Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: /JBH og /MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Juni 2009

3 Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi Danmarks Evalueringsinstitut Juni 2009 Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indledning 5 2 Præsentation af uddannelsen 8 3 Indstilling 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til en ny erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på denne baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Det siger bekendtgørelsen Det fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. at: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Den faglige vurdering En akkreditering af en uddannelse er en vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Kriterierne er minimumsstandarder, og akkrediteringen resulterer i et udsagn om hvorvidt uddannelsen lever op til kriterierne eller ej. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i kriterier for uddannelsers relevans og kva- Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi 5

6 litet som er fastsat af Undervisningsministeriet, jf. bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud som uddannelsesinstitutionen har fået tilsendt, findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Vejledningen kan læses på EVA s hjemmeside. Den faglige vurdering af ansøgningen er foretaget af et panel af eksterne eksperter med viden om de relevante fag-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområder (se afsnittet nedenfor). Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for evaluering af videregående uddannelse. De metodiske elementer har til formål at tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som panelet kan foretage deres vurdering på baggrund af. Ekspertpanelet har gennemgået og vurderet ansøgningsmaterialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Ekspertpanelet har efterlyst eventuelt materiale som ud fra en formel betragtning blev vurderet at mangle i ansøgningen, og ansøgeren har haft mulighed for at indsende supplerende dokumentation. Ansøgeren har desuden haft mulighed for at kommentere faktuelle fejl i rapporten inden rapportens færdiggørelse. EVA ved evalueringskonsulent Jette Bachmann Henning og evalueringskonsulent Martin Sørensen har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Vurderingens grundlag Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af ansøgningen fra Erhvervsakademi Midtjylland (nu overgået til Erhvervsakademi MidtVest) fra september 2008 hvad angår kriterium 1, 2 og 3, og genansøgning fra Erhvervsakademi MidtVest marts 2009 hvad angår kriterium 2. Akkrediteringsrådet gav afslag på ansøgningen om akkreditering fra september 2008 med den begrundelse at kriterium 2 ikke blev vurderet opfyldt (se EVA s akkrediteringsrapport Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi fra november 2008). Denne rapport er identisk med rapporten fra 2008 med undtagelse af vurderingen af kriterium 2. Det betyder at der i rapporten er foretaget ændringer i kapitel 3, Indstilling, og i kapitel 4, Vurdering af de enkelte kriterier, kriterium 2. I afsnittet nedenfor er der desuden tilføjet oplysninger om de eksterne eksperter der har vurderet genansøgningen. Eksterne eksperter Ekspertpanelets medlemmer er: For vurdering af kriterium 1 og 3 Sverri Hammer er cand scient pol. og amanuensis indenfor ledelse, organisation og strategi ved IHK. Derudover er han partner i ledelsesrådgivningsfirmaet Hammer & Glahn, og underviser endvidere på MPA-uddannelsen ved CBS. Claus Leth Bak, civilingeniør i elektrisk energiteknik, cand. polyt. fra Aalborg Universitet. Lektor ved Institut for Energiteknik, Sektionen for Elektriske Anlæg, Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Varetager endvidere undervisning ved Aalborg Universitet indenfor elektriske anlæg, maskiner, højspændingsteknik og relæbeskyttelse og er medlem af Dansk Elektrocensorkorps. Jørn Borup Jensen, civilingeniør, forskningskoordinator inden for effektiv energianvendelse i Dansk Energi. Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi 6

7 For vurdering af kriterium 2 Sverri Hammer er cand scient pol. og amanuensis indenfor ledelse, organisation og strategi ved IHK. Derudover er han partner i ledelsesrådgivningsfirmaet Hammer & Glahn, og underviser endvidere på MPA-uddannelsen ved CBS. Claus Leth Bak, civilingeniør i elektrisk energiteknik, cand. polyt. fra Aalborg Universitet. Lektor ved Institut for Energiteknik, Sektionen for Elektriske Anlæg, Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Varetager endvidere undervisning ved Aalborg Universitet indenfor elektriske anlæg, maskiner, højspændingsteknik og relæbeskyttelse og er medlem af Dansk Elektrocensorkorps. Jesper Krogh Jensen, kandidatgrad som Energi-ingeniør og BA i Kultursociologi. Chefkonsulent i Baltic Sea Solutions. Ekstern censor i Energiteknologi på DTU gennem 15 år. Har tidligere været beskæftiget som afdelingsleder I DONG Energy, Pre-accession Advisor for EC kommissionen i Litauen og chefkonsulent i Rambøll. Ekspertpanelet er sammensat så eksperterne tilsammen har viden om og erfaring med: Samfundsvidenskabelig metode Kortlægning og analyse af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold Fagområdets arbejdsmarkedsbehov Det pågældende uddannelsesområde Pædagogisk/uddannelsesmæssig viden og erfaring. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi 7

8 2 Præsentation af uddannelsen Ansøger(e): Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Ansøgt titel, dansk: Ansøgt titel, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Erhvervsakademi Midtjylland (nu Erhvervsakademi MidtVest) Aarhus tekniske Skole, Odense Tekniske Skole, Teknisk Erhvervsskole Center, Nordjyllands Erhvervsakademi, Randers Tekniske Skole Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi Erhvervsakademiuddannelse, det tekniske område Formålet er at kvalificere den uddannede til at varetage opgaver på tværs af faggrænser inden for el- og vvs-området samt energioptimering inden for bygningstekniske installationer og procesanlæg. Det er den totale løsning der er i fokus, herunder kommunikative evner og innovation på højt niveau. Uddannelsen skal dække behovet for en medarbejder der kan energioptimere helhedsorienteret på tværs af brancherne inden for bygningsinstallationer og procesanlæg. Uddannelsen er tiltænkt at kunne bidrage til at løse et medarbejderbehov i små, mellemstore og store danske virksomheder. Relevante brancher og virksomhedstyper: Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Projekterende rådgivere Energirådgivere Forsyningsvirksomheder Grossistvirksomheder Kommunale og statslige områder (tekniske) Selvstændige inde for installationsbranchen Uddannelsens samlede varighed er to år svarende til 120 ECTSpoint. Beskrivelse af uddannelsens elementer: Uddannelsen består af: En fællesdel (15 ECTS-point) En fagspecifik del (50 ECTS-point) En tilvalgsdel (25 ECTS-point) Et praktikforløb (15 ECTS-point) Et afslutningsprojekt (15 ECTS-point). Beskrivelse af den obligatoriske del: Titel: Fællesdelen Omfang: 15 ECTS-point Indhold: Innovation, forretningsforståelse og projektledelse, herunder sprog, dokumentation og kommunikation Formål: Disse emner der er elementære for erhvervsakademiuddannelserne, skal implementeres i de fagspecifikke projekter og af den vej blive en naturlig del af arbejdet med udarbejdelsen af tek- Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi 8

9 niske projekter. Titel: Den fagspecifikke del Omfang: 50 ECTS-point Formål: Der arbejdes med forskellige temaer i den obligatoriske del. Temaer belyses i form af almindelig undervisning i faglige emner/temaer, opgaveløsninger og projektarbejde (temaprojekter). Der vil i projektarbejdet være et tæt samarbejde med fællesdelen og erhvervslivet. I rammerne for projekterne kunne der være krav om bearbejdning af såvel faglige som fællesdelsemner. Eksempelvis finder de studerende selv projekt idéer ud fra et aktuelt behov i det lokale/globale erhvervsliv. Mindst et af projekterne skal laves i samarbejde med en virksomhed der har samarbejdspartner i udlandet, hvor kommunikation såvel som dokumentation er på engelsk. Beskrivelse af specialiseringen: Titel: Tilvalgsdel Omfang: 25 ECTS-point Formål: Her starter den egentlige fordybelse i specifikke emner inden for uddannelsens relevante emneområder. Erhvervsrelevante emner skal kvalificere den studerende til at opnå en dybere viden og færdigheder inden for specifikke emner i relation til erhvervsprofilen. Titel: Praktikforløb Omfang: 15 ECTS-point Formål: Formålet med praktikken er at den studerende får kendskab til de praktiske aspekter i uddannelsens tilbudte fag. Den gennemføres i en eller flere virksomheder hvor den studerende skal deltage i og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Det forventes at både den studerende gennem selvstudie og kontakt til virksomheden kan øge sine kompetencer på specialeområderne og kvalificere sig til at begå sig i branchen. Adgangskrav: Titel: Afsluttende eksamensprojekt Omfang: 15 ECTS-point Formål: Den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for det tekniske område. Den studerende demonstrerer sine evner til fordybelse ved at løse en kompleks og praksisnær problemstilling, i tæt samarbejde med erhvervslivet. Minimum de samme adgangskrav der er til El- og VVS-installatør, byggetekniske EUD-uddannelser (fx murer, tømrer, snedker) samt almene studenter/htx. Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi 9

10 3 Indstilling EVA har modtaget ansøgning om akkreditering af den nye erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi med henblik på en akkrediteringsvurdering. Ansøgningen er indsendt af Erhvervsakademi Midtjylland i samarbejde med Aarhus tekniske Skole, Odense Tekniske Skole, Teknisk Erhvervsskole Center, Nordjyllands Erhvervsakademi og Randers Tekniske Skole. Den faglige vurdering af ansøgningen er foretaget af eksterne eksperter med viden om de relevante fag-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområder. I rapportens indledning findes mere information om de eksterne eksperter og den faglige vurderingsproces. På baggrund af ekspertpanelernes vurdering indstiller EVA erhvervsakademiuddannelsen inden for energiteknologi til positiv akkreditering. Ekspertpanelerne vurderer at uddannelsen opfylder alle kriterierne der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Ekspertpanelet baserer sin vurdering på følgende overvejelser: Ansøger har sandsynliggjort at uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv. Ansøger har belyst arbejdsmarkedets behov for uddannelsen gennem en analyse af den tætte sammenhæng mellem teknologier på vvs- og elområdet og de stigende krav til energioptimering inden for både byggeri og industri. Ansøger har desuden redegjort for hvordan uddannelsen adskiller sig fra allerede eksisterende uddannelser, og hvorfor disse ikke er dækkende i forhold til arbejdsmarkedets behov for dimittender der opnår viden, kompetencer og færdigheder i forhold til energioptimering på tværs af eksisterende fagområder. Ansøger har på tilfredsstillende vis redegjort for uddannelsens opbygning og uddannelsens samlede læringsudbytte. Der er redegjort for læringsmålene for de enkelte fagelementer, og der er en hensigtsmæssig vægtning mellem de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point. Endvidere har ansøgeren på tilfredsstillende vis koblet de afdækkede kompetencebehov, jf. kriterium 1, med uddannelsens fagelementer. Ansøger har beskrevet uddannelsens adgangskrav som giver mulighed for adgang via både en gymnasial uddannelse og en relevant erhvervsuddannelse. I afgrænsningen af en relevant erhvervsuddannelse har ansøger taget udgangspunkt i de nuværende adgangsgivende erhvervsuddannelser til installatør AK (stærkstrøm og vvs) og udvalgte byggetekniske erhvervsuddannelser. For en anden relevant erhvervsuddannelse kræves matematik på C-niveau. Ekspertpanelet henleder opmærksomheden på at det er uklart om alle gymnasiale uddannelser er adgangsgivende, og uklart hvilke særlige adgangskrav der kræves for studerende med en gymnasial uddannelse. Ekspertpanelet mener at dette trækker ned i vurderingen, men mener samtidig at det er muligt for ansøger efterfølgende at opklare. Ansøger har på tilfredsstillende vis redegjort for at den studerende har mulighed for at gennemføre praktikdelen i udlandet inden for den normerede studietid. Ansøger har på tilfredsstillende vis argumenteret for hvorfor uddannelsens øvrige dele ikke hensigtsmæssigt kan lægges i udlandet. Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi 10

11 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vejer positivt i vurderingen at den samlede redegørelse for uddannelsen er velargumenteret og behovsrelateret. Det godtgøres i ansøgningen at der er behov for denne uddannelse hvor dimittender opnår viden, kompetencer og færdigheder i forhold til energioptimering på tværs af eksisterende fagområder. Det skal ikke mindst ses i lyset af at de moderne teknologier på vvs- og elområdet teknisk set lapper meget ind over hinanden. Ligeledes er der sket en stramning af energikravene ikke alene i forhold til nybyggeri, men også i forhold til større renoveringer af eksisterende byggeri, synliggørelse af energiforbrug i statslige og kommunale institutioner og energieffektivisering i industrien som alt sammen understøtter behovet for uddannelsen. Vurderingen er at de dokumenterede udviklingstendenser på arbejdsmarkedet klart peger i retning af at den ansøgte uddannelse er relevant, og at den har et erhvervssigte som ikke allerede dækkes af de eksisterende uddannelser til fx el- og vvs-installatør. Erhvervsakademiuddannelsen inden for energiteknologi vil have et mere helhedsorienteret fokus på energirådgivning og optimering inden for bygningsinstallationer, bygningens beskaffenhed og procesanlæg. De eksisterende installatøruddannelser fokuserer i højere grad på erhvervelse af lovkrævede autorisationer og på selvstændig håndværksvirksomhed og giver derfor ikke mulighed for samme tværfaglige bredde på energiområdet som en energiteknolog. Det vejer positivt i vurderingen, at relevante aftagere har været inddraget i udviklingsarbejdet omkring den nye uddannelse. Uddannelsen udspringer af et udviklingsarbejde omkring erhvervsakademiuddannelser som Undervisningsministeriet har igangsat. Flere interessenter deltog i dette arbejde, herunder Dansk Industri, TEKNIQ, Sikkerhedsstyrelsen og en række virksomheder. Dansk Industri og TEKNIQ er efterfølgende kommet med kommentarer og forslag som er indarbejdet i det endelige forslag til uddannelsen. Det vejer endvidere positivt i vurderingen, at der har været fuld beskæftigelse siden 2005 for Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi 11

12 dimittender fra de beslægtede uddannelser til el- og vvs-installatør, og at 98 % heraf er ansat inden for relevante erhverv. Ekspertpanelet genkender billedet af beskæftigelsessituationen på området og anerkender dermed behovet for den nye uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at der i mindre grad er redegjort for kompetence- og udviklingsbehovet på elområdet idet rapporten fra TEKNIQ primært fokuserer på vvs-området. Ligeledes efterlyser eksperterne større fokus på industriområdet, hvilket vil være særligt aktuelt i en situation hvor byggeriet går ind i en nedgangsperiode. Ekspertpanelet vurderer dog at det ikke ændrer på behovet for dimittender der opnår viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet for den nye erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi. Dokumentation: ansøgningens felt 1-6 vedr. kriterium 1 samt følgende bilag: - Rapport fra Tekniq udarbejdet af Teknologisk Institut - Studiestatistik for de tekniske KVU/MVU-uddannelser Notat om akademiuddannelsernes og det store udviklingsarbejde - Studiestatistik 2007 delrapport de enkelte uddannelser. Supplerende dokumentation: - Notat vedrørende supplerende oplysninger i forbindelse med akkreditering af Energiteknologuddannelsen - DI s høringssvar vedr. styregruppens forslag til erhvervsprofiler for fremtidens tekniske erhvervsakademiuddannelser - Tekniqs kommentarer til Skolenetværkets oplæg til nye tekniske erhvervsakademiuddannelser - Kick-off seminar, Nyhedsbrev - Kick-off seminar bilag - Kick-off seminar Mind map bilag - Deltagerliste i forbindelse med udviklingsarbejdet omkring uddannelsen. Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi 12

13 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTSfordelingen. 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren har på tilfredsstillende vis redegjort for uddannelsens opbygning, og heraf fremgår det at uddannelsen er delt op i en fællesdel, en obligatorisk del, en tilvalgsdel, en praktikdel og et afslutningsprojekt. Ansøgeren har redegjort dels for uddannelsens samlede læringsmål, dels for læringsmålene for de enkelte fagelementer. Endvidere har ansøgeren vist at læringsmålene er i overensstemmelse med uddannelsens gradstype ved brug af kvalifikationsrammen, og har på tilfredsstillende vis dokumenteret de enkelte fagelementers vægtning ved brug af ECTSpoint. Desuden vurderer ekspertpanelet at ansøgeren på tilfredsstillende vis har taget højde for arbejdsmarkedets behov i fastlæggelsen af uddannelsens fagelementer. Ansøger har placeret praktikdelen hensigtsmæssigt i uddannelsen da praktikperioden ligger på 4. semester og dermed bygger på viden, færdigheder og kompetencer erhvervet på uddannelsens semester. Dokumentation: ansøgningens felt vedrørende kriterium 2 samt supplerende dokumentation og følgende bilag: - Beskrivelse af Energiteknolog Uddannelsen. Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi 13

14 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Det vejer positivt i vurderingen at ansøger har beskrevet adgangskrav som giver mulighed for adgang via en både gymnasial uddannelse og relevant erhvervsuddannelse. I afgrænsningen af en relevant erhvervsuddannelse har ansøger taget udgangspunkt i de nuværende adgangsgivende erhvervsuddannelser til installatør AK (stærkstrøm og vvs) samt udvalgte byggetekniske erhvervsuddannelser: erhvervsuddannelse som smed, erhvervsuddannelse inden for vvs-teknik, erhvervsuddannelse som elektriker, erhvervsuddannelse inden for elektronik og svagstrøm, erhvervsuddannelse inden for automatik og proces, erhvervsuddannelse som murer erhvervsuddannelse som snedker/tømrer, erhvervsuddannelse indenfor træfagenes byggeuddannelser. For en anden relevant erhvervsuddannelse kræves matematik på C-niveau. Ekspertpanelet henleder opmærksomheden på at det er uklart om alle gymnasiale uddannelser er adgangsgivende, og uklart hvilke særlige adgangskrav der kræves for studerende med en gymnasial uddannelse. Ekspertpanelet mener at dette trækker ned i vurderingen, men mener samtidig at det er muligt for ansøger efterfølgende at opklare. Ekspertpanelet vurderer at praktikdelen er placeret hensigtsmæssigt i uddannelsen da praktikperioden ligger på 4. semester og dermed bygger på viden, færdigheder og kompetencer erhvervet på uddannelsens semester. Det vurderes positivt at det fremgår af ansøgningen at den studerende har mulighed for at gennemføre praktikdelen i udlandet inden for den normerede studietid. Dog er det ikke nærmere uddybet hvorledes. Ansøger har på tilfredsstillende vis argumenteret for hvorfor uddannelsens øvrige dele ikke hensigtsmæssigt kan lægges i udlandet. Dokumentation: ansøgningens felt 1-4 vedr. kriterium 3. Supplerende dokumentation: - Notat vedrørende supplerende oplysninger i forbindelse med akkreditering af Energiteknolog uddannelsen. Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi 14