beslutning: Den 14. oktober 2014 blev der i sag nr. 10/2014 mod statsautoriseret revisor B afsagt sålydende

Transkript

1 Den 14. oktober 2014 blev der i sag nr. 10/2014 A mod statsautoriseret revisor B afsagt sålydende beslutning: Ved skrivelser af 18. februar og 10. marts 2014 har A i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt statsautoriseret revisor B for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at B, cpr. nr. xxxxxx-xxxx, har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 24. februar 1971 og fra den 1. juli 2004 i Revireg. været tilknyttet Revisionsanpartsselskabet C ApS Klagen angår indklagedes skatterådgivning vedrørende disponering af overskud i virksomhedsskatteordningen i, herunder beskatning op til topskattegrænsen. Sagsfremstilling: Indklagede har den 21. marts 2013 afgivet følgende erklæring på årsrapporten for D v/ A for 2012: Til A Baseret på oplysninger fra indehaveren har vi i overensstemmelse med danske revisionsstandarder om assistance med regnskabsopstillng, opstillet balancen pr. 31. december 2012 for D v/ A og resultatopgørelsen for 1. januar 31. december Virksomhedens ejer har ansvaret for regnskabet. Vi har ikke revideret eller udført gennemgang af regnskabet og udtrykker derfor ikke nogen grad af sikkerhed herom. Det fremgår af indehaverpåtegningen blandt andet, at årsrapporten ikke omfatter de private indkomst- og formueforhold samt, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler for regnskabsklasse A. 1

2 Under anvendt regnskabspraksis fremgår endvidere, at virksomheden har valgt at følge reglerne for klasse B om ledelsesberetningen. Endvidere vedrørende skatter, at Da virksomheden er personligt ejet, indgår det skattemæssige resultat af virksomheden i indehaverens samlede personlige indkomst- og formueforhold vedrørende regnskabsåret Det fremgår endvidere, at omsætningsaktiver i alt er opført med kr., egenkapital er opført med kr. og balanceposten er på kr. Af de skattemæssige specifikationer fremgår, at årets skattemæssige resultat er på kr. og opsparet overskud er på kr. Siderne er på den fremlagte årsrapport ikke paginerede. Indklagede har på ukendt dato afgivet tilsvarende erklæring på årsrapporten for D v/ A for Siderne på den fremlagte rapport er ikke paginerede, og den side, hvor indklagede har underskrevet, er ikke vedlagt. Det fremgår dog af de vedlagte sider, at omsætningsaktiver i alt er opført med kr., egenkapital er opført med kr. og balanceposten er på kr. Af de skattemæssige specifikationer fremgår, at årets skattemæssige resultat er på kr. og opsparet overskud er på kr. I en mail af 21. oktober 2013 fra klager til indklagede med emnet møde fremgår blandt andet: Hvad gør jeg med overskuddet i virksomheden, så alt ikke forsvinder hen til skatte far. Det var bestemt ikke smart, at der ikke blev trukket max ud sidste år. I en mail af 23. oktober 2013 fra indklagede til klager fremgår blandt andet: Jeg er enig i, at det havde været smartest at hæve til topskattegrænsen i Det gjorde jeg også opmærksom på, men du valgte at betale mindst muligt skat nu og her, og så gemme resten. I en mail af 23. oktober 2013 fra klager til indklagede med emnet møde fremgår blandt andet: Det er ikke sandt, at jeg ønskede at betale mindst muligt i skat sidste år (det var selvfølgelig generelt) Tvært imod gjorde jeg meget ud af at sikre mig, at jeg fik betalt så meget i skat, så top skat ikke blev et problem. Jeg spurgte endda om, om jeg ikke skulle sætte ind på ratepension / kapital pension, hvortil du svarede, jeg lige så godt kunne lade dem stå i virksomhedsskatte ordning. (det er der ikke enighed om blandt rådgiver) Jeg håber, det bliver rettet op i hvert fald er det gået op for mig, det gir problemer i forhold til efterløn, som jeg faktisk kunne få om et halvt år, men så skal jeg betale top skat af indestående, ærgerligt I en mail af 23. oktober 2013 fra indklagede til klager fremgår blandt andet: 2

3 Da vi i marts gennemgik regnskabet for 2012 og vendte mulighederne i forhold til den skattemæssige opgørelse præsenterede jeg dig for flere muligheder, bland andet både hævning til topskattegrænsen eller mindst mulig skattebetaling nu og her. Vi vendte fordele og ulemper, men det afgørende for dig var restskatten. Præsenteret for valget mellem en restskat på ca. kr (mindst mulig skattebetaling) eller en restskat på ca (hævning til topskattegrænsen) valgte du den laveste restskat her og nu. I en mail af 23. oktober 2013 fra klager til indklagede fremgår blandt andet: Beklager men kan overhovedet ikke genkende din beskrivelse af vores møde i dec. I marts talte jeg ikke pension med dig. Jeg var i god tro om at alt var som det skulle være og du selvfølgelig havde foreslået bedste løsning. Jeg kunne da aldrig drømme om at betale mindre i skat end til topgrænse. Ville være helt imod mit syn på at optimere mine egne muligheder. Jeg gik endda i banken for at få oplysninger om regler og Jeg oplever virkelig ikke jeg har været rådgivet ordentligt. Pt skal jeg have indsigt i ophørspension og selvfølgelige lande mit firma bedst muligt og hvad gør jeg med virksomhedsskatteordningen? Jeg pointerede at det var vigtig jeg ikke kom til at betale topskat fordi jeg vidste andre havde stået i den situation. Men jeg håber du kan redde det Jeg har lejet hjælp til noget af det. I en mail af 31. januar 2014 fra klager til indklagede anføres blandt andet følgende med angivelse af emnet selvangivelse for 2011 og 2012: Hvis jeg tager opsparet overskud ud, kommer jeg jo til at betale topskat, hvilket er helt absurd. Du er fuldt ud gjort opmærksom på, at jeg er i virksomhedsordningen for at kunne regulere overskud ad virksomhed og selvfølgelig skal der betales skat, op til toppeskatte grænsen. Det ver vel den eneste grund til at man er i virksomhedsskatteordningen. Det har fungeret sådan 12 år før, jeg fik jer som revisionsfirma. I en mail af 3. februar 2014 fra indklagede til klager anføres blandt andet følgende med angivelse af emnet selvangivelse for 2011 og 2012: Det er langt fra alle, der ønsker at betale skat op til topskattegrænsen. Der er derfor ikke den eneste grund til at være i virksomhedsordningen. Vi fastholder, at vi har behandlet dit skattemæssige overskud ud fra det ønske du over for os har tilkendegivet om at betale mindst skat i 2011 og I en mail af 3. februar 2014 fra klager til indklagede med angivelse af emnet selvangivelse for 2011 og 2012 fastholder klager, at der aldrig er talt om andet end at betale skat op til topskattegrænsen. Det fremgår af skrivelse af 11. marts 2014 fra Skat til klager, at Skat ikke kan ændre skatten som ansøgt. 3

4 Fremmøde Klager har på nævnsmødet i det væsentlige henvist til sine skriftlige indlæg i sagen. Klager har på mødet supplerende oplyst, at hun var chokeret, da hun fandt ud af, at indklagede ikke havde udnyttet muligheden for at blive beskattet op til topskattegrænsen. Klager har selv ingen forstand på den økonomiske side i en virksomhed, og derfor har hun haft revisor. Nu går hun på efterløn med et "skattesmæk", hun kunne have undgået. Hun opdagede ikke selv indklagedes fejl, men har fået oplyst af andre rådgivere, at indklagede ikke har gjort sit arbejde ordentligt. Forud for, at indklagede var hendes revisor, blev hun beskattet op til topskattegrænsen. Indklagede vidste, at klager ikke var stærk inden for det økonomiske, hvorfor han burde skulle stå til ansvar. Det var en helt klar aftale, idet klager tydeligt gav udtryk for over for indklagede, at hun skulle beskattes op til topskattegrænsen. Hun havde sagt således på 2 møder, de afholdt. Klager har søgt om at få skattesagen genåbnet, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Klagen: Klager har formuleret klagen således: Jeg mener, at han har tilsidesat pligter vedrørende erklæringsopgaverne. Han har ikke sørget for, at jeg blev beskattet op til topskattegrænsen for de 2 regnskabsår, 2011 og 2012, han har været ansvarlig for revision. Parternes bemærkninger: Klager har gjort gældende, at indklagede har tilsidesat sine pligter vedrørende erklæringsopgaver, idet den indklagede ikke har sørget for, at klager blev beskattet op til topskattegrænsen i de to regnskabsår, indklagede har været ansvarlig for revision. Klager er på den baggrund nødsaget til at betale topskat med en betydelig sum, hvilket kunne have været undgået, hvis indklagede havde anvendt de muligheder, der ligger i virksomhedsskatteordningen. Klager har i den forbindelse oplyst, at hun i alle de år, hun har været i virksomhedsskatteordningen, er blevet beskattet op til topskattegrænsen, og det var også en klar aftale, at klager skulle beskattes således, at det var muligt at undgå topskat, når klager gik på efterløn i juni Klagers overvejelse om at gå på efterløn og stoppe sin virksomhed var indklagede fuldt ud bekendt med, hvorfor indklagedes ydelse har været mangelfuld og vanvittig. Klager er aldrig blevet spurgt af indklagede om, hvordan overskuddet i virksomheden skulle beskattes, og indklagedes oplysning herom er usand. Den situation, som klager nu er kommet i, hvor det er umuligt at undgå at betale topskat, har haft store økonomiske konsekvenser for klager. Klager har i tilknytning hertil anført, at hendes oplysning om tidligere praksis ved betaling af skat kan ses i hendes skattemappe. Klager har endvidere oplyst, at i år 2010 blev hun nulstillet i forhold til overskud af virksomheden samt fik ny revisor, nemlig indklagede. Klager oplyste over for indklagede, at hun på det tidspunkt ønskede at fortsætte i virksomhedsordningen med beskatning op til topskattegrænsen samt, at hun snart ville på efterløn og, at der skulle gøres klar til den overgang og afvikling af virksomheden. Klager har aldrig omtalt, at hun ville have et arbejde, og indklagedes oplysning herom er usand. Klager har indbetalt til efterlønsordningen for at have muligheden for at stoppe, når hun havde lyst til det. Det var en pensionsrådgiver fra bank, der i 2013 oplyste klager om, at hun ikke var blevet beskattet op til topskattegrænsen samt, at det ville få store økonomiske konsekvenser i forhold til efterløn. Dette kunne være undgået, såfremt indklagede havde udnyttet virksomhedsskatteordningen og ved at hensætte til pension. 4

5 Klager har videre gjort gældende, at hun ikke havde mulighed for at få nogen mistanke om, at hun ikke havde betalt skat i overensstemmelse med, hvad hun ønskede, idet hun i både 2011 og 2012 frivilligt havde indbetalt ca kr. for hvert år. Det var i øvrigt indklagede, der opgav restskat for klager. Klager har føjet til, at hun ikke har fået regnskab gennemgået, idet regnskab blot er blevet tilsendt. Klager har ligeledes anført, at indklagede også oplyste, at hun ikke skulle overføre penge til pensionsordninger, således som hun tidligere havde gjort, idet hun havde lige så meget ud af at have pengene stående i virksomhedsskatteordningen og klagers pensionsrådgiver er rystet over indklagedes rådgivning herom. Klager har afslutningsvis gjort gældende, at indklagede må være erstatningsansvarlig for det store tab, klager har lidt. Indklagede har gjort følgende gældende: 1. For både 2011 og 2012 spurgte indklagede klager om, hvorledes overskud i virksomhed skulle beskattes. Begge år var svaret som der står i årsregnskabet, det vil sige mindst mulig restskat. 2. Klager mener, at den eneste grund til at være i virksomhedsordningen, er beskatning af indkomst til topskattegrænsen. Imidlertid kan der være mange andre årsager, herunder fradragsret for renteudgifter i virksomhedsoverskuddet, betale så lidt skat som muligt her og nu af hensyn til likviditet, sætte overskuddet således, at den betalte skat kommer til at svare til den skattepligtige indkomst, eller betale op til topskattegrænsen. Derfor spørger indklagede alle sine private erhvervsdrivende kunder hvert år konkret om deres ønsker vedrørende virksomhedsordningen. 3. Ved mail af 3. januar 2014 skrev klager, at hun altid har ønsket at betale skat til topskattegrænsen ("min eksmand er revisor, så jeg er fuldt ud klar over, hvad vi taler om."). Derfor kan det undre, at klager ikke i marts 2012 oplyste herom. Men først ved efterrationalisering 1½ år senere fremkommer med ønsket om topskattegrænsebeskatning. 4. På et møde på indklagedes kontor i februar 2014 spurgte indklagede klager, om hun i 2014 ønskede at gå på efterløn. Hertil sagde hun nej, tværtimod kunne det være, hun tog et job. 5. Indklagede har blandt andet foreslået klager i oktober 2013 at se nærmere på indskudsratepension kr., således at hele eller en del af opsparet overskud kunne opløses til laveste beskatning. Men først i februar 2104 vendte klager tilbage til sagen, herunder: a) Hævning opsparet overskud / efterløn, b) ophørspension ved salg af virksomhed og c) skattefri virksomhedsomdannelse. Men da klager først gav lyd fra sig igen 4 måneder senere, kunne der ikke ske ændring i selvangivelsen for Indklagede ved ikke, hvorledes der er disponeret for det år. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Nævnets saglige kompetence er begrænset til erklæringsarbejde, jf. revisorlovens 43, stk. 3, jf. 1, stk. 2 og 3. I denne sag lægger nævnet til grund, at indklagede alene for regnskabsårene 2011 og 2012 har afgivet erklæringer på årsrapporten for D v/ A i forbindelse med udøvet assistance med regnskabsopstilling, balance pr. 31. december og resultatopgørelsen for regnskabsåret, og at indklagede ikke har revideret eller udført gennemgang af regnskabet. Nævnet lægger videre til grund, at indklagede ikke har afgivet erklæringer vedrørende oplysninger til Skat eller i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse. Uanset at nævnet i overensstemmelse med revisorlovens forarbejder anser sin kompetence for at omfatte hele processen fra opdragets afgivelse over de enkelte undersøgelser til den endelige 5

6 erklæring under forudsætning af, at en klage herom fremsættes i tidsmæssig sammenhæng hermed er indklagedes rådgivning eller mangel på samme vedrørende disponering af overskud i virksomhedsskatteordningen ikke omfattet af nævnets kompetence, idet indklagede ikke har afgivet erklæring vedrørende skatteforhold, ligesom indklagede ikke har haft til opdrag at afgive erklæringer vedrørende skatteforhold. Derfor afvises klagen. Det tilføjes i øvrigt, at nævnet heller ikke har kompetence til at træffe afgørelser vedrørende erstatning eller afgive udtalelser herom. Eventuelle krav om erstatning mod en revisor henhører under domstolene. Thi bestemmes: Den fremsatte klage mod statsautoriserede revisor B afvises. Gebyret på 500. kr. tilbagebetales til klager. Beslutningen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Marianne Madsen 6