Rapport fra udvekslingsophold

Transkript

1 Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Kenya Maasaifamilien vi besøgte i Amboseli Navn: Gitte Skoust Evt. rejsekammerat: Anja Fønss Møller Hjem-institution: Viauc Thisted Holdnummer: ST08 Værts-institution/Universitet: MS. Action Aid. PCEA Chogoria Hospital/ Coast General Hospital Mombasa Praktikplads/Hospital: PCEA Chogoria Hospital/ Coast General Hospital Mombasa Speciale:

2 Udvekslingsperiode: 28/ / Baggrund for udvekslingen Baggrunden for at jeg valgte at tage modul 13 i Kenya er, at jeg altid har haft en ide om, at arbejde i et udviklingsland kunne være noget for mig. Jeg synes desuden, at uddannelsen mangler internationalt perspektiv. Grunden til at jeg valgte at det skulle være på modul 13, som er valgmodulet, er at man selv kan være bestemmende i forhold til hvilke mål man ønsker at opnå. Jeg valgte at tage til Kenya, først og fremmest fordi, jeg altid har drømt om at komme til Afrika, at det blev Kenya var egentlig rimelig tilfældig. Det var den billigste af de afrikanske muligheder Mellemfolkelig Samvirke tilbød, desuden var det nok det land jeg vidste mest om, selvom jeg dog indrømmer, at mit kendskab til det Afrikanske kontinent inden afrejse ikke var stort. Den omtalte praktikperiode i Kenya fokuserer på muligheder og udfordringer i forhold til sundhed og sundhedsfremme, og gav derfor rig mulighed for at undersøge forskelle og udvikling i en international sammenhæng. Vi fik i første omgang tilbudt at komme til Kisumu, Kenyas tredje største by, ved Victoriasøen, Men fik dette ændret til en lille landsby, Chogoria, i den Centrale Provins meget tæt på Mount Kenya. Baggrunden for ønsket om at komme hertil var, at vi gerne ville så langt ud som muligt, for at komme så tæt på lokalbefolkningen som muligt. Forberedelse til udvekslingsopholdet Vi undersøgte mulighederne for udveksling ved vores lokale koordinator allerede i februar måned. Her fandt vi ud af, at de muligheder der var gennem skolens netværk, stort set allerede var optaget. Vi blev derfor opfordret til at rejse gennem Mellemfolkelig Samvirke, som gennem et samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, giver flere forskellige muligheder for at tage de praktiske moduler af sygeplejerskeuddannelsen i udlandet. Prisen for 5 ugers ophold med Mellemfolkelig Samvirke var ,- kr. Denne pris inkluderede: Flyrejse t/r, forsikring, grundkursus på Global Platform i København, hjemkomstweekend på Global Platform i København, kost & logi under praktikken,

3 afbestillingsforsikring for flybillet, administrationsgebyr til Global Contact og gebyr til værtsorganisation. Visum til Kenya kostede ca. 300,- kr. Jeg valgte desuden at få følgende vaccinationer: Difteri + stivkrampe 170,- kr. Gul feber 240,- kr. Hepatitis A + B 3 x 570,- kr. 1710,- kr. Malaria pillerne til opholdet kostede1075,- kr. Det vil altså sige, at jeg brugte i alt 3195,- kr. til medicin. Herudover brugte jeg 2000,- kr. på transport til og fra forberedelsesdagene på Global Contacts platform og på rejsen til og fra København da vi skulle afsted. Herudover havde jeg på forhånd regnet med at kunne holde udgifterne til lommepenge på ca. 5000,- kr. dette kunne dog ikke lade sig gøre, især fordi vi valgte at ændre placering dernede, så vi i stedet for at bo hos en familie i Chogoria lejede et værelse i Mombasa. Vi var også på en del ture i weekenderne, så sammenlagt endte jeg med at bruge godt ,- kr. på de 5 ugers ophold. Sammenlagt altså ca ,- kr. Jeg søgte forskellige legater, men fik kun 1000,- kr. fra DSR. De fleste afslag var begrundet med at jeg kun var afsted i 5 uger. Fagligt udbytte Læringsmål Vi skulle selv beskrive læringsmål, da det som sagt var vores valgpraktik. Vi brugte derfor en del tid på dette allerede i foråret. Det at vi selv skulle gøre os overvejelser ift. Hvad vi gerne ville opnå i praktikken, mener jeg, var en kæmpe fordel, fordi vi dermed var meget bevidste omkring at få det ønskede ud af opholdet. Målene lavede vi på baggrund af vores fokusområde i vores bacheloropgave. Som sagt skulle vi i første omgang afvikle praktikken på et hospital i Chogoria i det centrale Kenya. Praktikstedet var udmærket, efter afrikansk standard, men eftersom vi havde ønsket at arbejde med interkulturel sygepleje, var det nødvendig for os at skifte sted efter de første to uger. Vi kontaktede selv den lokale koordinator og underrettede hende om, at det ikke var muligt for os at opnå de beskrevne læringsmål på praktikstedet, og valgte således, at rejse videre og opsøge et hospital i den multikulturelle by Mombasa. Kontakt til vejledere Vi oplevede på begge de hospitaler vi var tilknyttet at blive rigtig godt modtaget af personalet. I Kenya er der ikke vejledere til de sygeplejerskestuderende som vi har i Danmark. I stedet er der en Oversygeplejerske som står med det store overblik og ansvar. Det var hende, der viste os tilrette, og hende vi evaluerede sammen med da vi var færdige.

4 Kontakten til patienter Patienterne jeg mødte var rigtig syge. Med det mener jeg, at man ikke bliver indlagt på hospital i Kenya med mindre man virkelig ikke kan undgå det. Sygeplejen er helt anderledes end herhjemme. Alle opgaver er beskrevet på en seddel på væggen og udføres på fastlagte tidspunkter. Er der patienter, der har brug for smertestillende udenfor medicinrunde er dette uhørt. Patientologi og etik eksisterer ikke i den kenyanske sygeplejerskeuddannelse. Jeg oplevede flere gange at patienter virkelig blev overraskede når jeg forsøgte at trøste eller lytte. F.eks. oplevede jeg en fødende kvinde, som havde haft veer i over et døgn. Hun var totalt udmattet, og det blev allerede klart ved middagstid, at hun ikke havde kræfter til at føde barnet ved egen hjælp. Fostervandet var grønt og barnets hjerterytme var påvirket, det blev derfor besluttet, at hun skulle have kejsersnit. Da der var flere planlagte operationer skulle hun alligevel vente til de var overstået, så hun kom til at vente i over 3 timer. En ventetid, hvor hun ikke vidste om barnet ville klare sig eller ej. Denne kvinde brugte jeg rigtig meget tid på, hun havde behov for støtte, og på trods af at hendes engelskkundskaber ikke var store, gav hun alligevel udtryk for taknemmelighed. Jeg vil helt overordnet sige, at kommunikationen med og relationen til patienterne er et område, jeg er blevet meget mere bevidst om. Jeg har oplevet hvordan sygepleje er uden egentlig patientkontakt, og der har været tidspunkter, hvor jeg er blevet nødt til enten at protestere eller i hvert fald stille spørgsmål til sygeplejerskerne, når tingene har afveget for meget fra hvad jeg oplever som god sygepleje. Altså har jeg virkelig måtte argumentere for hvad jeg mener - en god øvelse. Kulturelt udbytte Kenyas kultur Kenyas kultur består af 70 forskellige afrikanske stammers kulturer blandet med den vestlige kultur. Det er svært at se den oprindelige, afrikanske kultur, alligevel betyder tilhørsforholdene til deres stammer meget for den enkelte kenyaner. Af de kenyanere, der bor langs østkysten tilhører de fleste den kristne tro i en eller anden form, mens de kenyanere, der bor mod vest er muslimer. I landsbyerne er befolkningen delte mellem den kristne tro, den muslimske tro og en af de mange afrikanske religioner. Musik og dans betyder meget for kenyanerne. Generelt holder kenyanerne meget af feste. Kenyas kogekunst er ikke specielt spændende. Ofte består maden af bønner og en eller anden form for kødsovs. Skal man tale om en nationalret, må det være nyama choma, som er grillet gedekød. Kenya har i mange år mere eller mindre levet af turismen. I de områder, hvor der er mange turister med mange penge, er der er megen kriminalitet, så man skal bruge sin sunde fornuft.

5 Vi blev advaret inden afrejse mod at gå ud efter mørkets frembrud, men oplevede dog intet ubehageligt på vores tur. Vi var i byen nogle aftener med nogle lokale venner, hvilket var en kæmpe oplevelse Kenyanere forstår at feste. Dog vil jeg sige, at man bør tage en taxa hjem og undgå mørke steder. Folk er imødekommende, hvilket man lige skal vænne sig til. I starten tænkte jeg, hvad vil de have af mig? Alle hilser og der er en enorm livsglæde på trods af de hårde vilkår folk lever under. Hvis der var en ting jeg havde det svært med er det, at folk taler rigtig meget om penge. Selvfølgelig fordi de ingen har, men alligevel er det svært at alle går ud fra at man er rig, og mange spørger direkte, om ikke man vil betale for deres barns skolegang og lignende. Kilimanjaro Kulturen i Kenyas sundhedsvæsen Hospitalet i Chogoria var et missionærhospital. Dette betød at arbejdsdagen hver dag startede med bøn og sang. Rigtig mange gange følte jeg at kirken betød mere end patienterne, hvilket var svært at acceptere.

6 Der var en sygeplejeskole tilknyttet hospitalet, så meget af plejen blev udført at studerende, som for øvrigt var rigtig dygtige. Vi var med til operationer en dag. Dette var meget anderledes end i Danmark. Forholdene er selvfølgelig meget dårlige, men det var alligevel kulturen iblandt personalet der overraskede mest. Der var omkring ti sygeplejerskestuderende tilstede under operationerne. De fleste virkede uinteresseret i patienterne, og havde i stedet travlt med at pjatte med lægerne og kikke på deres mobiltelefoner. Da vi spurgte lægerne, hvad de mente om dette, svarede de, at tingene ikke skulle være så kedelige. Operation med underholdning På hospitalet i Mombasa var arbejdsmoralen helt anderledes. Det er et væsentligt større hospital, og der er travlt! Jeg var på forskellige afdelinger på hospitalet, bla. Modtagelsen, fødegang og operationsafdelingen. De ansatte virkede dedikerede og satte en stolthed i at gøre deres arbejde ordentligt. Stadig er der dog væsentlige forskelle fra vores danske sygepleje. Patienter er sygdomme ikke mennesker.

7 Social erfaring Modtagelse af kolleger Jeg synes generelt at modtagelsen har været rimelig positiv. Sygeplejerskerne vil gerne fortælle om deres arbejde, og høre om vores baggrund og erfaringer. Dog vil jeg sige, at det er vigtigt selv at byde ind hvis man vil høres. Kontakt til lokalbefolkningen Da vi ikke var så længe hos vores kontaktfamilie fik vi måske ikke så meget ud af kontakten som vi kunne have fået, men det gav dog et indblik i en alminelig kenyansk families liv. De mennesker der boede i området omkring Mount Kenya var meget mere reserverede end de mennesker vi mødte i Mombasa. Da vi kom til Mombasa lejede vi et værelse i udkanten af byen. Her kunne vi have levet rimelig isoleret fra lokalbefolkningen, men vi valgte i stedet, at gå ud en aften, og var så heldige at træffe nogle rigtig skønne mennesker, som tilhører Maasaistammen. De inviterede os med hjem til deres familier i Amboseli, som ligger tæt på grænsen til Tanzania, hvilket gav os en kæmpe oplevelse. Der var tale om helt vildt fattige mennesker, som lever stort set som jernaldermennesker, i lerhytter uden elektricitet ol. Der er ingen hospitaler i området, og den sundhedsklinik der var, havde ry for at være korrupt, og blev således ikke anvendt. Det har givet mig rigtig stor lyst til, efter endt uddannelse, at undersøge mulighederne for voluntørarbejde i fremtiden. Behovet for sygepleje er enormt.