Godhavnsrapporten _godhavn_.indd :57:52

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godhavnsrapporten. 86815_godhavn_.indd 1 15-04-2011 10:57:52"

Transkript

1 Godhavnsrapporten En undersøgelse af klager over overgreb og medicinske forsøg på Drenge- og Skolehjemmet Godhavn samt 18 andre børnehjem i perioden _godhavn_.indd :57:52

2 86815_godhavn_.indd :57:52

3 Maria Rytter Godhavnsrapporten Syddansk Universitetsforlag 86815_godhavn_.indd :57:52

4 Godhavnsrapporten Forfatteren, Svendborg Museum og Syddansk Universitetsforlag 2011 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 419 Sat og trykt af Narayana Press Omslag: ISBN: Omslagsillustration: Godhavnsrapporten er tryk med støtte fra: Socialministeriet Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf Fax _godhavn_.indd :57:52

5 Indhold Indledning 13 Undersøgelsens formål 13 Undersøgelsens opbygning 14 Antal deltagere 14 Børnehjem omfattet af undersøgelsen 15 Arkiver omfattet af undersøgelsen 16 Spørgsmål 16 Interviewsituationen 17 Et tabubelagt emne 18 At huske overgreb 19 Troværdighed 19 Godhavnsundersøgelsens egenart 20 Samtidsperspektivet 21 Sammenfatning 24 Kapitel 1 Godhavnsundersøgelsens baggrund og organisation Baggrund Organisation Den faglige referencegruppe Afgrænsning Undersøgelsens medarbejdere Et nordisk seminar Pressestrategi Interviewundersøgelsen Principperne Frivillighed Interviewenes gennemførelse _godhavn_.indd :57:52

6 1.3 Arkivundersøgelsen Børnehjemsarkiverne Arkivernes placering Godhavn i arkiverne Skiftende myndighed Rigsarkivet Samspil mellem arkivalier Statens tilsyn Begrebsdefinitioner i Godhavnsundersøgelsen Indledning Omsorgssvigt og overgreb De internationale børnehjemsundersøgelser Indledning Norge Sverige Island og Grønland Irland Australien Canada 46 Kapitel 2 Historisk oversigt Indledning Børneloven i Forsorgsloven i Tilsyn Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen Forstanderne Forældremyndighed Kontakten til familien Kontakten til samfundet Hustugt og revselse Forbud mod brug af spanskrør 1. januar Forbud mod lussinger 1. januar Kost, klæder og hygiejne Arbejde Skolegang Udviklingen i personalets uddannelse Børnehjemmenes specialisering Institutionstyper og specialisering _godhavn_.indd :57:52

7 Kapitel 3 Skole- og Drengehjemmet Godhavn Fra opdragelsesanstalt til skolehjem Skole- og drengehjem Interviewundersøgelse om forholdene på Godhavn Indledning Fysisk vold Beretninger om fysisk vold udøvet af lærere og medhjælpere Beretninger om følgerne for drengene omfatter: Lussinger, øretæver og anden vold Afstraffelse med spanskrør og rive Mærker efter vold Varige skader Beretninger om forstanderens afstraffelser Maveskaller At sætte sig på drengene Andre former for fysisk afstraffelse Personalets beretning om fysisk vold Det statslige tilsyns observationer Godhavnsbank Døden på Godhavn Sammenfatning Psykisk vold Det psykiske miljø på Godhavn Telefonen der forstyrrede Klager over manglende omsorg og følelseskulde Sengevæderne i Blåtårn Nederst i hierarkiet Personalets fortælling Sammenfatning Seksuelle overgreb Seksuelle overgreb Seksuelle erfaringer drengene imellem Overgreb fra ældre drenge Seksuelle overgreb fra voksne Sammenfatning Overgreb i forbindelse med det psykiatriske lægetilsyn Vurdering af pubertetsudvikling Sammenfatning Skolegang Klager over skolegangen _godhavn_.indd :57:52

8 3.6.2 Personalets beretninger Sammenfatning Kosten Klager over dårlig eller mangelfuld kost Middagsmad Morgenmad og aftensmad Lunser Personalets beretninger om maden på Godhavn Sammenfatning Beklædning Klager over mangelfuld eller utidssvarende beklædning Lærernes erindring om tøjet Sammenfatning Arbejde Klager over urimeligt arbejde Arbejdet på Godhavn Lærernes beretning om arbejdet Sammenfatning Isolation Klager over isolation fra omkringliggende samfund og familie At gå i gåsegang i Tisvilde En kvajet opvækst Sammenfatning Tanker efter en barndom på Godhavn Indledning Ånden på Godhavn Når hjemmet er værre Individuel behandling Mere kærlighed Statens tilsyn med Godhavn Indledning Hustugtsbogen Drengenes tidligste oplevelser af tilsyn Andre eksempler på tilsyn Nye tider Personalets erfaringer med tilsyn Sammenfatning Samspillet mellem interview og arkivalier Indledning Dreng på Godhavn i 1970 erne Dreng på Godhavn i 1960 erne _godhavn_.indd :57:52

9 Dreng på Godhavn i 1960 erne Dreng på Godhavn omkring Lærer på Godhavn i 1960 erne Sammenfatning 124 Kapitel 4 Det psykiatriske lægetilsyn på Godhavn Medicinsk forskning og forsøg med mennesker Børnepsykiatriens udvikling i Danmark Det psykiatriske lægetilsyn De første behandlingshjem Udviklingen i behandlingshjemmene Det psykiatriske lægetilsyn i børneforsorgen Sammenfatning Ib Ostenfelds journalarkiv på Godhavn Indledning Biografi Ib Ostenfeld Fundet af Ib Ostenfelds journalarkiv på Godhavn Ib Ostenfelds journalarkivs omfang Journalarkivets indhold Retningslinjer og beføjelser for psykiateren Tilsynets hyppighed Ib Ostenfelds arbejdsmetoder Indledning Elevkarakteristikker Anbringelsen Den fysiologiske undersøgelse Den psykologiske undersøgelse Trivsel Skolegang Den psykiatriske behandling Hjemgivelse Selvmødere og anbringelsessager Tillid og tillidsbrud Institutionens psykiske miljø Sammenfatning Spørgsmålet om medicinske forsøg på Godhavn Indledning Anklagerne i tv-programmet Drengehjemmet Ib Ostenfelds journalarkiv Ib Ostenfelds journaler på drengene _godhavn_.indd :57:52

10 4.4.5 Gennemgang af journalerne Formålet med journalarkivets oprettelse Gennemgang af emner for undersøgelsen Anvendelsen af psykiaterens faglige viden på Godhavn Uklarheder i journalerne på Godhavn Oversigt over anvendelsen af psykofarmaka i psykiatrien Gennemgang af de forskellige medikamenter Datidens viden om bivirkninger Undersøgelse af Ib Ostenfelds medicinering på Godhavn Indledning Medicineringens karakter på Godhavn Kilder og metode Børnepsykiatrisk litteratur om medicinering Behandling af symptomer Psykofarmaka mod enuresis/sengevædning Anden behandling med psykofarmaka Tvangsmedicinering Uddeling af medicinen Sammenfatning 177 Kapitel 5 Klager over andre børnehjem Indledning Liste over de undersøgte børnehjem Undersøgelsens opbygning og udførelse Pigehjemmet Hjortebjerg Skole Københavns Kommunes optagelseshjem Norges Minde Josephine Sch neiders Børnehjem i København Rågelund Drenge- og Lærlingehjem Viskinge Børnehjem Toftegård Børnehjem Børnehjemmene Godthåb Skolehjemmet Himmelbjerggården Børnehjemmet Vejle Fjord (Bredballe) Roskilde Hvile Optagelseshjem Skolehjemmet Landerupgård Københavns Kommunes Børnehjem Jacob Michaelsens Minde Statsungdomshjemmet Bråskovgård Iagttagelseshjemmet Solhjem _godhavn_.indd :57:53

11 5.16 Optagelseshjemmet Hostruphøj Optagelseshjemmet Schepelernhus Københavns Kommunes børnehjem Spanager Ærø Iagttagelseshjem 235 Kapitel 6 Statens tilsyn med Børne- og Ungdomshjemmene Indledning Klagegangen i Direktoratet for Børne- og Ungdomsforsorgen Inspektørernes fælles erfaringer Tilsynsførende Tilsynsførende 1960 erne Tilsynsførende Tilsynsførende Inspektørerne og forstanderne Sammenfatning Afslutning Andre undersøgelsesmetoder Forhistorien Opfølgning på beretningen Kriminalteknisk afdeling i Fredericia Sammenfatning 249 Litteraturliste _godhavn_.indd :57:53

12 86815_godhavn_.indd :57:53

13 Indledning Godhavnsundersøgelsen er den første undersøgelse i Danmark af overgreb mod børn på børnehjem i det tyvende århundrede. Den består af en granskning af en række klager rejst af Landsforeningen Godhavnsdrengenes medlemmer over forholdene på 19 danske børnehjem i perioden Undersøgelsen omfatter grundige interview- og arkivstudier af forholdene på Godhavn samt punktstudier af 18 andre børnehjem. Arkivstudierne omfatter Ib Ostenfelds journalarkiv over hans psykiatriske lægetilsyn ved Godhavn, Direktoratet for Børneforsorgens Klagearkiv, samt i mindre omfang børnehjemsarkivalier på Rigsarkivet, Landsarkiverne, Københavns Stadsarkiv og arkivet på Godhavn. Tre historikere har været beskæftiget med at interviewe informanterne og med arkivstudier. Undersøgelsen er betalt af Socialministeriet og gennemført af Forsorgsmuseet under Svendborg Museum. Undersøgelsens formål At udføre en granskning af forholdene på Godhavn Drenge- og Lærlingehjem samt på 18 andre børnehjem for perioden , repræsenteret i Landsforeningen Godhavnsdrengenes medlemsskare. Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om børn ved de nævnte institutioner har været udsat for fysiske/seksuelle overgreb, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssige omsorg, samt om tilsynsmyndighederne har udført deres pålagte opgaver. Undersøgelsen skal indeholde en granskning af det psykiatriske lægetilsyns virke ved drengehjemmet Godhavn med henblik på at klargøre: _godhavn_.indd :57:53

14 Hvordan virkede det psykiatriske lægetilsyn på Godhavn? Har psykiateren udført ulovlige medicinske forsøg på drengene? Kan psykiaterens medicinering have haft langtidsvirkninger? Undersøgelsens opbygning Undersøgelsen gik i gang den 1. januar 2010 og var berammet til 8 måneder. 6 måneder til granskningen og to måneder til rapportskrivning. Forsorgsmuseet i Svendborg, som er en afdeling under Svendborg Museum, har med museumsinspektør og afdelingsleder Maria Rytter som den udpegede undersøger stået for undersøgelsen. To historikere, cand.mag. Jacob Knage Rasmussen og cand.mag. Inge Mønster-Kjær, har sammen med undersøgeren udført granskningen af forholdene på Skole- og Drengehjemmet Godhavn , samt lavet arkivundersøgelser og foretaget interviews med medlemmer, som repræsenterede foreningens 18 andre børnehjem. Til sammenligning toppede antallet af børnehjem i Danmark i 1953 med 350 institutioner, et antal, der var faldet til 262 børnehjem i Antallet af børn på børnehjem var i 1947, faldet til i Afgrænsning i tid for undersøgelsen er Den øvre tidsramme er Bistandslovens indførelse i 1976, hvor ansvaret for tilsynet med børnehjem (ungdoms- og skolehjem) overgik fra staten til kommunerne, den nedre er sat ved 2. Verdenskrigs afslutning. Undersøgelsen er uafhængig af Velfærdsministeriet/Socialministeriet, Landsforeningen Godhavnsdrengene, interessegrupper o.a. Antal deltagere Undersøgelsen omfatter i alt 99 personer. Af disse er de 79 blevet interviewet med diktafon i deres egne hjem, mens 20 er interviewet over telefonen. Kun 14 af undersøgelsens 99 informanter er kvinder. Det drejer sig om 7 tidligere børnehjemspiger og 7 tidligere ansatte. Slagsiden _godhavn_.indd :57:53

15 på køn afspejler at landsforeningen Godhavnsdrengenes medlemsskare overvejende består af mænd, hvoraf en del har opholdt sig på drengehjem som børn. De 99 interviewede fordeler sig på følgende måde: Fra Drenge- og Lærlingehjemmet Godhavn deltog 44, hvoraf de 40 er interviewet med diktafon i eget hjem, mens fire er interviewet over telefon. Disse fordeler sig således: 32 tidligere drenge/elever, der havde været anbragt på Godhavn mellem er blevet interviewet i egne hjem eller over telefon. 8 tidligere medarbejdere fra Godhavn er blevet interviewet. Tilsammen havde de været ansat i årene og havde dækket funktionerne: viceforstander (1), skolelærer (2), lærervikar (2), kontorelev (1) og værkstedsassistent (2), to havde tillige været afdelingsledere. 4 tidligere tilsynsførende inspektører, der tilsammen havde været ansat i Direktoratet for Børneforsorgen i perioden De tre var alle 89 år, mens den sidste var i 70erne. 55 deltog i undersøgelsens 2. del, hvis resultater fremlægges i kapitel 5, heraf er de 39 interviewet med diktafon i eget hjem, mens 16 er interviewet over telefon. Børnehjem omfattet af undersøgelsen Det drejer sig om medlemmer af Landsforening Godhavnsdrengene, som havde opholdt sig på Godhavn og 18 andre børnehjem i perioden Disse 18 er: Børnehjemmet Godthåb, Børnehjemmet Hjortebjerg Skole, Børnehjemmet Toftegård, Børnehjemmet Vejle Fjord (Bredballe), Iagttagelseshjemmet Hostrupshøj, Iagttagelseshjemmet Solhjem, Iagttagelseshjemmet Roskilde Hvile, Iagttagelseshjemmet Ærø, Josephine Sch neiders Børnehjem, Kbh. Kommunes Børnehjem Jacob Michaelsens Minde, Kbh. Kommunes Børnehjem Spanager, Kbh. Kommunes Optagelseshjem Norges Minde, Optagelseshjemmet Schepelernhus, Rågelund Drenge- og Lærlingehjem, Skolehjemmet Himmelbjerggården, Skolehjemmet Landerupgård, Statsungdomshjemmet Bråskovgård og _godhavn_.indd :57:53

16 Viskinge Børnehjem. Arkiver omfattet af undersøgelsen Psykiater Ib Ostenfelds Journalarkiv fra Godhavn har for første gang været genstand for en historisk analyse i forbindelse med Godhavnsundersøgelsen. Det samme gælder Direktoratet for Børneforsorgens Klagearkiv på Rigsarkivet, ligesom en række arkivalier fra Rigsarkivet Landsarkiverne og arkivet på Døgninstitutionen Godhavn. To arkiver er blevet fundet i forbindelse med undersøgelsen: Det ene er ovennævnte Journalarkiv fra Godhavns psykiater, som i perioden havde været forsvundet på Godhavn. Det andet er et arkiv over drengene fra Værebro Drengehjem, som var blevet efterladt, da Foreningen af 1838 til Forsømte Børns Frelse solgte hjemmet i 1982 og som den nye ejer havde opbevaret lige siden. Dette indleveres til Rigsarkivet efter endt brug. Spørgsmål Der rejser sig en række spørgsmål, når man gransker forhold gennem interviews, således også med mennesker, som har oplevet overgreb i barn- eller ungdommen. Kan folk huske overgreb eller traumatiske oplevelser fra deres barndom? Kan deltagelse i et interview om overgreb i barndommen aktivere traumer og dermed være skadelige for informanten? Vil der være nogle, som opdigter overgreb, for f.eks. at opnå en erstatning? Hvorfor kun interviewe de mennesker der klager over opvæksten som følge af anbringelsen på et børnehjem? Hvorfor ikke også undersøge positive historier fra børn, som har haft en tryg opvækst på landets børnehjem? For at tage det sidste først, så er der naturligvis tidligere børnehjemsbørn som tænker tilbage på barndommen med glæde, ligesom der findes litteratur med positive beskrivelser _godhavn_.indd :57:53

17 af opvæksten på et børnehjem 1. Men alle internationale undersøgelser af børns opvækst på børnehjem koncentrerer sig om klager over overgreb af forskellig art og ikke om at indsamle eksempler på de gode opvækstvilkår. Således også i Godhavnsundersøgelsen. Det må som udgangspunkt antages, at børns opvækst i statens og samfundets varetægt er foregået under betryggende og sikre forhold, hvor lovgivningen er blevet overholdt, og det statslige tilsyn fungerede som garanten for, at ulovlige forhold blev opdaget og håndteret efter tidens lovkrav. I hele undersøgelsesperioden er børn blevet anbragt på børnehjem, fordi myndighederne ville fjerne dem fra forhold, der truede børnenes helbred, psykisk som fysisk. Staten har herved forpligtet sig til at tage vare på disse børn og unge og sikre dem en tryg barndom. I indland som udland nedsætter myndighederne kun undersøgelseskommissioner, hvor der er fremkommet alvorlige klager over forholdene på børnehjem. Interviewsituationen Mundtlige kilders troværdighed er et både kontroversielt og omdiskuteret emne. Man behøver blot at huske de senere års store debatter om falsk hukommelse (recovered memories) i forbindelse med incestsager, hvor voksne under et behandlings/terapiforløb husker overgreb, de ellers ikke har kunnet huske 2. Det skal understreges, at Godhavnsundersøgelsen ikke i noget tilfælde indgik i et terapiforløb hos deltagerne. Interviewet foregik som en timelang samtale, hvor der blev taget særlige hensyn til fortællerens mulighed for selv at styre, hvad han eller hun vil fortælle. Interviewerne i Godhavnsundersøgelsen 1 De nyeste er Steff Ejlersen: Børnehjemsdreng , Mellemgaard 2010, Esther Langsted: Alle gode gaver, Ravnerock Se også: Når man starter med minuspoint 15 fortællinger fra 100 års anbringelser af børn og unge på døgninstitutioner. Red. Allan Nagel FADD Annie Sønnichsen: Falsk hukommelse eller ægte erindring. Socialrådgiveren nr. 4 26/ _godhavn_.indd :57:53

18 har været omhyggelige med ikke at vurdere, kommentere eller ynke informanterne. Rollen var klart defineret som værende professionelle historikere på besøg for at indsamle ukendt viden og informationer. Deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og deltagerne kunne til enhver tid afbryde interviewet eller trække sig fra undersøgelsen. Mange af deltagerne har udtrykt, at ubehaget ved at skulle huske og genfortælle om fortidens skam og savn er blevet overskygget af tilfredsheden med at være deltager i en officiel undersøgelse, hvor man blev lyttet til og troet på. I et par tilfælde har vi oplevet, at en informant havde en uafklaret tvist med myndighederne (om noget helt andet), som fyldte så meget, at barndommens oplevelser trådte i baggrunden. Af og til kunne en hændelse få et skær af myte eller ønskeforestilling, men blev berettet som noget selvoplevet. Som beretningen om dengang fire Godhavnsdrenge fik nok, og smed en lærer ned ad en meget stejl trappe, hvilket de fortæller, han kunne være død af. Læreren brækker hånden i version 1, han ramler ned i en lærer, som brækker hånden i version 2, det er overlæreren i tre versioner, men en anden lærer i version 4. Og overlæreren selv husker intet om episoden. Et tabubelagt emne Internationale erfaringer viser, at der er god grund til at have tillid til mennesker, som melder sig for at fortælle om en opvækst under forsorg på børnehjem. Det modsatte standpunkt, at man skulle nære mistillid, ville desuden være psykisk belastende for informanterne i en undersøgelse af denne karakter. Børnehjemsbørn er som udgangspunkt sjældent eller aldrig blevet hørt i barndommen, og de er blevet mødt med mistro og afvisning, hvis de har forsøgt at fortælle om overgrebene. Opvækst på børnehjem har været et tabubelagt emne gennem det meste af det tyvende århundrede, for børnehjemsbørnene selv og for deres omgivelser. Selv i dag føler mange tidligere børnehjemsbørn sig usynlige, eller for en dels vedkommende som udstødte af samfundet _godhavn_.indd :57:53

19 At huske overgreb Der foreligger videnskabelige undersøgelser, som omhandler spørgsmålet, om folk kan huske overgreb i barndommen. Her kan f.eks. refereres til et studie i hukommelse udført af G.S. Goodman et al som blev publiceret i Her blev 175 voksne, der alle som børn havde været udsat for seksuelle overgreb, interviewet. For alle gjaldt det, at overgrebene var dokumenteret i forvejen bl.a. gennem afhøringer, dengang indgrebene blev afsløret. 81 % af de interviewede kunne huske og fortælle om overgrebene. Alderen spiller en rolle for, hvor korrekt børn husker. Men alligevel kunne 69 % af de børn, som var mellem 1 og 5 år under overgrebet, huske dem og dermed berette herom. Mens 87 % af de, som havde været 6 år eller mere, huskede overgrebene og fortalte om dem. Der var en tendens til, at jo værre eller alvorligere overgrebene var, jo bedre blev de husket. Konklusionen er, at der nærmere er tale om, at der underrapporteres end overrapporteres om overgreb i barndommen, idet hele 13 % af de mennesker, der havde været over 6 år, mens overgrebene fandt sted, tav om, hvad de havde oplevet. Samlende kan det siges, at når det handler om dramatiske hændelser og traumatiske oplevelser, så huskes disse i mange år. Men gælder det de fleste af dagliglivets oplevelser, så kan hukommelsen være forholdsvis kortlivet. Troværdighed Den norske udredningskommission uder ledelse af professor Edvard Befring summerer i nedenstående citat overvejelserne omkring troværdighed op på en måde, som har dannet baggrund for Godhavnsundersøgelsens arbejde: En kan altid spørre om de personlige beret 3 Goodman, G.S., Ghetti, S., Quas, J.A., Edelstein, R.S., Alexander, K.W., Redlich, A.D., Cordon, I.M., & Jones, D.P.H.: A prospective study of memory for child sexual abuse: New findings relevant to the repressed-memory controversy. Psychological Science, 14 (2), 2003 s _godhavn_.indd :57:53

20 ningere er s anne. Har det virkelig hendt, det vi leser om? Selv om det altid vil knytte seg usikkerhet til hendelser, ved at hendelser forveksles, noen minner blekner og andre hendelser forstørres opp, så vil grunntrekkene i det som kommer fram, ha stor relevans. Som påpekt ovenfor gir hukommelsesforskningen uttryk for at dramatiske opplevelser setter sig spor som ikke lett viskes ut. Når flere uafhengige personer beretter om det som skjedde ved navngitte institusjoner, så styrker det muligheten for at det som fremkommer som hovedtrekk, har gyldighet. 4 Godhavnsundersøgelsens egenart Godhavnsundersøgelsen skiller sig ud fra de i internationale, herunder også nordiske, forbilleder på flere punkter, og baggrunden herfor skal findes i undersøgelsens oprindelse og historik. Godhavnsundersøgelsen er hverken en kommunalt, regionalt eller nationalt baseret undersøgelse, hvortil der forinden har været en åben indkaldelse af deltagere til undersøgelsen. Godhavnsundersøgelsen baserer sig på en landsforenings medlemmers klager over opvækstforholdene på disse medlemmers børnehjem i perioden Det drejer sig som tidligere nævnt om 18 børnehjem, samt det hjem, der har lagt navn til undersøgelsen, Godhavn Drenge- og Skolehjem. Forventningerne til deltagerantallet i undersøgelsen lå på forhånd højt, i ansøgningen til Velfærdsministeriet anslog vi, at vi skulle interviewe mellem 100 og 150 deltagere, hvor mindst halvdelen ville stamme fra Godhavn Drenge- og Skolehjem. Resten skulle komme fra klagere fra de andre navngivne børnehjem, der også var medlemmer af Landsforeningen Godhavnsdrengene. Den 10. januar 2010 modtog vi en liste på 32 navne fra Landsforeningen Godhavnsdrengene, fulgt af en 4 Edvard Befring: Barnehjem og specialskoler under lupen. Nasjonal kartlegging av omsorgssvikt og overgreb i barnevernsinstitusjoner Norges offentlige utredninger NOU:23:Oslo s _godhavn_.indd :57:53

21 beklagende fra landsformanden: Jeg har i w eekenden været i kontakt med rigtigt mange ( )Mange har simpelthen ikke kræfter til at medvirke, og mange har opgivet på forhånd. Alligevel håber de fleste, at sandheden kommer frem, de vil bare ikke stille sig op på stolen, og det selvom jeg har garanteret dem, at det er anonymt. 5 Landsforeningen Godhavnsdrengene består af frivillige, som alle har været anbragt på børnehjem, og vi havde forståelse for vanskelighederne og gik i gang med undersøgelsen på basis af den tilsendte liste med 32 navne. Resten af deltagerne op til de 99, undersøgelsen kom til at omfatte, er kommet til gennem Forsorgsmuseets kontakter bl.a. på børnehjem.nu, research, via de allerede interviewedes kontakter og ikke at forglemme senere henvendelser via Landsforeningen Godhavnsdrengene. Samtidsperspektivet Et andet vigtigt spørgsmål, der rejser sig, når overgreb af fysisk, psykisk og seksuel art i barndommen skal dokumenteres, er faren for at komme til at vurdere fortiden med nutidens briller. I kapitel 2 behandles de rammer, der var udstukket af myndighederne for børnehjemmenes pædagogik og daglige virke, samt den historiske udvikling inden for børneforsorgen. For at indkredse samtidsperspektivet søsatte undersøgelsen et praktikforløb for stud.mag. Kaspar Carøe Hollister fra Institut for Historie på Syddansk Universitet. 6 Opgaven var at gennemgå Børnesagens Tidende for at finde eksempler på børnehjemsforstandernes diskussioner om pædagogik i perioden. Børnesagens Tidende blev udgivet af Børnesagens Fællesråd og udkom første gang i I hele undersøgelsesperioden udkom bladet hver den 10. januar 2010 fra Poul Erik Rasmussen, Landsforeningen Godhavnsdrengene. 6 Det følgende afsnit bygger på stud.mag. Kaspar Carøe Hollisters gennemlæsning af 694 numre af Børnesagens Tidende fra perioden _godhavn_.indd :57:53

22 Omkring fyrre ens klædte Godhavnsdrenge fotograferet, dengang Godhavn var en opdragelsesanstalt. Fotograf ukendt, ca dag og blev regnet for forstandernes officielle talerør over for offentlighed og myndigheder. 7 Især i undersøgelsesperiodens første årti fremførtes i pressen jævnligt kritik af forholdene på børnehjem, en kritik, som resulterede i, at flere børnehjem blev lukket, eller forstanderen/ forstanderinden fyret. Samtidig førtes der en debat i Børnesagens Tidende, hvor forstandere gav svar på tiltale ved at fremføre idéer om børneopdragelse, som byggede på moderne pædagogik og teoretiske begreber fra pædagogikken og psykologien. 8 Et centralt tema op gennem tidsperioden var diskussionen om den korporlige afstraffelses rolle i opdragelsen. I 1948 fremførte J. Ravn Thomsen fra Flakkebjerg Ungdomshjem det synspunkt, at han nok mente, at en lussing i ny og næ ikke skadede, men at han ikke var nogen 7 Leksikon for opdragere. Bind 1, s A. Faye Jacobsen 1989, s _godhavn_.indd :57:54

23 stærk tilhænger af gentagende korporlig afstraffelse, da jeg ikke tror, man kan slaa noget godt ind i et Menneske, jeg tror heller ikke, at man kan slaa noget ondt ud af et Menneske. 9 Den korporlige afstraffelse blev også sat til debat i 1951 af Poul Petersen, forstander for Rønshoved Børnehjem, der mente, at man helt burde undgå at slå børnene, idet et utrygt børnehjemsbarn kan drives ud i isolation og mindreværdsfølelse med alt, hvad deraf følger. 10 Forstander M. Knudsen fra Roskilde Hvile havde et mere pragmatisk forhold til den korporlige afstraffelse i sit indlæg i 1952, som han mente var mere human og h urtigt virkende end midler, der strækker sig over længere varighed, og som kan slide både på barnet og opdrageren. 11 Gradvist blev forstandernes ret til korporlig afstraffelse fjernet, først med forbuddet mod afstraffelse med spanskrør i 1954, hvor det samtidig blev indskærpet, at selv lussinger blev anset for at være en forældet pædagogik. 12 Herefter var den korporlige afstraffelses dage talte, og den 1. januar 1968 kom et forbud mod forstanderes og medarbejderes ret til at give lussinger, hvorefter anvendelsen af al legemlig revselse var afskaffet. 13 Andre problemer, der blev diskuteret, var bedre lønninger, en ordentlig uddannelse af personalet samt de dårlige normeringer med alt for få ansatte. Der blev udtrykt bekymring over det omkringliggende samfunds fordømmende syn på børnehjemsbørn og børneforsorg, som forstanderne mente skyldtes pressens negative omtale bl.a. gennem afsløringer af skandalesager. Mange fremførte synspunkter om børneopdragelse, som indebar, at barnet skulle mødes med respekt, venlighed og forståelse, og opdragerens opgave var at fremme barnets dygtighed. Det blev også fremført, at det var vigtigt, at barnet forstod, at det ikke selv var skyld i dets egen anbringelse uden for hjemmet. 9 BTI 1948 ; s BTI 1951 ; s BTI B1952 ; s Inge M. Bryderup 2005, s. 175 & H. Horsten 1967, s _godhavn_.indd :57:54

24 Nogle af de moderne pædagogiske tiltag, som blev taget i brug i perioden, var psykologi og psykiatri. Forstander K.A. Boje Rasmussen fra Landerupgård skolehjem vurderede i 1951, at inddragelsen af psykologi ville give et mere retfærdigt billede af eleven. Dog skulle man huske, at psykologien kun kunne bruges som et redskab til at få klarhed over et barns problemer, og den vigtigste forudsætning og evne for arbejdets lykkelige gennemførelse,[var] at formå at vinde barnets tillid og hengivenhed. 14 Nogle forstandere mente, at befolkningen havde fejltolket begrebet om den frie opdragelse, som var blevet til et synonym for slet ikke at opdrage børnene. Forstander Gabriel Petersen, Egevang optagelseshjem anså i 1956 børneforsorgens rolle som at opdrage børnene, så de kan blive lykkelige og tilfredse mennesker, som samfundet med glæde tager imod, og som får en oplæring, så de kan ernære sig på hæderlig vis. 15 I 1961 var den moderne pædagogik fast forankret på nogle hjem bl.a. hos forstander West ved Bustrup Optagelseshjem, der skrev: hvilke magtmidler har man for at gennemføre den disciplin, der er nødvendig, og for at undgå eller begrænse rømninger? Dertil kan man med god samvittighed sige, at vi har ingen magtmidler ( ) Der er lås på dørene, men nøglen dertil har drengene, og de har tøj på værelset, så de faktisk kan gå, når de vil. 16 Den respektfulde indstilling til barnet og den unge blev implementeret i lovgivning og vejledninger i 1950 erne og sat på læseplanen, da landets første forsorgsseminarium åbnede i Sammenfatning Godhavnsundersøgelsen er en undersøgelse af tidligere børnehjemsbørns anklager om overgreb på 19 danske børnehjem i perioden Til sammenligning toppede antallet af danske børnehjem i 14 BTI 1951 s BTI 1956 s BTI 1961 s _godhavn_.indd :57:55

Indhold. Indledning 13. Godhavnsundersøgelsens baggrund og organisation 27

Indhold. Indledning 13. Godhavnsundersøgelsens baggrund og organisation 27 Indhold Indledning 13 Undersøgelsens formål 13 Undersøgelsens opbygning 14 Antal deltagere 14 Børnehjem omfattet af undersøgelsen 15 Arkiver omfattet af undersøgelsen 16 Spørgsmål 16 Interviewsituationen

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Jeg er taknemmelig for at få lov til at opleve denne historiske dag sammen med jer og bidrage til den med mine ord.

Jeg er taknemmelig for at få lov til at opleve denne historiske dag sammen med jer og bidrage til den med mine ord. Kære Godhavnsdrenge Kære tidligere børnehjemsbørn Kære pårørende Kære statsminister Mette Frederiksen Kære jer, som ikke kunne være med her i dag. Kære alle sammen Jeg står her i denne på så mange måder

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Trivselsplan (Antimobbestrategi) Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Gennemgang af seks sager fra Qaasuitsup Kommunia om anbringelse af børn uden for hjemmet med samtykke

Gennemgang af seks sager fra Qaasuitsup Kommunia om anbringelse af børn uden for hjemmet med samtykke 2019-3 2. september 2019 Nal. nr./j.nr.: 2016-909-0007 All. nr./brevnr.: 63157 Sull./sagsbeh.: MALL Emner: Samtykke, handleplaner Gennemgang af seks sager fra Qaasuitsup Kommunia om anbringelse af børn

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

www.hshs.mono.net Årsmøde og generalforsamling Lørdag den 13. april 2013 kl. 10.00 Historisk Selskab for Handicap og Samfund

www.hshs.mono.net Årsmøde og generalforsamling Lørdag den 13. april 2013 kl. 10.00 Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.hshs.mono.net Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.hshs.mono.net Årsmøde og generalforsamling Lørdag den 13. april 2013 kl. 10.00 Mødet finder sted i Handicaporganisationernes Hus Blekinge

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Kongsted Ældrecenter den 22. maj 2013

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Kongsted Ældrecenter den 22. maj 2013 Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Kongsted Ældrecenter den 22. maj 2013 Centerleder Anni Petersen Tilsynet blev ført af: Konsulent Annelise Dehn Ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe Østergaard-Nielsen

Læs mere

10 TEKSAM NYT SEPTEMBER 2014

10 TEKSAM NYT SEPTEMBER 2014 STÅLE EINARSEN I Norge er antallet af mobbetilfælde halveret. Det kræver kontrol og sanktioner bare at sige, at vi skal være flinke, er ikke nok, siger professor i psykologi Ståle Einarsen TEKST: INGRID

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28. Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

NORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik

NORDVESTSKOLEN. Antimobbepolitik NORDVESTSKOLEN Antimobbepolitik 2017 Vi har et ønske om, at man på Nordvestskolen ser elever, der er glade, trives, tager ansvar for hinanden og har overskud til undervisningen. Det er derfor skolens målsætning

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Børne- og Ungerådgivningscentret 07-09-2012. Vadsbyvej 17 2640 Hedehusene 22 43 04 89 samt 50 50 26 40 vadsbyhoj@hotmail.dk

Børne- og Ungerådgivningscentret 07-09-2012. Vadsbyvej 17 2640 Hedehusene 22 43 04 89 samt 50 50 26 40 vadsbyhoj@hotmail.dk NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret 07-09-2012 Tilsynsrapport 2012 vedr. Opholdsstedet Vadsbyhøj Navn og adresse Ledelse Fysiske rammer, antal boliger og beliggenhed Målgruppe Normering Dato for tilsynet

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Uro og disciplin i skolen

Uro og disciplin i skolen Uro og disciplin i skolen 1 Uro og disciplin i skolen Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard Tilrettelæggelse: Carsten Bendixen og Gerd Christensen Roskilde Universitetsforlag 3 Niels Egelund, Helle

Læs mere

Fra sogn til velfærdsproducent

Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Fra sogn til velfærdsproducent Kommunestyret gennem fire årtier Jens Blom-Hansen Marius Ibsen Thorkil Juul Poul Erik Mouritzen Syddansk Universitetsforlag 2012 Forfatterne

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

#stopvoldmodbørn 11/2/2017

#stopvoldmodbørn 11/2/2017 Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Socialforvaltningens håndtering af 35 underretninger i børnesager

Socialforvaltningens håndtering af 35 underretninger i børnesager Socialforvaltningen Kontoret for Tilsyn, Service og Kvalitet i Enkeltsager Bernstorffsgade 17, 2. sal 1592 København V 27. juli 2007 Journalnr. 2007-0001-913 /ash Socialforvaltningens håndtering af 35

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige BERETNING FOR 2015 Indledning I 2015 har de børnesagkyndige psykologers arbejde for en gangs skyld ikke givet anledning til større debat i medierne.

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015

-Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Magtanvendelser -Procedurer og retningslinjer i Holbæk februar 2015 Som udgangspunkt må der ikke anvendes magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i dagtilbud, skoler, SFO og klubtilbud, ligesom

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Hvad er gråzoneprostitution?

Hvad er gråzoneprostitution? Hvad er gråzoneprostitution? Når man bytter med seksuelle handlinger for at opnå popularitet, opmærksomhed, anerkendelse, tryghed, kærlighed, omsorg, bekræftelse, kontakt, venskab, social prestige, materielle

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere