Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 5. maj Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 5. maj 2014 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden SSÆ - Orienteringssager - maj SSÆ - Status på Handleplan for Center for Social og Familie SSÆ - Status på hjerneskadeprojekt SSÆ - Årlig redegørelse vedr. magtanvendelse for 2013 med høringssvar SSÆ - Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015 med høringssvar SSÆ - Revideret leverandørkontrakt for personlig pleje SSÆ - Årsrapport fra de forebyggende hjemmebesøg med høringssvar SSÆ - Kvalitetsstandard for de forebyggende hjemmebesøg SSÆ - Revideret demenspolitik SSÆ- Evaluering af sygeplejeklinikker med høringssvar SSÆ - Ændringer vedr. beboers mulighed for betaling i forbindelse med 85 ydelser SSÆ - Forventet Regnskab KF - Frivillig Fredag SSÆ - Eventuelt...44

3 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 1 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Godkendt Pkt. 11 tages af og sættes på dagsordenen i juni måned. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 2 2. SSÆ - Orienteringssager - maj Sagsnr.: 13/21877 Resumé: A. Status vedr. ventelister til plejeboliger Vedlagt oversigt på venteliste til plejeboliger for Lejre Kommune - opgjort 22. april Den gennemsnitlige ventetid på en plejebolig er 95 dage. På garantien, er ventetiden 10 dage. B. Referat fra Ældrerådet af 8. april 2014 Vedlagt C. Afrapportering misbrug 1. kvartal 2014 Se bilag. D. Høringssvar på praksisplan Lejre Kommune har ikke umiddelbart nogen bemærkninger til 1. del af Praksisplanen for praktiserende læger, der som udgangspunkt indeholder det faktuelle og vidensmæssige grundlag for det videre arbejde i Praksisudvalget. Lejre Kommune ser frem til udarbejdelsen af 2. del af praksisplanen, der vil komme til at indeholde emner og fokuspunkter for de praktiserende læger. En væsentlig forudsætning for et velfungerende og udviklende sundhedsvæsen, er et konstruktiv og styrket samarbejde kommuner og praktiserende læger imellem, og 2 del af praksisplanen vil få betydning herfor. E. Invitation til Sundhedspolitisk møde for kommunerne afholdes den 11. juni 2014 fra kl på Sørup Herregård Vedlagt Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Taget til efterretning. Bilag til pkt. 2. A vedlægges referatet. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Afrapportering misbrug 1 kvartal Referat af 8. april 2014 i Ældrerådet 3. Invitation - Sundhedspolitisk møde for kommunerne afholdes den 11. juni 2014 fra

5 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 3 kl Oversigt ventetider til pleje- og ældreboliger

6 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 4 3. SSÆ - Status på Handleplan for Center for Social og Familie Sagsnr.: 14/426 Resumé: I forbindelse med de alvorlige budgetoverskridelser inden for det specialiserede specialområde i 2013 blev der i samarbejde med eksterne konsulenter, Direktionen og centerchef igangsat udarbejdelse af en handleplan for Center Social & Familie. Handleplanen er konsolideret via inddragelse af ledere og medarbejdere i centeret, ligesom der har været afholdt et orienterende møde med relevante faglige organisationer. Handleplanen blev fremlagt som en orientering for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt udvalget for Børn & Ungdom henholdsvis den 3. og 4. marts Udvalgene tog administrationens orientering om handleplanen til efterretning. Udvalgene ønskede rapportering ved forventet regnskab og i de tilfælde, hvor handleplanens elementer ikke kan gennemføres/overholdes. Aktuelt fremlægges til orientering for Udvalget Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Børn & Ungdom status på igangværende handleplan, herunder en afrapportering på det aktuelle forbrug. Afrapportering på forbrug skal ses i sammenhæng med sag på dagsordenen vedrørende Forventet Regnskab 1. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Børn & Ungdom tager administrationens orientering om status på handleplan for Center Social & Familie til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Ved fremlæggelsen af handleplan for Center Social & Familie for de to fagudvalg i marts 2014 blev følgende arbejdsoverskrifter oplistet i sagsfremstillingen i forhold til, hvilke særlige indsatsområder, der skulle arbejdes med: a) For mange og dyre anbringelser af særligt unge b) For mange igangsatte støtte-kontaktperson-ordninger til børn og unge og til voksne c) For lidt udnyttelse af igangværende lokale tilbud til børn/unge og voksne d) Behov for kvalificering af visitationsprocesser e) For mange leverandører ikke tilstrækkelig kontrol på, om vi som kommune får det af leverandørerne, som vi har bestilt og betalt for f) Underledelse af området behov for rekruttering af afdelingsleder for myndighedsområdet g) Kvalificering af ledelsesinformation h) Involvering af Task Force i endnu højere grad i) Samspil med kommunens øvrige centre med henblik på tværgående indsatser. Status på arbejdsoverskrifterne er i kort form på nuværende tidspunkt: Ad a) Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet er i årets første fire måneder faldet markant. Der er i 2014 blevet anbragt 2 unge. En ung fra asylcenteret Avnstrup og en på grund af vold i hjemmet. Sidstnævnte er blevet anbragt i en plejefamilie i stedet for et opholdssted. Ligeledes er det et fokuspunkt så vidt muligt at anvende plejefamilier som alternativ til opholdssteder ved anbringelse uden for hjemmet.

7 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 5 Administrationen har aktuelt kendskab til et antal sager, hvor indstilling om anbringelse kan blive aktuel, men administrationen arbejder intensivt på at søge andre forebyggende, ambulante løsninger som alternativ til anbringelse. Ad b) I forhold til børn og unge arbejdes på en samling af et fast støtte kontaktperson korps som en del af et koncept, hvor lokale ydelser til børn og unge og deres familier samles i et multihus under én ledelse. Skal ses i sammenhæng med overskrift 3 omkring for lidt udnyttelse af igangværende lokale tilbud. I forhold til voksne arbejdes aktuelt med de eksterne konsulenter på en analyse af Servicelovens 85 støtte kontaktperson til voksne til brug for optimering af kommunikation om tildelingsniveauer og en fremadrettet sikring af sammenlignelige tildelingsniveauer og kvalitet i samspil mellem myndighed og leverandør. På junimødet vil der blive fremlagt en sag til politisk behandling i udvalget for Social, Sundhed & Ældre vedrørende revurderede kvalitetsstandarder på voksenområdet, herunder 85. Ad c) Som nævnt arbejdes der på børn og ungeområdet på en sammenlægning af eksisterende lokale tilbud med et nyt fast støttekontaktpersonkorps samt også som noget nyt akut aflastning og akutte døgnpladser. Konkret sag skal forelægges til politisk behandling og beslutning så vidt muligt i august På voksenområdet arbejdes i visitationssammenhæng på større udnyttelse af egne leverandører, som f.eks. Huset Horseager og bostederne. For begge områder arbejdes med leverandørstrategi se ad 5. Ad d) Visitationsudvalg er etableret. Ad e) Der er udarbejdet forslag til en leverandørstrategi. Konkret sag skal fremlægges til politisk behandling og beslutning så vidt muligt på junimødet Der henvises til bilag Forslag om Lejre Kommune Leverandør Strategi. Ad f) Der er ansat en afdelingsleder for myndigheds- og familieplejeområdet pr. 1. marts Ad g) Der udarbejdes pr. 20. marts 2014 fast månedlig ledelsesinformation, som gennemgås med lederteamet i Center for Social & Familie. Ad h) Task Force samarbejder med centerets to økonomikonsulenter og centerledelsen omkring årshjul for styringsaktiviteter i Center for Social & Familie. Vil blive udarbejdet inden sommerferien. Ad i) Der oprettes i efteråret 2014 fælles visitationsudvalg for Center for Velfærd & Omsorg og Center for Social & Familie. Ligeledes arbejdes på en model for samarbejdet mellem Jobcenter og Center for Social & Familie. En kapacitetsanalyse på myndighedsområdet er netop afsluttet og administrationen vil på baggrund af denne vurdere ressourceudfordringen. På børn og ungeområdet igangsættes i samarbejde med Center for Skoletilbud og Center for Dagtilbud i maj 2014 tre seminardage, hvor ledere og medarbejdere fra de tre centre arbejder med emnerne den tidlige indsats, forebyggelse og inklusion. Som anført i handleplanen vil der i samarbejde med Center for Dagtilbud og Center for Skoletilbud blive fremlagt en plan for arbejdet med den tidlige indsats og forebyggelse på børne- og ungeområdet. Det tværfaglige arbejde i maj måned vil danne grundlag for den plan, som fremlægges som anført i samarbejde med de to øvrige centre.

8 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 6 Endelig kan det anføres, at der i Lejre Kommune pågår en budgetvalidering i samarbejde med eksterne konsulenter, Reflexio fremlagt på Budgetseminar 1 for Kommunalbestyrelsen. Center for Social & Families samlede budget er udfordret ved en række situationer, hvor der historisk set er truffet beslutninger om budgetsammensætningen, men hvor det aktuelt må konstateres, at det medfører en uigennemsigtighed på ressortområder, ansvar og forbrug. Center for Social & Familie deltager i workshop med de eksterne konsulenter ultimo april Afrapportering på aktuelt forbrug på Børn og Ungeområde: Der henvises til vedlagte bilag. Kommentarer: På børn og ungeområdet er der udarbejdet en oplistning over forbrug på den del af budgettet som er udfordret, således at det tydeligt kan ses, hvor merforbruget opstår. Som det ses på oplistningen er der udfordringer i forhold til specialundervisning på egne skoler, bevilling af efterskoleophold, brug af støtte-kontaktpersoner, anbringelser uden for hjemmet samt efterværn (anbringelse og støttekontaktperson ud over det 18. år). Det er alle områder, som er omfattet af handleplanens tiltag i forhold til nedbringelse af merforbruget. Det samlede merforbrug er aktuelt uændret. Afrapportering på voksenområdet: OBS bilag fremsendes ifølge aftale med udvalgsformand og direktør den 2. maj 2014 til Udvalget Social, Sundhed & Ældre. Der arbejdes helt aktuelt med en gennemgang af samtlige sager på voksenområdet, og resultatet af denne gennemgang vil blive indarbejdet i afrapporteringen på aktuelt forbrug. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Center for Social & Familie fortsat er økonomisk udfordret på baggrund af resultatet af forventet regnskab 1-14 samt afrapportering på aktuelt forbrug på de to områder (dog obs. for manglende resultat i skrivende stund på voksenområdet der henvises her til FR-01-14). Der arbejdes aktuelt med de i sagsfremstillingen opstillede arbejdsoverskrifter. I forbindelse med de eksternes konsulenters ophør primo maj måned er der helt aktuelt et særligt fokus på at opretholde momentum i forhold til de skinner, der aktuelt er lagt ud i forhold til økonomisk styring, ændret metodetilgang, leverandørstrategi m.m.; men det må samtidig konstateres, at det desværre især på voksenområdet tager tid at vende udviklingen. Administrationen imødeser workshop omkring budgetvalidering, idet udfordringerne omkring budgetsammensætningen og uigennemsigtigheden er store. Budgetudfordringerne er fortsat alvorlige, og der kræves fortsat en vedvarende indsats for at sikre fremtidig budgetoverholdelse. Handicappolitik: Administrationen skal oplyse, at mulige kommende vedtagelser af ændringer af serviceniveauet samt mulige vedtagelser af politiske strategier på henholdsvis børn og voksenområdet kan have indflydelse på handicappolitikken og vil i så fald medføre en høring i Handicaprådet. Økonomi og finansiering: Jævnfør FR-1-14 er den samlede udfordring på børn/unge og voksenområdet 11 mio. kr. i 2014, som aktuelt ikke forventes at kunne håndteres inden for området selv. Der henvises til sag på dagsordenen om FR Center for Social & Familie arbejder intensivt med at forbedre styringen og nedbringe omkostningerne varigt.

9 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 7 Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Børn & Ungdom. Bilag: 1. Bilag UBU og SSÆ Pol 2. LK Levenradørstrategi

10 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 8 4. SSÆ - Status på hjerneskadeprojekt Sagsnr.: 11/14975 Resumé: Lejre Kommune kører i årene projektet Aktiv og Sund med erhvervet hjerneskade hele livet, hvor en hjerneskadekoordinator bliver aflønnet med puljemidler fra Finanslovaftalen Når projektet udløber i slutningen af 2014, vil Lejre Kommune stå uden en hjerneskadekoordinator. Beregninger viser, at det kan være en god investering for Lejre Kommune at fastansætte projektets hjerneskadekoordinator til at varetage forløbskoordinationen for de 78 borgere med nyerhvervet hjerneskade, der skønsmæssigt vil være årligt i kommunen. I en periode på fem år vil det anslået kunne betyde effektiviseringer for 1,43 mio. kr. I denne sag orienteres Udvalget for Social, Sundhed & Ældre og Udvalget for Job & Arbejdsmarked om status på projektet samt det videre forløb. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalgene tager status og orienteringen om at lade fastansættelsen af hjerneskadekoordinatoren indgå i Effektiviseringskataloget 2015 til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Som en del af Finanslovsaftalen i 2011 blev der afsat 150 mio. kr. i til en styrket genoptræning og rehabilitering af personer med nyerhvervet hjerneskade. Lejre Kommune modtog kr. i tilskud til det toårige projekt Aktiv og Sund med erhvervet hjerneskade hele livet. Projektet har to formål: At sikre en koordination af det tværgående samarbejde om de hjerneskadede borgere At den enkelte borger opnår højst muligt funktionsniveau og selvstændighed efter sin hjerneskade. Når projektet stopper ved årets udgang, står Lejre Kommune uden en hjerneskadekoordinator. Der er behov for, at Lejre Kommune tager hånd om den fremtidige forløbskoordination for de 78 borgere med nyerhvervet hjerneskade, der skønsmæssigt vil være årligt i kommunen. Med henblik på at kvalificere beslutningen om en fastansættelse har administrationen på baggrund af de hidtidige erfaringer i projektet udarbejdet en analyse. Analysen er vedlagt som bilag og giver et overblik over antallet af nytilkomne hjerneskader og omkostningerne forbundet hermed. Derudover er en mailhenvendelse til Lejre Kommune samt et læserbrev fra Jørgen Boesgård, formand for Hjernesagens lokalafdeling, vedlagt som bilag. I henvendelsen

11 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 9 giver Hjernesagen sit syn på vigtigheden af at have en hjerneskadekoordinator ansat i kommunen. Opsummering af analysen Analysen viser, at den nuværende hjerneskadekoordinator over en periode på seks måneder har haft i alt 39 sager, hvilket skønsmæssigt svarer til 78 sager om året. Ud af de 39 sager har 23 været komplicerede, og 31 ud af de 39 sager har omfattet borgere i den erhvervsaktive alder (19-64 år). Der er et lovgivningsmæssigt pres for at få borgerne i arbejde igen hurtigst muligt. En hjerneskadekoordinator sikrer, at rehabiliteringen omkring borgeren starter så tidligt som muligt, og at der ikke er områder i rehabiliteringen, der bliver overset eller udskudt og dermed forlænger rehabiliteringsperioden og udgifterne unødvendigt. Derudover er hjerneskadekoordinatorens funktion som kommunens samlende indgang vigtig. Der kan være op imod 30 fagfolk involveret i en hjerneskadesag, hvilket kræver et stort overblik, som den hjerneskadede eller de pårørende ikke selv er i stand til at varetage. Analysen refererer en række udregninger og kommunale projekterfaringer, som indgår på Socialstyrelsens digitale vidensbank Med den rette koordinerede indsats vil Lejre Kommune, ifølge et af de refererede projekter, over en femårig periode kunne spare kr. per hjerneskadede borger på bl.a. kompenserende foranstaltninger. Den økonomiske gevinst kræver, at kommunen involverer borgeren allerede under sygehusindlæggelsen og tilrettelægger en individuel rehabiliteringsplan for hjemmetræning. Selv om det erfaringsmæssigt koster kr. pr. patient at etablere og gennemføre den koordinerede hjemmetræning, var der i projektet alligevel den ovenstående nettogevinst pr. borger. I projektets kontrolgruppe (der ikke modtog koordineret hjemmetræning) blev 3 ud af 6 borgere selvhjulpne (svarende til 50 %), mens hele 5 ud af 6 i projektgruppen blev selvhjulpne (svarende til 83 %). Kommunen opnår altså, at yderligere 2 hjerneskadede borgere bliver selvhjulpne, når de tilbydes et koordineret forløb frem for ingen koordinering. Disse 2 borgere kan siges at udgøre gevinsten ved det koordinerede forløb, svarende til en forbedringsprocent på 33 %. Økonomisk potentiale i Lejre Kommune Som grundlag for beregning af en mulig gevinst i Lejre Kommune er anvendt følgende med baggrund i erfaringerne fra Frederiksborg Amt: Gevinsten er over fem år kr. per borger, kr. årligt Det er udelukkende borgere i aldersgruppen år, der indgår i beregningen Det antages, at Lejre kommune har 62 nye patienter årligt i aldersgruppen år Evalueringen viser, at forbedringsprocenten ved hjemmerehabilitering er 33 %. 33 % af 62 årlige borgere ganget med gevinsten på kr. er kr. om året 2015 I kr I kr I kr I kr I kr. Gevinst borgere år 1 Gevinst borgere år 2 Gevinst Totalt 5 år. I kr.

12 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 10 borgere år 3 Gevinst borgere år 4 Gevinst borgere år 5 Årlig gevinst Lønudgift koordinator Total gevinst Udover de økonomiske omkostninger er der ofte store menneskelige omkostninger forbundet med en nyerhvervet hjerneskade. Analysen beskriver tre Lejre-borgeres overordnede forløb og omkostningerne forbundet hermed, samt hvad der kunne være vundet på kort og langt sigt ved et koordineret forløb. Det drejer sig eksempelvis om at undgå parallel sagsbehandling, undgå mistrivsel og opsplitning af en familie med unge forældre og tre små børn, undgå stress, sikre hurtig tilbagevenden til studie og muliggøre borgerens ønske om at blive på arbejdsmarkedet. Casene er udvalgt fra projektperioden. Udtalelser: Sagen har ikke været i høring. Hjernesagen har selv henvendt sig med deres betragtninger omkring hjerneskadekoordinatorfunktionen. Hjernesagen skriver bl.a. Vi håber, at Hjerneskadekoordinatorens stilling i Lejre Kommune vil være blivende, også efter 2014, vi ser det som et plus for familien, så de eventuelt selv kan bestemme, hvor meget den kan indgå i processen. Heri ligger også, at de pårørende føler, der bliver taget ordentlig hånd om den ramte så de ikke føler sig tvunget til at varetage opgaver, de ikke ønsker, eller magter. Administrationens vurdering: På baggrund af omkostningsanalysen er det administrationens vurdering, at en fastansættelse af hjerneskadekoordinatoren på langt sig vil mindske både de økonomiske og menneskelige omkostninger, der er forbundet med at pådrage sig en hjerneskade. Det er administrationens vurdering, at effektiviseringsgevinsterne vil vise sig hos alle tre centre, som koordinatoren løfter opgaver for, dvs. Center for Velfærd & Omsorg, Center for Social & Familie og Jobcenteret. Administrationen gør opmærksom på, at hjerneskadekoordinatorens tværgående arbejde er vigtigt i forhold til at løfte den række af tværsektorielle samarbejdsopgaver, som Lejre Kommune har forpligtet sig til at indgå i, i form af forløbsprogrammerne, KKR og Sundhedsaftalen. Derudover er hjerneskadekoordinatoren i gang med et pionerarbejde i forhold til at styrke kommunens egne organisatoriske kompetencer. Det drejer sig bl.a. om at styrke samarbejdet på tværs af centre og budgetter, så man tager udgangspunkt i borgeren fremfor systemet. Derfor vil administrationen sørge for, at fastansættelsen af hjerneskadekoordinatoren kommer til at indgå i den kommende effektiviserings- og sparekatalogsproces. Handicappolitik: Hjerneskadekoordinatorens funktion er i direkte forlængelse af handicappolitikkens visioner og målsætninger for behandlingen af kommunens borgere med handicap. Økonomi og finansiering:

13 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 11 Gevinsten ved at koordinere træning og forløb for borgere med erhvervet hjerneskade er - over en 5-årig periode - anslået til kr. Lønudgiften til en hjerneskadekoordinator ansat 35 timer ugentligt i samme tidsrum er kr. Nettogevinsten vil over fem år anslået blive kr. Administration vil lave mere præcise beregninger på det økonomiske potentiale, som formodes at berøre kommunens udgifter til bl.a. sygehusbehandling, genoptræning i hjemmet, genoptræning, hjemmehjælp og plejehjem. Derudover kan der være besparelser på afledte udgifter på socialområdet samt, på længere sigt, udgifter til pension. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Bilag: 1. Hjerneskadekoordination - omkostningsanalyse 2. Bilag til omkostningsanalyse - flowchart ikke indlagte borgere 3. Bilag til omkostningsanalysen - flowchart indlagte borgere 4. Henvendelse fra Hjernesagen 5. VS: Hjerneskadekoordinator - Læserbrev Lejre.doc 6. VS: Hjerneskadekoordinator - Evaluering Hjerneskadekoordinator.docx

14 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Årlig redegørelse vedr. magtanvendelse for 2013 med høringssvar Sagsnr.: 11/1624 Resumé: Hvert år udarbejder administrationen en årlig redegørelse vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Hermed fremlægges redegørelsen for 2013 til orientering i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Redegørelsen har været i høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet tages til efterretning 2. at redegørelsen vedr. magtanvendelse i Lejre Kommune for 2013 tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Formålet med bestemmelserne i Serviceloven vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, er at begrænse disse indgreb til det absolut nødvendige. Bestemmelserne for voksenområdet omfatter personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand eller aktiverende tilbud, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter bestemmelserne om magtanvendelse i servicelovens Situationer, der fører til anvendelsen af magt over for borgeren, kan opstå i forbindelse med omsorgsarbejdet eller socialpædagogisk støtte. Det kan være situationer, hvor en borger ikke kan overskue situationen og bliver angst, vred og udad reagerende eller udviser selvskadende adfærd eller bringer selv og andre i fare. I forbindelse med anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal det sikres: At der er foretaget, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Magtanvendelsen og andre indgreb i selvbestemmelsesretten må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. At der foreligger den fornødne faglige dokumentation for indgrebet. At anvendelsen af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. At magtanvendelsen udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

15 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 13 Myndighedskontrol: Alle indberetninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten er genstand for kontrol, der baserer sig på følgende: Er der den nødvendige faglige dokumentation og er der foretaget den nødvendige opfølgning? Er der tale om den mindst indgribende form for indgreb? Er indgrebet udøvet så skånsomt og kortvarigt som muligt? Erstatter indgreb omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand? Er der så vidt muligt søgt at opnå personens frivillige medvirken? I forbindelse med myndighedskontrollen kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en uddybning af indberetningen, ligesom der skal udarbejdes handleplan med henblik på, at begrænse tilfælde af magtanvendelse overfor borgeren. En sådan handleplan kan blandt andet indeholde anvendelse af socialpædagogisk metode og indførelse af sekvenspleje. Sekvenspleje indebærer at pleje kun udføres, når borgeren er samarbejdsvillig. Hvis der er mange indberetninger på enkelte borgere kan det give anledning til overvejelser om, hvorvidt borgeren bor på det optimale bosted eller plejecenter, og skærpet fokus på, hvordan tilfælde af magtanvendelse overfor borgeren kan begrænses mest muligt. Valg af tilbud og krav til indhold i tilbuddet tager altid udgangspunkt i borgerens individuelle behov. Indberetninger kan ligeledes give anledning til ansøgning om midlertidig tilladelse til fastholdelse i hygiejnesituationer, personlig alarm, pejlesystem eller særlige døråbnere mv. Det er vigtigt at sikre, at magtanvendelser drøftes i personalegruppen. På ældreområdet kan demenskoordinator kvalificere processen med opfølgning og udarbejdelse af handleplan. Status på magtanvendelser i 2013: Nedenfor er angivet antallet af indberetninger om magtanvendelse jf. servicelovens 126 og 126a overfor Lejre borgere på botilbud og plejecentre beliggende henholdsvis i Lejre Kommune og udenfor Lejre Kommune. Det er ligeledes angivet, hvor mange borgere indberetningerne omhandler. Servicelovens 126 vedrører akut fastholdelse, føren (guidning) og nødværge og 126a vedrører fastholdelse i hygiejnesituationer. Tabel 1:Indberettede magtanvendelser i 2013 Lejre Borgere på botilbud beliggende i Lejre Kommune Antal Antal indberetninger indberetninger Botilbud og foranstaltning Ammershøjparken (4 borgere) 13 4 Indberetning, Indberetning, 126a 7 0 Bøgebakken (3 borgere) 55 9 Indberetning,

16 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 14 Indberetning, 126a 44 4 Hvalsø Ældrecenter (1 borger) 1 6 Indberetning, Indberetning, 126a 1 0 Hovedtotal Tabel 2: Indberettede magtanvendelser i 2013 Lejre Borgere på botilbud udenfor Lejre Kommune Botilbud og foranstaltning Autismecenter Vestsjælland (1 borger) 13 Indberetning, Andersen Netværk (1 borger) 7 Indberetning, Botilbuddet kæderupvej (1 borger) 15 Antal Antal indberetninger indberetninger Indberetning, Botilbuddet Otterupvej, Center for Handicap og Psykiatri ( 1 borger) 8 Indberetning, Fonden Levestedet (1 borger) 2 Indberetning, Kobbelhusene (1 borger) 5 Indberetning, Nødebogård ( 1 borger) 7 Indberetning, Sølund STU ( 1 borger) 1 Indberetning, Hovedtotal Det samlede antal af registrerede indberetninger jf. servicelovens 126, der vedrører akut fastholdelse, føren (guidning) og nødværge, er faldet fra 94 indberetninger i 2012 til 75 indberetninger i Det samlede antal af registrerede indberetninger jf. servicelovens 126 a, der vedrører fastholdelse i hygiejnesituationer, er steget fra 4 indberetninger i 2012 til 52 indberetninger i af indberetningerne i 2013 vedrører en enkelt borger 1. halvår. Efter inddragelse af VISO har personalet fået værkstøjer, til at håndtere borgeren på en værdig og hensigtsmæssig måde, der betyder at det ikke længere har været nødvendigt at fastholde borgeren. Ændringerne i antallet af indberetninger skal således ses i sammenhæng med udviklingen for de enkelte borgere magtanvendelserne vedrører. En stigning i antallet af indberetninger kan eksempelvis vedrøre udviklingen i en demenssygdom, udvikling af borgers kognitive handleevne og mobilitet eller en ændring i medicinering, der skaber nye socialpædagogiske udfordringer og i nogle tilfælde kan resultere i en øget udad reagerende adfærd. Et fald i antallet af indberetninger kan omvendt ses i sammenhæng

17 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 15 med en socialpædagogisk indsats, medicinering eller en ny udvikling i demenssygdommen, der forårsager at borger ikke længere udviser udad reagerende adfærd. En udvikling i antallet af indberetninger fra år til år er derfor forventelig og svarer til erfaringerne fra redegørelserne fra tidligere år. Nedenfor er angivet antallet af registrerede godkendelser af foranstaltninger jf. Servicelovens 125 (personlig alarm) og 128 (beskyttelsesmidler). Der er pt. ikke registreret godkendelse af fastholdelse i hygiejnesituationer jf. Servicelovens 126a. Tabel 3: Registrerede godkendte foranstaltninger pr. marts 2014 Botilbud og foranstaltning Antal 2013 Ammershøjparken 1 Ansøgning, 125, (ringemåtte) 1 Bøgebakken 3 Ansøgning, 125, (ringemåtte) 3 Hvalsø Ældrecenter 1 Ansøgning, 125, (ringemåtte) 1 Kildehaven 1 Ansøgning, Kildehaven, 128 (blød sele) 1 Hovedtotal 6 Antallet af registrerede godkendte foranstaltninger ligger på niveau med sidste år. Udtalelser: Høringssvar fra Ældrerådet: Ældrerådet har gennemgået redegørelsen vedrørende magtanvendelse i 2013 Vi er opmærksomme på, at det samlede antal af episoder er faldet i forhold til 2012, og glæder os over, at der på bostederne i Lejre Kommune i 2013 slet ikke er rapporteret om episoder. Vi finder det også glædeligt, at antallet af episoder med Lejre borgere som benytter botilbud i andre kommuner er faldet med næsten 25%. De, på flere områder, fine tal, skæmmes dog i nogen grad, af den meget store antal indberetninger, i henhold til 126a. Det er Ældrerådets mening, at det bør give anledning til en vurdering af, om øget normering eventuelt kunne have give mere ro omkring de situationer, som i 44 tilfælde udløste "magtanvendelse" mod en enkelt borger på Bøgebakken i 1. halvår Vi finder det naturligvis positivt, at inddragelse af VISO har kunne medvirke til at løse problematikken omkring den nævnte borger, men undrer os over, at der skulle gå så relativt lang tid, inden inddragelsen af VISO. Ældrerådet tager hermed redegørelsen til efterretning. Høringssvar fra Handicaprådet: Handicaprådet har ikke bemærkninger til høringsmaterialet. Administrationens vurdering:

18 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 16 Det er administrationens vurdering, at indberetning og udøvelse af magtanvendelse foregår i overensstemmelse med lovgivningsmæssige rammer og med de aftalte retningslinjer. Handicappolitik: Magtanvendelserne vedrører borgere med psykisk funktionsnedsættelse og årsredegørelsen er derfor handicappolitisk relevant. Lovgivning og myndighedsfunktionen på området skal sikre at borgernes retssikkerhed overholdes og at borgeren ikke udsættes for uværdig behandling og unødig anvendelse af magt, som kunne være undgået ved socialpædagogisk indsats eller mindre indgribende foranstaltninger. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Ældrerådet - Høringssvar - Redegørelse for magtanvendelse 2013.doc 2. Handicaprådet - høringssvar vedr. Redegørelse for magtanvendelser i 2013, Lejre Kommune.DOCX

19 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015 med høringssvar Sagsnr.: 13/21883 Resumé: Der fremlægges forslag til Rammeaftale 2015: Udviklingsstrategi 2015 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. Der fremlægges også allonge om kommunernes specialundervisning i folkeskolen svarende til allonge de seneste tre år. KKR Sjælland har behandlet aftalerne på sit møde 10. marts 2014 og anbefaler dem til godkendelse. Det er kommunerne, der har koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne. Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge lovgivningen årligt senest den 1. juni 2014 indgå en aftale om udvikling på det specialiserede socialog undervisningsområde. Udviklingsstrategien bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen godkender rammeaftalens udviklingsstrategi for Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Sagsfremstilling: Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Der skal således indgå et samlet skøn for behovet for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det kommende år. Kapacitetsbehov På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding er hovedkonklusionen, at der på kapacitetssiden samlet set er de pladser til rådighed, der er behov for, og behovet for regulering i antal af pladser er yderst begrænset. Det bør dog bemærkes, at der inden for forsorgsområdet: Herberger og forsorgshjem opleves generelt høj belægning og forventes stigende belægning og øget behov for pladser pga. kontanthjælpsreformen. Spørgsmålet om kapacitet, efterspørgsel og udviklingstendenser på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger koordineres på tværs af de fem rammeaftaler og indgår med en fælles tekst i de fem udviklingsstrategier. Fokusområder Med udviklingsstrategien aftales årligt en række fokusområder, som kommunerne arbejder med i det pågældende år. Den 28. februar 2014 var udvalgsmedlemmer og direktører fra de 17 kommuner og region Sjælland samlet til et temamøde, hvor oplæg til fokusområder for 2015 blev drøftet. Brugerrepræsentanterne fra det regionale dialogforum var også med.

20 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 18 Udover det udmeldte ministertema for 2015, blev foreslået tre andre fokusområder, som der var opbakning til. Fokusområderne er: Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse Kontanthjælpsreformens betydning for det specialiserede område og særlig fokus på de unge (15-25 årige) Metodeudvikling herunder evidens & effekt og med misbrugsområdet som case samt fokus på organisering & finansiering af udvikling Psykiatriområdet herunder pensionsreformens betydning og ungeområdet(15-25-årige). Udtalelser: Handicaprådet har ingen bemærkninger til høringsmaterialet. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Rammeaftalens Udviklingsstrategi 2015 tilgodeser behov for nødvendig koordinering og prioritering på området. Handicappolitik: Udviklingsstrategien vedrører specialiserede tilbud til handicappede og udsatte borgere i Region Sjælland og skal sikre fokus på den faglige udvikling i de omfattede tilbud samt behov for oprettelse af nye pladser og tilbud samt fokusområder. Udviklingsstrategien er et væsentligt redskab for kommunerne og Region Sjælland i forhold til at sikre, at der fremadrettet er tilbud der matcher og afspejler behov for specialiseret støtte, behandling og undervisning hos borgere med handicap. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Rammeaftale Udviklingsstrategi Allonge Specialundervisning i Folkeskolen Appendiks Udviklingsstrategi Rammeaftalens parter, mål & principper og Kommunernes tilbagemeldinger 4. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet 5. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 6. Tilbudsoversigt Notat vedr lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger_us 2015

21 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Revideret leverandørkontrakt for personlig pleje Sagsnr.: 14/3371 Resumé: Lejre Kommune har revideret de nuværende leverandørkontrakter til indgåelse med frit valgs leverandører på personlig pleje. Der fremlægges et beslutningsoplæg for den fremadrettede kontrakt både med de nuværende leverandører og nye leverandører i Lejre Kommune efter godkendelsesmodellen. Udvalget skal drøfte sagen og videresende kontraktaftalen til høring i Ældreråd og Handicapråd. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Lejre Kommune fortsætter med den nuværende udmøntning af det frie valg via godkendelsesmodellen 2. at den nye kontraktaftale drøftes og sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt med den tilføjelse, at der ønskes en vurdering af om vilkår i forhold til sociale klausuler kan gøres tydeligere. Sagsfremstilling: Lejre Kommune har udarbejdet nye kontrakter til indgåelse med frit valgs leverandører på personlig pleje. Den 1. januar 2003 trådte loven om frit valg af personlig pleje og praktisk hjælp i kraft. Loven giver muligheden for, at ydelser der er tildelt efter Serviceloven 83 kan leveres af private leverandører. Formålet med ændringerne af kontrakterne har bl.a. været, at sikre kommunen bedst muligt fremover. Denne sikring dækker f.eks. at leverandørernes medarbejdere får løn, arbejdstid og andre vilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der i henhold til kollektiv overenskomst, voldgiftskendelse, nationale love eller administrative forskrifter er gældende for arbejde af samme art inden for vedkommendes fag. Et andet eksempel er firmaets økonomiske stabilitet, således at kommunen ikke pludselig skal overtage opgaverne efter et firma. Der stilles flere krav til ansøgerne om ansatte i virksomheden for levering af personlig pleje, og virksomheden skal beskrive de faglige kompetencer i firmaet. Tiltag der skal være med til at sikre, at borgerne får den hjælp og pleje, som de har krav på. Den hidtidige kontrakt har trængt til et gennemsyn og en opdatering i forhold til gældende praksis og sammenlignet med andre kommuners praksis på området. Forhøjelse af sikkerhedsstillelsen bibeholdes på samme nuværende kr. for kommunen. Garantien skal kunne dække den omkostning, som kommunen vil få, såfremt et privat firma går konkurs eller på anden måde ikke vedligeholder sin kontrakt og kommunen derfor skal overtage forpligtigelserne overfor borgerne. Der er indsat afsnit om beredskabskrav, arbejdsklausul, ændringer i ejerforhold, samt kvalitetssikring og kontrol af den leverede ydelse.

22 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 20 Standardvilkårene er de samme for kommunale og private leverandører. Social- og Integrationsministeriet har ændret Lov om social service ift. reglerne for frit valg og udbud for området. Lovforslaget trådte i kraft april 2013 og skal sikre borgerens frie valg på alle serviceområder ift. Serviceloven 83. I Lejre Kommune er der 2 leverandører til personlig pleje, hvoraf den ene kommunale leverandør. Lejre Kommune afregner de private leverandører på lige vilkår med den kommunale leverandør. Generelt opleves et godt samarbejde mellem Lejre Kommune og de private leverandører. Vi har allerede en rigtig god kommunal hjemmepleje. Konkurrencen fra det private vil også være med til at holde den kommunale hjemmepleje på et konstant udviklingsspor, der fortsat sikre en høj kvalitet og god service til borgerne. Kommunen kan tilvejebringe det frie valg ved, at anvende fritvalgsbevis, hvor borgeren kan indgå aftale med en CVR-registreret virksomhed om levering af de ydelser, borgeren er visiteret til. Det er ikke et krav om, at Lejre Kommune skal anvende fritvalgsbevisordningen. Der knytter sig dog en række udfordringer af styringsmæssig og økonomisk karakter til brugen af fritvalgsbeviser ex. udvikling af ydelserne der tænkes ind i sammenhæng i forbindelse med rehabilitering, øget administration da borgerne kan vælge mellem et ubegrænset antal leverandører. Sagens bilag er følgende: Kontrakt og betingelser Kravspecifikationer for personlig pleje Lov om Socialservice 91 94a. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der kan være en række udfordringer i forbindelse med brugen af fritvalgsbeviser. Fritvalgsbeviser kan betyde øget administration, øge kommunens tilsynsforpligtigelser og udfordringer i samarbejdet. De private leverandører har ikke et incitament til at gøre borgerne mere selvhjulpen og afregningen sker efter kommunens timepris og dermed ikke et økonomisk potentiale. Erfaringer fra andre kommuner vedr. tidligere anvendelse af servicebeviser viser, at de ikke er særligt efterspurgt af borgerne. Administrationen vil fremadrettet have stor fokus på området og de markedstendenser der viser sig i andre kommuner, der har udbudt ydelser af både personlig og praktisk pleje. Handicappolitik: Kontrakten sendes til høring i både Ældrerådet og Handicaprådet, således at relevante høringsberettigende er hørt i henhold til Handicappolitikken. Økonomi og finansiering: I forhold til andre kommuner er ressourceforbruget på fritvalgsområdet i Lejre Kommune effektivt. På fritvalgsdatabasen sammenlignes Lejre Kommunes timepriser med alle 98 kommuner. På timeprisen for personlig pleje i dagtimerne ligger Lejre Kommune nummer 18, for aften og weekend tid for personlig pleje er Lejre Kommune nummer 37. For året 2013 er der således afregnet timer for den kommunale leverandør af personlig pleje, hvoraf de 726 timer udgøres af den private leverandør. Det lave tal skyldes frafald af Falck som leverandør ultimo 2012, hvor borgere i Lejre Kommune har valgt den kommunale leverandør.

23 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 21 Den nuværende rehabiliterende indsats under Sund og Aktiv hele livet arbejder på (Nye veje) og har fokus på at sikre effektiviseringer og besparelser. Den rehabiliterende tilgang kræver tæt koordination på tværs af opgaver og faggrænser. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Kontrakt - Frit-Valgs ordning 2. Kravsspecifikation - Personlig pleje - kontrakt endeligt udkast.docx 3. Udsnit af SEL 91-94

24 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Årsrapport fra de forebyggende hjemmebesøg med høringssvar Sagsnr.: 14/5073 Resumé: I henhold til Serviceloven 79 tilbydes borgere der er fyldt 75 år, besøg af en forebyggende medarbejder. Der er udarbejdet en årsrapport for aktiviteter i 2013, som har været sendt til høring i Ældrerådet. Udvalget bedes godkende årsrapport og høringssvar. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at årsrapporten godkendes 2. at høringssvaret fra Ældrerådet tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Ifølge Servicelovens 79a, skal der tilbydes hjemmebesøg til borgere der er fyldt 75 år. Formålet er at drøfte og understøtte den enkelte borger i en svær situation, hvor der kan være behov for ekstra støtte og hjælp. De forebyggende hjemmebesøg er i 2013 blevet tilbudt til 1382 borgere og der er gennemført besøg hos 872 borgere. Kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg blev ændret i Ændringen medfører, at det er muligt at udelade besøg hos borgere, der er visiteret til og modtager praktisk og personlig bistand mere end 2 gange i døgnet samt borgere, der er bosat på institutioner. Den ændrede kvalitetsstandard blev vedtaget ultimo 2012, og er indarbejdet løbende i Den forebyggende indsats inkluderer særlige fokusområder i Lejre Kommune. Her kan nævnes enkebesøg; de forebyggende medarbejderes indsats i forbindelse med IT og den kommunale digitalisering, opsøgende besøg efter hospitalsindlæggelse og informations/café møder. Fokusområdet for enkebesøg er i 2013 tilbudt til 34 borgere, hvoraf 97 % har takket ja til besøg. Dertil er der særlige indsatsområder i forbindelse med kost og vægtregulering; KOL-hold og rehabilitering; rygestop-kurser og endelig faldforebyggelse under konceptet: Aktiv & Sund- hele livet. Vores visioner for 2014 er blandt andet øget aktivitet inden for digitalisering, etablering af åbne rådgivningssamtaler og tilbud om samtalegrupper til efterladte i sorg. Udtalelser: Ældrerådet udtaler i høringssvaret, at årsrapporten giver et godt billede af de opgaver der løses af de forebyggende medarbejdere, og som underbygger vigtigheden af de forebyggende hjemmebesøg.

25 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 23 Ældrerådet er tilfreds med at nye tiltag og fremtidige aktiviteter fremgår af rapporten. Ældrerådet ser også gerne, at ideer og visioner som rækker længere frem også kommer med i rapporten fremover. Ældrerådet foreslår at målgruppen bidrager med ideer. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at årsrapport og høringssvar giver et retvisende billede af aktiviteterne i de forebyggede besøg. Konceptet for forebyggende besøg er i udvikling og der arbejdes på at tilbyde en gruppe aktiviteter som supplement til de individuelle besøg. Handicappolitik: Indsatser omkring forebyggende hjemmebesøg og forebyggelse generelt understøtter kommunens handicappolitik og værdier, såsom frihed til at træffe egne valg og uafhængighed af andre personer. Med udgangspunkt i borgerens individuelle behov, understøtter de forebyggende besøg også respekt for forskellighed og individuelle udviklingsmuligheder. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Årsrapport_2013.docx 2. Ældrerådet - Høringssvar - Årsrapport, Forebyggende hjemmebesøg 2013.doc

26 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Kvalitetsstandard for de forebyggende hjemmebesøg Sagsnr.: 14/5401 Resumé: I henhold til Serviceloven 79a tilbydes borgere der er fyldt 75 år et forebyggende hjemmebesøg. Der er udarbejdet et forslag til ændring af nuværende kvalitetsstandart. Udvalget skal drøfte sagen og videresende kvalitetsstandarten for forebyggende hjemmebesøg til høring i Ældrerådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter sagen og sender kvalitetsstandarden i høring i Ældrerådet. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Ifølge Servicelovens 79a, skal der tilbydes hjemmebesøg til borgere, der er fyldt 75 år. Formålet er at drøfte og understøtte den enkelte borger i en svær situation, hvor der kan være behov for ekstra støtte og hjælp. De forebyggende hjemmebesøg er i 2013 blevet tilbudt til 1382 borgere og der er gennemført besøg hos 872 borgere. Kvalitetsstandarden for forebyggende hjemmebesøg blev ændret i Ændringen medfører, at det er muligt at udelade besøg hos borgere, der er visiteret til og modtager praktisk og personlig bistand mere end 2 gange i døgnet samt borgere, der er bosat på institutioner. I Lejre Kommune vil demografien være stigende de næste fem år med en årlig tilgang på ca. 280 nye 75-årige borgere, der skal tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Denne øgede tilgang kan håndteres ressourcemæssigt ved at tilnærme ny formulering af kvalitetsstandarten for forebyggende hjemmebesøg, med udgangspunkt i Ældrekommissionens oplæg og gældende lovgivning i Serviceloven 79a. Formålet med tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at opprioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats over for ældre, der har behov for råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel. I henhold til lovgivningen er kommunen forpligtet til én gang årligt, at tilbyde et uopfordret, men ikke uanmeldt, besøg i borgerens eget hjem. Tilbuddet om hjemmebesøg skal gives direkte til den enkelte borger f.eks. pr. brev eller pr. telefon. Proceduren for henvendelser vil kunne målrette ressourcerne til at øge fokus på udsatte borgere der, hvor der er størst behov for en forebyggende og sundhedsfremmende indsats.

27 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 25 Ændringen vil ske i nuværende procedure i målgruppen fra 76 år til 79 år, fra et tilbud om besøg i et brev med forslag til dato og klokkeslet, til et brev, hvor borgeren selv skal tage kontakt til den forebyggende medarbejder, hvis borgen ønsker et besøg. Fastholdelsen i det første tilbud til 75-årige og fra 80 år om et hjemmebesøg med dato og klokkeslæt for besøg, vil give mulighed for efterfølgende at kunne tilbyde fokuserede og opfølgende besøg f.eks. ved begyndende funktionsevnetab, ensomhed m.m. Der vil forsat være mulighed for at kunne tilbyde cafémøder med specifikke emner målrettet gruppen af ældre borgere. Udtalelser: Kvalitetsstandarden sendes i høring hos Ældrerådet. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at en tilpasning af breve til borgerne og besøg, vil være i overensstemmelse med hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Handicappolitik: Indsatser omkring forebyggende hjemmebesøg og forebyggelse generelt understøtter kommunens handicappolitik og værdier, såsom frihed til at træffe egne valg og uafhængighed af andre personer. Med udgangspunkt i borgerens individuelle behov, understøtter de forebyggende besøg også respekt for forskellighed og individuelle udviklingsmuligheder. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Social Sundhed & Ældre Bilag: 1. kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg.

28 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Revideret demenspolitik Sagsnr.: 14/5071 Resumé: Demenspolitikken fra 2011 er revideret, både i form og indhold, således at politikken stemmer overens med de nationale og regionale indsatser på demensområdet. Der er tilføjet helt nye afsnit i politikken og det foreslås, at Udvalgsformanden indleder med forord. Udvalget anmodes om at drøfte sagen og sende forslaget til ny demenspolitik i høring. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den reviderede demenspolitik drøftes og sendes i høring hos Ældrerådet og Alzheimerforeningen. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Udkast til ny demenspolitik 2014, indeholder nye tiltag i forhold til Demenspolitikken fra Høringsvar vedhæftet Indholdsmæssigt er politikken tilpasset i forhold forløbsprogram for personer med demens vedtaget i region Sjælland i Lovgrundlaget er desuden mere detaljeret beskrevet med servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse over for voksne. De væsentlige ændringer og tilføjelser er: En indledning som indeholder viden om demens Lejre Kommunes vision for demensindsatsen Formålet er tydeligere defineret, og opstillet i punktform med efterfølgende uddybning af tilbud og muligheder. Lejre Kommune vil medvirke til, at viden om demens sygdomme bliver udbredt mest muligt. Jo større viden der generelt er om demens, jo lettere vil den enkelte borger med demensproblematik forholde sig til problemet. Større viden vil også forbedre støtten fra omgivelserne til borgeren med en demenssygdom. Offentlig oplysning og foredrag sker gennem samarbejde med private organisationer som f.eks. Ældresagen og Alzheimer foreningen. Lejre Kommunes tilbud: I Lejre Kommune er demenskoordinatoren omdrejningspunkt for alle interne og eksterne henvendelser vedr. borgere med demenssymptomer Sundhedspersonalet skal sikres tilstrækkelig viden om demens, og samvær med demensramte borgere Demensindsatsen skal rumme særlige tilbud om støttegrupper for borgere med demens i tidlig fase, hvor de kan finde støtte

29 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 27 og samvær med ligesindede. Støttegrupperne kan være udelukkende af social karakter med udveksling af oplevelser og erfaringer. Støttegrupperne kan også være en kombination af fysisk aktivitet og socialt samvær ud fra ideen om, at motion styrker hukommelsen Demensindsatsen bygger på en helhedsorienteret og individuel tilgang til borgerne Demensindsatsen skal ligeledes tilbyde rådgivning til pårørende såvel individuelt som i grupper Koblingen til det overordnede om at fremme aktivitet og sundhed i kommunen, er beskrevet således: I Lejre Kommune er det overordnede vision, at den enkelte borger længst muligt er aktiv og sund hele livet. Lejre Kommune yder en særlig målrettet indsats over for borgere med demens, så også disse borgere har samme muligheder for aktivitet hele livet. Udtalelser: Den reviderede demenspolitik sendes i høring i Ældrerådet og Alzheimerforeningen. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at udkast til demenspolitik er i overensstemmelse med de nationale og regionale tendenser i demensindsatsen samt at demensindsatsen har undergået en dynamisk udvikling siden den første politik blev formuleret i 2007, og det afspejles i udkast til demenspolitik Handicappolitik: Den reviderede demenspolitik er i overensstemmelse med handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Læsevejledning 2. Revideret demenspolitik og læsevejledning

30 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ- Evaluering af sygeplejeklinikker med høringssvar Sagsnr.: 11/3060 Resumé: Oprettelsen af en sygeplejeklinik på tre lokaliteter blev godkendt i marts 2011 og åbnet i efteråret Anvendelsen af sygeplejeklinikerne er evalueret i løbet af efteråret 2013, for at synliggøre resultaterne og for at påbegynde planlægning af videreførelse af klinikkerne. Udvalget bedes godkende evalueringsrapporten og tage høringssvarene til efterretning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget bedes godkende evalueringsrapporten og tage høringssvarene til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Udsat Sagsfremstilling: I efteråret 2011 blev der oprettet en sygeplejeklinik, fordelt på tre lokaliteter; på Bøgebakken, Grønnehave og Hvalsø Ældrecenter. Hensigten med etableringen af sygeplejeklinikkerne var at tilbyde borgerne større fleksibilitet og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for sygeplejerskerne, som udøver sygepleje. Anvendelsen af Sygeplejeklinikken har været genstand for evaluering i løbet af efteråret 2013, hvor der i evalueringsrapporten fokuseres både på kvantitative og kvalitative erfaringer med anvendelsen af sygeplejeklinikkerne fra de seneste 2 år. Den kvantitative evaluering er baseret på besøgsstatistik samt informationer fra den kommunale sygepleje. Et kort resume af den kvantitative evaluering viser, at fra juni til oktober 2013 har der været i alt 19 borgere, svarende til 361 konsultationer på sygeplejeklinikken der har været flest mandlige borgere i alt 68,4 % gennemsnitsalderen for besøgende er 70,7 år Den kvalitative evaluering er baseret på samtaler, observationer og interview med borgere og sygeplejersker. Et kort resume af den kvalitative evaluering viser, at sygeplejeklinikerne opleves som et godt initiativ, der giver fordele i relation til arbejdsmiljø. Det vil sige belysning, arbejdsstillinger, hygiejne, adgang til remedier og dermed højere kvalitet af sygepleje

31 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 29 borgerne oplever fleksibiliteten og muligheden for at planlægge egen sygeplejebehandling som et gode sygeplejeklinikken lever op til forventningerne, bortset fra, at det ikke er lykkedes at øge antallet af borgere til at benytte sygeplejeklinikken. Den samlede evaluering har synliggjort, at målene der blev fastlagt ved projektets start er nået, bortset fra antallet af borgere der benytter sig af sygeplejeydelser på klinikken. Anvendelsen af sygeplejeklinikken på Hvalsø Ældrecenter har igennem hele perioden været begrænset på grund af lugtgener fra det nedlagte køkken. Der er flere gange foretaget rensning af kloak og udluftningen. Dette har hjulpet i en kortere periode, men så er lugtgenerne vendt tilbage. Der er i 2013 behandlet et anlægsønske for ændring af køkkenet til andet formål, men dette er ikke prioriteret. Evalueringsrapporten indeholder anbefalinger til øget brug af sygeplejeklinikkerne: At indføre praksis, hvor borgere, som opfylder kriterierne for at møde op i sygeplejeklinikken, udelukkende vil få tilbudt sygepleje på klinik At øge informationen om tilbuddet i sygeplejeklinikken, transportmuligheder med flextrafik og busser At udvide anvendelsen af sygeplejeklinikken Genetablering af klinikken i Hvalsø, hvor mulighederne for at anvende et alternativt lokale undersøges At der i en 6 mdr. periode optimeres i forhold til henvisninger, information til borgerne om tilbuddet, øget information til praktiserende læger og andre som kan tænkes at anvende klinikken. Den kvalitative og den kvantitative evaluering har godtgjort, at målene fra projektets start er nået. Antallet af borgere der benytter sygeplejeklinikerne kan øges ved blandt andet at ændre praksis, således at de borgere der opfylder kriterierne for at møde op, udelukkende får tilbudt sygepleje på klinikkerne. Udtalelser: Der er indkommet høringssvar fra Ældreråd og Handicapråd. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at anvendelsen af sygeplejeklinikkerne støtter en mere hensigtsmæssig anvendelse af sygeplejerskernes ressourcer, fordi sygeplejen kan foregå i et miljø der er til gavn for både borgere og sygeplejersker. Sygeplejersker og borgere der har bidraget til evalueringsrapporten, udtrykker gennemgående tilfredshed og oplever sygeplejeydelserne er af høj kvalitet på klinikkerne. I forbindelse med at inventar fra køkkenet på Hvalsø ældrecenter bortskaffes, kan der foretages ændringer i kloaksystem og ventilation, således lugtgenerne fjernes. Der er givet et overslag på en permanent løsning.

32 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 30 Handicappolitik: Anvendelsen af sygeplejeklinikkerne understøtter kommunens handicappolitik og værdier, såsom frihed til at træffe egne valg, planlægge egen tid og uafhængighed af andre personer. Der vil være borgere som ikke kan drage nytte af sygepleje på klinikken, og som fortsat vil modtage sygepleje i eget hjem. Det drejer sig her om: terminal pleje, akut-sygepleje, kompleks sygepleje til fysisk og psykisk syge, kompleks sygepleje i forbindelse med hospitalsophold, samt omsorg for demente. Økonomi og finansiering: Et prisoverslag på fjernelse af lugtgenerne beløber sig til ca kr. Prisoverslaget indeholder permanent afpropning af samtlige 23 afløb, og reetablering af gulv, permanet fjernelse af emhætter og afpropning af ventilationsskakter samt hovedrengøring. Udgiften kan finansieres af Aktiv & Sund-hele livet, således der kan tilbydes sygepleje på Hvalsø Ældrecenter. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Bilag: 1. Evalueringsrapport sygeplejepdf.pdf 2. Ældrerådet - Høringssvar - Evalueringsrapport, Sygeplejeklinikker.doc 3. Handicaprådet - høringssvar vedr. Evalueringsrapport vedr. sygeplejeklinikker.docx

33 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Ændringer vedr. beboers mulighed for betaling i forbindelse med 85 ydelser. Sagsnr.: 14/5332 Resumé: I henhold til Serviceloven skal Kommunalbestyrelsen yde en række tilbud i form af hjælp, støtte eller omsorg til voksne, der har behov herfor, på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er Kommunalbestyrelsen der fastlægger serviceniveauet for ydelserne. Det gælder for eksempel ledsagelse og støtte, både når der er tale om individuelle og fælles aktiviteter. Hjælpen ydes uanset boform. I Lejre kommune er målgruppen for disse ydelser beboerne på Bramsnæsvig, Solvang og Bofællesskaberne, samt brugerne af Huset Horseager. I Lejre kommune har praksis på området afspejlet kommunens tolkning af den pågældende lovgivning. Praksis har indebåret, at kommunen har opkrævet betaling fra borgeren til dækning af udgifter forbundet med ledsagelse og støtte i forbindelse med aktiviteter og ferieture. Mange af landets kommuner har haft samme praksis. I januar 2014 udsendte Kommunernes Landsforening imidlertid en administrativ information til kommunerne. Her blev gældende lovgivning præciseret således, at det blev indskærpet, at kommunerne ikke må opkræve betaling fra borgeren til dækning af udgifter, der går til at yde socialpædagogisk bistand. Sådanne udgifter skal regnes med ind i taksten for det enkelte tilbud. En række kommuner, herunder Lejre Kommune, har været i kontakt med Socialministeriet og Kommunernes Landsforening og gjort opmærksom på de konsekvenser, som denne udmelding medfører, men præciseringen er fastholdt af socialministeren, der henvises til, at det er den enkelte kommune, der fastlægger serviceniveauet, og man må i så fald ændre taksterne. Borgerne må ikke opkræves betaling. Lejre Kommunes efterlevelse af Kommunernes Landsforenings information indebærer indtil videre, at der fremadrettet ikke længere opkræves betaling for ledsagelse og støtte i forbindelse med særlige aktiviteter og ferieture. Ydelsen skal fremover være indeholdt i bostedets driftsbudget, og den kan dermed ikke forventes at blive leveret på det hidtidige niveau. Forudbestilte ferieture afvikles i år. Samtidig orienteres Udvalget for Social, Sundhed & Ældre nu om problemstillingen, idet fremtidig praksis i Lejre Kommune i forhold til serviceniveau er en politisk beslutning. Problemstillingen skal samtidig ses i lyset af, at taksterne på bostederne er indeholdt i Rammeaftalen, hvorved det må forventes, at KKR i nær fremtid vil skulle forholde sig til takstproblematikken. Endvidere følger administrationen udviklingen i Socialministeriet og Kommunernes Landsforening tæt, idet det må forventes, at der vil komme yderligere vejledning til kommunerne om problemstillingen. Administrationen vil til junimødet fremlægge sag med administrationens indstilling til Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Social, Sundhed & Ældre tager administrationens foreløbige orientering om problemstilling i forhold til finansiering af ledsagelse og støtte af handicappede borgere på aktivitets- og ferieture til efterretning. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den :

34 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 32 Taget til orientering. Udvalget ønsker at der formuleres et brev til KKR, hvor der anmodes om, at der findes en fælles løsning hurtigst muligt, eventuelt ved at beløbet indeholdes i botilbuddets driftsbudget. Sagsfremstilling: I henhold til Serviceloven skal Kommunalbestyrelsen yde en række tilbud i form af hjælp, støtte eller omsorg til voksne, der har behov herfor, på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er Kommunalbestyrelsen, der fastlægger serviceniveauet for ydelserne. Det gælder for eksempel ledsagelse og støtte, både når der er tale om individuelle og fælles aktiviteter, herunder indkøb, lægebesøg, fritids- og kulturtilbud og aktiviteter af social karakter. Hjælpen ydes uanset boform, og bevilges typisk til borgere, som bor i botilbud i henhold til Servicelovens 107 og 108, eller i en almen ældre- eller handicapbolig i henhold til Almenlovens 105. I Lejre Kommune er målgruppen for disse ydelser beboerne på Bramsnæsvig, Solvang og Bofællesskaberne. Endvidere er også brugerne af Huset Horseager berørt, idet der via Servicelovens 85 ydes støtte til aktiviteter og ferieture. I Lejre Kommune har praksis på området afspejlet kommunens tolkning af den pågældende lovgivning. Praksis har indebåret, at kommunen har opkrævet betaling fra borgeren til dækning af udgifter forbundet med ledsagelse og støtte i forbindelse med særlige aktiviteter og ferieture, for eksempel udgifter til personalets kost, logi, transport, entrébilletter med mere. Lejre Kommune har kendskab til mange andre kommuner, som har haft samme praksis. I januar 2014 udsendte Kommunernes Landsforening imidlertid en administrativ information til kommunerne. Her blev gældende lovgivning præciseret således, at det blev indskærpet, at kommunerne ikke må opkræve betaling fra borgeren til dækning af udgifter, der går til at yde socialpædagogisk bistand. Lejre Kommune har kontaktet henholdsvis Socialministeriet og Kommunernes Landsforening og udtrykt stærk bekymring for denne præcisering, idet det medfører en umiddelbar forringelse af den pågældende borgergruppes livskvalitet; men præciseringen er af socialministeren fastholdt og der henvises til, at det er den enkelte kommune, der fastlægger serviceniveauet, og man må i så fald ændre taksterne. Lejre Kommunes efterlevelse af Kommunernes Landsforenings information indebærer, at der fremadrettet ikke længere må opkræves betaling for ledsagelse og støtte i forbindelse med særlige aktiviteter og ferieture. Ydelsen skal fremover være indeholdt i bostedets budgetramme og kan dermed ikke forventes at blive leveret på det hidtidige niveau. Administrationen er aktuelt ved at udrede forslag til det fremadrettede serviceniveau for ledsagelse og støtte i forbindelse med beboernes deltagelse i særlige aktiviteter og ferier til fremlæggelse til politisk behandling. Derudover vil kommunen indgå i dialog med brugere, pårørende og andre interessenter. Der vil i den kommende tid ske en mindre omlægning af ressourcerne inden for det enkelte botilbuds eksisterende budgetramme med henblik på at frigive ressourcer til at sikre, at der i et mindre omfang kan ydes ledsagelse og støtte til aktiviteter og mindre ferieture. Lejre Kommune er omfattet af rammeaftalen, som er indgået mellem Region Sjælland og kommunerne i regionen. Hvis kommunen vil hæve taksten strider det mod den aftale som fælles er indgået omkring takstfastsættelse. Aktuelt har Rammeaftale-sekretariatet fra Regionen udmeldt følgende på baggrund af ministerens svar til kommunerne:

35 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 33 Borgere i et botilbud har ikke efter serviceloven retskrav på at komme på ferie, og kommunerne kan således selv vælge, om deres serviceniveau indebærer tilbud om pædagogisk ledsagelse på ferie. Borgeren må ikke opkræves for pædagogisk ledsagelse på ferie, hvis dette måtte indgå i kommunens serviceniveau. Det tilkommer alene den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge den enkelte kommunes serviceniveau. Udgiften til eventuel ledsagelse på ferie kan ikke indregnes i taksten. Det er ikke alle borgere, der deltager i ferierejser, og en indregning i taksten vil dermed stride mod det overordnede princip om, at takster skal være omkostningsægte. Ganske svarende til, at kørsel ikke kan indregnes i taksten, da ikke alle anvender kørsel i det enkelte botilbud. Som Rammeaftalte-sekretariatet skriver, er det op til den enkelte kommune selv at fastsætte serviceniveauet for ledsagelse. Dette kan dog blive problematisk i den sammenhæng, at de 17 kommuner teoretisk kan definere 17 forskellige serviceniveauer, hvilket er meget svært at administrere. Det er aftalt med Sekretariatet, at de vil tage problemstillingen op i styregruppen for den sociale rammeaftale. Formålet er dels at undersøge, om man kan koordinere serviceniveau på tværs af kommuner eller eventuelt have en standard, som man skriver ind i rammeaftalens standardkontrakter. Administrationen afventer udmelding fra styregruppen for den sociale Rammeaftale. Endvidere følger administrationen tæt udviklingen i Kommunernes Landsforening og Socialministeriet, idet det må forventes, at der vil komme yderligere vejledning herfra. Samtidig undersøges øvrige muligheder for at kunne tilbyde de berørte borgere muligheder for at kunne tage på ferieture og aktivitetsture. Administrationen vil forholde sig åbne overfor mulighederne for at indgå i samarbejde med frivillige organisationer, herunder støtteforeninger om gode løsninger der kan supplere de kommunale tilbud. Forudbestilte og betalte ferieture på de tre bosteder afvikles i år. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at præciseringen fra Kommunernes Landsforening efterfølgende fulgt op af brev fra socialministeren betyder, at det ikke længere er muligt at følge den oprindelige praksis, som har været gældende i en lang række af landets kommuner, herunder Lejre Kommune. Der er i taksterne ikke indlagt økonomi til betaling for personalets tid og afledte omkostninger til ferieture/aktiviteter ud af huset. Der afventes som anført i sagsfremstillingen tilbagemelding fra styregruppen for den sociale Rammeaftale, da denne udfordring er fælles for samtlige 17 kommuner i Region Sjælland. Signalerne fra Regionen peger dog indtil videre på, at det er op til den enkelte kommune, hvilket serviceniveau, man ønsker politisk at vedtage på området. Lejre Kommune har i budget 2014 ikke indlagt ressource til denne udgift, og det er aktuelt det enkelte bosteds budgetramme, som skal afholde udgifterne, hvilket helt aktuelt medfører, at det indtil nu gældende serviceniveau ikke kan opretholdes fremadrettet. Langt de fleste af borgerne på Lejre Kommunes bosteder, er borgere med andre handleog betalingskommuner. Derfor er det ikke alene et spørgsmål om serviceniveau i Lejre Kommune, men også samarbejdet med betalingskommunerne.

36 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 34 Administrationen undersøger aktuelt handlemulighederne samt afventer udspil fra sekretariatet fra Regionen. Endvidere følges som anført udviklingen i Kommunernes Landsforening og Socialministeriet. Det fremgår af medierne, at landets største kommuner aktuelt optræder med civil ulydighed i 2014 særligt i forhold til planlagte ferieture, men at det forventes, at de ændrer praksis i Dette skal ses i lyset af, at der er to udfordringer det at der slet ikke må ydes støtte ude nor landets grænser og det at borgerne ikke må betale for ydelsen ydelsen skal betales af kommunen inden for landets grænser. Aktuelt handler Lejre Kommune på Kommunernes Landsforening præcisering og det betyder, at allerede bestilte og betalte ferieture afvikles i år, men praksis fremadrettet vil blive ændret. Problemstillingen er fælles for alle landets kommuner, og det må derfor forventes at både regionerne, Kommunernes Landsforening og Socialministeriet i nærmeste fremtid vil fremkomme med udmeldinger til kommunerne, som vil have betydning for administrationens anbefaling af løsningsmuligheder til Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Administrationen fremlægger sag til politisk behandling med anbefaling af serviceniveau til junimødet. Handicappolitik: Det må forventes, at Lejre Kommunes serviceniveau på området vil blive ændret, hvilket medfører, at sagen skal i høring i Handicaprådet. Økonomi og finansiering: Administrationen vil til junimødet fremlægge beregning på forventet merforbrug i 2014 samt forventet økonomi i forlængelse af administrationens indstilling om serviceniveau til politisk behandling på junimødet. Beslutningskompetence: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

37 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Forventet Regnskab Sagsnr.: 14/5278 Resumé: Administrationen har udarbejdet Forventet Regnskab pr. 1. marts 2014, og fremlægger i denne sag de samlede forventninger til Lejre Kommunes årsregnskab for Budgetopfølgningen viser, at der på fem områder er risiko for merforbrug i 2014: Det specialiserede socialområde (børn og voksne) Sundhedsområdet Job- og arbejdsmarkedsområdet Dagtilbudsområdet De sociale ydelser Merforbruget på de udfordrede områder forventes at være i størrelsesordenen mio. kr. Det er en stigning i forhold til Forventet Regnskab , hvor administrationen vurderede risikoen til at være omkring 15 mio. kr. Der er således ikke længere tale om en risiko for et merforbrug, men om en forventning om et merforbrug og følgelig behov for senere på året at omplacere de 15 mio. kr., som er meldt ind siden Forventet Regnskab Målet er fortsat, at merforbrugene nedbringes gennem de handleplaner, der er sat i værk. Samlet set vurderes det, at merforbruget kan finansieres af henholdsvis besparelsesforslag for i alt 15,8 mio. kr., som fremlægges og anbefales i denne sag, og mindreforbrug på andre områder (fx kontante ydelser) og øgede indkomster (fx fra andre kommuners anvendelse af Lejre Kommunes plejeboliger). Hertil kommer forventning om, at der vil fremkomme yderligere mindreforbrug på de ikke-udfordrede områder i løbet af Koncerndirektionen peger samtidig på, at Forventet Regnskab øger sandsynligheden for, Robusthedspuljen på 8 mio. kr. må anvendes i løbet af Hvis Økonomiudvalget ikke er indstillet på at anvende puljen, bør der i stedet gennemføres besparelser for et tilsvarende beløb. Det igangværende arbejde med effektiviserings- og sparekatalog synliggør effektiviserings- og besparelsesmuligheder. Koncerndirektionen vil i lyset af Forventet Regnskab sikre, at besparelsesmuligheder med mulig effekt i 2014 bliver prioriteret i denne proces. Endelig anbefales det, at tilføres låneadgang på i alt 73,8 mio. kr. samt 8,8 mio. kr. i ekstraordinære afdrag til budgettet. Både lån og afdrag er overførsel fra Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab godkendes, 2. at Koncerndirektionens anbefalinger til realisering af råderum anbefales til Økonomiudvalget, hvilket indebærer at der inden for Udvalget for Social, Sundhed & Ældre meddeles negative tillægsbevillinger for 4,4 mio. kr. (jf. Bilag 2: Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr.). Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales.

38 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 36 Sagsfremstilling: Forventet Regnskab udtrykker de samlede forventninger til Lejre Kommunes årsregnskab for Vurderingerne er foretaget med udgangspunkt i udgiftsudviklingen siden årets begyndelse samt forventningerne til de resterende tre kvartaler. De samlede indmeldinger fremgår af nedenstående Tabel 1. Tabel 1: Hovedoversigt (1.000 kr.) Opr. Budget 2014 Korr. Budget 2014 Forventet resultat 2013 Indtægter Driftsudgifter samt forsyningsvirksomhed Anlæg Optagne lån Renter Afdrag på lån Balanceforskydninger Påvirkning af kassebeholdning Budgetopfølgningen er udtryk for administrationens vurdering ud fra de nuværende udgifter og forventningerne til resten af året. Grundlaget for budgetopfølgningen er indmeldinger fra de bevillingsansvarlige centerchefer i samarbejde med økonomifunktionen. Der er en betragtelig usikkerhed forbundet med budgetopfølgning efter et enkelt kvartal, og som følge af at styringsgrundlaget i form af klare budgetforudsætninger mv. på en række politikområder ikke er tilstrækkeligt, jf. konklusionerne fra budgetvalideringen på Budgetseminar 1. Historisk er der en klar tendens til, at der sidst på året viser sig mindreforbrug på bevillinger, hvor der tidligere har været forventning om udgifter på niveau med budgettet. Det kan skyldes forsigtighed i de tidlige opfølgninger, men i løbet af året kan der også være truffet beslutninger, der skaber et råderum. Samtidig påvirkes Lejre Kommunes indtægter samt flere driftsbevillinger desuden af midt- og efterregulering fra staten, hvis størrelse er afhængig af de øvrige kommuners handlinger og ikke kendes før midt på året. I den følgende sagsfremstilling gennemgås først forventninger og risici på driftsbevillingerne. Herefter fremlægges Koncerndirektionens anbefalinger til videre håndtering af udfordringerne. A. Forventninger og risici Forventet Regnskab viser, at der forventes merforbrug i 2014 på følgende fem områder, som blev angivet som risikoområder i Forventet Regnskab : A) Det specialiserede socialområde (børn og voksne): Der skønnes aktuelt en samlet udfordring i størrelsesordenen 11 mio. kr. i 2014, som ikke forventes at kunne håndteres inden for området selv. Merforbruget i 2012 og 2013 var på henholdsvis omkring 14 mio. kr. og omkring 17 mio. kr.

39 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 37 Der er væsentlig usikkerhed forbundet med opfølgningen på området. Udfordringerne på socialområdet er af både økonomisk og styringsmæssig karakter, jf. Budgetvalideringen. Som et led i handleplanen er der iværksat en intensiv indsats for at forbedre den faglige og økonomiske styring og nedbringe omkostningerne varigt, bl.a. med ekstern konsulentbistand. Dette arbejde videreføres i resten af 2014 og skal føre til resultater i 2014, herunder en større præcision i budgetopfølgningerne. B) Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering er steget de seneste år og forventes at overskride budgettet med omkring 2 mio. kr. Dette resultat forudsætter dog, at Lejre Kommune får efterregulering for de meget høje udgifter i 2013, og at igangsat analyse af indlæggelses- og genindlæggelsesmønstre samt fakturakontrol kan resultere i tilbagebetaling fra regionen. Hvis det ikke realiseres, så vil merforbruget snarere være i størrelsesordenen 6 mio. kr. C) Job- og arbejdsmarkedsområdet: Vedtagelsen af en række reformer på arbejdsmarkedsområdet betyder, at der fortsat er stor usikkerhed om det økonomiske pres på området. Fx var det ved budgetlægningen for 2014 ikke muligt at indregne, hvordan implementeringen af ny kontanthjælpsreform med ændrede forsørgelses- og alderskrav vil påvirke udgifterne. Lejre Kommune har konkret oplevet et ændret mønster i varigheden af sygedagpengemodtagere, som følge af nedgang i langtidsledigheden. Det medfører øgede udgifter, og budgettet forventes overskredet med omkring 3 mio. kr. Dette udgiftsniveau forudsætter en fokuseret indsats på de langvarige sygdomsforløb, for at forhindre yderligere ca. 2 mio. kr. i udgifter. Det skal bemærkes, at sygedagpengereform træder i kraft i 2014, og de nærmere implikationer kendes ikke. Hertil kommer et forventet merforbrug på ca. 1 mio. kr. som følge af øget tilgang af flygtninge i , da der i dette forår er blevet udmeldt 10 flere flygtninge end forudsat i Budget Udgifterne vedrører bl.a. introduktionsprogram, danskundervisning og kontanthjælp til flygtninge. Det vides imidlertid endnu ikke, hvordan den konkrete sammensætning af flygtningene vil være, hvilket kan have stor betydning for udgifterne. Forventningen er udtryk for et skøn, der balancer imellem bedste og værste skøn. D) Dagtilbudsområdet: Dagtilbudsområdet har de seneste år været udfordret af faldende børnetal og kravet om store omstillinger. Det gælder for såvel dagplejen som for institutionerne. Dagplejens driftsbudget er reduceret med i alt 8,9 mio. kr. fra Budget 2013 til Budget 2014, og på nuværende tidspunkt er 12 dagplejere opsagt. Den løbende tilpasning i antallet af dagplejere har medført omkostninger til udbetaling af feriepenge og andre engangsbeløb, samt i forbindelse med sygemeldinger. Hertil kommer, at afskedigelserne ikke er blevet realiseret så tidligt som budgetreduktionen forudsætter. Der er afsat en omstillingspulje på 1,2 mio. kr. i budgettet, hvorefter det forventede merforbrug på dagplejen er omkring 2 mio. kr. For institutionerne blev der i 2013 vedtaget en ny ressourcetildelingsmodel, som inkluderer alle kommunale og private institutioner. Opfølgningen efter 1. kvartal viser en forskydning af børn fra private til kommunale institutioner, idet der er omkring 4 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn mere i de kommunale institutioner end forudsat i budgettet. Tilsvarende er der færre børn i de private

40 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 38 institutioner. Når der tages højde for øget forældrebetaling, så forventes tildelingsmodellen at ligge på niveau med budgettet. Fordelingen imellem de kommunale institutioner betyder, at den vedtagne 40- børnsgaranti forventes at blive omkring 0,5 mio. kr. højere end forudsat i budgettet. Samlet set forventes dagtilbudsområdet at have et merforbrug på omkring 2,5 mio. kr., fordelt med 2 mio. kr. på dagplejen og 0,5 mio. kr. på institutionsområdet. Center for Dagtilbud har iværksat handleplaner for at imødekomme denne budgetoverskridelse. Handleplanen blev behandlet på udvalgsmødet i april, hvor forslag med udgiftsreducerende virkning i 2014 ikke blev godkendt. E) Sociale ydelser: I 2013 var der betydelige merforbrug på de sociale ydelser, hvilket særligt handler om udgifter til førtidspension. Til trods for førtidspensionsreformen er området fortsat presset, og på nuværende tidspunkt forventes et samlet merforbrug på 3,5 mio. kr. Forventningen forudsætter, at 29 personer overgår til folkepension i løbet af 2014, og at der er en yderligere nettoafgang på 10 førtidspensionsmodtagere. Hertil kommer forventning om merudgift på 1,5 mio. kr. til boligplacering af flygtningen, hvilket skyldes en stigning i antallet af flygtning siden De fem områder indeholder samlet set en forventning om merforbrug på 23,9 mio. kr., hvilket fremgår af Tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Forventede merforbrug og risiko for merforbrug Område Forventet merforbrug Det specialiserede socialområde (børn) 2,5 Det specialiserede socialområde (voksne) 8,5 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 2,4 Job- og arbejdsmarkedsområdet 4,0 Dagtilbudsområdet 2,5 Sociale ydelser 4,0 I alt 23,9 På andre områder er der indmeldt forventninger om mindreforbrug, herunder kontante ydelser (1 mio. kr.) og øgede indkomster for andre kommuners anvendelse af Lejre Kommunes plejeboliger (2,4 mio. kr.). På en række andre områder er der desuden indmeldt forslag til Råderumspuljen på 15 mio. kr., som Økonomiudvalget har bedt administrationen fremlægge i forbindelse med Forventet Regnskab (råderumspuljen og forslagene uddybes nedenfor). Hertil kommer en forventning om, at der i 2014 vil opstå mindreforbrug på flere bevillinger, hvor der på nuværende tidspunkt forventes ren budgetoverholdelse, sådan som det historisk har været tilfældet (i både 2012 og 2013 var der bruttomindreforbrug over 10 mio. kr. på bevillinger uden overførselsadgang, ud over indefrysninger og sparerunder). Kommunens bevillinger med overførselsadgang er blevet holdt uden for opfølgningen. Det vedrører primært kommunens virksomheder og institutioner, hvor der i 2013 var et samlet mindreforbrug på omkring 15 mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt af året ikke muligt at opnå en opfølgning, der tager højde for mindreforbrug/opsparede midler, men det forventes at der igen i år vil være et mindreforbrug og dermed en positiv overførsel til En mere retvisende opfølgning vil være mulig i forbindelse med Forventet Regnskab

41 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 39 B. Anbefalinger på baggrund af budgetopfølgningen Forventet Regnskab indeholder et forventet merforbrug i størrelsesordenen mio. kr. på fem udfordrede områder. Det er højere end i Forventet Regnskab , hvor administrationen vurderede udfordringerne til at være i størrelsesordenen 15 mio. kr. Tabel 3: Forventede merforbrug i FR0 og FR1 Område FR0 FR1 Det specialiserede socialområde (børn) 2-3 2,5 Det specialiserede socialområde (voksne) 7-8 8,5 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 4-5 2,4 Job- og arbejdsmarkedsområdet Risiko 4,0 Dagtilbudsområdet Risiko 2,5 Sociale ydelser Risiko 4,0 I alt 15,0 23,9 De fremhævede områder er hverken ukendte eller overraskende. De er udtryk for strukturelt og demografisk pres, men også for en styringsmæssig praksis, som på flere områder har et betydeligt forbedringspotentiale. Der er derfor også igangsat handleplaner, som dog indtil nu ikke har medført de fornødne reduktioner af udgiftsniveauerne. Koncerndirektionen fastholder sin vurdering fra Forventet Regnskab af, at merforbrugene på de udfordrede områder forudsat skal kunne nedbringes til 15 mio. kr. Der er udarbejdet besparelsesforslag for i alt 15,8 mio. kr., som fremlægges denne sag. Det anbefales, at disse besparelser gennemføres for at sikre finansiering til merforbrugene på de udfordrede områder, jf. nedenfor. Fremover forelægges der månedlige budgetopfølgninger for direktionen på udfordrede områder. Der gennemføres og eksekveres en lynplan for at sikre det økonomiske styringsgrundlag for det specialiserede område. De planer som herudover er lagt for bedre økonomistyring i Lejre Kommune gennemføres som planlagt, herunder arbejdet med effektiviserings- og sparekatalog og omsætningen af budgetvalideringens resultater i planer for bedre økonomistyring. Direktionen kan ikke på nuværende tidspunkt anbefale at igangsætte vidtgående sparerunder for hele den kommunale organisation, men Forventet Regnskab øger sandsynligheden for, Robusthedspuljen på 8 mio. kr. må anvendes i løbet af Hvis Økonomiudvalget ikke er indstillet på at anvende puljen, bør der i stedet gennemføres besparelser for et tilsvarende beløb. Hvis det senere på året viser sig nødvendigt med egentlige kompenserende besparelser, så er administrationen allerede nu i gang med at udarbejdet forskellige handlemuligheder i forbindelse med effektiviserings- og sparekataloget. Forslag fra kataloget vil i nogle tilfælde kunne igangsættes i 2014 frem for i Koncerndirektionen vil sikre, at besparelsesmuligheder med mulig effekt i 2014 bliver prioriteret i denne proces, i lyset af konklusionerne i Forventet Regnskab

42 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 40 Råderumspulje på 15 mio. kr. Økonomiudvalget bad ved behandlingen af Forventet Regnskab administrationen om at fremlægge forslag til et råderum på 15 mio. kr. inden for rammerne af budget Det vurderedes, at råderummet vil blive nødvendigt for at sikre kommunens samlede budgetoverholdelse. Derfor blev processen sat i gang så tidligt på året som muligt, hvor muligheden for at omprioritere inden for kommunen som helhed er størst. Et råderum på 15 mio. kr. udgør omkring 1 % af Lejre Kommens samlede budget. Forslagene til råderum er fundet ved at planlægge udgiftstilbageholdenhed/besparelser på de fleste af alle kommunens politikområder, herunder kommunens virksomheder. Nedenstående tabel viser fordelingen af forslagene på udvalg og politikområder. Tabel 4: Forslag til muligt råderum (mio. kr.) Samlet Budget Forslag til muligt råderum 1 Økonomiudvalg 178,4 3,1 10 Politisk organisation 5,8 0,0 20 Administrativ organisation 121,9 0,8 35 Lejre brandvæsen 4,3 0,0 38 IT og kommunikation 22,0 0,5 40 Forsikringer og vikarpuljer 16,6 1,1 70 Puljer til sparemål 27,5 0,7 2 Udvalget for kultur og fritid 31,9 0,0 10 Kultur & Fritid 31,9 0,0 3 Udvalget for Børn og Ungdom 472,6 3,7 10 Skoletilbud 231,4 3,7 20 Social & Familie 133,7 0,0 30 Dagtilbud 107,5 0,0 4 Udvalget for Teknik og Miljø 119,2 3,0 10 Byg & Miljø 2,7 0,1 20 Veje & Trafik 72,5 2,4 25 Forsyningsvirksomhed 1,7 0,0 30 Ejendomsdrift 42,4 0,5 5 Udvalget for Job og Arbejdsmarked 165,0 1,6 10 Jobcenter 165,0 1,6 6 Udvalget for social, sundhed og ældre 470,7 4,4 10 Velfærd & omsorg 293,2 3,1 20 Social & Familie 89,8 0,9 30 Sociale ydelser mv. 87,7 0,4 I alt 1.437,8 15,8 Forslagene uddybes i Bilag 2: Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr. Det er Koncerndirektionens anbefaling, at alle forslag godkendes, sådan at robusthedspuljen i alt tilføres budget på 15,8 mio. kr. For at fastholde og understøtte kravet om fortsatte udgiftsreduktioner på de udfordrede områder anbefales det, at råderummet ikke omplaceres til de udfordrede områder, men i stedet flyttes til en central bevilling under Økonomiudvalget, Herfra kan Økonomiudvalget i løbet af året omprioritere midlerne. 5. Anlæg

43 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 41 Det forventes, at tidsplanen for anlægsprojekter i 2014 kan overholdes (jf. sag om prioritering af anlægsprojekter, som Økonomiudvalget behandlede i februar). En status for de enkelte anlægsprojekter er vedlagt denne sag som Bilag 3: Anlægsoversigt. Lejre Kommune har af Økonomi- og Indenrigsministeriet fået overført sin lånedispensation på kvalitetsfondsområdet til Dette har særligt betydning for finansieringen af den nye institution i Hvalsø. Finansieringen af kommunens anlægsprojekter er derfor fortsat som forudsat i de enkelte års budgetter. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Lejre Kommune fortsat er økonomisk udfordret på flere områder. Budgetoverholdelse kræver derfor en vedvarende indsats for at nedbringe risikoen for merudgifter. Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt fortsat at arbejde med handleplanerne på de mest udfordrede områder, for at reducere udgifterne til de politisk forudsatte niveauer. Selvom merforbrug i 2014 forventes at kunne finansieres af de mindreforbrug, der forventes at opstå på de øvrige bevillinger uden overførselsadgang, og med den afsatte robusthedspulje, så er gentagne års budgetoverskridelser inden for samme områder uholdbart. For at sikre budgetsikkerhed og politisk prioriteringsrum på længere sigt at det derfor også nødvendigt at videreføre arbejdet med budgetvalidering i både 2014 og til Budget 2015, samt synliggøre effektiviserings- og besparelsespotentialer. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Hvis Koncerndirektionens anbefaling i forhold til de 15,8 mio. kr. i råderum følges, så vil der blive flyttet budget på samme beløb fra de pågældende bevillinger til Bevilling Af oversigten i Bilag 2: Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr. fremgår beløb og bevillinger. Disse tillægsbevillinger har ingen betydning for kommunens kassebeholdning. Overføres den foreslåede låneadgang på i alt 73,8 mio. kr., tilføres dette kassebeholdningen i Overførsel af de 8,8 mio. kr. (udgift) til ekstraordinær afdrag betyder, at kassen netto tilføres 64,9 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i februar blev overført anlægsbudget for 81,2 mio. kr. Beslutningskompetence: Sagen videregår til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Bilag 1 - Samlet oversigt over alle omplaceringer 2. Bilag 2 - Forslag til realisering af råderum på 15 mio. kr. 3. Bilag 3 - Anlægsoversigt

44 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side KF - Frivillig Fredag 2014 Sagsnr.: 14/4376 Resumé: I december 2011 blev det politisk besluttet, at man i Lejre Kommune vil afholde Frivillig Fredag som en tilbagevendende begivenhed. Frivillig Fredag har været afholdt årligt siden Frivillig Fredag 2014 afholdes den 26. september og planlægningen heraf er opstartet med afsæt i erfaringerne fra de forrige års afholdelse. Arrangementets indhold og budget forelægges til politisk godkendelse i Udvalget for Kultur- og fritid og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalgene godkender det forelagte forslag til indhold af Frivillig Fredag at udvalgene godkender det forelagte budget på kr. 3. at udvalgene godkender den forelagte finansieringsmodel Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Forhenværende socialminister Benedikte Kiær udnævnte i 2011 den sidste fredag i september til en national frivillighedsdag, hvor man kan markere og anerkende de frivillige. I Lejre Kommune blev det i december 2011 politisk besluttet, at Frivillig Fredag skal være en tilbagevendende begivenhed for de frivillige. Planlægningen af et års Frivillig Fredag har indtil nu taget afsæt i erfaringerne fra sidste års arrangement, så positiv som negativ feedback på arrangementet bliver indtænkt i næste års arrangement. De vigtigste erfaringer fra Frivillig Fredag 2013, er: At oplægsholder skal være inspirerende og vedkommende for et bredt udsnit at frivillige At frivillige får mulighed for at fortælle om konkrete projekter/ideer/udfordringer som andre frivillige eller andre parter kan byde ind på, hjælp med eller lign. Mulighed for og tid til at de frivillige kan netværke med hinanden Der skal være nemmere adgang for borgere med gangbesvær eller med et fysisk handicap Det nationale tema for Frivillig Fredag er Frivillig der hvor du lever. Temaet har en dobbeltbetydning og handler dels om at vise den energi og livsglæde, frivilligt arbejde giver og dels om sætte fokus på de typer af frivilligt arbejde, der har lokalsamfundet som omdrejningspunkt. I den sammenhæng skal det undersøges, hvordan forskellige parter i et område kan bruge frivillighed til at skabe og ændre livsvilkår, hvordan et lokalområde

45 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side 43 bliver til mere end bare et sted, hvor man bor og hvordan frivillighed kan tilføre mening og sammenhængskraft. Administrationen vil koble dette års tema for Frivillig Fredag med implementeringen af Kultur, Fritids og Turismepolitikken fra november Kultur, Fritids- og Turismepolitikken skal implementeres gennem handleplaner, som skal formes og sættes i værk af frivillige og af erhvervslivet i Lejre Kommune. Ved at koble disse to begivenheder vil Lejre Kommune, dels kunne imødekomme nogle af ønskerne fra sidste års Frivillig Fredag om bl.a. muligheden for at netværke og indgå aftaler på tværs af Frivillige og erhvervsliv og dels kunne afslutte en længere proces omkring udfærdigelse af handleplaner for implementering af Kultur, Fritid og Turismepolitikken. Frivillige og erhvervsliv vil få synliggjort deres handleplaner og det vil blive muligt at indgå aftaler, samarbejdsrelationer mv. for herigennem at sætte liv til Lejre Kommunes Kultur, Fritids og Turismepolitikken. Udtalelser: Ikke relevant Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at det forelagte forslag med at koble Frivillig Fredag og implementeringen af Kultur, Fritids og Turismepolitikken vil være et aktiv for begge begivenheder. Udover at skabe samspil mellem de frivillige og mellem de frivillige og erhvervsliv, er fællesarrangementet også en mulighed for at få skabt en bredere deltagerkreds til Frivillig Fredag, og en større spredning af alders-og interesseområder end hidtil. Handicappolitik: Sidste års afholdelse af Frivillig Fredag foregik, som det også er planlagt i år, på Ledreborg Slot. Tilgængeligheden til laden på Ledreborg Slot var ikke god ved sidste års arrangement, hvilket betød at gangbesværede og mennesker med fysisk handicap havde vanskeligt ved at komme ind i bygningen samt få adgang til toilettet. Disse forhold skal tages i betragtning til det kommende arrangement. Økonomi og finansiering: Udgiften til arrangementet inkl. forplejning og foredragsholder estimeres til kr. som også var budgettet til sidste års arrangement. Udgiften foreslås finansieret af udvalget for Kultur & Fritid med kr., Folkeoplysningsudvalget med kr. og af Udvalget for Social, Sundhed & Ældre med kr. Administrationen peger på, at puljen til særlige formål kunne være en mulighed for finansiering. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid Udvalget for Social, Sundhed & Ældre

46 Lejre Kommune Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Side SSÆ - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Intet under dette punkt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

47 Bilag: 2.1. Afrapportering misbrug 1 kvartal 2014 Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 05. maj Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31634/14

48 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Center for Social & Familie E Dato: J.nr.: Afrapportering på misbrugsområdet Lænken alkohol 141. Brugerne af Lænkens tilbud kan være anonyme, der er mulighed for at være bruger og dermed anvende de tilbud som Lænken stiller til rådighed, derudover er der også mulighed for egentlig alkoholbehandling med samtaler, afklaring via læge mm. Der er således ikke visitering via CSF til Lænken men borgerne kan henvende sig direkte i Lænken. Afregning sker også uden brug af borgernes cpr. nr. Der har i første kvartal 2014 været nogenlunde samme indskrivning som i De seneste tal vi har fra Lænken er fra januar , heraf fremgår det at der i tidsrummet har været 42 brugere og 44 i behandlingsforløb. I hele 2 kvartal 2013 var der 40 brugere og 47 behandlingsforløb, så der er foreløbig tale om stabilt brugerniveau. I 2012 var der i alt 56 borgere ( både brugere og dem i behandlingsforløb), der er således tale om en betydelig stigning, både i 2013 og i 1. kvartal Såfremt Lænken mener at der er behov for et døgnbehandlingstilbud skal forslag til dette fremsendes til CSF som foretager det videre i forhold til vurdering samt evt. bevilling af alkoholdøgnbehandling. Der har frem til nu i 2013 ikke været bevilget alkoholdøgnbehandling. CAS alkoholbehandling 141. CAS tilbyder ligeledes alkoholbehandling, her kan man dog ikke være anonym. Der har i første kvartal i 2014 været iværksat afklarende samtaler samt individuelle samtaler i forhold til 6 borgere. Af disse 6 borgere er 1 borger yderligere startet i dagbehandlingsforløb.

49 CSF Alkoholtilbud etablereret via CSF. CSF har i 1. kvartal 2014 etableret 1 døgnbehandlingstilbud. Når man sammenholder 1. kvartal 2014 med 2013 er niveauet ikke ændret væsentligt. CAS stofmisbrugsbehandling 101. I 1. kvartaler 2014 er der 7 borgere som har været tilknyttet CAS i misbrugsbehandling. Der er tale om afklarende samtaler, individuelle samtaler, dagbehandling. Alle 7 borgere har været i afklarende samtaler, af disse er 4 efterfølgende overgået til individuelle samtaler, de resterende 3 er fortsat i afklaringsforløb. CAS dækker substitutionsbehandling både for alkoholikere samt stofmisbrugere, samt lægelige udredninger og vurderinger og fx sårbehandling på CAS medicinsk klinik. Der har i 1. kvartal været 2 borgere med alkohol, 1 borgere med anden misbrugsproblematik samt 22 borgere med stofmisbrugsproblematik tilknyttet i forholdt til substitutionsmedicin samt lægesamtaler og sårbehandling. I forhold til disse borgere er der tale om en månedlig udgift. Der har desuden været 7 borgere i udredningsforløb via CAS medicinsk klinik, dette er ofte borgere som efterfølgende visiteres til enten behandling via 101 eller 141 eller som visiteres til substitutionsbehandling. Udredningsforløb er som regel 1 eller 2 samtaler med læge på CAS medicinsk klinik og derfor ikke en løbende udgift. Stofmisbrugsbehandling 101. CSF har i 1 kvartal 2014 bevilget 2 døgnmisbrugsbehandlingsforløb hvor der ikke har været tilknytning, udredning eller andet via CAS først. Derudover er der bevilget individuelle samtaler på Rådgivningsenheden København for en borger som ikke kan rummes på CAS. Side 2 af 3

50 Fremtid. Med den nye lov i forhold til tilkendelse af pension samt rehabiliteringsforløb kan man have en formodning om at antallet af borgere der ønsker behandling vil være stigende over de næste år. 1 kvartal 2014 viser ikke den store ændring i forhold til tallene fra 2013, dog vurderes det at følgevirkningerne af ny lovgivning endnu ikke er slået igennem, det forventes derfor at der senere på året vil kunne ses en lille stigning. Side 3 af 3

51 Bilag: 2.2. Referat af 8. april 2014 i Ældrerådet Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 05. maj Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36403/14

52 Ældrerådet i Lejre Kommune Til Ældrerådet 12. april, 2014 Referat af møde i Ældrerådet Tirsdag den 8. April 2014 kl Deltagere: Keld Mortensen, Bjarne Hørlykke, Mogens Petersen, Bent W. Sørensen, Per Lerche Brasch, Arnold Backmann, Kirsten Kornval 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet 11. marts 2014 Referatet blev godkendt. 3. Høringsmateriale / Høringssvar Evaluering af Sygeplejeklinikker i Lejre Kommune Årsrapport - Forebyggende hjemmebesøg Redegørelse om magtanvendelse Høringsmaterialet blev gennemgået og drøftet. På baggrund af oplæg til høringssvar og drøftelserne, udarbejder Keld M. høringssvar og rundsender til evt. kommentarer inden fremsendelse til kommunen. 4. SSÆs seneste møde - (7. april) Ældrerådet gennemgik dagsordenen for SSÆ's møde, bl.a.: Handleplan for de aktivitetsbaserede sundhedsudgifter Status over klagesager på hjælpemiddelområdet: Antallet af klagesager er tilsyneladende stigende - Kommunen får medhold i langt de fleste klagesager. Statusrapporten vedrørende velfærdsteknologiske løsninger for træningsområdet under Center for Velfærd & Omsorg, Statusrapport kommer i høring i ældrerådet 5. Status for Seniorguiden: Tilbagemelding fredag med de seneste rettelser Fotografen kommer den Tekst på billeder med angivelse af sted / motiv. Seniorguiden gennemgået endnu en gang med tilføjelser, og enkelte rettelser. ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

53 Ældrerådet i Lejre Kommune 6. Evalueringer Møde med Ældresagen: Konstruktivt møde med gensidig orientering om aktuelle emner, herunder prioritering af Lejre Kommunes andel af ældremilliarden, møder og aftale om nyt møde Mødet vedrørende Rejsekortet: Meget stort fremmøde i Kulturhuset, hvor Movia gennemgik de muligheder der er med rejsekortet, samt det praktiske omkring såvel bestillingen - som brugen af kortet. 7. Ældrerådets forretningsorden: Drøftet uden tilføjelser eller ændringer 8. Orientering 8.1 Nyt fra Danske Ældreråd Indkomne forslag til repræsentantskabsmødet drøftet. Ældrerådets 3 deltagere i Danske Ældreråds årsmøde er tilmeldt 6 forskellige seminarer på konferencen. 8.2 Nyt fra Regionsældrerådet Referat fra Regionsældrerådets møde udsendes Temaet er generelt synliggørelse af ældrerådene 8.3 Gensidig orientering i øvrigt Leif Nielsen undersøger fortsat muligheden for, at kommunalbestyrelsens "gamle" bærbare pc'er kan gå i arv til Ældrerådets medlemmer - LN vender tilbage, når mulighederne er undersøgt. 9. Eventuelt AB orienterede om, at et arrangement med Chris Mac Donald er ved at blive planlagt. Arrangementet, som skal afholdes i Hvalsø hallerne, forventes afholdt i efteråret BH foreslog, at Ældrerådet holder et pressemøde, når Seniorguiden er klar 10. Punkter til næste møde maj 2014 Drøftelse af forslag til evt. fremtidige møder med ældrerådet og pensionistforeninger seniorkluber i Lejre Kommune Kirsten Kornval Referent ÆLDRERÅDET I LEJRE KOMMUNE SKOVAGER ROSKILDE TLF.: / MOBIL: MORTENSENS@MAIL.DK

54 Bilag: 2.3. Invitation - Sundhedspolitisk møde for kommunerne afholdes den 11. juni 2014 fra kl Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 05. maj Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39168/14

55 From:Lone Feddersen To:Udvalget for Social, Sundhed og Ældre Subject:VS: Sundhedspolitisk møde for kommunerne afholdes den 11. juni 2014 fra kl Kære alle Vi har fået denne invitation, vi sætter den på USSÆ-dagordenen som orientering. Mh Lone Fra: Søren Hedegaard Sendt: 29. april :19 Til: ; Pernille Beckmann; jobr@guldborgssund.dk; lhatt@guldborgsund.dk; moghau@stevns.dk; Allan Vendelbo; Andreas Jegstrup; Bruno Lind (brlin@naestved.dk); Claus Thykjær; Dorte Saaby (dosa@solrod.dk); Gitte Løvgren (gil@odsherred.dk); Helle Linnet (hli@vordingborg.dk); Henrik Hauschildt Juhl (henrik.juhl@kalundborg.dk); Jakob Bigum Lundberg; Kenn Thomsen (kenn@holb.dk); Kirsten Jacobsen (kija@faxekommune.dk); Klaus Marius Hansen (klmh@lolland.dk); Lone Feddersen; Marianne Kristensen (markr@slagelse.dk); Peter Kjærsgaard Pedersen; Svend Tabor (svend.tabor@koege.dk); Yvonne Barnholdt (yvonneb@roskilde.dk); Allan Ruders; Anne Dorte Greve Madsen (adg@ringsted.dk); Benny Gerberg Sell (begs@lolland.dk); Bente Gaardhøj (bgj@solrod.dk); Britta Nørregaard (britta.noerregaard@koege.dk); cchri@guldborgsund.dk; Dorrit Guttman (dogut@vordingborg.dk); Dorthe B. Rasmussen (dorra@naestved.dk); Else Mortensen; Gete Bjerring Markussen; Grete Breinhild; Hanna Vestenaa; Hanne Staanum; Henrik Abildtrup (henrikab@roskilde.dk); Jakob Skriver; Janne Kunchel Lorenzen (Janne.Lorenzen@kalundborg.dk); Karen Schur (kschu@holb.dk); Kasper Sonne (kse@faxekommune.dk); Lone Ulholm (loul@soroe.dk); Martin Nordentoft Rasmussen; Merete Bach (mebac@slagelse.dk); Morten Bundgaard (mob@holb.dk); Rasmus Baagland (rasmus.baagland@koege.dk); Søren Wollesen (swol@soroe.dk); Thorkild Christensen (toc@odsherred.dk); Tina Jørgensen (tinajorg@stevns.dk); Tina Norking Cc: 'Henrik Fabiansson Haue' Emne: Sundhedspolitisk møde for kommunerne afholdes den 11. juni 2014 fra kl Kære Medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget samt direktører og chefer for sundhed

56 Sundhedspolitisk møde for kommunerne afholdes den 11. juni 2014 fra kl på Sørup Herregård Den 9. april sendte jeg en forespørgsel rundt til medlemmerne af Kommunalt Sundhedsforum for at undersøge tilslutningen til afholdelse af Sundhedspolitisk møde for kommunerne den 11. juni om eftermiddagen i forlængelse af KKR møde om formiddagen samme dag. 9 kommuner har svaret og heraf har 8 givet en positiv tilbagemelding på tidspunktet. Mødet afholdes derfor onsdag den 11. juni fra kl på Sørup Herregård. Mødets deltagerkreds vil være: Medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget Kommunernes repræsentanter i Administrativ Styregruppe Kommunerepræsentanter i Plangruppen for Sundhedsaftalen Endvidere 2 politisk valgte og 1 embedsmand fra hver kommune Jeg beder om at tilmeldinger til mødet med angivelse af navn og funktion sendes senest den 20. maj 2014 til min srh@greve.dk. Enkelte kommuner har allerede angivet deltagere ved besvarelsen af min forespørgsel om mødetidspunktet, og disse er registreret. Mødet i juni måned indgår i forberedelsen af Sundhedsaftale på kommunesiden og vil give mulighed for at drøfte udkast til Sundhedsaftalen før den afsluttende behandling i Sundhedskoordinationsudvalget og den efterfølgende høringsfase. Der forventes udsendt dagsorden for mødet med bilag to uger før mødets afholdelse.

57 Kontakt mig endelig med eventuelle spørgsmål. Med venlig hilsen Søren Hedegaard Chefkonsulent Greve Kommune Sundhed & Pleje Rådhusholmen Greve Telefon: Direkte: Mobil: Web: Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, så informer mig venligst. Please inform me if you received this by mistake.

58 Certifikat fundet : Ja Certifikatindehaver: SERIALNUMBER=CVR: UID: CN=GREVE KOMMUNE - Greve kommune, O=GREVE KOMMUNE // CVR: , C=DK Certifikatudsteder: CN=TRUST2408 OCES CA I, O=TRUST2408, C=DK Dato for modtagelse : Tue Apr 29 10:17:54 CEST 2014 Dato for signaturkontrol : Tue Apr 29 10:18:54 CEST 2014 Resultat af signaturkontrol : OK Var meddelelsen u ndret? : Ja Var meddelelsen krypteret? : Ja, S/MIME/2048bit Var certifikatet gyldigt? : Ja Var certifikatet revokeret? : Nej Var certifikatet betroet? : Ja

59 Bilag: 2.4. Oversigt ventetider til pleje- og ældreboliger Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 05. maj Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36771/14

60 Orientering vedrørende venteliste for pleje- og ældrebolig i Lejre Kommune Venteliste til plejeboliger for Lejre Kommune - Opgjort 22. april Kommunen råder over er 154 plejeboliger, heraf 3 ægtepar boliger og 39 boliger tilegnet demente. Kommunen råder over 157 ældreboliger, heraf 7, 3 rums, og 2 tilegnet yngre pensionister med handicap. Gennemsnitlig ventetid på plejeboliger: 95 dage. På garantien, er ventetiden10 dage. Plejebolig Nye ansøgninger Lejre borgere Ansøgere fra Lejre Kom. /til andre kom. Ansøgere fra andre kom. /til Lejre Tilbudte plejeboliger Ventende fra sidste måned Ventende 20. marts 2014 Ældreboliger Nye ansøgninger fra Lejre, til Lejre Nye ansøg. fra anden kommune Tilbudt ældrebolig Skærmet enheder (gældende for alle 3 steder) Under plejebolig garantien. (gældende for alle 3 steder) Søgt ud af Lejre Kommune Hvalsø område Lejre område Hvalsø Ældrecenter Bøgebakken Ammershøjparken Bramsnæs område Alle Søgt ud af Lejre Kommune I alt Ventende fra sidste måned i Lejre Ventende april Ledige boliger 0 Ansøgere på garantien, skal tilbydes en plejebolig inden 2 mdr. Ventetiden på specifikke plejeboliger varierer meget. Nogle borgere dør mens de er på ventelisten, trækker sig eller takker ja til noget andet end det de søgte. Ansøgere, der vurderes at have det største behov for en plejebolig, bliver først tilbudt den første ledig bolig. Hvis der ikke skønnes at være væsentlige forskelle i akutte ansøgernes ventende behov, vil tilbud om bolig ske efter anciennitet på ventelisten. Såfremt en ansøger har et akut plejeboligbehov kan det forekomme, at kommunen ikke kan i møde gå ansøgerens ønske, og tilbydes en anden ledig plejebolig. Efterfølgende kan ansøgeren ansøge om den ønskede bolig.

61 Bilag: 3.1. Bilag UBU og SSÆ Pol Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 05. maj Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36648/14

62 Forventede udgifter til bevilling det specialiserede socialområde - børn og unge, 2014 Forventet forbrug Budget Diff. 0 FSL 20 Specialundervisning - egne skoler FSL 20 Spec. Undervisning udenbys skoler FSL 20 Dagbehandling, undervisningsdel FSL 20 Erhvervsklassen FSL 20 Syge-/hjemmeundervisning Befordring Spec. Efterskoler UUV Objektiv finansiering - førskolealder STU SEL særlige dag/klub-tilbud SEL 52 + SEL 84 Aflastning SEL 52 Dagbehandling - behandlingsdel SEL 52 Støtte-kontakt-person SEL 52, Foranstaltninger SSP SEL 66 Botilbud & Døgninst. for børn og unge SEL 66 Plejefamilier SEL 76 Efterværn Refusion Objektiv finansiering - sikrede døgninst Træningsredskaber m.m Familiepleje-konsulenter Forventede nye anbringelser i Forventet besparelse via Task Force I alt Fordelt på i alt 208 CPR-nr. Årlige udgifter mellem kr. 600 og kr. 2,9 mio. pr. CPR-nr. Der er ingen afvigelser i.fh.t. indmelding vedr. FR men ovennævnte er tilrettet med budgettal på de enkelte foranstaltninger.

63 Bilag: 3.2. LK Levenradørstrategi Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 05. maj Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37407/14

64 HR7 / Nilausen Consult Marts 2014 Forslag om LK Leverandør Strategi Dette notat giver forslag til: Hovedpunkter for en LK Leverandørstrategi; Tilrettelæggelse af proces for fastlæggelse af LK Leverandørstrategi; Implementering Notatet omhandler endvidere en overordnet status på nuværende praksis for brug af leverandører på det specialiserede socialområdet. Endelig omhandler notatet en beskrivelse af LKs egne leverandørvirksomheder m.v. samt forslag til optimering. 1. Hovedpunkter i LK-Leverandørstrategi 1 Det funktionelle fokus for LKs leverandørstrategi bør være: Sikring af tilgængelighed til lokale løsninger og tilbud; Forsyningssikkerhed mht. specialiserede behov via adgang til relevant matchende tilbud; Samspil fra myndigheden med leverandører, der har maksimal fleksibilitet, som tager udgangspunkt i borgerens behov; Opbygning af tillid og faglig udveksling mellem leverandører og myndighed; Etablering af udviklingspartnerskab, der skaber innovative skræddersyede og prismæssigt konkurrencedygtige løsninger; Enkle indkøbsprocedurer og gennemskuelig kontrakter; Anvendelse af åben kalkulation principper, hvor relevant; Optimering af LKs egne leverandør virksomheder, herunder organisatorisk udnyttelse af synergier på administration og drift. Funktionelt sigtes mod, at leverandørstrategien sikrer forsyning af kvalificerede serviceydelser der kan indkøbes via enkle og fleksible procedurer. 2. Hvorledes kan LKs leverandørstrategi udarbejdes? LKs leverandørstrategi bør udarbejdes i et forløb, der tilrettelægges med medvirken fra relevante personer fra: 1 Se notatet LK specialiseret socialområde: Sammenhæng i strategier. for en placering af leverandørstrategien i det samlede LK-specialiseret socialområde strategikompleks. 1

65 Myndighedsafdeling; CSFs controller funktion 2 ; LK leverandører; Ekstern(e) med særlig erfaring myndighed/leverandør 3. Leverandørstrategien (1. udgave) udarbejdes som projekt med centerchefen som projekt ejer og en udpeget projektleder. Arbejdet defineres med tydelig sammenhæng til de øvrige indsatser fra handleplanen, herunder navnlig arbejdet med indførelse af ICS og VUM samt konsolidering af myndighedsafdelingen. Ligeledes sikres afpasning til den strategiske kontekst med overordnet strategi for det specialiserede socialområde samt delstrategierne faglig strategi og borgerstrategi 4. Projektarbejdet kommunikeres til CSF ved kick off og løbende undervejs i arbejdet via eksisterende kanaler. Arbejdet gennemføres af en mindre projektgruppe. Leverandørstrategien bør udarbejdes i en hurtigt proces, således at strategiens første udgave kan være klar 1. juni 2014 til politisk behandling og beslutning i juni måned. Spørgsmål om optimering og organisatoriske omlægninger vedr. psykiatriområdet og bofællesskaber/bramsnæsvig (jf. afsnit 5 neden for) kan efter nærmere vurdering henskydes til efterfølgende mere dybtgående vurdering. 3. Implementering af LK-Leverandørstrategi Leverandørstrategien foreslås implementeret via følgende indsatser: Fastlæggelse af produktkatalog, dvs. hvilke produkter (serviceydelser baseret på foranstaltning) der skal indkøbes; Fastlæggelse af indkøbspraksis, dvs. modeller for hvorledes beslutning træffes om hvilke serviceydelser/produkter der indkøbes hos hvilke leverandører; Etablering af konkrete leverandørmodeller for forskellige (større) grupper af serviceydelser/produkter; Ordninger for serviceydelser/produkter uden for leverandørmodeller f.eks. kørsel, psykolog undersøgelser, mv. i form af rammeaftale, driftskontrakt eller lignende. 2 Betegnelsen controllerfunktion henviser til den gruppe medarbejdere, der i CSF arbejder med økonomifaglige opgaver og Task Force. 3 Der tænkes her på at trække på erfaringer fra eksempelvis Gribskov Kommune og Godhavn jf. beskrivelsen af denne model i papiret Partnermodel på B&U området. 4 For den strategiske kontekst se papiret LK-specialiseret socialområde: Sammenhæng i strategier. 2

66 3.1. Eksempler på leverandørmodeller LK kan opnå forenkling af indkøbet af foranstaltninger ved at etablere leverandørmodeller, der sikrer, at der i langt hovedparten af indkøbssituationerne er kendte, afprøvede partnere til rådighed. Traditionelt søges denne situation etableret ved at kommuner etablerer egne leverandørvirksomheder. Det kan være en udmærket fremgangsmåde, såfremt der samtidigt sikres klare, overskuelige samarbejdsprocedurer med myndigheden, samt at der sikres fokus på konkurrencedygtige (fair kalkulerede) priser på serviceydelserne. En anden mulighed er etablering af en partnermodel med en ekstern leverandør, hvor samarbejdsområde, opgaver og afregningsforhold fastlægges i en kontrakt. De to måder at organisere leverandørsamarbejdet på kan ligeledes anvendes i kombination, herunder også mhp. at etablere et Udviklingspartnerskab, hvor der mellem myndigheden og leverandører kan foregå en struktureret indsats om udvikling at nye bedre og billigere løsninger. På familie og børneområdet kan LK som en del af leverandørstrategien med fordel etablere en Kombineret model med Udviklingspartnerskab. Heri indgår: LK - familie, børn og unge leverandør (navn bør findes) Partnermodel (Godhavn Gribskov Kommune eksemplet) Udviklingspartnerskab med deltagelse af CSF/myndighedsafdeling, LK-leverandør og ekstern partner. LK-leverandøren er nærmere skitseret neden for i afsnit 5. Partnermodellen er nærmere beskrevet i papiret Partnermodel på B&U området. Udviklingspartnerskabet forankres hos myndigheden med en nærmere beskrevet arbejdsform 5. Etablering af ovenstående vil sikre LK en leveringssikkerhed inden for langt den overvejende del af de mulige foranstaltninger inden for familie, børn og unge indsatserne, og der vil samtidigt opnås et markant stærkere fokus på foranstaltningernes omkostningsside. 4. Status på brug af leverandører LK har gennem Task-Force (TF) indsatsen sat fokus på en række meget dyre aftaler med leverandører. En række af disse aftaler er gennemgået, genforhandlet til nyt grundlag eller afviklet, hvor ny foranstaltning er sat i stedet. 5 Der kan hentes inspiration hertil fra Udviklingspartnerskaber på andre områder. Konsulenterne vil kunne opstille et forslag til, hvorledes LK kan strukturere et UP. 3

67 Erfaringer fra TF arbejdet peger i retning af, at LKs indkøbspraksis kan optimeres via mere præcise mål for foranstaltningen fastlagt i borgerens handleplan, der er besluttet i et samarbejde mellem borgeren og myndigheden, og som danner grundlag for bestilling af leverandørens serviceydelse samt opfølgning på, om der opnås de tilsigtede resultater 6. Kommunerne i regionen har udarbejdet fælles standardkontrakter til leverandører på hhv. voksen og børneområdet. Disse kontrakter er under implementering i LK og repræsenterer et godt skridt i retning af en mere systematisk bestilling hos leverandøren. Standardkontrakterne kan med fordel anvendes ift. alle leverandører evt. med mindre modificeringer under hensyn til den konkrete sag. LK bruger i dag (for borgere hvor LK er såvel handle- som betalingskommune) LKs egne leverandører, andre kommunalt/regionalt ejede leverandører og private leverandører. LKs egne leverandører omfatter 7 : Socialpsykiatrisk Center ( 85) (+aktivitetshus/dagcenter) Solvang ( 85, 107, 108) Bramnæsvig ( 107, 108) (+ dagcenter) Bofællesskaberne ( 85, 107) Familiehuset ( 52) Familieplejekonsulenter og familieplejer LKs egne leverandører bruges tilsvarende øvrige leverandører. Der er ikke systematisk fokus på udvikling af nye produkter og optimering af samspil på tværs af leverandører og ift. myndigheden. LKs brug af andre kommunale/regionale leverandører retter sig (især og bl.a.) mod: Voksne med fysisk/psykisk udviklingshæmning Voksne med socialt udsathed, herunder misbrugsproblemer og/eller psykiatrisk diagnose Misbrugsbehandling LK har en løbende aftale med Slagelse Kommune (SL), hvor der på voksenområdet kan forespørges mht. både almindelige og specielle løsninger. Såfremt SL kan tilbyde konkrete muligheder indgås aftale. Der er ikke tale om at LK får rabat/økonomisk fordel, men aftalen giver en bredere grad af forsyningsmulighed inden for relativ kort geografisk afstand. LKs brug af private leverandører 8 retter sig bl. a. mod: 6 Optimering af handleplaner uddybes ikke her. Dette arbejde er en del af LK faglige strategi og indsatsen mht. at indføre systematiske funktionsvurderingsmetoder som ICS og VUM samt IT understøttelse heraf. 7 LK leverandørerne gennemgås nærmere i afsnit 5. 8 Denne undersøgelse har ikke gennemgået de enkelte leverandører eller de kontrakter der anvendes. En total oversigt over leverandører har været stillet til rådighed som grundlag. 4

68 Særlig (beskyttet) beskæftigelse og arbejdsprøvning; Støtte- kontaktpersoner; Efter- og kostskole anbringelser ; Specialskole; Efterværn; Psykologisk rådgivning; Kørsel. Der er tale et komplekst felt af mange forskellige leverandører, hvor der ikke er nogen samlet overordnet ramme om de konkrete leverancer. Der anvendes i dag et stort antal leverandører, hvilket gør det vanskeligt at etablere en sikker styring. Aftaler med de enkelte leverandører er som hovedregel indgået via myndighedsafdelingen/sagsbehandler. På nuværende tidspunkt har LK ikke fælles, tværgående kvalitetskrav m.v. ift. de anvendte leverandører, hvorfor det antages at der på feltet eksisterer en varieret praksis. 5. LK leverandører forslag til optimering LKs egne leverandører er oplistet oven for. Det er konsulenternes vurdering, at der er visse muligheder for optimering af leverandørvirksomhederne, som LK bør overveje. I det følgende skitseres disse muligheder: 5.1. Familie, børn og unge leverandør Der kan etableres en ny LK leverandørvirksomhed rettet mod lokale indsatser og anbringer ift. familier, børn og unge. Virksomheden dannes ved at sammenlægge følgende funktioner: Familieplejekonsulenter; Tæt tilknytning af familieplejer både aflastning og døgn mhp. at kunne udgøre egentlig leverandørvirksomhed, herunder med kompetenceløft hos plejefamilier, hvor relevant og muligt; Familiehuset; Etablering af et korps af støtte-kontaktpersoner (SKP) med kompetence på familie, børn og unge indsatser (evt. model med brug af de SKP, der allerede virker for LK). Virksomheden foreslås etableret med en ledelse og med et struktureret ydelseskatalog, prissætning og i det hele funktion som leverandør. Virksomheden gennemfører i forbindelse med dannelsen en struktureret kvalitetsudvikling, herunder med inddragelse af ekstern ekspertise og kommunens partnere. Som et element i dette udviklingsarbejde gennemføres tilsvarende en proces, hvor samarbejdet med myndigheden tilrettelægges, herunder mht. løbende samarbejde om udvikling af nye fleksible ydelser/produkter. Endelig skal virksomheden udvikle metoder og kapacitet til at gå i et struktureret samarbejde med lokale netværksressourcer, navnlig mhp. unge området. Det kan overvejes at etablere virksomheden med en bestyrelse/advisory board, hvis funktion er at sikre god retning for virksomhedens udvikling. 5

69 Ydelseskataloget skal udvikles og priskalkuleres og kan baseres på og videreudvikles fra de ydelser der allerede i dag leveres, som eksempelvis: Skræddersyede kombinationer af foranstaltninger, hvori indgår f.eks. samlet familiebehandling, pædagogisk arbejdsfællesskab, aflastning, fleksibelt døgnophold; Enkeltstående services, som f.eks. støtte/kontaktforløb, efterværn, aflastning, etc.; Familieplejeanbringelser, netværksanbringelser, etc. Gruppeforløb og lokal street-working indsats; Beskæftigelses-/uddannelsesorienteret indsats; Åben rådgivning Psykiatri og botilbud De to virksomheder Solvang og Socialpsykiatrisk Center foreslås integreret. Formålet er optimering på følgende områder: Styrket faglig dialog om indsatser, metoder og løbende opdatering af indsatser ift. ny viden/politikker/regelsæt på området; Øget fleksibilitet i forhold til at skabe løsninger tilpasset borgeres konkrete behov og særlige omstændigheder herunder med en større kompetencemæssig spændvidde i medarbejderstaben; Fokus på at skabe produkter/serviceydelser med optimal pris/kvalitet balance herunder også med et konstant fokus på at indsatser optimeres økonomisk; Enkel koordinering og udvikling af områdets samarbejde med myndigheden samt andre relevante enheder; Større fleksibilitet i virksomheden mht. medarbejdere, kompetenceudvikling, supervision m.v. Stordriftsfordele vedr. administration, økonomi og støttefunktioner, herunder ensartet kalkulation af priser og beskrivelse af serviceydelser. Der har efter det oplyste allerede været overvejelser i LK om, hvorledes der kan sikres et optimeret udbud på området. Resultaterne heraf bør indgå i arbejdet om at udarbejde en model, som kan sikre de ovennævnte formål Bofællesskaber og Bramsnæsvig Mellem Bofællesskaber og Bramsnæsvig er der et vist pædagogisk fagligt fællesskab. Ligeledes har Bramsnæsvig etableret et dagtilbud, som bruges af nogle af de borgere som Bofællesskaber servicerer. Det bør nærmere vurderes, hvilke potentialer der yderligere kan identificeres via mere integrering eksempelvis i forhold til: Faglig udveksling og dialog om indsatser, metoder og løbende opdatering af indsatser ift. ny viden/politikker/regelsæt på området; Udvikling af bedre/billigere tilbud til LK-borgere (og øvrige); Større fleksibilitet i virksomheden mht. medarbejdere, kompetenceudvikling, supervision m.v. 6

70 Stordriftsfordele vedr. administration, økonomi og støttefunktioner, herunder ensartet kalkulation af priser og beskrivelse af serviceydelser. Arbejdet kan gennemføres under ledelse af virksomhedernes ledelse. 7

71 Bilag: 4.1. Hjerneskadekoordination - omkostningsanalyse Udvalg: Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Mødedato: 05. maj Kl. 19:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 35622/14

72 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Louise Murman Spanning Servicecenter Hvalsø D 4722 E loms@lejre.dk Hjerneskadekoordination -omkostningsanalyse Dato: 20. januar 2014 J.nr.: 11/14975 Baggrund Analysens formål Analyse Omfanget af ny erhvervede hjerneskader i Lejre Kommune Aldersfordeling Årsager til nyerhvervet hjerneskade og rammer for hjerneskadekoordinatorens arbejde Hjerneskadekoordinatorens opgaver Økonomisk potentiale Tre cases fra Lejre Kommune Perspektiver og konklusion Baggrund Som en del af Finanslovsaftalen i 2011 blev der afsat 150 mio. kr. i til en styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Lejre Kommune modtog kr. i tilskud til det toårige projekt Sund og aktiv med erhvervet hjerneskade hele livet. Projektet har to formål: At sikre en koordination af det tværgående samarbejde om de hjerneskadede borgere, samt at den enkelte borger opnår højst muligt funktionsniveau og selvstændighed efter sin hjerneskade. Puljemidlerne aflønner en hjerneskadekoordinator og dækker udgifterne til kompetenceudvikling af udvalgte medarbejdere.

73 Finanslovsmidlerne understøtter Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer fra 2011 for børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Kommuner og regioner er forpligtet til at følge forløbsprogrammernes retningslinjer. For kommunernes vedkommende har KL - på baggrund af forløbsprogrammerne - udarbejdet ti anbefalinger, som kommunerne bør indrette deres indsats efter. Endelig har Kommunekontaktrådet Sjælland (KKR) haft senhjerneskade som indsatsområde i rammeaftalerne for 2012 og Lejre Kommunes hjerneskadeprojekt startede den 1. august 2012 og løber til slutningen af 2014, hvilket er fem måneder længere end berammet, da projektet i en periode på syv måneder var uden hjerneskadekoordinator og projektleder. Første koordinator var ansat i perioden 1. august 2012 til 31. december 2012 (28 timer/ugen). Anden koordinator er ansat den 1. august 2013 og frem til projektets afslutning (35 timer/ugen). Fra den 1. januar 2015 vil Lejre Kommune stå uden en hjerneskadekoordinator, og det bør overvejes, om man vil afsætte midler til at fastansætte den nuværende. Formål Formålet med analysen er at give et overblik over antallet af nytilkomne hjerneskader og omkostningerne forbundet hermed med henblik på at kvalificere beslutningen om en eventuel fastansættelse af hjerneskadekoordinatoren. Analyse Omfanget af hjerneskader i Lejre Kommune Ifølge Socialstyrelsen, vil der i en kommune af Lejres størrelse hvert år være 83 borgere, der får en hjerneskade. 1 Det svarer til 6,9 borger om måneden. 69 af de 83 vil have behov for rehabilitering, og 50 af de 83 vil være i den erhvervsaktive alder (under 65 år). Det er kompliceret at lave en helt retvisende opgørelse over antallet af nytilkomne hjerneskader i Lejre Kommune i projektperioden. Bl.a. har der manglet en koordinator i syv ud af de foreløbige 18 måneder i projektet. Desuden er fem af de hjerneskadede borgere, der hørte under den første koordinator, overgået til den anden koordinator, hvor de delvist har skullet rehabiliteres på ny. En opgørelse over de seneste seks måneder viser, at 1 (januar 2014) Side 2 af 10

74 koordinatoren har haft i alt 39 sager, hvilket giver et gennemsnit på 6,5 borger om måneden. Opgørelse over antal og type af nytilkomne hjerneskadede i Lejre Kommune i projektperioden til d.d.: Antal mdr. Komplicerede sager Ukomplicerede sager Antal sager i alt Koordinator Uden koordinator Koordinator (34 6,5 (+ 5 fra tidl. koord.) I alt Antal borgere om mnd. Aldersfordeling Det er vigtig at kende aldersfordelingen af borgere med nyerhvervet hjerneskade for at få et overblik over, hvilke centre der primært skal involveres i rehabiliteringen. Samtidig er der et lovgivningsmæssigt pres for at få borgerne i arbejde igen hurtigst muligt. Opgørelse over aldersfordelingen af de 39 borgere under koordinator 2 i projektperioden til d.d.: 0-18 år % 10,25 % 69,25 % 20,5 % Fordeling viser, at den største del af borgerne er i den erhvervsaktive alder, hvilket kræver et koordineret samarbejde imellem jobcenter og træningsafdelingen - samt i de mest komplicerede sager også samarbejde med Center for Social og Familie i forhold til støttetimer m.m. og med hjemmeplejen i forhold til praktisk hjælp og personlig pleje. Side 3 af 10

75 Årsager til nyerhvervet hjerneskade og rammer for hjerneskadekoordinatorens arbejde Fysiske og kognitive hjerneskader kan ses som følge af apopleksi (hjerneblødning, blodprop), hjernebetændelse, meningitis, tumor i hjernen og i forbindelse med ulykker, fald og vold. Ved piskesmældsskader grad 3 eller 4 rådgiver eller koordinerer hjerneskadekoordinatoren de forløb, hvor borgeren desuden har kognitive vanskeligheder. Hjerneskader ses imidlertid også i forbindelse med langvarigt alkohol/narkotikaforbrug, langvarigt stress, flåtbid, epilepsi og demens. Disse grupper koordineres ikke af hjerneskadekoordinatoren. Hjerneskadekoordinatorens opgaver En hjerneskadekoordinator sikrer, at rehabiliteringen omkring borgeren starter så tidligt som muligt, hvilket er afgørende for at opnå det højst mulige funktionsniveau hos borgeren 2. En tidlig og koordineret indsats sikrer desuden, at der ikke er områder i rehabiliteringen, der bliver overset eller udskudt og dermed forlænger rehabiliteringsperioden og udgifterne unødvendigt. Hjerneskadekoordinatorens funktion som kommunens samlende indgang er også vigtig. Borgerne bliver henvist fra en række forskellige steder eksempelvis regionen, pårørende, praktiserende læge, Center for Social og Familie, jobcenter, terapeuter, hjemmeplejen og kommunikationscenter. Der kan være op imod 30 fagfolk involveret i en hjerneskadesag 3, hvilket kræver et stort overblik, som den hjerneskadede eller de pårørende ikke selv er i stand til at varetage. I de ukomplicerede sager rådgiver hjerneskadekoordinatoren borgere og medarbejdere, og i de komplicerede sager er opgaven at koordinere hele rehabiliteringsforløbet (se også bilag med eksempler på flowcharts). I projektperioden har de komplicerede sager for borgere med mindre børn og borgere i den erhvervsaktive alder været de sager, hvor borgeren har fået flest ydelser, og koordinationen derfor har været en vigtig del af rehabiliteringsforløbet. Økonomisk potentiale 2 Sundhedsstyrelsen: Hjerneskade en medicinsk teknologivurdering (MTV), 2011 samt Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogram for rehabilitiering af voksne med erhvervet hjerneskade, Side 4 af 10

76 Udover de personlige omkostninger for borgeren og de pårørende, kan en nyerhvervet hjerneskade indebære betydelige udgifter for kommunen. Det drejer sig om udgifter til bl.a. indlæggelse, hjemmepleje, hjælpemidler, genoptræning og evt. plejehjem. Det er omfattende at udregne de præcise udgifter i den enkelte kommune, da sagerne er meget forskellige, og udgifterne typisk strækker sig over en længere årrække. I Egedal Kommune har man opgjort en besparelse på 1,6 mio. kr. over en 13 måneders periode med 90 borgerforløb 4. Og ifølge en udregning fra Hjerneskadecenter Nordsjælland 5, kan kommunerne desuden spare millioner af kroner til pension, hvis de genoptræner borgere med hjerneskade til at kunne klare enten fleksjob eller ordinær beskæftigelse i stedet for at udbetale livslang pension se figur nedenfor. 6 Projekterfaringer fra Frederiksborg Amt viser, at en kommune over fem år kan spare kr. per hjerneskadede borger på udgifter til hjemmepleje og plejehjem 7. Det kræver, at 4 Videnscenter for Hjerneskade / Socialstyrelsen: Fokus 2010, nr www. hjernekassen.dk (januar 2014) / Thønnings S. Rehabilitering i hjemmet. Hjerneskadecenter Nordsjælland, Cand. psych. ph.d. Astrid Henriette Aaby Svendsen: Long-term outcome following post-acute, neuropsychological rehabilitation: A controlled study, Københavns Universitet, Side 5 af 10

77 kommunen involverer borgeren allerede under sygehusindlæggelsen og tilrettelægger en individuel rehabiliteringsplan for hjemmetræning. Selv om det erfaringsmæssigt koster kr. pr. patient at etablere og gennemføre den koordinerede hjemmetræning, var der i projektet alligevel den ovenstående nettogevinst pr. borger (i hvert fald for hver af de yngre hjerneskaderamte, der typisk tæller % af en kommunes hjerneskaderamte). I projektets kontrolgruppe (der ikke modtog koordineret hjemmetræning) blev 3 ud af 6 borgere selvhjulpne (svarende til 50 %), mens hele 5 ud af 6 i projektgruppen blev selvhjulpne (svarende til 83 %). Kommunen opnår altså, at yderligere 2 hjerneskadede borgere bliver selvhjulpne, når de tilbydes et koordineret forløb frem for ingen koordinering. Disse 2 borgere kan siges at udgøre gevinsten ved det koordinerede forløb, svarende til en forbedringsprocent på 33 %. Økonomisk potentiale i Lejre Kommune Som grundlag for beregning af en mulig gevinst i Lejre Kommune er anvendt følgende med baggrund i erfaringerne fra Frederiksborg Amt: Gevinsten er over fem år kr. per borger, kr. årligt Det er udelukkende borgere i aldersgruppen år, der indgår i beregningen Det antages, at Lejre kommune har 62 nye patienter årligt i aldersgruppen år Evalueringen viser, at forbedringsprocenten ved hjemmerehabilitering er 33 %. 33 % af 62 årlige borgere ganget med gevinsten på kr. er kr Totalt 5 år Gevinst borgere år kr kr kr kr kr. Gevinst borgere år kr kr kr kr. Gevinst borgere år kr kr kr. Gevinst borgere år kr kr. Gevinst borgere år kr. 7 Torben Larsen, Syddansk Universitet: "Sundhedsøkonomisk evaluering af hjemmerehabilitering af yngre patienter i Frederiksborg Amt med pludselig opstået hjerneskade", peg-en-koordinator-for-hjerneskadeforlobet Side 6 af 10

78 Årlig gevinst kr kr kr kr kr kr. Lønudgift koordinator kr kr kr kr kr kr. Total gevinst kr kr kr kr kr kr. Tre cases fra Lejre Kommune I det følgende beskrives tre Lejreborgers overordnede forløb og omkostningerne forbundet her til. Casene er udvalgt fra projektperioden som eksempler på tre forskellige problematikker vedrørende manglende koordinering af indsatsen. Case A kvinde på 23 år Forløbet kort: Kvinde på 23 år, studerende, tre børn under tre år, samlevende med børnenes far. Får en hjerneblødning i december 2011, som medfører kognitiv hjerneskade samt lette fysiske symptomer. Starter genoptræning i januar 2012, afslutter efter fem måneder. Får bevilget en støtteperson, som hun selv skal finde, hvilket ikke fungerer. Har kun kortvarigt kontakt med hjerneskadekoordinatoren, som undervejs siger op. Kvinden bliver deprimeret, og børnene mistrives. Ny hjerneskadekoordinator kommer på sagen i august Kommunen bevilger ergoterapi, ekstern kognitiv genoptræning samt støtte morgen og aften til børnene. Ved fornyet opstart af rehabiliteringen er kvinden på samme kognitive niveau som før genoptræningen. Forløbets mangler: Forløbet startede med den rette genoptræning men manglede plan for støtte i det videre forløb efter endt genoptræning, og kvinden har lidt under perioden uden koordinator. Potentielle gevinster ved det koordinerede forløb: CASE A Økonomiske Kvantitative Kvalitative / menneskelige Kort sigt Færre udgifter til (fornyet) genoptræning Undgå dobbelt/parallel sagsbehandling Undgå mistrivsel og håbløshed for unge forældre og tre små Side 7 af 10

79 Langt sigt ( kr.) børn Færre udgifter til kontanthjælp Borgeren hurtigere tilbage i studie/praktik/job Undgå splittet familie Case B mand på 50 år Forløbet kort: Mand på 50 år, håndværker, gift, voksen datter. Får i 2009 en jernstang i hovedet på arbejde, pådrager sig hovedtraume og efterfølgende kognitive vanskeligheder uden fysiske mén. Efter indlæggelse modtager han ingen genoptræning. Visiteres primo 2011 til fleksjob 2 x 7 timer om ugen, som han ikke kan passe særligt længe. Ultimo 2011 tilbydes manden et forløb på BOMI men takker nej pga. manglende overskud, stor udtrættethed og epileptiske anfald. Bliver fuldtidssygemeldt i maj Ny hjerneskadekoordinator kommer på sagen i september Kommunen bevilger ergoterapi og gruppeforløb på BOMI, der konkluderer, at han er så kognitivt overbelastet, at han ikke kan komme tilbage til flexjob. Indstilles til ressourceforløb i december Forløbets mangler: Forløbet bærer præg af, at hjerneskaden opdages for sent, og borgeren derfor mangler tilbud om - og koordinering af - genoptræning og støttetilbud. Potentielle gevinster ved det koordinerede forløb: CASE B Økonomiske Kvantitative Kvalitative / menneskelige Kort sigt Langt sigt Færre udgifter til speciallægeerklæringer og neuropsykologiske undersøgelser. Flexjob frem for passiv forsørgelse resten af arbejdslivet. Færre udgifter til støtte, herunder støtte til hustru. Hurtigere afklaring af borgerens tilstand. Færre sagsbehandlertimer. Større mental og social trivsel. Undgå kognitiv overbelastning, stress. Undgå uforklarlige epileptiske anfald. Blive på arbejdsmarkedet som ønsket. Fungere socialt. Undgå skilsmisse. Side 8 af 10

80 Case C kvinde 82 år Forløbet kort: Kvinde 82 år, enke, voksne børn, får kraniebrud efter trafikulykke med efterfølgende hjerneblødning og brud på nakkehvirvel. Kvinden kommer ikke til bevidsthed. Udskrives til aflastningsophold i vågen koma med nasalsonde. Overlevering fra sygehus til plejen er mangelfuld, plejen er usikker på håndtering af nasal sonde. Kommunens terapeuter har svært ved at få koordination med plejen til at fungere. Pårørende er i krise og har svært ved at erkende, hvor skadet kvinden er, og samarbejdet mellem pårørende og terapeuter fungerer ikke. Egen læge er meget lang tid om at komme på tilsyn til kvinden, på trods af hun bliver tiltagende dårlig. Til slut bliver kvinden indlagt og dør efterfølgende af en infektion. Forløbets mangler: En hjerneskadekoordinator kunne have udskudt/stoppet udskrivelsen fra sygehuset, før kvinden var stabil. Forløbets manglende koordination har desuden haft store menneskelige omkostninger, både for kvinden, pårørende, plejen og terapeuterne. Potentielle gevinster ved det koordinerede forløb: CASE C Økonomiske Kvantitative Kvalitative / menneskelige Kort sigt Færre udgifter til (anden) indlæggelse. Færre udgifter til aflastningsstue. Bedre kvalitet i plejen. Frigørelse af plads på midlertidig aflastningsstue. Undgå frustration hos plejepersonale og terapeuter. Større tryghed og trøst for pårørende. Langt sigt Færre udgifter til færdigbehandlede borgere på sygehus, der venter på ledig aflastningsstue (1900 kr./døgnet) Bedre palliation. Undgå udbrændte medarbejdere. Perspektiver og konklusion Der er mange økonomiske såvel som menneskelige omkostninger forbundet med en erhvervet hjerneskade. Det gælder på kort sigt og på langt sigt. Undersøgelser viser, at omkostningerne kan mindskes, hvis borgerens forløb tidligt koordineres af en kommunal hjerneskadekoordinator. Side 9 af 10

81 I Lejre Kommunes hjerneskadeprojekt er det opgjort, at der i de seneste seks måneder har været 39 nytilkomne borgere med erhvervet hjerneskade, hvilket skønsmæssigt svarer til 78 årligt. Heraf vil 62 borgere være i den erhvervsaktive alder. Med den rette koordinerede indsats for disse borgere vil Lejre Kommune ifølge tal fra Socialstyrelsens hjemmeside kunne opnå en økonomisk gevinst i omegnen af 3,7 mio. kr. over en periode på fem år. Udgiften til en fastansat hjerneskadekoordinator på 35 timer ugentligt udgør i det samme tidsrum 2,25 mio. kr. Det giver en nettogevinst på 1,43 mio. kr. over fem år. Hjerneskadekoordinatorens tværgående arbejde er vigtigt i forhold til at løfte den række af tværsektorielle samarbejdsopgaver, som Lejre Kommune har forpligtet sig til at indgå i (Forløbsprogrammerne, KKR og Sundhedsaftalen). Derudover er hjerneskadekoordinatoren i gang med et pionerarbejde i forhold til at styrke kommunens egne organisatoriske kompetencer. Det drejer sig bl.a. om at styrke samarbejdet på tværs af centre og budgetter, så man tager udgangspunkt i borgeren fremfor systemet. På den baggrund anbefales det at afsætte penge til en fastansættelse af hjerneskadekoordinatoren. Side 10 af 10