Ændringer i kompetencekravene til målgrupperne i FKB 2692

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ændringer i kompetencekravene til målgrupperne i FKB 2692"

Transkript

1 Ændringer i kompetencekravene til målgrupperne i FKB 2692 Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde November 2007 Arbejdsliv

2 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.: Fax: ISBN: \\dmwclus\dmw_docs\ \ _rapport nov 2007.doc

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 Baggrund og formål... 5 Målgrupper i undersøgelsen... 6 Metodisk tilgang og datagrundlag... 9 Læsevejledning Fakta om opgave- og strukturreform Resultater fra den kvantitative analyse Formål Datagrundlag Omfang af den samlede målgruppe for FKB Omfang og udvikling i målgruppen inden for det socialpædagogiske område Omfang og udvikling i målgruppen inden for området tilbud for udviklingshæmmede Omfang og udvikling i målgruppen inden for ældreområdet Opgave- og strukturreformens betydning på det sociale område Hensigter med opgave- og strukturreformen på det sociale område Konsekvenser af opgave- og strukturreformen på det sociale område - et rids over tilbudslandskabet Temaer til belysning af konsekvenser af opgave- og strukturreformen på det sociale område Udviklingstendenser inden for det socialpædagogiske område Beskrivelse af området Strukturreformens betydning på det socialpædagogiske område Overordnede, fremtidige kompetencekrav i lyset af opgave- og strukturreformen Udviklingstendenser inden for området tilbud for udviklingshæmmede Beskrivelse af området Strukturreformens betydning på området tilbud for udviklingshæmmede Nye rammer for arbejdet med handleplaner Overordnede, fremtidige kompetencekrav i lyset af opgave- og strukturreformen Udviklingstendenser inden for ældreområdet Beskrivelse af området Strukturreformens betydning på ældreområdet Overordnede, fremtidige kompetencekrav i lyset af opgave- og strukturreform Perspektiverende konklusion Udviklingen i FKBens målgruppe

4 Nye kompetencekrav i lyset af opgave- og strukturreformen Videre perspektiver på undersøgelsens resultater Opfølgende initiativer Litteraturliste

5 1 Indledning Denne rapport er udarbejdet som led i projektet Ændringer i kompetencekravene til målgrupperne for FKB 2692 Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde på ældre- og handicapområdet (Den Fælles Kompetence Beskrivelse for jobområdet beskriver jobområde, arbejdspladstyper og medarbejdere og de dertil knyttede kompetencebehov). Analysearbejdet har omhandlet de ændringer i kompetencekravene til målgrupperne for FKB 2692 Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde på ældre- og handicapområdet, der tegner sig i lyset af opgave- og strukturreformen. Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet og ledet af sekretariatet for Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet (EPOS). Projektet er gennemført sideløbende med - og har gensidigt udfordret og udviklet - et projekt vedrørende kvalifikationsafdækning på social- og sundhedsassistentområdet. Resultater fra dette arbejde kan findes i rapporten: Social- og sundhedsassistent - en profil i bevægelse, Teknologisk Institut og EPOS Analysen er gennemført af konsulenterne Palle Banke, Lene Wendelboe, Mette Nørholm og Eva-Carina Nørskov fra Teknologisk Institut, Arbejdsliv, med bistand fra studentermedhjælp Maja Sasser. Undervejs har konsulenterne modtaget input og validering af projektets resultater fra styregruppen for projektet, der har bestået af repræsentanter fra KL, FOA, Amtsrådsforeningen og EPOS. Vi vil benytte lejligheden til at takke de medarbejdere og ledere fra danske arbejdspladser, der midt i forandringerne har afsat tid og ressourcer til at fortælle om deres hidtidige erfaringer. Endelig vil vi gerne sige tak til øvrige ressourcepersoner, der har bidraget til dette projekt. Baggrund og formål Opgave- og strukturreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, har medført, at en række tilbud inden for det sociale område flyttes fra amterne til kommunerne samtidig med, at kommunerne skal varetage helt nye opgaver inden for sundhedsområdet. Blandt andet skal der i kommunerne oprettes egentlige sundhedscentre, og der bliver tale om ny ansvarsfordeling vedrørende varetagelse af forebyggelsesopgaver og folkesundhed. FKB 2692 er rammesat af bestemmelserne i Lov om Social Service og Sundhedsloven. Centralt for formålet for Lov om Social Service er forebyggelse og hensynet til den enkelte persons behov for at tilrettelægge og klare egen hverdag. Sundhedsloven fastsætter de overordnede rammer for pleje og sygdomsbehandling. Derfor har det været relevant for EPOS at få undersøgt, hvorvidt de strukturelle ændringer i forbindelse 5

6 med opgave- og strukturreformen kan få betydning for medarbejdernes kompetencer på et område, hvor centrale elementer i lovgrundlaget forandrer sig. Udover de forandringer, der er afledt af opgave- og strukturreformen, er der endvidere en række forandringer, der forløber parallelt med opgave- og strukturreformen, som har betydning for målgruppen for FKB Det drejer sig eksempelvis om certificering af institutioner og plejecentre, standardisering af rutiner samt anvendelse af ITdokumentationssystemer som f.eks. EKJ (Elektronisk Klient Journal). Det drejer sig desuden om nye klient- eller brugergrupper, som eksempelvis flygtninge/indvandrere, der kan stille krav om en anden tilrettelæggelse af de kendte tilbud mv. Disse udviklingsbølger vil få forskellige udtryk og gennemslagskraft afhængigt af hvilke tilbud og arbejdspladser, der er fokus på, men vil generelt have betydning for medarbejdernes oplevelse af kompetencekrav i jobfunktionerne. Det er undersøgelsens mål at beskrive typiske arbejdssteder for målgrupperne for FKB 2692, hvad angår medarbejdersammensætning og de opgaver, der udføres på arbejdsstederne, herunder at give en vurdering af hvordan strukturreformen får indflydelse på opgavesammensætning, arbejdsdeling og faggruppernes kvalificeringsbehov. Arbejdet med den målsætning har resulteret i nærværende rapport, der indeholder: Kvantitativt baserede opgørelser over bevægelser indenfor medarbejdergrupper samt overordnede profilbeskrivelser af de arbejdspladser, der omfatter målgrupper for FKB 2692 med fokus på ældre- og handicapområdet og det socialpædagogiske område. Profilerne formidler de registrerede følger af strukturreformen, hvad angår kerneydelser, interne og eksterne samarbejdsrelationer, arbejdsorganisering og brugerrelationer på de relevante arbejdssteder. Der er således fokus på medarbejdersammensætning, faktorer med indflydelse på jobudvikling, arbejdsorganisering og jobglidning. Målgrupper i undersøgelsen Analyseprojektet fokuserer på en målgruppe med 12 forskellige faggrupper, der repræsenterer både eksisterende og nedlagte uddannelser eller jobtyper. Analysen fokuserer på målgrupperne og de nye kompetencekrav, der rejser sig i forbindelse med den udbredte kommunalisering inden for det socialpædagogiske område samt ældreog handicapområdet. Der er særlig fokus på opgaver på sundhedsområdet og på det socialpædagogiske område, der er flyttet til kommunerne. Opgaver på sundhedsområdet, der hører under regionen (sygehusene; herunder behandlingspsykiatri), er ikke omfattede af dette projekt. Dette projekt omfatter heller ikke de statslige arbejdspladser, f.eks. inden for kriminalforsorgen. Målgrupperne for FKB 2692 er: Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Plejehjemsassistenter Plejere Sygehjælpere Beskæftigelsesvejledere 6

7 Hjemmehjælpere Personer med pædagogisk grunduddannelse Omsorgshjælpere Tilsynsførende assistenter (er ikke en uddannelsestitel, men en bestemt arbejdsfunktion, som nogle inden for målgruppen indtræder i) Værkstedsassistenter (er ikke en uddannelsestitel, men en bestemt arbejdsfunktion, som nogle inden for målgruppen indtræder i) Personlige hjælpere. I den aktuelle undersøgelse er der blevet anvendt en tilgang, der tilstræber at rumme den brede medarbejdergruppe ved at fokusere på typiske arbejdssteder for målgruppen for FKB Undersøgelsen har således primært haft fokus på følgende arbejdssteder: Plejehjem og -centre Hjemmeplejen De private leverandører (herunder vikarfirmaer) Sundhedscentre Leve-bo miljøer Bofællesskaber og bosteder (tilbud for udviklingshæmmede og socialpsykiatri, ikke behandlingspsykiatri) Være- og aktivitetssteder Figuren nedenfor er en grafisk illustration af hvilke målgrupper, der er omfattede af analysen. Figur 1: Målgrupper i undersøgelsen Arbejdssted / Faggruppe SSA SSH Plejehj.ass. Plejere Sygehjælp. Besk.vejl. Hjemmehj. PGU Omsorgsm. Tilsyn.ass. Værk. ass. Pers. hjælp. Kommune Amt / Region Stat Analysen Ændringer i kompetencekravene til målgrupperne som følge af strukturreformen fokuserer på kommunernes nye ansvarsområder inden for ældre- og handicapomr ådet. 7

8 Rapporten præsenterer analysens resultater set i forhold til tre hovedområder. Analysen beskæftiger sig med forandringer afledt af strukturreformen med fokus på de opgaver, der fremover er kommunernes ansvarsområde. De nedennævnte tre områder samler medarbejderne i grupperinger set i forhold til praksis i kommuner (og regioner). Der er derudover i opdelingen taget hensyn til bestræbelsen om at kombinere pejlinger på gruppernes kvantitative betydning med kvalitative beskrivelser af jobområderne. Ældreområdet, dvs. pleje af ældre i eget hjem samt på plejehjem, plejecenter og i leve-bo miljø. Det socialpædagogiske område, dvs. primært social-psykiatriske tilbud for voksne mennesker med en sindslidelse. Området indbefatter dog også socialpædagogiske tilbud som f.eks. væresteder, revalideringsinstitutioner eller institutioner for hjemløse, misbrugere eller alkoholskadede. Tilbud for børn og behandlingspsykiatri er ikke omfattet. Området tilbud for udviklingshæmmede, dvs. botilbud og dagtilbud (aktivitetstilbud) for voksne udviklingshæmmede. Tilbud for børn er ikke omfattet. Der skal knyttes et par bemærkninger til kategorien det socialpædagogiske område. Det tilgængelige statistiske grundlag for analysen gør, at det ikke er muligt at isolere det socialpsykiatriske område (se oversigt i denne rapport side 21). Begrebet socialpsykiatri kan oversættes til socialt arbejde med sindslidende. Psykiatrien i Danmark er opdelt i tre grene. Det ene er sygehuspsykiatrien, der tager sig af undersøgelse, diagnosticering og behandling af sindslidende. Distriktspsykiatrien giver ambulant, lokal og tværfaglig behandling, og er tilknyttet sygehuspsykiatrien. Endelig - og det er denne gren, der behandles idenne analyse - er der socialpsykiatrien, der omfatter alle former for sociale tilbud til sindslidende, såsom botilbud, væresteder og beskæftigelsesordninger mv. (Videncenter for socialpsykiatri). Men da også tilbud for andre marginaliserede grupper end personer med en sindslidelse indgår i undersøgelsen, anve n- des betegnelsen socialpædagogiske tilbud. Rapporten vil beskrive registrerede ændringer som følge af strukturreformen, der kan antages at få betydning for medarbejdernes kvalificeringsbehov, sådan som de er blevet beskrevet af deltagerne i de gennemførte interview suppleret med øvrige kilder. En række overordnede udviklingstrends er dækkende for hele eller større dele af målgruppen, og vil således gå på tværs af de tre områder, mens der også vil være specifikke konsekvenser for det enkelte jobområde. 8

9 Metodisk tilgang og datagrundlag Analysen er gennemført med brug af kvantitative og kvalitative metoder. Den kvant i- tative del af undersøgelsen har sat fokus på de hidtidige bevægelser på arbejdsmarkedet for målgruppen, mens den kvalitative del fokuserer på de nuværende og fremtidige følger af opgave- og strukturreformen, samt øvrige påvirkningsfaktorers betydning for kompetencekrav til målgruppen og deres placering på arbejdsmarkedet. Den kvantitative del af undersøgelsen For at belyse de hidtidige bevægelser på arbejdsmarkedet for undersøgelsens målgruppe, er der gennemført en kvantitativ analyse. Formålet med den kvantitative del af undersøgelsen er at belyse udviklingen i målgruppen og trække tråde frem til perioden før strukturreformen for på den baggrund at danne afsæt for den efterfølgende kvalitative analyse. Som del af undersøgelsen er der derfor set nærmere på, hvor målgruppen for FKB 2692 hidtil har fundet beskæftigelse - og om dette beskæftigelsesbillede har ændret sig over tid. Det er ligeledes undersøgt, om den relative betydning af de enkelte fag- /uddannelsesgrupper i målgruppen har ændret sig inden for forskellige brancheområder; om de har fået en relativt større eller mindre betydning i forhold til den samlede beskæftigelse inden for det enkelte brancheområde. Der gives ligeledes et overslag på størrelse af målgruppen fordelt på de enkelte brancher, samt på hovedområder. Gennem den kvantitative analyse er der således set nærmere på, om der forud for strukturreformen var bevægelser på arbejdsmarkedet for målgruppen for FKB 2692, der kan forventes at få betydning videre frem. Analysen vil på den baggrund belyse de strømninger, der pågår i brancherne og blandt målgruppen for FKB 2692 som mulige retningspile for den fremtidige udvikling. Den kvantitative analyse er baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik og belyser udviklingen i perioden Den kvalitative del af undersøgelsen På baggrund af dokumentationen for arbejdsstedernes opgavesammensætning, organisering og målgruppernes jobområde, præsenteres en række jobområdebeskrivelser. Disse jobområdebeskrivelser vil omfatte beskrivelse af jobområdet, kerneydelser, medarbejdersammensætning, interne og eksterne samarbejdsrelationer, arbejdets organisering, brugerrelationer og de kompetencer, der anvendes i udøvelsen af opgaverne. Disse jobområdebeskrivelser er udviklet gennem besøg på arbejdspladser, fokuserede gruppeinterview samt interview med ressourcepersoner inden for nye og eksisterende kerneydelser. Dertil er der gennemført perspektiverende interviews med især forskningsressourcepersoner, der har særligt fokus på opgaveflytningen fra amt til kommune. 9

10 Læsevejledning Analysen består af en række delelementer, der samtidig strukturerer denne rapport. Rapporten indeholder følgende kapitler: Dette indledningsafsnit, der beskriver baggrund, formål og metodevalg i forbindelse med gennemførelse af analysen. I kapitel 2 gives en fremstilling af vigtige følger af opgave- og strukturreformen i relation til de primære arbejdspladstyper for målgrupperne samt betydning for organisering af jobbene og ændringer i arbejdsopgaver. Kapitel 3 præsenterer resultater af den kvantitative analyse, og vil på baggrund af kvantitativt datamateriale om de relevante institutioner belyse de hidtidige bevægelser for medarbejdergrupper bredt set inden for undersøgelsens målgrupper. På baggrund af de kvantitative data er der udarbejdet opgørelser over udviklingen i medarbejdernes placering og fordeling på brancher baserede på medarbejdernes uddannelse. Det kvantitative datamateriale præsenteres samlet og opdelt på de tre områder: Ældreområdet, det socialpædagogiske område samt tilbud for udviklingshæmmede. I kapitel 4 gives en overordnet introduktion til forandringer på det sociale område som konsekvens af opgave- og strukturreformen. På baggrund af den kvantitative analyse og de skitserede, vigtige udviklingstendenser præsenterer rapporten i kapitlerne 5,6 og 7 tre jobområdebeskrivelser inden for områderne: Ældreområdet, det socialpædagogiske område samt området tilbud for udviklingshæmmede. Jobområdebeskrivelser trækker temaer op fra den indledende analyse af hvilke udviklingstendenser, der er i centrum i opgave- og strukturreformen, konfronteret og suppleret med data fra de kvalitative interview og arbejdspladsbesøg. Endelig præsenteres i kapitel 8 en perspektiverende konklusion, der kan bidrage med forslag til en fremtidig revidering af FKB Fortegnelse over skriftlige kilder og litteratur findes i kapitel 9. 10

11 2 Fakta om opgave- og strukturreform Dette afsnit vil afdække de overordnede tendenser i forbindelse med opgave- og strukturreformen. Opgave- og strukturreformen er et resultat af regeringens bestræbelser på at modernisere og effektivisere den offentlige sektor. Figur 1 placerer vigtige pejlemærker for udviklingen frem mod opgave- og strukturreformens ikrafttræden. Figur 2: Historiske pejlemærker for opgave- og strukturreform Den seneste kommunalreform 1970 Strukturkommissionen nedsættes 2002 Midlertidige HSU etableres i hver ny kommune og region Bornholm tager forskud og slår sig sammen til en kommune Januar 2003 Strukturkommissionen offentliggør sin betænkning Januar 2004 Regeringen og Dansk Folkeparti indgår aftale om strukturreformen. Juni 2004 Frist for kommunerne at byde ind på amtslige opgaver. Februar 2006 Strukturreformen træder i kraft. De gamle kommunalbestyrelser og amtsråd fratræder. 1. januar 2007 Kilde: Teknologisk Instituts bearbejdning af KL, HS, Sundhedskartellet og Amtsrådsforeningen 2006 I tilknytning til figuren skal det nævnes, at såvel den trepartsaftale, der er indgået i 2007, som kvalitetsreformen må forventes ligeledes at få konsekvenser for analysens målgruppe. Opgave- og strukturreformen træder i kraft i en periode, hvor social- og sundhedsområdet også undergår en række forandringsprocesser foranlediget af samfundsmæssige tendenser. Der sker en aldring af patientgruppen og brugergrupperne, og man er konfronteret med det, der kaldes den dobbelte demografiske udfordring, idet der bliver flere ældre med mere komplekse problemstillinger, samtidig med at der bliver færre uddannede personer til at kunne varetage ydelser i forhold til dem. 11

12 I Danmark har der gennem de senere år været politiske strømninger i retning af, at man ønsker at give borgeren flere valgmuligheder og en mere direkte, kvalificeret og enstrenget kontakt til det offentlige system. Dette er blandt andet begrundelsen for fritvalgsordninger og en mere udbredt IT-anvendelse i den offentlige sektor. Tankerne om den digitale forvaltning og brugerens mulighed for indsigt har man også villet udbrede inden for social- og sundhedsområdet med elektronisk patient journalisering (EPJ) og elektronisk klient journalisering (EKJ). Internationalt er der gennem mange år kommet et stadigt større fokus på dokumentation i behandlingsforløb, hvilket også i Danmark kommer til udtryk ved akkrediteringsprocesser og diskussioner om evidens. Udviklingstendenser, der knytter sig direkte til opgave- og strukturreformen i relation til social- og sundhedsområdet, er forebyggelse, rehabilitering og genoptræning. Sundhedsaftaler i regionerne, accelererede patientforløb på sygehusene og sammenhængende patientforløb som indsatsområde bredt set i sundhedssektoren får en række konsekvenser i kommunerne. Også digitalisering vil blive mere udbredt, idet en mere direkte online gennemskuelighed og overblik i forhold til tilbud inden for hele sektoren synes at være en naturlig forlængelse af de omstruktureringer, der følger. Disse overordnede tendenser vil blive nærmere udfoldet i de følgende afsnit. Fakta om kommunesammenlægninger Den 1. januar 2007 blev 14 amter til fem regioner, og de hidtidige 271 kommuner blev sammenlagt til 98 kommuner. Af de 98 ny kommuner er de 66 fusionerede kommuner. Resultatet af sammenlægningerne ble v, at den gennemsnitlige kommunestørrelse voksede fra til indbyggere efter reformen (Mouritzen 2006 i Olsen og Thorsted 2007). Der skete samtidig en ændring i den indbyrdes størrelsesfordeling kommunerne imellem (se figur 3 nedenfor). Figur 3: Kommunernes størrelse før og efter opgave- og strukturreformen 15% 5% 2% 6% 7% 29% 78% 58% Kommuner under indbyggere Kommuner m indb. Kommuner m indb. Kommuner m. mere end indb. Kilde: Teknologisk Instituts grafisk e bearbejdning af Olsen og Thorsted, 2007, side

13 Den nye opgavefordeling mellem regioner og kommuner på sundhedsområdet Strukturreformen igangsætter grundlæggende to forandringer. Den ene er opgaveoverførsler mellem myndigheder, og den anden er sammenlægning af kommuner. Kommunerne vil skulle varetage den overvejende del af de direkte borgerrettede opgaver. De fem nye regioner vil få ansvaret for sygehusene og den psykiatriske indsats samt for at udarbejde regionale udviklingsplaner og for nogle driftsopgaver hos kommunerne. Der vil blive fastsat sundhedsaftaler for samspillet mellem sygehuse og kommunerne, samt rammeaftaler for samarbejdet på det sociale område. Figur 4 nedenfor illustrerer opgavefordelingen mellem regioner og kommuner på sundhedsområdet. Kommunerne vil fremover få det samlede ansvar for al genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Med sundhedsloven (2005) overtog kommunerne hovedansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for borgerne, sådan at den integreres i de ydelser, som borgeren i øvrigt møder, f.eks. i dagsinstitutionen, på skolen og på ældrecentret. Kommunerne skal integrere sundhedsloven og serviceloven, og bliver en del af det samlede sundhedsvæsen og får et øget ansvar for at skabe sammenhæng i patientforløbene på tværs af sektorerne. (Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser 2006, side 10). En ny finansieringsordning betyder, at kommunerne fremover skal bidrage til finansiering af sundhedsvæsenet ved at kommunerne betaler dels et fast bidrag, og dels et aktivitetsafhængigt bidrag (svarende til ca. 10 % af finansieringen af regionernes sundhedsopgave) (Indenrigs- og sundhedsministeriet 2005, side 36). Hensigten er - ifølge regeringen at sikre kommunerne større indflydelse, og blandt andet tilskynde kommunerne til at prioritere forebyggelsesindsatsen. Figur 4: Opgavefordeling mellem kommuner og regioner på sundhedsområdet efter opgave- og strukturreformen Regioner Kommuner Sygehuse Behandlende psykiatri Sygesikring (læger, speciallæger og medicintilskud) Forebyggelse, pleje og genoptræning Hjemmesygepleje Behandling af alkohol og stofmisbrug Kilde: Teknologisk Instituts bearbejdning af Indenrigs- og sundhedsministeriet,

14 Det overordnede ansvar for sundhedsvæsenet bliver regionernes, sådan at det indbefatter sygehusene, den behandlende psykiatri samt det overordnede ansvar for de privatpraktiserende læger, medicintilskudsordningerne samt speciallægeområdet. Målet med denne strukturering af ansvarsfordelingen er: (...) at understøtte kvaliteten i patientbehandlingen ved at skabe grundlag for at samle flere behandlinger, udnytte fordelene ved specialisering bedre og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. (Indenrigs- og sundhedsministeriet 2005, side 27) Med den ændrede opgavefordeling vil der til stadighed skulle ske en afklaring og forhandling af ansvarsområder og forpligtelser mellem regioner og kommuner. Dette arbejde ønsker man at understøtte ved at etablere sundhedskoordinationsudvalg, der skal sikre sammenhængen mellem behandling, træning, forebyggelse og pleje. Også de lovpligtige, regionale sundhedsaftaler, der indeholder aftaler om udskrivningsforløb og om forebyggelse og genoptræning, skal ses i dette lys (Sundhedsstyrelsen 2006). Sammenlægning af specialer, afdelinger og funktioner på sygehusene har været undervejs længe, og ville efter alt at dømme være sket - reform eller ej. Men skal man opsummere, hvad der er kvalitativt nyt inden for sundhedsområdet, der får konsekve n- ser for medarbejdere og ledere i kommunerne er følgende forhold centrale: Sygehusene vil i højere grad blive målt på hvor godt det lykkes med accelererede patientforløb og kortere indlæggelsestid. Det vil betyde, at man i kommunerne skal forholde sig til opgaver knyttede til indlæggelse i eget hjem, mere ambulant sygepleje og en række andre udgående funktioner fra sygehusene. De afledte konsekvenser af en mere udpræget konkurrence mellem regionernes sygehuse (specialer m.v.) er det langt sværere umiddelbart at forudsige, men det kan naturligvis få et gennemslag i kommunerne, idet der kan blive længere afstand til den nødvendige ekspertise i forhold til patienters og brugeres specifikke problemstillinger. Endelig kan lukninger af sygehuse også skubbe yderligere bag på kommunernes motivation til at etablere sundhedscentre, der vurderes at være et vigtigt redskab i forbindelse med forebyggelses- og genoptræningsopgaven. (Indenrigs- og sundhedsministeriet. 2004, side 34). Den nye opgavefordeling mellem regioner og kommuner på det sociale område Med opgave- og strukturreformen får kommunerne det samlede finansierings-, forsynings- og myndighedsansvar i forhold til borgeren på det sociale område. Det betyder, at det er kommunen, der beslutter hvilke tilbud en borger skal have. Kommunerne bliver desuden forpligtet til, til stadighed at vurdere om de kan hjemtage eventuelle specialiserede tilbud, der geografisk er placeret i kommunen. (Indenrigs- og sundhedsministeriet 2005, side 23). 14

15 Den nye opgavefordeling mellem region og kommuner er illustreret i nedenstående figur. Figur 5: Opgavefordeling mellem kommuner og regioner på det sociale område efter opgave- og strukturreformen Regioner Kommuner Drift af ikke hjemtagne socialpæd. og socialpsyk. tilbud Koordination mellem specialiserede tilbud Hjælpemidler Myndigheds- og finansieringsansvar Drift af tilbud for børn med særlige behov Drift at hjemtagne tilbud for voksne Kilde: Teknologisk Instituts bearbejdning af Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2005 Forud for opgave- og strukturreformens ikrafttræden gik et forløb, hvor kommunerne skulle tage stilling til, hvorvidt de ønskede at hjemtage (amtslige) tilbud beliggende i hjemkommunen eller ikke. I sidstnævnte tilfælde skulle de indgå (årlige) rammeaftaler med regionerne. Denne beslutning skulle kommunerne træffe senest februar 2006, og fra april 2006 kunne de enkelte tilbud få en melding på deres fremtidige status. Det har på mange arbejdspladser for dette projekts målgruppe betydet en periode med uvished, og efterfølgende en periode med tilvænning til ny arbejdsgiver. Det er kommunen, der betaler for de tilbud, en borger i en kommune benytter, bortset fra en eventuel statslig refusion, der gives ved meget dyre enkeltsager. I forbindelse med strukturreformen blev etableret et nationalt videns- og rådgivningscenter - VISO - der skal rådgive borgere, men nok især sagsbehandlere i kommunerne, i meget specialiserede og komplekse sager. Kommunerne overtog som udgangspunkt alle tilbud for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, bortset fra de sikrede institutioner. Kommunerne kunne desuden vælge at hjemtage tilbud for voksne med udviklingshandicap og/eller sociale og adfærdsmæssige problemer. Regionerne har en lovbestemt leverandørpligt for en række af de sociale tilbud og skal videreføre og udvikle de tidligere amtslige tilbud, som kommunerne af faglige og økonomiske grunde ikke ønsker at drive. Opgørelser fra Amtsrådsforeningen viser, at regionerne i 2007 vil få ansvaret for 255 institutioner, svarende til pladser. Det svarer til ca. 20 % af det nuværende antal institutioner i 15

16 amterne. De største grupper af tilbud er botilbud for voksne (114 institutioner), dagtilbud for voksne (antal 55) og døgninstitutioner for børn og unge (antal 44). Hertil kommer en række forsorgshjem, specialundervisningscentre og kommunikationscentre (Amtsrådsforeningen 2006, side 19). Med kommunernes overtagelse af 80 % af tilbuddene får kommunerne ikke blot ansvaret for døgninstitutionerne for børn og unge, men også for langt de fleste tilbud inden for handicapområdet. De nye kommuner har altså besluttet sig for at overtage en lang række institutioner fra amterne, som kommunerne ellers ikke var forpligtede til at overtage. Undersøgelsen fra Amtsrådsforeningen afslører store forskelle på, hvor meget kommunerne har ønsket at overtage. I Vestsjællands og Sønderjyllands amter har kommunerne overtaget 99 % af institutionerne (Amtsrådsforeningen 2006b, side 7), mens tallet i Vejle Amt er på 59 % (Amtsrådsforeningen 2006b, side 12). Ifølge lov om social service skal alle regioner indgå årlige rammeaftaler med kommunerne i regionen vedrørende de tilbud, som kommunerne frivilligt har valgt at overtage. Rammeaftalerne beskriver rammerne for etablering, tilpasning og udvikling af tilbuddene et år frem i tiden. Et element i rammeaftalerne mellem region og kommune er hensigtserklæringer om koordinering, sådan at der vil kunne findes passende tilbud, og ingen brugere bliver ladt i stikken. Med hensigten om at sikre et sådant overblik har man oprettet en tilbudsportal. Alle tilbud skal beskrive deres ydelser i den oprettede tilbudsportal. Denne indeholder oplysninger om kommunale, regionale og godkendte private tilbud på det sociale område - og registrering heri er en betingelse for, at en kommune kan anvende tilbuddet. Formålet er gennem en digital adgang at styrke gennemsigtighed og valgfrihed for tilbud til den enkelte borger. Opsummering De forandringer, der kan få betydning for målgruppen for denne analyse, kan beskrives ved, at mange tilbud har undergået en organisatorisk forandring, som dog langt fra alle steder har givet sig udslag i ændret praksis. På det psykologiske plan fylder fusioner og virksomhedsoverdragelse en del - måske især blandt ledere, der skal udfylde og gennemføre konkrete opgaver i forbindelse hermed, men også blandt medarbejderne, der gør sig overvejelser over, hvad en ændret status får af betydning på længere sigt. Nogle af disse overvejelser drejer sig på den korte bane om: Hvordan vil vi blive modtaget af den nye driftsherre? Og på lidt længere sigt handler det for mange om overvejelser i forhold til en mere udbredt konkurrence blandt tilbuddene og tilgangen af borgerne. En anden overvejelse handler om risici for, at det faglige specialområde, som et givet tilbud repræsenterer, kan blive udvandet - og at man helt konkret ikke kan få den nødvendige assistance i konkrete sager. På ældreområdet forudses det, at det øgede fokus, der er kommet på kommunernes ansvar for sundheds- og forebyggelsesopgaver, vil få indflydelse på ældreplejen, i og med at al genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse, skal varetages af medarbejderne i kommunerne. Et område, der også har vist sig at have betydning, er hvilke nye rammer der etableres for tilrettelæggelse af arbejdet, som følge af harmoniseringer af ydelserne i forbindelse med kommunesammenlægningerne. 16

17 3 Resultater fra den kvantitative analyse Formål Formålet med denne del af undersøgelsen er at belyse udviklingen i målgruppen i perioden op til tidspunktet for strukturreformen for på den baggrund at danne afsæt for den efterfølgende kvalitative analyse. Som del af undersøgelsen er der derfor set nærmere på, hvor målgruppen for FKB 2692 har fundet beskæftigelse før strukturreformen - og om dette beskæftigelsesbillede har ændret sig op til strukturreformen. Det er ligeledes undersøgt, om den relative betydning af de enkelte fag-/uddannelsesgrupper i målgruppen har ændret sig inden for forskellige brancheområder og om de har fået en relativt større eller mindre betydning i forhold til den samlede beskæftigelse inden for det enkelte brancheområde. Der gives ligeledes et overslag på størrelsen af målgruppen fordelt på de enkelte brancher, samt på hovedområder. Gennem den kvantitative analyse vil der således blive set nærmere på, om der forud for strukturreformen var bevægelser på arbejdsmarkedet for målgruppen for FKB 2692, der kan forventes at få betydning videre frem. Analysen vil på den baggrund belyse de strømninger, der pågår i brancherne og blandt målgruppen for FKB 2692 som mulige retningspile for den fremtidige udvikling. Datagrundlag Det er undersøgt dels hvilke brancher målgruppen er beskæftiget indenfor, og dels om andelen af disse medarbejdergrupper er øget eller mindsket inden for udvalgte brancher (arbejdssteder) sammenlignet med andre fag-/uddannelsesgrupper; eksempelvis om andelen af social- og sundhedshjælpere er tiltaget eller aftaget inden for ældreområdet sammenlignet med andre (uddannelses)grupper. Der er anlagt et udviklingsperspektiv i forhold til disse data, hvor sammenligning foretages mellem år 2003 og Der er indhentet data (særkørsler) fra Danmarks Statistik om hvilken branche vedkommende er ansat indenfor (kun for hovedbeskæftigelse) og hvilken højeste fuldførte uddannelse den pågældende har. Det er tilstræbt så vidt muligt at indkredse målgruppen på baggrund af højeste fuldførte uddannelse. Det er dog ikke alle medarbejdergrupper og stillingsbetegnelser, der kan indkredses på baggrund af uddannelse. Der må derfor tages forbehold for, at opgørelser af målgruppen for FKB 2692 i forhold til enkelte medarbejdergrupper ikke er fuldt dækkende. I den nedenstående tabel gives en oversigt over, hvilke uddannelser, der er valgt til at indgå for de enkelte medarbejdergrupper i den primære målgruppe. Tabellen illustrerer 17

18 således sammenhængen mellem de datamuligheder, der er tilgængelige hos Danmarks Statistik vedrørende højeste gennemførte uddannelse og de medarbejdergrupper, der indgår i målgruppen for FKB De medarbejdergrupper, som der ikke kan genfindes en uddannelseskode for hos Danmarks Statistik, er markeret med en streg ( - ). Det kan være tilfældet, når der ikke er tale om en uddannelsestitel, men en bestemt arbejdsfunktion, som medarbejderne inden for målgruppen indtræder i. Gennemførte arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) indgår ligeledes ikke i opgørelserne af højeste fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik. Sådanne grupper af medarbejdere vil i datamaterialet indgå som personer, hvis højeste gennemførte uddannelse er Grundskole Den primære målgruppe vil i analysen bestå af personer med en af de uddannelser, der står oplistet i højre kolonne i tabel 1. Herudover vil en del af målgruppen også kunne omfatte personer uden uddannelse (men med en relevant arbejdsfunktion i forhold til FKB 2692) eller personer med en almen gymnasial eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Det er dog ikke muligt at fastlægge, hvor stor en andel disse personer udgør af målgruppen. Det er derfor valgt at basere opgørelserne vedrørende den primære målgruppe for FKB 2692 på oplysninger om højeste fuldførte uddannelse - dvs. de uddannelser, der står oplistet i højre kolonne i nedenstående tabel 1. For at tage højde for, at personer uden uddannelse (men med en relevant arbejdsfunktion i forhold til FKB 2692) og personer med en almen gymnasial eller en erhvervsgymnasial uddannelse kan udgøre en del af udviklingsmålgruppen for FKB 2692, skelnes der i materialet mellem tre opgørelser af målgruppen: Den primære målgruppe (omfatter personer med en af de udvalgte uddannelser) Udviklingsmålgruppen (omfatter personer uden uddannelse ud over grundskole eller med en almen gymnasial eller en erhvervsgymnasial uddannelse) Den samlede målgruppe (omfatter personer fra den primære målgruppe og udviklingsmålgruppen).. 18

19 Tabel 1: Sammenhængen mellem de datamuligheder, der er tilgængelige hos Danmarks Statistik vedrørende højeste gennemførte uddannelse og de medarbejdergrupper, der indgår i den primære målgruppe for FKB Målgruppe for FKB 2692 Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygehjælpere Plejere Personer med pædagogisk grunduddannelse Beskæftigelsesvejledere Plejehjemsassistenter Den primære målgruppe - baseret på datamuligheder hos Danmarks Statistik vedrørende højeste fuldførte uddannelse. Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Sygehjælper Plejer Person med pædagogisk grunduddannelse Beskæftigelsesvejleder Plejehjemsassistent Hjemmehjælpere - Omsorgshjælpere - Tilsynsførende assistenter - Værkstedsassistenter - Personlige hjælpere - I forhold til målgruppen og dens placering på arbejdsmarkedet, har det været intentionen at fokusere på typiske arbejdssteder for målgruppen for FKB Eksempler på sådanne arbejdssteder, inden for kommuner og - nu regioner - er: Plejehjem og -centre Hjemmeplejen De private leverandører (herunder vikarfirmaer) Sundhedscentre Leve-bo miljøer Bofællesskaber (psykiatri, psykisk udviklingshæmmede) Bosteder Være- og aktivitetssteder Aktivitetshuse Krisecentre Boformer med personer med særlige problemer (tidl. forsorgshjem) Borgernes egne hjem. 19

20 Det er tilstræbt at matche disse typer af arbejdssteder med de branchemuligheder, der er tilgængelige hos Danmarks Statistik. Enkelte af arbejdspladstyperne kan der ikke indhentes særskilte oplysninger om hos Danmarks Statistik. Disse vil i stedet indgå som en del af mere overordnede branchebetegnelser. Eksempelvis opgøres der ikke særskilte data vedrørende leve-bo miljø, men de indgår som del af datagrundlaget for branchen Plejehjem og beskyttede boliger. Af nedenstående tabel 2 fremgår det, hvilke brancheområder der indgår i analysen. Dataene er fordelt på de tre hovedområder: 1. Det socialpædagogiske område 2. Området tilbud for udviklingshæmmede 3. Ældreområdet. Af tabel 2 fremgår det desuden, hvilke underbrancher hver af de tre hovedområder omfatter. 20

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling

Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling Nye sundhedsopgaver - fokus på kompetenceudvikling 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sundhedsfremme og forebyggelse - nye opgaver og nye kompetencer 7 Genoptræning og rehabilitering - nye opgaver og nye

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013

Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 Kommunal indberetning RAMMEAFTALE 2013 INTRODUKTION TIL SPØRGESKEMA Skemaet er udarbejdet med henblik på at få belyst hvilke planer og forventninger kommunerne har til afvigelser i udbud og efterspørgsel

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Aftalestyring Dok# 145289-14 Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Varde Kommunes overordnede vision - Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012

Notat. Til: Økonomiudvalget og Byrådet. Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal 2012 Notat Til: Økonomiudvalget og Byrådet Oversigt over det specialiserede socialområde - 4. kvartal Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal der hvert kvartal - henholdsvis ultimo marts, ultimo

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv

Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Kommunalreformen og de specialiserede tilbud på handicapområdet set i et bruger- og institutionsperspektiv Inge Storgaard Bonfils Projektets hjemmeside: www.akf.dk/handicap Side 1 Disposition for oplæg:

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften

Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Bilag 1, Afkrydsningsskema, vurdering af behov mv. Vurdering af behov for- og forventet forbrug af tilbud i 2014 samt overvejelser om tilbudsviften Opbygning: 1. Afkrydsningsskema - omfatter alle målgrupper

Læs mere

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1.

Regnskab 2014 Sundheds- og Psykiatriudvalget Politikområde Psykiatri og handicap. Korr. budget. Øvrige udvalgsrammer 139.803 149.375 148.008-1. Resultat på drift Psykiatri og Handicap (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: Note Opr. Budget Korr. Regnskab 2014 Mer-/mindre forbrug (i f.t. korr. ) 145.595 150.698 146.029-4.669 Budgetramme 1 1 149.535

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010. Tilbud omfattet af Rammeaftale. Jammerbugt Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Jammerbugt Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på sociale

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011. Opbygning

Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011. Opbygning Del 2. Behov for og forventet forbrug af tilbud i 2011 I denne del skal der svares på: Overordnede spørgsmål vedr. kommunens rolle som efterspørger af tilbud set i forhold til foregående år (2009/2010)

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 - En undersøgelse af serviceydelsesområdet Oxford Research 9. december 2003 Forfatter:

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4

FOKUS. Beskæftigelsesundersøgelse DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 FOKUS DEC 2014. NR. 1. I S S N 224 6-773 4 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Seniorkonsulent Kirsten Lemming-Christensen Layout og opsætning: Grafisk designer Maja Pode

Læs mere

BILAG Udviklingsstrategi 2015

BILAG Udviklingsstrategi 2015 BILAG Udviklingsstrategi 2015 Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde I medfør af 6, stk. 4, og 108,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår Budgetoplysninger - drift Bår Kolonnenavne Oprindeligt budget 14 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 284.159.300-10.400.300 273.759.000 01 Sundhed 284.159.300-10.400.300 273.759.000 04 Sundhedsområdet 219.360.900-526.700

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere