menneskeskabte klimaændringer.
|
|
- Ernst Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta. Vejrets redaktion har sat forskningsleder Eigil Kaas stævne for at få ryddet de værste misforståelser af vejen. Først og fremmest, hvorfor al det postyr om menneskeskabte klimaændringer? Vi har da tidligere i Jordens historie haft voldsomme klimaskift, ikke sandt? Hvad adskiller de nuværende klimaændringer fra tidligere tiders? Ja, det er også helt rigtigt, at vi tidligere har haft store klimasvingninger, og der kan være en pointe her. Man ved for eksempel fra boringer i Grønlands indlandsis, at der under sidste istid forekom meget pludselige og store skift i klimaet. Efter istidens afslutning har klimaet været meget stabilt uden tilsvarende dramatiske skift i Nordatlanten. Spørgsmålet er: Kan den menneskeskabte drivhusopvarmning tænkes at sætte sådanne pludselige katastrofale klimaskift i gang? Det har der været forsket meget i de seneste ca. 10 år. Selvom forskningen ikke fuldstændigt udelukker pludselige klimaskift, må vi sige, at der kun er meget lille sandsynlighed for det. Man er nu ved at forstå nogle grundlæggende mekanismer bag istidens klimasvingninger, og det viser sig, at store svingninger formentlig kun opstår, når klimaet er koldt. Det understøtter den nyeste borekerne fra Grønlands indlandsis da også: Klimaet under sidste varme mellemistid for ca år siden var også påfaldende stabilt og tilmed noget varmere end den nuværende mellemistid. Jeg vil dog gerne understrege, at hurtige og ganske store naturlige klimasvinger ikke kan udelukkes. De kan afhængigt af processen bag være med til enten at forstærke eller formindske menneskeskabte klimaændringer. Jamen, er det da ikke også det, FN s klimapanel, IPCC, plæderer for - altså den nært forestående menneskeskabte klimakatastrofe? Nej, det er ikke rigtigt. IPCC omtaler ikke de menneskeskabte klimaændringer som en nært forestående katastrofe. Forskerne bag IPCC-rapporterne argumenterer for, at der med stor sandsynlighed vil ske en betydelig global opvarmning i forhold til de klimavariationer, vi har set efter sidste istids afslutning for ca år siden. Denne ændring vil ske på relativ kort tid, nemlig inden for år. Sammen med opvarmningen af planeten er der beregnet en række ændringer i andre klimaparametre. Af disse er det især ændringer i nedbørsmønstre og i karakteren af nedbøren, der kan få betydning for både natur og mennesker. IPCC s konklusioner er baseret på mange videnskabelige artikler. Nogle af de tungeste argumenter stammer fra den grundlæggende fysiske viden om hele Jordens klimatiske system. Men ret skal være ret - nogle af IPCC s mulige scenarier over fremtidige menneskeskabte klimaændringer kan måske karakteriseres som katastrofale. Hvis jeg skal sætte tingene lidt i perspektiv, så nævnte du jo selv de store klimavariationer i for eksempel Europa og særligt i Arktis under sidste istid og ved afslutningen af istiden. De var mere pludselige og dermed mere katastrofale og i flere områder også større end de menneskeskabte fremtidige klimaændringer. Men selv med de briller på, så er de beregnede fremtidige klimaændringer globalt set stadig store. Faktisk viser de fleste beregninger, at den globale temperaturstigning inden for de kommende år nærmer sig samme størrelsesorden som skiftet fra istid til mellemistid. side 26 Vejret, 105, november 2005
2 OK, men kan de seneste årtiers klimaforandringer så ikke bare skyldes naturlige effekter som for eksempel El Niño, vulkanudbrud og en meget en aktiv sol? Det er rigtigt, at naturlige processer har påvirket klimaet også i de senere årtier. Selv om der er usikkerhed om størrelsen af nogle af disse bidrag, er der dog visse kendsgerninger, man må forholde sig til, og som faktisk fører til den modsatte konklusion: For det første skal man tage i betragtning, at i et år (og året efter) med kraftig El Niño i Stillehavet er der en tendens til, at varmt havvand eksponeres over et stort område, så de globale temperaturer bliver særligt høje. Det var for eksempel tilfældet i Det er dog ikke påvist, at El Niño i sig selv medfører mere langsigtede globale temperaturstigninger og altså giver et væsentligt bidrag til den generelle temperaturstigning i senere årtier. For det andet, hvad angår øget vulkansk aktivitet, så har særligt tre store vulkanudbrud (i 1963, 1982 og i 1991), haft en afkølende effekt i forhold til perioden , hvor vulkanaktiviteten var svag. Vulkanerne har altså direkte modvirket global opvarmning. At påstå, at vulkansk aktivitet kan have bidraget til de seneste årtiers globale opvarmning, er i modstrid med den faglige viden på området. Størrelsen af den afkølende effekt er dog meget usikker. For det tredje, så indikerer mange forskellige målinger en vis stigning i Solens aktivitet i det 20. århundrede. Stort set hele denne stigning fandt dog sted i perioden fra Herefter har alle relevante indikatorer for Solens aktivitet - inklusive den meget omtalte galaktiske kosmiske stråling - vist et ret konstant niveau bortset fra Solens almindelige cyklus på ca. 11 år. At foreslå en meget aktiv Sol som en væsentlig årsag til de seneste årtiers globale temperaturstigning holder altså heller ikke. Og sidst, så kan man faktisk ret præcist udregne størrelsen af klimapåvirkningen (altså den opvarmende effekt), der kommer som følge af højere koncentrationer af drivhusgasser. Her er der ikke tvivl om, at der specielt i anden halvdel af 1900-tallet har været tale om en ganske markant stigning i menneskeskabt påvirkning. Der har også været afkølende menneskeskabte effekter fra såkaldte aerosoler - altså små partikler, der udsendes fra kraftværker, ovne, motorer og lignende. Den samlede afkølende effekt fra aerosoler har modvirket noget af drivhusgassernes opvarmning. Størrelsen af afkølingen er usikker, men den har i mange områder været aftagende i de seneste år på grund af filtre, katalysatorer og andre former for røgrensning. Så alt i alt er der altså faglige usikkerheder på en række af ovenstående områder, og man kan derfor ikke være fuldstændigt sikker i sin sag. Men der er enighed om, at variation i den naturlige drivhuseffekt har været en afgørende medspiller i næsten hele Jordens klimahistorie, og at mennesket tilsyneladende er inde og påvirke nogle helt fundamentale mekanismer. Med hensyn til drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ) og metan (CH 4 ) er koncentrationerne på blot 150 år steget til niveauer, der ligger væsentligt over, hvad man har set i mindst år og måske endda helt op til 2 millioner år. Da man kender strålingsfysikken for disse gasser særdeles godt, kan man også regne ud, at de høje koncentrationer giver et betydeligt opvarmende bidrag til vores planet. Dette burde ikke være kontroversielt set fra en fysikers vinkel. Men jeg forstår det stadig ikke helt. Af den globale opvarmning på 0,6 grader de seneste 130 år er hovedparten sket i perioden Det betyder vel, at den menneskeskabte effekt har været minimal, ikke sandt? Naaaahh, det er ikke helt korrekt. Samlet har stigningen været på ca. 0,7 grader i et par etaper. Først skete der en stigning på ca. 0,4 grader fra slutningen af 1800 tallet til ca Derefter fulgte et fald på ca. 0,1 grad frem til ca og til slut en temperaturstigning på omkring 0,4 grader fra 1975 til nu. Med dagens viden, kan temperaturforløbet frem til 1975 karakteriseres som en kombination af flere effekter: Dels har vi at gøre med et naturligt klimafænomen relateret til variationer i varmetransporten i Atlanterhavet. Dette har primært haft effekt i de Arktiske egne. På den sydlige halvkugle har temperaturstigningen frem til 1975 været mere jævn. Vejret, 105, november 2005 side 27
3 Dels har vi som tidligere nævnt aftagende vulkansk aktivitet fra et højt (afkølende) niveau omkring og før år 1900 til et lavt niveau midt i 1900 tallet. Dels har der været tiltagende solaktivitet frem til 1950 og derefter et relativt konstant niveau, dog med normale ca. 11-årige variationer. Og sidst har vi en tiltagende menneskeskabt klimapåvirkning. Den relative betydning af de fire effekter, der altså tilsammen bragte klimaet i Nordeuropa og i de arktiske egne ud af den såkaldte Lille Istid er stadig genstand for faglige undersøgelser. Ifølge grundlæggende fysik er det dog sandsynligt, at menneskets aktiviteter har virket opvarmende allerede ret tidligt i 1900-tallet. Det er flere gange blevet antydet, at IPCC i tidligere rapporter har udelukket et naturligt bidrag til temperaturstigningen i første halvdel af 1900 tallet. Det er simpelthen forkert. Nu nævner du selv IPCC s rapporter. Er det ikke sandt, at netop IPCC s konklusioner i høj grad bygger på den stærkt omdiskuterede såkaldte Mann-kurve over temperaturforløbet på den nordlige halvkugle i det seneste årtusind? Nej, det er det ikke. Mann-kurven (figur 1) indgår sammen med mange andre tilsvarende rekonstruktioner som et vigtigt argument for, at man nu med stor sandsynlighed kan se den menneskelige påvirkning af klimaet. Men hvis du læser IPCC s seneste hovedrapport, ser du, at dette blot er et enkelt blandt mange argumenter, hvor de vægtigste har en helt anden karakter, nemlig grundlæggende viden om klimaets fysiske forhold. Det er korrekt, at Mann s kurve og metoden bag den stadig er genstand for faglig debat og diskussion. Der fremkommer hele tiden nye informationer, der dels understøtter, dels modbeviser kurvens detaljerede forløb. Det er ikke korrekt, som det ellers er blevet hævdet, at der nu er ved at være konsensus om, at Mann s kurve er forkert. Der Figur 1. Den stærkt omdiskuterede Mann-kurve - kaldet Hockey-staven. Viser temperaturer baseret på en statistisk metode - udfra såkaldte proxy klima-indikatorer, som for eksempel tykkelsen af vækst-ringe i træer, koraller, iskerner og historiske optegnelser side 28 Vejret, 105, november 2005
4 findes en mængde forskellige rekonstruktioner af klimaudviklingen i de seneste år. Der synes i disse at være relativ enighed om følgende: For det første er temperaturen på hele den nordlige halvkugle og globalt set nu sandsynligvis højere end på noget andet tidspunkt i de seneste 1000 år. Udsagnet understøttes af flere af de undersøgelser, der har været kritiske over for Mann s arbejde. For det andet har klimaændringerne både regionalt og specielt i Arktis været væsentlig anderledes og langt større end de globale ændringer. Middelaldervarmen, der blandt andet er beskrevet i historiske kilder fra Europa, synes således reel nok. I Grønland har temperaturerne i denne periode, dvs. på Erik den Røde s tid, formentlig ligget over temperaturerne i dag. Hvad så med den såkaldte urbaneffekt - når nu vi er ved sammenligningerne med tidligere tider - kan den ikke have en betydning? Jo, det er rigtigt, at byer, veje, med videre giver en lokal opvarmning, så der normalt måles større temperaturstigninger ved by-stationer, end der gør ude på landet. Urbaneffekten er blevet undersøgt meget grundigt i talrige videnskabelige artikler, blandt andet i en ganske overbevisende artikel af David Parker i Nature i Der har i artiklerne været beskrevet flere forskellige metoder til at undersøge størrelsen af urbaneffekten. Undersøgelserne bygger på teoretiske overvejelser i kombination med sammenligning af målinger flere forskellige steder eller under forskellige vejrforhold. På basis af de videnskabelige arbejder er der generel enighed om, at den globale betydning af urbaneffekten er langt mindre end størrelsen af den reelle globale opvarmning på ca. 0,7 grader nær ved jordoverfladen gennem de seneste 100 år. Hvad så med opvarmningen højere oppe i atmosfæren? Er der ikke et problem med, at opvarmningen, som klimamodellerne har forudsagt, ikke har fundet sted? Nej, det er efterhånden en gam- Figur 2. Klimamodellerne rekonstruerer faktisk temperaturforløbet ganske godt. Den sorte kurve er observeret global temperatur nær jordens overflade. De farvede er modelberegninger med forskellige europæiske klimamodeller over temperaturudviklingen i det 20. årh. Vejret, 105, november 2005 side 29
5 mel diskussion, som ikke er særligt aktuel mere. Det er blandt andet fordi, målinger af temperaturen nogle kilometer oppe i atmosfæren i de seneste 5-10 år viser mindst den samme stigningstakt som temperaturen ved overfladen. Det gælder også den type mikrobølgemålinger som professor John Christy - en af de store kritikere på dette punkt - benytter, og som der ofte henvises til. Et hovedproblem er, at Christy og andre kun har set på den korte periode med satellitdata, som omfatter kun lidt over 20 år, hvor en lang række naturlige processer får temperaturen til at udvikle sig forskelligt fra år til år ved overfladen og oppe i atmosfæren. Efterhånden, som statistikken bliver mere robust med flere års temperaturmålinger ser problemet ud til at blive reduceret. Det er blevet hævdet, at temperaturen oppe i atmosfæren ifølge klimamodellerne burde stige væsentligt mere end temperaturen ved jordoverfladen. Når vi ser på beregninger over fremtidens klima, så er det rigtigt, at temperaturen 2-10 kilometer oppe i atmosfæren generelt vil stige lidt mere end ved jordoverfladen. Ser vi på de aktuelle forhold, må vi tage hensyn til et aktuelt fænomen, der også har haft indflydelse på temperaturforløbet: Udtyndingen af stratosfærens ozonlag. Denne udtynding giver et afkølende bidrag til atmosfærens temperatur, men ikke i samme grad til temperaturen ved overfladen. Når klimamodeller benyttes til at rekonstruere klimaudviklingen i det 20. århundrede, og man også tager hensyn til udtyndingen af ozonlaget, kan man faktisk i store træk genskabe den målte temperaturudvikling både ved overfladen og lidt oppe i atmosfæren (figur 2). Til sidst har jeg lige et par spørgsmål, som falder lidt ved siden af den foregående diskussion. Det er jo meget nærliggende i denne tid at spørge til det tiltagende antal tropiske orkaner, vi har set de seneste år. Er de et Figur 3. Hurricane Isabel fra Foto fra NASA. side 30 Vejret, 105, november 2005
6 resultat af de menneskeskabte klimaændringer, og hvordan vil de udvikle sig i fremtiden? Ja, den skulle jo næsten komme Først og fremmest, så er der globalt set ikke en tydelig stigning i det samlede antal tropiske orkaner. Vi har set en del flere hurricanes - altså tropiske orkaner i Atlanterhavet og den østlige del af Stillehavet - i de seneste ti år end ellers. Men der har tidligere været perioder, hvor man har haft flere orkaner end normalt i dette område. Der er altså store naturlige variationer fra årti til årti. Det hænger meget sammen med variationer i havtemperaturerne. Varmere hav giver flere og kraftigere orkaner.. Men, hvis vi kun ser på de kraftigste orkaner - kategori 4 og 5 - har nye undersøgelser påvist en markant stigning henover de sidste år. Man kan så spørge, om det er global opvarmning, men det er svært at svare entydigt på, da der er en del modsatrettede effekter, som vi kun delvist har styr på. Dog ved vi, at havtemperaturerne i en del tropiske områder er steget gradvist med op mod 1 grad i løbet af de seneste år som en del af den globale opvarmning. Pointen er, at havtemperaturerne er afgørende for, hvor kraftige orkanerne kan blive. Det er jo fra oceanerne, at energien til at drive orkanerne kommer. Min konklusion er, at vi kan ikke udelukke menneskeskabte klimaændringer som delvist parthaver i de mange kraftige orkaner de senere år. Er det rigtig, at vanddamp har større betydning for Jordens klima end kuldioxid? Ja, den er god nok, men også misvisende: Vanddamps bidrag til den naturlige drivhuseffekt er med en meget simpel beregning omkring dobbelt så stort som bidraget fra CO 2. Atmosfærens evne til at indeholde vanddamp er dog afhængig af temperaturen. Hvis temperaturen stiger på grund af opvarmning fra for eksempel øget CO 2, vil der begynde at komme mere vanddamp, og dermed vil vanddamps bidrag til drivhuseffekten øge. Temperaturen vil så stige yderligere, og man har en såkaldt positiv tilbagekobling. Vanddampen kan i det tilfælde siges at være en indirekte konsekvens af opvarmningen fra øget koncentration af CO 2 (og andre drivhusgasser). Ser vi på geologiske tidsskalaer har CO 2 normalt varieret med Jordens temperatur og det samme gælder formentlig vanddamp. Det hævdes nogle gange, at havniveauet slet ikke er stigende men derimod faldende. Ja, den har jeg også set i medierne, men det er direkte forkert. Det er dog korrekt, at vandstanden lokalt og regionalt varierer, og at man sagtens kan finde lokaliteter (f.eks. Maldiverne), hvor vandstanden har været aftagende de seneste par årtier. De regionale forandringer kan også ses på meget nøjagtige laserbaserede målinger fra satellit. Målingerne viser dog også helt entydigt, at den globale vandstand er stigende. Naturlige stigninger og fald i vandstanden fra årti til årti på en given lokalitet skyldes blandt andet variationer i oceanernes strømme og temperaturforhold. Hertil kommer mere langsigtede ændringer i for eksempel jordskorpens højde, der også kan give trends i den lokale vandstand. Og sidst - jeg har læst, at Kyotoaftalen kun kan reducere den fremtidige temperaturstigning med 0,07 grader celcius. Er det sandt? Det er rigtigt, at Kyoto-aftalen isoleret set og på kort sigt kun har ringe indflydelse på størrelsen af den globale opvarmning. Der er stor usikkerhed omkring de 0,07 grader, og de gælder kun, når man ser på aftalens betydning frem til Det skal også bemærkes, at der i beregning af de 0,07 grader blandt andet er antaget, at der ikke foretages flere reduktioner efter På længere sigt vil effekten af Kyoto-aftalen vokse og blive langt større, når man ser ind i det 22. århundrede. Det gælder specielt, hvis man benytter instrumenterne bag Kyoto-aftalen med henblik på relativt hurtige yderligere reduktioner efter Problemet er, at effekten af reduktioner nu, først vil kunne ses om meget lang tid, og at der allerede nu er lagt meget brænde på bålet. Det er i forbindelse med forhandlinger om for eksempel Kyoto afgørende at forstå klimasystemets meget langsomme reaktion på formindskelser af udslip af drivhusgasser her og nu. Redigeret af Bjarne Siewertsen Vejret, 105, november 2005 side 31
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereKlimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten
TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereMed andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereVejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereMILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereDrivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereMentale landkort over klimasystemet
KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte
Læs mereNr. 4-27. årgang November 2005 (105)
Nr. 4-27. årgang November 2005 (105) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Drosselvej 13, 4171 Glumsø Tlf. 39 15 72 71, mij@dmi.dk Giro 7 352263, SWIFT-BIC: DABADKKK IBAN: DK45
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereGLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?
GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? Professor Eigil Kaas Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4.
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereIPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI
IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier
Læs mereSide 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereDEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen
156 DEN GLOBALE OPVARMNING - et resultat af drivhuseffekten og variationer på solen Bennert Machenhauer og Eigil Kaas Danmarks Meteorologiske Institut 1. Indledning I mere end hundrede år er der på basis
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereKlimaændringer de seneste 150 år
10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereNår klimaet bryder mønstret
i i 4 K L I M A O G A V S T R Ø M M E Når klimaet bryder mønstret Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereDanmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereEnergibalance og klimafølsomhed
15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores
Læs mereKlodens temperatur og drivhuseffekten.
Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes
Læs mereIskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereÆndringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereGlobal opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
Læs merevores dynamiske klima
Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereSOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN
Ekspert for Copenhagen Consensus Center DAGEN I DAG BESTÅR AF 3 SESSIONER 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne 2. session: Forhandlinger Politikerne
Læs mereKlimaets sociale tilstand
Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets
Læs mereVidenskabsteori for naturvidenskab
Naturskab som fagligt kald Videnskabsteori for naturskab Fjerritslev Gymnasium Onsdag den 13. november 2013 Max Weber Tysk sociolog Munchens universitet 1918 Hvad er udsigterne for en student, der vælger
Læs mereForord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012
Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereFremtidens klima og ekstremvejr i Danmark
Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark Hvad observationer og modeller fortæller os om fremtidens klima Ole B. Christensen (PhD, seniorforsker) Forsknings- og udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske
Læs mereKendelse. afsagt den 22. maj Sag nr [Klager] mod. FORSKERforum
Kendelse afsagt den 22. maj 2018 Sag nr. 2018-80-0102 [Klager] mod FORSKERforum [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2017-80-0032, [Klager] mod FORSKERforum, som nævnet traf afgørelse
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereSolen på slingrekurs
8 Solen på slingrekurs Solens magnetfelt varierer i styrke næsten som et urværk med en cyklus på 11 år. Men lige nu er urværket ude af takt, idet magnetfeltet er stærkt svækket på et tidspunkt, hvor det
Læs mereHavvandsstigningerne kommer
Havvandsstigningerne kommer Kristine S. Madsen, DMI kma@dmi.dk Vand i Byer stormøde 2018 30. august 2018, Vikingeskibsmuseet, Roskilde Stormfloder Stormflod: Forhøjet vandstand i havet, minimum 20-års
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mereNATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.
NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereIstiden sluttede ekstremt hurtigt
Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mereRoskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1
CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken
Læs mereDerfor kan en halv grad gøre en verden til forskel
Derfor kan en halv grad gøre en verden til forskel En halv grad fra eller til i global opvarmning har drastiske konsekvenser, viste den nye rapport fra FN's klimapanel i oktober 2018. Men der er ingen
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereProaktiv eller reaktiv. Hvad er et optimalt træartsvalg i en foranderlig tid? Henrik Meilby IFRO, Københavns Universitet
Proaktiv eller reaktiv. Hvad er et optimalt træartsvalg i en foranderlig tid? Henrik Meilby IFRO, Københavns Universitet Overblik Baggrund: MOTIVE-projektet Beslutningstagning på økonomisk grundlag Træartsvalget
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereChristian Reichelt 2.x 27-04-2008 Odense Katedralskole Naturgeografi
boo Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Satellitter 4 Analyse af satellitbilleder 5 Forklaringer på udviklingen i Arktis 10 Albedo 10 Vanddamp 11 Mulige konsekvenser 11 Albedo-ændring 12 Forøget
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereKlimascenarier for Danmark
Klimascenarier for Danmark Projektrapport af Anne Mette K. Jørgensen, Ole B. Christensen og Wilhelm May Resume EU-landene vedtog i 1996 en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 C efter
Læs mereFP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015
FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereThe tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag
The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mereKlimatilpasning og detaljerede højdedata
Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod
Læs mereKarburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.
Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereEksamen LOU Geografi C HFe maj Med udgangspunkt i de vedlagte bilag samt ved inddragelse af supplerende materiale skal du:
Spørgsmål 1-2-3 Grundvandsressourcen 1) Redegøre for vandets kredsløb og for grundvandets dannelse. 2) Forklare årsagerne til forskelle i mængde og kvalitet af grundvandet i Vestdanmark (Vestjylland) og
Læs mereDrivhuseffekt og klimaændringer
Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for
Læs mereKlimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe
Et projekt af Vejleder: Peter Frederiksen Efterår 2009 K1-modul, Geografi Roskilde Universitet Forsiden illustrerer hvorledes golfstrømmen og den nordatlantiske strøm transporterer varmt saltholdigt overfladevand
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2007-2016 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mere