Godhavnsrapporten _godhavn_.indd :57:52

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godhavnsrapporten. 86815_godhavn_.indd 1 15-04-2011 10:57:52"

Transkript

1 Godhavnsrapporten En undersøgelse af klager over overgreb og medicinske forsøg på Drenge- og Skolehjemmet Godhavn samt 18 andre børnehjem i perioden _godhavn_.indd :57:52

2 86815_godhavn_.indd :57:52

3 Maria Rytter Godhavnsrapporten Syddansk Universitetsforlag 86815_godhavn_.indd :57:52

4 Godhavnsrapporten Forfatteren, Svendborg Museum og Syddansk Universitetsforlag 2011 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 419 Sat og trykt af Narayana Press Omslag: ISBN: Omslagsillustration: Godhavnsrapporten er tryk med støtte fra: Socialministeriet Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax _godhavn_.indd :57:52

5 Indhold Indledning 13 Undersøgelsens formål 13 Undersøgelsens opbygning 14 Antal deltagere 14 Børnehjem omfattet af undersøgelsen 15 Arkiver omfattet af undersøgelsen 16 Spørgsmål 16 Interviewsituationen 17 Et tabubelagt emne 18 At huske overgreb 19 Troværdighed 19 Godhavnsundersøgelsens egenart 20 Samtidsperspektivet 21 Sammenfatning 24 Kapitel 1 Godhavnsundersøgelsens baggrund og organisation Baggrund Organisation Den faglige referencegruppe Afgrænsning Undersøgelsens medarbejdere Et nordisk seminar Pressestrategi Interviewundersøgelsen Principperne Frivillighed Interviewenes gennemførelse _godhavn_.indd :57:52

6 1.3 Arkivundersøgelsen Børnehjemsarkiverne Arkivernes placering Godhavn i arkiverne Skiftende myndighed Rigsarkivet Samspil mellem arkivalier Statens tilsyn Begrebsdefinitioner i Godhavnsundersøgelsen Indledning Omsorgssvigt og overgreb De internationale børnehjemsundersøgelser Indledning Norge Sverige Island og Grønland Irland Australien Canada 46 Kapitel 2 Historisk oversigt Indledning Børneloven i Forsorgsloven i Tilsyn Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen Forstanderne Forældremyndighed Kontakten til familien Kontakten til samfundet Hustugt og revselse Forbud mod brug af spanskrør 1. januar Forbud mod lussinger 1. januar Kost, klæder og hygiejne Arbejde Skolegang Udviklingen i personalets uddannelse Børnehjemmenes specialisering Institutionstyper og specialisering _godhavn_.indd :57:52

7 Kapitel 3 Skole- og Drengehjemmet Godhavn Fra opdragelsesanstalt til skolehjem Skole- og drengehjem Interviewundersøgelse om forholdene på Godhavn Indledning Fysisk vold Beretninger om fysisk vold udøvet af lærere og medhjælpere Beretninger om følgerne for drengene omfatter: Lussinger, øretæver og anden vold Afstraffelse med spanskrør og rive Mærker efter vold Varige skader Beretninger om forstanderens afstraffelser Maveskaller At sætte sig på drengene Andre former for fysisk afstraffelse Personalets beretning om fysisk vold Det statslige tilsyns observationer Godhavnsbank Døden på Godhavn Sammenfatning Psykisk vold Det psykiske miljø på Godhavn Telefonen der forstyrrede Klager over manglende omsorg og følelseskulde Sengevæderne i Blåtårn Nederst i hierarkiet Personalets fortælling Sammenfatning Seksuelle overgreb Seksuelle overgreb Seksuelle erfaringer drengene imellem Overgreb fra ældre drenge Seksuelle overgreb fra voksne Sammenfatning Overgreb i forbindelse med det psykiatriske lægetilsyn Vurdering af pubertetsudvikling Sammenfatning Skolegang Klager over skolegangen _godhavn_.indd :57:52

8 3.6.2 Personalets beretninger Sammenfatning Kosten Klager over dårlig eller mangelfuld kost Middagsmad Morgenmad og aftensmad Lunser Personalets beretninger om maden på Godhavn Sammenfatning Beklædning Klager over mangelfuld eller utidssvarende beklædning Lærernes erindring om tøjet Sammenfatning Arbejde Klager over urimeligt arbejde Arbejdet på Godhavn Lærernes beretning om arbejdet Sammenfatning Isolation Klager over isolation fra omkringliggende samfund og familie At gå i gåsegang i Tisvilde En kvajet opvækst Sammenfatning Tanker efter en barndom på Godhavn Indledning Ånden på Godhavn Når hjemmet er værre Individuel behandling Mere kærlighed Statens tilsyn med Godhavn Indledning Hustugtsbogen Drengenes tidligste oplevelser af tilsyn Andre eksempler på tilsyn Nye tider Personalets erfaringer med tilsyn Sammenfatning Samspillet mellem interview og arkivalier Indledning Dreng på Godhavn i 1970 erne Dreng på Godhavn i 1960 erne _godhavn_.indd :57:52

9 Dreng på Godhavn i 1960 erne Dreng på Godhavn omkring Lærer på Godhavn i 1960 erne Sammenfatning 124 Kapitel 4 Det psykiatriske lægetilsyn på Godhavn Medicinsk forskning og forsøg med mennesker Børnepsykiatriens udvikling i Danmark Det psykiatriske lægetilsyn De første behandlingshjem Udviklingen i behandlingshjemmene Det psykiatriske lægetilsyn i børneforsorgen Sammenfatning Ib Ostenfelds journalarkiv på Godhavn Indledning Biografi Ib Ostenfeld Fundet af Ib Ostenfelds journalarkiv på Godhavn Ib Ostenfelds journalarkivs omfang Journalarkivets indhold Retningslinjer og beføjelser for psykiateren Tilsynets hyppighed Ib Ostenfelds arbejdsmetoder Indledning Elevkarakteristikker Anbringelsen Den fysiologiske undersøgelse Den psykologiske undersøgelse Trivsel Skolegang Den psykiatriske behandling Hjemgivelse Selvmødere og anbringelsessager Tillid og tillidsbrud Institutionens psykiske miljø Sammenfatning Spørgsmålet om medicinske forsøg på Godhavn Indledning Anklagerne i tv-programmet Drengehjemmet Ib Ostenfelds journalarkiv Ib Ostenfelds journaler på drengene _godhavn_.indd :57:52

10 4.4.5 Gennemgang af journalerne Formålet med journalarkivets oprettelse Gennemgang af emner for undersøgelsen Anvendelsen af psykiaterens faglige viden på Godhavn Uklarheder i journalerne på Godhavn Oversigt over anvendelsen af psykofarmaka i psykiatrien Gennemgang af de forskellige medikamenter Datidens viden om bivirkninger Undersøgelse af Ib Ostenfelds medicinering på Godhavn Indledning Medicineringens karakter på Godhavn Kilder og metode Børnepsykiatrisk litteratur om medicinering Behandling af symptomer Psykofarmaka mod enuresis/sengevædning Anden behandling med psykofarmaka Tvangsmedicinering Uddeling af medicinen Sammenfatning 177 Kapitel 5 Klager over andre børnehjem Indledning Liste over de undersøgte børnehjem Undersøgelsens opbygning og udførelse Pigehjemmet Hjortebjerg Skole Københavns Kommunes optagelseshjem Norges Minde Josephine Sch neiders Børnehjem i København Rågelund Drenge- og Lærlingehjem Viskinge Børnehjem Toftegård Børnehjem Børnehjemmene Godthåb Skolehjemmet Himmelbjerggården Børnehjemmet Vejle Fjord (Bredballe) Roskilde Hvile Optagelseshjem Skolehjemmet Landerupgård Københavns Kommunes Børnehjem Jacob Michaelsens Minde Statsungdomshjemmet Bråskovgård Iagttagelseshjemmet Solhjem _godhavn_.indd :57:53

11 5.16 Optagelseshjemmet Hostruphøj Optagelseshjemmet Schepelernhus Københavns Kommunes børnehjem Spanager Ærø Iagttagelseshjem 235 Kapitel 6 Statens tilsyn med Børne- og Ungdomshjemmene Indledning Klagegangen i Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen Inspektørernes fælles erfaringer Tilsynsførende Tilsynsførende 1960 erne Tilsynsførende Tilsynsførende Inspektørerne og forstanderne Sammenfatning Afslutning Andre undersøgelsesmetoder Forhistorien Opfølgning på beretningen Kriminalteknisk afdeling i Fredericia Sammenfatning 249 Litteraturliste _godhavn_.indd :57:53

12 86815_godhavn_.indd :57:53

13 Indledning Godhavnsundersøgelsen er den første undersøgelse i Danmark af overgreb mod børn på børnehjem i det tyvende århundrede. Den består af en granskning af en række klager rejst af Landsforeningen Godhavnsdrengenes medlemmer over forholdene på 19 danske børnehjem i perioden Undersøgelsen omfatter grundige interview- og arkivstudier af forholdene på Godhavn samt punktstudier af 18 andre børnehjem. Arkivstudierne omfatter Ib Ostenfelds journalarkiv over hans psykiatriske lægetilsyn ved Godhavn, Direktoratet for Børneforsorgens Klagearkiv, samt i mindre omfang børnehjemsarkivalier på Rigsarkivet, Landsarkiverne, Københavns Stadsarkiv og arkivet på Godhavn. Tre historikere har været beskæftiget med at interviewe informanterne og med arkivstudier. Undersøgelsen er betalt af Socialministeriet og gennemført af Forsorgsmuseet under Svendborg Museum. Undersøgelsens formål At udføre en granskning af forholdene på Godhavn Drenge- og Lærlingehjem samt på 18 andre børnehjem for perioden , repræsenteret i Landsforeningen Godhavnsdrengenes medlemsskare. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om børn ved de nævnte institutioner har været udsat for fysiske/seksuelle overgreb, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssige omsorg, samt om tilsynsmyndighederne har udført deres pålagte opgaver. Undersøgelsen skal indeholde en granskning af det psykiatriske lægetilsyns virke ved drengehjemmet Godhavn med henblik på at klargøre: _godhavn_.indd :57:53

14 Hvordan virkede det psykiatriske lægetilsyn på Godhavn? Har psykiateren udført ulovlige medicinske forsøg på drengene? Kan psykiaterens medicinering have haft langtidsvirkninger? Undersøgelsens opbygning Undersøgelsen gik i gang den 1. januar 2010 og var berammet til 8 måneder. 6 måneder til granskningen og to måneder til rapportskrivning. Forsorgsmuseet i Svendborg, som er en afdeling under Svendborg Museum, har med museumsinspektør og afdelingsleder Maria Rytter som den udpegede undersøger stået for undersøgelsen. To historikere, cand.mag. Jacob Knage Rasmussen og cand.mag. Inge Mønster-Kjær, har sammen med undersøgeren udført granskningen af forholdene på Skole- og Drengehjemmet Godhavn , samt lavet arkivundersøgelser og foretaget interviews med medlemmer, som repræsenterede foreningens 18 andre børnehjem. Til sammenligning toppede antallet af børnehjem i Danmark i 1953 med 350 institutioner, et antal, der var faldet til 262 børnehjem i Antallet af børn på børnehjem var i 1947, faldet til i Afgrænsning i tid for undersøgelsen er Den øvre tidsramme er Bistandslovens indførelse i 1976, hvor ansvaret for tilsynet med børnehjem (ungdoms- og skolehjem) overgik fra staten til kommunerne, den nedre er sat ved 2. Verdenskrigs afslutning. Undersøgelsen er uafhængig af Velfærdsministeriet/Socialministeriet, Landsforeningen Godhavnsdrengene, interessegrupper o.a. Antal deltagere Undersøgelsen omfatter i alt 99 personer. Af disse er de 79 blevet interviewet med diktafon i deres egne hjem, mens 20 er interviewet over telefonen. Kun 14 af undersøgelsens 99 informanter er kvinder. Det drejer sig om 7 tidligere børnehjemspiger og 7 tidligere ansatte. Slagsiden _godhavn_.indd :57:53

15 på køn afspejler at landsforeningen Godhavnsdrengenes medlemsskare overvejende består af mænd, hvoraf en del har opholdt sig på drengehjem som børn. De 99 interviewede fordeler sig på følgende måde: Fra Drenge- og Lærlingehjemmet Godhavn deltog 44, hvoraf de 40 er interviewet med diktafon i eget hjem, mens fire er interviewet over telefon. Disse fordeler sig således: 32 tidligere drenge/elever, der havde været anbragt på Godhavn mellem er blevet interviewet i egne hjem eller over telefon. 8 tidligere medarbejdere fra Godhavn er blevet interviewet. Tilsammen havde de været ansat i årene og havde dækket funktionerne: viceforstander (1), skolelærer (2), lærervikar (2), kontorelev (1) og værkstedsassistent (2), to havde tillige været afdelingsledere. 4 tidligere tilsynsførende inspektører, der tilsammen havde været ansat i Direktoratet for Børneforsorgen i perioden De tre var alle 89 år, mens den sidste var i 70erne. 55 deltog i undersøgelsens 2. del, hvis resultater fremlægges i kapitel 5, heraf er de 39 interviewet med diktafon i eget hjem, mens 16 er interviewet over telefon. Børnehjem omfattet af undersøgelsen Det drejer sig om medlemmer af Landsforening Godhavnsdrengene, som havde opholdt sig på Godhavn og 18 andre børnehjem i perioden Disse 18 er: Børnehjemmet Godthåb, Børnehjemmet Hjortebjerg Skole, Børnehjemmet Toftegård, Børnehjemmet Vejle Fjord (Bredballe), Iagttagelseshjemmet Hostrupshøj, Iagttagelseshjemmet Solhjem, Iagttagelseshjemmet Roskilde Hvile, Iagttagelseshjemmet Ærø, Josephine Sch neiders Børnehjem, Kbh. Kommunes Børnehjem Jacob Michaelsens Minde, Kbh. Kommunes Børnehjem Spanager, Kbh. Kommunes Optagelseshjem Norges Minde, Optagelseshjemmet Schepelernhus, Rågelund Drenge- og Lærlingehjem, Skolehjemmet Himmelbjerggården, Skolehjemmet Landerupgård, Statsungdomshjemmet Bråskovgård og _godhavn_.indd :57:53

16 Viskinge Børnehjem. Arkiver omfattet af undersøgelsen Psykiater Ib Ostenfelds Journalarkiv fra Godhavn har for første gang været genstand for en historisk analyse i forbindelse med Godhavnsundersøgelsen. Det samme gælder Direktoratet for Børneforsorgens Klagearkiv på Rigsarkivet, ligesom en række arkivalier fra Rigsarkivet Landsarkiverne og arkivet på Døgninstitutionen Godhavn. To arkiver er blevet fundet i forbindelse med undersøgelsen: Det ene er ovennævnte Journalarkiv fra Godhavns psykiater, som i perioden havde været forsvundet på Godhavn. Det andet er et arkiv over drengene fra Værebro Drengehjem, som var blevet efterladt, da Foreningen af 1838 til Forsømte Børns Frelse solgte hjemmet i 1982 og som den nye ejer havde opbevaret lige siden. Dette indleveres til Rigsarkivet efter endt brug. Spørgsmål Der rejser sig en række spørgsmål, når man gransker forhold gennem interviews, således også med mennesker, som har oplevet overgreb i barn- eller ungdommen. Kan folk huske overgreb eller traumatiske oplevelser fra deres barndom? Kan deltagelse i et interview om overgreb i barndommen aktivere traumer og dermed være skadelige for informanten? Vil der være nogle, som opdigter overgreb, for f.eks. at opnå en erstatning? Hvorfor kun interviewe de mennesker der klager over opvæksten som følge af anbringelsen på et børnehjem? Hvorfor ikke også undersøge positive historier fra børn, som har haft en tryg opvækst på landets børnehjem? For at tage det sidste først, så er der naturligvis tidligere børnehjemsbørn som tænker tilbage på barndommen med glæde, ligesom der findes litteratur med positive beskrivelser _godhavn_.indd :57:53

17 af opvæksten på et børnehjem 1. Men alle internationale undersøgelser af børns opvækst på børnehjem koncentrerer sig om klager over overgreb af forskellig art og ikke om at indsamle eksempler på de gode opvækstvilkår. Således også i Godhavnsundersøgelsen. Det må som udgangspunkt antages, at børns opvækst i statens og samfundets varetægt er foregået under betryggende og sikre forhold, hvor lovgivningen er blevet overholdt, og det statslige tilsyn fungerede som garanten for, at ulovlige forhold blev opdaget og håndteret efter tidens lovkrav. I hele undersøgelsesperioden er børn blevet anbragt på børnehjem, fordi myndighederne ville fjerne dem fra forhold, der truede børnenes helbred, psykisk som fysisk. Staten har herved forpligtet sig til at tage vare på disse børn og unge og sikre dem en tryg barndom. I indland som udland nedsætter myndighederne kun undersøgelseskommissioner, hvor der er fremkommet alvorlige klager over forholdene på børnehjem. Interviewsituationen Mundtlige kilders troværdighed er et både kontroversielt og omdiskuteret emne. Man behøver blot at huske de senere års store debatter om falsk hukommelse (recovered memories) i forbindelse med incestsager, hvor voksne under et behandlings/terapiforløb husker overgreb, de ellers ikke har kunnet huske 2. Det skal understreges, at Godhavnsundersøgelsen ikke i noget tilfælde indgik i et terapiforløb hos deltagerne. Interviewet foregik som en timelang samtale, hvor der blev taget særlige hensyn til fortællerens mulighed for selv at styre, hvad han eller hun vil fortælle. Interviewerne i Godhavnsundersøgelsen 1 De nyeste er Steff Ejlersen: Børnehjemsdreng , Mellemgaard 2010, Esther Langsted: Alle gode gaver, Ravnerock Se også: Når man starter med minuspoint 15 fortællinger fra 100 års anbringelser af børn og unge på døgninstitutioner. Red. Allan Nagel FADD Annie Sønnichsen: Falsk hukommelse eller ægte erindring. Socialrådgiveren nr. 4 26/ _godhavn_.indd :57:53

18 har været omhyggelige med ikke at vurdere, kommentere eller ynke informanterne. Rollen var klart defineret som værende professionelle historikere på besøg for at indsamle ukendt viden og informationer. Deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og deltagerne kunne til enhver tid afbryde interviewet eller trække sig fra undersøgelsen. Mange af deltagerne har udtrykt, at ubehaget ved at skulle huske og genfortælle om fortidens skam og savn er blevet overskygget af tilfredsheden med at være deltager i en officiel undersøgelse, hvor man blev lyttet til og troet på. I et par tilfælde har vi oplevet, at en informant havde en uafklaret tvist med myndighederne (om noget helt andet), som fyldte så meget, at barndommens oplevelser trådte i baggrunden. Af og til kunne en hændelse få et skær af myte eller ønskeforestilling, men blev berettet som noget selvoplevet. Som beretningen om dengang fire Godhavnsdrenge fik nok, og smed en lærer ned ad en meget stejl trappe, hvilket de fortæller, han kunne være død af. Læreren brækker hånden i version 1, han ramler ned i en lærer, som brækker hånden i version 2, det er overlæreren i tre versioner, men en anden lærer i version 4. Og overlæreren selv husker intet om episoden. Et tabubelagt emne Internationale erfaringer viser, at der er god grund til at have tillid til mennesker, som melder sig for at fortælle om en opvækst under forsorg på børnehjem. Det modsatte standpunkt, at man skulle nære mistillid, ville desuden være psykisk belastende for informanterne i en undersøgelse af denne karakter. Børnehjemsbørn er som udgangspunkt sjældent eller aldrig blevet hørt i barndommen, og de er blevet mødt med mistro og afvisning, hvis de har forsøgt at fortælle om overgrebene. Opvækst på børnehjem har været et tabubelagt emne gennem det meste af det tyvende århundrede, for børnehjemsbørnene selv og for deres omgivelser. Selv i dag føler mange tidligere børnehjemsbørn sig usynlige, eller for en dels vedkommende som udstødte af samfundet _godhavn_.indd :57:53

19 At huske overgreb Der foreligger videnskabelige undersøgelser, som omhandler spørgsmålet, om folk kan huske overgreb i barndommen. Her kan f.eks. refereres til et studie i hukommelse udført af G.S. Goodman et al som blev publiceret i Her blev 175 voksne, der alle som børn havde været udsat for seksuelle overgreb, interviewet. For alle gjaldt det, at overgrebene var dokumenteret i forvejen bl.a. gennem afhøringer, dengang indgrebene blev afsløret. 81 % af de interviewede kunne huske og fortælle om overgrebene. Alderen spiller en rolle for, hvor korrekt børn husker. Men alligevel kunne 69 % af de børn, som var mellem 1 og 5 år under overgrebet, huske dem og dermed berette herom. Mens 87 % af de, som havde været 6 år eller mere, huskede overgrebene og fortalte om dem. Der var en tendens til, at jo værre eller alvorligere overgrebene var, jo bedre blev de husket. Konklusionen er, at der nærmere er tale om, at der underrapporteres end overrapporteres om overgreb i barndommen, idet hele 13 % af de mennesker, der havde været over 6 år, mens overgrebene fandt sted, tav om, hvad de havde oplevet. Samlende kan det siges, at når det handler om dramatiske hændelser og traumatiske oplevelser, så huskes disse i mange år. Men gælder det de fleste af dagliglivets oplevelser, så kan hukommelsen være forholdsvis kortlivet. Troværdighed Den norske udredningskommission uder ledelse af professor Edvard Befring summerer i nedenstående citat overvejelserne omkring troværdighed op på en måde, som har dannet baggrund for Godhavnsundersøgelsens arbejde: En kan altid spørre om de personlige beret 3 Goodman, G.S., Ghetti, S., Quas, J.A., Edelstein, R.S., Alexander, K.W., Redlich, A.D., Cordon, I.M., & Jones, D.P.H.: A prospective study of memory for child sexual abuse: New findings relevant to the repressed-memory controversy. Psychological Science, 14 (2), 2003 s _godhavn_.indd :57:53

20 ningere er s anne. Har det virkelig hendt, det vi leser om? Selv om det altid vil knytte seg usikkerhet til hendelser, ved at hendelser forveksles, noen minner blekner og andre hendelser forstørres opp, så vil grunntrekkene i det som kommer fram, ha stor relevans. Som påpekt ovenfor gir hukommelsesforskningen uttryk for at dramatiske opplevelser setter sig spor som ikke lett viskes ut. Når flere uafhengige personer beretter om det som skjedde ved navngitte institusjoner, så styrker det muligheten for at det som fremkommer som hovedtrekk, har gyldighet. 4 Godhavnsundersøgelsens egenart Godhavnsundersøgelsen skiller sig ud fra de i internationale, herunder også nordiske, forbilleder på flere punkter, og baggrunden herfor skal findes i undersøgelsens oprindelse og historik. Godhavnsundersøgelsen er hverken en kommunalt, regionalt eller nationalt baseret undersøgelse, hvortil der forinden har været en åben indkaldelse af deltagere til undersøgelsen. Godhavnsundersøgelsen baserer sig på en landsforenings medlemmers klager over opvækstforholdene på disse medlemmers børnehjem i perioden Det drejer sig som tidligere nævnt om 18 børnehjem, samt det hjem, der har lagt navn til undersøgelsen, Godhavn Drenge- og Skolehjem. Forventningerne til deltagerantallet i undersøgelsen lå på forhånd højt, i ansøgningen til Velfærdsministeriet anslog vi, at vi skulle interviewe mellem 100 og 150 deltagere, hvor mindst halvdelen ville stamme fra Godhavn Drenge- og Skolehjem. Resten skulle komme fra klagere fra de andre navngivne børnehjem, der også var medlemmer af Landsforeningen Godhavnsdrengene. Den 10. januar 2010 modtog vi en liste på 32 navne fra Landsforeningen Godhavnsdrengene, fulgt af en 4 Edvard Befring: Barnehjem og specialskoler under lupen. Nasjonal kartlegging av omsorgssvikt og overgreb i barnevernsinstitusjoner Norges offentlige utredninger NOU:23:Oslo s _godhavn_.indd :57:53

21 beklagende fra landsformanden: Jeg har i w eekenden været i kontakt med rigtigt mange ( )Mange har simpelthen ikke kræfter til at medvirke, og mange har opgivet på forhånd. Alligevel håber de fleste, at sandheden kommer frem, de vil bare ikke stille sig op på stolen, og det selvom jeg har garanteret dem, at det er anonymt. 5 Landsforeningen Godhavnsdrengene består af frivillige, som alle har været anbragt på børnehjem, og vi havde forståelse for vanskelighederne og gik i gang med undersøgelsen på basis af den tilsendte liste med 32 navne. Resten af deltagerne op til de 99, undersøgelsen kom til at omfatte, er kommet til gennem Forsorgsmuseets kontakter bl.a. på børnehjem.nu, research, via de allerede interviewedes kontakter og ikke at forglemme senere henvendelser via Landsforeningen Godhavnsdrengene. Samtidsperspektivet Et andet vigtigt spørgsmål, der rejser sig, når overgreb af fysisk, psykisk og seksuel art i barndommen skal dokumenteres, er faren for at komme til at vurdere fortiden med nutidens briller. I kapitel 2 behandles de rammer, der var udstukket af myndighederne for børnehjemmenes pædagogik og daglige virke, samt den historiske udvikling inden for børneforsorgen. For at indkredse samtidsperspektivet søsatte undersøgelsen et praktikforløb for stud.mag. Kaspar Carøe Hollister fra Institut for Historie på Syddansk Universitet. 6 Opgaven var at gennemgå Børnesagens Tidende for at finde eksempler på børnehjemsforstandernes diskussioner om pædagogik i perioden. Børnesagens Tidende blev udgivet af Børnesagens Fællesråd og udkom første gang i I hele undersøgelsesperioden udkom bladet hver den 10. januar 2010 fra Poul Erik Rasmussen, Landsforeningen Godhavnsdrengene. 6 Det følgende afsnit bygger på stud.mag. Kaspar Carøe Hollisters gennemlæsning af 694 numre af Børnesagens Tidende fra perioden _godhavn_.indd :57:53

22 Omkring fyrre ens klædte Godhavnsdrenge fotograferet, dengang Godhavn var en opdragelsesanstalt. Fotograf ukendt, ca dag og blev regnet for forstandernes officielle talerør over for offentlighed og myndigheder. 7 Især i undersøgelsesperiodens første årti fremførtes i pressen jævnligt kritik af forholdene på børnehjem, en kritik, som resulterede i, at flere børnehjem blev lukket, eller forstanderen/ forstanderinden fyret. Samtidig førtes der en debat i Børnesagens Tidende, hvor forstandere gav svar på tiltale ved at fremføre idéer om børneopdragelse, som byggede på moderne pædagogik og teoretiske begreber fra pædagogikken og psykologien. 8 Et centralt tema op gennem tidsperioden var diskussionen om den korporlige afstraffelses rolle i opdragelsen. I 1948 fremførte J. Ravn Thomsen fra Flakkebjerg Ungdomshjem det synspunkt, at han nok mente, at en lussing i ny og næ ikke skadede, men at han ikke var nogen 7 Leksikon for opdragere. Bind 1, s A. Faye Jacobsen 1989, s _godhavn_.indd :57:54

23 stærk tilhænger af gentagende korporlig afstraffelse, da jeg ikke tror, man kan slaa noget godt ind i et Menneske, jeg tror heller ikke, at man kan slaa noget ondt ud af et Menneske. 9 Den korporlige afstraffelse blev også sat til debat i 1951 af Poul Petersen, forstander for Rønshoved Børnehjem, der mente, at man helt burde undgå at slå børnene, idet et utrygt børnehjemsbarn kan drives ud i isolation og mindreværdsfølelse med alt, hvad deraf følger. 10 Forstander M. Knudsen fra Roskilde Hvile havde et mere pragmatisk forhold til den korporlige afstraffelse i sit indlæg i 1952, som han mente var mere human og h urtigt virkende end midler, der strækker sig over længere varighed, og som kan slide både på barnet og opdrageren. 11 Gradvist blev forstandernes ret til korporlig afstraffelse fjernet, først med forbuddet mod afstraffelse med spanskrør i 1954, hvor det samtidig blev indskærpet, at selv lussinger blev anset for at være en forældet pædagogik. 12 Herefter var den korporlige afstraffelses dage talte, og den 1. januar 1968 kom et forbud mod forstanderes og medarbejderes ret til at give lussinger, hvorefter anvendelsen af al legemlig revselse var afskaffet. 13 Andre problemer, der blev diskuteret, var bedre lønninger, en ordentlig uddannelse af personalet samt de dårlige normeringer med alt for få ansatte. Der blev udtrykt bekymring over det omkringliggende samfunds fordømmende syn på børnehjemsbørn og børneforsorg, som forstanderne mente skyldtes pressens negative omtale bl.a. gennem afsløringer af skandalesager. Mange fremførte synspunkter om børneopdragelse, som indebar, at barnet skulle mødes med respekt, venlighed og forståelse, og opdragerens opgave var at fremme barnets dygtighed. Det blev også fremført, at det var vigtigt, at barnet forstod, at det ikke selv var skyld i dets egen anbringelse uden for hjemmet. 9 BTI 1948 ; s BTI 1951 ; s BTI B1952 ; s Inge M. Bryderup 2005, s. 175 & H. Horsten 1967, s _godhavn_.indd :57:54

24 Nogle af de moderne pædagogiske tiltag, som blev taget i brug i perioden, var psykologi og psykiatri. Forstander K.A. Boje Rasmussen fra Landerupgård skolehjem vurderede i 1951, at inddragelsen af psykologi ville give et mere retfærdigt billede af eleven. Dog skulle man huske, at psykologien kun kunne bruges som et redskab til at få klarhed over et barns problemer, og den vigtigste forudsætning og evne for arbejdets lykkelige gennemførelse,[var] at formå at vinde barnets tillid og hengivenhed. 14 Nogle forstandere mente, at befolkningen havde fejltolket begrebet om den frie opdragelse, som var blevet til et synonym for slet ikke at opdrage børnene. Forstander Gabriel Petersen, Egevang optagelseshjem anså i 1956 børneforsorgens rolle som at opdrage børnene, så de kan blive lykkelige og tilfredse mennesker, som samfundet med glæde tager imod, og som får en oplæring, så de kan ernære sig på hæderlig vis. 15 I 1961 var den moderne pædagogik fast forankret på nogle hjem bl.a. hos forstander West ved Bustrup Optagelseshjem, der skrev: hvilke magtmidler har man for at gennemføre den disciplin, der er nødvendig, og for at undgå eller begrænse rømninger? Dertil kan man med god samvittighed sige, at vi har ingen magtmidler ( ) Der er lås på dørene, men nøglen dertil har drengene, og de har tøj på værelset, så de faktisk kan gå, når de vil. 16 Den respektfulde indstilling til barnet og den unge blev implementeret i lovgivning og vejledninger i 1950 erne og sat på læseplanen, da landets første forsorgsseminarium åbnede i Sammenfatning Godhavnsundersøgelsen er en undersøgelse af tidligere børnehjemsbørns anklager om overgreb på 19 danske børnehjem i perioden Til sammenligning toppede antallet af danske børnehjem i 14 BTI 1951 s BTI 1956 s BTI 1961 s _godhavn_.indd :57:55

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Børne- og Ungerådgivningscentret 07-09-2012. Vadsbyvej 17 2640 Hedehusene 22 43 04 89 samt 50 50 26 40 vadsbyhoj@hotmail.dk

Børne- og Ungerådgivningscentret 07-09-2012. Vadsbyvej 17 2640 Hedehusene 22 43 04 89 samt 50 50 26 40 vadsbyhoj@hotmail.dk NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret 07-09-2012 Tilsynsrapport 2012 vedr. Opholdsstedet Vadsbyhøj Navn og adresse Ledelse Fysiske rammer, antal boliger og beliggenhed Målgruppe Normering Dato for tilsynet

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf

konference » 8 Børn skal ikke spørges men høres LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Professor Sven Poulsen, formand for Dansk Pædodontisk forening byder velkommen til dagens konference om udsatte LARS HOLSAAE, direktør, HEIDI LUNDSGAARD, fotograf Udsatte børn konference 8 Dansk Pædodontisk

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

TILSYN JONSTRUPVANG 2013

TILSYN JONSTRUPVANG 2013 Den Sociale Virksomhed TILSYN JONSTRUPVANG 2013 Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 27. juni

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen.

De syv Samværsbyggesten er: Respekt, Forventninger, Trivsel, Arbejdsro, Samvær, Ansvar og Samarbejde. Se skolens hjemmeside www.nymarkskolen. Antimobbestrategi for Nymarkskolen Gældende fra den 1. januar 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med Antimobbestrategien er at forebygge og afhjælpe mobning og manglende trivsel

Læs mere

Kampen for det gode liv Brud på den sociale arv.

Kampen for det gode liv Brud på den sociale arv. Titel Fagkombination Kampen for det gode liv Problemformulering Kampen for det gode liv Brud på den sociale arv. Dansk A og psykologi C Mange børn bliver i dag udsat for omsorgssvigt i større eller mindre

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger:

Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: Statsforvaltningens skrivelse af 13. juli 2007 til en borger: De har ved mail af 29. marts 2006 rettet henvendelse til Statsamtet Sønderjylland, nu Statsforvaltningen Syddanmark 13-07- 2007 Sagen vedrører

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Uanmeldt tilsyn ved Grenen, tlf. 86 30 17 37 Afdeling Grenaa Mogensgade 1A, 8500 Grenaa.

Uanmeldt tilsyn ved Grenen, tlf. 86 30 17 37 Afdeling Grenaa Mogensgade 1A, 8500 Grenaa. Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Grenen, tlf. 86 30 17 37 Afdeling Grenaa Mogensgade 1A, 8500 Grenaa. Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012

UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD. For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 UNDERSØGELSE AF ADOPTIVFORÆLDRES VURDERING AF BARNETS ALDER OG HEL- BREDBREDSMÆSSIGE FORHOLD For internationale adoptioner foretaget i 2008 og 2012 Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Amaliegade 25 1022

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0143 UL/bib. København, den 19. december 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg

Klager. J.nr. 2011-0143 UL/bib. København, den 19. december 2011 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg 1 København, den 19. december 2011 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Claus Algren Fjordgade 23 9100 Aalborg Nævnet har modtaget klagen den 13. juli 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

Klage over myndigheders behandling

Klage over myndigheders behandling Herning 18.10.05. Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Klage over myndigheders behandling Undertegnede skal hermed klage over diverse myndigheders behandling og afgørelser i forbindelse

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere