Global opvarmning et hedt emne

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Global opvarmning et hedt emne"

Transkript

1 Global opvarmning et hedt emne Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal Line Skar Joachim Kreutzfeldt Dato: 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium 2006

2 SKRIFTLIG OPGAVE I GEOGRAFI Hold: GE-23-B Frederiksberg Seminarium Eksaminator: Karl-Erik Balsvig Navn: Line Skar Studienr.: Navn: Morten Bue Nydal Studienr.: Navn: Joachim Kreutzfeldt Studienr.: Titel: Global opvarmning et hedt emne Problemformulering: Et forsøg på at give et naturfagligt signalement af temaet global opvarmning suppleret med bidrag til nuancering og kvalificering af den brede demokratiske debat og kritisk stillingtagen dertil. Dette skal blandt andet ses i rammen af folkeskolens formåls-element om menneskets samspil med naturen. Godkendt den: K-E Balsvig Side 1 af 16

3 Indledning...3 Problemformulering...3 Teori om global opvarmning...3 Strålingsbalancen...3 Drivhusgasser...4 Tilbagekoblinger...5 Klimamodeller...5 Kulstofs kredsløb...6 Strømningsmønsteret i oceanerne...6 De sandsynlige følger...7 Diskussion...9 Natursyn Mediernes betydning Den kritiske vurdering Tag stilling Udviklingsområder Økonomiske og politiske perspektiver Konklusion Litteratur Side 2 af 16

4 Indledning Global opvarmning et hedt emne Klimaet har stor betydning for vores levevis, blandt andet er det klimaforholdene der er afgørende for hvilke afgrøder der dyrkes på landmændenes marker, og dermed hvad der kommer på vores middagsbord. Klimaet har også indflydelse på vores måde at leve på, med hensyn til beklædning, bolig og transportmåder. Ændringer i de klimatiske forhold, der har domineret en bestemt egn i flere århundrede, vil betyde væsentlige ændringer for dyrs og menneskers levevilkår. I februar 2002 oprettedes i Danmark Institut for miljøvurdering med Bjørn Lomborg i spidsen. Instituttets opgave var og er at medvirke til at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde 1. Bjørn Lomborg var med til at skabe en debat med blandt andet udgivelsen af bogen: Verdens sande tilstand. Siden da er Lomborg blevet afskediget men debatten er ikke færdig. Vi deler debatten op i to områder. Den naturfaglige dokumentation og den demokratiske debat. Det er disse to områder vi vil behandle i denne opgave. Problemformulering Et forsøg på at give et naturfagligt signalement af temaet global opvarmning suppleret med bidrag til nuancering og kvalificering af den brede demokratiske debat og kritisk stillingtagen dertil. Dette skal blandt andet ses i rammen af folkeskolens formåls-element om menneskets samspil med naturen. Teori om global opvarmning Strålingsbalancen Jorden modtager hele tiden energi fra solen i form af strålingsenergi. Strålingen fra solen er kortbølget med bølgelængde i intervallet 0,15-3 mikrometer. Omkring 30 % af solstrålingen kastes direkte tilbage til verdensrummet pga. refleksion fra skyerne, luften samt jordens overflade. Yderligere ca. 20 % absorberes af atmosfæren, og de sidste ca. 50 % absorberes af landjord og oceaner som derved opvarmes. Jordoverfladen og oceanerne afgiver denne varme gennem varmestråling til atmosfæren og verdensrummet. I modsætning til solens stråler er 1 Side 3 af 16

5 jordens udstråling langbølget og ligger i bølgeintervallet 3-50 mikrometer (infrarød stråling). I atmosfæren absorberes varmestrålingen af skyerne og af forskellige gasser, især vanddamp og kuldioxid. Herved varmes atmosfæren op. Atmosfæren slipper af med varmen igen ved at skyerne og de forskellige gasser udsender varmestråling, både ud mod verdensrummet, men også tilbage mod jorden som derved får varmestråling retur. Drivhusgasserne virker altså som et slags isolerende lag rund om jorden, der lader solen kortbølgede stråler ind, og forhindrer varmen (de infrarøde stråler) at slippe ud akkurat samme princip gør sig gældende i et drivhus, deraf navnet. Drivhusgasser De vigtigste naturlige drivhusgasser er vanddamp og kuldioxid (CO 2 ), men også metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og ozon (O 3 ) har betydning. Hertil kommer industrielt fremstillede halocarboner (CFC-gasser) m.fl. 2 Virkningen af udledte gasser sammenfattes normalt i en mængde ækvivalent CO 2. Dvs. den mængde CO 2 der ville påvirke jordens strålingsabsorption lige så meget som den pågældende gasblanding. 3 Jordens atmosfære er en blanding af mange forskellige luftarter. Hver type af luftmolekyle vil absorbere varmestråling fra bestemte bølgelængdeområder. Jo højere en koncentration af gassen, jo større en del af strålingen ved den relevante bølgelængde vil blive absorberet. Bredden af bølgelængdeintervallet, hvor gassen absorberer, vil vokse med koncentrationen, men absorptionen vokser ikke proportionalt med koncentrationen. 4 Dette betyder at; hvis gassen allerede absorberer det meste af den relevante infrarøde stråling, så vil yderligere tilførsel af gassen til atmosfæren ikke gøre nogen væsentlig forskel i drivhuseffekten. Derimod vil en tilførsel af andre gasser, som absorberer ved andre bølgelængder, øge den samlede drivhuseffekt. 2 Jørgensen, Anne Mette K. m.fl. (2002) Side 4 af 16

6 Tilbagekoblinger En øget drivhuseffekt vil i princippet forøge temperaturen på jordoverfladen og i atmosfæren. Atmosfæren vil på grund af en højere temperatur kunne indeholde mere vanddamp, og da vanddamp er en drivhusgas vil dette betyde en yderligere opvarmning. En forhøjelse af temperaturen vil også betyde et mindsket sne og isdække. Dette vil mindske refleksionen af sollys direkte tilbage til verdensrummet, og igen være med til at hæve temperaturen. Processerne bider altså sig selv i halen - dette kaldes en selvforstærkende tilbagekobling. 5 Omvendt findes der også selvbremsende tilbagekoblinger som kan modvirke de selvforstærkende. Et fald i temperaturen på jorden vil mindske fordampningen fra verdenshavene. Dette ville resultere i at skyudbredelsen og refleksionen fra skyoverfladen vil mindskes. Herved aftager jordens samlede albedo, og der vil komme en øget mængde solenergi ned til jorden, og dermed mindske afkølingen. 6 Tilbagekoblinger og vekselvirkninger i klimasystemet er komplicerede størrelser. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem påvirkningen af klimaet, og de faktiske klimaændringer. For at prøve at forstå de mange processer benytter man sig i dag af computerbaserede klimamodeller. 7 Klimamodeller Computermodeller af klimasystemer såkaldte klimamodeller er sammen med klimadata, vigtige værktøjer til at forstå de processer der har betydning for klimaet og dets variation. Man benytter dem til at, vurdere og forstå både de historiske, og de fremtidige klimaændringer hvad enten der er naturlige eller menneskeskabte. Ole Humlum beskriver jordens klima som et analogt system der påvirkes af vekselvirkninger mellem et antal uhyre komplicerede processer. 8 Den teknologiske udvikling har bidraget til at klimamodellerne bliver mere komplekse og detaljerede. De vil dog stadig repræsentere et digitalt system, Og derfor ikke kunne tage højde for alle de faktorer der spiller ind i den virkelige verden. 5 Jørgensen, Anne Mette K. m.fl. (2002) 6 Brøndum, Poul m.fl. (2002) 7 Jørgensen, Anne Mette K. m.fl. (2002) 8 Humlum, Ole (2001) Side 5 af 16

7 Klimamodeller kommer til at afspejle programmørens personlige valg og faglige indsigt, og er disse valg truffet på et fejlagtigt grundlag vil resultaterne selv sagt ikke have megen værdi. Det er derfor vigtigt at skelne mellem computermodellernes virtuelle verden, og den virkelige verden vi lever i. 9 Kulstofs kredsløb Mængden af kulstof på jorden er konstant, og findes i atmosfæren næsten udelukkende i form af CO 2. Kulstof findes i alt organisk materiale, og omdannes ved forbrænding til luftarten CO 2. Afbrænding af organisk materiale fra for eksempel træ vil ikke øge atmosfærens koncentration af CO 2, så længe det afbrændte materiale erstattes af nyt. Det vil derimod afbrændingen af fossile brændstoffer, hvilket skyldes at kulstoffet her har været ude af cirkulation i meget lang tid. Langt størstedelen af den menneskeskabte CO 2 kommer fra forbrændingen af fossile brændstoffer, og det er værd at bide mærke i at den samlede mængde CO 2 i atmosfæren er steget med 30 % siden den industrielle revolutions indtog i midten af forrige århundrede. CO 2 optages naturligt fra atmosfæren af planter gennem fotosyntesen, og omdannes hermed til organisk materiale. Dette kan enten ophobes i jorden eller forrådne/brænde, hvorved den oplagrede kul kan føres tilbage til atmosfæren som CO 2. Oceanerne og regnvandet optager CO 2 direkte fra luften, og det samme gør algerne i havet. Vulkanudbrud sender CO 2 i luften, og det samme gør vi mennesker når vi trækker vejret. Strømningsmønsteret i oceanerne Ca. 70 % af jordkloden er dækket af verdenshavene. Det betyder kolossale mængder vand. Havenes fordampning, varmefylde og havstrømmenes transport af varme har stor indflydelse på atmosfæren og dermed klimaet. Der sker derudover en udveksling, af gasser som fx CO 2, mellem hav og atmosfære. 10 Dybvandsdannelse er, at tilstrømmende vand i kolde områder afkøles, massefylden øges, det synker til bunds, og som en bundstrøm strømmer det væk. Golfstrømmen tilfører varmt og saltholdigt vand til Norskehavet. I Norskehavet fryser det saltholdige vand til is, og saltet udskilles fra isen. Dette medfører at det resterende 9 Humlum, Ole (2001) 10 Brøndum, Poul m.fl. (2002) Side 6 af 16

8 vand, får en øget saltholdighed og større massefylde, og synker til bunds. Dette fænomen kaldes saltpumpen, og det menes at den driver et dybtliggende globalt strømningsmønster. Forudsætninger for pumpen er tilstrømning af saltholdigt vand fra syd samt tilfrysning og optøning af overfladevandet i Norskehavet 11. Hovedgrunden til at Golfstrømmen løber så langt nord er saltpumpen, og uden Golfstrømmen ville saltpumpen ikke være der. De to processer er hinandens forudsætninger 12. Forskning i dybvandsdannelse i Norskehavet har vist at, den i dag er reduceret, så der er mindre nedsynkning og dermed svagere bundstrøm. Dette skyldes, at der er blevet varmere, og dermed dannes mindre is og udskilles mindre salt. Dette kan betyde, at der trækkes mindre varmt og saltholdigt vand op nordpå, til at erstatte det nedsynkende, hvilket medfører mindre saltudskillelse. Dermed bliver der formindsket dannelse af koldt saltvand til nedsynkning. Dette kan resultere i, at Golfstrømmens nordlige del svækkes, og at Norskehavet dermed tilises. Reduktion af dybvandsdannelse har også indvirkning på indholdet af CO 2 i atmosfæren da dybvandsstrømme transporterer en del af udledningen af CO 2 fra landjorden ud i havet, hvor det føres til varmere områder. Reduceres dybvandsstrømmen kan dette føre til at koncentrationen af CO 2 i atmosfæren stiger og drivhuseffekten forstærkes. De sandsynlige følger Det er veldokumenteret at menneskets aktivitet på kloden er med til at øge koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Der er også videnskabelig enighed om at drivhusgasserne i princippet påvirker jordens og atmosfærens varmebalance. Eksperterne er dog langt fra enige om hvilke følger den globale opvarmning vil føre med sig. Nogle snakker om stigninger i gennemsnitstemperaturen på 1-2 grader, mens andre snakker om temperaturstigninger på helt op til 4-5 grader i gennemsnit over de næste 100 år. Sikkert er det dog, at hvis man ændrer på en af faktorerne i systemet vil det få konsekvenser for resten af systemet. Når temperaturen for eksempel stiger, vil det derfor påvirke både havisen, havstrømmene, det lokale vejr samt plante- og dyrelivet. 11 Brøndum, Poul m.fl. (2002) 12 Brøndum, Poul m.fl. (2002) Side 7 af 16

9 En stigning i jordens gennemsnitstemperatur vil ikke være jævnt fordelt. Man regner ikke med at temperaturen ved ækvator vil ændre sig væsentligt, hvorimod polerne vil opleve betydelige temperaturstigninger på grund af en mindsket albedoværdi. En umiddelbar konsekvens af en sådan udvikling vil være at jordens vindsystem og klimabælter vil forskydes i retning mod polerne. 13 Konsekvenserne af selv en forholdsvis lille gennemsnitlig temperaturstigning kan altså blive store nogle steder, og måske næsten umærkelige andre steder på jorden. Det Internationale Klimapanel, IPCC, forventer at temperaturstigningerne vil føre til en forøgelse af nedbørsmængden. Samtidig vil en stigende fordampning føre til udtørring af jordbunden i kontinenternes centrale områder i de tempererede og subtropiske egne. 14 Tilsammen kan det betyde, at vi får et mere ustabilt klima, muligvis med mere ekstreme vejrforhold - storme, voldsomt regnvejr, tørke eller kulde- og varmerekorder. Når havenes temperatur stiger, vil de udvide sig og fylde mere. I grove træk kan man sige at for hver gang gennemsnitstemperaturen stiger med 1 grad stiger verdenshavene med 10 cm. 15 Vandet vil altså stige, men det vil ske langsomt, fordi det tager lang tid for havene at blive varmet op og tilpasse sig en højere temperatur i atmosfæren. Det betyder til gengæld, at havene vil blive ved med at stige i lang tid efter, at CO 2 koncentrationen og dermed temperaturen i atmosfæren har stabiliseret sig. Med en voksende global opvarmning vil også gletscherne rundt omkring på jorden bidrage til havstigningen. En temperaturstigning i oceanerne og på landjorden kan få store konsekvenser for mange dyrearter. Deres levevilkår vil ændre sig og de kan blive tvunget til at søge mod andre områder. Dette vil igen påvirke menneskets mulighed for erhverv, et godt eksempel herpå er fiskeriet. Plantevæksten vil som sådan ikke lide skade af en højere koncentration af CO 2 nærmest tværtimod. For at planterne skal kunne udnytte et højere CO 2 indhold i 13 Brøndum, Poul m.fl (2002) 14 Brøndum, Poul m.fl. (2002) 15 Side 8 af 16

10 atmosfæren til en øget vækst, kræver det dog, at der også er tilstrækkelig vand og næring til rådighed. Mange planter er tilpasset særlige vækstbetingelser og klimaforhold, og kan få svært ved at tilpasse sig de ændrede vækstbetingelser, særligt hvis ændringerne kommer hurtigt. Det er stort set umuligt at vide hvilke konsekvenser klimaændringer vil kunne få for høstudbyttet forskellige steder i verden, men det er langt fra sikkert, at konsekvenserne bliver positive. En ændret fordeling af nedbøren, tørke og oversvømmelser vil tværtimod kunne få store negative konsekvenser, specielt for de fattige lande. De indirekte konsekvenser af en global opvarmning kan for eksempel komme til udtryk gennem en øget flygtningestrøm forårsaget af oversvømmelser og andre naturkatastrofer samt en øget global usikkerhed. Diskussion Vi lever i en verden hvor alle har en mening om alting hvis de vil. For der er også nogle områder, hvor folk ikke tager stilling til tingene og danner sig en mening. Et af disse områder mener vi er den globale opvarmning. Vi, den generelle befolkning, holder os informerede gennem adskillige tv-kanaler, aviser og nyhedsbureauer, der eksempelvis får deres informationer af eksperter der forsker i problemstillinger vedrørende global opvarmning. Det er godt, at befolkningen holder sig opdateret på, hvordan verden ser ud og forandres, men det undrer os, at befolkningen ikke er mere kritisk stillet overfor de informationer de bliver præsenteret for. I stedet tager de til takke med, hvad der er politisk korrekt at mene, det vil sige den holdning som majoriteten af vores magtsamfund mener at være rigtig. Men hvad er rigtigt og hvad er forkert og hvem bestemmer det? Og hvad er det der påvirker os mennesker til at tage stilling eller undlade det? Det er blandt andet disse ting vi vil undersøge i dette diskussionsafsnit. Side 9 af 16

11 Natursyn Den måde vi betragter naturen på kaldes vort natursyn og er påvirket af blandt andet de mennesker vi omgiver os med. Ole Thyssen, udtrykker det på denne måde: "Vort billede af naturen er et kulturprodukt 16 ". Natursynet dækker over det værdigrundlag, hvor ud fra vi opfatter og fortolker naturen. Dette forhold får betydning for de meninger og holdninger vi påtager os. Mange folk mener, at alting skal være så naturligt som muligt, men ingenting er naturligt mere i hvert fald ikke i Danmark. Vi har som befolkning dyrket jorden og på andre måder gjort naturen til kulturområder. Et spørgsmål vi kan stille os selv er, hvad det egentlig betyder at noget er naturligt. Vores erfaring viser, at for de fleste mennesker betyder det, at alting som er rekreativt, eksempelvis skove og strande er naturlige. Vi opfatter det, at noget er naturligt helt anderledes. Naturen er det uberørte, det udyrkede og upåvirkede som vi finder meget få steder i Danmark, hvis nogen overhovedet. Det kunne sagtens være steder som ovenfor, bare i sin uberørte tilstand. Mennesket må ikke have påvirket stedet. At befolkningen opfatter alle grønne pletter på landkortet som natur er bestemt af vores kultur og sociale tilgang til det. Det handler om, hvem vi omgås og hvad vi er vokset op med at vide om naturen. Agerbrugeren vil måske hævde, at naturen er det vilde, byboen, at det er det landlige og grønne mens naturvidenskabsmanden måske vil hævde, at det er det fysiske og biologiske. En anden måde at opfatte naturen og jorden på er Gaia-hypotesen. Et syn på jorden som én organisme, der regulerer sin egne livsbetingelser. Her gælder det, at Jorden har været i stand til at opretholde liv siden det opstod, på trods store udsving i klimaet fortsat vil gøre det. Jorden tilpasser sig altså de vilkår den er under, altså også den globale opvarmning og forøget udledning af CO Thyssen, Ole (1982)/Oldenburg, Søren m.fl. (1997) Side 10 af 16

12 Mediernes betydning Vi er meget forvente med en stor og bred mediedækning således, at vi ved at tænde for nyhederne i tv kan blive informeret om alt væsentligt. Det er her, at størstedelen af befolkningen får deres informationer om global opvarmning. Derfor er det af stor vigtighed, at alle udsagn bliver præsenteret sagligt, så vi har et godt grundlag at tage stilling ud fra. Problemet er bare, at mediernes dækning af et tema ofte tager udgangspunkt i den gode historie eller sensationshistorien. I temaet global opvarmning betyder dette, at vi måske kun hører den halve sandhed. Og når vi kun hører én del af informationen, får det afgørende betydning for vores holdninger til temaet. Den kritiske vurdering Når vi taler om global opvarmning bliver vi også nødt til at vurdere om det er temperaturstigninger der er skabt af menneskelig aktivitet eller om det er et billede der ligner det vi kender til fra tidligere tiders temperaturudsving. Et billede på det kan vi få ved at kigge på følgende diagram. Billedet af, hvor meget is der har været gennem tiden giver os et indblik i hvor høj eller lav temperaturen har været i perioderne. Hvis temperaturen har været høj må der af naturlige årsager også have været mindre is på jorden. Vi kan aflæse, at der nu er lige så lidt is som der var i sidste varme periode, den såkaldte Eem mellemistid. Ligeledes har der også tidligere være perioder med lidt is. På den baggrund er der ikke noget alarmerende faresignal i forhold til global opvarmning. Side 11 af 16

13 Som mennesker er vi nødt til, at vurdere de videnskabelige kendsgerninger der bliver fremlagt for os, for at kunne tage stilling til problemets omfang. Det er jo rigtigt, at temperaturen inden for de sidste 250 år er steget, men inden for de sidste ca år er temperaturen rent faktisk faldet jf. figuren 17 herunder. Her er der jo mulighed for at fortolke data og udelade data så de videnskabelige kendsgerninger passer til det man gerne vil vise. Hvis man fx vil fremhæve at temperaturen er steget bruger man selvfølgelig kun den øverste del og omvendt, hvis man vil hævde at temperaturen er faldet. Men manglende indsigt og manglende informationstilgængelighed for den almindelige borger gør, at disse informationer tabes i mængden og det synes forståeligt med alle de tal og statistikker der fremvises, hvor også troværdigheden af statistikkerne til tider kan kritiseres. Tag stilling Det er efter vores opfattelse et problem, at mennesket ikke er kritisk indstillet overfor det vi bliver præsenteret for i nyhedsmedierne og tager stilling til det de og andre formidler. Det kan godt være, at vi lytter og opfatter hvad debatten handler om, men vi nikker bare når eksperterne ytrer sig. Når eksperterne taler tager vi det for gode varer, uden at sætte spørgsmålstegn ved det. Dette gælder også når der tales om global opvarmning. Spørg manden på gaden om, hvad global opvarmning er og svaret kunne lyde nogenlunde som her: Det er noget med, at jorden bliver varmere fordi vi forurener for meget. Vi tror at mange mennesker er klar over, hvad global opvarmning er og hvilke faktorer der påvirker denne. Problemet er bare, at den viden, folk bliver præsenteret for allerede er blevet sorteret efter, om den er spændende eller ej. Man skal altså selv være opsøgende for at få et helt billede af problematikken om global opvarmning. Når begrebet global opvarmning så samtidig er meget kompliceret og processerne er svære at forstå, kan det tænkes, at nogle kommer til at besidde den holdning de i første omgang er blevet præsenteret for. 17 Fenger, Jes (2000) Side 12 af 16

14 Det må kunne lade sig gøre at påvirke folk til, at skabe en interesse for at involvere sig i debatten. Her kommer folkeskolen ind i billedet. Vi mener, at folkeskolen kan være med til, at skabe rum så eleverne på sigt kan udvikle handlekompetence. Handlekompetence er et dannelsesideal 18, hvor eleven kan tænke selv, både i forhold til sig selv, men også ud over det. Det at have en kritisk indgangsvinkel er en forudsætning for besiddelse af handlekompetence, som igen er en forudsætning for demokratisk deltagelse. Gennem viden og erfaring må eleven reflektere over tingenes tilstand, og bruge sin sunde fornuft for at kunne tage stilling. Udviklingsområder Det kan bekymre os når vi læser, at Worldwatch Institute anser Kina og Indien som et problem i forhold til Jordens beståen 19. Det er blandt andet ud fra tallene i nedenstående tabel at instituttet har konkluderet det udsagn 20. Det er også med en vis grad af bekymring vi kan læse i tabellen, at Kinas og Indiens forøgede udledning af kulstof (fra ) er steget med henholdsvis 88 % og 67 %. Hvad kan der gøres ved denne stigning, som jo nok vil fortsætte i samme faretruende tempo, hvis ikke noget drastisk gøres? Er det kun de to lande som skal forandre dette, eller er det også USA, Europa og Japan, der som store energiforbrugere har et ansvar? Vi mener, at USA, Europa og Japan har et stort medansvar for at begrænse forbruget af kulstof og dermed udledningen af CO 2. Vi synes, at det er indlysende at 18 Bisgaard, Niels Jørgen (2003) side Børsmose, Anders og Lund, Michael (2006) 20 Side 13 af 16

15 disse nationer skal være dem der går i front på dette område, da de er de største forbrugere af råstoffet. Økonomiske og politiske perspektiver I 1992 startede de politiske handlinger, der skulle sikre en: stabilisering af drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren på et niveau, der forhindrer farlig menneskelig påvirkning af klimasystemet 21 da man underskrev Klimakonventionen. Der blev i 1997 forhandlet et internationalt juridisk bindende tillæg til konventionen, kaldet Kyoto-protokollen. Protokollen sætter lofter over de industrialiserede landes udledninger af CO 2 og fem andre drivhusgasser. Ifølge protokollen er industrilandene forpligtet til i perioden , at have nedbragt deres samlede udledninger af drivhusgasser til mindst 5% under, hvad de var i Det er en betydelig politisk, økonomisk og teknologisk udfordring for mange lande, da det kræver et brud med den hidtidige tendens til stigende CO 2 - udslip. Danmark har tiltrådt Kyoto-protokollen og er sammen med de øvrige EU-lande forpligtet til at bringe EU s samlede udledninger af drivhusgasser ned med 8% set i forhold til niveauet i EU-landene har aftalt en intern fordelingsnøgle kaldet byrdefordeling, hvorefter Danmark skal reducere sine udledninger med 21%. Det danske reduktionsmål er blandt de højeste i verden. 22 Dette kan have været en af årsagerne til at Institut for miljøvurdering blev oprettet til at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde. Instituttets opgave er, at vurdere effektiviteten af miljøinitiativer samt at formidle denne viden til offentligheden og de politiske beslutningstagere 23. Instituttet arbejder dermed med matematiske og økonomiske modeller modsat videnskabsfolkene der arbejder med klimatiske modeller. Global opvarmning kan derfor opdeles i to forskellige problemstillinger alt efter, hvilken indgangsvinkel man påtager sig. Den kan være et videnskabeligt eller demokratisk problem. Den videnskabelige del kan måles og regnes på. På den Side 14 af 16

16 baggrund og med fejlkilder og de komplicerede reaktionsmønstre in mente kan der drages konklusioner om hvad der sandsynligvis vil ske ved global opvarmning. Det demokratiske problem er derimod ikke så målbart da det handler mere om vores følelser og holdninger til den globale opvarmning. Vi bliver påvirkede af de informationer vi bliver præsenteret for og reagerer derefter, hvis vi føler vores levestandard og -vilkår truede. Konklusion Global opvarmning er en ekstremt kompliceret følgevirkning af mange, af hinanden afhængige, processer. Derfor er det meget svært at forudsige hvilke konsekvenser den globale opvarmning får, da vi ikke kan beregne det med stor nøjagtighed. Vi kan give et billede af nogle af de sandsynlige følger af den globale opvarmning, men tæt på et nøjagtigt resultat kan vi nok ikke komme. Der findes flere teorier om, hvordan udviklingen vil foregå og om jorden er i stand til at tilpasse sig den øgede udledning af CO 2 og dermed fortsat byder på nogle måske ændrede levevilkår for mennesket. Debatten er let at forplumre med resultater der bliver ophøjede og gjort eviggyldige på et forkert grundlag. Tag eksemplet som Humlum fremdrager i sin kronik i Politiken om en avis der bringer en nyhed om, at der er iagttaget åbent vand ved Nordpolen og det ikke er set i 50 millioner år som et udtryk for en truende klimatisk udvikling. Det mudrer debatten idet konklusionen ikke er sand. Der har nemlig før været observeret åbent vand ved Nordpolen. Vi mener, at mange mennesker undlader at stille sig kritiske i forhold til global opvarmning. Da debatten handler om nogle komplicerede processer, tror vi, at mange vælger ikke at involvere sig i debatten men lader den være op til fagfolkene og politikerne, der nok ved hvad de gør. Vi savner, at folk tager stilling til de oplysninger de bliver præsenteret for, men for at de kan gøre det skal de have lært at være kritiske og denne læring kunne med fordel starte tidligt i folkeskolen. Folkeskolen kan være med til at danne eleverne til at kunne være kritiske overfor debatindlæg om den globale opvarmning, men selvfølgelig også alle andre debatter i det demokratiske samfund. Side 15 af 16

17 Litteratur Bisgaard, Niels Jørgen (2003): Pædagogiske teorier. Billesø & Baltzer. Brøndum, Poul m.fl. (2002): Geografihåndbogen. Gads forlag. Børsmose, Anders og Lund, Michael (2006): Kina og Indien udgør en trussel mod Jorden. Artikel i Politiken 14. januar. Fenger, Jes (2000): Drivhuseffekt og økologi. Nucleus. Worldwatch Institute. Cicero senter for klimaforskning. Danmarks Meteorologiske Institut. Energistyrelsen Institut for miljøvurdering. Humlum, Ole (2001): Vejret på lang sigt. Kronik i Politiken 11. januar. Jørgensen, Anne Mette K. m.fl. (2002): Den Globale opvarmning bekæmpelse og tilpasning. Gads forlag. Oldenburg, Søren m.fl. (1997): Naturforvaltning natursyn i planlægningen. Institut for miljø, teknologi og samfund. Thyssen, Ole (1982): "Den anden natur". Vindrose. TV2 VEJRET (2005): Vejret. Aschehoug. Side 16 af 16

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Klima og klimaforandringer

Klima og klimaforandringer Klima og klimaforandringer Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet klima og klimaforandringer omfatter fire fagtekster, sytten opgaver og ni aktiviteter. Klima og klimaforandringer

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten

Klimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af

Læs mere

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009

Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR?

GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? GLOBALE KLIMAÆNDRINGER - HVORFOR, HVORDAN OG HVORNÅR? Professor Eigil Kaas Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4.

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering

1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Hvorfor er jorden så varm?

Hvorfor er jorden så varm? KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvorfor er jorden så varm? - om energibalance og drivhuseffekt skrevet af Philipp von Hessberg & Prof. Ole John Nielsen, (v. 2.0, 3. 3. 2010) Hvorfor er jorden i snit 15 C varm,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. Matematiks og samfundsfaglig analyse. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Matematiks og samfundsfaglig analyse Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Matematisk databehandling S. 3 4 baggrund Samfundsfaglig analyse S. 5-9 El værkstedet S. 10-14 Konklusion

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag

The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser NOAHs Forlag The tipping point Klimaændringernes langsigtede konsekvenser Midt i 2016 passerede CO 2 -koncentrationen i atmosfæren et niveau på 400 parts per million (ppm). Og vi kan ikke forvente, at dette niveau

Læs mere

AT-synopsis med geografi, dansk og oldtidskundskab

AT-synopsis med geografi, dansk og oldtidskundskab Fagenes samspil/2008. AT-synopsis med geografi, dansk og oldtidskundskab Emne: Forudsigelsen om global opvarmning, som den formidles i Al Gores film: En ubekvem sandhed ( An Inconvenient Truth ) USA 2006.

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Lærebog Horsens Hf & VUC Hf2 nf-geografi Hans Lindebjerg Legard 1d Naturgeografi C (NC)

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere