Verner Panton: Panton-stolen, 1960

Transkript

1 K A N O N FOR DESIGN OG KUNSTHÅNDVÆRK : Panton-stolen, 1960

2 2 Den danske arkitekt ( ) er dansk designs enfant terrible. Han brød for alvor med den danske designtradition og skabte vilde, grænseoverskridende, multifunktionelle etagemøbler, æteriske stole af plexiglas, siddetårne, siddehjul, flyvende stole og psykedeliske rum. Pantons originale og provokerende møbler er på én gang skulptur, arkitektur og design, der opfordrer folk til at eksperimentere med nye måder at sidde, tænke og leve på. s "Flyvende møbler",1963. Disse møbler lagde op til nye kollektive, svævende samværsformer. Foto: Copyright Panton Design, Basel. Jeg kan ikke holde ud at komme ind i en stue og se sofaen og sofabordet og to stole og med det samme vide, at her skal man være klistret fast en hel aften. Jeg laver møbler, som kan hejses op og ned i rummet, så man kunne få et andet syn på omgivelserne og en ny vinkel på tilværelsen. (). Panton eksperimenterede med nye materialer og ny industriel produktionsteknik. Han anvendte finer, skumgummi, skumstof, plexiglas, glasfiber og stål. Pantons design kan ikke hæftes op på en samlet betegnelse, men placerer sig blandt strømninger som organisk modernisme, pop- og alternativdesign. Pantons møbler er eksempler på den generelle modernismekritik, der slog igennem i 1950 erne og 1960 erne, særligt uden for Danmarks grænser. Panton fik stor anerkendelse internationalt, men var temmelig ugleset af mange i det danske designmiljø, der ikke brød sig om hans poppede, farveglade design som et alternativ til den danske modernisme og funktionalisme., multifunktionelle moduler, produceret af Behr-Möbel og Dux möbel, Foto: udlånt af Marianne Panton. (Fra, Ida Engholm) Inspiration fra organisk modernisme Den organiske modernisme udviklede sig i tiden efter 2.Verdenskrig. Den tidlige modernismes retlinede, kantede former erstattedes af bløde, kurvede former i en fri "vækst". Den organiske modernisme kan også ses som en reaktion på nazismens og fascismens dyrkelse af en streng, retlinet, monumental arkitektur og formgivning ved at dyrke mere humane natur- og kropsrelaterede former.

3 3 Constantin Brancusi: Verdens begyndelse ca Hans æg viser, hvorledes kunstnere dyrkede organiske former. Foto: copyright ADAGP, Paris og DACS, London Brancusi. Tv: Arne Jacobsens Dråben, 1957, producent Fritz Hansen, Fotograf: Pernille Klemp. Denne stål har den udløbende dråbe, som inspiration. Denne udgave er lavet i brunt læder med stålben. Th: Arne Jacobsen, Ægget, 1957, sort læder og stål, Producent: Fritz Hansen. Det danske Kunstindustrimuseum, Foto: Ole Woldbye og Pernille Klemp. Et organisk modernistisk udtryk ses i Alvar Aaltos ( ) møblers blødt modulerede linieføring og Ray ( ) og Charles Eames ( ) enkle, organiske stole. Den organiske modernisme udfoldede sig også hos Arne Jacobsen ( ) i hans berømte stole Ægget (1958) og Svanen (1958). arbejdede som ung på Arne Jacobsens tegnestue og hentede her inspiration hos en af den organiske modernismes store mestre. Panton var ikke en organisk modernist. Hertil var han for spraglet, provokerende og anderledes nytænkende. Den engelske popkunstner Richard Hamilton: Hvad er det dog, der gør vor tids hjem så anderledes, så tiltrækkende? fra Det første pop billede med det frembrusende forbrugssamfund, kropskulturen og mødeldesign som motiver. Foto: Copyright DACS for Hamilton. fra bogen THE SHOCK OG THE NEW af Robert Hughes,Thames and Hudson, Inspirationen fra popkunsten Designscenen i 1960 erne formede sig som et opgør med efterkrigstidens modernisme. At sikre lys, luft, kvalitetsboliger og møbler til den brede befolkning var ikke længere så påtrængende. I løbet af 1960 erne eksploderede forbruget pga. en stærk økonomi, lave oliepriser og en industri, der for alvor var gearet til masseproduktion. Endvidere havde folk større købekraft, også fordi kvinderne i vid udstrækning var kommet ud på arbejdsmarkedet. Den nye tid krævede sit eget udtryk formgivningsmæssigt, og der opstod en modvilje mod herskende idealer om renhed, enkelhed, og at form skal følge funktion. Den amerikanske arkitekt og designer Robert Venturi satte i begyndelsen af 1960 erne ord på oprøret mod funktionalismen med parolen less is a bore i stedet for modernisten Ludwig Mies van der Rohes berømte statement less is more. Man hyldede excentriske iscenesættelser, Las Vegas junk-arkitektur, neonskilte, facader, forgyldte tv-antenner, reklamer og supermarkeder. Selve ordet pop er en forkortet udgave af ordet populær ernes popdesign dyrkede plast, de syntetiske overflader, spraglede mønstre, let aflæselige symboler og kitsch. Den engelske popkunster Richard Hamilton (f. 1922) skrev i 1957, at pop er billigt, masseproduceret, ungt, vittigt, sexet og glamourøst. Der er noget fortryllende og gnidningsløst over popkulturens brug af stærke, enkle farver, en palet af neonreklamekulører, som lokker med drømme om ukompliceret forbrug og frihed. Ved at spejle massekulturens former, udtryk og symboler peger popkunsten både på dens billedrigdom, men også på dens overfladiske, glatte karakter.

4 4 Den franske tænker og kulturkritiker Roland Barthes peger på, at det særlige for 1960 ernes design er, at udtryk og symbolværdi begynder at blive opfattet som kvaliteter på lige fod med f.eks. konstruktion, teknik og materialeinnovation. Panton-stolen af, 1967, plast, producent: Herman Miller (USA) Vitra (D), Kunstindustrimuseet. Foto: Ole Woldby og Pernille Klemp. Panton-stolen Prototype 1960, sat i produktion 1967 Panton-stolen er i dag blevet et ikon. Stolen er med sin klare, svævende form og skinnende overflade en frækt forførende form, der ser ud til at vokse op af gulvet. Denne plaststol har en fin buet form, der indbyder til siddekomfort og plads til benene. Det er verdens første helstøbte stol i plast. Med denne stol fik realiseret sin mere end ti år gamle drøm om at skabe en stol i ét stykke, i ét materiale. Idéen med at skabe en stabelstol i plast blev først udtænkt af den tyske arkitekt og designer Ludwig Mies van der Rohe før 2.Verdenskrig., S-Stolen, formbøjet finér, tegnet 1956, produceret 1965 af Thonet. Foto: Udlånt af Marianne Panton. Forløberen for Panton-stolen: S-stolen, s S-stolen kan ses som en forløber for Panton-stolen. Den blev tegnet allerede i 1956 og var tænkt som en stol, hvor både ryg, sæde og ben var skabt i formspændt krydsfiner, i ét materiale og i ét ubrudt stykke i en sammenhængende form. S-stolen blev først produceret i Flere designere før Panton havde arbejdet på S-formede stole (uden bagben ) det ses i de såkaldte frisvingerstole skabt af Marcel Breuer ( ), Mies van der Rohe og Gerrit Rietveld ( ). For Panton var stolen en kulmination på mange års arbejde og udvikling af frisvingerstolen.teknikken til at dampbøje lamineret træ havde det østrigske firma Thonet allerede udviklet i 1800-tallet med deres berømte Wienerstol. I 1940 erne udviklede Ray og Charles Eames disse teknikker yderligere ved at bringe dem ind i en industriel produktion. I Danmark forfinedes teknikken yderligere hos Arne Jacobsen, der med Myren (1952) skabte den første skalstol af finer, hvor sæde og ryg går ud i ét stykke. var med til at udvikle Myren, da han var ansat på Arne Jacobsens tegnestue, og S-stolen er en klar videretænkning af Myren, nu som en fuldstændig selvbærende finerstol. Myren af Arne Jacobsen, 1952, Kunstindustrimuseet, foto: Pernille Klemp. Myren er en stol hvor sæde og ryg består af ét stykke formspændt krydsfinér. For at få skabt en stabil og holdbar form, limede Jacobsen to lag af tekstil ind mellem de 9 finérlag. Ray og Charles Eames testmodel, skalstol i ét stykke, med hul og slids i ryggen, 1945.

5 5 Panton-stolen udvikling, materialer, produktionsproces Panton-stolen s form kan ses i en række skitser, som han tegnede allerede i 1950 erne.i 1960 blev der skabt en model i samarbejde med Dansk Akrylteknik. Modellen blev udført i gips. Men først i 1967 fandt Panton en producent, der ville sætte stolen i produktion, nemlig den tyske møbelfabrik Vitra. De første eksemplarer af Panton-stolen blev skabt i glasfiberforstærket polyester, og da den blev vist offentligt frem på møbelmessen i Köln i 1968,skabte den en enorm opmærksomhed.men den var på det tidspunkt meget dyr og besværlig at producere, og derfor blev de tidlige stole solgt for dyre priser samarbejdede Panton og Vitra/Miller med plastproducenten Bayer med at afprøve andre plastmaterialer og bedre produktionsformer. I 1971 så det ud til, at man havde fundet det ideelle materiale: termoplast-polystyren. Det blev brugt frem til 1979, hvor det viste sig, at det blev grimt at se på med tiden. Igen måtte man lede efter nye muligheder. I 1990 overtog Vitra produktionen og skabte en ny udgave i polyurethan, der er et hårdt skummateriale. Stanley Kubricks, Rumrejsen 2001, 1968, Scene med vægtløs bevægelse. Foto: Det danske Filminstitut. Rumalderen Panton-stolen er skabt til den nye tids drømme om rummet og intergalatiske eventyr.amerikaneren Neil Armstrong satte sine ben på Månen i Panton-stolen optræder i Stanley Kubricks legendariske film Rumrejsen år 2001 fra1968. (Billede 11) Farverne Folk bliver sure på én, hvis man kan lide farver. Det bliver de også på folk med fantasi. De fleste vil helst have det, de er vant til. Men jeg er nødt til at overdrive for at få min pointe igennem. ( ) Farverne er altafgørende i s design. Han gjorde op med modernismens off-white- og off-black-æstetik ved at dyrke skrappe orange, røde, blå og violette farver. Panton var optaget af at undersøge, hvorledes farveoplevelsen kan varieres ved at arbejde med lys og af samspillet mellem lys og farve. Han var især optaget af den røde farves spektrum, det vil sige farver, der strækker sig fra orange til violet. Verner panton, Mira-X tesktiler, 1973, Her brugt i restaurant Varna i Århus 1971.Det kunstige liv i syntetiske miljøer med tilhørende tapeter, stofbaner og puder, begyndte med Mira Spectrum design (1969). Foto: Panton Design, Basel. Mira Spectrum-billede Det kunstige liv i syntetiske miljøer med tilhørende tapeter, stofbaner og puder fik af en ny dimension med hans Mira Spectrum - design (1969). Stofbanerne gjorde op med den dekorative, blomstrede ornamentik i sarte lyse farver, som dominerede i 1950 erne. Mira Spectrum består af kvadratiske former i pangfarver, der suges ind mod midten og skaber et tredimensionelt vue. Stofbanerne fungerer som gardiner og pudebetræk og er med til at understrege den bevidsthedsudvidende stemning i Pantons univers.

6 6 Visiona 2 I 1960 begyndte at skabe rum, der befinder sig i krydsfeltet mellem arkitektur, installation og rumkonstruktion. En radikal nytænkning, der brød med alle hidtidige idéer og koncepter for, hvordan design skal tage sig ud. Det ubestridte højdepunkt inden for Pantons rumkunst var det legendariske Visiona 2, skabt til en udstilling i Köln. Farven spiller en afgørende betydning i Visiona 2, der er holdt i blå, violette, røde og orange toner. Panton skabte herved et drømmeunivers, der er blødt og føjeligt som den menneskelige krop. I dette univers synes alle rumlige og tidslige grænser ophævet, og det åbner sig for visioner, tanker og idéer. s fantasirum,visiona II, 1970 Köln. Foto: Panton Design, Basel. Pantons betydning for eftertiden I dag har Panton-stolen status af klassiker, og den er et ikon i 1900-tallets design. Den er blevet vist i alverdens magasiner og har en fremtrædende plads i designhistoriske oversigtsværker. Sidst er den også blevet en del af den danske kulturkanon. er en stærk inspirationskilde, både nationalt og internationalt. Han har vist, at det er muligt at skabe design ud fra æstetiske koder og idéer, langt fra den danske designtradition, der traditionelt har været optaget af det enkle, upåfaldende udtryk, de gode gedigne materialer, og at form skal følge funktion. Især yngre danske designere inspireres af Pantons værker. Panton har stillet spørgsmål til alle vedtagne regler for godt design og udfordrer selv den dag i dag de eksisterende smagskodekser og formforståelser.