Rapport fra udvekslingsophold

Transkript

1 Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Kenya Navn: Anne Fink og Ditte Hummelshøj Uddannelsesinstitution: Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted, VIA University College Holdnummer: STS2010 Peter, Jackson og Anne i Amboseli Nationalpark ved foden af Kilimanjaro. Praktikplads: Rift Valley Provincial General Hospital, Nakuru Fokus: Sundhedsfremme og forebyggelse i et internationalt perspektiv Udvekslingsperiode: 27/ /9 2013

2 Baggrund for udveksling: Vi valgte at tage til Afrika paa modul 13, fordi vi altid har haft en droem om at komme til Afrika. Derudover oplever vi at samfundet I Danmark bliver mere og mere mutikulturelt og paa den baggrund, syntes vi at vi mangler et internationalt perspektiv paa sygeplejen, hvorfor vi paa dette modul, som er et valgfagsmodul, fandt det oplagt at faa et saadan. Vi har begge haft stor interesse i at opleve en anden kultur og herunder hvordan sygepleje er i et uland, hvor man ved at ressourcerne er faa derfor var det heller ikke svaert at vaelge, da vi tog valget om at tage til Kenya I Afrika. Udover det kulturelle som har fyldt en del i vores beslutning om at tage paa udveksling, er der ogsaa et personligt perspektiv. Vi foelte begge vi havde behov for at blive udfordret personligt, og ikke mindst udvikle sig paa den front i forhold til snart at skulle kunne agere som faerdiguddannet sygeplejerske. Forberedelse til udveksling: Da vi tog beslutningen om at ville tage paa udvekslingsophold paa modul 13, gennemlaeste vi tidligere rejsebreve og lod os inspirere heraf. Efterfoelgende tog vi kontakt til organisationen Mellemfolkeligt Samvirke (ActionAid Denmark) som har hjulpet os med at arangere opholdet. De har et samarbejde med ActionAid International, og er herigennem vant til at sende sygeplejerskestuderende ud i praktik i andre lande. De har derfor gennem deres internationale kontakt, haft ansvaret for at finde en lokal familie som vi kunne bo hos, finde et hospital hvor vi kunne arbejde paa, booke flybiletter og ikke mindst soerge for en forsikring til os, hvilket har vaeret en betydningsfuld hjaelp i forhold til alle de andre forberedelser der ligger i et saadan ophold. Vi tilmeldte os opholdet hos Mellemfolkeligt Samvirke allerede i marts maaned, hvilket har vaeret passende, da der er mange forberedelser efterfoelgende og fordi der samtidig er meget at se til i forhold til studiet paa henholdsvis modul 11 og modul 12 som ligger forud for. Nogle af de forberedelser som bl.a. er vigtige at goere sig er at soerge for at have forsikringspapirerne i orden, herunder at anskaffe en forsikringsbeskrivelse paa engelsk fra DSR som skal medbringes under opholdet. Under opholdet skal endvidere medbringes egne uniformer, dette har vi anskaffet os ved at spoerge paa vores lokal sygehus, hvor de har vaeret behjaelpelige med at finde nogle gamle uniformer fra vaskeriet, som vi maatte efterlade i Kenya.

3 Udgifter: At tage paa udveksling til et andet land, er fuldtud egenbetaling og kan derfor blive en forholdsvis dyr omkostning. For vores 5 ugers ophold i Kenya, flybilletter, Gouda Super Forsikring samt grundkursus og evalueringskursus paa Mellemfolkeligt Samvirke i Koebenhavn har vi betalt kr. Derudover skal man have et visum for at komme ind i landet. Dette koebes naar man lander i lufthavnen i Nairobi og koster 50 dollars. Da vi som sygeplejerskestuderende skal ind og arbejde paa sygehusene kraever det ogsaa at man faar en del vaccinationer. Vi har begge faaet foelgende: Difteri + stivkrampe, hepatitis A+B, meningitis, tyfus og gul feber, hvilket har kostet omkring 3000 kr. I forbindelse med vaccinationer er det vaerd at bemaerke at man skal huske at medbringe et vaccinationskort under opholdet, da man ikke kan komme ind i landet uden at man kan dokumentere at man har faaet vaccinationen mod gul feber. Udover vaccinationerne, har vi ogsaa begge taget malariaprofylakse, da vi blev placeret i et omraade hvor der var risiko for malaria. Vi har taget to forskellige praeparater, den ene har taget Malarone som koster 1600 kr., mens den anden har taget doxycyklin som kun koster 315 kr. Forskellen som vi er blevet fortalt ved laegen ligger i at der ved behandling med doxycyklin er stoerre risiko for at faa soleksem samt at man skal tage doxycyklin i 4 uger efter hjemkomst hvorimod man kun skal tage malarone i 7 dage efter hjemkomst men vi har begge ikke oplevet nogle bivirkninger ved anvendelse af praeparaterne. Udover malariaprofylakse i tabletform har vi ogsaa gjort anvendelse af impraegneret myggenet samt myggespray, som er placeret under oevrige udgifter. Herunder er bl.a. ogsaa handsker og haandsprit til anvendelse paa sygehuset, naale, sproejter og dropslanger til eget forbrug samt et rejseapotek indeholdende imodium, pinex, plaster osv., hvilket har kostet omkring 1500 kr. Slutteligt er der selvfoelgelig lommepenge til opholdet. Vi har brugt omkring kr. i lommepenge, men har ogsaa vaeret paa safari I baade Amboselli, Masai Mara samt ved Lake Nakuru hvilket er dyre oplevelser, saa man kan sagtens goere opholdet billigere, hvis man undlader noget af dette. Samlet vil det betyde at vores rejse har kostet omkring kr.

4 På weekendtur i Amboseli national park. Fagligt udbytte: Vi blev placeret paa Rift Valley Provincial general Hospital i Nakuru, som er et provinshospital med 580 sengepladser. Vi havde forud for modulet valgt at fokusere paa forebyggelse og sundhedsfremme i et internationalt perspektiv, hvilket vi fik et stort indblik i. Gennem opholdet har vi fagligt faaet et meget bredere perspektiv paa sygeplejen i en helt anden kultur, hvilket ogsaa var noget af det som vi havde gjort os forhaabinger om. Derudover har vi ogsaa faaet oeget viden om patogenesen bag en anden type sygdomme end dem vi er vant til i Danmark, herunder bl.a. malaria, meningitis, HIV/AIDS og fejlernaerings relaterede problematikker. Dog er det vigtigt at klargoere sig inden man tager afsted, at man selv skal vaere meget aktiv for at soege viden for at undgaa at komme til at blot sidde og se paa. Hvis man forsoeger at engagere sig

5 aktivt, opstaar der til gengaeld gode muligheder for at faa praksis i haenderne og det faglige udbytte bliver herigennem ogsaa stoerre. Laeringsmaal: Forud for modulet skulle vi selv udarbejde vores laeringsmaal. Dette var et tidskraevende element, men havde ogsaa mange positive effekter. Gennem arbejdet med udarbejdelsen af disse, blev vi begge mere bevidste om vores egne forventninger til forloebet og paa den maade har vi selv vaeret ansvarlige for hvad vi praecis oensker at faa med af faglige aspekter fra dette modul. Kontakt til patienterne: Sygeplejekulturen i Kenya er en helt anden end den vi er vant til, og relationen til patienterne virker naermest som ikke eksisterende. Kontakten til patienterne har derfor vaeret meget i de situationer hvor vi selv har udfoert sygeplejeopgaver hos patienterne og hvor vi derigennem har haft mulighed for at snakke med dem, hvilket de fleste syntes er lidt spaendende paa baggrund af at vi er hvide og kommer fra et helt andet land. Et andet aspekt i kontakten til patienterne er den sproglige barriere som ogsaa kan goere det vanskeligt at etablere en relation, da det ikke er alle patienter der snakker og forstaar engelsk, men blot taler deres modersmaal samt Kiswahili. Kontakt til vejlederen: Den foerste dag paa sygehuset, moedtes vi med vores vejleder Deborah. I samarbejde med hende udarbejdede vi planen for hvilke afdelinger der ville vaere relevante at vaere paa, i forhold til opnaaelse af de laeringsmaal som vi havde opstillet samt i relation til vores fokus som var forebyggelse og sundhedsfremme i et internationalt perspektiv. Vi kom til at arbejde paa baade paediatrisk sengeafsnit, medicinsk sengeafsnit, mor-barn sundhedhedsklinik, en HIV klinik, operationsgangen samt i den mere administrative del af sygeplejen. Udover samrbejdet med udarbejdelsen af planen, er der ikke som i Danmark en rigtig vejlederfunktion, og vi har derfor benyttet os meget af at stille spoergsmaal til den oevrige del af personalet saavel laeger som sygeplejersker, som har vaeret meget venlige til at forklare og introducere os til de forskellige specialer.

6 Kulturelt udbytte Kenyas kultur Kenya er et land som har vaeret under indflydelse fra flere forskellige lande gennem tiden. Fra 1895 var Kenya underlagt det britiske emperium og fik deraf navnet Britisk oestafrika. Foerst I 1963 fik Kenya sin uafhaengighed og fik derefter deres foerste praesident. Det officielle sprog der tales I Kenya er engelsk og kisswahili, men i modsaetning til Danmark har Kenya mange stammer, som ogsaa har hver deres sprog. Derfor taler de fleste kenyanere tre sprog: engelsk, kisswahili og et tredje stamme-sprog. Vi boede i Nakuru, som er en by med ca indbyggere og som er placeret i Rift Valley provinsen i det vestlige Kenya, ca. 2,5 times koersel fra Nairobi. I denne by var indbyggerne ifoelge vores vaertsfamilie hovedsageligt katolkker og protestanter, men vi saa ogsaa muslimer I bybilledet. Vores vaertsfamilie var protestanter, som gik I kirke hver soendag hvis det var muligt, og vi fik ogsaa muligheden for at opleve en gudstjeneste. Til trods for at vi betegner os for vaerende protestanter, var gudstjenesten I Kenya meget anderledes ift. Danmark. Generelt kommer folk i Kenya ikke til tiden. Det vil sige at folk ogsaa ankommer til kirken efter at gudstjenesten er begyndt. Derudover var sangene der blev sunget under gudstjenesten, praeget af gospelgenren og alle nye besoegende I kirken blev tilbudt the og kage ved slutningen af gudstjenesten. Generelt er kenyanerne mere religioese end danskerne, hvilket ogsaa kom til udtryk dagen efter gudstjenesten, da flere af kirkemedlemmerne samledes hos vores vaertsfamilie for at holde boennemoede efter et doedsfald. Her blev der sunget, bedt, holdt taler og drukket the. I forhold til danske traditioner var det en meget overvaeldende og til tider lidt overdrevet séance, men folk var meget venlige. Overordnet vil vi betegne kenyanerne som et meget venligt og gaestfrit folkefaerd, som er mere frembrusende end danskerne. Vi fik meget opmaerksomhed og blev ofte stoppet paa gaden, fordi folk ville hilse, give haand og hoere hvordan vi havde det. Dette havde uden tvivl ogsaa noget at goere med vores hudfarve og vi hoerte ofte ordet mzungu(= hvid mand), blive raabt efter os. Tilt

7 rods for denne venlighed, gik vi dog ikke ud efter moerkets frembrud, da vi af flere var blevet advaret herom. Nogle kendetegn for Kenya maa uden tvivl vaere deres offentlige transportmidler, saa som matatuer(= minibus) og tuktuker(= trehjulet bil)., som alle bruger flittigt. Generelt koerer kenyanerne som gale og vi foelte sommetider at det var med livet som indsats naar vi koerte med disse. Derudover koerer disse matatuer ikke efter et bestemt klokkeslet, men naar bussen er fyldt, saa man kan derfor ikke altid vide hvornaar man naar sin destination. Af foedevarer fik vi serveret rigtig meget ris, sammenkogt ret med ko hvor intet gaar til spilde, hvilket vil sige at baade koed, fedt og knogler ryger i gryden. Derudover fik vi ogsaa mange bananer, hvidt broed med smoer og marmalade og poelser og aeg. I Kenya spiser man til vores store overraskelse ikke saerlig meget med kniv og gaffel, men I stedet med en spiseske, ogsaa selvom man faar serveret koed. Vores vaertsfamlie vidste dog fra tidligere erfaring, at vi danskere gerne benytter kniv og gaffel, hvorfor de altid soergede for at vi kunne benytte dette. Vi havde fri fra hospitalet I weekenderne, hvor vi i stedet tog paa forskellige turer I Kenya, heriblandt Amboseli National Park, near Kilimanjaro. Masai Mara National Park, Lake Nakuru og en weekend I Nairobi hvor vi blandt andet saa det Nationale Museum og saa afrikas naeststoerste slum, Kibera. Alle disse oplevelser var selvfoelgelig en udgift, men vi noed at komme ud at se noget I vores weekender. Sygeplejekulturen I Kenya Sygeplejen i Kenya bliver udelukkende organiseret via rundepleje. Ofte er der I dagvagten to sygeplejersker og to sygeplejestuderende, hvor sidstnaevnte laver de fleste praktiske opgaver. Selvom at vi inden vores ophold blev informeret om at sygeplejen ville adskille sig meget fra danske standarder, blev vi dog alligvel chokerede over personalets manglende empati for patienterne, bl.a. i form af manglende kommunikation og omsorg. Danske vaerdier I sygeplejen, saa som etik, kommunikation, relation og omsorg blev ikke vaegtet hoejt i kenyansk sygeplejepraksis. Derudover blev vi gang paa gang opmaerksomme paa personalets daarlige hygiejne. Blandt andet pvk er blev ofte brugt flere gange paa den samme patient. Senge blev vasket med brugte lagner, handsker blev ikke noedvendigvis skiftet imellem patienterne og sterile handsker forblev ikke sterile naar personalet tog dem paa. Desuden stillede vi os kritiske overfor deres anlagte pvk er og deres medicinhaandtering. Ved anlagte pvk er er det ikke muligt at tilse instiksstedet og vi oplevede ofte at de var blokerede eller laa udenfor en vene. Flere gange

8 saa vi hvordan personalet blot udglattede buler I det subkutane vaev efter medicingivning via et pvk, uden at anlaegge et nyt pvk. Vi erfarede ogsaa at hvis patienterne ved udskrivelse ikke havde mulighed for at betale, blev de noedsaget til at blive paa afdelingen indtil at de kunne betale regningen. Regningen ville dog immidlertid blot blive stoerre for hver dag der gik, medmindre der gik to maaneder. Herefter ville de faa lov til at gaa uden at betale. Hoejest besynderligt set med danske oejne. Men derudover var der en rigtig god kollegial stemming blandt personalet, baade sygeplejersker og laeger imellem og vi blev de fleste dage taget godt imod. Socialt udbytte Kontakt til/paa hospitalet Vi blev taget godt imod af de fleste paa hospitalet, baade af personalet og patienterne. Nogle sygeplejersker viste stor interesse for os og hvorfor vi var kommet til Kenya. Derudover moedte vi flere laeger som var mere end villige til at inddrage os I stuegangen og forklare os problematikkerne ved hver patient, hvilket var meget udbytterigt for os. I Kenya er folk meget hurtige til at betegne hinanden for naere venner eller ligefrem familie. Derfor fik vi da ogsaa udvekslet kontakter med flere af sundhedspersonalet og budt paa frokost. Den sociale omgang med patienterne er derimod sparsom, da de bloede vaerdier ikke prioriteres. Patienterne forholder sig ogsaa meget passivt og beder ikke om medinddragelse som danskerne goer. Kontakt til/paa lokalbefolkningen Vi boede hos en 50 aarig enlig kvinde, som hed Mary. Hun var sygeplejerske paa samme hospital hvor vi arbejdede. Mary havde to boern paa henholdsvis 20 og 23 aar, som var flyttet hjemmefra, men vi naaede at tilbringe en uge med datteren, Mercy, paa 20 aar. Mary var meget omsorgsfuld og kaerlig. Der gik ikke laenge foer at hun betegnede os som hendes doetre og hver dag lavede hun morgenmad til os samt en madpakke til frokost. Generelt lavede vi ikke saerlig mange huslige pligter. Mary havde en hushjaelp ansat, som tog sig af de fleste praktiske opgaver, saa det var ren luksus. Derudover tilbragte vi som sagt ogsaa tid med Mercy som viste os rundt I byen og som gerne ville tale om politiske, religioese og andre svaere emner. Vi moedte ogsaa folk fra kirken samt folk som vi moedte paa gaden. Alt I alt var de fleste meget soede og venlige,

9 men som dansker kan det vaere meget overvaeldende at moede et folkefaerd som paa mange maader adskiller sig meget fra den danske mentalitet. På besøg i en Masai-landsby i Masai Mara sammen med fem andre danske sygeplejestuderende. Om udvekslingen Fordele/ulemper ved udvekslingen Denne udveksling har vaeret en oplevelse for livet. Det har udviklet os personligt paa saa mange maader. Det har givet os et international perspektiv paa sygepleje og det har givet os en bredere kulturforstaaelse, tolerance, taalmodighed og ikke mindst taknemmelighed for det liv som vi har skabt os I Danmark. Hvis vi skal naevne ulemper, var vi begge bekymrede for at blive syge eller komme til skade I Kenya. Derudover var kriminalitet ogsaa en bekymring, specialet fordi vi som hvide for ekstra opmaerksomhed og fordi mange mennesker automatisk forbinder hvide

10 mennesker med rigdom, penge og ressourcer. Dette ophold har nok vaeret mere givende for os, rent personaligt, end fagligt, da praktikken var mere observerende end udfoerende. Men vi kan kun anbefalde andre at tage ud paa udveksling hvis man blot foeler den mindset udrejselaengsel. Til slut boer vi pointere at man boer have rimelige sprogkundskaber I engelsk, da det ellers vil blive fem lange og svaere uger, specielt i et fagligt oejemed.