelser kan skyldes mangelfuldt materiale.

23 Susåområdet. BROKSØFANG/SØMOSE Beskrivelse Beskyttelse Naturpleje Registrering i 999 Ynglefbgle i 999 Udviklingstendenser Rastende fugle Problemer Lavbundsområde langs Suså mellem Porsmose (lokalitet nr. ) og Broksø. Området er på ialt omkring ha og omfatter Broksø Fang, Sømose, Birkemose og Broksø Porsemose. Det meste af arealet er som regel oversvømmet (med vand fra Suså) i senvinteren og det tidlige forår, således også i 999, hvor hele området var vanddækket i februar og begyndelsen af marts. Broksø Fang og Porsemose udtørrer som regel forholdvis hurtigt, og disse arealer dyrkes med planteavl Den nordlige del af Sømose opdyrkes ligeledes, medens den sydlige, ånære del af Sømose er permanent fugtig, og denne del har i en årrække henligget med høj vegetation. I Birkemose findes i starten af yngletiden en større, lavvandet sø, men søens areal indskrænkes i løbet af foråret/forsommeren, dog uden at udtørre helt. Birkemose indeholder desuden fugtige engarealer, der ikke bliver afgræsset. Broksø Fang/Sømose er naturligt sammenhængende med Porsmose (lok.nr. ) og Holmegårds Mose (lok.nr. ), men pga. forskelligartede biotoper behandles områderne hver for sig i denne undersøgelse. Lokaliteten indgår i EFfuglebeskyttelsesområde nr. 9. Suså er EFhabitatområde. Området er desuden udpeget som SFLområde (9 D, område til genskabelse af våde enge) og VMPIIområde. Ingen konstateret. Registrering foretaget. april, 7. april,. april,. maj og 8. juni af Hans Erik Jørgensen. Niels Linnet har suppleret registreringerne. De permanente vådområder i Birkemose har en varieret bestand af ynglende vandfugle, bl.a. Gråstrubet lappedykker, Knopsvane, Grågås, Gravand, Atlingand og Skeand (Tab. a). På de fugtige enge (og marker) i området findes en stor bestand af Viber og enkelte par af andre vadefugle. Vandfuglenes ynglesucces er underlagt vandstandsforholdene, og i de år, hvor vandstanden falder hurtigt, får mange par givetvis ødelagt yngleforsøget. Forekomsten af nataktive arter er ikke grundigt undersøgt, og det er muligt, at fx Engsnarre er blevet overset. I de senere år er der ikke registreret væsentlige ændringer i forekomsten af ynglefugle (Tab. a). I de perioder, hvor området er oversvømmet, er lokaliteten en meget betydningsfuld raste og fourageringsplads for Sangsvaner, gæs og ænder. Forekomsten af disse er opsummeret i Tab. b. Bortledningen afvand (der bl.a. sker ved gennemgravning af det lave ådige samt ved pumpning) resulterer i, at området i løbet af marts/april bliver mindre attraktivt for ynglende og rastende vandfugle.

24 Susåområdet. HOLMEGÅRDS MOSE Beskrivelse Tørvegravning i Holmegårds mose i første halvdel af 9tallet har skabt ca. vandfyldte tørvegrave, der i areal varierer fra % ha til over 8 ha. Mange af tørvegravene har frodig rørsump, medens andre er næsten uden bredvegetation. Hovedparten af tørvegravene findes koncentreret i området lige nord for Holmegårds Glasværk. Desuden findes tre tørvegrave i Kvierum syd for Broksø og ca. tørvegrave i Tyvekrog i den nordvestlige del af Holmegårds mose. Tørvegravene kantes næsten alle steder af krat og skovbevoksning, og størstedelen af Holmegårds mose som helhed er skovbevokset, primært med birk og el. I den sydvestlige del af mosen findes et åbent højmoseareal. Undersøgelsen omfatter udelukkende vådområderne (tørvegravene). Holmegårds mose er naturligt sammenhængende med Porsmose (lokalitet nr. ) og Broksø Fang/Sømose (lokalitet nr. ), men pga. forskelligartede biotoper behandles områderne som selvstændige lokaliteter i denne undersøgelse. Beskyttelse Naturpleje Registrering i 999 Ynglefugle i 999 Udviklingstendenser Holmegårds mose er landskabsfredet. Lokaliteten er desuden EFhabitatområde og del af EFfuglebeskyttelsesområde nr. 9 Y I de senere år er der fjernet træer og buske omkring nogle af tørvegravene. Registrering foretaget. april,. maj og. juli af Hans Erik Jørgensen. Tørvegravene i Holmegårds mose har en varieret bestand af ynglende vandfugle, blå. flere arter af lappedykkere, flere par Knopsvaner, en stor bestand af Grågæs, flere arter af ænder og flere par Rørhøge. Indtil 998 var mosen hjemsted for en stor koloni af Hættemåger. Ved det første besøg i 999 (. april) var der ankommet et stort antal Hættemåger til kolonien, men ved de efterfølgende besøg var kolonien forladt. Forekomsten af ynglefugle i tørvegravene i Holmegårds mose er fulgt næsten årligt siden begyndelsen af 97erne (Tab. ). De fleste arter har desværre haft nedadgående bestande, mest udtalt hos Gråstrubet lappedykker (fra 8 par med god ungeproduktion til ganske få par med dårlig ungeproduktion), hos Taffeland (fra par til O par i de senere år) og hos Blishøne (fra 79 par til par). Blandt svømmeænderne er Skeand og Atlingand ikke længere årlige ynglefugle, og som nævnt forsvandt den store koloni af Hættemåger i 999. Dette kan i de kommende år forstærke de negative tendenser hos flere af de øvrige arter, idet mange vandfugle foretrækker at yngle i tilknytning til hættemågekolonier. Sorthalset lappedykker var fast ynglefugl i mosen

25 Susåområdet frem til begyndelsen af 97erne, men den har derefter været ustadig og er nu helt forsvundet. Kun to arter er gået markant frem siden begyndelsen af 97erne, nemlig Grågåsen og Rørhøgen. Disse to arter er ikke afhængige af søernes vandkvalitet. Problemer Behov / forslag Årsagerne til den markante tilbagegang hos mange arter er usikker, men da det primært er arter, der er afhængige af god vandkvalitet, der er gået tilbage, er det nærliggende at antage, at tørvegravenes vandkvalitet generelt er blevet ændret. Der er sandsynligvis tillige foregået en generel vandstandssænkning i området i de seneste år. Udsætning og fodring af ænder til jagtlige formål i flere tørvegrave har antagelig medvirket til forringelse afvandkvaliteten. En moderat vandstandshævning i tørvegravene vil antagelig kunne forbedre mulighederne for en række ynglende vandfugle. Den udbredte opvækst af træer og buske omkring tørvegravene er en ulempe for de ynglende vandfugle, der ofte foretrækker mere åbne miljøer (med mindre risiko for predation); en omfattende fjernelse af vedplanter omkring tørvegravene vil derfor gavne fuglelivet. Udsætning af ænder til jagtlige formål forringer forholdene for de naturligt forekommende fugle, og bør derfor ophøre. Oplevelsesmuligheder Fra stier i mosen har publikum gode muligheder for at iagttage fuglelivet. Amtet har udgivet en folder om Holmegårds Mose, blå. med forslag til rundture. Tab.. Forekomsten af ynglende vand og vadefugle (antal ynglepar) i Holmegårds mose. Holmegårds mose Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Blishøne Hættemåge ' V. a..^hii^ifii i*vt';linfw

26 Susåområdet (Tab. fortsat) Holmegårds mose Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Blishøne Hættemåge Holmegårds mose Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Knopsvane Grågås Gravand Knarand Krikand Gråand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Rørhøg Vandrikse Blishøne Hættemåge iæ^r^t^ti^isia^r^a;

27 Susåområdet. SUSÅDALEN VED VRANGSTRUP Beskrivelse Beskyttelse Naturpleje Registrering i 999 Ynglefugle i 999 Undersøgelsesområdet ved Vrangstrup strækker sig fra jernbanebroen over Suså i øst til forgreningen nord for Tyvelse i vest, ialt en strækning på km. I den forholdsvis smalle ådal er der øst for Vrangstrup bro enge og vandlidende marker, og vest for Vrangstrup bro mere udstrakte eng og sumpområder. Ådalen præges af oversvømmelser i senvinteren og det tidlige forår, således antagelig også i 999. Susåen er EFhabitatområde. Lokaliteten er desuden udpeget som SFLområde (9D, område til genskabelse af våde enge) samt VMPnområde. Der er indgået MVJaftale på,8 ha. Nogle af engene bliver afgræsset ekstensivt, andre er uudnyttede med høj græs og urtevegetatioa Registrering foretaget 7. maj af Hans Erik Jørgensen. Da registreringen kun omfatter ét besøg, og da observatøren ikke tidligere har undersøgt lokaliteten, må det understreges, at kendskabet til forekomsten af ynglefugle er mangehuldt, og der findes givetvis flere oversete arter/par i området. Registreringen viste, at området indeholder en stor ynglebestand af Viber, hvoraf over halvdelen ( par) blev registreret i de delvis opdyrkede dele af ådalen øst for Vrangstrup bro. Der blev desuden registreret ynglende Strandskade og Rødben samt enkelte Gravænder og Gråænder. Dobbeltbekkasin blev ikke iagttaget, men terrænet er velegnet, og arten yngler antagelig. Meddelelser fra andre observatører tyder på, at der yngler Rørhøg og Vandrikse i området, og Engsnarre er hørt på lokaliteten gennem det meste af juni måned 999 (Bladsmutten 999,nr.: side!9). Udover de i Tab. nævnte arter yngler antagelig Bynkefugl og Græshoppesanger (begge registreret ved optællingen 7. maj). Tab.. Forekomsten af ynglende vand og vadefugle (antal ynglepar) ved Vrangstrup. Vrangstrup Gravand Gråand Blishøne Strandskade Vibe Dobbeltbekkasin Rødben 999??

28 Susåområdet 7 Udviklingstendenser Problemer Behov / forslag Der foreligger ikke optællinger fra tidligere år, der kan illustrere udviklingstendenserne. Ingen kendte. Ådalens mosaik af ekstensivt afgræssede enge og fugtige, uudnyttede eng og kærområder bør bevares. Oplevelsesmuligheder Fra Hagbards Høj på nordsiden af ådalen har publikum oversigt over ådalen vest for Vrangstrup. Dele af området kan endvidere overskues fra Vrangstrup bro. 7. SUSÅDALEN MELLEM NÆSBY OG NÆSBY BRO Beskrivelse Beskyttelse Naturpleje Registrering i 999 Ynglefugle i 999 Ret smal ådal mellem Næsby bro i øst og Næsby kirke i vest, en strækning på P/ km. Ådalen og dens sider udgøres af intensivt afgræssede enge og overdrev. Ved Næsby bro foregår udlejning af kanoer, og i sommermånederne er der således en omfattende kanosejlads i åløbet. Suså er EFhabitatområde. Lokaliteten er desuden udpeget som SFLområde (9D, område til genskabelse af våde enge) og VMPIIområde. Der er indgået MVJaftaler på, ha. [ Enge og overdrev bliver afgræsset af kreaturer. Registrering foretaget 8. maj af Hans Erik Jørgensen. Der blev registreret ret få ynglefugle på lokaliteten ved optællingen i 999. Hyppigst var Viben med 9 par; derudover blev kun konstateret få par af de mest almindelige arter afvandfugle (Tab. 7). Da registreringen kun omfattede ét besøg, kan der sagtens være oversete forekomster på lokaliteten. Ådalen er imidlertid forholdsvis let overskuelig, og det vurderes derfor, at registreringen giver et rimeligt udtryk for indeholdet af ynglefugle. Udviklingstendenser Problemer Behov / forslag Der foreligger ikke sammenlignelige tællinger fra tidligere år. Det må antages, at kanosejladsen er en betydelig forstyrrelseskilde for fuglelivet. Afgræsning af området bør bevares. Oplevelsesmuligheder Kanosejlerne har gode muligheder for at opleve fuglelivet. Fra en markvej syd for åen kan en del af området overskues.

29 8 Susåområdet Tab. 7. Forekomsten af ynglende vand og vadefugle (antal ynglepar) på strækningen NæsbyNæsby bro. NæsbyNæsby Bro Gravand Gråand Blishøne Vibe TAMOSE Beskrivelse Beskyttelse Naturpleje Registrering i 999 YnglefUgle i 999 Udviklingstendenser Problemer Behov / forslag Eng og moseområde omkring Susåens udløb i Tystrup sø. Tamosen indeholder fugtige, afgræssede enge, sumpede arealer med nøjere vegetation langs Susåens bredder og tre vandfyldte tørvegrave. I sommermånederne foregår en omfattende kanosejlads på denne del af Suså. Området er omfattet af landskabsfredningen omkring Tystrup/Bavelsesøerne. Tamosen indgår desuden i EFfuglebeskyttelsesområde nr. 9. Suså er EFhabitatområde. Engene bliver afgræsset af kreaturer. Registrering foretaget 8. marts,. april, 8. maj,. maj og. juni af Hans Erik Jørgensen. Tamosen har en varieret bestand af ynglende vand og vadefugle (Tab. 8), bl.a. med fast forekomst af Grågås, Gravand, Skeand, Vibe, Dobbeltbekkasin og Rødben. Andre arter optræder mere uregelmæssigt. Knopsvane og Toppet lappedykker har tidligere været faste ynglefugle, men er ikke konstateret ynglende i 998 og 999. Bortset fra at de to ovennævnte arter ikke har ynglet i de seneste år, er der gennem 99erne ikke sket væsentlige ændringer i forekomsten af ynglefugle i Tamose (Tab. 8). I forhold til situationen for tyve år siden er Dobbeltbekkasinen gået tilbage i antal, og de små forekomster af Hættemåge og Fjordterne er forsvundet (Tab. 8) Kanosejladsen på Suså er givetvis en forstyrrelseskilde for de fugle, der yngler nærmest åtøbet. Forvaltningen af området synes at fungere godt. Oplevelsesmuligheder Fra stisystemet, der udgår fra Suserupgård, har publikum gode muligheder for at iagttage fuglelivet i Tamose.

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Vandfugle i Utterslev Mose

Vandfugle i Utterslev Mose Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2013

Ynglefugle på Tipperne 2013 Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017

Smør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017 Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014

Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2015

Ynglefuglene på Tipperne 2015 Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Ynglefugle på Tipperne 2012

Ynglefugle på Tipperne 2012 Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Her yngler tusindvis af måger, skarver, grågås Her raster tusindvis af gæs, svømmeænder, vadefugle og måger MEN FUGLEFOREKOMSTERNE UDGØR I DAG

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2012 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Plejeplan for Piledybet

Plejeplan for Piledybet Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Ynglende fugle Ramsødalen. Roskilde og Solrød Kommuner. Fuglebeskyttelsesområderne F103 og F104

Ynglende fugle Ramsødalen. Roskilde og Solrød Kommuner. Fuglebeskyttelsesområderne F103 og F104 Ynglende fugle 2018 Ramsødalen Roskilde og Solrød Kommuner Fuglebeskyttelsesområderne F103 og F104 Rekvirent Rådgiver Roskilde og Solrød Kommuner, Morten Vincents & Maria Astrup Skov Orbicon A/S, Linnés

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld

Basisanalyse for Natura 2000 område 161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld Basisanalyse for Natura 2000 område 161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt 2006 Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 161, Søer ved Bregentved og Gisselfeld 1.

Læs mere

Ramsø Mose, Lejre Kommune

Ramsø Mose, Lejre Kommune Ynglende fugle 2018 Ramsø Mose, Lejre Kommune Lejre Kommune Del af Fuglebeskyttelsesområde F104 Rekvirent Rådgiver Lejre Kommune v/lærke Falstaff Orbicon A/S, Linnés Allé 2, 2630 Taastrup Projektnummer

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Ynglefuglene på Sprogø i 2018

Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle

Læs mere

Tange Sø. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering. Ejer: Dækning: Y2, R2 UTM E: UTM N: Beskrivelse: Morten Nielsen 12/96

Tange Sø. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering. Ejer: Dækning: Y2, R2 UTM E: UTM N: Beskrivelse: Morten Nielsen 12/96 Tange Sø Kommune: Bjerringbro Lokalitetsnr: 761072 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V1 Dækning: Y2, R2 UTM E: 536160 UTM N: 6243670 Kunstig sø, dannet ved opstemning til vandkraftværk. Søen er omgivet

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2017 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Rådgiver Roskilde og Solrød Kommuner,

Læs mere

Pleje af tørre naturtyper

Pleje af tørre naturtyper Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10) Plejeplan for moser ved Gulstav 2018-2028 (delprojekt nr. 10) Indhold 1. Indledning... 3 2. Beskyttelsesmæssig status... 3 3. Beskrivelse af området og potentiale... 4 4. Målsætning for moserne ved Gulstav...

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

Skema nr. Lokaliteter Kommune

Skema nr. Lokaliteter Kommune BILAG Skema nr. Lokaliteter Kommune 1 Hesteholmene Lejre 2 Ringøen Roskilde 3 Sivholm Lejre 4 Elleore Roskilde 5 Blak Frederikssund 6 Ægholm Frederikssund 7 Langholm L Lejre 8 Hyldeholm L Lejre 9 Skovholmene

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose

Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F62 Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 919 hektar Området består

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2011

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2011 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2011 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 30.5.2011 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013

Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Biomedia Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen og Anders N. Michaelsen Antal sider: 45 December 2013 Datablad Titel: Fugle, padder

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet - Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

:11. Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63

:11. Forslag til Natura 2000-handleplan Sønder Ådal. Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 19-10-2016 15:11 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sønder Ådal Natura 2000-område nr. 101 Fuglebeskyttelsesområde F63 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Sønder Ådal Udgiver: Aabenraa Kommune

Læs mere

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Vådområdeprojekt Vilsted Sø Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet

Læs mere

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 164 Hov Vig Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2015

Overvågning af padder Randers kommune 2015 Overvågning af padder Randers kommune 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2015 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Skovbyholme. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering

Skovbyholme. Dansk Ornitologisk Forenings lokalitetsregistrering Skovbyholme Kommune: Nr. Alslev Lokalitetsnr: 375002 Lokalitetstype: Strandeng Klassifikation: K2 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 686900 UTM N: 6090360 3 små holme, hvoraf den nordligste er ubevokset og overskylles

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle

Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle Optælling af ynglefugle på øerne og langs kysterne af Odense

Læs mere

Der mangler trækfugle i Odense Fjord pga. forsvundet ålegræs og tab af levesteder

Der mangler trækfugle i Odense Fjord pga. forsvundet ålegræs og tab af levesteder Der mangler 5. trækfugle i Odense Fjord pga. forsvundet ålegræs og tab af levesteder Det dokumenterer denne rapport om 25 års overvågning af trækfuglene ved Odense Fjord Trækfuglene går kritisk tilbage

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder.

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder. Kvækkende strandtudse Udarbejdet af Amphi-Consult/Rana-Consult v. Peer Ravn December, 2012 Naturplejeprojektet har understøttet bestanden af Stor Kobbersneppe. Baggrund for Naturprojekt for Agersøs strandenge,

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Natura 2000-handleplan Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Natura 2000-område nr. 98 Fuglebeskyttelsesområde F62

Natura 2000-handleplan Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose. Natura 2000-område nr. 98 Fuglebeskyttelsesområde F62 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose Natura 2000-område nr. 98 Fuglebeskyttelsesområde F62 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Tinglev Sø og Mose, Ulvemose

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner

Ynglende fugle i Roskilde Fjord Med registrering af naturforhold. Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Med registrering af naturforhold Rapport fra Orbicon A/S til Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner Rekvirent Rådgiver Frederikssund, Roskilde og Lejre Kommuner v/troels Karlog, Morten Vincents & Søren

Læs mere

Hvidbog. Høringssvar til forslag til Natura 2000-handleplan Gammel Havdrup Mose. Fuglebeskyttelsesområde F103 Natura 2000-område nr.

Hvidbog. Høringssvar til forslag til Natura 2000-handleplan Gammel Havdrup Mose. Fuglebeskyttelsesområde F103 Natura 2000-område nr. Hvidbog Høringssvar til forslag til Natura 2000-handleplan 2012-2015 Gammel Havdrup Mose Fuglebeskyttelsesområde F103 Natura 2000-område nr. 150 Nov. 2012 Forslag til handleplan og offentlig høring Roskilde

Læs mere

Bilag 3 LUGT BEREGNING

Bilag 3 LUGT BEREGNING BILAG 93 Bilag 1 94 95 Bilag 2 Bilag 3 LUGT BEREGNING For ejendommen Kanalvej 10 er udpeget følgende områder hvortil geneafstande for lugt beregnes: Nabobeboelse (Kanalvej 8) Samlet bebyggelse/rekreativt

Læs mere

Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986

Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Titel: Natura 2000-plejeplan for

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere