DEN DANSKE MUSIKDOKUMENTAR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN DANSKE MUSIKDOKUMENTAR"

Transkript

1 DEN DANSKE MUSIKDOKUMENTAR - EN GENRE-ÆSTETISK OG KULTURSOCIOLOGISK ANALYSE ESTHER WELLEJUS SPECIALE KANDIDATUDDANNELSEN I MEDIEVIDENSKAB VEJLEDER: IB BONDEBJERG AFDELING FOR FILM- OG MEDIEVIDENSKAB INSTITUT FOR MEDIER, ERKENDELSE OG FORMIDLING KØBENHAVNS UNIVERSITET JUNI 2008 ANSLAG INKL. MELLEMRUM:

2 I. INDLEDNING... 4 Udvalg af film... 6 Problemformulering... 6 II. ROCK-POPMUSIKKENS UDVIKLING SOM GLOBALISERET KULTUR... 8 Forestillede fællesskaber Mediascapes Perspektiver og konsekvenser af globale, kulturelle flows På nostalgisk rejse i kulturel retrospekt III. ROCKENS ÆSTETISKE ISCENESÆTTELSE PÅ FILM Dramatiserede dokumentarfilm og fiktioner Historisk karakteristik af musikdokumentaren som genre Film som mytekonsoliderende Nyere musikdokumentarer Karakteristik af danske musikdokumentarfilm IV. INTIMITET OG FØLELSER I NUTIDENS MEDIEKULTUR Privat blik på musikeren Blottelsens kultur Den hverdagslige fokusering Iscenesættelse af intimitet Sidestage-view Celebrity-kulturen V. MUSIKEREN SOM POSTMODERNE KOMISK ANTI-HELT. ANALYSE AF MIG OG DIG Dramaturgisk opbygning Venskabet Den intime hverdagslighed Kærlighed Musikkens rolle Filmens karakteristik af musikeren gennem musikken Komediens udfoldelse Gambling som konkret handling og metafor Filmens valg af konstruktionen af personerne som komediekarakterer Fiktionaliseret iscenesættelse VI. POPULARITETENS VRANGSIDE. ANALYSE AF SOLO Mediekritik gennem den personlige historie Filmens iscenesættelse af intimitet Rummet: back stage Filmens stilistisk-æstetiske iscenesættelse

3 Lydspor og musikken Berømmelsens bagside Refleksivitet som form og indhold VII. NATIONALKLENODIER OG KULTURHISTORISK FORTÆLLING. ANALYSE AF GASOLIN Filmens fortælling og æstetiske iscenesættelse Musikken som kald og vækkelse Erindringens musikalske nedslagspunkter Karaktererne som modsatrettede kulturelle strømninger Globaliseringens indtog i Danmark: Hendrix og Helmuth, Beckerlee og Larsen Stridigheder som præmis for skabelse af det kunstneriske udtryk National-kulturel baggrund for Gasolin s musikalske udtryk Kunst skabes ud af modsætninger Et kulturelt udtryks opståen VIII. DISKUSSION Berømmelsen som værdi Amateur Hour Den repræsenterede musiker som kunstner og privatperson Fra fællesskabs-orienteret nationalfortælling til individ-orientering IX. KONKLUSION X. ENGLISH ABSTRACT BILAG 1. VÆRKLISTE: DANSKE MUSIKDOKUMENTARFILM BILAG 2. VÆRKLISTE. INTERNATIONALE MUSIKDOKUMENTARFILM BILAG 3. PRODUKTIONSSTØTTE TIL DANSKE MUSIKDOKUMENTARFILM LITTERATURLISTE

4 I. Indledning Med grånende lokker og rynker i smilehullerne fortæller fire musikere historien om optakten og forløbet i Gasolin, der blev et af Danmarks første dansksprogede og mest populære rockorkestre 1. I Østergaards iscenesættelse i Gasolin (2006) fortælles med 25 års retrospekt en dansk-national kulturhistorie om 1970 ernes Danmark gennem de legendariske musikeres individuelle opvækst og fælles skæbnespor i Gasolin. Anderledes barske efterdønninger af populariteten fremlægges i filmen Solo (2007), hvor Jon - vinder af tv-talentshowet Popstars - portrætteres og fortæller om sit liv i rollen som udskældt paria, efter sangeren opnåede en lynkarriere, der faldt fra hinanden med samme hastighed, som den blev skabt. I betroelserne om ensomhed, savnet af kærlighed og ønsket om igen at bestige hitlisternes førsteplads, leverer Jons historie i Kasper Torstings iscenesættelse i Solo (2007) en repræsentation af skånselsløse betingelser for en musikbranche, der betjener sig af overlevelse pr pop-produkt, der returneres til almindeligheden, når vinden vender med popularitetens aftagen. I Mig og Dig (2006) iscenesættes karrierevejen fra gadesanger-niveau til hitlistepop anderledes lyst i Max Kestners film om sangeren Rasmus Nøhr og vennen og manageren Morten Holm. Deres skæve bohème-gambler-tilværelse med lykkeridderlige forsøg på Nøhrs musik-succes sender med lyden og brugen af Nøhrs småjazzede popviser minder om en tid før globaliseringens moderne krav og et kunstner-syn fra romantikken. De tre udvalgte portrætter er eksempler på en voksende genre af musikdokumentarer, som er dukket frem på den hjemlige dokumentarfilms-scene i nyere tid. Uanset hvor forskellige filmene fremstår i deres repræsentation af deres danske musiker-objekt, er de alle varierede eksempler på en opslugt interesse i at gå bagom eller uddybe musikerens offentlige fremtoning og kunstneriske virke, og repræsenterer derfor hver især et stykke dansk kulturhistorie, der peger frem og tilbage på samfundet og dansk (medie)kultur, som den har udfoldet sig i forskellige iscenesættelser og gennem forskellige tendenser. Musikdokumentaren som genre har først i de senere år markeret sig i Danmark med i alt 7 længerevarende 2 dokumentarfilm, der portrætterer rock-popmusikkens danske musikere eller bands 3, der har haft biografpremiere siden årtusindskiftet (værkliste, Bilag 1) 4. Dette gennembrud, 1 Filmens billetsalg på solgte biografbilletter placerede Gasolin som den meste sete danske dokumentarfilm overhovedet. Et billetsalg, der overstiger populære danske familiefilm som fx Krummerne Så er det Jul igen, der trak i biografen i 2006: Kilde: DFI's oversigt over samlede danske solgte biografbilletter : og DFI s oversigt over biograftal for danske film 2007: 2 Længden på de 9 film spænder fra 57 min. (Mig og Dig, Max Kestner, 2006) til 102 min. (Sort Sol 422 dage i dybet, Wadt Thomsen, 2004). 3 De syv film er alle portrætter af bands eller musikere, der kan karakteriseres som deciderede pop-musikere: Bands el. musikere, der appellerer til og/eller er kendt af et bredere dansk publikum. Til disse musikere knytter sig derfor også bestemte forestillinger og myter, qua deres indskrivning i pop-rock-kulturen. Jytte Rex dokumentariske portræt af den danske avantgarde-komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen i Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Musikken er et monster (2007), og Marilyn Mazur Queen of Percussion (2006) af Christian Braad Thomsen, samt Anders Østergaards Troldkarlen (1999) hører naturligvis til genren af musikdokumentarfilm, men de portrætterede musikere hører ikke under 4

5 der har konsolideret musikdokumentaren som sub-genre på dansk grund, er væsentligt at kigge bagom særligt i forhold til filmenes form- og indholdsmæssige variationer. Iscenesættelserne samler sig omkring bestemte spor, der dels er karakteristiske for genren og desuden betegnende for udviklingen i den øvrige mediekultur, vi i dag oplever udfolde sig: Dels reflekterer filmene en interesse for musikeren el. kunstneren som repræsentant for det ekstra-ordinære; det sublime celebre med den mytologi og de stereotypiske forestillinger, der knytter sig til rockstjernen og popmusikeren, som dyrkes som ikonografiske figurer som kunstnere, der har skabt musik, der har betaget tusinder. I en dansk sammenhæng er det interessant at undersøge de danske repræsentationer af rock-popmusikere, der traditionelt set er repræsenteret i et heroiserende myte-opretholdende portræt, og analysere hvordan og hvorfor de danske film forvalter den mytologi og de stereotypiske forestillinger, der traditionelt knytter sig til rock- og popmusikkens kunstnere i en tid, hvor den populære rock -og popmusik som globalt massemedieret kultur, har skabt nye, lokale kulturelle udtryk og aflejringer. Desuden dukker de danske musikdokumentarfilm frem i en nutid med en mediekultur, der i flere år i forskellige formater har fokuseret på det almindelige menneske og særligt det intime private følelsesliv, der i dansk sammenhæng er blevet tematiseret i de senere års private og selvbiografiske film, hvor instruktørerne satte sig selv eller den nære familie i scene som objekt, og med filmene føjede en ny intim dimension til genren af kunstneriske dokumentarfilm 5. På tvsiden er også fulgt en blotlæggelse af det hverdagslige intime med bølgen af tv-formater af reality-dokumentarisk tilsnit og om med deltagelse af almindelige mennesker fra Big Brother til tvtalentshows. Denne dyrkelse af det almindelige - private, hverdagslige intime repræsenteres ligeledes i de danske musikdokumentarfilm: Det er denne kombination af repræsentationen af det almenmenneskelige intime og ekstra-ordinære ikonografiske, der forbindes i disse film og som reflekterer tendenser fra samfundet og den øvrige mediekultur og gør det yderligere interessant at undersøge denne genre i dansk, lokal sammenhæng i forhold til den ikoniske dyrkelse af rockpopmusikeren, der finder sted i mediekulturen. kategorien pop-rock-musik, og kan derfor ikke medtages i en karakteristik af danske musikdokumentarfilm, der portrætterer pop-rockmusik. En underkategori til musikdokumentarerne er koncertfilmen, der med et voksende DVDmarked er en genre i stigende produktion. Dette dækker således nyere danskproducerede koncertfilm som fx Mew Live in Copenhagen (2005) og Nephew (2007). Som udgangspunkt har jeg ikke fundet disse film relevante at tage med i en nærmere analyse af danske musikdokumentarfilm, da filmene som rendyrkede koncertoptagelser mere udgør en æstetisk præsentation af kunstnerens egen selvvalgte repræsentation på scenen og ikke en filmisk, narrativ - om end fragmenteret, repræsentation af musikeren. 4 Antallet vidner om den store interesse disse film nyder, og langt de fleste musikdokumentarfilm har da også modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut (DFI), enten i form af produktionsstøtte eller lanceringsstøtte (bilag 2). Før 2000 er der næsten ikke produceret danske længerevarende musikdokumentarer; Rued Langgard (1986) er en af de eneste. 5 Film som The Video Diary of Ricardo Lopez (2000), Min serien (2002), Family (2001). Genren er beskrevet hos Jerslev (2002) og Bondebjerg (2002) 5

6 Udvalg af film De 3 udvalgte films portrætterede musikere stammer fra forskellige scener af rock-popmusikken, og giver derfor en variation i blikket på den danske version af musikdokumentaren: Gasolin, som nationalklenodier inden for dansk rock, der i tilbageblik iscenesætter deres erindring om tiden i orkestret. Solo med tv-talentshow-vinderen Jon, fremviser et følelsesladet portræt af popproduktet, der forsøger et musikalsk gennembrud efter at være blevet vraget af det populære selskab og Mig og Dig, der parodisk iscenesætter en guitarspillende visesanger Rasmus Nøhr som lykkeridder, der i sutsko og urealistiske drømme mod alle odds forsøger og lykkes med en pladekontrakt og etablering af en musikerkarriere. Filmene udpeger og reflekterer tendenser omkring musikken som vækkelse og kreativ proces, som livsstil og parodi samt efterstræbelse af berømmelsen og popularitetens konsekvenser. Med disse 3 films forskellige udgangspunkter, særlige tematisering og stilistiske iscenesættelse af musikeren, er de karakteristiske for sporene i de øvrige danske musikdokumentarfilm. Hver især repræsenterer en særlig forvaltning af rockmytologien og musikken i sammenhæng med mediekulturens celebrity-dyrkelse, almenmenneskelige fokus og følelses-mediering. Problemformulering I et genre-æstetisk og kultur-sociologisk blik vil jeg derfor undersøge karakteren af disse film i forhold til hvilke virkemidler, der benyttes i iscenesættelsen af kunstneren samt, hvilken vægtning den enkelte film foretager i forhold til fremstillingen af et kunstnerportræt og repræsentation af musikeren som privatperson. Som baggrund for forståelsen af de danske musikdokumentarers genremæssige iscenesættelse foretager jeg desuden en historisk gennemgang af de stilistiskæstetiske såvel som indholdsmæssigt tematiske karakteristika, der præger den øvrige musikdokumentarfilmsgenre. De danske musikdokumentarer ses således i lyset af den udvikling i offentligheden og i mediekulturen, der er fundet sted i de over 40 siden den populære rockmusik for alvor slog igennem som globalt kulturelt fænomen. Med mediekulturhistoriske, genre-æstetiske og kultursociologiske teorier omkring intimitet og offentlighed samt modernitetsteori omkring kulturel udveksling i en globaliseret verden af teoretikere som Anne Jerslev, Erving Goffman, Joshua Meyrowitz og Arjun Appadurai vil jeg problematisere og søge en begrundelse for karakteren af disse film, samt den store interesse, det dokumentariske musikerportræt som genre har oplevet på produktions- og modtagerside i de senere år. Gennem en næranalyse af 3 nyere danske musikdokumentarfilm: Mig og Dig (2006) af Max Kestner, Gasolin (2006) af Anders Østergaard og den nyeste inden for denne genre Solo (2007) af Kasper Torsting, ønsker jeg derfor i dette speciale at svare på følgende problemformulering: 6

7 - Hvad karakteriserer den nyere danske musikdokumentarfilm genre-æstetisk og kultursociologisk, og hvilke tendenser i nutidens mediekultur, kan filmenes kunstnerrepræsentationer ses som udtryk for? herunder: - Hvordan og hvorfor iscenesættes den portrætterede musiker i nyere danske musikdokumentarfilm i vægtningen af repræsentation af den kunstneriske proces og musikeren som privatperson? - Hvordan og hvorfor repræsenteres forholdet mellem en global musikkultur og en lokal, national forankring i disse musikerportrætter? 7

8 II. Rock-popmusikkens udvikling som globaliseret kultur Det er rockmusikken, der som den første kultur, ledsaget af og igennem mediernes teknologiske udvikling, blev global og transnational: Moderne rytmisk musik spredte sig som kultur over landegrænser og opstod med nye udtryk fra Amerika, England og resten af verden. Til at danne grundforståelsen af, hvordan den moderne rock og popmusik blev den første globaliserede musik- og ungdomskultur, og hvordan de stereotypiske forestillinger til musikkens mytologiske ikoner, der knytter sig til denne, spredes transnationalt og udlejres i kulturelle udtryk, der både har global og lokal tilknytning og prægning, er det oplagt at benytte den indisk-amerikanske kulturteoretiker Arjun Appadurai s karakteristik af kulturelt flow i en globaliseret verden. Kulturel udveksling, lokal rock-popkulturel udtryk i en globaliseret, medieret verden I matematiske metaforer beskriver Appadurai kulturelle formers som et væld af fraktaler i kaosteori grundet deres mangel på struktur. Ud fra dette billede af, hvordan sammenhænge opstår og krydses på tværs formulerer Appadurai, hvordan den kulturelle skabelse og udveksling i verden finder sted (Appadurai, 1996: 46), og hvordan subjektets tilhørsforhold til og forestillinger om verden konstrueres. Nutidens mediekultur er i dag mere end nogensinde karakteriseret af en tilgængelighed og øjeblikkelighed uden begrænsninger af lokale, nationale eller regionale rum (Gorman & McLean, 2003: 226). De kulturelle udvekslinger foregår globalt og transnationalt, og muliggør kulturel udveksling, og konstruktion af nye kulturelle udtryk i sammenføjningen, der sker mellem det lokal-nationalt forbundne kulturelle udtryk og det globale. Gennem de elektroniske mediers øjeblikkelige gengivelser af verden, sammenstillet med det moderne subjekts frie bevægelighed, som giver sig til udtryk i rejser og bosiddelser på steder langt fra oprindelseslandet, betegner begreber som globalitet og trans-lokalitet den moderne verdens væsentligste karakteristika. Udveksling og opståen af kulturelle udtryk sker således primært gennem verdensbefolkningens stigende migration og mediernes udvikling og udbredelse (Appadurai, 1996: 21) Globaliseringens muligheder og konsekvenser i praksis skaber en udveksling af kulturelle udtryk verden over, der skaber kulturelt baserede fællesskaber på tværs af geografiske skel. Dette er beskrivelsen af rockmusikkens bevægelser, der finder sted samtidigt med en stigende mulighed for global udveksling gennem medierne. Således foregår de nye konstellationer og konstruktioner af kulturelt orienterede gruppetilhørsforhold ikke blot virtuelt, men i høj grad også praktisk med konstateringen af verdensbefolkningens stigende bevægelighed over grænser af enten frivillig eller tvungen karakter. Som en symbiotisk relation indvirker den praktiske migration over landegrænser til udvekslingen af kultur og skabelsen af nye kulturelle relationer og postnationale relationer, men i lige så høj grad, indvirker medieringen af verdens forskellige kulturelle udtryk 8

9 gennem tv og Internettet til skabelsen af nye kulturelt baserede gruppetilhørsforhold og -relationer og til større migration i praksis. Grundet udbredelsen af Internettet og kabel-tv samt verdensbefolkningens stigende bevægelighed, sker receptionen, udvekslingen og produktionen af kulturelle udtryk verden over altså med en øjeblikkelighed og uden tilknytning til en fastlåst gældende kontekst, der ikke - i så høj grad som tidligere lader sig definere ud fra national-territoriale landegrænser (Appadurai, 1996: 194). Mellem globalitet som resultat af migrationen i verden og de elektroniske mediers udvikling og brug, klarlægger Appadurai konsekvenser og afdække konstruktioner af det moderne subjekts forestillinger om verden, kulturelle tilhørsforhold set i relation til (og som udvikling af) sociologen Benedict Anderson s begreb om forestillede fællesskaber (Anderson, 1983) Dét, der karakteriserer det kulturelle flow i verden i dag er, at man som bruger eller seer i modsætning til tidligere har langt større berøringsflade med andre kulturer end de/den kultur(er), der knytter sig til ens egen nationalitet el. etnicitet: Man reciperer, producerer og udveksler kultur via nettet, og er således ikke bundet af geografiske grænser. McLuhan s begreb om verden som global landsby (Appadurai, 1996: 29; McLuhan og Powers, 1989) betegner, hvordan lokaliteten for produktion, udveksling, reception og reproduktion af kulturelle udtryk er medieret i stedet for at være face-to-face-relaterede. Vi indgår således i medierede relationer; en ny form for naboskab, selv med dem, der er længst fra os (Appadurai, 1996: 29). Dette forklarer således, hvordan udvekslingen af den moderne rytmiske musik fandt sted, og fællesskabet omkring musikken som ungdomskultur knyttede bånd mellem mennesker uanset geografisk placering. Udviklingen og udbredelsen af de elektroniske medier 6 giver flere muligheder for transnationale former for kommunikation, og brugere verden over skaber relationer og udveksler kulturelle udtryk. Som nye medier som Internettet muliggør en opbygning af relationer mellem individer på tværs af territoriale skel, og disse individer skaber, hvad Appadurai kalder communities of imagination (Appadurai, 1996: 195) og interesse. Altså virtuelle relationer baseret på fælles forestillinger og interesse for noget: Et eksempel på dette, som Appadurai fremsynet har betegnet er netop, hvad internet-community et Myspace.com vidner om: Et forum el. community, hvor musikere og fans, relaterer til andre med samme smag inden for stil og genre. Dette er et teoretisk eksempel på den globaliserede kultur, som vi oplever, at mediekulturen mere end noget andet, er karakteriseret af i dag. Det er kulturelle udvekslinger og nyskabninger, retrospekt til og brug af gamle kulturelle 6 I Modernity At Large forholder Appadurai sig en smule skeptisk i forhold udbredelsen af Internettet til en bredere verdensbefolkning. På dette tidspunkt i 1996 var det givetvist, som Appadurai skriver, hovedsageligt den transnationale intelligentsia (Appadurai, 1996: 194) der brugte nettet med adgang fra universiteter verden over. Her over 20 år efter har de fleste bopæle i Danmark adgang til flere kanaler på tv via kabel og udover den offentligt tilbudte netadgang via skoler, biblioteker og naturligvis universiteter i Danmark, er det 78 % af alle husstande, der har adgang til Internettet (Befolkningens brug af internet 2007, Danmarks Statistik). 9

10 udtryk, som skaber det hetereogene globale kulturflow, vi oplever i dag. Og det er især de medierede billeder af verden, der medvirker til at skabe disse fælles forestillinger hos subjektet, med langt kraftigere indflydelse nu end tidligere i historien. Som Appadurai beskriver har imagination fantasi el. forestillinger som udtrykt i drømme, sange, fantasier, myter og historier altid været en del af ethvert samfunds repertoire, men subjektets forestillinger om verden har nu indtaget en større magt i det sociale liv. Dette skyldes massemediernes massive eksponering af possible lives (Appadurai, 1996: 53), hvor seere/brugere omkring i verden eksponeres for en lang række andre muligheder for livsudfoldelse, som relativerer deres egen livssituation. Udover at denne pointe kan fremstå ironiserende og depraverende ift. en fabriksarbejder i Indien, der i de medierede billeder kan iagttage velhavende europæeres ødsle livsstil, vidner den om, at indblikket i en celebrity-kultur i denne globaliserede verden af informativ øjeblikkelighed skaber grobund for en global dyrkelse af musikere som ikoner og celebrities simpelthen fordi afstanden er minimeret af Internettet og kabel-tv. På afstand af skærmen får man muligheden for at følge med i andres liv, og drømme hen i en forestilling om selv at deltage i en mere celeber tilværelse. Det er denne dyrkelse af possible lives, som er relevant i en mere beskeden målestok for en analyse af danske musikdokumentarers musikerrepræsentation og forvaltning af de myter og stereotypiske forestillinger, der knytter sig til rock-popmusikeren, og som filmene forholder sig til på forskellig vis i deres repræsentation. Subjektets tilhørsforhold og forestillinger om verden skabes i høj grad af medierede billeder. Ergo resulterer disse mekanismer, som Appadurai beskriver har fundet sted og finder sted i en globaliseret kultur, hvor interessefællesskaber skabes tværs over landegrænser. Sådan er rockmusikken fra begyndelsen af i 1950 erne et eksempel på den første gryende globaliserede kultur der spreder sig over landegrænser og skaber nye udtryk samtidigt med, at rockmusikkens ikoner, mytiske figurer og forestillinger breder sig til et globalt publikum. Forestillede fællesskaber Et grundlæggende træk ved subjektets forestillinger om verden er netop, at de konstrueres gennem medierne, og at vores fællesskabsfølelse og kulturelle og nationale tilhørsforhold alle dage er blevet præget og bundet sammen af de billeder og de fortællinger, som er blevet os medieret. I nutidens verden, hvor verdensbefolkningens bevægelighed skaber praktisk og direkte kontakt til andre kulturer og med en medieudvikling, der med en øjeblikkelighed sætter os i stand til at kommunikere og udveksle kulturelle udtryk med folk over hele kloden, er denne følelse af tilknytning blevet udvidet til andre end dem, vi i praktisk forstand deler opgang eller postnummer med, og udsynet er således blevet større i kraft af billeder af og kontakt med alle mulige kulturer, som vores medier tilbyder. 10

11 Det er denne tanke om forestillede fællesskaber, som oprindeligt er udført af Benedict Anderson (1983) med henblik på konstruktionen af nationer, som Appadurai viderefører og udvikler dens kulturelle dimensioner af i forhold til vores globaliserede verden. Med betegnelsen om mediascapes (Appadurai, 1996: 35) udvider og reviderer Appadurai begrebet om print capitalism til også at rumme de elektroniske medier, netop set i lyset af deres udvikling og udbredelse og deraf større indflydelse på subjektets forestillinger: En kategori af medier, som kun dækker den trykte presse, vil ikke være tilstrækkeligt betegnende for nutidens mediekultur. Mediascapes Ud fra en kategorisering af 5 forskellige praktiske og metafysiske dimensioner (-scapes) af globale, kulturelle flows og deres indbyrdes påvirkning, skaber Appadurai en globaliseringsteori i kulturelle dimensioner, hvor denne opdeling sætter os i stand til at undersøge den moderne verdens disjunctures (brud el. skel) mellem økonomi, kultur og politik. Appadurai har betegnet områderne som værende: Ethnoscapes, Mediascapes, Technoscapes, Financescapes og Ideoscapes (Appadurai, 1996: 33). Disse kategorier eller dimensioner formulerer Appadurai for at definere forskellige strømme eller flows ad hvilke kulturelt materiale kan ses at bevæge sig udover nationale grænser (Appadurai, 1996: 45). De forestillede fællesskaber, som et kulturelt tilknytningsforhold skabes på basis af, findes i disse områder og deres indbyrdes sammenspil, men områderne udgør også, hvad Appadurai kalder imagined worlds, som således dimensionalt abstraherer Anderson s teori fra et nationalt til et globalt plan. Begrebet om imagined worlds forestillede verdener bruger Appadurai netop for at betone, at verdens befolkning ikke blot eksisterer i forestillede fællesskaber afgrænset geografisk af en nation, men relaterer sig til andre kulturer udover nationens grænser, som kan give kritik og perspektiver på nationens officielle, politisk og kulturelle dispositioner (Appadurai, 1996: 33). Af de kulturelle flows, som præges af disse 5 dimensioner, hvor verdensbefolkningens bevægelser over grænser rummes i dimensionen af Ethnoscapes; den flydende distribution og udvikling af teknologien i Technoscapes; verdenshandel i Financescapes og den billedskabende, ofte direkte politiske dimension i Ideoscapes, der repræsenterer statsideologier og kontraideologier er den til Ideoscapes tæt relaterede Mediascapes, som dimensionen, der udgøres af de elektroniske medier, og som præger det moderne subjekts billeder og forestillinger om verden (Appadurai 1996: 35), den mest relevante i denne sammenhæng. I Appadurai s teoribygning refererer Mediascapes både til distributionen af de elektroniske muligheder for at producere og udbrede information (aviser, magasiner, tv-stationer og filmproduktions-studier), som nu er tilgængelige for et voksende antal af private og offentlige 11

12 interesser over hele verden, og til billeder af verden, som er skabt af disse medier. Det er altså særligt gennem Mediascapes gennem de elektroniske mediers muligheder at der skabes nye ressourcer samt nye kategorier for vores konstruktion af imagined selves og imagined worlds (Appadurai, 1996: 3). Tv-stationen MTV, som jo forkorter betegnelsen music television er således et eksempel på et område, som dedikeret til moderne rytmiske pop-og rockmusik fra 1983 skabte globalt udbredelse af billeder, mytologier og iscenesættelser af musikken og den ungdomskultur, der knyttede sig til den. Herigennem blev musikken som kultur spredt ud til teenagere overalt på kloden, hvis selvforståelse og identitet hentedes i musikken og den audio-visuelt repræsenterede ungdomskultur. Således opretholdes interesser, kulturer udveksles og nye skabes og myterne konsolideres gennem medieringen. Uanset, om produktionerne er finansieret af private eller statslige institutioner, rummer dimensionen Mediascapes billed-centrerede, narrativt-baserede udgaver af løsrevne bidder af virkelighed: Strips of reality. Uanset om det er fiktion eller fakta, seeren oplever, mener Appadurai, at de medierede repræsentationer giver publikum/seerne/brugerne, som oplever og fortolker dem, en række af elementer bestående af karakterer og plots, der fungerer som dele af en opskrift på, hvordan forestillede liv kan formes 7. De medierede repræsentationer hjælper til at konstituere narrativer af mulige liv og skabe fantasier og forestillinger, der kan fungere som motivation til at ændre sit liv (Appadurai, 1996: 36). Perspektiver og konsekvenser af globale, kulturelle flows Tidligere, hvor verdensbefolkningens bevægelighed ikke var så udbredt, var det nationen som kulturel hovedleverandør, at vi som subjekter kunne forholde os til. Nu, hvor mulighederne for tilknytning til andre nationaliteters kulturer findes inden for håndgribelig rækkevidde, er tilknytning til andre kulturer ligeså nærværende, gyldige og mulige, som den kulturelle tilknytning til nationen, og nationens kulturelle udtryk. Vi har mulighed for deltagelse i mange flere forskellige kulturer, hvilket betyder, at national-staten el. en national rammesætning af kultur ikke længere nødvendigvis er den primære reference-ramme eller den primære kulturelle leverandør (Appadurai, 1996: 44). En af konsekvenserne af en verden, hvor de kulturelle flows fluktuerer med en flygtighed og øjeblikkelighed udover national-territoriale grænser, er en særlig form for nostalgi og dyrkelse af et retrospekt, som Appadurai registrerer på flere forskellige niveauer bla. indenfor musik, mode, indretning. Som et eksempel på det globale i kulturelle udvekslinger og på denne særlige nostalgia som knyttes til det moderne subjekts retrospekt til tidligere tiders og brug af andres 7 En analyse af seer-reception og en diskussion af fortolkning, genre-bevidsthed og kognitive processer, der afgør, hvorvidt en oplevelse kategoriseres som fakta eller fiktion, kunne afgjort være interessant at følge, men ligger uden for dette speciales problemfelt. Bondebjerg (2007) har en relevant diskussion af seer-oplevelse, genre-klassificering og kognition i relation til dokumentarfilm. 12

13 nationers kulturelle udtryk, nævner Appadurai de filippinske versioner af den amerikanske countrysanger Kenny Rogers repertoire (Appadurai, 1996: 29). Omkring deres hyperreelle gengivelse af disse versioner, beretter Appadurai, hvordan filippinske sangere har tillært og tilegnet sig en perfektionistisk udgave af disse amerikanske schlagere, og udfører dem med en foruroligende trofasthed over for det originale materiale. Dette, understreger Appadurai, er ikke et eksempel for, hvad man umiddelbart ville kunne betegne en amerikanisering af den filippinske kultur. Årsagen hertil begrunder Appadurai med 2 faktorer: Dels er disse sange mere udbredte på Filippinerne end de er i USA i dag (1996), og dels eksisterer det faktum, at de filippinske liv ikke er synkront med den referentielle verden, som skabte disse sange. For mig repræsenterer eksemplet flere perspektiver: Dels indikerer det klart og tydeligt, at kulturelle udvekslinger finder sted, ikke som mimesis, men som transformationer: Uanset hvor tro mod det originale materiale, de filippinske sangere forholder sig i deres performance, vil udtrykket altid være et andet, fordi man altid vil foretage en fortolkning, uanset hvor perfekt og tro mod originalen man forsøger at gengive sangen. Netop også grundet i den kontekst eller setting, sangene performes i, undergår sangene en transformation: Når Appadurai beskriver de filippinske versioner som hyperreelle, er det netop ikke en gengivelse, mimesis eller simulacrum: Gennem de perfektionerede forsøg bliver de filippinske Kenny Rogers-sange netop hypperreelle versioner af originalerne, fordi konteksten, de produceres og reciperes inden for, er løsrevet fra den historie (el. kultur), som skabte disse tekster, modtages de i en kontekst, der er helt forskellig fra de amerikanere, der første gang lagde ører til Kenny Rogers. Således bliver de filippinske versioner i al deres perfektionistiske forsøg på gengivelse af Kenny Rogers originaler en del af en filippinsk kulturhistorie. Som man kan se ud fra de danske musikdokumentarfilm opstår det musikalske udtryk netop som en inspiration og med et udtryk, der er præget af en dansk sangskat. min forståelse af kulturel transnational brug og udvekslen overtager og bruger man netop et udtryk, som oprindeligt er hjemmehørende i en anden (national-) kultur, men undgår ikke hvor meget, man end forsøger - at sætte sit eget præg. Umærkeligt om end perfektioneret foretager man en fortolkning. Vi kan konstatere, at denne indigenization den omtalte oprindeliggørelse af et kulturelt udtryk, betyder, at man som subjekt knytter sin identitet op på andre elementer end ens geografisknationale stedslige oprindelige udgangspunkt. Men at dette ikke er ensbetydende med, at et kulturelt udtryk adapteres, som det simulacrum, Appadurai mener at iagttage på Filippinerne med de kulturelle Kenny Rogers-kloner: De foretager en repræsentation, ikke et simulacrum. Appadurai s eksempel med Kenny Rogers på filippinere drejer sig om selve sangudtrykket og melodikken. Med de danske musikdokumentarfilm handler det både om sangudtrykket, rock- eller popmusikkens udtryk som sådan, samt en kulturel praksis (eller opførsel), der omgiver (omkranser) rock- eller popkultur som repræsentation. Et kultursociologisk blik på de danske 13

14 musikdokumentarfilm, kan derfor åbne for en diskussion af, hvorvidt man overhovedet kan tale om en særlig dansk version af rock-popkultur i både musik og repræsentation (opførsel) i en globaliseret, kulturelt set transnational-postnational verden, hvor kulturel udveksling er grænseløs? På nostalgisk rejse i kulturel retrospekt At filippinerne på sådan vis går på kulturel hugst i en amerikansk-national kanon, udpeger Appadurai som et eksempel på en generel tendens til en dyrkelse af nostalgi i denne globaliserede verden, som i eksemplet med den filippinske dyrkelse af Kenny Rogers udmønter sig i en nostalgi uden erindring (Appadurai, 1996: 30): Grundet brugen af et kulturelt udtryk, der er totalt fjernet fra den referentielle national-kulturelle kontekst ud fra hvilken sangene er opstået. En mere generel tendens til nostalgi, kulturel retrospekt og genbrug af kulturelle udtryk, som stammer fra en verden, der ikke længere eksisterer, er et gennemgående træk ved den moderne verdens kulturelle udtryk. Appadurai ser dette som en konsekvens af en løsrevet globaliseret verden, hvor nationalstatens status som hovedleverandør og ramme for kulturelle indtryk og udtryk er svækket. Et afsavn af en simplere verden, kunne dette ses som: Appadurai giver eksempler på, hvor nostalgien træder ind og bliver rammesættende for nutidens kulturelle udtryk: Et tilbageskridt af længsel efter en verden, hvor sammenhængen og rammesætningen var givet på forhånd, uden at blive anfægtet. Dette kan iagttages i visse af disse danske musikdokumentarfilm, som i deres iscenesættelse af den portrætterede musiker knytter sammenhænge til tidligere kulturelle udtryk eller historiske perioder. Som analysen senere vil vise, sker dette på flere planer: Musisk, melodisk, tekstligt og i filmenes form- og indholdsmæssige iscenesættelse af musikerne. At nostalgien opstår som hyldest til den nationale kulturhistorie er naturligvis en påstand, der kræver undersøgelse; et bud på denne dyrkelse af nostalgia i alle kulturelle former, giver Appadurai i eksempler med boligindretning, film, musik: Americans themselves are hardly in the present anymore as they stumble into the mega-technologies of the twenty-first century garbed in the film-noir scenarios of sixties chill, fifties diners, forties clothing, thirties houses, twenties dances, and so on ad infinitum. (Appadurai, 1996: 30) Han hævder, at nostalgien netop fremelskes i en spænding mellem en usikker globaliseret, løsrevet verden, som på visse niveauer er begyndt at miste nationalstatens rammesætning som fast holde- og tyngdepunkt for kulturel udfoldelse og forståelse af det moderne subjektive selv. Nutidens moderne verden åbenbarer sig som et væld af valgmuligheder af repræsentationer og billeder, og derfor vakler det forestillede fællesskab som nationen tidligere har udgjort. Fordi subjektet orienterer sig og forbinder sig til så mange andre kulturelle udtryk, der bryder gennem 14

15 nationens grænser, er de kollektive erfaringer, billeder og oplevelser relative og subjektive imodsætning til en tid før verdensbefolkningens massive migration og udviklingen af de elektroniske medier. Som én reaktion i forhold til oplevelsen af en fragmenteret globalisering kan dette muligvis give en baggrund for, at musikdokumentafilmene i deres iscenesættelse knytter forbindelse til særlige perioder eller udtryk i dansk kultur, som det fx sker i Gasolin. Overordnet kan man se de danske musikdokumentarer som en del af kulturelle udtryk både i forhold til musikken og i repræsentationen af musikeren, der er opstået under indvirkning fra en musikkultur med en globalt udbredt stjernedyrkelse af musikkens ikoner. Den indiske kulturteoretiker Arjun Appadurai kan bruges til at beskrive, hvordan myterne omkring en amerikansk rockkultur forvaltes i de danske repræsentationer, hvor pop-rockkulturen både knytter sig til en national kultur og har et globalt tilknytning/oprindelse III. Rockens æstetiske iscenesættelse på film I varierende audio-visuelle repræsentationer og i takt med medieudviklingens nye muligheder, er den moderne populære rytmiske musik blevet iscenesat og medieret: Fra radio-interviews, tvkoncerttransmissioner til MTVs musikvideoer og Internettets nutidige mulighed for hypermediering, der for alvor satte blus under den globale kulturudveksling med up- og download af sange på myspace.com for enhver - professionel musiker, amatør eller fan, er musikken blevet udbredt og udvekslet. Medieringen af rytmisk musik gjorde det muligt for enhver fan - uanset geografisk placering - at dyrke musikken og stjernerne, der inkarnerede den. Den medierede audio-visuelle repræsentation gav teenage-piger mulighed for masse-suggestivt at hvine over The Beatles, og få blussende kinder af Elvis hoftevridende performance. Udbredelsen sker i takt med og på grund af teknologiens udvikling. Så i samme stund den første elektriske guitar plugges i en forstærker, er der en medieteknologisk mulighed for via tv at forevige og formidle det musikalske kunstneriske udtryk, og derved er scenen sat for musikerens audio-visuelle iscenesættelse og repræsentation. Livsstilen og kulturen, der knyttede sig til rock n roll ledte op til og blev en del af 1960 ernes ungdomsoprør med seksuel frigørelse, autoritetskritik og et politisk engagement med musikken som melodisk ledsager og talerør. Med den rytmiske musik bevægede den enkelte musiker sig op fra orkestergravens dyb og op på den globalt massemedierede scene, der i moderne tider ikke begrænses af den faktiske, geografiske lokalitet, men gennem tv-transmissioner af koncerter, fik indtaget hjemmets scene gennem fjernsynet. Musikkens udbredelse gennem medierne udviklede rockmusikernes position til stjerner med ikonografisk status, og stereotypiske mytologier sneg sig ind som en hemmeligt hviskende del af musikkens betydningslag indrammet af mottoet sex, drugs and rock n roll. Derfor blev også 15

16 alderen på afdøde ikoner som Hendrix, Joplin, Morrison og Cobain en fortrolig kode til forståelsen af deres særlige status som musikere. Deres dramatiske afslutninger på deres unge liv inkarnede rock n roll. Rockumentaries den populære betegnelse for længerevarende dokumentarfilm om musikere og deres musik - indgår således som et led i dyrkelsen (og udbredelsen) af særligt rockmusikkens mytologiske figurer; iscenesat af dokumentarfilmenes instruktører, som af musikerne selv foran kameraet. Musikdokumentarfilm er ikke blevet underlagt en større genre-redegørelse eller på anden måde grundig filmteoretisk behandling på trods af genrens eksistens og gradvise vækst siden begyndelsen i 1967 med Pennebaker s Bob Dylan-portræt Dont Look Back, Rolling Stones i Godard s Sympathy For The Devil (1968) og Maysles-brødrenes Gimme Shelter (1970) med festival-optrædende Rolling Stones (og Jefferson Airplane), der fra scenekanten bevidner de ulykkelige hændelser blandt publikum og de rockere, der var hyret som vagter 8. Encyclopædien Rock on Film (Sandahl: 1987) leverer en oversigt over soundtracks, dokumentarfilm om musikere og deres optræden og musicals fra og udgør sammen Rock On Film (Ehrenstein: 1982) samt artikler i film -og musikmagasiner litteraturen på området. Derudover har flere beskæftiget sig med rockens repræsentationer i fiktions-film, hvor musikerne også selv medvirker (Caine: 2004) eller rock som ungdomskultur (Grossberg; 2003). Dramatiserede dokumentarfilm og fiktioner Som med størstedelen af musikdokumentarfilmenes dokumentariske behandling af internationale rockstjerners liv, er det også primært fra USA, at de populære bio-pics som dokumentariske dramatiseringer af kendte musikernes livshistorie, stammer. Nyeste eksempler på denne genre er Ray (2004) og Walk The Line (2005) om hhv. Ray Charles og Johnny Cash og senest Todd Haynes karakterstudier over Bob Dylan i I m Not There (2007). Disse dramatiserede dokumentarer vidner om en glødende biografisk interesse for musikerens liv bag scenen, og filmene er eksempler på, hvordan musikerens mytologiske status genoplives og opretholdes igennem disse fiktionale repræsentationer. Som sub-genre til både de dokumentariske dramatiseringer og musikdokumentarerne hører også de rendyrkede fiktionsfilm, der benytter sig af kendte musikere til at spille en rolle, der tilsvarer musikerens egen historie eller knytter sig til kendetegnene ved musikerens offentlige persona som seksuel frigjort, rebelsk og fanden-i-voldsk: Dette gælder fx Madonna i Who s That Girl 8 En fiktionsfilm som A Hard Day s Night (1964), hvor The Beatles spiller sig selv, repræsenterer med meget humor naturligvis også myterne omkring og livet for en rockstjerne på det tidspunkt, men som mockumentary hører den til en genre for sig i forhold til musikdokumentarfilm. 16

17 (1987) eller i rollen som Breathless Mahoney i Dick Tracy (1990). Det samme kan nævnes med samt rapperen Eminem, der spiller hovedrollen i den delvist selvbiografiske fiktion 8 Mile (2002) 9. Når jeg nævner fiktionerne er det for at understrege, hvilken betydning disse rock-popmusikkens ikoner har, hvilken indflydelse, de bærer med sig, samt hvilken mytologi, der knytter sig til publikums oplevelse af dem. Det har betydning i forhold til den forforståelse, som seeren oplever musikdokumentarfilmene med: The potential textual interplay between film and viewer is much greater in a rockumentary than with other types of movie fare. Fans attend with highly preconceived notions of what they ll be seing (Ehrenstein 1982: s. 80) Der knyttes en mytologi til musikeren, uanset om denne stemmer overens med virkeligheden eller ej. Det er den mytologi og de forestillinger, som (også de danske) musikdokumentarer forvalter på forskellig vis. Fiktionsfilmene med disse musikere er således endnu en måde, den moderne musiker kan iscenesætte, udvide, lege med og gøre op med den mytologi, der knyttes til ham/hendes offentlige persona 10. Historisk karakteristik af musikdokumentaren som genre Som portrætfilm af spillefilmslængde om en musikgenre, band eller kunstner, eller som koncertfilm har musikdokumentaren som filmgenre eksisteret som et led i etableringen af den moderne populære rockmusik, der brød verdens geografiske og kulturelle grænser som massemedieret, globaliseret og differentieret kultur. Rockumentaries, musikfilm eller koncertfilm, udgør de genrebetegnende titler for dette kollektiv af differentierede musikdokumentarfilm. hvor de fleste film som rockmusikken selv, oprinder fra USA, Foruden en række engelske produktioner, er størstedelen af disse dokumentarfilm amerikansk-producerede. Rockumentaries er en fængende, men misvisende genrebetegnelse, da rock som musikgenre ikke er dækkende for rækken af musikdokumentarfilm, der har beskæftiget sig med utallige genrer fra funk, soul og hiphop. Dog er det primært de internationalt kendte rockbands, der portrætteres. Det er populære bands, og således jo også popmusik jf. substantivets oprindelige semantik. Myter og værdier, der knyttes til rock n roll signaleres netop i betegnelsen rockumentary, men som filmgenrebetegnelse forvirrer den: For Madonna (Madonna: Truth og Dare 1991) gælder det fx, at hun i melodisk, musikalsk forstand laver pop-musik, men tolker man hendes iscenesættelse og performance som kunstner, står det klart, at hun 9 Elvis eller Sinatras filmroller, samt fiktioner med David Bowie og Tina Turner kan nævnes som eksempler på denne virkelighedens type-casting, hvor det udnyttes af musikerens offentlige persona eller inkarnerede brand knytter sig til publikums oplevelse af rollen. 10 Iscenesættelse af moderne musik på film på inkluderer naturligvis også filmiske iscenesættelser af musik som fx i Alan Parker s Pink Floyd The Wall (1982) eller soundtrackets betydning for filmoplevelsen, såvel for en hel ungdomsgeneration, der fx med Saturday Night Fever (1977) udbredte disco-musikken og gjorde Bee-Gees til en af sluthalvfjerdsernes mest populære gruppe. 17

18 viderefører el. repræsenterer de værdier, der traditionelt knytter sig til rockmusikken op gennem 1950 erne og 1960 erne som seksuel frigørelse, frivolitet og selviscenesættelse. Ergo fastholder jeg betegnelsen musikdokumentar, som en bredere funderet filmgenrebetegnelse, og undgår derved diskrimination og forvirring fra musikkens melodiske betegnelse. Med de længerevarende musikdokumentarfilm er musikgenrer og musikere blevet portrætteret i et dokumentarisk forsøg på at indfange musikeren mellem positionen som offentlig performer og privatperson. Her sættes musikeren og musikken ind i en narrativ fortælling, som enten dramaturgisk fremadskridende og plot-orienteret, eller som fragmenteret poetisk montage. Idoldyrkelsen og musikinteressen skaber baggrunden for den filmiske fortælling i musikdokumentarfilmene, som med kameraet fik mulighed for at komme tæt på musikken som kreativ proces, med ønsket om at afvriste hemmeligheder omkring sammensætningen af bestemte akkorder, der reddede liv på teenage-værelserne omkring på kloden. Myterne, der omgiver rock n roll og de ikarnerede stjerner forklarer musikdokumentarens dobbeltblik at undersøge ikonet med musikerens offentlige performance og mennesket bag den mytologiske status (Arthur: 2005, Sarchett: 1994). Repræsentationerne varieres markant i de mange films forskellige iscenesættelser, og afhænger naturligvis af det enkelte band, instruktør-temperament og kunstneriske visioner. Således rummer genren Godards politiske rockdokumentar Sympathy for The Devil (1968) 11, der kombinerer udsagn fra Sorte Pantere, pornobutik-indehavers højtlæsning fra Mein Kampf med optagelser af Rolling Stones-indspilningerne af nummeret Sympathy For The Devil. Dette resulterer i en udpræget fragmenteret, højst anti-autoritativ dokumentar af fragmenterede revolutionære opfordringer og udsagn, filmisk digt og musikdokumentar med nummeret som ukommenteret underlæg og ramme for filmens excesser. Filmen placerer sig langt fra demokratiseringsforsøget i den bevidst rodede film-repræsentation af hiphop-gruppen Beastie Boys, der i Awsome; I Fuckin Shot That! (2006) udleverede 50 kameraer til publikum, og bad dem filme deres koncert: Med titlens udråb som kæk reference til filmens udprægede brugerperspektiv. De tidlige hovedværker udgøres af ikoniske rockstjerner som Bob Dylan, The Beatles, Rolling Stones, Sex Pistols og Sid Viscious, samt Talking Heads 12 og de tidlige værker udgøres (udover de førnævnte) af Let it Be (1970), The Great Rock n Roll Swindle (1980) og Stop Making Sense (1984). Med letvægtskameraets udvikling i 1960 erne opstod direct cinema-traditionens bevægelige, håndterbare kamera (Plantinga 1997: 76) som gjorde det nemmere at foretage optagelser af rockstjernerne under indspilninger, på turné og ved koncerter (Ehrenstein 1982: 75). Størstedelen 11 Filmen Sympathy For The Devil (1968) kaldes i Gordards egen director s cut for One plus One; hvilket netop markerer filmens status som dels en politisk dokumentar og en rock-dokumentar. 12 Se bilag 2 for samlet oversigt over amerikanske/engelske og danske musikdokumentarfilm 18

19 af filmene er observerende med direct cinema s tilstræbelse af gengivelsen af virkelighedens øjeblikkelighed. Med teknologiens optagemuligheder og rockmusikkens øgede eksponering gennem massemedier, produceredes desuden en mængde audio-visuelt materiale til brug som antikvarisk dokumentarisk grundstof og som i takt med, at rocken er blevet ældre, er blevet yderligere relevant for nyere musikdokumentarfilm om musikere el. bands, der ikke længere eksisterer (Reynolds: 2007) som Gasolin (2006) og The Future Is Unwritten (2007) om den afdøde Clash-forsanger Joe Strummer er eksempler på. Film som mytekonsoliderende Film som fx den dramatiserede dokumentar Sid and Nancy (1986) og Kurt and Courtney (1998) beskæftiger sig med den populære rock s ord, følelser og stemninger, som gav hver sin generation af teenagere en plads i verden med et soundtrack og en rock-kultur i bagagen, der fulgte med i tilværelsen som normalitetens markante outcast og utilpassede udfordrer: Fælles for de engelske og amerikanske rockumentaries gennem tiden er netop en kunstnerrepræsentation, der formidler musikeren, der trasher sig igennem livet og kæmper med dæmonerne, der på den ene side giver den guddommelige inspiration til sangene, og som kræver sit offer gennem diverse former for afhængighed og en uregerlig adfærd, der bryder den sociale dekorum. Dette har været det gængse medierede billede af musikeren, som engelske og amerikanske musikdokumentar har formidlet, og som genfindes i blade, radio, tv eller på paparazzi-videoer af coke-sniffende musikere på nettet. Et eksempel herpå er netop den observerende dokumentar Cockersucker Blues (1972), der bla. viser Rolling Stones backstage-fester med stof-indtagelse på hotelværelserne, groupies, der udfolder sig i privatjet, og et tv, der kastes ud over balkonen 13. Mockumentary-filmen This Is Spinal Tap (1984) er netop en travesti på dokumentargenrens iscenesættelse af rockens ikoner og mytedannelser, der leveres parodisk gennem de dokumentariske modes af behandling af fup-arkivariske tv-optagelser og fingerede interviews, samt verité-optagelser af bandets optræden og henvendelser til kameraet (Doherty: 2003). Filmene repræsenterer disse stereotypiske forestillinger, der knytter sig til rock n roll, og beskæftiger sig med en undersøgelse af musikeren som genialt ikon og som privatperson. Filmene kontrasterer musikerens offentlige persona i sammenholdningen med livet i baglokalet, som historien ofte knyttes til, hvor der fortælles sammenhængende historie mellem disse yderpoler af indlevende sceneoptræden og tidsfordrivelig venten i hotelværelser og udstrakte, uengagerede pressemøder. Musikken tematiseres i filmene med supplerende koncertoptagelser 13 Filmens repræsentation, var ikke en optræden, som bandet ønskede medieret til offentligheden, og nedlagde derfor forbud, der resulterede i, at filmen kun måtte vises ved særlige lejligheder. Siden forbuddet er filmen dog floreret som bootleg-eksemplar, og er som sådan blevet tilgængelig for offentligheden. 19

20 af orkestret eller den pågældende musiker, men selve den kreative proces repræsenteres sjældent, som det fx gøres i Sympathy For The Devil (1968), hvor vi ser Rolling Stones i studiet, eller i I Am Trying To Break Your Heart (2002) om musikeren Wilco. Det vil altså sige, at filmene oftest beskæftiger sig med musikeren som mytisk ikon, som politisk talerør, eller som geni og at få optagelser af de enkelte glimt bagom denne fremtræden. Musikken indgår som indklippede optagelser fra optrædener, men som en generel karakteristik er det ikke filmenes fokus at undersøge selve processen i musikkens skabelse, men de omstændigheder, der inkarnerer og indrammer den. Filmene er uvægerligt en spejling af samfundet og mediekulturen, de udspringer af i forhold til valgt dokumentarisk mode, iscenesættelse og repræsentation af musikeren - som privatperson og kunstner. I de tidligere musikdokumentarfilm undersøges musikeren således som en særlig udsøgt sjældenhed; et ikon. Ingen af filmene repræsenterer fx en kritisk vinkel på musikken, eller fx i en interaktiv form forholder sig til indtagelse af alkohol og stoffer. Rockmytologien og et romantiske kunstnersyn med musikeren som besiddende udsøgte geniale egenskaber konsolideres gennem disse film i deres heroiserende portrætter. Nyere musikdokumentarer Nyere film er Nick Broomfields celebrity-dokumentarer, der er karakteriseret ved observerende kameraer med tydelig dokumentarisk refleksivitet, der tematiserer selve film-processen i historien om filmens subjekter. Om end det ikke er musikken, men omstændighederne for musikerens død, filmene tematiserer, hører de også med i rækken af musikdokumentarer: Broomfields dokumentarer inkluderer Kurt and Courtney (1998), der undersøger omstændighederne for grunge-ikonet Kurt Cobains selvmord i Kurt var gift med Courtney Love, forsanger i postrock-bandet Hole, og filmtitlen udgør således en reference til et andet af rockhistoriens ikoniske par, hvis historie blev foreviget på film i den drama-dokumentariske Sid and Nancy (1986) - om Sid Vicious (bassist i punkbandet Sex Pistols) og kæresten Nancy Spungen. Broomfield har tilsvarende beskæftiget sig musikhistoriens legendariske rap-ikoner i filmen Biggie and Tupac (2002) om de to amerikanske rappere, der begge blev skudt i bandeopgør relateret til 1990 ernes strid mellem east- og westcoast-hiphop. Broomfields musikdokumentariske værker kan ses i forlængelse af mediekulturens tabloidinteresse, der fremkommer massivt fra slutningen af 1990 erne. Broomfields film beskæftiger sig således med musikeren som celebert ikon, men tematiserer ikke musikken. Herved bliver filmene i højere grad til celebrity-dokumentarer; idet fokus ikke er på dét, der gjorde musikerne kendte deres musik - men på private omstændigheder i kendte menneskers liv, hvor filmenes fokus legitimeres af selve interessen omkring dem. Herved bliver filmenes fortælling en del af de 20

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Dagens aktuelle nyheder om personlig branding! Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. De menneskelige love er skrøbelige. Mange lever et helt liv uden at blive opdaget. Storm P.(1882-1949) Personlig

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016

JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ. Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 JOAKIM ESKILDSEN: EN VERDEN JEG KAN TRO PÅ Udstillingsperiode 22.05.2015-30.01.2016 Det Nationale Fotomuseum, Den Sorte Diamant Søren Kierkegaards Plads 1, København K Alle dage undtagen søndag: 10-19

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Projekt Familieliv i forandring

Projekt Familieliv i forandring Projekt Familieliv i forandring Præsentation af Projekt Familieliv i forandring DKDK Årskursus 2014 Centerleder Ulla Thomsen, Kallerupvej Chefkonsulent Steen Kabel, Inquiry Partners Agenda: Kort præsentation

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes

Årsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST?

KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Scenekunstens Udviklingscenter KUNSTENS FORMIDLING FORMIDLINGENS KUNST? Diplomuddannelsen i Kunst- og Kulturformidling Scenekunstens Udviklingscenter Kompetencegivende aktiviteter OSLO Kunst og Kulturformidling

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve.

Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal inden for emnet IT En ny kunstnerisk virkelighed? udarbejde en synopsis på max. 3 sider, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal vælge ét eller flere kunstneriske produkter,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere