FES IKT-teknisk AutoCAD-specifikation 2015

Transkript

1 Underbilag 1.11 Rammeaftale for ydelser vedrørende ajourføring af tegningsmateriale for indvendige arealer 2015 FES IKT-teknisk AutoCAD-specifikation 2015 Version 1 Side 1 af 41

2 Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, IKT-teknisk AutoCAD-specifikation - Projektspecifik beskrivelse Udgave af august 2015 BIPS paradigmer IKT-Ydelses- specifikation Underbilag nr.: 1 IKT-teknisk IKT-teknisk IKT-teknisk IKT-teknisk Kommunikationsspecifikation CAD-specifikation Udbudsspecifika-tion Afleveringsspecifikation Underbilag nr.: 3 Underbilag nr.: 4 Underbilag nr.: 2 Underbilag nr.: 5 Tillæg Side 2 af 41

3 Indholdsfortegnelse 1 ORIENTERING GENERELT DOKUMENTREFERENCER PROJEKTDATA DRIFTSDATA GRUNDLAG FOR CAD-PRODUKTIONEN FIL- OG MAPPESTRUKTUR KOORDINAT-, HØJDE OG MODULSYSTEMER SEKTIONERING MODELSKILT TEGNINGSSKILT TEKSTER OG MÅLSÆTNING RASTERTEGNINGER STRUKTURERING AF BYGNINGSMODELLER GEOMETRI OG BYGGEOBJEKT BYGNINGSMODEL TEMA INFORMATIONSNIVEAUER LAG EGENSKABSDATA REVISIONSMARKERINGER REFERENCE TIL ANDRE BYGNINGSMODELLER MODELLERINGSDISCIPLIN BRUG AF BYGNINGSMODELLER GENERELT TEGNINGSPRODUKTION SIMULERING KONSISTENSKONTROL VISUALISERING DATAUDTRÆK DOKUMENTATION TEGNINGSLISTE FAGMODELLISTE KRYDSREFERENCESKEMA UDVEKSLING GENERELT FORMÅL FORMATER PROCEDURER DOKUMENTATION Side 3 af 41

4 7 KONTROL GENERELT FIL- OG MAPPESTRUKTUR FAGMODELLER TEGNINGSFILER SIMULERING DATAUDTRÆK DOKUMENTATION Side 4 af 41

5 1 Orientering 1.1 Generelt Bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7 er afvigelser til bips C202. Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fælles- og fagmodeller, er alene møntet på bygningsmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. Det er en generel information om CAD og BIM produktion. Tegningsmateriale, der skal leveres fremgår af Særlige betingelser for rådgivning. Nedenstående afsnit beskriver retningslinjerne for anvendelse af CAD i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, herunder anvendelsen af data udtrukket fra bygningsmodeller. I Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skelnes mellem projekttegninger, udarbejdet til en projekterings- og udførelsesfase, og driftstegninger, der udarbejdes til drift- og vedligeholdelsesarbejde. I Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse anvendes der Revit, og det anbefales at anvende Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses template, ellers skal alle Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses parametre overføres manuelt. 1.2 Dokumentreferencer 1.3 Projektdata Projekttegninger er tegninger, der udarbejdes i forbindelse med en projekterings-, prissætnings- og udførelsessituation. Projekttegninger skal efter udførelsesfasen revideres til Således udført tegninger. Projekttegningerne skal struktureres således, at de er forberedt til brug som driftstegninger. 1.4 Driftsdata Driftstegninger består af tegningsmateriale, der er opbygget, så det indholds- og brugsmæssigt er tilpasset behovet i drifts- og vedligeholdelsessituationen. Driftstegninger er en fælles benævnelse for, og skal kunne danne følgende tegninger: Hovedtegninger (leveres af rådgiver) Oversigtsplaner (leveres af rådgiver) Brugsplaner (leveres af rådgiver) Ejendomsplaner (Udarbejdes i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse) Ledningsplaner (leveres af rådgiver) Brandplaner (leveres af rådgiver) Side 5 af 41

6 Driftstegninger er som hovedregel baseret på tegningsmateriale detaljeret i forhold til plot i 1:100 og 1:200. Driftstegninger skal ikke indeholde tekster og øvrige projektinformationer, der er knyttet til projekterings- / udførelsesfasen. Målsætning reduceres til hovedmål og skravering begrænses mest muligt. Driftstegningerne forsynes med nye tegningsnumre og må ikke indeholde revisionsbetegnelse. Driftstegningernes modelfiler og fagmodeller må ikke være binded Hovedtegninger Hovedtegninger er de væsentlige tegninger fra projekteringen, herunder planer, snit og opstalter, der viser bygningens hovedgeometri. Hovedtegningerne er: Plan 1:100 Snit 1:20/50 Facader/opstalter 1:100 Installationsplaner 1:100 (særskilte installationsplaner for hver faggruppe, herunder VVS, VENT, EL, EDB, KLOAK m.m.). Princip-, tavle- og diagramtegninger Oversigtsplaner En oversigtsplan viser et projekts bygninger, veje, pladser, hegn, med videre. Oversigtsplaner produceres i forbindelse med projektering af et projekt og viser et etablissement, eller et udsnit heraf Brugsplaner En brugsplan er en bygningstegning, der indeholder en etageplan med fast inventar, nordpil, snitpile. Snitpile påsættes på samtlige etage-(brugs)planer pr. bygning, således at bruger orienteringsmæssigt kan relatere princip-snittet til den pågældende etage. Brugsplan må ikke indeholde møblering, målsætning, modulnet, koter og tekst med videre. Der udarbejdes brugsplaner for hvert bygningsnummer Ejendomsplaner Ejendomsplaner viser et etablissements arealer, veje, pladser, hegn og bygninger med bygnings- og anlægsnumre. Side 6 af 41

7 Ejendomsplaner skal udføres i Landskoordinatsystemet DKTM (Danmarks Transversal Mercator). Der henvises til Energi-, forsynings- og klimaministeriet - Geodastyrelsen for yderligere information om DKTM. Højdeangivelsen (Z-koordinaten) skal stadig angives ud fra DVR Ledningsplaner Ledningsplaner viser et etablissements bygninger, veje, pladser, anlæg, hegn, antenner og master samt installationer, herunder brønde og dæksler samt synlige og ikke synlige ledninger i terræn. Ledningsplaner skal udføres i Landskoordinatsystemet DKTM (Danmarks Transversal Mercator) Brandplaner og flugtvejsplaner Brandplaner og flugtvejsplaner udarbejdes med udgangspunkt i brugsplanen for bygningen og for plotning i farver i mål 1:200. Der anvendes digitale symboler jf. Dansk Brandteknisk Institut. 2 Grundlag for CAD-produktionen 2.1 Fil- og mappestruktur Alle tegnings-, dokumentations- og plotfiler skal navngives efter tegningsfilnavn- og modelfilnavnsystemet. For at sikre de bedste vilkår for udveksling og genfinding af diverse typer filer skal samhørende modelog tegningsfiler placeres i eget projektområde således, at der ikke skal benyttes XREF path for genfinding af modelfiler Filnavngivning ved CAD-produktion I CAD-produktion er tegningsfilnavn identisk med tegningsnummer, men uden revisionsbogstav og med filtype.dwg og uden myndighedsangivelse. Side 7 af 41

8 A-B-211 A-TALLET ETAB. NR OG MYNDIGHED A-tallet oplyses FES Dokumentationssektion B-TALLET BYGNINGSNUMMER B-tallet oplyses hos FES Dokumentationssektion C-TALLET VED EN BYGNINGSTEGNING ER C TALLET FORTLØBENDE MED FØLGENDE GRUPPEOPDELING C-tallet oplyses hos FBE Byggeteknisk Sektion ARKITEKTTEGNINGER OVERSIGTSPLANER, VEJ- OG LEDNINGSPLANER SAMT TERRÆN BÆRENDE KONSTRUKTIONER VVS INSTALLATIONER EL INSTALLATIONER REVISIONS BOGSTAV INDGÅR IKKE I FILNAVNET Figur 2.1 Tegningsfilnavn A-TALLET A-B-101 ETAB. NR OG MYNDIGHED A-tallet oplyses hos FES Dokumentationssektion B-TALLET NULGRUPPE NR Nulgruppe nr. oplyses hos FES Dokumentationssektion C-TALLET VED EN NULGRUPPETEGNING ER CTALLET ET FORTLØBENDE NR Nulgruppetegnings nr oplyses hos FBE Byggeteknisk Sektion REVISIONS BOGSTAV INDGÅR IKKE I FILNAVNET Side 8 af 41

9 Figur 2.2 Tegningsfilnavn ved nulgruppetegninger A-B-M A-TALLET ETAB. NR OG MYNDIGHED B-TALLET NULGRUPPE NR FILTYPE M MODELFIL H ADHOCFIL Figur 2.3 Modelfilnavn ved nulgruppetegninger Side 9 af 41

10 A-B-0M1H A TALLET ETAB. NR OG MYNDIGHED A-tallet oplyses hos FES Dokumentationssektion B TALLET BYGNINGSNUMMER B-tallet oplyses hos FES Dokumentationssektion EMNE 0 ARKITEKTTEGNING 1 OVERSIGTSPLANER OG TERRÆN 2 BÆRENDE KONSTRUKTIONER 3 VVS INSTALLATIONER 4 EL INSTALLATIONER FILTYPE M MODELFIL H ADHOCFIL R RUMMELIG MODELFIL ETAGE X Y = TERRÆN = KÆLDER = 1. ETAGE (STUEETAGE) = 2. ETAGE (1. SAL) = 3. ETAGE (2. SAL) = 4. ETAGE (3. SAL) = FLERE ETAGER = UNDER TERRÆN FIL INDHOLD ARKITEKT : N = MODULNET H = HUS S = SKRAVERING BRUGSPLANER B = BRAND P = PRINCIP SNIT BRUGSPLANER R = RUMNUMRE F = FÆLLES OVERSIGTSPL. MV: B = BELÆGNINGER A = AFLØB V = VAND G = GAS F = FJERNVARME O = OLIETANKE P = PROCESANLÆG E = EL FORSYNING S = SVAGSTRØM L = LANDMÅLER KONSTRUKTION : B = BETON S = STÅL M = MURVÆRK T = TRÆ F = FÆLLES KONST. VVS: S F V K A E P = SPRINKLING = AFLØB/SANITET = VAND = KØLING = VARME = VENTILATION = PROCESSANLÆG EL: F = FØRINGSVEJE, FORDELING, TAVLER B = BELYSNINGSANLÆG H = HØJSPÆNDING K = KRAFT O = KOMMUNIKATION D = DATAANLÆG S = SIKRINGSANLÆG A = BYGNINGSAUTOMATION E = EL FÆLLES Figur 2.4 Modelfilnavn ved bygningstegninger Side 10 af 41

11 Oversigt over b-tallets nulgrupper Side 11 af 41

12 Nul - Benævnelse Tegningsfilens indhold Modelfilens indhold og anvendelse Bemærkninger Drifts -tegn. grp. 000 Beliggenhedsplaner Oversigtsplaner m.m. Grundkort (Bygninger, Anm. 1 anlæg, veje, vandløb, topografi) 005 Linieplaner uden Traceer der ikke må geografisk sammenhæng vises geografisk 010 Ejendomsplaner Oversigtstegning over et etablissement, med bygnings- og anlægsnumre, hegn, skellinier og matrikelnumre. 011 Matrikelplaner Matrikelgrænser Skelpæle Fikspunkter Fredskovgrænser Servitutområder 012 Servitutplaner Tegninger over servitutbelagte områder. 013 Lejede bygninger/anlæg lejede bygninger Oversigtsplan over 015 Identifikationsnumre og administrative Ingen særskilt tegning grænser 020 Jordbundsoplysninger og - kort. Geotekniske planer og undersøgelser Ingen særskilt modelfil Ingen særskilt modelfil Kort- og Matrikelstyrelsens digitale matrikelkort Bygnings- og anlægsnumre og etablissementsgrænser Geotekniske informationer 021 Opmålingsplaner Opmåling i terræn Ingen særskilt modelfil Tegningsfilen sammensættes af Grundkort, matrikelkort, hegn samt Ja bygnings- og anlægsnumre Skal overholde Standard fastsat af KMS F. eks højdeservitutter om flyvestationer og sikkerhedszoner om am- munitionsmagasiner Nummeret anvendes kun hvis der udarbejdet en oversigtsplan Til anvendelse på ejendomsplaner. Anm. 2??? og?? 022 Nivelleringsplaner og lignende Tegninger med Fladenivellement, højdekurver Højdeinformationer???? m.m. 025 Fællesledninger Fælles ledningsplaner Ingen særskilt modelfil Præsentation af flere ledningstema- for flere ledningskategorier og evt. grundkorer sammen. Side 12 af 41

13 026 Føringsveje, Ledningsplaner, detailtegninger og snit i trækrør føringsveje 030 Veje, parkeringspladser, stier, brostede arealer og diver- Tegninger over befæer, pudseborde, se terrængenstande støvlevaske, cykelstativer m.m 031 Start- og rullebaner, standpladser rullebaner Tegninger til start- og m.m. for fly 032 Hegn og låger/fysisk sikring og adgangskontrolan- Tegninger til sikringslæg 033 Plantager og beplantninger, haveplantningsplaner Dyrknings- og beanlæg. 034 Landbrugsplaner Forpagtningskort (herunder udlejning af arealer) 035 Skydebaner, Tegninger til Skydebaner, idrætsanlæg m.m. idrætsanlæg, forhindringsbaner m.m. 036 Jernbaneanlæg Oversigtsplan overl jernbaneanlæg 037 Øvelsesanlæg, køreanlæanlæg m.m. Tegninger til øvelses- 040 Kloak-, dræn- og Tegninger for afløbsanlæg rensningsanlæg Traceer og underføringsrør for flere ledningskategorier Ja Evt. vejudstyr som rækværk/autoværn, skilte, heller m.m som ikke er i grundkortet. Informationer om bæreevne, sprængrør, bemaling m.m. som ikke indgår i grundkortet Hegn, låger og bomme samt div. anlæg til adgangsbegrænsning. Dyrknings- og beplantningsplaner Kort over udlejede arealer.(uden grundkortobjekter) Ingen særskilt modelfil Ingen særskilt modelfil Ingen særskilt modelfil Kloak- og drænledning 041 Miljøplaner Ingen særskilt modelfil 042 Baneafisningsfaciliteter tanke/beholdere og Oversigtsplaner med opsamlingsanlæg 050 Vandledninger Tegninger for vandforsyning 051 Varmeledninger Tegninger for fjernvarmeforsyning 052 Brændstofledninger Tegninger for brændstofforsyning Ingen særskilt modelfil Belægningskant indgår i grundkort. (Pudseborde, støvlevaske m.m. er anlæg der skal i grundkort) Grundkortet indeholder kun ydre afgrænsningslinier for belægningskant/græs Anm. 3 Anm. 3 Anm. 1 Ja Ureatanke/beholdere skal nummereres som anlæg. vandledninger Anm. 1 Ja Varmeledninger Anm. 1 Ja Brændstofledninger Anm. 1 Ja 053 Trykluftledninger Tegninger for trykluft- Trykluftsledinger Anm. 1 Ja Side 13 af 41

14 forsyning 054 Naturgasledninger Tegninger for naturgasforsyning 055 Kølevandsledninger Tegninger for kølevandsanlæg 057 Ventilationsanlæg Tegninger for Ventilationsanlæg til flere bygninger 058 Tanke Oversigtstegninger for tanke 060 Højspændingsledningespændingsforsyning Tegninger for høj- 061 Lavspændingsledningespændingsforsyning Tegninger for lav- 062 Vej- og pladsbelysning Planer med vej og pladsbelysning 063 Landingsbelysning Tegninger for landingslysanlæg 064 Svagstrømsledningestrøms forsyningsan- Tegninger for svaglæg 065 Signal- og kommunikationsanlæg tele-, EDB-, lysleder- Tegninger for CTS-, og styringsanlæg. 068 Lynaflederanlæg Tegninger for jordingsanlæg 070 Brandmaterielplanener for etablissement Brandberedskabspla- (til myndighedesgodkendelse) 071 Tidsplaner, arbejdsdiagrammer og skemaer 072 Økonomiske oversigter 073 Skilte og afmærkninger 074 Betjeningsforskrifter Naturgasledninger Anm. 1 Kølevandsledninger Anm. 1 Ventilationskanaler Kun til ventilations kanaler i terræn. Anm. 1 Tanke og beholdere. Alle typer forsyningstanke og opsamlingstanke i terræn. Anm. 1 Højspændingsledninger Anm. 1 Lavaspændingsledninger Anm. 1 Ledningsplan med Anm. 1 master og armaturer for vej- og pladsbelysning Landingslys, taxalys Anm. 1 m.v. Svagstrømsledninger Lavvolt forsynings spænding til eks. katodebeskyttelses anlæg, overvågnings udstyr m. m. Signal og kommunikationsledninger Anm. 1 Ledningsplan (bygningsrelateret???) Anm. 1 Brandslukningsudstyr, køreveje for ner for bygninger Brandmaterielpla- brandslukningskøretøjer i terræn dende bygnings- hører under pågæl- m.m. nummer. Anm. 1 Ingen særskilt modelfil Ingen særskilt modelfil Evt. geografisk placering af skilte????? afmærkninger. Design af skilte og Anm. 1 Ingen særskilt modelfil Ja Ja Ja Ja Ja Ja Side 14 af 41

15 075 Nøgleplaner Nøgleplaner/ Låseskemaer 076 Farezoner Ja 080 Forarbejder, skitser, oversigtsperspektiver, tegninger til bevillingsoplæg Der må kun være en modelfil til hver nulgruppe pr. etablissement. Modelfilen til hver af ledningskategorierne skal således være forbeholdt til den gældende, ajourførbare ledningsplan for et etablissement. Anmærkninger: Ingen særskilt modelfil Ingen særskilt modelfil 082 tegninger til brug for NATO 090 Standardtegninger for bygninger 091 Standardtegninger for bygningsfag/ elementer Oversigtstegninger, der har NATOinteresse. Tegninger til standardiserede bygningstyper Tegninger til standardiserede bygningselementer. 081 Luftfotografier Ingen særskilt modelfil Natoinventory planer. Plan over NATO Ingen særskilt modelfil Ingen særskilt modelfil financierede objekter. Anm. 1 Standard bygningstyper Standard bygningselementer Ja 1. Modelfilen skal generelt omfatte hele etablissementet og være geografisk relateret. Hvor der er flere etablissementer indenfor et samlet areal, skal modelfilen omfatte hele det samlede areal. F. eks. kaserne og øvelsesplads på et sammenhængende areal. 2. Modelfilen kan i nogle tilfælde omfatte områder udenfor forsvarets arealer. 3. Alle anlæg som skydebaner, forhindringsbaner m.m. skal nummereres som anlæg, nulgruppen bør derfor ikke anvendes Filnavngivning ved BIM produktion I BIM-produktion navngives de specifikke fagmodeller jf. anvisning i figur 2.5. A-tallet er etablissementsnummer, B-tallet er bygnings eller anlægsnr. C-tallet beskriver den relevante fagkategori og registreres med kapitæler. Side 15 af 41

16 Figur 2.5 Fagmodelfilnavn. 2.2 Koordinat-, højde og modulsystemer Generelt Overordnet referencesystem Referencer angives med absolutte koordinater i Landskoordinatsystemet DKTM (Danmarks Transversal Mercator) og højdesystem DVR90. Koordinaterne skal være angivet i meter med to decimaler. Ved brug af Revit skal de projekterende anvende Project koordinat. For at få de rette koordinater på, sættes indstillinger til Survey koordinater. Dette gøres ved aflevering til FES Projektspecifikt koordinatsystem Side 16 af 41

17 2.2.4 Modulnet Modulnet startes i nederste venstre hjørne Enhedssystem Referencepunkter Der udvælges to referencepunkter tilhørende hver bygning. Referencepunkterne skal være relateret til fysiske emner i huset (hushjørne, trappekerner og lignende). Det ene anvendes som referencepunkt og skal ligge i filens 0,0,0, mens det andet anvendes som rotations- og kontrolpunkt. Y Referencepunkt og kryds Tegningens 0,0,0 Landskoordinat X,Y LAG A29--R- X Referencepunkt og kryds Tegningens X,Y,Z Landskoordinat X,Y LAG A29--R- Figur 2.6 Referencepunkter for bygninger (oplysninger om referencepunkters lagplacering i forbindelse med aflevering til FES) Referencepunkter for oversigtsplaner Der udvælges to referencepunkter på oversigtsplanen. Referencepunkterne skal være relateret til fysiske genstande i terræn (fikspunkter, skelpæle og lignende). Det ene anvendes som referencepunkt og skal ligge i filens 0,0,0, mens det andet anvendes som rotations- og kontrolpunkt. Koordinaterne skal være angivet i meter med to decimaler. Side 17 af 41

18 Koordinaterne angives kun, såfremt de er kendt via. For eksempel opmåling eller afsætningsdata. Såfremt der er udleveret et planudsnit eller lignende fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse til brug for projektet, må disses koordinatsystem ikke ændres, og objekter må ikke flyttes eller roteres. Der skal i oversigtsplaner ligeledes vises to referencepunkter for de bygninger, der indgår i planen. Referencepunkterne skal vises med to kryds pr. bygning. Y Referencepunkt og kryds, bygning Tegningens X,Y,Z Landskoordinat X,Y LAG A29--R- Referencepunkt og kryds Tegningens X,Y,Z Landskoordinat X,Y LAG A90--R- Referencepunkt og kryds Tegningens 0,0,0 Landskoordinat X,Y LAG A90--R- X Figur 2.7 Referencepunkter placering på grundkort Indsættelsespunkt Af hensyn til brugen af referencefil-teknikken skal planer have velvalgte referencepunkter. Nedre venstre referencepunkt anvendes som indsættelsespunkt med koordinat X,Y,Z = 0,0, Bygningens placering i koordinat- og højdesystem Hvis bygningens placering i terræn ændrer sig under projekteringen, ændres bygningsreferencepunkternes definition i forhold til referencesystemerne. Dette kan ske i både plan og højde. Det betyder, at der skal ændres i bygningsreferencepunkternes placering i terrænet, men at de enkelte bygningsmodeller ikke ændres. 2.3 Sektionering Side 18 af 41

19 Ved større byggeprojekter kan det aftales, at komplekset deles op og nummereres i mindre bygninger, hvor der er en naturlig overgang fra et bygningsafsnit til et andet, eks. hvor der etableres en mellemgang o.l. Opdelingen og tildeling af bygningsnummer aftales med FES. Figur 2.8 Opdeling af et bygningskompleks i flere bygninger. 2.4 Modelskilt Modelfiler har ikke noget tegningshoved til angivelse af klassifikation, men skal klassificeres og angives i et særskilt modelskilt. Modelskiltet FBE-KLAS.dwg ligger i FES Tegningsmappen og er illustreret på nedenstående figur. Modelskiltet indsættes i et lag, benævnt klassifikation som en blok og udfyldes med relevant information (Uklassificeret, Til tjenestebrug eller Fortroligt) og placeres synligt under planen i højre side. Modelfilskiltet placeres på samme sted i de forskellige filer. Figur 2.9 Tegningsskilt til modelfilers sikkerhedsklassifikation Side 19 af 41

20 Laget klassifikation slukkes ved anvendelse af modelfilen i en tegningsfil. Hvis der er modelfiler med forskellig klassifikation tilknyttes en tegningsfil, er det højeste klassifikation, der styrer tegningsfilens klassifikation. Sikkerhedsklassifikation oplyses til rådgiver af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses projektleder. 2.5 Tegningsskilt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses tegningsskilte skal anvendes, og der må ikke foretages ændringer heri. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Dokumentationssektion udleverer tegningsskilte. I Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse anvendes der fire typer tegningsskilte. Fælles for dem er, at de udfyldes via attributter. De fire typer tegningsskilte er for: Projekttegning Driftstegning Brugsplan Ejendomsplan Tegningsskilt for projekttegning, Filnavn; FBE-H-P Figur 2.10 Tegningsskilt for projekttegning, filnavn FBE-H-P. Databenævnelse Etablissementsnummer 721 Eksempel Side 20 af 41

21 Etablissementsnavn Flyvestation Karup Bygning/anlægsnummer 452 Bygning/anlæg Administrationsbygning Emne / sheet name 1. etage, El-installationer Tegningsart Plan Projektstatus Således Udført Myndighed FKO Tegningsnummer Modelfiler (Autocad) M1H, M1R, M1S Tegningsfil (autocad) dwg MålEstok 1:100 Dato Revision A Klas1 (Sikkerhedsklassifikation) TTJ / UKL Klas2 (Sikkerhedsklassifikation) Til Tjenestebrug/Uklassificeret Produktionsplansnummer E A Tegningsskilt for driftstegning, Filnavn; FBE-H-D Figur 2.11 Tegningsskilt til drifttegning, filnavn FBE-H-D. Databenævnelse Eksempel ETABLISSEMENTSNUMMER 721 ETABLISSEMENTSNAVN FLYVESTATION KARUP BYGNING/ANLÆGSNUMMER 452 BYGNING/ANLÆG ADMINISTRATIONSBYGNING EMNE / SHEET NAME 1. ETAGE EL-INSTALLATIONER TEGNINGSART PLAN PROJEKTSTATUS DRIFTSTEGNING MYNDIGHED FKO TEGNINGSNUMMER MODELFILER (AUTOCAD) M1H TEGNINGSFIL (AUTOCAD) DWG MÅLESTOK 1:100 REVISIONSDATO SIDSTE REVISIONSDATO Side 21 af 41

22 DATO KLAS1 (SIKKERHEDSKLASSIFIKATION) KLAS2 (SIKKERHEDSKLASSIFIKATION) TTJ / UKL TIL TJENESTEBRUG / UKLASSIFICERET Tegningsskilt for brugsplan, Filnavn; FBE-H-B Figur 2.12 Tegningsskilt for brugsplan, filnavn FBE-H-B. Databenævnelse Eksempel ETABLISSEMENTSNUMMER 721 ETABLISSEMENTSNAVN FLYVESTATION KARUP BYGNING/ANLÆGSNUMMER 452 BYGNING/ANLÆG ADMINISTRATIONSBYGNING ETAGE 1. ETAGE TEGNINGSART PLAN PROJEKTSTATUS BRUGSPLAN MYNDIGHED FKO TEGNINGSNUMMER MODELFILER (AUTOCAD) M1H, M1R, M1S TEGNINGSFIL (AUTOCAD) DWG MÅLESTOK 1:200 REVISIONSDATO SIDSTE REVISIONSDATO DATO KLAS1 (SIKKERHEDSKLASSIFIKATION) TTJ / UKL KLAS2 (SIKKERHEDSKLASSIFIKATION) TIL TJENESTEBRUG / UKLASSIFICERET Side 22 af 41

23 2.5.4 Tegningsskilt for ejendomsplan, Filnavn; FBE-H-E Figur 2.13 Tegningsskilt for ejendomsplan, filnavn FBE-H-E. Databenævnelse Eksempel ETABLISSEMENTSNUMMER 721 ETABLISSEMENTSNAVN FLYVESTATION KARUP TEGNINGSTYPE EJENDOMSPLAN MYNDIGHED FKO TEGNINGSNUMMER MODELFILER (AUTOCAD) M, M, M TEGNINGSFIL (AUTOCAD) DWG MÅLESTOK 1:1000 REVISIONSDATO SIDSTE REVISIONSDATO DATO KLAS1 (SIKKERHEDSKLASSIFIKATION) TTJ / UKL KLAS2 (SIKKERHEDSKLASSIFIKATION) TIL TJENESTEBRUG / UKLASSIFICERET Tegningsnummerering Tegningsnumrene udleveres af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Dokumentationssektion Myndighedsangivelse Alle tegninger skal i tegningsskiltet forsynes med den pågældende myndigheds navn - forkortelse eksempelvis FKO, HJK, BRS med videre. Dette gøres i praksis ved at udfylde myndighedsfeltet i tegningsskiltets attribut. I tegningsskiltet vises denne forkortelse foran tegningsnummeret uden dog at være en del af dette. 2.6 Tekster og målsætning Alle påskrifter skal være med fonten Arial. Overskriver skal være med en bogstavhøjde på 3.5 mm. Side 23 af 41

24 Forklarende tekst skal være med en bogstavhøjde på 2.5 mm. Der skal altid arbejdes med annotativ målsætning. Målsætning skal svare til det faktisk tegnede, og der må ikke rettes i målteksten i målsætning. Dette gælder dog ikke for diagram tegninger og lignende. 2.7 Rastertegninger Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at anvende tegninger eller illustrationer i form af rastertegninger. Vedrørende dokumentation ved udveksling og aflevering gælder der for disse filtyper de samme krav som for CAD-filer. Der vil i almindelighed være tale om følgende anvendelser: Scannede tegninger Scannede tegninger, som viderebearbejdes til anvendelse i det aktuelle projekt. Illustrationsmateriale Illustrationsmateriale evt. i farver, i forbindelse med oversigtskort mv.. Illustrationer kan f.eks. være scannede kort, som i et illustrationsprogram forsynes med supplerende tekst og/eller tegninger. Sådanne illustrationer skal udskrives i A3 eller A4 format og skal afleveres i TIF-format, uanset hvilket program, der er anvendt ved udarbejdelsen. Såfremt den færdige tegning består af både en raster- og vektorfil, skal filnavnenes første del være tegningsnummeret +-S, og fil-endelsen skal være.tif for rasterfilen og tegningsnummeret.dwg for vektorfilen. For eksempel vil tegningen med 2 tilhørende rasterfiler blive navngivet dwg (Vektor), S1 og S2 (Raster). Såfremt der kun er få tilføjelser til rasterfilen, skal disse udføres i raster således, at tegningen kun består af én fil. Når tegninger består helt eller delvis af raster, skal dette anføres i tegningsskiltet. Scannede tegninger skal være scannet med en opløsning på 400 dpi. 3 Strukturering af bygningsmodeller 3.1 Geometri og byggeobjekt Side 24 af 41

25 3.1.1 Generelt D geometri D geometri Byggeobjekt Ved udførelse af brugsplan i indsættes rumnumret med Room tag FBE_Room Tag Tjenstebrug, som findes i FES Revit template Bygningsmodel Generelt Fagmodel Basisfagmodel Udvekslingsdagmodel Fællesmodel Fagspecifik model Mastermodel 3.3 Tema Rumnummerering Alle rum skal nummereres. Ved rumnummerering af bygninger kan der anvendes to forskellige metoder afhængig af bygningens størrelse og antallet af rum. Rumnumre SKAL udleveres af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses Dokumentationssektion. Kontaktperson vedr. tildeling af rumnumre aftales med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses projektleder. Der er to metoder til nummerering af rum: Metode 1 - Bygninger med op til 49 fag i facaden Bygningens fag nummereres. Den ene facade med ulige numre og den anden med lige numre. Fagene skal nummereres således, at når man bevæger sig inde i bygningen fra de lave fagnumre mod de høje, da har man de ulige numre på venstre side. De enkelte rum nummereres med 3-cifrede numre. Det første ciffer angiver etagen. De to sidste cifre er det laveste indenfor rummet liggende fagnummer. Side 25 af 41

26 For at sikre, at rumnumrene altid er på 3 karakterer suppleres fagnumrene 1-9 med et foranstillet 0, så de i rumnummeret bliver Etage numre: Kælder = 0 Stue = 1 1. sal = 2 Rum i stueetagen vil således have rumnumrene 101, 102, 103 og så videre. Rum, der ikke ligger ud til en facade, eller rum der har samhørighed (bade- og toiletrum), kan nummereres med fagnummer med tilføjelse af et efterstillet bogstav for eksempel a, b, c, d og så videre. Metode 2 - Større bygninger, hvor metode 1 ikke kan bruges. Ved bygninger med mange rum, der ikke støder op til ydervæg, eller bygninger, hvor ovenstående nummersystem ikke kan bruges, anvendes en nummerering baseret på et koordinatsystem. Den længste facade inddeles i moduler under hensyn til faginddelingen og bygningens indretning. Modulerne nummereres fortløbende med tallene fra 01 til 99. Vinkelret på ovennævnte facade inddeles bygningen på samme måde i moduler som benævnes med bogstav fra a til z, dog udelades i, l og o for at undgå forveksling med tallene 1 og 0. Ud fra dette koordinatsystem dannes rumnumrene ved at sætte etagenummeret først, efterfulgt af det 2-cifrede koordinat nummer og med koordinat bogstav. 3.4 Informationsniveauer Generelt Informationsniveau Informationsniveau Informationsniveau Informationsniveau Informationsniveau Informationsniveau Informationsniveau Lag Side 26 af 41

27 For filformater, der anvender lag, skal alle entiteter og byggeobjekter i fagmodeller have tilknyttet laginformation i henhold til Ibb lagstruktur 2000 eller Ibb lagstruktur Egenskabsdata Geometri Byggeobjekter 3.7 Revisionsmarkeringer 3.8 Reference til andre bygningsmodeller Generelt Relative referencestier Der anvendes relative referencestier Absolutte referencestier Referencestier uden for projektområdet Fagmodeller i flere niveauer 3.9 Modelleringsdisciplin Generelt 4 Brug af bygningsmodeller 4.1 Generelt Modelkonceptet for BIM-projektering er illustreret i nedenstående figur. Side 27 af 41

28 Figur 4.1 Modelkonceptet. Fra bips C Tegningsproduktion Generelt Databasebaserede CAD-systemer (BIM) Tegninger (sheets) i bygningsmodeller skal navngives på tilsvarende vis som ved CAD-produktion Filbaserede CAD-systemer Alle planer tegnes i modelfiler og ikke i tegningsfilen. I tegningsfilen for snit, facader, bygningsudsnit, diagrammer, tavler og skemaer benyttes der som hovedregel ikke referencefil-teknikken, her tegnes direkte i tegningsfiler. Principsnit til brug for brugsplaner tegnes dog altid i en modelfil. Der anvendes layout for alle slags tegningsfiler, der således indeholder tegningsramme, tegningsskilt, signaturforklaring samt tilknyttede modelfiler. Side 28 af 41

29 Modelfilerne emneopdeles og navngives i henhold til filnavngivning ved CAD-produktion. Modelfiler bruges fortrinsvis til opbygninger af hovedplaner. Modelfiler (referencefiler) kan indgå i flere forskellige tegningsfiler med forskelligt målestoksforhold og indhold. I en projekteringssituation kan det være nødvendigt med en anden opdeling af tegningsfiler og modelfiler end vist i tegningsfilnavn- og modelfilnavnsystemet. Det kan være en fordel at vente med at strukturere og opdele modelfilerne til brug for driftstegninger, indtil der skal afleveres driftstegninger. Den angivne struktur skal overholdes, når projektmaterialet afleveres til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i forbindelse med projektets afslutning. Modelfiler til de enkelte fagdiscipliner kan underopdeles i flere selvstændige modelfiler. For eksempel kan VVS opdeles i henholdsvis vand og varme. Der er i modelfilnavnsystemet angivet, hvilke opdelinger driftstegningsmassen, herunder brugsplaner, skal udføres efter. Det er yderst vigtigt, at opdeling af modelfiler er fastlagt i struktur, idet flere modelfiler bruges på tværs af faginddelingen. Modelfiler skal altid tilknyttes lag *09-G-- og må ikke skaleres. Modelfiler må aldrig flyttes i forhold til 0,0,0. På rummelige tegninger må Z-aksens koordinat dog flyttes. Alle lag skal ved udveksling være synlige. Side 29 af 41

30 Modelfil Tegningsfil Layout KONSTRUKTION 1:1 KONSTRUKTION 1:1 1:100 EL 1:1 LYS 1:1 1:100 MODULNET 1:1 1:1 1:100 ARKITEKT 1:200 1:1 HUS 1:1 1:200 1:1 VARME 1:1 VVS 1:1 VENTILATION Figur 4.2 FES filstruktur. 1:1 1: Plotstyles Nedenstående plotopsætninger anvendes ved udveksling af plot med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Side 30 af 41

31 Der anvendes 3 forskellige plotopsætninger (user 1, 2 og 3). Er tilgængelig i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Tegningsmappen, når der anvendes CTB. Hvis der anvendes STB, skal plotopsætning være Ibb s standard. Ved brug af CTB må CAD-farverne 8, 10, 11, 14, 15, 21, 91 og 252 ikke nedtones. Disse farver er reserveret til tegningsskilt. User 1 er standard Plotopsætning og svarer til Ibb s plotopsætning. User 1 bruges til de fleste tegninger, herunder projekttegninger og ejendomsplan. Lagkode Farvenavn Stregtykkelse 8 Mørk grå 0,05 30 Orange 0, Mørk cyan 0,18 1 Rød 0,25 2 Gul 0,25 3 Grøn 0,35 4 Cyan 0,35 7 Hvid 0,50 5 Blå 0,50 6 Magenta 0, Mørk rød 1,00 13 Lys rød 1,40 14 Mørk rød 0,18 10 Rød 0,25 11 Lys rød 0,35 15 Mørk rød 0,50 21 Lys rød 0,05 91 Lys grøn 0, Lys grå 0,05 Figur 4.3 User 1 stregtykkelse User 2 bruges typisk, når en tegning, der er skabt til plotning i 1:50 eller 1:100, skal plottes i 1:200 (f.eks en brugsplan). User 2 er en nedgraduering af stregtykkelserne i user 1. Lagkode Farvenavn Stregtykkelse 8 Mørk grå 0,05 30 Orange 0, Mørk cyan 0,18 1 Rød 0,15 2 Gul 0,15 3 Grøn 0,20 4 Cyan 0,20 7 Hvid 0,18 5 Blå 0,35 6 Magenta 0, Mørk rød 0,70 13 Lys rød 0,70 14 Mørk rød 0,15 10 Rød 0,25 11 Lys rød 0,30 15 Mørk rød 0,35 21 Lys rød 0,05 91 Lys grøn 0,05 Side 31 af 41

32 252 Lys grå 0,05 Figur 4.4 User 2 stregtykkelse User 3 bruges typisk, når en tegning, der er skabt til plotning i 1:50 eller 1:100, skal plottes i 1:500, oversigtstegninger mv. Lagkode Farvenavn Stregtykkelse 8 Mørk grå 0,05 30 Orange 0, Mørk cyan 0,13 1 Rød 0,13 2 Gul 0,13 3 Grøn 0,18 4 Cyan 0,18 7 Hvid 0,25 5 Blå 0,25 6 Magenta 0, Mørk rød 0,50 13 Lys rød 0,70 14 Mørk rød 0,18 10 Rød 0,25 11 Lys rød 0,30 15 Mørk rød 0,35 21 Lys rød 0,05 91 Lys grøn 0, Lys grå 0,05 Figur 4.5 User 3 Stregtykkelser Tegningsopsætning Generelt Tegningsramme og tegningsskilt Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses tegningsskilte skal anvendes, og der må ikke foretages ændringer heri. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses Dokumentationssektion udleverer tegningsskilte Del-brugsplaner Ved byggeprojekter, hvor der anvendes samme bygningsnummer på hele bygningen, kan det aftales, at der udarbejdes såkaldte del-brugsplaner. Foruden en digital brugsplan i 1:200 visende hele bygningsetagen udarbejdes der delbrugsplaner på max. papirstørrelse A3 på bygninger, der på grund af den fysiske størrelse og det fastlagte størrelsesforhold på 1:200 kun vil kunne være på større formater end A3. Delbrugsplanerne oprettes i én tegningsfil i hvert sit layout A3. Foruden planerne oprettes et layout A3 med oversigt over bygningen og de enkelte delplaner med påførte nr. (capitaler). Oversigtsplanen påføres tegningsskilt for brugsplaner FBE-H-B. Se figur 4.1. Side 32 af 41

33 På grund af papirmargin tilsikres det, at der i hvert layout er overlap til de øvrige layouts således, at alle rum vises i fuld udstrækning. Det skal så vidt muligt tilsikres, at det viste bygningsafsnit står vinkelret i forhold til layoutets/papirets sider. Relevante modelfiler (jf. afsnit , side 29, Fig. 6.3 Opbygning af brugsplan) indsættes som x-reference i den digitale brugsplan (uden plot) såvel som tegningsfilen. Figur 4.6 Tegningsfil og layout med delbrugsplaner. På hver delplan påsættes udfyldt tegningsskilt FBE-H-DB. Se figur 4.7. Side 33 af 41

34 Figur 4.7 Tegningsskilt for delbrugsplaner Databenævnelse Eksempel ETABLISSEMENTSNAVN FLYVESTATION KARUP ETABLISSEMENTSNR. 721 BYGNING/ANLÆGSNUMMER H22 ETAGE 1. ETAGE DELPLANNR. 721-H22-18 / DELPLANNR. SKALA 1:200 Der dannes plot i PDF-format af hver del-brugsplan. Planerne udskrives og danner med oversigtsplanen den samlede delbrugsplan, for eksempel med tegningsnr. 721-H Figur 4.8 Relation imellem oversigtsplanen og delbrugsplanerne Side 34 af 41

35 Figur 4.9 Delbrugsplan "A" med påført skilt. Den samlede delbrugsplan består af følgende elementer: 1 tegningsfil med relevante modelfiler samt 1 layout i A3 for oversigtsplan og samtlige A3 layouts for delbrugsplaner (minimum 2). PDF-filer af samtlige delbrugsplaner Målestoksforhold Brug af andens parts fagmodel Notationsfil Udtræksfil Viewfil 4.3 Simulering Side 35 af 41

36 4.3.1 Generelt Arbejdsmetode 4.4 Konsistenskontrol Generelt Direkte geometrisammenfald Indirekte geometrisammenfald Byggeteknisk konsistenskontrol Løsning af konsistensproblemer 4.5 Visualisering Igennem byggesagen skal der udføres visualiseringsmodeller til anvendelse på bygge- og projekteringsmøder. Visualiseringerne skal udføres på en sådan måde, at de kan bruges som beslutningsgrundlag vedrørende optimering af bygningens funktion, drift og vedligehold. Yderligere skal visualiseringsmodellerne bruges som beslutningsgrundlag for projektgranskning i projekteringsfasen med inddragelse af udførende for optimering af valgte løsninger og arbejdsmiljø. 4.6 Dataudtræk Generelt Der anvendes summariske lister ved mængdeudtræk (bips metode B). Mængdelisten skal repræsentere primære bygningsdele Mængder I forbindelse med udbud til entreprenører skal de udarbejdede tilbudslister udføres på baggrund af mængdeudtag lavet på basis af basisfagmodeller. Dataudtrækket skal udføres på baggrund af de aftalte opmålingsregler samt basisfagmodeller med informationsniveau på 4. 5 Dokumentation Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses paradigmer for tegnings- og fagmodelliste samt krydsreferenceskema findes i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses tegningsmappe, der rekvireres hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses Dokumentationssektion. 5.1 Tegningsliste Der skal udarbejdes særskilte tegningslister for projekttegninger og driftstegninger. Side 36 af 41

37 Listerne ajourføres løbende under projekteringen, dog ikke for driftstegninger. 5.2 Fagmodelliste 5.3 Krydsreferenceskema 6 Udveksling 6.1 Generelt 6.2 Formål Grundlag for modtagerens basismodeller Underlag for modtagerens tegningsproduktion Videre bearbejdning inden for et andet fagområde Overdragelse til anden part Overdragelse til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses ejendomsdatabase indeholder driftstegninger, der er opbygget efter referencefilsteknikken (Tegningsfiler med tilknyttede modelfiler). En tegningsfil kan have tilknyttet et antal modelfiler som referencefiler. Rettelse af tegningsfiler, hvortil der er knyttet modelfiler, skal ske i de respektive modelfiler. Rettelser vil derefter fremover slå igennem på alle de tegningsfiler, hvor den aktuelt rettede modelfil er tilknyttet som referencefil. Denne opbygning giver mulighed for at sammensætte sine tegninger efter behov. Tegningsfiler og modelfiler, der skal afleveres som driftstegninger, skal i den udstrækning projektet vedrører dette, kunne danne hovedtegninger, oversigtstegninger og brugsplaner BIM/Tegningsfiler Tegningsfiler, der kan indeholde reference-/modelfiler, er visuelt direkte svarende til trykte tegninger. Der er således en tegningsfil/sheet pr. tegning eller digitalt plot. Tegningsfiler, hvor referencefil-teknikken benyttes, er i princippet tomme tegninger, der kun indeholder tegningsramme, tegningsskilt, og evt. målestok, nordpil, noter signaturer samt indsatte modelfiler Plot-/arkivfiler Der anvendes filer i PDF-format. Side 37 af 41

38 Brugsplaner Brugsplanens modelfil A-B-0M1R (Rumnumre) skal indeholde bruttopolygoner og nettopolygoner, hvis der anvendes CAD baserede miljøer. Bruttopolygoner måles på udvendig side af ydervægge af de begrænsede ydervægge, i plan med færdigt gulv. I udnyttelige tagetager, hvor der kun medregnes det areal, der i vandret plan ligger indenfor 1,5 m over færdigt gulv og tagbeklædningens ydre side. Ved overdækninger uden sidevægge måles arealet efter tagfladen, dog ved carport inden for linje af 0,5 m fra tagfladens begrænsning. Det giver således det samlede bruttoetageareal. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes, måles til midten af væggen. Bruttopolygoner oprettes i lag A81-G-B. Lag A99-- I- anvendes til rumnummer. Nettopolygoner måles til inderside af begrænsende ydervægge, i plan med færdigt gulv, og eksklusiv skillevægge. Jf. figur 6.1. Lag A81-G-N og A81-G-B og fryses i tegningsfilen. Lag A81--G-N Lag A99--I- 101 Figur 6.1 Nettopolygon Foruden det i figur 6.1 nævnte nettolag oprettes laget A G, (til internt brug), der anvendes til rumoprettelse og beregning af arealer i forbindelse med import af data til Forsvarets ejendomsinformations database efter aflevering af projektets tegningsmateriale. Hvis der anvendes AutoCAD Architecture, anvendes Spaces, som indeholder både brutto og nettoarealer. Der udarbejdes en brugsplan for hver etage i 1:200. På brugsplan af 1. etageplan (stueetagen) skal der på denne brugsplantegning oprettes et principsnit på særskilt tegning. Brugsplaner afleveres som model- og tegningsfiler og skal navngives jf. nedenstående skema, hvor (A) er Etablissementsnummer, og (B) er Bygningsnummer. Anvendes der BIM projektering, skal der oprettes Side 38 af 41

39 brugsplaner i særskilte views, hvor detaljeringen sættes således, at væggene vises med sort udfyldt skravering. Tegningsfiler Filnavn Indhold i fil Plan 1:200 A-B-211 Tegningsramme, tegningsskilt, målestok, nordpil, snitpile og tekst samt indsatte modelfiler (Hus, skravering, principsnit og rumnumre) Snit 1:200 A-B-217* Tegningsramme, tegningsskilt, målestok, og tekst samt indsat modelfil (principsnit). Dette snit kan også indsættes i A-B-211 Oversigt over modelfiler i 3D Modelfiler (X-REF) Hus Filnavn A-B-0R1H Indhold i fil Alle vægge, døre, vinduer, toiletter, fast inventar mv. Rumnumre samt brutto- og nettospaces. Skravering af vægge vises ved anvendelse af korrekt display configuration til Medium Detail i CAD-systemet. Principsnit A-B-0M1P/0MXP Principsnit i bygning - tag, vægge, døre, vinduer, toiletter, fast inventar samt højdemål for rummene. Oversigt over modelfiler i 2D Modelfiler (X-REF) Hus Filnavn A-B-0M1H Indhold i fil Alle vægge, døre, vinduer, toiletter, fast inventar mv. Skravering A-B-0M1S Skravering af vægge fra modelfil Hus Rumnumre A-B-0M1R Rumnumre samt brutto- og nettopolygoner Principsnit A-B-0M1P/0MXP Principsnit i bygning - tag, vægge, døre, vinduer, toiletter, fast inventar samt højdemål for rummene. Hvis der anvendes Revit, skal alle nettoarealer laves som Rooms, og bruttoarealer laves som en Gross Area plan. I FES Revit template er der opsat et view til udførelse af brugsplan. Side 39 af 41

40 Brugsplan skal laves i fagmodel A. Rumnummer indsættes med Room tag FBE_Room Tag Tjenstebrug, som findes i FES Revit template. Ved overdragelse af brugsplan skal alle rum være angivet med et netto- og bruttoareal for hvert rum. Også skakter, fyr- og brændselsrum, sikringsrum, ventilationsrum og åben altaner. Rum, der går gennem flere etage optegnes kun på den etage, hvor gulvet er beliggende. Mens rumnumret herfor vises på samtlige etager. Brutto måles Underlag for tværfaglig konsistenskontrol Visualisering i 2D eller 3D Dataudtræk for mængdegrundlag Koordinering 6.3 Formater Generelt Opgavespecifikke formater 6.4 Procedurer Generelt Der skal udveksles fagmodelfiler i projekteringsfaserne Afsenderprocedure Modtagerprocedure Afprøvning af udvekslingsprocedurer 6.5 Dokumentation 7 Kontrol 7.1 Generelt CAD-koordinator er ansvarlig for, at det afleverede materiale opfylder kravene til FES IKT-teknisk CADspecifikation og FES IKT-teknisk Afleveringsspecifikation. 7.2 Fil- og mappestruktur Side 40 af 41

41 7.3 Fagmodeller 7.4 Tegningsfiler Bygherre udfører kontrol af tegningsfiler/bim opbygning ved modtagelse efter FES-krav. 7.5 Simulering 7.6 Dataudtræk 7.7 Dokumentation Side 41 af 41