Fra redaktøren. Susanne van Deurs Redaktør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra redaktøren. Susanne van Deurs Redaktør"

Transkript

1 Nr. 1 Februar 2008

2 Fra redaktøren er medlemsblad for Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter i Danmark Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober. Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Deadline for artikler til næste nummer er 15. marts 2008, Annoncer og øvrigt stof 1. april 2008, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. I tvivlstilfælde er man velkommen til at kontakte redaktøren. Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): Kategori Enkeltpersoner, medlemmer Enkeltpersoner, ikke-medl. Virksomheder, institutioner o.l., medlemmer Virksomheder, institutioner o.l., ikke-medl. 1/3 sp. 0 /200 ½ sp. Hel sp. Hel side Hel side: bredde max 17 cm x højde max 21 cm Spalte: bredde 8 cm, højde max 21 cm Sort/hvid og farve samme priser 1/3 spalte er gratis for individuelle medlemmer, dog max én pr. blad og max én gang med samme indhold. Tryk Combi Print Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf , fax Oplag 760 ex. Abonnement kr. 190 Psykoterapeut Foreningens kontor Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K Tlf Hjemmeside Forside Foto: Tessa Ure Sidste nummer af Psykoterapeuten var det hidtil største i bladets historie. Denne gang er det endnu større! Hvor er det dejligt at modtage så mange artikler, dejligt med så mange aktive medlemmer og ærgerligt, at der ikke er plads til alle i første omgang. Det hører klart nok til en redaktørs luksusproblemer, men det har alligevel ikke været særligt nemt at skulle afvise/udsætte stof. Send kun færdigt stof Jeg kan ikke tro, at artikelskrivere og annoncører rigtig er klar over, hvor stort et problem, det giver mig, når de pludselig sender mig en ny version af artiklen eller annoncen. På dette tidspunkt vil jeg som regel have lagt et ofte større arbejde i at sætte artiklen eller annoncen op, rette småfejl, sætte kommaer, lave mellemrubrikker, måske sætte billeder ind m.v. Det arbejde er så spildt, og jeg kan begynde forfra. Så venligst, send først artiklen eller annoncen til mig, når I er sikre på, at den er klar. (Små ændringer vil naturligvis altid kunne laves). Hjælp mig med orientering til Kort Nyt Som I kan se i dette og forrige nummer, har jeg lavet et par sider med kort orientering om forskelligt Kort Nyt. Jeg håber, at det højner nyhedsværdien og medvirker til at levendegøre bladet. Men jeg kan ikke selv finde på det hele, så jeg har brug for hjælp fra alle jer medlemmer, som har fingeren på pulsen om, hvad der sker af forskellige ting rundt omkring i landet. Skriv til mig og send stof. Klip fra aviser, blade, pressemeddelelser, orientering m.v. Artikel med tilhørende annonce og vice versa Jeg har et par gange modtaget artikler, der direkte knyttede an til en annonce, som eksplicit blev ønsket bragt i samme nummer af bladet som artiklen. Da jeg umiddelbart følte mig utilpas ved denne form for udvidet annonce, har henvendte jeg mig til den fagkonsulent, som foreningen har knyttet til sig. Denne bekræftede over for mig, at det er, hvad man kalder en form for luderjournalistik, og tilføjede, at det er noget, jeg bør passe meget på med. Lad der derfor ligge klart her: Artikler er yderst velkomne og annoncer ligeledes. Men hold venligst tingene adskilt. Temanummer om par Næste nummer af Psykoterapeuten skal som tidligere meddelt være et temanummer om par. Heteroseksuelle par, homoseksuelle par, pardannelse, parproblemer, parterapi, unge par og ældre par, skilsmisser, seksualitet, utroskab, kærlighed, nærhed og afstand, jalousi og had ja, kort sat alle parrelationens mange aspekter, men selvfølgelig gerne set gennem en psykoterapeuts briller. Jeg har allerede fået tilsagn fra et par forfattere, og jeg håber på mange flere. Husk at jeg skal bruge stoffet senest den 15. marts. Susanne van Deurs Redaktør

3 Foreningsnyt FORMANDEN SKRIVER Generalforsamling 2008 I skrivende stund er der fokus på den kommende generalforsamling. Generalforsamlingen finder sted på Nyborg Strand. For første gang uden for København. Spændende at se, om sammensætningen af generalforsamlingen er uforandret, og om der kommer det samme antal eller flere eller færre? Formiddagen starter kl. 11 (af hensyn til københavnerne, der synes kl. 10 er for tidligt) med et foredrag af hjerneforsker og neuropsykolog Ann-Elisabeth Knudsen, der har skrevet bøgerne Pæne piger og dumme drenge samt Seje drenge og superseje piger. Jeg forestiller mig, at hendes foredrag bliver essensen af hendes forskning i de to køn, og jeg glæder mig helt utroligt til at høre det. På generalforsamlingen skal vi tage stilling til vedtægtsændringer, hvor bl.a. aspirantbegrebet foreslås ophævet, og hvor uddannelsesudvalget får nye store opgaver. Jeg tænker, vi får en lang og konstruktiv debat om emnet. Etikudvalget har også udformet etikregler for uddannelsesstederne. Etikreglerne ligger lige nu ude til udtalelse på uddannelsesstederne og i uddannelsesudvalget. Bestyrelsen tager endelig stilling til forslaget, når forslag til ændringer kommer ind. Etikregler skal og bør debatteres grundigt inden de vedtages. Fagets etik, herunder etikken i undervisningen, er vores signal til omverdenen om, hvordan vi mener god opførsel er i branchen. Et etisk dilemma er altid et personligt dilemma, hvor man starter med at se på lovgivningen, så på fagets formulerede etiske regler, så om der er en sædvane i faget, for så at ende med at spørge sig selv: Hvad gør jeg? Arbejder jeg fx ud fra et nytte-princip i forhold til mine klienter/studerende eller ud fra et lykke-princip. Hvis interesser varetager jeg? Den studerendes, uddannelsesstedets, kommende klienters eller samfundet? De fleste gange er det ikke svært at svare. Der er intet dilemma. Enkelte gange er der større tvivl. Etikudvalget har tidligere bedt om indlæg omkring etiske spørgsmål, og udvalget stiller også op til vejledning i konkrete spørgsmål. Etikudvalget har nedsat et panel til drøftelse af etiske problemstillinger og har dermed signaleret, at vi er i en proces, hvor faget og dets etik er under stadig fokus og forandring. Sammenlægning med SPUD Et andet punkt, der kommer til at præge 2008, er forhandlingerne med SPUD om sammenlægning. Bestyrelsen har nedsat et forhandlingsudvalg, der i februar skal mødes med en tilsvarende gruppe fra SPUD. Drøftelserne kommer i første omgang til at dreje sig om den nye forenings navn, om bestyrelsens sammensætning, om nye vedtægter herunder optagelsesbetingelser for uddannelserne, om økonomi og om sekretariat. Begge foreningers generalforsamling har i princippet sagt ja til en sammenlægning, men der er jo langt fra principper til detaljer, så processen hen mod fælles fodslag kan være belagt med torne. Det er nu mit indtryk, at begge parter går til forhandlingerne med det klare mål, at det skal lykkes, og at vi hver især må give og tage i passende omfang. Når alle forhandlinger er vel overstået, og begge bestyrelser har godkendt det færdige forslag, vil der blive indkaldt til en generalforsamling, hvor det hele skal godkendes. Jo, 2008 bliver et spændende år for Psykoterapeut Foreningen. Erik B. Smith Formand 3

4 KorTK o r T nytn y T MØDER I AA I tilslutning til Asbjørn Linds artikel om Anonyme Alkoholikere i sidste nummer af Psykoterapeuten gøres opmærksom på, at alle er velkomne til at deltage i AA s åbne møder. Man behøver ikke at have et drikkeproblem. AA s liste over kommende møder kan findes på På listen er angivet hvilke møder, der er åbne møder. 4 Kilde: DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK HUMOR Det er videnskabeligt bevist, at humor og latter gavner helbredet. Både som sundhedsfremme og sygdoms bekæmpelse, ved forbedring af livskvaliteten og arbejdsglæden, samt som livsforlængelse. Dansk Selskab for Medicinsk Humor har som mål at hjælpe til at dokumentere humorens og latterens betydning for helbredet og at gøre det nemmere både at være patient og behandler. Selskabet arrangerer bl.a. workshops og udsender et nyhedsbrev. Alle, der sympatiserer med formålet, kan blive medlem. Psykoterapeut MPF Bent Claësson er medlem af selskabets bestyrelse. Læs mere på GESTALT NEWS AND NOTES Hvis man er interesseret I at modtage nyt om gestaltarrangementer som e- mail, kan jeg anbefale Gestalt News and Notes med nyt fra især men ikke udelukkende USA: "News and Notes" is a joint publication of The Gestalt Journal Press and The Gestalt Therapy Network. Published irregularly, it reaches more than four thousand readers via worldwide and contains information of interest to the Gestalt community ranging from employment notices to workshop announcements, to requests for information and refereces. Anyone wishing to contribute materials is invited to send them to us at We accept contributions in languages other than English, but are unable to translate most of them so we offer them to readers "as is." An on-line edition of "News and Notes" appears on Interesseret? Skriv til og bed om at få News and Notes. AKKREDITERING Gestaltterapeutisk Institut (GI) på Frederiksberg, som fyldte 25 år i september, og som ledes af psykoterapeuterne MPF Bente og David Kirk- Campbell, har som den første psykoterapeutiske uddannelse i Danmark opnået fuld akkreditering fra The European Association of Psychotherapy (EAP) og The European Association of Gestalt Therapy (EAGT). Akkrediteringen, som er den højest opnåelige i Europa, er en vigtig anerkendelse af den fireårige uddannelse, som GI tilbyder. GI opfyldte alle de internationale krav og fik bl.a. positive anmærkninger for lærerstaben, dens erfaring og undervisningstilgang. Kilde:Pressemeddelse fra GI

5 KorT nyt STØTTEGRUPPER Som noget nyt har Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) oprettet støttegrupper for dels selvskadere og dels etniske piger med spiseforstyrrelser. Grupperne er støttet af Socialministeriet. Deltagelse er gratis, men man skal melde sig ind i LMS. Der er fuld anonymitet og tavshedspligt i grupperne. Ønsker man mere information om grupperne, kan man sende en mail til henholdsvis eller Man kan også ringe til mandagtorsdag mellem kl. 18 og 20. Kilde: Brochuremateriale fra LMS PRÆST OG PSYKOTERAPEUT Søger du en præst, der kan mere end sit fadervor? Søger du en terapeut, der tør møde dig i åndelige spørgsmål? Foreningen Præst og Psykoterapi blev dannet sommeren 2007 med bl.a. det formål at være fagligt netværk for medlemmerne og at synliggøre de kompetencer, der udspringer af kombinationen af det teologiske og det psykoterapeutiske. For at blive medlem skal man være præst eller teolog og have eller være i gang med en mindst 2-årig psykoterapeutisk uddannelse. På kan man finde mere om foreningen, og der er også en liste over tilknyttede præster/terapeuter. Psykoterapeut MPF Ilse Sand er formand for foreningen. UDBRÆNDTE Tidligere udbrændte, som gerne vil hjælpe andre i samme situation, har september 2007 stiftet Landsforeningen for Udbrændte med det formål at hjælpe udbrændte personer. Foreningen fokuserer mod arbejdsmarkedet, både m.h.p. forebyggelse og støtte til stressramte. Foreningen tilbyder rådgivning, støtte- og vejledningsgrupper og terapi. Der er telefonvagt mandage kl og torsdage kl Se mere på GRATIS RÅDGIVNING TIL ADOPTIVFAMILIER Familiestyrelsen har iværksat et 4- årigt forsøgsprojekt., så adoptivfamilier nu har mulighed for at få økonomisk støtte og rådgivning efter hjemtagelse af barnet. Projektet hører under Post Adoption Services, som er den internationale betegnelse for de mange forskellige former for rådgivning, vejledning mv., der henvender sig til adoptivfamilier. I projektet kan man komme til at tale med en person, der har en særlig viden om og forståelse for den specielle familietype, som adoptivfamilien er, og de særlige vanskeligheder, der kan opstå. En betingelse er dog, at der ikke er gået mere end tre år siden adoptionen af sidste barn. Familiestyrelsen har ansat 17 konsulenter, der er tilknyttet PAS. Konsulenterne er fordelt i de fem regioner, og man kan vælge frit blandt dem uanset bopæl. Et rådgivningsforløb omfatter op til fem samtaler, og familien skal selv kontakte den familiekonsulent, den ønsker at tale med. Vores medlem, Kirsten Nordahl, er en af dem. Der er udarbejdet en pjece om projektet, eller man kan læse mere om det på 5

6 Traumearbejde med TSUNAMIOFRE I INDIEN AT ÆNDRE TRAUMESYMPTOMER INDEN FOR ÉN SESSION AF URSULA FÜRSTENWALD At arbejde direkte i katastrofeområder kræver en speciel tilgang til traumearbejde. Når indsatsen finder sted i den tredje verden, kræver det en endnu mere specifik omstilling. Dr. Raja Selvam og hans team har arbejdet med tsunamiofre i Sydindien efter en korttidsterapeutisk interventionsmodel under helt andre betingelser end dem, traumeterapeuter er vant til at arbejde i Danmark. Projektets rammer Projektet blev gennemført februar 2007 i delstaten Tamil Nadu. Det er det tredje projekt af sin art, der har til formål at behandle tsunamiofre. Et internationalt team på i alt ni terapeuter, en fotograf og en videokamerakvinde mødtes i Chennai (Madras) sammen med lederen Raja Selvam, Ph.D., som har dannet organisationen Trauma Vidya til støtte for tsunamiofre. Terapeuterne var erfarne traumeterapeuter, uddannede efter Peter Levine s Somatic Experiencing SE traumebehandlingsmetode. Metodens udgangspunkt er, at et traume er en fastlåst tilstand hos den enkelte person, som ikke har kunnet håndtere en overvældende oplevelse. Derved befinder traumet sig i kroppen og ikke i selve den traumatiske handling. Mere præcist befinder traumet sig i den enkeltes nervesystem og manifesterer sig i symptomerne. Raja Selvam er psykolog og bodynamic analytiker og har i mange år undervist som international lærer på Somatic Experiencing -uddannelsen. Han er født i Tamil Nadu og har derved følt en dyb forpligtigelse at hjælpe sine landsmænd efter katastrofen i julen Indien blev hårdt ramt af tsunamien mennesker døde, mange af dem var børn. Til sammenligning døde mennesker i Thailand. Tsunamien kom fra den Bengalske Golf og ramte primært området syd for Pondicherri, et område hvor der ikke findes mange turister. Indien har ca. 1 milliard indbyggere, blot af dem arbejder ifølge det indiske sundhedsministerium inden for social- og sundhedsvæsenet, og det inkluderer socialarbejdere. Alle team-medlemmer arbejdede gratis og betalte selv deres rejse samt kost og logi. Arbejdsprogram Det daglige teammøde om formiddagen varede 2-3 timer og var et uundværligt redskab til at håndtere de mange indtryk, påvirkninger, forvirringer, kulturelle forskelle og kropslige reaktioner i teamet. Møderne med Raja Selvam bestod af undervisning, debriefing, praktiske informationer og erfaringsudveksling. Efter frokost tog teamet sammen med tolkene ud til de forskellige landsbyer i vores egen bus med vores egen chauffør. 6

7 Ud over det direkte klientarbejde, var der indlagt et tredages træningsprogram for ansatte i hjælpeorganisationer og socialarbejderstuderende på det lokale socialrådgiver-college. Raja Selvam underviste teammedlemmerne og ledte træningen af deltagerne i små grupper. Indledningsvis blev vi modtaget på en festlig måde. Der blev både lavet store farverige mandalas på gulvet, kvinderne fik blomster i håret, og der var mulighed for at mærke panden med det religiøse Shiva tegn i rød og hvidt. Vi havde en lokal kontaktperson, Lakshman, som sørgede for, at landsbyerne var forberedt på vores ankomst. For det meste havde indbyggerne udfyldt et spørgeskema sammen med de personer, der var traumeramte og skulle behandles af teamet. Han var også en slags tolkekoordinator. Som modvægt til de uvante omgivelser, den fremmede kultur med andre traditioner og til at klare opgaven at arbejde med mennesker, som både lider og har mistet meget, var det vigtigt, at teamet fik ressourcer nok til, at den enkelte kunne komme i balance igen. Vi besøgte mange templer og enkelte kirker, hvor vi deltog i religiøse punshas, såkaldte ofringsceremonier. Det virkede for nogle af os som en renselsesproces, som både gav os fornyet energi, men også forståelse for hvilken kraft, der ligger i de religiøse traditioner for befolkningen og dermed vores klienter. Teammedlemmerne gav hinanden sessioner for at debriefe og rense vores egne systemer og for at undgå overvældelse af de mangfoldige indtryk, som Indien i sig selv gav, og som vi særdeles fik via vores arbejde. Traumebehandling Klientkontakten bestod i først at checke eller udfylde screeningsskemaet og bede klienten om at nævne tre symptomer, der ønskes lindring for. Derefter fulgte en psykoedukativ del, hvor vi oplyste om formålet med behandlingen, traumatiske reaktioner og om at fortsætte processen med hjemmeøvelser. Efterfølgende begyndte selve behandlingen. Som edukativt input fik klienterne forskellige facts at vide: at vi ikke giver dem penge at vi ikke uddeler medicin at de skal have 1-1½ timer til rådighed 7

8 at vi kun vil se dem én gang, men at der vil være et follow up efter fire uger og efter otte måneder. at de opfordres til at anvende de samme metoder, som vi viste dem, når de var hjemme, over for sig selv og over for familiemedlemmer med traumesymptomer. Vi fortalte, at vi kunne hjælpe klienten til at mindske symptomer efter chokket. De fleste klienter led af kropslige symptomer som hovedpine, mavepine, smerter i lænd og bryst og meget ofte af stærke smerter i ben og arm, endda partiale lammelser. Symptomerne udforskede vi ikke nærmere, men betragtede dem som udgangspunkt og indfaldsvinkel til den kropsorienterede arbejdsmåde. Vi lagde meget vægt på PTSD-symptomernes kropslige udtryk og brugte den af Raja Selvam udviklede CATS model. Det vil sige, at vi orienterede os efter kropslige tilstande som Constriction (sammentrækning i kroppen), Arousal (højaktivering i nervesystemet), Terror (angsttilstande) og såkaldte States of disregulation (tilstande af et ureguleret nervesystem, som hjertebanken, brændende fornemmelser mv.). Vi var opmærksomme på om de beskrivende CATS symptomer fandtes, eller om de var fraværende, som et muligt udtryk for benægtelse eller et kollaps af systemet som følge af den høje aktivering. Arbejde med metaforer Klienterne fik en enkel model til at forstå, hvad der sker med kroppen, når den er traumatiseret og i chok, og hvad det er, vi gør for at mindske symptomerne. Vi bad dem forestille sig, at vores krop er en vandtank. Hvis man fylder mere og mere vand i tanken, og den ikke har et afløb, vil trykket i tanken stige, og den vil være tæt ved at sprænges. Hvad gør man for at afhjælpe problemet? Man borer huller i vandtanken, og i hullerne skal der sættes vandslanger, så vandet kan løbe ud, og vandtrykket kan falde. 8

9 Det samme sker med vores krop. Når der er for meget chok i kroppen, stiger trykket. Vandslangerne sammenlignes med vores arme og ben, og ad denne vej kan noget af den energi, der er bundet i symptomer, som fx smerter, forlade kroppen, så symptomerne lindres. Nogle gange kan vandslangerne dog være blokerede eller tilstoppede, så at vandet har svært ved at forlade tanken. Så må man rense vandslangerne, så vandet igen kan flyde frit. Overført til kroppen findes der også blokeringer i vores arme og ben, som forhindrer, at noget kan flyde frit. Det sker ved vores led, derfor er det vigtigt, at leddene bliver renset. Det sker ved berøringer af leddene for at åbne op for blokeringer. Når kroppen begynder at åbne sig, og symptomerne begynder at opløses, kan det føles som varme eller kulde, der løber ud, rysten, sitren, prikken, vibreren, eller som om angsten forlader kroppen. Denne enkle model gav meget mening for inderne, og vi brugte også andre metaforer, som fx fra naturen eller dagligdags kendskab, der nemt kan overføres til det, der sker med de symptomer, folk lider under, eller den helingsproces, der sættes i gang. Kropsberøringer Derefter rørte vi kroppen forskellige steder med vores hænder. Hele tiden med udgangspunkt i at personen først skulle have opmærksomhed på de kropslige symptomer med den mulighed, at der allerede dér kan ske en ændring eller bedring af de ofte smertefulde steder. Hvis ikke det skete, var det vigtigt at være opmærksom på bevægelser, spontane eller initierede, og se, om klienten ved hjælp af opmærksomhed kunne komme dybere i kropslige fornemmelser. Derefter blev det vigtigt at røre kroppen direkte og samtidig være opmærksom på, om klienten selv spontant rørte ved sin krop. Den enkeltes oplevelse under tsunamien var sekundær. Vi kendte kun få fakta om den personlige historie, og i betragtning af, at vi kun 9

10 havde én behandlingssession, prøvede vi mest muligt at undgå personlige beretninger for at forhindre, at den enkelte gik tabt i sin dramatiske oplevelse. Vi spurgte kun nærmere ind, hvis klienten virkede apatisk og fraværende, dissocieret fra symptomerne. Her blev den personlige oplevelse en indfaldsvinkel til at aktivere nervesystemet for at komme i kontakt med kroppen. Efter afsluttet behandling opfordrede vi klienterne til at gentage det lærte hjemme. Til slut spurgte vi klienterne, om der var sket symptomændringer i løbet af sessionen, og overførte det til en skala. Resultater Vi havde næsten 200 personer i behandling, mest voksne i alle aldre. Nogle personer kunne ikke behandles, fx hvis de havde en morbiditet allerede inden tsunami-katastrofen. Nogle klienter var påvirkede af alkohol, få andre havde ikke afsat den nødvendige tid til behandlingen. De kropslige berøringer bevirkede i de fleste tilfælde en ændring af symptomerne, og det føltes, som om noget som ovenfor beskrevet begyndte at bevæge sig ud af kroppen, langs arme, ben eller hovedet. Det er de muligheder, kroppen har for at aflade symptomerne, langs vandslangerne, og som bevirkede en symptomlindring. I de fleste tilfælde skete der spontane ændringer af smerte- og symptommønstre. Nogle klienter blev endda smertefri, nogle kunne bevæge dele af kroppen, fx overkroppen, som havde været stiv i 1½ år. De fleste oplevede store bedringer, næsten ingen oplevede forværringer. Det er vigtigt at bemærke, at denne form for korttidsterapi ikke vil kunne gentages med tsunamiofrene efter den sidste behandlingsperiode. Det var kun muligt at ændre symptombilledet relativt hurtigt, fordi symptomerne ikke var kroniske endnu. To år efter tsunamien kunne det tydeligt mærkes, at fysiologien var væsentligt mere kompliceret at påvirke end ved de behandlinger, der blev udført tidligere. Indien udfordrer Det var påfaldende, at klienternes symptomer næsten udelukkende var smerter i kroppen. Næsten ingen nævnte psykiske problemer eller søvnløshed. Det kan skyldes, at de kropslige symptomer var meget fremtrædende, og/eller at en kulturel komponent har en indflydelse, som fx at psykiske symptomer kan være mere tabuiserede. Tolkene var en speciel udfordring. Jeg er vant til at arbejde med tolk, når jeg arbejder med traumatiserede flygtninge, men det kunne absolut ikke sammenlignes. Ingen af vores tolke havde uddannelse som tolk. De fleste var år, og der var nogle iblandt, som kun havde læst få semestre engelsk og aldrig havde anvendt det. Nogle talte så dårligt engelsk, at de ikke kunne arbejde som tolk, men fulgte med og blev oplært. Indere er svære at forstå, når de taler engelsk, accenten er meget hård. Vi arbejdede slet ikke med ressourcer, som ellers er vigtige elementer i SE -arbejdet. Ressourcen lå i selve situationen, nemlig at klienterne havde overlevet, var kommet til behandlingen og var i kontakt med terapeuten. 10

11 Ikke sorgarbejde Det mest belastende var nok, at vi ikke kunne arbejde med følelser som sorg og tab. Det ville have krævet flere sessioner, end vi havde til rådighed. Mange har mistet flere familiemedlemmer, ofte børn. De har mistet deres hjem og deres både, som er deres daglige indkomstkilde. Vi var i en landsby, hvor 200 mennesker døde, 150 af dem var børn. Når sorgen kom op, kunne vi håndtere det ved at anerkende følelsen og beklage, at vi ikke kunne hjælpe der, men at vi kunne hjælpe med at mindske traumesymptomerne i kroppen, hvorved personen vil være bedre i stand til at møde de svære følelser. Modoverføring De stærke følelser, der lå i feltet, udløste modoverføringsreaktioner både hos terapeuterne og tolkene. Terapeuterne hjalp hinanden ved gensidige sessioner, hvilket var en stor hjælp og lettelse. Også kvinden bag videoen fik stærke reaktioner, specielt fordi hun var den eneste, der ikke var traumeterapeut, og det at opleve det intense traumefelt gennem videokameraet uden selv at kunne handle kan meget nemt føre til en sekundær traumatiseringsreaktion. Tolkene fik ofte lignende symptomer som klienterne, kropslige symptomer, især angst og pres i brystet. Nogle af dem havde personligt oplevet tsunamien. Hver terapeut sørgede for at arbejde med sin tolk, således at tolkene ikke tog symptomer med hjem. For det meste arbejdede vi i små grupper, klient, terapeut, 1-2 tolke, og senere kom 1-2 personer til fra tredages træningsworkshoppen for at lære metoden under anvendelsen i marken. Alle grupper sad på markedspladsen og arbejdede. Ind i mellem blev sessioner videooptaget, og så kom naboerne, børn eller andre for at kalde fx kvinden, der var i behandling, hjem, trøste barnet eller tage stilling til noget. Det krævede lidt andre færdigheder end de terapeutiske, vi som regel praktiserer i vores aflukkede terapirum, langt væk fra muligheden for at nogen kan se os over skulderen. Positive erfaringer Tre ugers arbejde i Indien under de beskrevne forhold var en stor erfaring i mit terapeutiske virke og har været medvirkende til at udvide min kapacitet personligt og som terapeut. Denne opfattelse delte flere terapeuter fra teamet. De mange indtryk og sanseindtryk har ofte været tæt ved at være overvældende, og befolkningen har med deres fantastiske udtryk og en fuldkommen aggressionsfri attitude gjort et stærkt indtryk på mig samt givet en længsel efter at komme tilbage og igen arbejde med traumatiserede mennesker i deres vante omgivelser. 1 Ursula Fürstenwald er psykolog og specialist i psykoterapi samt specialist og supervisor i psykotraumatologi. Har arbejdet i OASIS med traumatiserede flygtninge i næsten 10 år. Arbejdede inden da på PPR kontor med børn, unge og familier. Er uddannet i Somatic Experiencing og har siden 1. uddannelse i DK været medorganisator af SE uddannelsen i DK, er assistent på uddannelsen og underviser på introduktionskurser i metoden. Fotos: Tessa Ure 1 Hvis man ønsker at vide mere om arbejde med tsunamiofre i Indien, eller hvis man ønsker at sponsorere projektet, henvises til 11

12 Kroniske smerter og psykoterapi Et psykoterapeutisk udviklingsarbejde med patienter med ondt i ryggen PSYKE OG SMERTE AF HANNE ELLEGAARD Kan patienter med kroniske rygsmerter og psykosociale belastninger profitere af 6-10 psykoterapeutiske samtaler? Det spørgsmål fik Hanne Ellegaard mulighed for at undersøge i Rygcenter Fyn i Ringe. Rygcenter Fyn i Ringe er en specialafdeling i det danske sundhedsvæsen, nu Region Syd. Rygcentret varetager ambulant udredning og tværfaglig konservativ (dvs. ikke kirurgisk) behandling af patienter 1 med ondt i ryggen. Det har 60 ansatte, 3000 patientforløb pr. år og egen forskningsafdeling. Det var interessant at kombinere psykoterapien med den øvrige tværfaglige behandling, som foregik sideløbende med eller var foregået forud for samtalerne, og som blev udført af det øvrige team bestående af læge, fysioterapeut og kiropraktor. Svarene ifølge evalueringsskemaer viste, at 100 % havde nytte af samtalerne og 71 % havde det bedre eller meget bedre i ryggen ved afslutningen sammenlignet med starttidspunktet i rygcenteret. 86 %, dvs. seks ud af syv, 1 I et tværfagligt hospitalsteam falder det naturligt i at bruge ordet patient. Det er derfor det ord, jeg har valgt at bruge i denne artikel. Patient betyder tålmodig, udholdende. 12 troede på, at de ville komme videre. Det skal bemærkes, at der er tale om kroniske smertepatienter med psykosociale belastninger gennem år. 2 Baggrund Som fjerdeårs studerende i 2005 på Nordisk Gestaltinstitut i Tikøb og samtidig ansat som sygeplejerske i Rygcenter Fyn fik jeg mulighed for at bruge 60 samtaletimer i et udviklingsarbejde med 6-10 patienter fordelt med 2-3 samtaler pr. uge. Baggrunden var, at en mindre gruppe af de henviste patienter til rygcenteret havde psykiske problemer med en formodet negativ indflydelse på deres rygsmerter. Formål Formålet var dels at vurdere, om terapeutiske samtaler kunne have en positiv virkning i det samlede behandlingstilbud i rygcenteret, dels at 2 Rapporten kan sendes som vedhæftet fil eller pr. post ved at maile til

13 opnå træning i terapeutiske samtaler under indirekte supervision. Metode og materiale Patienterne blev valgt ud fra en tværfaglig vurdering og efterfølgende inklusionskriterier: Patienter, der var i krise eller sorg, havde depressiv adfærd, led af angst eller var uden selvansvar. Eksklusionskriterier: Ikke-dansktalende eller patienter, der var i psykiatrisk regi. Spørgeskemaer The Beck Depression Inventory scale (BDI) blev anvendt til screening for depression. Depressive patienter med ondt i ryggen er i risikogruppe for at få kroniske smerter, med mindre depressionen ophører i behandlingsforløbet (2). Aron Antonovskys skema SOC, Sense of Coherence, oplevelse af sammenhæng, blev anvendt. Skemaet er udarbejdet ud fra begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, som jeg syntes gik godt i spænd med gestaltterapien, fx i tilfælde med håbløshed og meningsløshed. Desuden blev der målt på smerte i box skalaer fra 0-10 og på funktion på Low Back Pain Rating Scale med 15 spørgsmål, der måler fysisk såvel som psykisk påvirkning af den daglige funktion i forbindelse med rygsmerter. Der blev målt på sygefravær m.m. Patienterne forpligtede sig til at udfylde spørgeskemaerne før og efter samt afsluttende at svare på evaluerende spørgsmål (egne spørgsmål, således ikke validerede). Indgåede patienter A var trist. Var sygemeldt. Havde svære bækkensmerter og var meget funktionsindskrænket. B havde været grådlabil flere gange i forbindelse med den øvelsesterapi og hold- træning, der var gået forud. Hun var bange for ikke at gøre øvelserne rigtigt, bange for at de i stedet kunne skade hende. Hun havde mistet flere familiemedlemmer. C var vredladen, hurtigtalende, springende i sin tale, fuldendte ikke sætninger. Var utilfreds med forundersøgelsen. Havde haft et forløb i Rygcenteret for et år siden, forværring af smerterne siden da. Var psykosocialt belastet (sorg, krise), påtog sig meget for andre. D var ung, trist, initiativløs med lavt selvværd. Svarede gentagne gange ved ikke. Lang sygemelding. Psykosocialt belastet, bl.a. af sorg og dårlig økonomi. 13

14 14 E var meget sygdomsfikseret. Afsluttet fra Rygcenteret for fem måneder siden, nu genhenvist pga. smerteforværring. F var en patient, der så sort-hvidt på tilværelsen, var vredladen og bebrejdende. Udsagn stemte ikke overens med gøren og laden. Fysioterapeuten rev sig i håret og sagde: Der er et eller andet galt, men hvad, ved jeg ikke. G brugte udtryk som Det kan min ryg jo ikke klare. Tidligere revalideret. Havde endvidere allergi, hudproblemer, dårlig mave og ofte kvalme. Var trist. H var trist og vred. Magtede ikke arbejdsprøvning. Var alene med to mindre børn. Terapien Patienterne, der indgik, blev tilbudt 6-10 gestaltterapeutiske samtaler. De første 2-3 gange gik typisk med, at patienten fortalte om sine trængsler og sin historie, alt imens trygheden og tilliden voksede imellem os (3). Nogle var meget forklarende og forsvarende, en var desuden skeptisk, og en gemte på et eller andet. Det viste sig senere i forløbet, at hun havde en bakteriofobi. En var vredladen, en var stille og forsagt, og en anden var straks åben og parat til terapi. Jeg fik således rig mulighed for at afprøve gestaltterapien i hele sit brede spektrum. Udfordringer Alt i alt blev det en både udfordrende og spændende opgave, der forløb fra september 2005 til juli Den største frustration i starten var den, at en del patienter var ustabile i fremmøde, fx grundet omkostningerne til transport eller manglende overskud til at komme. Formodentlig blot en bekræftelse af, hvor belastede patienter der her var tale om. Til gengæld var der ingen problemer med at få udfyldt skemaerne. Min største overraskelse var hvor omfattende belastninger, de havde hver især. Jeg tog således mange tanker med hjem til videre refleksion og yderligere teoretisk fordybelse, og jeg havde stort udbytte af både heldags gruppesupervision og individuel supervision gennem hele forløbet. I starten var jeg nervøs før hver eneste samtale, måtte mentalt forberede mig på at skulle være på, hvilket dog ikke hver gang var muligt i en travl hospitalsafdeling og uden et fast rum at være i. Heldigvis fik jeg bedret de fysiske forhold undervejs. Resultater og proces Der indgik i alt otte patienter, hvoraf en udgik efter to samtaler til fordel for behandling på en smerteklinik. Alle var kvinder mellem 25 og 55 år. De havde haft smerter i måneder, i gennemsnit 21 måneder. De var i socialgruppe 3, 4 og 5. Fem kvinder var samlevende, to boede alene. Seks ud af syv tog smertestillende medicin ved indgang, fire tog smertestillende medicin ved udgang. Smertescore: Seks patienter havde ved udgang mindre smerte, en havde uændret smerte. Funktionsscore: Funktionsevnen steg hos alle. Ingen var i arbejde ved indgang. Heraf var en førtidspensioneret, og en var under revalidering og i gang med uddannelse. Ved udgang var to revalideret og i gang med uddannelse, en var i arbejdsprøvning (således stadig registreret som sygemeldt), og en var nu efter arbejdsprøvning arbejdsløs. To var fortsat sygemeldte. Graden af depression faldt, og af de fire patienter, der havde en moderat depression, påbegyndte en patient antidepressiv medicinsk behandling i interventionstiden. Oplevelsen af sammenhæng steg, ifølge Antonovskys skema. 3 3 Søjlediagrammer kan ses i den samlede rapport.

15 Patientforløb De følgende cases er anonymiserede. Birgit (52 år) var grædende og hastigt snakkende. Hun projicerede skylden for sin ulykkelighed på den familie, hun havde tilbage, samt på sin eksmand. Hun talte om de mange dødsfald i familien, om end det viste sig, at det var 10 år tilbage i tiden, hvor hendes far og andre ældre familiemedlemmer døde. Hun var svær at stille spørgsmål, da talestrømmen var uendelig. Hun fik en kropslig tilgang, jeg lavede en fænomenologisk øvelse med hende, dvs. bad hende mærke efter, om hun mærkede noget i kroppen, samtidig med at jeg opfordrede hende til at fortælle hvad, fx hjertebanken, varme, smerte eller andet. Hun mærkede bl.a., at hendes lænderyghvirvler sad forskudt og dermed smertede, sluttede med at mærke at hvirvlerne kom på plads. Når hun under seancen begyndte at forklare og finde årsager det er nok fordi bad jeg hende undgå ord og mærke igen. Denne øvelse gjorde en stor forandring for Birgit, hun kom i kontakt med sig selv og lavede på egen hånd lignende øvelser derhjemme. Patienten fik i terapiforløbet givet slip på eksmanden, familien blev baggrund, og hun kunne nu koncentrere sig om at arbejde med sin egen selv-omsorg. Patientens funktionsscore faldt fra 71 % til 0 %, dvs. hun fik normal funktionsevne. Smertescore på en box skala faldt fra 5 til 0. Birgit havde således heller ingen smerter efter 10 samtaler. Kathrine (34 år) viste få følelser, var trist og var meget intellektualiserende. Hendes forsvar var at snakke sig fra de følelser, kroppen gemte på. Hun havde behov for at have kontrol, måtte have styr på alting for at undgå at komme i situationer, der kom bag på hende. Hun var perfektionist. Hun havde altid forsøgt at få sine forældres opmærksomhed, gjorde alt for at være bedst, så hun kunne få ros og anerkendelse. Kathrine blev guidet tilbage, til hun var en lille pige, og fik et yndigt billede frem af sig selv, som hun siden brugte, når hun var trist. Jeg arbejdede med hendes indre sårede barn, og hun fandt ud af, at hun havde svært ved nærhed. Hun havde et lavt selvværd og kendte ikke sine egne behov. Hun fandt i forløbet egne styrker og ressourcer. Hun opdagede, at når hun slap kontrollen og undlod at tage andres ansvar, så tog de andre selv ansvaret på sig. Kathrine klarede, trods fortsatte lændesmerter, sin træning og daglig stavgang samt sit fuldtidsstudie. Hun var ikke længere sygemeldt, hun blev tidligt i forløbet tilkendt revalidering. Kathrine faldt fra moderat til mild depression, faldt på en box skala fra 8 til 3 i smerte, faldt 15 % i funktionsscore og blev meget mere aktiv og glad. Anni var 25 år, havde en mellemlang uddannelse, men havde ikke været i arbejde i ca. to år. Hun havde ondt i lænden samt udstråling til ben. Anni boede sammen med sin mand, som var førtidspensioneret, og deres fælles barn på tre år, der var multiallergiker. De var belastet af en særdeles dårlig økonomi. Anni havde et lavt selvværd, en spæd stemme, hun var initiativløs og svarede ofte ved ikke. Kunne ikke klare job, havde været i arbejdsprøvning i tre dage, måtte opgive. Der var en vis tristhed over hende. Hun blev tilbudt holdtræning efter et forløb ved 15

16 angstanfald. Hun var i en periode, hvor hun var ekstremt træt, og virkede igen mere depressiv. Anni var op imod en ekstrem dårlig økonomi, påtog sig desuden selv indkøb og aflevering af datteren tidligt om morgenen samt klarede de fleste praktiske gøremål. Dog havde hun i forløbet vist sig at cope godt, og hun formåede igen at ændre på sin situation, så hun magtede arbejdet og igen fik det bedre. Hun havde en sund fornuft og arbejdede godt med sig selv mellem samtalerne. Anni sluttede trods 37 timers arbejdsuge og daglige lange cykelture med et fald i smerte fra 7 til 3 på en box skala. I funktionsscore faldt hun fra 58 % til kun 20 % i belastning. kiropraktorstuderende og sagde desuden ja til samtaler. Anni krøb langs væggen de første flere gange, hun havde nervøs mave, hver gang hun kom i ambulatoriet. På skemaerne havde hun scoret lav oplevelse af sammenhæng samt moderat depression. Hun havde haft to ufrivillige aborter inden for det sidste år. Et af Annis temaer var død, både fra her-og-nu og fra tidligere i hendes liv. Anni havde oplevet ekstrem mobning gennem hele skoletiden, var altid usikker i en ny sammenhæng. Med Anni arbejdede jeg med indre barn, med sorg og selvstøtte (4) og brugte desuden positiv reformulering (fra systemisk terapi). Anni fik en oplevelse af at have handlet klogt i en given belastet situation. Allerede ved fjerde samtale kom Anni friskt gående ind i lokalet. Hun fik i forløbet mere selvtillid, turde være mere sig selv, blev bedre til kontakt og bedre til at tage initiativer. Hun kontaktede på eget initiativ et Reva jobcenter og startede med en 37 timers arbejdsuge. Hun blev meget glad og stolt over at være kommet i gang. Sjette gang havde hun fået et mindre tilbagefald pga. stress, havde endog været tæt på et Evaluering efter terapien Et evalueringsskema med otte spørgsmål blev udleveret efter afsluttende samtale. Alle havde haft nytte af samtalerne og seks ud af syv følte sig psykisk stærkere. På spørgsmål 8: Var der noget, du oplevede som særligt betydningsfuldt i terapien, blev der bl.a. svaret: Terapien betød, at jeg fik indsigt i min smerte, og under kyndig vejledning forsvandt smerten. Det har betydet, at i stedet for at være en passiv patient, blev jeg en søgende person. Jeg fik åbnet mit sind, og jeg blev klar over, at jeg selv kunne være med til at ændre min smerte, arbejde med den, flytte den. Jeg har fået det bedre med mig selv, jeg er blevet bedre til at sige fra, og jeg er blevet bedre til at spørge om hjælp. Jeg håber, at I en anden gang vil give lov til samtaler som dem med Hanne, for de virker. Da jeg startede hos jer + Hanne var jeg: Meget negativ ked af det usikker osv. At jeg efter hver samtale fik en bestemt ting at fokusere på, og at den var selvbestemt, efter de behov jeg havde lige nu. 16

17 Diskussion Det lykkedes over et halvt år at fuldføre de planlagte samtaler med et positivt udfald. Jeg er især tilfreds med, at alle havde nytte af de terapeutiske samtaler, og at alle øgede deres funktionsevne. Det er iøjnefaldende, at alle otte indgåede patienter, hvoraf en udgik, var kvinder. Det er dog ikke ensbetydende med, at mænd ikke kan have kroniske lændesmerter og psykosociale belastninger. Det kan diskuteres, hvad der kan konkluderes på syv patienter og 61 timers psykoterapi, men det har givet et fingerpeg i den rigtige retning til den subgruppe af befolkningen med kroniske rygsmerter, der ofte er ladt i stikken i det danske sundhedssystem. Selv fik jeg en kontinuerlig og god træning i udøvelse af psykoterapi til patienter med en kompleks smerteproblematik og opnåede en erfaring, som i bedste fald kan komme andre fremtidige kroniske og svært psykosocialt belastede patienter til gode. Konklusion Det synes, som om patienter med kroniske rygsmerter og svær psykosocial belastning opnår smertelindring og øget funktionsniveau og udtrykker stor nytteværdi af 6-10 samtaler med psykoterapeut sideløbende med eller efter den øvrige tværfaglige behandling. Min fremtidige udfordring og udvikling ligger i kiropraktor Bendt Johansens ph.d projekt Individuel screeningsbaseret biopsykosocial indsats for patienter med uspecifikke lændesmerter, hvor ideen er at give den rette behandling til den rette patient. Jeg er ansvarlig for den psykoterapeutiske intervention til patienter med ondt i ryggen og samtidig depression. En anden udfordring er, blandt smerteplagede patienter, at blive i stand til at subgruppere dem, der måtte lide af PTSD, og rette behandlingen derefter. Dette arbejde er i samarbejde med psykolog Jørn Callesen og adm. overlæge og professor Claus Manniche. Om kommende resultater bliver positive eller negative på måleskalaerne står hen i det uvisse, men jeg føler mig overbevist om, at tilbudet om psykoterapeutisk intervention kan medvirke til at øge livskvaliteten for patienter med kroniske non-maligne smerter. Litteraturliste 1. Ellegaard, Hanne: Ondt i ryggen. Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde. Rygcenter Fyn, Ringe. November Hasenbring, M.: Attentional Control of Pain and the Process of Chronification. Progress in Brain Research 2000;129: Mannerstråle, I.: Gestaltterapi på svenska. Wahlstrøm og Widstrand 1995; Hostrup, Hanne: Gestaltterapi. Hans Reitzels forlag 1999; Hanne Ellegaard er uddannet sygeplejerske og er diplomeret gestaltterapeut fra Nordisk Gestaltinstitut i Tikøb. Aspirantmedlem af Psykoterapeut Foreningen og medlem af Fynsk Psychotherapy Networking. Har et særligt interessefelt og erfaring med psyke og smerte. Er aktuelt ansat som psykoterapeut i sundhedsvæsenet i Rygcenter Fyn, Ringe. 17

18 LATTER MOD STRESS ET GODT GRIN AF MARIE GJERUM Artiklen er et indslag i den tilbagevendende debat om stress, hvordan vi forklarer det, og hvad vi gør ved det. Latter er et af virkemidlerne, et middel der er gratis og tilgængeligt. Det kan læres af alle, dyrkes overalt, gerne hver dag, og det kan nedsætte stress. Dette er ikke en videnskabelig artikel. Der er en del forskning omkring latter og stress, men det er spredt og af meget varieret kvalitet. Jeg nævner nogle af de forskere og undersøgelser, som jeg har fundet, og håber, at psykoterapeuter vil bruge latter mod stress hos sig selv og deres kunder. Stress smitter, men det gør latter også. 18 Hvordan jeg forklarer stress I 1935 introducerede den amerikanske fysiolog Cannon fight/flight reaktionen (stress) hos dyr, der blev udsat for psykiske belastninger. I 1970 erne beskrev den canadiske læge Hans Selye reaktioner på langvarig belastning/stress hos dyr og mennesker. Han viste, at stress øger ens modtagelighed for sygdomme. De to forskere har haft stor betydning for vores viden om stress. Siden har mange forsket og beskrevet stress fra mange vinkler, og i dag omtales ny viden om stress næsten dagligt i medierne. Der er mange måder at forstå og forklare stress. Mit udgangspunkt er, at stress er overbelastning, der medfører ubalance. Stress opstår, når der er ubalance mellem indre og ydre krav og forventninger på den ene side og de reelle muligheder for at tackle disse krav og forventninger på den anden side. Med muligheder mener jeg ressourcer som modstandskraft og copingstrategier, tid, støtte fra omgivelserne, personlighed, arv m.v. Fx bliver personer med høje ambitioner og perfektionisme let stressede, fordi de efter egne standarder aldrig når det, de skal, og aldrig gør det godt nok. Andre udsatte er personer, der spekulerer over i går og bekymrer sig om i morgen i stedet for at samle energi omkring det, de kan gøre noget ved nu.

19 De påvirkninger (stressorer), der fører til stress, er kendetegnet ved uforudsigelighed, forandringer eller flere opgaver/aktiviteter, end personen kan magte. Travlhed giver ikke nødvendigvis stress, men hvis personen føler sig utryg (usikker jobsituation, skilsmisseovervejelser), hvis travlheden kommer samtidig med mange forandringer (flytning, barnefødsel), eller hvis der ingen mening eller ende er på de mange opgaver, vil personen være særligt udsat for stress. Stress er en samling symptomer på ubalance i kroppen, og det optimale er at fjerne påvirkningerne (stressorerne) og få balancen igen. Det lyder enkelt, men dels er stressorer ikke altid så enkle at indkredse og fjerne, dels kræver det overskud og tid at ændre de påvirkninger, der stresser. Endnu bedre ville det være at forebygge stress ved at være opmærksom på de første tegn på ubalance, så man kan sætte ind tidligt. Arbejde på forandring, fjerne sig fra situationen eller tilpasse sig forholdene. Det gælder om at få indsigt i, hvad der stresser, hvad de første tegn på stress er, og hvordan man kan lære at tackle det. Typiske stresssymptomer Stress rammer os på vores krop, følelser, tanker og adfærd. Det er forskelligt, hvor det første tegn viser sig, men de fire områder påvirker hinanden, og det kan føre til en ond cirkel. De første typiske tegn skal nævnes her: Stress starter måske med destruktive tanker: jeg når ikke mit arbejde, det er min egen skyld, jeg er en dårlig ansat, alle de andre kan klare det, jeg må sygemelde mig og sige op. Tanker der indeholder begrænsninger og negative forudsigelser. Måske starter det i kroppen. Hovedpine, træthed, søvnproblemer, muskelspændinger, hjertebanken. Måske reagerer man først følelsesmæssigt. Bliver irritabel, vred, trist, usikker og uden lyst til socialt samvær eller gøremål, der førhen var lystfyldte. Måske ses de første stresstegn i adfærden. Man får nedsat evne til at huske og koncentrere sig og mister overblikket. Man arbejder over for at kompensere og aflyser sociale aftaler. Hvis belastningerne fortsætter, kan følgerne af stress blive kroniske lidelser som depression, angst, forhøjet blodtryk med forværring af hjertekarlidelser, sukkersyge, nedsat immunforsvar og mavesår. Alvorlige sygdomme, som kan få både sociale og personlige følger som langvarig sygdom, arbejdsophør, økonomisk nedgang og familiære problemer. Man kan lære at blive bedre til at tackle belastende situationer med metoder som fx afspænding, mindfulness, meditation og visualisering, motion, sund mad, konstruktiv tænkning frem for destruktiv. Adfærdsinstruktioner som sortering af opgaver, sørge for pauser og at holde fri osv. Metoderne har alle det formål, at den stressede kan genvinde balancen. Der er skrevet mange bøger om stress med gode råd om, hvordan man tackler stress. Jeg har nedenfor nævnt nogle af dem, der har inspireret mig i mit arbejde. Her skal jeg sætte fokus på latter som stressnedsættende middel. Latter som stressdæmper I 1996 var jeg på studietur til studenterrådgivninger i USA for at høre om deres behand- 19

20 lingsmetoder. På UCLA (University of California Los Angeles) hørte jeg om latterterapi, som de havde gode erfaringer med i behandling af stress og angst. Psykolog Annette Goodheart havde introduceret metoden, som hun havde medbragt fra Indien. Annette Goodheart var inspireret af forskning i USA om latterens virkning på helbredet generelt og på stress specifikt. Dr. Madan Kataria fra Mumbai startede i 1995 med latterterapi som behandling mod stress og angst, hans ønske var at nedsætte medicinforbruget og øge patienternes velvære gennem latter. Madan Kataria var inspireret af en amerikansk jounalist, Norman Cousins, som i 1979 opdagede latterens helende egenskab. Han led af en kritisk smertende sygdom, hvor ingen medicin hjalp. Han eksperimenterede ved at se alle de sjove videoer, han kunne, og opdagede, at symptomerne svandt. Madan Kataria startede latterøvelser med gruppemøder i en park, hvor gruppen udvekslede vittigheder. Da man løb tør for vittigheder, udviklede Dr. Madan forskellige øvelser, hvor han dirigerede latter kombineret med åndedrætsøvelser (latteryoga). Siden er der oprettet latterklubber rundt om i mange lande. Nogle mødes i parker, andre på arbejdspladser eller på biblioteker. Der er eksempler på arbejdspladser, som har indført ugentlige latterøvelser for at give de ansatte energi og nedsætte stress. I Danmark har vi ca. 50 latterklubber og endnu flere latterinstruktører, som sætter grupper i gang med latteryoga. Det er kendt for de fleste, at latter giver energi og velvære, mens man gør det du kan ikke være bekymret og stresset, mens du ler. Men forskning har vist, at latter er gavnlig for helbredet, også på lang sigt. Jeg kan nævne et par stykker her, der er ikke en samlet oversigt endnu. Dr. William F. Fry fra Stanford University LA har 1992 vist effekt af latter. Han påviste, at latter øger iltningen i kroppen og giver øget blodgennemstrømning, stimulerer hjertet, samt at latter er en god hjertekar-træner og nedsætter åndedrætsinfektioner. Dr. Lee Berk fra Loma Linda University California viste i 1989, at latter sænker blodtrykket og stresshormonerne. Han viste også, at latter styrker immunforsvaret ved at øge antallet af de naturlige dræberceller og hvide blodlegemer, der går i aktion, når kroppen udsættes for infektioner. I 1997 påviste Lee Berk, at latter nedsætter risikoen for hjerteanfald. Dr. Otto Warburgh har beskrevet, hvordan mangel på ilt er roden til sygdom, og at latter har en sygdomsforebyggende effekt, fordi latter fører mere ilt til hjernen og kroppen. Hvad sker der? Latterens virkning på krop og hjerne er: Latter giver motion til de indre organer, fx stimulerer den hjertemuskulaturen, og den udvider blodkarrene, så blodcirkulationen øges, og blodtrykket sænkes. Den dybe vejrtrækning ved latter betyder, at lungekapaciteten bedres. Derved kan latter mindske astma og bronkitis. Latter betyder øget antal af hvide blodlegemer, som vi mister, når vi er stressede. Immunforsvaret styrkes, fordi latter øger iltningen i kroppen, og antistoffer frigøres til gavn for slimhinderne. Når vi er stressede, får vi tørre slimhinder og fanger lettere luftvejsinfektioner, men det kan latteren råde bod på. Stresshormonerne adrenalin og cortisol sænkes, når man ler, mens kroppens endorfiner øges. Endorfinerne 20

TSUNAMIOFRE I INDIEN

TSUNAMIOFRE I INDIEN Nr. 1 Februar 2008 Traumearbejde med TSUNAMIOFRE I INDIEN AT ÆNDRE TRAUMESYMPTOMER INDEN FOR ÉN SESSION AF URSULA FÜRSTENWALD At arbejde direkte i katastrofeområder kræver en speciel tilgang til traumearbejde.

Læs mere

Kroniske smerter. og psykoterapi

Kroniske smerter. og psykoterapi Kroniske smerter og psykoterapi Et psykoterapeutisk udviklingsarbejde med patienter med ondt i ryggen PSYKE OG SMERTE AF HANNE ELLEGAARD Kan patienter med kroniske rygsmerter og psykosociale belastninger

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ondt i ryggen. Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde.

Ondt i ryggen. Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde. Ondt i ryggen Psykoterapeutisk udviklings- og uddannelsesarbejde. Hanne Ellegaard exam. Gestaltterapeut og sygeplejerske Rygcenter Fyn, Ringe November 2006 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 FORMÅL...

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk

Mindfulness. Nærvær og indre ro i en travl hverdag. Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Mindfulness Nærvær og indre ro i en travl hverdag Birgitte Junø http://birgitte.junoe.dk Nærvær Balance Krop Fokus Dosering Indre ro Mening/passion Ressourcer Social støtte God praksis birgitte@junoe.dk

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Stress en udfordring i parforholdet

Stress en udfordring i parforholdet Stress en udfordring i parforholdet Psykolog Ole Rabjerg Vinderup Y s Mens Club, 2014 Dagens ordsprog Lev livet hurtigere - så er det hurtigere overstået! Hvorfor er stress blevet et så stort problem?

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm

Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Stress en kulturdefekt? Bo Netterstrøm Aftenens program Hvad er stress? Hvem får stress? Hvad får vi stress af? Konsekvenser af stress PAUSE Hvad gør vi ved det? Spørgsmål og svar 3 Hvad er stress? Stress

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015

Work-life balance. Middelfart 12. marts 2015 Work-life balance Middelfart 12. marts 2015 Work-life balancen hvad er det? Egne forventninger Ambitioner Indre overbevisninger Indre krav Tanker Indre overbevisning - værdier Ydre påvirkning -værdier

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

EN HYLDEST TIL LIVET. en livsguide. Trine Jarlby

EN HYLDEST TIL LIVET. en livsguide. Trine Jarlby EN HYLDEST TIL LIVET en livsguide Trine Jarlby Indholdfortegnelse Præsentation... 4 Forord... 6 Stress... 8 Glæde... 14 Kemi... 17 Selvværd... 21 Dilemma... 28 Angst... 35 Etik, moral... 38 Skyld, skam...

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere