Indkaldelse til studienævnsmøde onsdag d. 15. maj 2013 kl i lokale E1-214, Fredrik Bajers Vej 7, 9220 Aalborg Ø

Transkript

1 Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Fr. Bajers Vej 7 D Aalborg Ø Tlf Fax: Indkaldelse til studienævnsmøde onsdag d. 15. maj 2013 kl i lokale E1-214, Fredrik Bajers Vej 7, 9220 Aalborg Ø SN s medlemmer: Observatører: Winnie Jensen (formand) (WJ) Karina Kogut Thomsen (næstformand, idrætsteknologi) (KKT) Pia Elberg (PBE) Erika Spaich (ES) Lasse Riis Østergaard (LRØ) Kenneth Larsen (KL) Søren Sohrt-Petersen (ST) (SSP) Thomas Holm Sandberg (ST) (THS) Sabrina Munk Johansen (FSV) (SMJ) Torben Bjerregaard, AAS (TB) Jesper Franch (studieleder) (JF) Michael Holt, 1. Suppleant (MH), Decentrale studievejledere: Sille Jensen (SJ), Nikolaj Bøge Gehlert (NBG), Søren Knudsen (SK), Astrid Munk (AK) Sekretær: Malene Møller Knudsen (MMK) Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste SN-møde 3. Meddelelser (WJ/MMK) 4. Dispensation om udsættelse af gruppeeksamen for enkelte studerende (WJ) 5. Optag af studerende med ikke adgangsgivende bacheloruddannelse på ST (WJ) 6. Friholdelse af skema for studerende (ST +?) for deltagelse i dansk mediko-teknisk selskabs årsmøde (SSP) 7. Kvalitetssikring: Vejledning på 3. semester kandidat og kandidatspecialer (WJ) 8. Eventuelt Med venlig hilsen Winnie Jensen 1

2 S-SN dagsorden april 2013 Ad 2. Referat Bilag 1: Referat Ad 3. Meddelelser Antal og typer af merit, dispensations- og klagesager SN siden sidste S-SN møde (MMK, WJ) Sager om optag (MMK, WJ) Vedrørende uddannelser (WJ): o Idræt bachelorer, Idr. kandidat, Idr. teknologi kandidat Opfølgning fra sidste møde: Oplæg fra KL til akademisk råd vedr. udfordringer med pladsforhold ved optag af et stort hold studerende (KKL) Opfølgning fra sidste møde: Speciel opgave vedr. koordinering af progression og implementering af ny idrætsstudieordning (KKL) Opfølgning fra sidste møde: revision af idr. kandidat studieordning sættes igang efter sommerferie 2013 (WJ) Opfølgning fra sidste møde: studieordning for 2-fags kandidater - ikke igangsat endnu o ST bachelor og ST kandidat Ingen meddelser o KVT kandidat Status for KVT akkreditering. Vi har modtaget akkrediteringsrapporten, som er meget positiv. Sebastian Bue Rakov har gennemgået rapporten, og mener ikke at de kritikpunkter der findes i rapporten kræver et skriftligt svar. Bilag 2: Akkrediteringsrapport Bilag 3: fra Sebastian Bue vedr. specifikke bemærkninger i rappoten o FSV kandidat Ingen meddelser o SI master Status af revision af SI studieordning revideres her i maj, og sendes til studienævnet for godkendelse til ordinær møde i juni 2013 Procedure for udpegning af nye S-SN studenterrepræsentanter (MMK) Status af valgfag (WJ/MMK) o Opfølgning fra sidste møde: Listen af valgfag for FSV blev reduceret til 8: o Alle valgfag er nu offentliggjort Kvalitetsikringsprocedurer: Studienævnsrapport og frafaldsstruede studerende (WJ/MMK) o I forbindelse med revision af universitetets kvalitetssikringsprocedurer er der udarbejdet nye procedurer for udarbejdelse af studienævnsrapport indeholdende nøgletal for studerende samt for håndtering af frafaldstruede studerende o Bilag 4: Mail fra Sebastian Bue Rakov vedr. nye procedurer (både studienævnsrapport og om frafaldstruede studerende) o Bilag 5: Eksempler på studienævnsrapporter for S-SN uddannelser (FSV, ST, IDR, KVT) o Bilag 6: Mail til studerende Ad 4. Dispensation om udsættelse af gruppeeksamen for enkelte studerende (WJ) Baggrund: S-SN har modtaget en dispensations ansøgning fra en 4. sem idrætsstuderende, der ønsker at flytte sin 4. sem. projekteksamen fra juni til august pga. studierelevant rejse. Det er kun den ene studerende i gruppen der ønsker udsættelse. Vi har haft 2-3 lignende sager i forbindelse med ST4, hvor flere studerende rejser midt i juni for at deltage, hvor gruppemedlemmer ikke har kunnet blive enige om en fælles eksamensdato. Mulige ulemper ved at godkende udsættelser af eksamner: at det vil danne præcedens, og vi vil opleve en stigende mængde dispensationsansøgninger indenfor området + en logistisk/økonomisk udfordring ved at arranger og afholde flere projekteksamner for samme gruppe. Til S-SN behandling: Kan enkelte studerende i en gruppe søge om udsættelse og/eller flytning af en gruppe-eksamen, eller er den første eksamen som udgangspunkt en gruppe eksamen? Der findes ingen regler på SUND, og det er op til S-SN at implementere procedurer Bilag: Ingen 2

3 S-SN dagsorden april 2013 Ad 5. Optag af studerende med ikke adgangsgivende bacheloruddannelse på ST (WJ) Baggrund: S-SN har modtaget en anmodning om optag af en studerende med en ikke-adgangsgivende bacheloruddannelse. Ansøgeren har søgt optagelse på ST kandidat via de normale kanaler men har fået afslag. Til S-SN behandling: S-SN har tidligere diskuteret og besluttet adgangsgivende retningslinjer for bl.a. idræt bachelor og kandidat. WJ ønsker at diskutere adgangsgivende retningslinjer for ST kandiat (herunder fordele og ulemper). Bilag 7: Brev om anmoding om optag af ugandisk studerende på ST kandidat fra Mona Dams. Ad 6. Friholdelse af skema for studerende (ST +?) for deltagelse i dansk mediko-teknisk selskabs årsmøde (SSP) Baggrund: Der er kommet et ønske om at friholde skemaet d september for ST bachelor og kandidat studerende således det er muligt at deltage i Dansk Mediko Teknisk Selskabs årsmøde i Brædstrup. Til S-SN behandling: S-SN besluttede sidste år at friholde skemaet for ST kandidater skal dette tilbud udvides med ST bachelor studerende og er der evt. andre uddannelser hvor deltagelse kunne være relevant? Bilag: Ingen Ad 7. Kvalitetssikring: Vejledning på 3. semester kandidat og kandidatspecialer (WJ) Baggrund: WJ har fået kendskab til flere 3. sem kandidat og kandidatspecialer, hvor kvaliteten og det faglige niveau af projektet og resultatet delvist kan henføres til, at de studerende er blevet vejledt udelukkende af ph.d.-studerende. Til S-SN behandling: Diskussion af om og hvad vi evt. kan gøre for at sikre en bedre kvalitet af vejledningen? Bilag: Ingen 3

4 Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Fredrik Bajers Vej 7D DK-9220 Aalborg Øst Tlf Fax Referat af studienævnsmøde mandag den 8. april 2013 Til stede: Winnie Jensen (WJ), formand Karina Kogut Thomsen (KKT), næstformand Pia Elberg (PBE) Erika Spaich (ES) Kenneth Larsen (KL) Lasse Riis Østergaard (LRØ) Thomas Holm Sandberg (THS), (ST8) Sabrina Munk Johansen (SMJ), FSV8) Michael Holt (MH), (ST8) Ludvig J. T. Rasmussen (LTR) (IDR8) Afbud: Jesper Franch (JF) Søren Valgreen Knudsen (studievejl.) Sille Jensen (studievejl.) Astrid Munk (AM) (studievejl.) Torben Bjerregaard Larsen (AAS) Referent: Malene Møller Knudsen Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste SN-møde 3. Valg af næstformand (WJ) 4. Meddelelser (WJ/MMK) 5. Revision af idrætsstudieordninger (KL) 6. Revision af sundhedsinformatik studieordning (WJ) 7. Valgfag (WJ) 8. Kvalitetssikring: Vejledning på 3. semester kandidat og kandidatspecialer (WJ) 9. Kvalitetssikring: Progression i uddannelserne (WJ) 10. Tema-møde: kortlægning af og visioner for vores uddannelsesportefølje (WJ) 11. Eventuelt

5 Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. WJ har punkt til eventuelt om dimittendundersøgelse. Ad 2) Godkendelse af referat Referatet godkendt men der mangler et næst til formand vedr. valg til årets underviser. Ad 3) Valg af næstformand WJ og MMK tager fat i valgudvalget mhp. afklaring af situationen omkring studenterrepræsentanter. Hvor vi står fremadrettet kan vi indkalde andre/nye repræsentanter, nu hvor alle på nær en studerende skal til udlandet i efterårssemestret. Ad 4) Meddelelser Studienævnet har modtaget: Dispensation, merit og klagesager: Udvalget har godkendt, at 3 sidefagsstuderende (psykologi) har fået lavet studieplan om så deres 9. sem. kommer til at følge studieordningen for idræts 9. sem. fremfor 7. sem. 1 studerende på idræt (SA) manglede at søge dispensation fra 24-mdr. reglen. Udvalget har indkaldt den studerende til en samtale og har efterfølgende modtaget en plan for, hvordan den studerende vil bestå de manglende 3 aktiviteter på 1. studieår. Den studerende er blevet gjort opmærksom på at skulle kontakte kursusholderne mht. afklaring af eksamensform. 4. eksamensforsøg til stud. på idræt (MAF) som blev afholdt den 27. februar 4. eksamensforsøg til stud. på idræt (SMAC) som blev afholdt den 22. februar 2 grupper har dispensation til at skrive 5 pers. på 6. sem. idræt 2 studerende på Idræt har forhåndsgodkendelse til ophold i Australien på 9. sem. 7 studerende på ST har forhåndsgodkendelse til ophold i Australien/USA på 9. sem. 7 studerende på idræt har forhåndsgodkendelse til ophold i Australien/USA på 5. sem. (SDU, Griffith, West Virginia) 1 studerende på idræt har forhåndsgodkendelse til ophold i USA på 7. sem. 1 studerende på idræt har forhåndsmerit til Creative Geninus semestret på AAU. 3 stud. på idræt har forhåndsmerit til Nordisk Friluftsliv 1 gruppe på ST4 har efter gruppens enighed fået dispensation til tidlig projekteksamen pga. ophold i Afrika (Engineering World Health) Sager om optag (afslag): Afslag til ca. 5 prof. bachelorer til idræt kandidat (3 fysioterapeuter, 1 ergoterapeut og 1 nutrition and health. Alle er oplyst om FSV og KVT kandidatuddannelserne som alternativer. Afslag til 2 forespørgsler vedr. FSV 1 tidligere medis stud. søgte overflytning fra Malmö på 2. eller 3. sem., men indholdet er ikke det samme og hun ville skulle læse for meget op. En anden havde ikke en hel sygeplejerskeuddannelse men en hel diplomingeniør. I alt 61 ansøgninger til supplering FSV 2

6 Semesterevaluering ST3/4 har det socialt dårligt det blev diskuteret om studienævnet kan og skal gøre noget for at gribe ind. KGT mente, at dette semester også klager over andre ting, fordi de har det dårligt socialt. WJ supplerede med, at ca. 75% dumpede alle eksaminer og reeksaminer på 3. sem. WJ har allerede gjort en særlig indsats og studievejledningen har ligeledes prøvet at lave en indsats, hvor de besøgte semestret. Studievejledningen beretter, at de har haft mange besøg fra netop den årgang. SN diskuterede hvad man kan gøre af indsats. De studerende havde ingen input umiddelbart. PBE foreslog at der skulle laves en analyse før vi evt. laver en handlingsplan. SN action: WJ og AM arbejder videre med, hvordan problemet kan håndteres, PBE anbefaler kraftigt, at der søges professionel hjælp inden man går videre. ST og idræt generelt de studerende mangler indblik i progressionen i uddannelsen hvordan hænger taksonomierne sammen hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen? IDR1 problemer med de kombinerede praktiske og skriftlige eksaminer ligger oven i projekteksamen (10 eksaminer oven i projekteks.) Dette skal planlægges meget bedre. I et enkelt tilfælde var der forelæsning samtidig med en eksamen. IDR1 forelæsninger foretaget af uerfarne phd-studerende har givet dårligt indtryk. IDR3 klager over underviseren på Træningsfysiologi og Testning (WJ henviste til senere punkt) IDR3 - klager over auditoriet på sygehus hvor de ikke har kunnet høre underviseren. IDR5/6 og helt generelt er der klager over adgang til strømstik (APV nævner også, at dette skal behandles 9.4) IDR7 SMAC kurset er en gentagelse af tidligere kurser KVT der har været enkelte situationer, hvor der har været phd-studerende som vejleder. 3. og 4. sem. kandidat (WJ henviste også til senere punkt) KVT mener selv, de arbejder hårdt valgfagsorganisering var ikke god nok FSV har haft problemer i startforløbet manglede rundvisning mv. Nye vejledere og undervisere har betydet, at PBL ikke har været tilstrækkeligt implementeret. Der har været mange forskellige holdninger til dette. o PBL kunne måske puttes ind i en fælles ramme man kunne måske ensrette bedre KVT har haft det samme problem, og der er indført et særligt system kunne man dele dette med fordel (semesterkoordinatorerne for KVT1 og FSV1 kunne bruge tid sammen i forbindelse med opstart) SN beslutning: WJ tager dette op på semesterkoordinatormøde inden sommerferien. Status for workshops om problembaseret projektarbejde På baggrund af velgennemførte workshops er det er besluttet at sende ensartet information til eksterne censorer (deadline 7. maj). 70 har deltaget i denne omgang tidligere 30, så stort set alle undervisere på HST samt en del undervisere fra Læring og Maskinteknik har deltaget. Der er distribueret materiale til de studerende om at kontakte vejleder vedr. eksamensform. Statusseminarer Er afholdt eller afholdes inden for de næste 14 dage for at de studerende vil kunne træffe et kvalificeret valg. LRØ kommenterede at sammenhængen mellem workshops for underviserne og statusseminarerne ikke var så klar. ES bakkede LRØ op vejlederne vidste ikke at det var deres ansvar at teste den nye eksamensform sammen med de studerende. 3

7 SN diskuterede om formålet med statusseminar var klart. SN beslutning: der skal foretages en central formidling af formålet med statusseminar samt en klar ansvars- og rollefordeling. Balancekrav Der er kommet et papir nu og det er kun gæstestuderende på aftaler, som er berørt. Ændring af undervisningsudvalget Begge studienævnsformænd er nu en del af undervisningsudvalget som observatører. Status KVT akkreditering Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark. Vi mangler at nævne bacheloruddannelser som giver adgang til KVT. PBE nævnte idræt, men den er ikke oplagt. MedIS og Medicin bachelor kan vælges. Der er ikke retskravsbachelorer til KVT. Der bliver skrevet ind i studieordningen, at både bacheloruddannelse og professionsbacheloruddannelse giver adgang. Ad 5) Revision af idrætsstudieordninger (KL) Idrætsbachelorstudieordning er godkendt med ros fra fakultetet. KL nævnte at optaget ser ud til at blive 50% større. 1/3 piger. Vi kan ikke optage alle de ansøgere. PBE foreslog at lave et visionært oplæg til Akademisk Råd som kan komme videre til rektor. Dette førte til en diskussion af optaget på idræt. Der er lavet kursusbeskrivelser for en stor del af fagene. Kandidatstudieordningsoplæg fra MV blev delt rundt og der var enighed om at den var organiseret smartere end den foregående version. Der skal formuleres noget om progression, og der skal skrives mere på kursusbeskrivelserne i samarbejde med undervisere fra bacheloruddannelsen. SN-action: Vedr. revision af idrætsstudieordninger, blev det blev besluttet, at man tager fat på denne proces med udgangspunkt i det udkast der ligger fra MV. SN formanden (WJ) er ansvarlig for forløbet. Der nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter for de forskellige institutter. Vedrørende problematik med at optage mange idrætsstudernde (>200): KL laver et oplæg til akademisk råd, som WJ kan tage med videre. Kandidatstudieordningen for idræt som centralt fag Er tidligere påbegyndt og mangler at blive gjort færdigt og godkendt. SN afgørelse: CHP og MMK udarbejder et udkast som sendes rundt til SN til kommentering inden den sendes til fakultetet. Ad 6) Revision af sundhedsinformatik studieordning (WJ) WJ orienterede om baggrunden. Udkastet blev diskuteret i studienævnet. PBE synes at kurserne var meget ambitiøse, hvorimod projekterne er meget mere vage. Nogle af kompetencemålene skal udvides på projekterne og måske nedtones på kurserne så progressionen bliver mere tydelig. SN afgørelse: PBE og ES kommer med input og sender retur til arbejdsgruppen. WJ samler kommentarer og sender studieordning retur til arbejdsgruppen. Ad 7) Valgfag (WJ) Baggrund: to studieordninger med 10 ECTS valgfag (KVT og FSV) Studienævnet bedes godkende 2 lister for disse uddannelser, for at vi kan undgå en masse merit-arbejde. WJ orienterede samtidig om fælles valgfag hvor dette studienævn udbyder Projektledelse. 4

8 Listen for KVT: The Semantics of Clinical Information Systems (ST studieordning - foregår på engelsk) Sensory Systems and Sensory Motor Control (ST studieordning - foregår på engelsk) Kravsanalyse og træningsplanlægning (idrætsstudieordning) Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse (folkesundhedsvidenskab studieordning) Udvidet kognitionspsykologi (fra produkt og designpsykologi) Applied experimental psychology and psychophysics (fra produkt og designpsykologi) Listen for FSV (den endelige version, var ikke til rådighed på mødet): Videnskabelige metoder og kommunikation, 5 ECTS (1. sem. Sundhedsteknologi) Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed UDKAST, 5 ECTS (inst. for Økonomi og ledelse) Etisk argumentation (modul 2, 1. sem), 10 ECTS (kandidatuddannelsen i anvendt filosofi) Dialog og rådgivning (modul 3, 7. sem), 10 ECTS (kandidatuddannelsen i anvendt filosofi) Velfærdssamfund i forandring, Modul 1,7 sem, 5 ECTS (kandidatuddannelsen i politik og administration) Styring og organisering (governance) af velfærdssamfund, Modul 2,7 sem, 5 ECTS (kandidatuddannelsen i politik og administration) Biographical method (Modul 2a, kvalitativt kursus, undervisningen foregår på engelsk), 10 ECTS (kandidatuddannelsen i sociologi) Forløbsanalyse på registre (Modul 2b), 10 ECTS (kandidatuddannelsen i sociologi) NB! det forudsættes at man deltager i introkursus til statistiskprogrammet SAS som udbydes i august. SN beslutning: WJ skulle klare listen af med CO og dette er listen, som er sendt ud. Sagen om oprettelse af nye valgfag uden om eksisterende studieordninger udsættes til næste møde. Ad 8) Kvalitetssikring: Vejledning på 3. semester kandidat og kandidatspecialer (WJ) Udsat til næste møde. Ad 9) Kvalitetssikring: Progression i uddannelserne (WJ) Baggrund: WJ går til forskellige personer i forhold til de forskellige uddannelser. Usynligt stykke arbejde, som gøres uden honorering og kompetence. Kan SN beslutte at der en person som sikrer progression i uddannelserne? Muligheden for at oprette et ekstra studienævn blev nævnt. Mulighed for at udpege/ansætte en person pr. uddannelse via instituttet? Pt. er det personer som har en faglig interesse som udfører et stykke arbejde uden mandat. Der er dog risiko for, at man brænder ud, hvis man ikke modtager anerkendelse for det stykke arbejde, man gør. Et institut har allerede en koordinator for uddannelsen idræt (læring). SN-action: Specifikt i forbindelse med den nye idrætsstudieordning foreslår studienævnet, at HST udpeger KL til kvalitetssikrings- og progressionsansvarlig i forhold til idrætsuddannelsen. Ad 10) Tema-møde: kortlægning af og visioner for vores uddannelsesportefølje (WJ) WJ har en idé til en oplægsholder. Dato meldes ud senere. 5

9 Ad 11) Diverse Udkast til dimittend-undersøgelse er udsendt til kommentering umiddelbart efter mødet. Næste møde afholdes den 15. maj kl (inkl. sandwich). 6

10 Kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi Aalborg Universitet Turnusakkreditering

11 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

12 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 7 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 8 Kandidatuddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi Særlige forhold

13 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

14 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Lektor Lena Nilsson-Wikmar, Institutionen för neurobiologi, vårdvetenskap och samhälle, Sektionen för Sjukgymnastik, Karolinska Instituttet i Stockholm. Lena Nilsson-Wikmar er uddannet fysioterapeut og har i en årrække arbejdet som klinisk fysioterapeut. I 2003 fik hun en ph.d. i fysioterapi. Hun har stor erfaring med undervisning og planlægning af uddannelser på universitetet, særligt fysioterapiuddannelsen. Mellem 2008 og 2012 var hun programansvarlig for en tværvidenskabelig toårig masteruddannelse i klinisk medicinsk videnskab. Hun er medlem af den nyoprettede Pedagogiska Akademin på Karolinska Institutet, som skal øge kvaliteten i instituttets uddannelser ved at fremme pædagogisk udviklingsarbejde. Lena Nilsson-Wikmar har deltaget i en række evalueringer af uddannelser inden for sundheds- og plejesektoren for Högskoleverket og deltaget i EVA s evaluering af suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Aftagerrepræsentant Calle Thøgersen, chef for Medicoteknik i Region Syddanmark. Calle Thøgersen er uddannet ingeniør og har siden 1987 arbejdet med, og deltaget i efteruddannelseskurser indenfor, sundhedsteknologi. Calle Thøgersen har siden 2007 været chef for Medicoteknik i Region Syddanmark. Medicoteknik er ansvarlig for det medicinske apparatur på sygehusene i Region Syddanmark og har teknikere, ingeniører og fysikere ansat. Calle Thøgersen har siden 1996 været bestyrelsesmedlem, næstformand og formand i Dansk Medicoteknisk Selskab og er blevet udnævnt til æresmedlem af selskabet. Calle Thøgersen er medstifter af to innovationsvirksomheder, Spectromedic ApS i 2001 og Microsens ApS i 2006, og endvidere er Calle Thøgersen leder af specialuddannelsen til klinisk ingeniør i Danmark og fagredaktør på magasinet Medicinsk Teknologi & Informatik. Studerende Agnete Ansbæk, stud.polyt. i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Agnete Ansbæk er bachelor i miljøteknologi og har siden august 2011 været kandidatstuderende i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I 2012 var Agnete Ansbæk på udlandsophold i Singapore. Hun har desuden siddet i studienævnet på DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi siden 2009 samt i Uddannelsespolitisk Råd, hvor studenterrepræsentanter fra alle studienævnene på DTU er repræsenteret. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 7. januar 2013 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Ledighedstal for naturvidenskab og sundhedsvidenskab på landsplan, 8. januar 2013 supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark om valgfag, 5

15 28. februar 2013 modtaget supplerende dokumentation angående procedurer for anvendelse af QlikView 8. april 2013 modtaget supplerende dokumentation om adgangsgivende bacheloruddannelser og retskravsbachelorer Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. februar 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013 Høringssvar modtaget Dato Sagsbehandling afsluttet Dato Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni 2013 Bemærkninger Uddannelsen i klinisk videnskab og teknologi optager professionsbachelorer direkte på uddannelsen. Andre kandidatuddannelser inden for sundhedsområdet, der også henvender sig til professionsbachelorer, har som en del af adgangskravene, at ansøgeren har gennemført og bestået en suppleringsuddannelse på op til 30 ECTS-point. Suppleringsuddannelsen udbydes af det pågældende universitet. Begge praksisser er mulige, eftersom uddannelsesbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen for kandidatuddannelser ikke indeholder bestemmelser om særlige adgangskrav for professionsbachelorer. 6

16 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen opfylder alle akkrediteringskriterierne tilfredsstillende. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsen er i sin helhed velfungerende, og der er en faglig progression i forhold til de studerendes sundhedsfaglige adgangsgrundlag, samtidig med at der bygges sundhedsteknologiske viden og kompetencer på. Universitetet er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Uddannelsen baserer sig på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområderne. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil, og kompetenceprofilen afspejler kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Der er desuden sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Universitetets kvalitetssikringssystem er velfungerende og med til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

17 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden En kandidat i Klinisk videnskab og teknologi har forskningsbaseret viden indenfor: Teknologier til primært diagnosticering og behandling i sundhedssektoren, herunder rehabiliteringsteknologi og telehomecare Eksperimentelle studier og klinisk afprøvning Biostatistik Innovation og implementering af ny teknologi i sundhedssektoren Videnskabelig kommunikation Færdigheder Besidder informationskompetence på højt niveau Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Kan udarbejde beslutningsgrundlag for indførelse af ny teknologi på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge og gennemføre projekter som relaterer til teknologianvendelse i klinisk praksis Kan formidle forskningsbaseret viden om klinisk videnskab og teknologi og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister Kompetencer Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for anvendelse af ny viden og teknologi i klinisk praksis Kan diskutere teknologi-implementering på et fler-videnskabeligt grundlag og vurdere resultaterne Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre forskellige typer forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at fremme relevant anvendelse af ny viden eller teknologi inden for forskellige sundhedsspecialer og samtidig forholde sig kritisk til denne anvendelse 8

18 Kandidatuddannelsens struktur Moduler på 15 og 20 ECTS-point er projekter, mens moduler på 5 ECTS-point er kurser. De studerende kan vælge mellem disse valgfag: The Semantics of Clinical Information Systems (udbydes af sundhedsteknologi - foregår på engelsk) Sensory Systems and Sensory Motor Control (udbydes af sundhedsteknologi - foregår på engelsk) Projektledelse (udbydes af klinisk videnskab og teknologi) Entrepreneurship and Business Development (rektors valgfag) Kravsanalyse og træningsplanlægning (udbydes af idræt) Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse (udbydes af folkesundhedsvidenskab) ( besøgt 8. januar 2013) Studerende kan også følge fag på andre universiteter i ind- eller udland, såfremt de får en godkendelse fra studienævnet. Uanset udbyder skal valgfagene placere sig indenfor uddannelsens discipliner og fagområder eller kombination af disse. De skal desuden kunne relateres til uddannelsens kompetenceprofil. 9

19 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Universitetet skriver, at det aftagerpanel, der dækker uddannelsen, er aftagerpanel for uddannelserne under studienævnet for Sundhed, teknologi og idræt (dokumentationsrapporten s. 3). Udover kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi dækker panelet uddannelserne i idræt, sundhedsteknologi, idrætsteknologi og folkesundhedsvidenskab. Aftagerpanelet består af 10 medlemmer, der repræsenterer offentlige institutioner og private virksomheder med relevans for de uddannelser, panelet skal dække (bilag 1A). Panelet mødes 1-2 gange årligt og anvendes først og fremmest som et forum for overordnede og strategiske drøftelser. Hele eller dele af panelet inddrages desuden løbende, for eksempel i forbindelse med udvikling af nye uddannelser. Referaterne fra møder med panelet behandles i Studienævnet. På aftagerpanelets seneste møde i november 2012 var akkrediteringen af uddannelsen på dagsordenen, og panelet blev præsenteret for den uddannelsesevaluering der blev lavet i 2012 og den seneste dimittendundersøgelse. Det fremgår af mødereferatet, at panelet opfordrede universitetet til at styrke informationen om uddannelsen til kommende studerende og aftagere (bilag 1B). Fakultetet og skolen har siden mødet blandt andet ansat en kommunikationsmedarbejder, der skal have fokus på forhold som beskæftigelse og afsætningsmuligheder for dimittenderne (mødet med ledelsen). Udover aftagerpanelet nævner universitetet andre former for dialog med aftagere (dokumentationsrapporten s. 4-5): Aalborg Universitetshospitals forskningsenhed for klinisk sygepleje, hvorfra der desuden anvendes 2 DVIP University College Nordjylland, som både er leverandører af studerende og aftagere af dimittender. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet holder 2 møder om året med professionshøjskolens sundhedsuddannelser på ledelsesniveau, og Skolen for Medicin og Sundhed holder 2 årlige møder med de uddannelsesansvarlige på UCN, hvor blandt andet studieordningsrevisioner drøftes. Uformel dialog med andre uddannelsesinstitutioner samt forsknings- og uddannelsesansvarlige i sundhedsvæsenet. Dialogen inspirerer til mindre justeringer i kursusplanlægning og projektforslag. Uformel dialog i forbindelse med studerendes projekter. Projekterne har fokus på problemstillinger fra den kliniske praksis og udføres ofte i samarbejde med sundhedsvæsenet eller en virksomhed. Panelet og ledelsen drøftede, hvordan viden og information fra den uformelle dialog med aftagere systematiseres og anvendes til udvikling af uddannelsen. Ledelsen gav ikke konkrete eksempler på ændringer foretaget med baggrund i dialogen, men fortalte, at de eksterne vejledere fra sundhedsvæsenet og virksomheder gerne samarbejder med studerende mere end en gang. Det ser ledelsen som udtryk for, at virksomhederne er tilfredse med de studerendes viden og kompetencer. Ledelsen fortalte også, at den i forbindelse med omstruktureringen af universitetets kvalitetssikringssystem har argumenteret for at gøre den formaliserede aftagerdialog uddannelsesspecifik for at få dialogen så tæt på og relevant for uddannelserne som muligt. 10

20 Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet havde vanskeligt ved at konkretisere, hvordan de drøfter og anvender den mere uformelle dialog med omverdenen. Panelet har i sin vurdering været opmærksomt på, at oprettelsen af uddannelsen skete som et svar på et behov for videreuddannelsesmuligheder for sundhedsfaglige professionsbachelorer. Forskningsmiljøernes kontakter i medicoindustrien og sundhedsvæsenet var centrale i identifikationen af behovet for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i tilstrækkeligt omfang er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere, og at dialogen i tilstrækkelig grad anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet gennemfører en dimittendundersøgelse på fakultetsniveau hvert år, hvilket betyder at der gennemføres en undersøgelse på det enkelte fakultet hvert 4. år (dokumentationsrapporten s. 32). Undersøgelsens resultater behandles i Studienævnet. På nuværende tidspunkt laves der en fælles undersøgelse for Det teknisk- og Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det skyldes, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet først blev oprettet i 2010 (mødet med ledelsen). Den næste dimittendundersøgelse for fakultetet skulle have været gennemført i 2013 (dokumentationsrapporten s. 6). Imidlertid er strategien for dimittendundersøgelser under revision, og det er ikke afgjort, hvornår den næste undersøgelse gennemføres. Uddannelsens første dimittender blev færdige i 2010, og derfor har ingen dimittender kunnet deltage i de fakultære undersøgelser. Derfor blev der i 2012 lavet en særskilt undersøgelse for uddannelsen. Alle 17 dimitterede blev kontaktet per telefon og 14 deltog i et telefoninterview (bilag 1E). Resultatet blev drøftet i Studienævnet og gav ikke anledning til ændringer på uddannelsen. Universitetet nævner også et elektronisk netværk for alle universitetets dimittender; Kandidatnet, som kan blive en dialogkanal i fremtiden (dokumentationsrapporten s. 7). Ingen af de i alt 17 dimittender fra uddannelsen er dog tilmeldt. Universitetet skriver, at mange af dimittenderne bliver ved at holde uformel kontakt til forskningsmiljøerne og eventuelt en samarbejdsrelation (dokumentationsrapporten s. 6). Dimittendundersøgelsen i 2012 viste desuden, at mange af dimittenderne også holder kontakt med hinanden (dokumentationsrapporten s. 7). Ledelsen fortalte på mødet, at fakultetets forslag til de reviderede dimittendundersøgelser er, at de bliver mere uddannelsesspecifikke, og at der laves særlige undersøgelser for nyoprettede uddannelser. Formålet er, at undersøgelserne kommer tættere på den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen fremover vil være i løbende dialog med uddannelsens dimittender og at dialogen vil blive anvendt til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Der er endnu ikke opgjort specifikke ledigheds- og beskæftigelsestal for uddannelsens dimittender af UI, fordi der er dimitteret færre end 10 studerende per år. Sammenlignes ledighedstallene for de natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter på universitetet med tallene for hovedområderne på landsplan, ser det således ud (supplerende dokumentation af 7. januar 2013): Ledighed AAU % Landsgennemsnit % Naturvidenskab Naturvidenskab Naturvidenskab Sundhedsvidenskab

21 Sundhedsvidenskab Sundhedsvidenskab Siden uddannelsens start i 2008 er der dimitteret 17 studerende. Der dimitterede 2 studerende i 2010, 7 i 2011 og 8 i 2012 (dokumentationsrapporten s. 8). En sammenligning mellem uddannelsens ledighedstal og de relevante hovedområder er reelt ikke mulig, fordi der ikke er officielle tal for uddannelsen, og fordi de officielle tal for AAU og hovedområderne ikke er opgjort endnu for 2011 og Den dimittendundersøgelse, der blev lavet for uddannelsen i 2012, gav information om den nuværende beskæftigelse for 14 ud af de i alt 17 dimittender. I sommeren var 12 ud af de 14 respondenter i beskæftigelse. De to dimittender fra 2010 deltog i undersøgelsen, som viste, at de fik beskæftigelse umiddelbart efter, at de færdiggjorde uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 8). Respondenter, der dimitterede i 2011, var alle i beskæftigelse. De to respondenter, der var ledige, var dimitteret i 2012, altså kort tid før gennemførslen af undersøgelsen (dokumentationsrapporten s. 9). Universitetet har via uformel dialog viden om beskæftigelsessituationen for de 3 dimittender, der ikke deltog i undersøgelsen dokumentationsrapporten s. 9). En af dem var 1 ledig på undersøgelsestidspunktet, de to andre var i beskæftigelse. De er dimitteret i 2011 eller Akkrediteringspanelet noterer sig, at langt de fleste dimittender er i beskæftigelse og vurderer, at undersøgelsen fra 2012 viser, at de fleste dimittender er kommet hurtigt i beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde Relevant beskæftigelse Den særskilte dimittendundersøgelse viste, at de beskæftigedes job er relevante, og at dimittenderne har fået ansættelser, der kræver kompetencer ud over deres oprindelige professionsuddannelse (dokumentationsrapporten s. 9). Eksempler på jobfunktioner er ph.d.-studerende, udviklingssygeplejerske, underviser og konsulent. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 3-9 og 32 Bilag 1A: Kommissorium for Aftagerpanel for Sundhed, Teknologi og Idræt Bilag 1B: Referat af møde i aftagerpanel for Sundhed, Teknologi og Idræt Bilag 1E: Opsamling på telefoninterview med dimittender Supplerende dokumentation indhentet 7. januar om ledighedstal 12

22 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Universitetet oplyser, at flere forskellige forskningsmiljøer står bag uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 10). De mest centrale miljøer er 3 forskningsenheder under Institut for Medicin og Sundhedsteknologi: Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Medical Informatics Group (MI) Center for Model-based Medical Decision Support (MMDS) SMI arbejder med grundlæggende og kliniske aspekter ved sansemotorisk interaktion og udvikling af nye diagnostiske og terapeutiske metoder indenfor områderne: smerte, motorisk kontrol, idræt, rehabilitering og telehealth. MI fokuserer på it til sundhedssektoren systemer som bruges til indsamling, behandling, præsentation, verificering, distribuering og formidling/udformning af klinisk information og klinisk viden. MMDS forsker i medicinsk beslutningsstøtte ved at bruge computer som hjælp til at stille diagnoser og som støtte til terapeutiske beslutninger. En fjerde forskningsenhed, der i mindre grad er involveret i uddannelsen, er Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI), der arbejder med at udvikle ny viden og metoder til forbedringer i den daglige, kliniske praksis, der både øger patientsikkerhed og kvalitet og giver økonomiske besparelser. Universitetet har udarbejdet en oversigt over uddannelsens obligatoriske kurser, den modulansvarlige VIP, og hvilken forskningsgruppe vedkommende tilhører (dokumentationsrapporten s ). Oversigten viser, at der er sammenhæng mellem kursus og den ansvarlige VIP s forskningsområde. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet skriver, at punktet ikke vurderes at være relevant, da uddannelsen ikke er særligt professionsrettet (dokumentationsrapporten s. 13). Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole. 13

23 På besøget fortalte ledelsen, at skole og studienævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi hører under Skolen for Medicin og Sundhed og Studienævnet for sundhed, teknologi og idræt. Universitetet har oplyst, hvilke VIP er, der tilrettelægger uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 13). Opgørelsen omfatter studielederen, 5 studienævnsmedlemmer og 7 fagansvarlige, hvoraf 1 også er medlem af studienævnet. 3 af de fagansvarlige er desuden semesterkoordinatorer, hvilket blandt andet indebærer at afholde semestergruppemøder (se også kriterium 4 og 5). Dokumentationsmaterialet indeholder CV er for de ovennævnte VIP er (bilag 2A). CV erne viser, at VIP erne er forskningsaktive, og at de forsker inden for områder med relevans for uddannelsen. CV erne viser også, at tilrettelæggerne har forskellige faglige baggrunde, herunder teknisk, sundheds- og samfundsvidenskabelig. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet oplyser disse tal for uddannelsen for studieåret (dokumentationsrapporten s. 14): Til sammenligning var ratioen på landsplan 7,62 på det teknisk/naturvidenskabelige hovedområde og 1,8 på det sundhedsvidenskabelige hovedområde. På begge hovedområder ligger uddannelsen væsentligt over landgennemsnittet. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Opgørelsen over forholdet mellem antal VIP og studerende for studieåret ser således ud (dokumentationsrapporten s. 14): På besøget gav de studerende udtryk for, at de kendte deres undervisere og deres forskningsområder, og at underviserne er tilgængelige for dem. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har oplyst publikationstal for SMI, MI og MMDS (dokumentationsrapporten s. 15). SMI omfatter cirka 90 VIP, hvoraf 49 er adjunkt, lektor eller professor. En stor del af de øvrige er ph.d.-studerende. 14

24 MI omfatter cirka 25 VIP, hvoraf 9 er adjunkt, lektor eller professor. En stor del af de øvrige er ph.d.-studerende. MMDS omfatter VIP, hvoraf 5 er adjunkt, lektor eller professor. En stor del af de øvrige er ph.d.-studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af tilstrækkelig høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2A: CV er for tilrettelæggere af kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi 15

25 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens titel er: Dansk titel: Engelsk titel: cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology Universitetet skriver, at uddannelsens kernefaglighed ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde, idet den beskæftiger sig med emner og problemstillinger inden for klinisk videnskab og teknologi i relation til naturvidenskab (dokumentationsrapporten s. 17). På universitetets hjemmeside præsenteres formålet med uddannelsen således ( Formålet med uddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi er, at den studerende bliver i stand til at analysere, vurdere og udvikle den kliniske praksis inden for sundhedsområdet på en innovativ og veldokumenteret måde og bliver i stand til at fremme relevant anvendelse af teknologi inden for de respektive sundhedsspecialer. Desuden skal kandidaten kunne forholde sig kritisk til denne anvendelse i forhold til patientens tarv og den foreliggende dokumentation. På besøget drøftede akkrediteringspanelet placeringen under naturvidenskab med uddannelsens studerende og undervisere. Begge grupper gav tydeligt udtryk for, at uddannelsen har en naturvidenskabelig forankring. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har lavet en oversigt, hvor kvalifikationsrammen sammenholdes med uddannelsens kompetenceprofil. Eksempler er (dokumentationsrapporten s. 18): Kvalifikationsrammen Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse og løsningsmodeller. Kompetenceprofilen Har forskningsbaseret viden inden for: Teknologier til primært diagnosticering og behandling i sundhedssektoren, herunder rehabiliteringsteknologi og telehomecare Eksperimentelle studier og klinisk afprøvning Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kan udarbejde beslutningsgrundlag for indførelse af ny teknologi på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra 16

26 relevante fagområder. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kompetenceprofilens formuleringer for vidensdelen ikke tydeligt signalerer et kandidatniveau, da det ikke fremgår på hvilket niveau, den studerende opnår viden på. Panelet vurderer samtidig, at målene for færdigheder og kompetencer kræver viden på kandidatniveau. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s besøgt 15. april

27 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet oplyser, at adgangskravene til uddannelsen er en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse som sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder eller bioanalytiker (dokumentationsrapporten s. 19). En bacheloruddannelse i medicin eller medicin med industriel specialisering er også direkte adgangsgivende (supplerende dokumentations af 8. april 2013). Universitetet skriver, at der med de brede adgangskrav som regel er en vis faglig forskellighed blandt de studerende, særligt i starten af uddannelsen (dokumentationsrapporten s. 19). Dette imødekommes ved, at de studerende danner tværfaglige projektgrupper, og der er et særligt fokus på at sikre et fælles niveau i forbindelse med kurserne på 1. semester, der blandt andet omhandler videnskabelig metode. Hvad angår sammenhængen mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau fortalte de studerende, at de er tilfredse, og at universitetet gør meget ud af at sikre et niveau i starten af uddannelsen, så alle kan følge med. Underviserne bekræftede, at de er opmærksomme på både de forskellige faglige forudsætninger hos de studerende og at møde de studerende på det rette faglige niveau. Universitetets problembaserede læringsmetode (PBL) blev drøftet på besøget, da uddannelsens studerende ikke har lært at anvende denne metode i løbet af deres adgangsgivende uddannelse. Både studerende og undervisere var enige om, at metoden læres gennem arbejdet med projekterne, og at underviserne er opmærksomme på, at de studerende ikke har mødt metoden før. Der blev også talt om, at adgangskravene ikke omfatter en suppleringsuddannelse, hvilket flere andre sundhedsfaglige kandidatuddannelser rettet mod professionsbachelorer gør. De studerende gav udtryk for, at motivation og arbejdsomhed var vigtigt, men at de ikke fandt niveauet for højt. Underviserne fortalte, at de er opmærksomme på at løfte de studerende op til et kandidatniveau, og at de ser PBL som en god drivkraft. De studerende motiveres af og arbejder hårdt med projekterne. Underviserne er også opmærksomme på, hvordan studerende, der tager på udlandsophold, klarer sig i sammenligning med det udenlandske universitets studerende, og der har ikke været tilfælde, hvor de studerende havde et for lavt fagligt niveau. Akkrediteringspanelet bemærker vigtigheden af, at underviserne og uddannelsens ledelse fortsat har opmærksomhed på det brede adgangsgrundlag og udfordringen med at sikre et fælles, højt niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen følger universitetets generelle model for kandidatuddannelser: På 1. og 2. semester er der 3 obligatoriske kurser af 5 ECTS-point og et projekt af 15 ECTS-point. På 3. semester fylder projektet 20 ECTSpoint og 10 ECTS-point er valgfag. På 4. semester skrives specialet (dokumentationsrapporten s. 20). Hvad angår valgfag er der en liste med forhåndsgodkendte fag, som de studerende kan vælge fra. Hvis studerende ønsker at tage andre valgfag, skal de søge studienævnet om tilladelse. 18

28 Første semester skal give de studerende en grundig introduktion til videnskabelige arbejdsmetoder og teorier samt teknologi i sundhedssektoren (dokumentationsrapporten s og Studieordningen). Andet semester udvider de metodiske færdigheder, og de studerende skal udføre et eksperimentelt arbejde i projektet. I projektet på andet semester skal de studerende anvende kompetencer fra første semester. Valgfriheden på tredje semester giver mulighed for specialisering og eventuelt for et udlandsophold. Specialet på fjerde semester fortsætter specialiseringen, og de studerende får vejledning fra det forskningsmiljø, som er relevant for deres problemstilling. Jf. ovenstående blev progressionen på uddannelsen og opnåelsen af et kandidatniveau drøftet på besøget. Både ledelsen, underviserne og de studerende gav udtryk for, at de studerende når det rette akademiske niveau. Blandt andet lagde ledelsen vægt på, at kurserne er tilrettelagt med et stort fokus på videnskabelig metode, og at projekterne sikrer, at de studerende lærer at anvende deres viden allerede, mens de går på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet en tabel, der giver eksempler på læringsmål fra uddannelsens kurser, der understøtter de enkelte mål i kompetenceprofilen (dokumentationsrapporten s ). Et eksempel er: Kompetenceprofil Kan analysere, diskutere, tilrettelægge og gennemføre projekter som relaterer til teknologianvendelse i klinisk praksis Læringsmål (og kursus) Kan udvælge relevante teorier og begreber ift. vurdering af ny teknologi og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundhedsfaglige problemstillinger (Teknologivurdering i klinisk praksis, projekt på 1. semester) Kan tilrettelægge og gennemføre et projekt med fokus på implementering, evaluering eller vurdering af teknologianvendelse ift. etableret klinisk viden (specialet) Akkrediteringspanelet bemærker, at det generelt ikke fremgår tydeligt af modulbeskrivelsernes læringsmål, hvilket niveau de studerende opnår den faglige viden på. Langt de fleste steder er formuleringen Studerende der gennemfører modulet har viden om (herefter angivelse af et emne, f.eks. sundhedsøkonomiske teorier, sundhedsetik eller klinisk relevante studiedesign). Panelet er af den opfattelse, at det er vigtigt at være præcis om vidensniveauet, eftersom kompetenceprofilen og læringsmålene skal anvendes ved bedømmelsen af de studerende til eksamen. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet oplyser, at den første årgang på uddannelsen startede i Derfor er de første officielle frafaldstal fra Frafaldet på denne årgang var 25 % mod 9 % på det teknisk/naturvidenskabelige hovedområde på landsplan (dokumentationsrapporten s. 25). Opgjort i antal personer er der tale om en studerende. Universitetet supplerer med deres egne tal for årgang 2009, hvor 1 ud af 9 studerende er faldet fra, svarende til 11 %. De resterende 8 studerende gennemførte uddannelsen på normeret tid. På årgang 2010 er de foreløbige tal, at 20 % er faldet fra, svarende til 2 ud af 10 optagne studerende. 6 studerende fra denne årgang 19

29 har gennemført uddannelsen på normeret tid, mens 2 studerende fortsat er studieaktive. Der er ikke oplyst foreløbige tal for årgang 2011 eller I alt er 4 studerende faldet fra på de første tre årgange. Universitetet skriver, at 3 af dem faldt fra inden eksamen på 1. semester, og at den 4. faldt fra på grund af private forhold. Årsagen kendes ikke for de andre 3 frafaldne. Universitetet skriver, at de arbejder med at sikre et lavt frafald på uddannelsen, blandt andet via informationsmaterialet om uddannelsen. På besøget gav dialogen med de studerende det indtryk, at frafald ofte har sammenhæng med de faglige forudsætninger, og/eller hvor længe siden det er, den studerende sidst var i et uddannelsesforløb. De gav også udtryk for, at underviserne prøver at hjælpe og støtte frafaldstruede studerende. Panelet bemærker, jf. ovenstående om progression og sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau, at underviserne har fokus på, at de studerende har forskellige baggrunde og skal bringes sammen til et fagligt højt niveau. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke systematisk undersøger årsagerne til frafald på uddannelsen. Samtidig anerkender panelet, at det antalsmæssigt drejer sig om få studerende, der falder fra. Prøveformer Universitetet oplyser, at projektmodulerne udprøves ved en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt produkt. På kursusmodulerne anvendes følgende prøveformer (dokumentationsrapporten s. 25): Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt Mundtlig prøve med eller uden forberedelse Eksamination under kursusforløbet understøttet af miniprojekter og afleveringsopgaver Universitetet skriver, at valget af prøveform sker ud fra overvejelser om, hvad der er det mest hensigtsmæssige i forhold til læringsmålene på det enkelte kursus. Der gives blandt andet dette eksempel (dokumentationsrapporten s. 25): evaluering af kursusmodulet Videnskabelig metode og formidling [sker] ved en mundtlig evaluering, hvor der er fokus på den studerendes kompetencer i forhold til at ræsonnere over og diskutere bl.a. metoder i data- og informationsopsamling og karakteristika for videnskabeligt arbejde og betydningen af formidlingen heraf. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Udviklingen af pædagogiske kompetencer er formaliseret gennem AAU Learning Lab, som blandt andet udbyder det obligatoriske adjunktpædagogikum og står for Grundkursus for Universitetsundervisere". Derudover tilbyder AAU Learning Lab brugerdefinerede workshops og individuelle vejledningsforløb (dokumentationsrapporten, s ). På det sundhedsvidenskabelige fakultet forskes desuden i variationer af projektarbejdsformen og undersøgelser af samspil mellem den fysiske kontekst for gruppearbejdet og vidensdeling (dokumentationsrapporten, s. 28). Dialogen med underviserne og de studerende på besøget om blandt andet PBL og sikringen af faglig progression, gav akkrediteringspanelet indtryk af, at underviserne er opmærksomme på deres formidling og didaktik. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der ikke gives en formel indføring i PBL for de studerende. Indhentningen af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen sker gennem undervisningsevaluering med spørgeskemaer og styringsgruppemøder (se nedenfor). 20

30 Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres hvert semester (dokumentationsrapporten s. 28). Der gennemføres en uddannelsesevalueringer, når de studerende går på 4. semester. Den første blev lavet i sommeren 2012, og 5 ud af årgangens 7 studerende deltog (bilag 1D). Undersøgelsen blev behandlet i studienævnet og gav ikke anledning til ændringer. Skole og studienævn arbejder med at videreudvikle undersøgelsens form og indhold. Studienævnet er ansvarlig for at gennemføre undervisnings- og semesterevalueringer og behandler resultaterne (dokumentationsrapporten s. 34). Eventuelle problemer forelægges for studielederen, som er ansvarlig for at følge op. Der gives eksempler på ændringer, der er foretaget på baggrund af input fra de studerendes evalueringer (dokumentationsrapporten, s ). Blandt andet er der afholdt et informationsmøde om valgfag på baggrund af en henvendelse fra en gruppe studerende. I studienævnsreferatet står der efterfølgende, at erfaringen skal bruges i det videre arbejde med information om valgfag. En del af studienævnets kvalitetssikring er nedsættelsen af styringsgrupper, som består af semesterkoordinatoren og en repræsentant fra hver projektgruppe. Der afholdes styringsgruppemøder 2-3 gange i løbet af semesteret, og de enkelte studieaktiviteter diskuteres (dokumentationsrapport, s. 34). Referater sendes til Studienævnet. De studerende fortalte, at underviserne gerne vil have feedback, og at de er lydhøre. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen samlet set sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, at de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen indhentes og at der følges op på vurderingerne. Fysiske forhold Universitetet oplyser, at uddannelsen har lokaler på det sundhedsvidenskabelige fakultet, hvor der er både forskningslaboratorier, studielaboratorier, studiesale, seminarrum og grupperum til de studerende (dokumentationsrapporten s. 28). Uddannelsens undervisere har deres kontorer i nærheden af de studerendes grupperum. De studerende fortalte, at de er tilfredse med de fysiske rammer og ressourcer og adgangen til laboratorier og grupperum. Den seneste UMV blev gennemført i foråret 2011 (dokumentationsrapporten s.32 ). Der er lavet handlingsplaner på både universitets-, fakultets- og skole/studienævnsniveau. Udover indsatser på identificerede områder indeholder planen også et afsnit om forebyggelse af studiemiljøproblemer ( Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen, og at udstyret er tidssvarende, tilgængeligt, brugbart og tilstrækkeligt i forhold til antallet af studerende, som benytter udstyret. Studieophold i udlandet Universitetet skriver, at de studerende har mulighed for at tage på udlandsophold på uddannelsens 3. og 4. semester (dokumentationsrapporten s. 29). Universitetet har et internationalt kontor, som kan hjælpe de studerende med at planlægge et udlandsophold, og der findes flere samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter. Den studerende skal udarbejde en studieplan for opholdet i samarbejde med en underviser eller studievejleder og sende en ansøgning til studienævnet om godkendelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 21

31 Dokumentation Dokumentationsrapport, s og Studieordningen Bilag 1D: Uddannelsesevaluering, 4. semester kandidat, sommeren 2012 Supplerende dokumentation modtaget 8. april 2013 om adgangsgivende bacheloruddannelser 22

32 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets beskrevne kvalitetssikringssystem, lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4). ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelsen. ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til ESG 1.2. og 1.6.: Panelet bemærker, jf. kriterium 1, at anvendelsen af dialogen med aftagerne, aftagerpanelet såvel som andre aftagere, ikke er særlig tydelig. Panelet anerkender, at ledelsen og underviserne gav udtryk for at have udbytte af dialogen og anvende den, og finder, at en større bevidsthed om anvendelsen vil kunne være med til at sikre, at anvendelsen ikke bliver tilfældig og alt for personafhængig. Universitetet undersøger ikke systematisk årsagerne til frafald. Akkrediteringspanelet anerkender dog, at frafaldet på uddannelsens første 3 årgange opgjort i antal personer kun har været 4 studerende. Panelet noterer sig, at uddannelsens ledelse har adgang til alle nøgletal om uddannelsen, og at der er procedurer for deres anvendelse (supplerende dokumentation af 28. februar 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samlet set i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Universitetet gennemfører uddannelsesevalueringer på uddannelsens 4. semester, hvor de studerende skal udfylde et spørgeskema om blandt andet uddannelsens faglige niveau og vægtning af fagområder (bilag 1D). Undersøgelsen blev gennemført første gang på denne uddannelse i sommeren 2012, hvor 5 ud af 7 studerende deltog. 23

33 Der følges op på evalueringerne på såvel skole- som studienævnsniveau, men i første omgang tages problemerne op på uddannelsesniveau i forbindelse med semestergruppemøderne. Universitetet giver to eksempler på, at et problem har været taget op i en semestergruppe, at informationen er videreformidlet til studienævnet, og at der er truffet beslutning om handling på problemet (dokumentationsrapporten s ). Det ene eksempel handler om det matematiske niveau på kurset i statistisk analyse og design på andet semester. En gruppe studerende tog problemet op på et semestergruppemøde, og det blev efterfølgende behandlet på et møde i studienævnet, hvor det blev besluttet at sænke niveauet i kursets start. På mødet med ledelsen præsenterede de den primære procedure for sikring og udvikling af undervisningen og det faglige: 1. Ved semesterstart nedsættes semesterstyregrupper med det formål at evaluere undervisningens indhold og implementering løbende 2. I løbet af semesteret afholdes 1-2 studienævnsmøder med det formål at monitorere, evaluere og handle på undervisningens indhold og implementering 3. I løbet af semesteret afholdes 1 møde i undervisningsudvalget om den overordnede tilrettelæggelse af undervisningen (bemanding, indhold, didaktik) 4. I løbet af semesteret afholdes 1 møde mellem semesterkoordinatorerne, skolen og studienævnet om den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen (studieordning, koordinering af fagligt indhold, progression etc.) 5. I slutningen af semesteret skal de studerende besvare semesterevalueringsspørgeskemaet der slutevaluerer undervisningens indhold, implementering og det faglige udbytte. Resultaterne sendes blandt andet til studienævnet. Akkrediteringspanelet bemærker, jf. kriterium 4, at årsagerne til frafald ikke undersøges systematisk. Panelet anerkender, at frafaldet opgjort i antal personer indtil videre har været begrænset, men finder at et fokus på at undersøge årsagerne vil kunne medvirke til at forebygge en eventuel fremtidig stigning i frafaldet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen i tilstrækkelig grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1D: Uddannelsesevaluering, 4. semester kandidat, sommeren 2012 Supplerende dokumentation af 28. februar 2013 om procedurer for anvendelse af QlikView. 24

34 Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU , s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU , s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikringen omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 25

35 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række dokumenter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhørende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG). Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer: Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til generering af de nødvendige monitoreringsdata Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. Aalborg Universitet er organiseret i en matrixstruktur med skoler og institutter. Skolerne er ansvarlige for uddannelserne, mens institutterne har personaleansvaret. En skole er et fagfællesskab, som består af et eller flere studienævn med fagligt beslægtede uddannelser. AAU's skoler ledes af en studieleder, som assisteres af et studieråd. Studielederen er formand for studierådet, som består af formænd og næstformænd for de studienævn, der hører under den pågældende skole (Supplerende dokumentation 3. oktober 2012). Skole og studienævn rekvirerer forskere fra de enkelte institutter til at varetage undervisningen på de enkelte kurser. Skole og studienævn er desuden ansvarlige for at gennemføre og følge op på evalueringer. Kritiske evalueringer tager skolelederen op overfor institutlederen. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent. (Dokumentationsrapport, s ). På baggrund af universitetets redegørelse vurderer panelet, at universitet har defineret klare ansvarsfordelinger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Studieordningerne udarbejdes ved brug af rammestudieordninger og godkendes af dekanen. De enkelte fakulteter har ansvaret for at udarbejde disse rammestudieordninger, der indeholder regler for uddannelsernes 26

36 opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver mm. som vedrører studieordningen (Dokumentationsrapport, s. 31). Rammestudieordningerne har til formål at sikre, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Fakultetet er dermed ansvarligt for legalitets- og kvalitetskontrol af studieordninger. Dog er det ifølge universitetets redegørelse, de enkelte studienævn, som er ansvarlige for, at studieordningerne er i overensstemmelse med Den Danske Kvalifikationsramme (Dokumentationsrapport, s. 32). I forhold til monitorering af studieordninger, oplyser universitetet, at det sker som minimum hvert 5. år samt ved bekendtgørelsesændringer, der påkræver ændringer. I monitoreringsøjemed forholder studienævnene sig systematisk til alle evalueringer og statistiske nøgletal, når disse foreligger. Den viden, studienævnene således akkumulerer om uddannelserne indgår i studieordningsrevisionerne, som foretages af studienævnene i samspil med fagmiljøer, skoler og fakulteter (Dokumentationsrapporten, s. 31). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Der lægges i vurderingen vægt på, at alle studieordninger som minimum hvert 5. år skal gennemgå revision, og at det er fastlagt at studienævnet har ansvaret for at monitorere den enkelte studieordning på baggrund af alle evalueringer og uddannelsesstatistiske nøgletal. Panelet lægger desuden vægt på at initiativpligten til at iværksætte en eventuel studieordningsrevision er tydeligt placeret hos studienævnet, med den undtagelse, at i spørgsmål om ændringer i det lovmæssige grundlag er det fakultetet, som er forpligtet til at sikre en revision af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer den enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne knyttet til de enkelte studienævn. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, s.1). Strategien omhandler jf. hjemmesiden både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur. Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via et grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale, 2. der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og hvor arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler. Det skal sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode, som en del af fakulteternes handlingsplaner, og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling, med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. 27

37 Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Universitetet anfører på hjemmesiden, at universitetet i gennem det seneste år har arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet. Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt , som jf. hjemmesiden har til formål at: understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde. Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem bred inddragelse af de studerende samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed for de studerende, samt fra de studerendes organisationer gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2014, tre år efter den seneste undersøgelse i 2011 (UMV 2011). For information vedr. UMV 2011, se følgende link: sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter og servicefunktioner planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske målsætninger og lovgivningens krav skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale studieaktiviteter. På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, projektplan og status på Studiemiljøprojekt Det bemærkes kritisk, at universitetet gennemfører UMV er på hhv. skole- og universitetsniveau, hvor der ikke er mulighed for at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer ressourcer udover underviserne, idet panelet lægger vægt på, at universitetet har procedurer for systematisk at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger (UMV), og at der er defineret klare ansvarsfordelinger og procedurer for opfølgning. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at kvalitetssikringssystemet på universitetet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 4. år Uddannelses- og undervisningsevalueringer o Undervisningsevalueringer for hvert modul samt semesterevalueringer, der suppleres af evalueringsmøder o Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år (Dokumentationsrapport, s ). Aftager- og kandidatundersøgelser er tilgængelige på universitetets hjemmeside. Undervisningsevalueringerne er kvalitative og/eller kvantitative, og de har fokus på de studerenes vurdering af, hvordan undervisningen bidrager til at de studerende opfylder de beskrevne læringsmål i studieordningerne (Dokumentationsrapporten, s. 33). Semesterevalueringerne har fokus på sammenhæng i semesteret, stu- 28

38 diemiljø o.a. (Dokumentationsrapporten, s. 33) Studienævnene er ansvarlige for at gennemgå evalueringerne samt fremlægge eventuelle problemer for studielederen, der er ansvarlig for opfølgning. Uddannelsesevalueringerne gennemføres af studienævnene, som også står for opfølgning i samarbejde med studielederne. Derudover skriver universitetet, at der foretages løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene, samt på medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang, og der udarbejdes prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med faldende søgning eller andre problemer. En af universitetets valgte standarder for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger jf. universitetet kvalitetssikringspolitik. Universitetets informationssystem QlikView er fuldt implementeret. Herfra kan medarbejdere og ledere på uddannelses-, studienævns-, skole- og fakultetsniveau trække nøgletal om uddannelserne, og på den måde løbende monitorere uddannelserne. Udover generering af nøgletal giver QlikView mulighed for at identificere studerende/grupper af studerende, som kræver særlige indsatser, herunder kan de enkelte eksamener og gennemførselsprocenter monitoreres. Universitetet anfører, at det er studienævnet der har ansvaret for den løbende monitorering og udarbejdelse af studienævnsrapporter der indeholder kvantitative data om den enkelte uddannelse. Rapporterne drøftes på studienævnets initiativ med studieleder og dekanen skal årligt orienteres. På den måde sikres det, at studienævnet monitorerer og følger op på udviklingen på de enkelte uddannelser (supplerende dokumentation af 28. februar 2013). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevante informationer med henblik på at styre uddannelserne. Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet På Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet anvendes de kvalitetssikringssystemer, som er beskrevet på universitetsniveau, herunder undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer, som studienævnene følger op på og inddrager studieleder og institutleder i, hvor det viser sig relevant. Monitoreringssystemet QlikView til brug til indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer om uddannelserne til brug for ledelsens styring, er fuldt implementeret på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Universitetet oplyser, at de relevante medarbejdere og ledere på studienævns-, skole-, fakultets- og universitetsniveau kan tilgå nøgletal om uddannelsen, herunder vedr. frafald og gennemførelsestider (supplerende dokumentation af 28. februar 2013). Studienævnene har ved studienævnsformænd og - sekretærer ansvar for løbende at monitorere nøgletal via QlikView. Via QlikView følger studienævnet således med i udviklingen på dets uddannelser ift. bl.a. optag, bestand, karakterstatistik, retningslister, STÅproduktion, studieaktivitet, frafald og dimittender. QlikView kan generere statistik på disse områder på universitets-, fakultets-, skole-, studienævns-, og uddannelsesniveau, ligesom systemet gør det muligt at identificere studerende/grupper af studerende, hvor en særlig indsats er påkrævet. Universitetet har videre lavet procedurer for den årlige udarbejdelse af studienævnsrapporter, hvor studienævnet pr. 1. marts skal trække nøgletal for hver uddannelse nævnet er ansvarlig for. Den årlige studienævnsrapport indeholder nøgletal for den enkelte uddannelse. Rapporten drøftes i studienævnet, der sammen med studielederen iværksætter nødvendige tiltag og dekanen orienteres om nøgletal og evt. opfølgninger - senest pr. 1. juli (supplerende dokumentation af 28. februar 2013). 29

39 Akkrediteringspanelet vurderer, at procedurerne for undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer giver uddannelsesledelsen mulighed for at tilegne sig et kvalitativt og uddannelsesnært informationsgrundlag til styring af uddannelserne. Derudover giver studienævnsrapporterne også ledelsen et kvantitativt informationsgrundlag. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser. (Dokumentationsrapport, s. 34) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at universitetet har procedurer, som sikrer en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Supplerende oplysninger af 21. februar 2012 ang. tilgang til QlikView. Supplerende oplysninger af 20. marts 2012 ang. nøgletalsbog og studierapport. Supplerende oplysninger af 22. marts 2012 ang. opgørelsesniveau for nøgletal. Supplerende oplysninger, 25. juni 2012 vedr. QlikView-system. Supplerende oplysninger, 3. oktober 2012 vedr. skoler på AAU: Supplerende dokumentation af 28. februar 2013 om procedurer for anvendelse af tal fra QlikView Hjemmesider: AAU kvalitetssikring: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet: Strategi for AAU : Teoretisk grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet: Kvalitetssikringens organisering: Koordinering og samordning på administrativt niveau: Kvalitetskonsulentens og Prodekangruppens opgaver: Uddannelses- og undervisningsevalueringer: Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU: _og_undervisningsevalueringer.pdf Studiemiljøvurdering: Studiemiljøprojekt Det gode studiemiljø : Projektplan for studiemiljøprojekt : september-2010.pdf Studieordninger: Undervisningsevalueringer samt procedurer for opfølgning på evaluering: AAU Learning Lab: 30

40 Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer: Aftager- og kandidatundersøgelser: Centrale dokumenter vedr. kvalitetssikring: 31

41 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi Titel/Betegnelse Kandidatuddannelsens titel er pt. godkendt til Dansk: Cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi Engelsk: Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology Kandidatuddannelsens titel indstilles til Dansk: Cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi Engelsk: Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Uddannelsens normerede studietid Kandidatuddannelsen er p.t. godkendt til 120 ECTS-point Universitetet indstiller 120 ECTS-point ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Tilskudsmæssig indplacering Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til Heltidstakst 2 Universitetet indstiller Heltidstakst 2 ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Ministeriel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej 32

42 Oplysninger til UI om kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Hovedområde Hovedvægten ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Universitetets begrundelse Dimittenderne beskæftiger sig med fagområder og problemstillinger, der relaterer sig til klinisk videnskab og teknologi i relation til naturvidenskab. Som følge heraf er kernefagligheden i uddannelsen af naturvidenskabelig karakter. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet det landsdækkende censorkorps for ingeniøruddannelserne, elektro. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Adgangskrav Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Følgende professionsbacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelsen: Sygeplejerske Radiograf Fysioterapeut Ergoterapeut Jordemoder Bioanalytiker 33

43 Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til kandidatuddannelsen: Bachelor i medicin Bachelor i medicin med industriel specialisering Retskrav Der er ikke retskravsbachelorer ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen fastsat af universitetet Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Nej Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej 34

44 Winnie Jensen To: Cc: Subject: Sebastian Bue Rakov; Bodil Brander Christensen Line Maj Jensen; Kim Dremstrup; Kim Jensen RE: Akkrediteringsrapport for KVT i høring From: Sebastian Bue Rakov Sent: Thursday, May 02, :35 PM To: Bodil Brander Christensen Cc: Line Maj Jensen; Winnie Jensen; Kim Dremstrup; Kim Jensen Subject: SV: Akkrediteringsrapport for KVT i høring Hej igen, Så har jeg kigget rapporten igennem for bemærkninger fra panelet, hvilket har givet følgende småting (som altså ikke bevirker at vi bør lave et høringssvar - da bemærkningerne ikke i sidste ende har haft betydning for panelets vurdering af uddannelsen - men som måske kan bruges i fremadrettet): S. 11: Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet havde vanskeligt ved at konkretisere, hvordan de drøfter og anvender den mere uformelle dialog med omverdenen. S. 17: Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at kompetenceprofilens formuleringer for vidensdelen ikke tydeligt signalerer et kandidatniveau, da det ikke fremgår på hvilket niveau, den studerende opnår viden på. Panelet vurderer samtidig, at målene for færdigheder og kompetencer kræver viden på kandidatniveau. S. 18: Akkrediteringspanelet bemærker vigtigheden af, at underviserne og uddannelsens ledelse fortsat har opmærksomhed på det brede adgangsgrundlag og udfordringen med at sikre et fælles, højt niveau. S. 19: Akkrediteringspanelet bemærker, at det generelt ikke fremgår tydeligt af modulbeskrivelsernes læringsmål, hvilket niveau de studerende opnår den faglige viden på. Langt de fleste steder er formuleringen Studerende der gennemfører modulet har viden om (herefter angivelse af et emne, f.eks. sundhedsøkonomiske teorier, sundhedsetik eller klinisk relevante studiedesign). Panelet er af den opfattelse, at det er vigtigt at være præcis om vidensniveauet, eftersom kompetenceprofilen og læringsmålene skal anvendes ved bedømmelsen af de studerende til eksamen. S. 20: Dialogen med underviserne og de studerende på besøget om blandt andet PBL og sikringen af faglig progression, gav akkrediteringspanelet indtryk af, at underviserne er opmærksomme på deres formidling og didaktik. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at der ikke gives en formel indføring i PBL for de studerende. S. 23: Panelet bemærker, jf. kriterium 1, at anvendelsen af dialogen med aftagerne, aftagerpanelet såvel som andreaftagere, ikke er særlig tydelig. S. 24: Akkrediteringspanelet bemærker, jf. kriterium 4, at årsagerne til frafald ikke undersøges systematisk. Panelet anerkender, at frafaldet opgjort i antal personer indtil videre har været begrænset, men finder at et fokus på at undersøge årsagerne vil kunne medvirke til at forebygge en eventuel fremtidig stigning i frafaldet. Mvh Sebastian 1

45 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Uddannelse: Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Rapporten er udskrevet af HST\mk Oversigt over valg Fields Fakultet ramme_retning Studienævn Values SUND Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Sundhed, Teknologi og Idræt Side 1 af 10

46 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Nøgletal for Uddannelse Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige. Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3 år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeks relativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår for kandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt. Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidater Antal nyoptagne er anført på aksen , , /12 12/13 Aar Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100, /30 0/ Startår Side 2 af 10

47 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 KOT optag Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse. Side 3 af 10

48 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidatoptag Her vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Studienævn Studieår ramme_retning Indgang Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) 11/12 Sundhed, Teknologi og Idræt Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) 12/13 Ekstern Intern Side 4 af 10

49 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bestand d i forskellige år Der vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til studieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen. Studienævn Type ramme_retning Bestand Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Sundhed, Teknologi og kandidat Idræt Side 5 af 10

50 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Dimittender Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Side 6 af 10

51 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bachelor: Frafaldsanalyse Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Side 7 af 10

52 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidat: Frafaldsanalyse Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Analyse Startaar Frafald indenfor 3 år N % Aktive indenfor 3 år N % N % 1 3,3% 29 96,7% ,0% 0 0,0% ,0% ,0% Side 8 af 10

53 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte. Side 9 af 10

54 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 STÅ produktion Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, de studerende har bestået og ikke til uddannelsen. Studienævn type ramme_retning Aar Sundhed, Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) kandidat Teknologi og Idræt 11/12 12/13 0,05 14,83 0,05 14,83 Side 10 af 10

55 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Uddannelse: Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Rapporten er udskrevet af HST\mk Oversigt over valg Fields Fakultet ramme_retning Studienævn Values SUND Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Sundhed, Teknologi og Idræt Side 1 af 10

56 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Nøgletal for Uddannelse Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige. Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3 år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeks relativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår for kandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt. Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidater Antal nyoptagne er anført på aksen ,0 200, , /10 10/11 11/12 Indeks over udviklingen i dimittender Aar Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100, ,0 Bachelor Kandidat /12 Aar 0 0/3 0/6 1/ Startår Side 2 af 10

57 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 KOT optag Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse. Side 3 af 10

58 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidatoptag Her vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Studienævn Studieår ramme_retning Indgang 09/10 Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Sundhed, Teknologi og Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) 10/11 Idræt 11/12 Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Ekstern Intern Side 4 af 10

59 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bestand d i forskellige år Der vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til studieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen. Studienævn Type ramme_retning Bestand Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Sundhed, Teknologi og kandidat Idræt Side 5 af 10

60 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Dimittender Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Studienævn Type ramme_retning Studieår kandidat Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Sundhed, Teknologi og Idræt 11/ Side 6 af 10

61 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bachelor: Frafaldsanalyse Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Side 7 af 10

62 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidat: Frafaldsanalyse Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år N % N % N % 3 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 6 100,0% 6 100,0% 0 0,0% 1 16,7% 5 83,3% 6 100,0% Side 8 af 10

63 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte. Studieår Type ramme_retning Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) kandidat 10/11 I Alt Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) kandidat 11/12 I Alt Gennemsnit Vægtet gensnit Median Antal aktiviteter 12,00 12,00 12, ,00 12,00 12, ,00 12,00 12, ,75 11,64 12, ,75 11,64 12, ,75 11,64 12,00 8 Side 9 af 10

64 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 STÅ produktion Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, de studerende har bestået og ikke til uddannelsen. Studienævn type ramme_retning Aar Sundhed, Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) kandidat Teknologi og Idræt 10/11 11/12 12/13 1,75 8,65 5,00 1,75 8,65 5,00 Side 10 af 10

65 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Uddannelse: Idræt Rapporten er udskrevet af HST\mk Oversigt over valg Fields Fakultet ramme_retning Studienævn Values SUND Idræt Sundhed, Teknologi og Idræt Side 1 af 11

66 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Nøgletal for Uddannelse Idræt Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige Indeks over udviklingen i nyoptagne studerende via KOT Antal nyoptagne er anført på aksen 100,0 126,8 113,4 Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3 år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeks relativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår for kandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt Indeks over udviklingen i bachelorfrafald (indenfor 4 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100,0 95,2 103, Aar ,8 Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidater Antal nyoptagne er anført på aksen ,8 10, ,0 125,0 115,0 0 21/66 20/66 18/81 42/127 17/163 5/ Startår , /10 10/11 11/12 12/13 Indeks over udviklingen i dimittender Aar Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100, ,8 Bachelor Kandidat , ,0 115, , ,3 09/10 10/11 11/12 12/13 Aar 0 0/1 3/21 1/24 2/22 0/ Startår Side 2 af 11

67 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 KOT optag Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse. Studienævn ramme_retning Aar Sundhed, Teknologi og Id Idræt Side 3 af 11

68 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidatoptag Her vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Studienævn Studieår ramme_retning Indgang 09/10 Idræt Idræt 10/11 Sundhed, Teknologi og Idræt Idræt 11/12 12/13 Idræt Ekstern Intern Side 4 af 11

69 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bestand d i forskellige år Der vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til studieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen. Studienævn Type ramme_retning Bestand Idræt bachelor Sundhed, Teknologi og Idræt Idræt kandidat Side 5 af 11

70 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Dimittender Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Studienævn Type ramme_retning Studieår Idræt bachelor Sundhed, Teknologi Idræt og Idræt kandidat 09/10 10/11 11/12 12/ Side 6 af 11

71 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bachelor: Frafaldsanalyse Idræt Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år Frafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Idræt Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år N % N % N % N 32 48,5% 4 6,1% 21 31,8% 9 13,6% ,0% 4 6,1% 20 30,3% 7 10,6% ,9% 7 8,6% 18 22,2% 14 17,3% ,0% 0 0,0% 42 33,1% 85 66,9% ,2% 0 0,0% 17 10,4% ,3% ,0% 0 0,0% 5 3,4% ,6% 147 Side 7 af 11

72 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Idræt Analyse Startaar % ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Side 8 af 11

73 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidat: Frafaldsanalyse Idræt Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Idræt Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år N % N % N % 1 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 1 100,0% 11 52,4% 3 14,3% 7 33,3% ,0% 1 4,2% 1 4,2% 22 91,7% ,0% 0 0,0% 2 9,1% 20 90,9% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 5 100,0% 5 100,0% Side 9 af 11

74 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte. Studieår Type ramme_retning bachelor Idræt 09/10 Idræt kandidat I Alt bachelor Idræt 10/11 Idræt kandidat I Alt bachelor Idræt 11/12 Idræt kandidat I Alt Idræt bachelor 12/13 I Alt Gennemsnit Vægtet gensnit Median Antal aktiviteter 6,75 7,22 7, ,75 7,22 7, ,67 11,50 10, ,67 11,50 10,00 3 6,79 7,25 7, ,98 7,34 7, ,98 7,34 7, ,93 9,13 10, ,93 9,13 10, ,08 7,45 7, ,86 7,27 7, ,86 7,27 7, ,34 9,13 10, ,34 9,13 10, ,02 7,48 7, ,12 7,04 7, ,12 7,04 7, ,12 7,04 7,00 73 Side 10 af 11

75 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 STÅ produktion Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, de studerende har bestået og ikke til uddannelsen. Studienævn type ramme_retning Aar Idræt bachelor Sundhed, Teknologi og Idræt Idræt kandidat 09/10 10/11 11/12 12/13 157,47 210,81 291,73 175,45 157,47 210,81 291,73 175,45 0,50 16,96 30,46 11,33 0,50 16,96 30,46 11,33 Side 11 af 11

76 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Uddannelse: Klinisk Videnskab Og Teknologi Rapporten er udskrevet af HST\mk Oversigt over valg Fields Fakultet ramme_retning Studienævn Values SUND Klinisk Videnskab Og Teknologi Sundhed, Teknologi og Idræt Side 1 af 10

77 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Nøgletal for Uddannelse Klinisk Videnskab Og Teknologi Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige. Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3 år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeks relativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår for kandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt. Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidater Antal nyoptagne er anført på aksen ,0 230, ,0 100, /10 10/11 11/12 12/13 Indeks over udviklingen i dimittender Aar Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 270, ,0 350,0 Bachelor Kandidat ,0 180, , ,0 09/10 10/11 11/12 Aar /9 3/10 5/25 3/ Startår Side 2 af 10

78 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 KOT optag Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse. Side 3 af 10

79 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidatoptag Her vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Studienævn Studieår ramme_retning Indgang 09/10 Klinisk Videnskab Og Teknologi Klinisk Videnskab Og Teknologi 10/11 Sundhed, Teknologi og Idræt Klinisk Videnskab Og Teknologi 11/12 12/13 Klinisk Videnskab Og Teknologi Ekstern Side 4 af 10

80 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bestand d i forskellige år Der vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til studieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen. Studienævn Type ramme_retning Bestand Klinisk Videnskab Og Teknologi Sundhed, Teknologi og kandidat Idræt Side 5 af 10

81 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Dimittender Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Studienævn Type ramme_retning Studieår kandidat Klinisk Videnskab Og Teknologi Sundhed, Teknologi og Idræt 09/10 10/11 11/ Side 6 af 10

82 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bachelor: Frafaldsanalyse Klinisk Videnskab Og Teknologi Side 7 af 10

83 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidat: Frafaldsanalyse Klinisk Videnskab Og Teknologi Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Klinisk Videnskab Og Teknologi Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år N % N % N % 8 88,9% 1 11,1% 0 0,0% 9 100,0% 6 60,0% 3 30,0% 1 10,0% ,0% 0 0,0% 5 20,0% 20 80,0% ,0% 0 0,0% 3 20,0% 12 80,0% ,0% Side 8 af 10

84 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte. Studieår Type ramme_retning Klinisk Videnskab Og Teknologi kandidat 09/10 I Alt Klinisk Videnskab Og Teknologi kandidat 10/11 I Alt Klinisk Videnskab Og Teknologi kandidat 11/12 I Alt Klinisk Videnskab Og Teknologi kandidat 12/13 I Alt Gennemsnit Vægtet gensnit Median Antal aktiviteter 9,75 9,81 10,00 4 9,75 9,81 10,00 4 9,75 9,81 10, ,81 10,98 11, ,81 10,98 11, ,81 10,98 11, ,80 10,83 12, ,80 10,83 12, ,80 10,83 12, ,24 8,24 10, ,24 8,24 10, ,24 8,24 10,00 17 Side 9 af 10

85 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 STÅ produktion Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, de studerende har bestået og ikke til uddannelsen. Studienævn type ramme_retning Aar Sundhed, Klinisk Videnskab Og Teknologi kandidat Teknologi og Idræt 09/10 10/11 11/12 12/13 10,00 15,12 28,01 13,76 10,00 15,12 28,01 13,76 Side 10 af 10

86 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Uddannelse: Sundhedsteknologi Rapporten er udskrevet af HST\mk Oversigt over valg Fields Fakultet ramme_retning Studienævn Values SUND Sundhedsteknologi Sundhed, Teknologi og Idræt Side 1 af 12

87 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Nøgletal for Uddannelse Sundhedsteknologi Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige Indeks over udviklingen i nyoptagne studerende via KOT Antal nyoptagne er anført på aksen 100,0 104,0 Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidater Antal nyoptagne er anført på aksen 144, Aar Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3 år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeks relativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår for kandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt Indeks over udviklingen i bachelorfrafald (indenfor 4 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100,0 262,5 333,3 233,3 144,8 73, ,0 78,3 0 4/28 9/24 10/21 9/27 6/29 4/38 0/ Startår ,8 26, /10 10/11 11/12 12/13 Aar 100,0 Indeks over udviklingen i dimittender 93,8 Bachelor Kandidat Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100,0 112,0 175, , , , ,3 09/10 10/11 11/12 12/13 Aar 0 0/32 1/28 1/25 1/16 0/13 0/ Startår Side 2 af 12

88 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 KOT optag Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse. Studienævn ramme_retning Aar Sundhed, Teknologi og Id Sundhedsteknologi Side 3 af 12

89 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidatoptag Her vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Studienævn Studieår ramme_retning Indgang 09/10 Sundhedsteknologi Sundhedsteknologi 10/11 Sundhed, Teknologi og Idræt Sundhedsteknologi 11/12 12/13 Sundhedsteknologi Ekstern Intern Side 4 af 12

90 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bestand d i forskellige år Der vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til studieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen. Studienævn Type ramme_retning Bestand Sundhedsteknologi bachelor Sundhed, Teknologi og Sundhedsteknologi Idræt kandidat Side 5 af 12

91 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Dimittender Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Studienævn Type ramme_retning Studieår Sundhedsteknologi bachelor Sundhed, Teknologi Sundhedsteknologi og Idræt kandidat 09/10 10/11 11/12 12/ Side 6 af 12

92 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bachelor: Frafaldsanalyse Sundhedsteknologi Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år Frafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Sundhedsteknologi Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år N % N % N % N 21 75,0% 3 10,7% 4 14,3% 0 0,0% ,2% 0 0,0% 9 37,5% 2 8,3% ,9% 2 9,5% 10 47,6% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 9 33,3% 18 66,7% ,0% 0 0,0% 6 20,7% 23 79,3% ,0% 0 0,0% 4 10,5% 34 89,5% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3 Side 7 af 12

93 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Sundhedsteknologi Analyse Startaar % ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Side 8 af 12

94 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidat: Frafaldsanalyse Sundhedsteknologi Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Sundhedsteknologi Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år N % N % N % N 31 96,9% 0 0,0% 0 0,0% 1 3,1% ,7% 1 3,6% 1 3,6% 2 7,1% ,0% 0 0,0% 1 4,0% 0 0,0% ,8% 0 0,0% 1 6,3% 12 75,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% 4 Side 9 af 12

95 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Sundhedsteknologi Analyse Startaar % ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Side 10 af 12

96 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte. Studieår Type ramme_retning bachelor Sundhedsteknologi 09/10 Sundhedsteknologi kandidat I Alt bachelor Sundhedsteknologi 10/11 Sundhedsteknologi kandidat I Alt bachelor Sundhedsteknologi 11/12 Sundhedsteknologi kandidat I Alt Sundhedsteknologi bachelor 12/13 I Alt Gennemsnit Vægtet gensnit Median Antal aktiviteter 9,64 9,61 10, ,64 9,61 10, ,44 9,68 10, ,44 9,68 10, ,54 9,65 10, ,25 9,22 10, ,25 9,22 10, ,62 9,85 10, ,62 9,85 10, ,44 9,61 10, ,79 8,80 10, ,79 8,80 10, ,70 9,76 10, ,70 9,76 10, ,14 9,32 10, ,30 9,30 10, ,30 9,30 10, ,30 9,30 10,00 20 Side 11 af 12

97 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 STÅ produktion Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, de studerende har bestået og ikke til uddannelsen. Studienævn type ramme_retning Aar Sundhedsteknologi bachelor Sundhed, Teknologi og Idræt Sundhedsteknologi kandidat 09/10 10/11 11/12 12/13 57,64 50,64 57,64 38,14 57,64 50,64 57,64 38,14 58,03 50,74 42,46 11,92 58,03 50,74 42,46 11,92 Side 12 af 12

98 Gul kategori Kære XX Jeg har erfaret, at du desværre er kommet bagud med din uddannelse i forhold til de fag/moduler, du burde have bestået på nuværende tidspunkt. I beskrivelsen af din uddannelse (studieordningen) er det fastlagt hvilke fag/moduler, der skal være bestået samt hvornår de skal være bestået i forhold til, hvornår du blev optaget på uddannelsen. Samtidig er der i studieordningen angivet det antal ECTS-point, hvert fag/modul tæller. Ved gennemgang af din studiejournal, kan jeg se, at du på nuværende tidspunkt er mere end 5 ECTS-point bagud, hvilket giver os anledning til at tilbyde dig ekstra vejledning, således at du kan tilrettelægge og gennemføre din uddannelse så godt og hurtigt som muligt. I den forbindelse vil jeg anbefale dig at kontakte din decentrale studievejleder med henblik på at få vejledning i forhold til gennemførslen af din uddannelse. Derudover anbefaler jeg dig, at kontakte undertegnede, hvis du har behov for vejledning i forhold til eksempelvis eksamensangst, tilrettelæggelse af uddannelsesplaner eller andet. Jeg håber, at du vil benytte dig af ovenstående anbefalinger, således at du får de bedste vilkår for at bestå kommende eksaminer. Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, kan du altid kontakte undertegnede eller studievejledningen: Studienævnet for XXX ønsker dig held og lykke med kommende eksaminer. Med venlig hilsen XX Studiesekretær Studienævn for XXX Aalborg Universitet XXX Tlf XXX XXX Hjemmeside: XXX

99 Rød kategori Kære XX Jeg har erfaret, at du desværre er kommet bagud med din uddannelse i forhold til de fag/moduler, du burde have bestået på nuværende tidspunkt. I beskrivelsen af din uddannelse (studieordningen) er det fastlagt hvilke fag/moduler, der skal være bestået samt hvornår de skal være bestået i forhold til, hvornår du blev optaget på uddannelsen. Samtidig er der i studieordningen angivet det antal ECTS-point, hvert fag/modul tæller. Ved gennemgang af din studiejournal, kan jeg se, at du på nuværende tidspunkt er mere end 15 ECTS-point bagud, hvilket giver os anledning til at tilbyde dig ekstra vejledning, således at du kan tilrettelægge og gennemføre din uddannelse så godt og hurtigt som muligt. Du bedes derfor snarest muligt kontakte undertegnede med henblik på at aftale et møde med XXX hvor du tilbydes særlig vejledning i form af en individuel samtale. På mødet skal vi blandt andet udarbejde en handleplan, der sikrer, at du opnår de bedste vilkår for at bestå kommende eksaminer. Handlingsplanen skal godkendes af Studielederen. Til mødet vil vi også tale om, hvornår du skal til eksamen næste gang. Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, kan du altid kontakte undertegnede eller studievejledningen: Studienævnet for XXX ønsker dig held og lykke med kommende eksaminer. Med venlig hilsen XX Studiesekretær Studienævn for XXX Aalborg Universitet XXX Tlf XXX XXX Hjemmeside: XXX

100 Det Teknisk-Naturvidenskabelige og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetskontor Uddannelsessekretariatet Aalborg Universitet Niels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Øst Sagsbehandler: Sebastian Bue Rakov Telefon: Procedure vedr. vejledning af frafaldstruede Dato: Sagsnr.: Aalborg Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser har som mål at være det bærende grundlag for arbejdet med kvalitetsudvikling og sikring af Aalborg Universitets uddannelser. I kvalitetssikringspolitikken indgår en række delområder og procedurer (samlet oversigt kan ses her, link). Procedure for vejledning af frafaldstruede er en del af AAU s samlede kvalitetssikringspolitik. Som supplement til proceduren kan det enkelte fakultet formulere yderligere retningslinjer eller lignende vedr. vejledning af frafaldstruede studerende, der går ud over det i uddannelsesbekendtgørelsen påkrævede. Uddannelsesbekendtgørelsens 7a (BEK nr. 429 af 10/05/2012): 7a. En frafaldstruet studerende, der er mere end 6 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, har ret til fra universitetet at modtage særlig vejledning, som skal understøtte den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. Som frafaldstruet betragtes studerende, som har risiko for at afbryde uddannelsen som følge af, at den pågældende er forsinket i forhold til den normerede studietid. Stk. 2. Hvis en frafaldstruet studerende, jf. stk. 1, er mere end 12 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, skal universitetet rette henvendelse til den studerende og tilbyde særlig vejledning i form af en individuel samtale. Samtalens indhold og tidsmæssige placering tilrettelægges af universitetet efter den enkelte studerendes behov, jf. stk. 4. Stk. 3. Ved beregning af den periode, som den studerende er forsinket i forhold til den normerede studietid, indgår ikke perioder med forsinkelse eller orlov som følge af barsel, adoption, samt perioder med orlov som følge af indkaldelse til værnepligttjeneste, udsendelse som led i forsvarets internationale operationer, længerevarende sygdom, pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende eller tilsvarende forhold. Stk. 4. Universitetet fastsætter interne regler om særlig vejledning, herunder hvilke studerende der har ret til at modtage vejledningen. Den særlige vejledning kan tilrettelægges med individuelle eller kollektive samtaler, med udarbejdelse af uddannelsesplaner og med inddragelse af præsentationskurser, informationsmøder, åbent hus-arrangementer m.v., jf. dog stk. 2. Formål Formålet med proceduren er at forbedre de studerendes gennemførselstid og mindske frafaldet. Ved at følge proceduren sikres det, at vejledningen af frafaldstruede studerende på universitetet lever op til uddannelsesbekendtgørelsens 7a. Derudover sikrer anvendelsen af proceduren samt procedure for studienævnsrapport (link) ledelsens adgang til løbende og systematisk information vedr. frafaldstruede studerende på universitetet. Proceduren Universitetets procedure vedr. vejledning af frafaldstruede studerende består i følgende:

101 Studienævnssekretærerne modtager en autogeneret mail efter hver afsluttet eksamensperiode med påmindelse om, at der skal trækkes data på frafaldstruede studerende. Mailen indeholder studienævnsspecifikke oversigter/grafer, der giver et overordnet billede af situationen. QlikView sender automatisk kopi af mailen til studienævnsformand, studieleder, skolesekretær og fakultet. Studienævnsformanden sikrer, at der via QlikView trækkes data på frafaldstruede (standardrapporten "Identifikation af frafaldstruede ) studerende indskrevet på studienævnets uddannelser efter hver eksamensperiode, så snart eksamensresultaterne foreligger i STADS; dvs. hvert år i primo april og primo oktober. Studienævnsformanden sikrer, at studerende der måtte fremtræde som frafaldstruede i QlikViewrapporten uden reelt at være frafaldstruede (fx pga. personlige forhold, skift af studieretning eller indskrevne som elitesportsstuderende) frasorteres. Det skal dokumenteres hvilke studerende, der frasorteres og som derfor ikke modtager vejledningstilbud. Studienævnsformanden sikrer, at der, på baggrund af datatrækkene fra QlikView, efter hver eksamensperiode sendes mails til de frafaldstruede studerende i hhv. gul og rød kategori 1, hvori de studerende orienteres om deres studievejledningsmæssige muligheder og rettigheder. Dette gøres ved at der sendes mails til studerende i gul og rød kategori ud fra de mailskabeloner, der kan ses i bilag 1. Mailskabelonerne indeholder den information, de studerende i hhv. gul og rød kategori som minimum skal have ifølge bekendtgørelsen 2. Studienævnsformanden, der som udgangspunkt forestår den efterfølgende vejledning, orienteres om hvilke studerende, der har modtaget mail om vejledningstilbud. Studienævnsformanden sikrer, at de tabeller og grafer, som QlikView generer som en del af datatrækkene for frafaldstruede studerende, er tilgængelige for studienævnsformanden samt til studielederen og fakultetet. Studienævnsformanden sikrer, at udsendte mails, QlikView datatræk samt evt. øvrige akter med betydning for sagsbehandlingen journaliseres i Captia. Studienævnsformanden sikrer, at ovennævnte materiale bliver behandlet på næstkommende studienævnsmøde sammen med studienævnets seneste studienævnsrapport. Studienævnsformanden sikrer, at der efterfølgende følges op ift. eventuelle identificerede udfordringer og at studielederen og fakultetet inddrages i nødvendigt omfang. Studielederen og fakultetet drøfter situationen på baggrund af materialet, såfremt der vurderes at være forhold, hvori dekanen bør involveres. Som udgangspunktet har studielederen ansvar for at involvere dekanen/fakultetet i nødvendigt omfang. Om proceduren og QlikView-standardrapporten Frafaldstruede studerende defineres i standardrapporten som ordinære studerende på åbne rammer 3, der ikke har bestået samtlige ECTS-point på det pågældende tidspunkt i deres studieforløb. Fakulteterne (ved de uddannelsesansvarlige afdelinger) sikrer, at de studerende orienteres om proceduren via hhv. deres respektive hjemmesider samt via skoler/studienævn. 1 Gul kategori: studerende, der er mere end 5 og mindre end 15 ECTS-point bagud ift. det forventede. Rød kategori: studerende, der er mere end 15 ECTS-point bagud ift. det forventede (men som har bestået mindst ét modul inden for de seneste 24 måneder. 2 Studerende i grøn kategori vil således ikke modtage tilbud om særlig vejledning, mens studerende i gul kategori vil modtage tilbud om særlig vejledning jf. uddannelsesbekendtgørelsens 7a og studerende i rød kategori vil modtage tilbud om særlig vejledning i form af en individuel samtale jf. uddannelsesbekendtgørelsens 7a, stk Degreestuderende er derved omfattet af definitionen og i rapporten, mens studerende på fx orlov ikke vil være omfattet. Dertil kommer, at studerende der bliver forsinket pga. graviditet, men uden at være på orlov vil være indeholdt i definitionen og dermed QlikView datatrækkene, hvorfor disse også vil modtage tilbud om særlig vejledning såfremt de falder i den gule eller røde kategori af frafaldstruede studerende.

102 Ansvaret for at revidere proceduren, når dette er påkrævet, påhviler fakulteterne (ved de uddannelsesansvarlige afdelinger) i fællesskab med inddragelse af Ledelsessekretariatet. Proceduren evalueres første gang, når den har været anvendt ifm. de to førstkommende eksamensperioder efter procedurens vedtagelse. QlikView standardrapporten er udfærdiget som en trafiklysmodel, hvor antallet af ECTS-point en studerende mangler på det pågældende tidspunkt i studieforløbet (ift. det antal ECTS-point det forventes, at den studerende har optjent på det pågældende tidspunkt) afgør, om den studerende er markeret med grøn, gul eller rød: Grøn kategori: studerende, der er mindre end eller 5 ECTS-point bagud ift. det forventede Gul kategori: studerende, der er mere end 5 og mindre end 15 ECTS-point bagud ift. det forventede Rød kategori: studerende, der er mere end 15 ECTS-point bagud ift. det forventede (men som har bestået mindst ét modul inden for de seneste 24 måneder 4 ). QlikView standardrapporten skal anvendes som et værktøj, sammen med bl.a. studiejournaler, i studienævnets sikring af at alle frafaldstruede studerende identificeres og som minimum modtager de vejledningstilbud, de har krav på. Ansvaret for at vedligeholde og udvikle QlikView standardrapporten påhviler Økonomiafdelingen. Standardrapporten evalueres første gang, når den har været anvendt ifm. de to førstkommende eksamensperioder efter procedurens vedtagelse. skabelonerne opdateres/vedligeholdes af fakulteterne i fællesskab, således at de til stadighed lever op til bekendtgørelsen. Mailskabelonerne kan dog modificeres i ønsket omfang på skole- eller studienævnsniveau så længe dette ikke påvirker den information i skabelonerne, der skal sikre de studerende orienteres om de påkrævede muligheder og rettigheder jf. uddannelsesbekendtgørelsens 7a. I relation til studienævnenes vejledning af frafaldstruede studerende udbydes kompetenceudviklingskurser om bl.a. håndtering af vanskelige samtaler, som studienævnene kan vælge benytte sig af mod betaling. For yderligere information herom kan Aalborg Universitetets Personaleudviklingssekretariat kontaktes (se I relation til studienævnsformandens vejledning af frafaldstruede studerende er der udarbejdet en oversigt over de af universitetets vejledningstilbud som det kan være relevant at henvise studerende til. Oversigten er vedlagt som bilag 2. 4 Fakulteterne er ansvarlige for kommunikation med studerende, der har været studieinaktive i mere end 24 mdr., jf. fakulteternes praksis vedr. spøgelsesjagt.

103 Vejledningstilbud til studerende, der er frafaldstruede I denne oversigt kan skoler og studienævn finde de vejledningstilbud, Aalborg Universitet tilbyder til studerende, der har potentiel risiko for at falde fra deres studium. En række vejledningstilbud varetages allerede af skoler og studienævn. Oversigten omfatter tilbud på andre områder indenfor AAU s organisering. Det er målsætningen, at oversigten kan bruges til at henvise den enkelte studerende til det tilbud, der, i den studerendes akutelle situation, er relevant, jf. procedure vedr. vejledning til frafaldstruede studerende. Den centrale Studievejledning: Tilbyder vejledning i og personlige samtaler om: Regler og rettigheder: Klager, orlov, barsel, udmeldelse m.v. Studievalg: Valg af tilvalgsfag, sidefag og kandidatmuligheder m.v. Studietvivl og personlige problemer: Forsinkelse, afklarende samtaler, henvisning til øvrige relevante vejledningstilbud Kontaktoplysninger: Den centrale Studievejledning Fredrik Bajers Vej 5 Tlf.: studievejledning@aau.dk Åbent man-fre kl Karrierecentret: Tilbyder individuel vejledning og coaching inden for Årsager til manglende motivation for studiet Inspiration til jobmuligheder med den enkelte uddannelse Inspiration til jobmuligheder ved at kombinere en bachelor med en anden kandidatuddannelse Kompetenceafklaring og afklaring ift. arbejdsmarkedet DiSC-personprofilanalyse et værktøj til at sætte ord på personlige styrker Praktikmuligheder i Danmark inkl. praktikansøgning og -cv A-kasseregler og beskæftigelsessystem Kontaktoplysninger: Karrierecentret Fibigerstræde 15, 1. Sal, 9220 Aalborg Ø Tlf.: karriere@aau.dk SU-Kontoret: Tilbyder vejledning om: SU og SU regler SU lån Legater Special Pædagogisk Støtte Dispensationsmuligheder ved fx forsinkelse, rådsarbejde, sygdom og barsel ift. SU Kontaktoplysninger: SU-Kontoret Fredrik Bajers Vej 5 Tlf.: su@aau.dk Åbent: man-fre kl