Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning om compliance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning om compliance"

Transkript

1 Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning om compliance 2015

2 SIDE 2 KAPITEL 1 INDLEDNING Hvad kan din virksomhed gøre for at overholde konkurrencereglerne? Vejledning om compliance Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby Tlf: On-line ISBN Vejledningen er udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Juni 2015

3 SIDE 3 HVAD KAN DIN VIRKSOMHED GØRE FOR AT OVERHOLDE KONKURRENCEREGLERNE? Indhold Kapitel 1 Indledning... 4 Kapitel 2 Formålet med at arbejde med overholdelse Hvorfor overholde konkurrencereglerne? Hvorfor arbejde med overholdelse?... 6 Kapitel 3 De fire faser... 7 Kapitel 4 Undersøgelse: Hvilke områder skal din virksomhed særligt fokusere på? Hvilke konkurrenceregler er relevante for din virksomhed? Hvilke områder skal der særligt fokuseres på? Hvilke medarbejdere m.v. skal der særligt fokuseres på? Kapitel 5 Udarbejdelse: Hvordan kommer din virksomhed uden om faldgruberne? Hvilke værktøjer kan din virksomhed bruge? Generelle overvejelser ved udarbejdelse af værktøjerne Hvad skal det have af konsekvenser for den, der eventuelt begår en overtrædelse? Kapitel 6 Implementering: Hvordan bliver værktøjerne bedst indarbejdet? Ledelsen har en central rolle Få placeret opgaven med den daglige administration af værktøjerne Medarbejderne skal kende og bruge værktøjerne Hver enkelt i virksomheden har et ansvar for at overholde reglerne Kapitel 7 Løbende opfølgning Kapitel 8 Hvad hvis der alligevel sker en overtrædelse? Kapitel 9 Yderligere information... 22

4 SIDE 4 KAPITEL 1 INDLEDNING Kapitel 1 Indledning Brud på konkurrencereglerne kan have alvorlige konsekvenser for din virksomhed. Reglerne gælder for alle virksomheder, og der er pligt til at overholde dem. For at undgå, at din virksomhed utilsigtet overtræder reglerne, må du allerede nu tage stilling til, hvad du kan gøre for at holde dig på sikker grund. Hvis skaden først er sket, er det for sent. For at give din virksomhed et redskab til at få konkurrencereglerne tænkt ind i virksomhedens dagligdag, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet denne vejledning. Vejledningen tydeliggør, hvordan din virksomhed efter styrelsens opfattelse kan sørge for at overholde konkurrencereglerne i praksis. I vejledningen kan du bl.a. læse:» hvorfor det er vigtigt at overholde konkurrencereglerne» hvordan din virksomhed får identificeret de områder, som den særligt bør fokusere på» hvilke værktøjer din virksomhed kan arbejde med for at holde sig på sikker grund» hvad din virksomhed kan gøre for at arbejdet med overholdelse bliver effektivt Styrelsen har i tillæg til vejledningen udarbejdet miniguiden Overholder din virksomhed konkurrencereglerne?. Den giver et hurtigt overblik og er særlig møntet på mindre virksomheder. En virksomheds arbejde med at overholde reglerne kaldes også compliance, og de konkrete initiativer virksomhedens complianceprogram. Vejledningen er ikke møntet på nogen bestemt type eller størrelse virksomhed. Alle virksomheder har behov for at arbejde med overholdelse af konkurrencereglerne. Men behovene er naturligvis forskellige. I mange virksomheder er det noget, der nemt og hurtigt kan gøres. Men ledelsen har måske ikke tænkt på det før. Det er primært i de større og mere komplekse virksomheder, at arbejdet kan blive mere omfattende. Dit arbejde med at overholde konkurrencereglerne bliver først effektivt, når både ledelsen og de ansatte ønsker at undgå lovovertrædelser. Og du derved får skabt en kultur i din virksomhed om, at det er rigtigt og vigtigt, at alle overholder reglerne. Arbejdet behøver ikke nødvendigvis involvere eksterne rådgivere. Virksomheder, der ikke er helt inde i konkurrencereglerne, kan dog have nytte af ekstern bistand. Det kan fx være hos en advokat eller en brancheforening. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver uformel vejledning til virksomheder om generelle konkurrenceretlige spørgsmål. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen giver derimod ikke konkret rådgivning om virksomhedens arbejde med at overholde konkurrencereglerne (om et complianceprogram fx er godt nok). Det er de enkelte virksomheders ansvar at sikre, at de overholder konkurrencereglerne, herunder hvilke mekanismer, de anser for nødvendige og tilstrækkelige til at sikre dette.

5 SIDE 5 HVAD KAN DIN VIRKSOMHED GØRE FOR AT OVERHOLDE KONKURRENCEREGLERNE? Kapitel 2 Formålet med at arbejde med overholdelse 2.1 Hvorfor overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis din virksomhed ikke overholder konkurrencereglerne. Reglerne har til formål at sikre en effektiv konkurrence til gavn for forbrugerne, virksomhederne og samfundet. Det er derfor til alles fordel, at din virksomhed overholder reglerne. For din virksomhed kan overtrædelser bl.a. have følgende konsekvenser:» Negativ omtale: Overtrædelser kan medføre negativ omtale af virksomheden og skade dens omdømme. Det gælder også den blotte mistanke om overtrædelser. Konkurrencesager giver ofte stor mediebevågenhed.» Bøde: Overtrædelser af konkurrencereglerne er bødebelagt. For virksomheder kan bøden være op til 10 pct. af koncernomsætningen. Bøden bliver fastsat ud fra overtrædelsens grovhed og derefter justeret for varighed m.v. I Danmark kan personer også blive pålagt bøde, fx en bestyrelsesformand eller en direktør og i særlige tilfælde også medarbejdere i mere underordnede stillinger. Med den ændring af konkurrenceloven, der trådte i kraft 1. marts 2013, er der tilsigtet en betragtelig stigning i bødeniveauet. Tabel 2.1 Grundbeløb for bøder efter konkurrenceloven (justeres for varighed m.v.) Grovhed Til virksomheder Personlige bøder Mindre alvorlige overtrædelser Op til 4 millioner Mindst Alvorlige overtrædelser Mellem 4 og 20 millioner Mindst Meget alvorlige overtrædelser Over 20 millioner Mindst » Fængsel: I Danmark er der fængselsstraf for kartelaftaler, fx prisaftaler eller aftaler om markeds- eller kundedeling. Straffen er fængsel op til 1½ år og op til 6 år under særlig skærpende omstændigheder. Det er ikke kun virksomhedens ledelse, der kan idømmes fængselsstraf, men i særlige tilfælde også medarbejdere i mere underordnede stillinger.» Påbud: Konkurrencerådet kan udstede påbud til virksomheder, der overtræder konkurrencereglerne. Det kan fx være at ophøre med en bestemt adfærd eller at gøre noget bestemt.» Ugyldighed: Bestemmelser i strid med konkurrencereglerne er automatisk ugyldige.» Erstatningskrav: Personer eller virksomheder, der har lidt tab som følge af overtrædelsen, kan rejse krav om erstatning. Det kan fx være kunder, konkurrenter eller leverandører.» Udelukkelse fra udbud: Hvis en konkurrencesag munder ud i en strafferetlig sanktion, fx en bøde til virksomheden, kan en ordregiver udelukke virksomheden fra at deltage i udbud.» Ressourceforbrug: En myndighedsundersøgelse kan være meget tids- og ressourcekrævende for virksomheden.

6 SIDE 6 KAPITEL 2 FORMÅLET MED AT ARBEJDE MED OVERHOLDELSE 2.2 Hvorfor arbejde med overholdelse? Jo større kendskab ledelsen og medarbejderne har til konkurrencereglerne, jo mindre er sandsynligheden for, at de bliver overtrådt. Myndighederne kan gribe ind, selv om virksomheden ikke vidste, at en adfærd var ulovlig. Det er ikke nok, at ledelsen eller fx virksomhedens juridiske afdeling har kendskab til reglerne. De kommer sjældent ind over alle forhold. Det er vigtigt, at alle har et tilstrækkeligt kendskab til konkurrencereglerne. Det gælder særligt sælgere, indkøbere og andre, der har direkte kontakt til kunder, konkurrenter eller leverandører. De initiativer, som din virksomhed tager for at overholde konkurrencereglerne, skærper bevidstheden om reglerne. Det har to formål:» At undgå at din virksomhed utilsigtet overtræder konkurrencereglerne Når ledelsen og medarbejderne ved, hvad der er tilladt og forbudt, kan din virksomhed bedre sikre, at den overholder reglerne. Konkurrencereglernes primære forbud fx at kartelaftaler er forbudte kender de fleste. Derimod kender medarbejderne ikke nødvendigvis reglernes gråzoner eller kan vurdere mere komplekse forhold. Arbejdet med at overholde reglerne skærper bevidstheden, så virksomheden holder sig på sikker grund.» At beskytte din virksomhed mod andres overtrædelse af konkurrencereglerne Når ledelsen og medarbejderne kender reglerne, kan din virksomhed bedre beskytte sig mod, at andre overtræder dem og skader din virksomhed. Det kan fx være en konkurrent, der udnytter sin dominerende stilling til at presse din virksomhed ud af markedet eller højere indkøbspriser som følge af en kartelaftale blandt dine leverandører. Det kan også være et kartel blandt dine konkurrenter, der skader branchens ry. Din virksomhed kan klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller give styrelsen et tip. Din virksomhed kan også håndhæve reglerne ved private søgsmål, fx ved krav om erstatning. Boks 2.1 Eksempel på erstatning for andre virksomheders overtrædelse af konkurrencereglerne En forhandler af hårde hvidevarer klagede i 1998 til Konkurrencestyrelsen over, at selskabet blev diskrimineret af en række leverandører. Konkurrencerådet fandt, at de pågældende leverandører havde overtrådt konkurrenceloven. De havde aftalt, at de ville opkræve et omkostningstillæg på 100 kr. ved salg til kunder, herunder klageren, der ikke var medlemmer af et kædesamarbejde. Omkostningstillægget stillede forhandlerne uden for kædesamarbejde dårligere i konkurrencen. Konkurrencerådet påbød leverandørerne at ophæve aftalen. Klageren rejste krav om erstatning fra leverandørerne. Sø- og Handelsretten tilkendte en samlet erstatning på ca kr. 1 1 Se Konkurrencerådets afgørelse af 27. oktober 1999, EKKO's klage over diskriminerende fragttillæg samt UfR S og UfR S

7 SIDE 7 HVAD KAN DIN VIRKSOMHED GØRE FOR AT OVERHOLDE KONKURRENCEREGLERNE? Kapitel 3 De fire faser Din virksomheds arbejde med at overholde konkurrencereglerne kan overordnet inddeles i fire faser. Afhængig af virksomhedens størrelse og aktiviteter kan opgaven være forholdsvis enkel og faserne smelte sammen. Mange virksomheder vil hurtigt kunne identificere deres mulige faldgruber og adressere dem. Hvis faldgruben er budkoordinering, kan løsningen fx være at sikre, at de, der indgår aftaler, kender reglerne og har en tjekliste for, hvad der er tilladt og forbudt. Det er primært i større og mere komplekse virksomheder, at arbejdet kan blive mere omfattende, og der er en forskel mellem faserne. Undersøgelse Løbende opfølgning Kultur om efterlevelse Udarbejdelse Implementering Første fase er undersøgelsesfasen. Her klarlægger virksomheden sine konkrete behov. Det er for at identificere de mulige faldgruber, der gør sig gældende for virksomheden. Se kapitel 4. Anden fase er udarbejdelsesfasen. Her udarbejder virksomheden værktøjer, der hjælper den med at komme uden om de mulige faldgruber, den har identificeret. Se kapitel 5. Tredje fase er implementeringsfasen. Her indarbejder virksomheden værktøjerne, så det sikres, at ledelsen og medarbejderne kender reglerne og følger dem. Se kapitel 6. Fjerde fase er den løbende opfølgning. Her sikrer virksomheden, at værktøjerne anvendes, at de altid er tilpasset virksomhedens aktuelle behov, og at reglerne overholdes. Se kapitel 7. Der er tale om en tilbagevendende proces. Som led i den løbende opfølgning må virksomhedens nuværende behov undersøges. Det kan kræve nye eller reviderede værktøjer, der herefter skal implementeres. Det vil afhænge af den enkelte virksomhed, hvor ofte arbejdet skal gentages. Også her vil de forskellige faser for mange virksomheder smelte sammen. Faserne er centreret om virksomhedens politik om at overholde konkurrencereglerne. Arbejdet bliver først effektivt, når denne politik får karakter af en egentlig kultur om, at det er rigtigt og vigtigt at overholde reglerne. Dit arbejde med at overholde konkurrencereglerne bliver først effektivt, når både ledelsen og de ansatte ønsker at undgå lovovertrædelser. Og du derved får skabt en kultur i din virksomhed om, at det er rigtigt og vigtigt, at alle overholder reglerne.

8 SIDE 8 KAPITEL 4 UNDERSØGELSE: HVILKE OMRÅDER SKAL DIN VIRKSOMHED SÆRLIGT FOKUSERE PÅ? Kapitel 4 Undersøgelse: Hvilke områder skal din virksomhed særligt fokusere på? For at holde dig på sikker grund må du vide, hvor din virksomheds mulige faldgruber er altså hvor din virksomhed utilsigtet kan begå en overtrædelse. Det er noget af det første, du må afdække, så du ved, hvad der særligt skal arbejdes med. Det gælder naturligvis de meget alvorlige overtrædelser, såsom kartelaftaler, men også øvrige begrænsninger. Det betyder ikke, at du ikke skal fokusere på andre områder, men at disse områder skal have særlig fokus. Der er særligt tre forhold, der må afklares:» Hvilke konkurrenceregler er relevante for din virksomhed? Se kapitel 4.1.» Hvilke områder inden for disse regler skal der særligt fokuseres på? Se kapitel 4.2.» Hvilke medarbejdere m.v. skal der særligt fokuseres på? Se kapitel 4.3. Det kan være, at du i denne fase bliver opmærksom på, at din virksomhed i dag overtræder reglerne. Det må der i så fald tages hånd om (se kapitel 8). 4.1 Hvilke konkurrenceregler er relevante for din virksomhed? Konkurrencereglerne i Danmark består af to regelsæt: Bestemmelserne i konkurrenceloven og bestemmelserne i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). TEUF gælder, når adfærden kan påvirke samhandlen mellem medlemsstater. Reglerne indeholder to centrale forbud:» Et forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler 2» Et forbud mod misbrug af dominerende stilling 3 I det følgende er der en kort gennemgang af de to forbud med angivelse af, hvilke virksomheder de er relevante for. Det nærmere indhold er gennemgået i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om konkurrenceloven, som findes på styrelsens hjemmeside, Hertil kommer særlige regler om fusionskontrol, modtagelse af støtte fra det offentlige (statsstøtte) og udbud samt konkurrencereglerne i andre lande. Vejledningen beskriver ikke disse forhold, men de vil være relevante for nogle virksomheder. Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler Som udgangspunkt gælder forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler alle virksomheder uanset størrelse. Reglerne er derfor relevante for alle virksomheders arbejde med overholdelse. 2 Se konkurrencelovens 6 og Artikel 101 TEUF 3 Se konkurrencelovens 11 og Artikel 102 TEUF

9 SIDE 9 HVAD KAN DIN VIRKSOMHED GØRE FOR AT OVERHOLDE KONKURRENCEREGLERNE? Boks 4.1 Eksempel på indgreb over for mindre virksomheder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fandt i 2012, at tre vestsjællandske køreskoler, der var enkeltmandsvirksomheder, havde overtrådt konkurrenceloven. Køreskolerne havde aftalt, at køreundervisning skulle koste en bestemt pris uafhængig af, hvem kunden henvendte sig til. 4 Forbuddet betyder, at det er forbudt at indgå aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis (samlet benævnt aftaler) med konkurrenter (såkaldt horisontale aftaler) om fx priser, markedsdeling, tilbudskoordinering eller udveksling af konkurrencefølsomme oplysninger. Det er også forbudt at indgå aftaler med kunder eller leverandører (såkaldt vertikale aftaler), der begrænser konkurrencen. Forbuddet gælder dermed alle aftaler, din virksomhed indgår, med undtagelse af aftaler inden for virksomheden selv. En aftale, som indebærer en konkurrencebegrænsning, kan falde uden for forbuddet, hvis den skaber effektivitetsgevinster, der kommer forbrugerne til gode og en række yderligere betingelser er opfyldt (en såkaldt individuel fritagelse). Det kræver altid en konkret vurdering at fastslå, om der med aftalen skabes effektivitetsgevinster m.v., og det er din virksomhed, der skal kunne dokumentere, at betingelserne er opfyldt. 5 Der er visse typer af aftaler, der formodes at være lovlige, og hvor Erhvervs- og Vækstministeren eller Europa-Kommissionen derfor har udsendt såkaldte gruppefritagelser, der fritager aftalerne fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler. Hvis en aftale er omfattet af en gruppefritagelse, giver det virksomhederne sikkerhed, da aftalen automatisk er lovlig. Hvis din virksomhed fx distribuerer produkter igennem uafhængige forhandlere, kan gruppefritagelsen for vertikale aftaler være relevant. Hvis din virksomhed har forsknings- og udviklingssamarbejde eller indgår licensaftaler på fx patenter kan gruppefritagelsen for forsknings- og udviklingsaftaler eller for teknologioverførselsaftaler være relevante. Du kan finde en oversigt over de danske gruppefritagelser samt de oftest anvendte gruppefritagelsesforordninger fra Europa-Kommissionen på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling Forbuddet mod misbrug af dominerende stilling betyder, at det er forbudt at udnytte en dominerende markedsposition. Det er ikke ulovligt at være dominerende. Det er misbruget heraf, der er forbudt. Eksempler på misbrug er eksklusivaftaler, loyalitetsskabende rabatter, leveringsnægtelse og urimeligt lave priser. Om en virksomhed er dominerende har ikke noget med dens omsætning at gøre. Det afgørende er, om virksomheden har markedsstyrke på det marked, som den agerer på. Små og mellemstore virksomheder kan derfor også være dominerende. Boks 4.2 Eksempel på dominans hos en lille virksomhed Konkurrencestyrelsen fandt i 2003, at Vollerup Strands Vandværk indtog en dominerende stilling, da kunderne i vandværkets naturlige forsyningsområde ikke havde mulighed for at købe vand fra andre kilder. 6 4 Bødeforlæg dateret 11. oktober 2012 vedrørende Klavs' Køreskole, bødeforlæg dateret 11. oktober 2012 vedrørende Steens Køreskole og dom fra Retten i Næstved af 11. september 2013 vedrørende Birgits Køreskole 5 Se nærmere konkurrencelovens 8 samt Artikel 101(3) TEUF 6 Konkurrencestyrelsens afgørelse refereret på Konkurrencerådets møde 18. juni 2003, Klage over Vollerup Strands Vandværk

10 SIDE 10 KAPITEL 4 UNDERSØGELSE: HVILKE OMRÅDER SKAL DIN VIRKSOMHED SÆRLIGT FOKUSERE PÅ? En virksomhed er dominerende, når den har en økonomisk magtposition, som sætter den i stand til at hindre, at der opretholdes en effektiv konkurrence på det relevante marked. Det er tilfældet, når den kan anlægge en i betydeligt omfang uafhængig adfærd over for konkurrenter og kunder og i sidste ende forbrugerne. Der er tale om en helhedsbedømmelse. En markedsandel på 50 pct. eller derover kan i sig selv udgøre beviset for, at der foreligger dominans, men dominans kan også foreligge ved lavere markedsandele. Det er ikke kun sælgere, der kan have en dominerende stilling. En virksomhed kan også være dominerende som indkøber af produkter eller tjenester. De fleste virksomheder er ikke dominerende og omfattes ikke af forbuddet. Det er derfor ikke alle virksomheder, der behøver at gøre lige meget ud af dette regelsæt. Selv om din virksomhed ikke er dominerende, kan det stadig være godt at kende reglerne. For det første kan din virksomheds markedsposition ændre sig over tid. For det andet kan din virksomhed have behov for at kende reglerne, hvis den selv bliver offer for misbrug. 4.2 Hvilke områder skal der særligt fokuseres på? Når din virksomhed har afklaret, hvilke konkurrenceregler som er relevante for den, er næste skridt at afklare, hvad det er for områder, der særligt skal fokuseres på. Formålet er at identificere, hvor din virksomheds mulige faldgruber er, altså hvor din virksomhed utilsigtet kan begå en overtrædelse og som ledelsen og medarbejderne derfor skal have særlig fokus på. Boks 4.3 Eksempel på en koncerns forskellige behov inden for compliance HoldCo er holdingselskab i en større koncern, der bl.a. omfatter en møbelproducent med en markedsandel på 60 pct., et linjerederi med en markedsandel på ca. 5 pct. og en industrivirksomhed, der deltager i et stort antal brancheforeninger. HoldCo køber ofte nye virksomheder. HoldCo ønsker at skærpe bevidstheden om konkurrencereglerne i koncernen. De forskellige virksomheder inden for koncernen lader til at have følgende behov:» Alle virksomhederne skal kende forbuddet mod fx kartelaftaler.» Møbelproducenten kan særligt have behov for at kende reglerne om misbrug af dominerende stilling. Hvis produkterne distribueres igennem uafhængige forhandlere kan den have behov for at kende reglerne for distributionsforhold og hvis den tillige selv distribuerer produkterne informationsudveksling i sådanne vertikalt integrerede virksomheder.» Rederiet kan særligt have behov for at kende reglerne for samarbejder inden for den maritime sektor, fx Europa-Kommissionens gruppefritagelsesforordning for linjerederier (konsortier).» Industrivirksomheden kan særligt have behov for at kende reglerne for, hvilke informationer det er lovligt at udveksle i brancheorganisationsregi.» Holdingselskabet kan særligt have behov for at kende fusionskontrolreglerne. For mange virksomheder vil det være klart, hvad områderne er. For andre kan det være nødvendigt at foretage en intern undersøgelse (en såkaldt audit) for at identificere områderne. Det vil særligt kunne være tilfælde for de større eller mere komplekse virksomheder. Ledelsen eller juridisk afdeling har måske en fornemmelse af, hvad der kunne være særligt relevant. Men da disse sjældent kommer ind over alle forhold eller ser, hvordan kommunikationen er til daglig, kan en intern undersøgelse være nødvendig for at afdække områderne. En intern undersøgelse kan bestå af flere elementer. Det er nødvendigt at tilpasse antal og indhold til virksomheden. Formålet er at opnå et reelt billede af din virksomheds mulige konkurrenceretlige faldgruber. Nedenfor er eksempler på undersøgelser, der kan overvejes. Det er vigtigt at være opmærksom på de begrænsninger, som lovgivningen sætter, fx persondataog ansættelsesreglerne.

11 SIDE 11 HVAD KAN DIN VIRKSOMHED GØRE FOR AT OVERHOLDE KONKURRENCEREGLERNE?» Indhentelse af eksempler på aftaler med kunder og leverandører Det giver et billede af, hvad det er for aftaler, din virksomhed indgår. Det kan fx være eneforhandleraftaler, selektive distributionsaftaler, licensaftaler eller underleverandøraftaler. Det giver også et billede af de vilkår, som din virksomhed selv stiller eller blive mødt med. Det kan fx være områdebeskyttelse, konkurrence-/eksklusivitetsklausuler og informationsudveksling. Du kan på denne baggrund bedre se, hvad det er for aftaletyper og -bestemmelser, som din virksomhed skal fokusere på. Boks 4.4 Eksempel på hvad en gennemgang af forhandleraftaler kan vise En virksomhed sælger produkter igennem forhandlere. Ved en gennemgang af et antal forhandleraftaler kan virksomheden se, at følgende bestemmelser optræder i mange af dens aftaler: 1) En tidsubegrænset konkurrence-/eksklusivitetsklausul og 2) et eksklusivt tildelt territorium og et generelt forbud mod salg uden for dette område. Virksomheden ved herefter, at medarbejderne har behov for 1) at vide hvornår og i hvor lang tid, det er tilladt at bruge konkurrence-/eksklusivitetsklausuler og 2) at kende forbuddet mod at begrænse passivt salg (hvor kunden selv henvender sig) samt at vide, at begrænsning af aktivt salg (hvor virksomheden henvender sig til kunden) kun er muligt i nogle tilfælde.» Afdækning af din virksomheds samarbejder med konkurrenter Det kan give et billede af i hvilket omfang din virksomhed samarbejder med konkurrenter uafhængig af, om det er via formaliserede aftaler, medlemskab af brancheforeninger eller uformelle drøftelser på medarbejderniveau. Hvis der er sådanne samarbejder, må du indhente kopi af de relevante aftaler, vedtægter, mødereferater og lignende, eller i øvrigt få afdækket, hvad samarbejderne går ud på.» Samtaler med relevante medarbejdere Det giver et billede af de drøftelser, som medarbejderne har med fx kunder, konkurrenter eller leverandører samt hvilke konkurrenceretlige udfordringer, de ser. Det er vigtigt, at samtalerne ikke kun finder sted på ledelsesniveau, men også med de medarbejdere, der har den daglige kontakt til kunder m.v. Boks 4.5 Eksempel på vilkår, der ikke fremgår af de skriftlige forhandleraftaler En virksomhed sælger produkter igennem forhandlere. Forhandleraftalerne er alle meget korte og siger ikke andet, end at forhandlerne kan købe produkter til de til enhver tid gældende priser. Sælgerne oplyser samstemmigt, at der er en underforstået aftale med forhandlerne om, at de alene kan få leveret produkter, hvis de udelukkende eller hovedsageligt sælger virksomhedens produkter. Virksomheden opererer derfor i praksis med en konkurrence-/eksklusivitetsklausul, der ikke kunne afdækkes ud fra de skriftlige forhandleraftaler. Som i eksemplet ovenfor må det adresseres.» Gennemgang af elektronisk data ( s, harddiske, servere m.v.) Det giver et billede af den korrespondance, der er med kunder, leverandører m.v. I tilfælde af, at myndighederne foretager en kontrolundersøgelse (dawn raid) eller ransagning hos en virksomhed, vil de stort set altid se på indholdet af servere og computere.» Interne dokumenter For virksomheder, der har en dominerende stilling, kan det være en god ide at indhente forretningsplaner, rentabilitetsanalyser, kompetenceregler for rabat- og bonusaftaler m.v. på de markeder, hvor virksomheden er dominerende.

12 SIDE 12 KAPITEL 4 UNDERSØGELSE: HVILKE OMRÅDER SKAL DIN VIRKSOMHED SÆRLIGT FOKUSERE PÅ? Gennemgangen kan foretages internt i virksomheden. Den kan også foretages af en ekstern rådgiver, fx en advokat, som er vant til at foretage sådanne undersøgelser. Der kan ofte opnås gode resultater ved en kombination af de to: Din virksomheds interne folk kender virksomheden og markedet; den eksterne rådgiver ser på samme måde som en konkurrencemyndighed dokumenterne med neutrale øjne. 4.3 Hvilke medarbejdere m.v. skal der særligt fokuseres på? Sidste skridt er at identificere, hvad det er for medarbejdergrupper m.v., der er mest udsat for utilsigtet at overtræde reglerne. Det betyder ikke, at der ikke skal fokuseres på de andre medarbejdergrupper. Der er nemlig nogle hovedprincipper, som alle skal kende, fx forbuddet mod kartelaftaler. Men der er nogle medarbejdergrupper, som skal have særlig fokus. Det kan variere fra område til område, men det vil typisk være medarbejdere, der har direkte kontakt med konkurrenter, kunder eller leverandører. Det kan også være medarbejdere, der har ansvaret for fx at udarbejde kontrakter eller forretningsplaner eller har ansvaret for at fastsætte priser. Selv i små virksomheder med få medarbejdere, hvor det er ejeren, der indgår alle kontrakter, som medarbejderne derefter udfører, kan medarbejderne komme i situationer, hvor de kan overtræde reglerne. Det kan fx være drøftelser med medarbejdere i konkurrerende virksomheder, som de fx møder på udstillinger eller hos leverandøren.

13 SIDE 13 HVAD KAN DIN VIRKSOMHED GØRE FOR AT OVERHOLDE KONKURRENCEREGLERNE? Kapitel 5 Udarbejdelse: Hvordan kommer din virksomhed uden om faldgruberne? 5.1 Hvilke værktøjer kan din virksomhed bruge? Når du kender din virksomheds mulige faldgruber, må du se, hvordan du kommer uden om dem. Det afhænger af den enkelte virksomhed og resultaterne fra undersøgelsesfasen hvilke værktøjer, der er bedst og hvor mange, der er behov for. For nogle virksomheder vil der ikke være brug for andet end en konstatering af, at dem, der indgår aftalerne, kender reglerne og følger dem. Andre virksomheder kan have behov for et mere omfattende katalog af værktøjer. Nedenfor er eksempler på værktøjer, der kan overvejes for at holde dig på sikker grund i forhold til din virksomheds mulige faldgruber. Som nævnt betyder det ikke, at der ikke skal være fokus på andre områder, men at disse skal have særlig fokus. Det er vigtigt at være opmærksom på de begrænsninger, som lovgivningen sætter, fx persondata- og ansættelsesreglerne. Nedfældelse af virksomhedens politik Virksomhedens arbejde med at overholde reglerne er centreret om en politik, fx at være ansvarlig og regelret. Virksomheden kan med fordel nedfælde politikken, så den er klar for alle. Vejledning om konkurrencereglerne Særligt i virksomheder med et større antal medarbejdere kan det være en god ide at udarbejde en skriftlig vejledning (ofte benævnt compliancemanual ), der kort redegør for konkurrencereglerne og deres praktiske betydning, herunder hvad der er tilladt ( dos ) og hvad der er forbudt ( don ts ). Vejledningen kan tjene som et opslagsværk, hvis medarbejderne bliver i tvivl om konkrete spørgsmål. Nedenfor er eksempler på, hvad der kunne behandles i en vejledning om konkurrencereglerne afhængig af din virksomheds fokusområder:» For virksomheder der distribuerer produkter igennem selvstændige forhandlere Konkurrencereglerne sætter grænser for valget af distributionsform, fx eneforhandling. Det kan også vedrøre specifikke bestemmelser i distributionsaftaler, fx regulering af videresalgsprisen, forpligtelse for forhandleren til udelukkende eller primært at distribuere leverandørens produkter og informationsudveksling. Det kan også være mere komplekse forhold, som kategoristyring og kædesamarbejder. Boks 5.1 Eksempel på huskeregler for kommunikation om priser med forhandlere (ikke udtømmende) Du må normalt godt oplyse en vejledende videresalgspris Du må normalt godt fastsætte en maksimal salgspris, som forhandleren må gå under Du må ikke fastsætte en bindende videresalgspris eller en mindstepris, som forhandleren ikke må gå under Du må ikke sætte loft over hvilke rabatter m.v., forhandleren må yde Du må ikke gøre rabatter m.v. betinget af, at et vist prisniveau overholdes Du må ikke straffe forhandleren for ikke at følge de vejledende videresalgspriser Du må ikke forpligte forhandleren til at indhente din godkendelse, før vejledende videresalgspriser fraviges Der kan bl.a. henvises til gruppefritagelsen for vertikale aftaler og Europa-Kommissionens tilknyttede retningslinjer. Se nærmere på styrelsens hjemmeside,

14 SIDE 14 KAPITEL 5 UDARBEJDELSE: HVORDAN KOMMER DIN VIRKSOMHED UDEN OM FALDGRUBERNE?» For virksomheder der deltager i udbud Konkurrencereglerne forbyder tilbudskoordinering. Det omfatter bl.a. også udveksling af information blandt potentielle bydere (fx om deres forventede bud eller omkostninger). Der kan bl.a. henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven, som findes på styrelsens hjemmeside, For virksomheder der er medlem af brancheforeninger eller er brancheforeninger Da brancheforeninger normalt er en sammenslutning af konkurrenter, er der visse rammer for, hvad der kan drøftes og udveksles af oplysninger. Det kan vedrøre forhold som anbefalinger, vejledninger, kalkulationsværktøjer, prognoser, medlemsoplysninger og statistikker og standardvilkår. Der kan bl.a. henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om informationsaktiviteter i brancheforeninger, som findes på styrelsens hjemmeside, For virksomheder der er dominerende Virksomheder, der er dominerende, må ikke misbruge deres stilling. Misbrug kan bl.a. bestå i eksklusivaftaler (fx krav om at kunden dækker hele eller størstedelen af sit behov hos virksomheden), rabataftaler (fx at en rabat er betinget af, at kunden øger sin omsætning hos virksomheden), tying/bundling (fx at to produkter alene sælges i pakker), leveringsnægtelse (fx at en kunde ikke kan få leveret et vigtigt input til sin produktion), opsigelsesvarsler (fx at det er meget svært for kunden at komme ud af aftaler med virksomheden og dermed skifte til en konkurrerende leverandør) samt salg med tab og salg til overpris. Der kan bl.a. henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning om konkurrenceloven, som findes på styrelsens hjemmeside, Det er også vigtigt, at det fremgår af vejledningen, hvad medarbejderne skal gøre, hvis de har spørgsmål eller bliver opmærksomme på problemer. Retningslinjer og tjeklister for særlige områder En vejledning om konkurrencereglerne vil typisk redegøre for de forhold, som alle eller større kategorier af medarbejderne skal være opmærksomme på. Det kan være, der er områder, hvor nogle medarbejderkategorier har behov for mere detaljerede regler. Der kan overvejes særskilte retningslinjer eller tjeklister for sådanne mere afgrænsede områder. Der kan fx være tale om retningslinjer for medlemskab af brancheforeninger. Skal det fx godkendes på forhånd? Skal der indhentes vedtægter, dagsordener og protokollater før indmeldelse? Det kan også være retningslinjer for rabatter og bonusser ydet af dominerende virksomheder. Er der rabatter, virksomheden aldrig må yde (fx eksklusivrabatter)? Hvornår skal der foreligge omkostningsberegninger? Hvornår skal der indhentes godkendelse? Det kunne også være en tjekliste for, at en rabat eller bonus ikke indeholder visse problematiske elementer. Tjeklister kan også være gode i mindre virksomheder, hvor der alene er behov for at kende mere begrænsede områder af konkurrenceretten. For en leverandør kunne det fx være en tjekliste for, hvad der må oplyses omkring vejledende videresalgspriser. Standardkontrakter m.v. Der kan udarbejdes standardkontrakter, der på forhånd er vurderet at være i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Det gør det lettere for medarbejderne, der kan tage udgangspunkt i en godkendt standard. Det kan også være enkelte bestemmelser i aftaler, fx en

15 SIDE 15 HVAD KAN DIN VIRKSOMHED GØRE FOR AT OVERHOLDE KONKURRENCEREGLERNE? konkurrence-/eksklusivitetsklausul til en distributionsaftale, hvor der opereres med forskellige modeller afhængig af virksomhedens markedsandel. Eventuelle standardaftaler må klart angive, hvornår de kan anvendes, så der ikke er nogen tvivl. Det kan fx være, at standarden kræver, at aftaler er med en ikke-konkurrent, eller at koncernen har en markedsandel under en vis grænse. Der må også tages stilling til om og i givent fald hvilke bestemmelser medarbejderne skal have mulighed for at ændre. Hvis medarbejderne frit kan foretage ændringer risikeres, at aftalen efter ændringerne bliver problematisk. Pligt til at få visse aftaler eller bestemmelser godkendt på højere niveau Det må overvejes, om der er visse aftaler eller bestemmelser, der altid skal godkendes på forhånd på højere niveau, fx af virksomhedens jurist eller ledelse. Det kunne fx vedrøre aftaler med konkurrenter, indmeldelse i brancheforeninger, formuleringen af vejledende videresalgspriser, konkurrence-/eksklusivitetsklausuler eller rabatter over en vis størrelse. På den måde kan din virksomhed bedre holde styr på de aftaletyper eller -bestemmelser, hvor lovligheden afhænger af en konkret vurdering og den præcise formulering. Din virksomhed får på denne måde sikret, at den ikke undlader at indgå lovlige aftaler, men at deres lovlighed bliver konkret vurderet. Indarbejdelse i interne processer m.v. For at sikre, at medarbejderne altid husker konkurrencereglerne, når de sidder med konkrete opgaver, kan det overvejes at indarbejde dem i virksomhedens processer. Det kan fx være i form af tjeklister ved indgåelse af aftaler, hvor det skal bekræftes, at den ansvarlige har vurderet, at aftalen er i overensstemmelse med konkurrencereglerne. Overholdelse af reglerne kan fx også indgå i lederes/medarbejderes incitaments-/bonusordninger. Politik for dokumentudarbejdelse og -opbevaring Som led i opfølgningen på virksomhedens overholdelse af reglerne, er det vigtigt, at virksomheden selv har indblik i de aftaler m.v., som den indgår. Virksomheden kan indføre en politik for aftaleudarbejdelse og -opbevaring. Det kan fx være, at aftaler skal udarbejdes skriftligt og at der tages referat af væsentlige møder. Undervisningsforløb Det skriftlige materiale kan ikke stå alene. Det kan sjældent forventes, at medarbejderne kan forstå alle nuancerne alene ud fra skriftlige vejledninger. Virksomheden kan derfor gennemføre undervisningsforløb, hvor konkurrencereglerne og de forskellige værktøjer præsenteres. Undervisningen kan blive suppleret med løbende orienteringer af konkurrenceretlig relevans, fx i nyhedsmails eller på møder. Det kan fx være, når der sker regel- eller praksisændringer, eller hvis myndighederne er i færd med at undersøge den branche, som virksomheden er aktiv inden for. Undervisningen kan også blive suppleret af e-learning, fx en efterfølgende test for at måle, hvor godt medarbejderne har forstået reglerne og kan anvende dem i praksis. Desto mere nærværende konkurrencereglerne bliver gjort for medarbejderne, desto bedre bliver de husket og dermed overholdt. Hvordan kan medarbejderne få afklaret spørgsmål? Det er vigtigt, at der er et sted, hvor medarbejderne kan stille spørgsmål eller få vurderet planlagte initiativer, fx en aftale eller en henvendelse fra en konkurrent. Det kan fx være den person, der har til opgave at sikre, at virksomheden hele tiden arbejder med at overholde konkurrencereglerne (se kapitel 6). Hvis virksomheden har et intranet, kan den i tillæg hertil overveje et afsnit, der er dedikeret til konkurrenceretten og indeholder svar på hyppigt stillede spørgsmål.

16 SIDE 16 KAPITEL 5 UDARBEJDELSE: HVORDAN KOMMER DIN VIRKSOMHED UDEN OM FALDGRUBERNE? Det er vigtigt, at virksomheden aktivt tilskynder medarbejderne til at stille spørgsmål og sikrer, at de bliver besvaret. Endvidere er det vigtigt, at medarbejderne aldrig efterlades nogen tvivl om, at deres engagement for virksomhedens overholdelse af reglerne er af afgørende betydning og en vigtig del af virksomhedens kultur. Ordning så overtrædelser kan komme til ledelsens kendskab Det er vigtigt, at der er en ordning, så medarbejderne kan indrapportere forhold, de mener, kan være i strid med konkurrencereglerne. En mulighed er, at medarbejderne kan gå direkte til fx ledelsen eller virksomhedens jurist. Der kan imidlertid være medarbejdere, der er utrygge ved at give oplysning om eventuelle problemer. Det kan skyldes usikkerhed om, hvorvidt der i det hele taget er et problem. For at undgå sådanne betænkeligheder kan virksomheden overveje en anonym whistle blower -ordning. Det kan fx være en intern IT-funktion, der gør det muligt at sende anonyme beskeder, eller en ekstern rådgiver, der modtager oplysningerne. Whistle blowersystemer kræver normalt anmeldelse til Datatilsynet. Ekstern bistand Der kan opstå spørgsmål, hvor din virksomhed har behov for at søge ekstern bistand, fx i forbindelse med en konkret kontrakt eller konkurrencereglerne mere generelt. Hvis der er tvivl om reglerne, er det vigtigt, at du søger bistand. Det kan fx ske igennem en advokat. Retningslinjer for myndighedsundersøgelser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samt Europa-Kommissionen kan foretage kontrolundersøgelser (dawn raids) hos virksomhederne. Ligeledes kan Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet foretage ransagninger. Det kan være en god ide, at din virksomhed har retningslinjer for sådanne undersøgelser. Det er en god ide at udpege personer, der har ansvaret i tilfælde af en undersøgelse (hvem skal receptionen fx ringe til, hvis myndighederne står der?), ligesom medarbejderne skal vide, hvordan de skal agere (fx at det ikke er tilladt at bryde forseglinger). 5.2 Generelle overvejelser ved udarbejdelse af værktøjerne Når din virksomhed udarbejder værktøjerne, er det vigtigt at have deres formål for øje: De skal bruges til at undgå, at din virksomhed overtræder konkurrencereglerne i forhold til netop din virksomheds mulige faldgruber. Der er derfor ikke nogen fælles løsning, som gælder for alle virksomheder. Hvis du søger ekstern bistand til at få udarbejdet et complianceprogram, må du sikre dig, at det bliver skræddersyet til netop din virksomhed og ikke er en standardløsning. Værktøjerne skal i videst muligt omfang kunne anvendes direkte af medarbejderne og ikke kun af ledelsen og juridisk afdeling. Undgå derfor juridisk tunge formuleringer og udarbejd dem, så de er praktisk anvendelige og forståelige. Boks 5.2 Eksempel på vigtigheden af et klart formuleret program En virksomhed har udarbejdet en compliancemanual til medarbejderne om konkurrencereglerne. Det fremgår heraf, at det er ulovligt at indgå aftaler med konkurrenter om bl.a. priser. En medarbejder modtager en fra en bekendt hos konkurrenten. Det fremgår, at konkurrenten den kommende uge vil hæve sine priser med 20 pct. Kollegaen opfordrer virksomheden til at gøre det samme. Medarbejderen sletter en og siger til sig selv, at det var godt, at der ikke blev indgået nogen aftale. Det konkurrenceretlige aftalebegreb er imidlertid meget bredt. Da manualen alene omtaler aftaler, ved medarbejderne ikke, at fx gentlemen s agreements eller modtagelse af konkurrencefølsomme oplysninger uden udtrykkelig afstandtagen også kan udgøre en aftale. Virksomheden burde have sikret, at medarbejderne var bekendt med dette brede aftalebegreb og at der følgelig skulle være taget udtrykkelig afstand fra konkurrentens .

17 SIDE 17 HVAD KAN DIN VIRKSOMHED GØRE FOR AT OVERHOLDE KONKURRENCEREGLERNE? Værktøjerne må ikke være for omfattende, så medarbejderne mister overblikket. Balancen mellem at være kortfattet og sikre, at værktøjet er dækkende, kan være vanskelig. Det kan være en god ide at drøfte udkast med medarbejderne, så niveauet bliver rigtigt. Giv også gerne konkrete og relevante eksempler så forbud gøres nærværende for medarbejderne. Det kan fx være tidligere sager fra virksomhedens branche eller eksempler på formuleringer, der er problematiske eller uproblematiske. Medarbejderne skal ikke kun vide, hvad der er forbudt, men også hvad der er tilladt. 5.3 Hvad skal det have af konsekvenser for den, der eventuelt begår en overtrædelse? Der må tages stilling til, om og i givet fald hvilke konsekvenser, det skal have, hvis en medarbejder overtræder konkurrencereglerne eller de interne retningslinjer. Valget af konsekvens skal naturligvis respektere lovgivningen, herunder ansættelsesreglerne. Som nævnt kan overholdelse af reglerne også overvejes som en del af incitaments-/bonusordninger.

18 SIDE 18 KAPITEL 6 IMPLEMENTERING: HVORDAN BLIVER VÆRKTØJERNE BEDST INDARBEJDET? Kapitel 6 Implementering: Hvordan bliver værktøjerne bedst indarbejdet? Når din virksomhed har udarbejdet værktøjer, der kan bringe den uden om dens mulige faldgruber, er næste skridt at indarbejde dem, så de er effektive. I mange virksomheder (særligt de mindre) kan indarbejdelsen være meget enkel, fx at ejeren konstaterer, at dem, der indgår aftalerne, kender reglerne og følger dem. I andre virksomheder kan der være behov for en mere omfattende indarbejdelsesproces. Det kan særligt være tilfældet, hvis initiativerne indebærer en ændring af virksomhedens kultur, fx i forhold til de eksisterende arbejdsgange. 6.1 Ledelsen har en central rolle Medarbejderne må aldrig være i tvivl om, at overholdelse af konkurrencereglerne er en central og integreret del af ledelsens politik og virksomhedens kultur. Skabelsen af en kultur om, at det er rigtigt og vigtigt at overholde reglerne, starter fra toppen af. Det er derfor vigtigt, at ledelsen såvel bestyrelsen som direktionen ikke blot bakker op om arbejdet med at overholde konkurrencereglerne, men er aktivt involveret i det. Ledelsen må løbende følge op på initiativerne. Arbejdet med at overholde reglerne kan aldrig blive et skuffeprojekt. 6.2 Få placeret opgaven med den daglige administration af værktøjerne For at sikre, at der hele tiden er en person, der tager hånd om arbejdet med at overholde konkurrencereglerne, må du udpege en eller flere personer til denne opgave. Denne stilling betegnes ofte en compliance officer. Vedkommende har til opgave at sikre, at de værktøjer, der er udarbejdet, bliver integreret i virksomheden og løbende vedligeholdt. Afhængig af virksomhedens størrelse kan det fx være et medlem af ledelsen eller virksomhedens jurist. Særligt i små virksomheder vil der sjældent være behov for en konkurrenceretsspecialist eller nogen mere formaliseret ordning. Det afgørende er, at der ikke er tvivl om, hvem der har til opgave at sikre, at virksomheden hele tiden arbejder med at overholde konkurrencereglerne. Det er vigtigt, at vedkommende i tvivlstilfælde har adgang til de nødvendige faglige ressourcer, fx en intern jurist eller en ekstern advokat. Det er også vigtigt, at personen er synlig i virksomheden, og medarbejderne er trygge ved at gå til vedkommende med spørgsmål. Vedkommende skal have ledelsens opbakning. Det kan være en fordel med et klart defineret skriftligt mandat, så der er klarhed om vedkommendes beføjelser. Er der fx mulighed for at forbyde, at virksomheden indgår en bestemt aftale, hvis den umiddelbart vurderes at være problematisk? Skal spørgsmål fra vedkommende gives forrang, hvis en medarbejder sidder med andre opgaver? 6.3 Medarbejderne skal kende og bruge værktøjerne Det er ikke nok, at der udarbejdes værktøjer; de skal også bruges. Ledelsen må løbende følge op på arbejdet. Et mere intensivt arbejde kan være særligt vigtigt, hvis initiativerne indebærer en ændring af virksomhedens kultur, fx i forhold til de eksisterende arbejdsgange. Et sådant

19 SIDE 19 HVAD KAN DIN VIRKSOMHED GØRE FOR AT OVERHOLDE KONKURRENCEREGLERNE? skifte kan have større gennemslagskraft, hvis det bliver præsenteret på en måde, så medarbejderne forstår baggrunden for ændringerne og deres nødvendighed. Det er sjældent nok, at det centralt meldes ud, at der er indført en række værktøjer, fx at en vejledning om konkurrencereglerne nu kan læses på virksomhedens intranet. Det er vigtigt, at virksomheden gør en aktiv indsats for at sikre, at medarbejderne har forstået reglerne og hvorfor det er vigtigt, at virksomheden overholder dem. Der er mange måder, som din virksomhed kan udbrede kendskabet til værktøjerne på. Hvad, der er den mest effektive, vil afhænge af den enkelte virksomhed. Du kan fx præsentere værktøjerne på et møde, hvor de også bliver gennemgået. I mange virksomheder er det en god ide, at de ansatte deltager i undervisning. Det kan være internt eller fx i en brancheforening. Det behøver ikke nødvendigvis være et langt forløb. Eksempler og emner skal være relevante for medarbejderne. Det er normalt en god ide, at undervisningen forløber interaktivt, fx ved brug af opgaver, så medarbejderne bliver aktivt inddraget og får lejlighed til at stille spørgsmål. Spørgsmål kan også føre til, at det bliver nødvendigt at ændre nogle af værktøjerne. Det kan være, at værktøjerne præsenteres på forskellig vis for forskellige medarbejdergrupper. En virksomheds salgsfolk har fx ikke samme behov som dens produktionsafdeling. Undervisningen kan også blive suppleret af e-learning. Det kan fx være en efterfølgende test for at måle, hvor godt medarbejderne har forstået reglerne og kan anvende dem i praksis. Det kan også være andet elektronisk undervisningsmateriale, fx et brush-up -kursus eller et elektronisk opslagsværk. Selv om sådanne elektroniske værktøjer har deres fordele, giver de ikke medarbejderne samme mulighed for at stille spørgsmål som fx præsentation af reglerne på et møde eller en undervisningsseance. Det er vigtigt, at aktiviteterne gentages jævnligt, så det sikres, at medarbejderne altid kender konkurrencereglerne. Det er også vigtigt, at der bliver taget hånd om nye medarbejdere. 6.4 Hver enkelt i virksomheden har et ansvar for at overholde reglerne Det er vigtigt at være opmærksom på, at ledelsen ikke kan delegere ansvaret for at overholde konkurrencereglerne. At compliance officer har det daglige ansvar for virksomhedens arbejde med at overholde konkurrencereglerne, fritager ikke ledelsen eller andre for at sikre, at virksomheden faktisk overholder reglerne. Ledelsen har som nævnt en meget væsentlig rolle i den forbindelse. Ligeledes er det vigtigt, at hvert enkelt ledelsesmedlem og hver enkelt medarbejder sikrer og kan stå inde for, at alt, hvad vedkommende foretager sig eller er involveret i, er i overensstemmelse med konkurrencereglerne. På denne måde undgås det også, at fejl opstår ved, at den enkelte fejlagtigt tror, at en anden har vurderet en adfærds lovlighed.

20 SIDE 20 KAPITEL 7 LØBENDE OPFØLGNING Kapitel 7 Løbende opfølgning Der må løbende følges op på, at din virksomhed overholder konkurrencereglerne og at værktøjerne hele tiden er tilpasset din virksomheds aktuelle behov. Du må løbende undersøge, om din virksomheds mulige faldgruber har ændret sig. Det kan fx være:» at din virksomhed vil ændre sine distributionsaftaler» at der tidligere har været problemer på områder, der nu ikke længere er relevante» at din virksomhed har forøget sin markedsandel» at din virksomhed vil gå ind på nye markeder» at din virksomhed har købt en virksomhed med en anden compliancekultur Sådanne ændringer kan gøre, at der er behov for at ændre værktøjerne, så de afspejler din virksomheds nuværende faldgruber. Det kan også være, at de nuværende initiativer ikke er tilstrækkelige, fx at der tidligere har været problemer på et område, og der fortsat er usikkerhed om reglerne her. Du må også undersøge, om virksomheden faktisk overholder konkurrencereglerne. Hvis din virksomhed har udstukket interne retningslinjer til medarbejderne, må det også sikres, at disse overholdes. Undersøgelserne skal være tilstrækkelige til, at du får et retvisende billede af medarbejdernes og virksomhedens overholdelse. De undersøgelser, du kan foretage, kan være én eller flere af dem, der er beskrevet i kapitel 4. Da din virksomhed allerede har taget forskellige skridt til bedre at sikre overholdelse, kan der være behov for yderligere undersøgelser, der mere direkte vedrører disse værktøjer. Det kan fx være, om medarbejderne deltager i undervisningsforløb og om værktøjerne faktisk bruges. Der kan ikke siges noget mere generelt om, hvor ofte disse undersøgelser skal foretages. De må gennemføres med sådanne intervaller, at virksomhedens arbejde med at overholde konkurrencereglerne er effektivt. Det vil afhænge af den enkelte virksomhed. Konkurrenceretten er et meget dynamisk område. De grundlæggende regler forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler og forbuddet mod misbrug af dominerende stilling er uændrede, siden loven trådte i kraft i Men der sker selvfølgelig en udvikling i reglerne og i praksis. Det er nødvendigt, at du løbende følger med i denne udvikling, så du kan foretage de nødvendige tilpasninger af værktøjerne. For at følge med kan din virksomhed fx tilmelde sig Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nyhedsbreve. Advokater og brancheforeninger har typisk også ordninger, hvor der orienteres om relevante forhold.

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE ? OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE Hvorfor skal jeg overholde konkurrencereglerne? Det kan have alvorlige konsekvenser at overtræde konkurrencereglerne. Hvis du ikke ved, hvad reglerne går

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program

Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI. Compliance Program Retningslinjer for overholdelse af konkurrencereglerne i DI Compliance Program November 2014 DI s politik på konkurrenceområdet En væsentlig opgave for DI er at skabe et miljø, hvor medlemsvirksomheder

Læs mere

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL?

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL? SIDE 2 KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Februar 2015 Oplag 1000 stk. ISBN 978-87-7029-595-6 Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S Brochuren er udarbejdet af Konkurrence- og

Læs mere

Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K. Att.: Svend Pedersen. Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik

Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K. Att.: Svend Pedersen. Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik Dansk Byggeri, Nyhussektionen Nørre Voldgade 106 1015 København K Att.: Svend Pedersen Dato: 5. marts 2015 Sag: BITE-14/08045-10 Sagsbehandler: /KHJ Vejledende udtalelse om Nyhussektionens salgsstatistik

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser

Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser Dansk Forening for Konkurrenceret 18. maj 2015 Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg,

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

- - Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk. Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling og udveksling af informationer

- - Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk. Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling og udveksling af informationer - - KONKURRENCE- OG forbrugerstyrelsen Danboat 2012 F.M.B.A. Fonnand Jan B. Hansen www.danboat.dk Dato: 04.03.2013 Sag: 13/0183 Sagsbehandler: BFJ Vejledende udtalelse om brancheforeningens indsamling

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013 Sag 74/2012 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Peter Stig Jakobsen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse.

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse. Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Att.: Hans Madsen Sørensen Dato: 17. august 2015 Sag: BET-14/04588 Sagsbehandler: /CHJ/MC Bemærk: Dette brev er kun

Læs mere

Vejledning om konkurrenceloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby. Tlf. +45 41 71 50 00. E-mail: kfst@kfst.

Vejledning om konkurrenceloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby. Tlf. +45 41 71 50 00. E-mail: kfst@kfst. 2013 Vejledning om konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf. +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk On-line ISBN: 987-87-7029-540-6 Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

Nr. 2 Juni 2010. Indhold. 1 Nye regler for vertikale aftaler

Nr. 2 Juni 2010. Indhold. 1 Nye regler for vertikale aftaler Indhold 1 Nye regler for vertikale aftaler 1 Nye regler for vertikale aftaler Af advokat Gitte Holtsø, advokat Martin Andreas Gravengaard og advokatfuldmægtig Peter E. Stassen EU-Kommissionen har offentliggjort

Læs mere

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE. Jura Konkurrenceret. Afsætningsstrategi Efterår 2014

SAMMEN GØR VI DIG BEDRE. Jura Konkurrenceret. Afsætningsstrategi Efterår 2014 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Jura Konkurrenceret Afsætningsstrategi Efterår 2014 Marketingsprocessen Mission og vision Analyse af virksomhedens interne forhold Analyse af distributions-forhold Analyse af efterspørgsels-forhold

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2013-01-17 nr. 23 Konkurrencelov(*)

Lovbekendtgørelse 2013-01-17 nr. 23 Konkurrencelov(*) Lovbekendtgørelse 2013-01-17 nr. 23 Konkurrencelov(*) Kap. 1. Lovens formål og anvendelsesområde 1. Loven har til formål(1) at fremme en effektiv(2) samfundsmæssig ressourceanvendelse gennem virksom(3)

Læs mere

Kontrolundersøgelser i Danmark

Kontrolundersøgelser i Danmark 12. december 2013 Kontorchef Peter Langkjær Kontrolundersøgelser i Danmark Dansk Forening for Konkurrenceret NÅR KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN KOMMER PÅ BESØG 1 Anslag Agenda 1. Efterforskning før

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 2. december 2010 i sag nr. 2010-0022402. mod

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 2. december 2010 i sag nr. 2010-0022402. mod K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 2. december 2010 i sag nr. 2010-0022402 Nykredit Realkredit A/S (advokat Jan-Erik Svensson) mod Konkurrencerådet (chefkonsulent Vibeke Ulf Dumrath) Resume

Læs mere

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras?

Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Hur ska framtidens system för överprövningar organiseras? Finns det andra modeller inom EU att fundera över end Upphandlingsutredningens förslag? Danske erfarenheter Stockholm, 30.1.2014 v/jens Fejø Copenhagen

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

NÅR KOMMUNIKATIONEN BLIVER ULOVLIG

NÅR KOMMUNIKATIONEN BLIVER ULOVLIG 8. oktober 2014 Specialkonsulent Cecilie Sivertsen og chefkonsulent Vibeke Ulf Dumrath NÅR KOMMUNIKATIONEN BLIVER ULOVLIG Ny vejledning om informationsaktiviteter i brancheforeninger VEJLEDNING OM INFORMATIONSAKTIVITETER

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

2001-11-15: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet

2001-11-15: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet 2001-11-15: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 15. november 2001 i sag 00-213.839 Kirudan A/S (advokat Erik Korpela-Andersen) mod Konkurrencerådet (specialkonsulent

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Nr. 3 2011 Indhold 1 Udvalgte danske afgørelser fra 2. kvartal 2011

Nr. 3 2011 Indhold 1 Udvalgte danske afgørelser fra 2. kvartal 2011 Indhold 1 Udvalgte danske afgørelser fra 2. kvartal 2011 1 Udvalgte danske afgørelser fra 2. kvartal 2011 Af Gitte Holtsø, fuldmægtig Louise Tandrup Christensen og fuldmægtig Asbjørn Godsk Fallesen Afgørelser

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Forhandleraftaler på det tyske marked

Forhandleraftaler på det tyske marked Forhandleraftaler på det tyske marked Forhandleren som selvstændig erhvervsdrivende Forhandleren betegnes jævnligt også distributør. Har han fået tildelt et forhandlerområde eksklusivt, bliver han også

Læs mere

SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENINGS TILBUDSKOORDINERING

SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENINGS TILBUDSKOORDINERING Rådsmøde 30.04.2014 12/06678 LKH/BFJ SKIVE OG OMEGNS VOGNMANDSFORENINGS TILBUDSKOORDINERING KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Erhvervs- og Vækstministeriet Indholdsfortegnelse 1. RESUME... 2 2. AFGØRELSE...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 K E N D E L S E Sønderborg Affald A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Affaldsregion Nord I/S v/dansk Affald

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Hvornår gælder kartelreglerne?

Hvornår gælder kartelreglerne? Hvornår gælder kartelreglerne? Ved partner Jesper Kaltoft og specialistadvokat Christian Nielsen Uddannelsesdagen 2014 2 3 Den lange rejse På en forretningsrejse fra Nigeria til Italien blev Pisciotti

Læs mere

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning

Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S. 1. Indledning Dato: 16. april 2014 Sag: TIFS-14/01354 Sagsbehandler: /MTP Godkendelse af Axcels erhvervelse af Silkeborg Data A/S KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN 1. Indledning ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Konkurrence-

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata

Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Har I styr på reglerne? Forsyningsselskabers behandling af persondata Langt de fleste virksomheder vil i forbindelse med deres virke få adgang til persondata af den ene eller anden slags. En forsyningsvirksomhed

Læs mere

Danske Havnes standardlejekontrakt

Danske Havnes standardlejekontrakt Danske Havnes standardlejekontrakt Journal nr. 4/0120-0389-0008/ISA/KHS Rådsmødet den 29. november 2006 Resumé 1. Ved skrivelse af 20. december 2005 har Brancheforeningen Danske Havne anmeldt foreningens

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord

Erhvervsjura. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord Erhvervsjura Nr. 7 oktober 2011 1. Pas på, når dine konkurrenter bruger dit varemærke i google-søgeord 2. Inddriv selv dine fordringer på op til 100.000,- kr. ved at benytte en enkelt blanket 3. Du må

Læs mere

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info]

[Introduction] [A. Kendskab] [B. Forståelse] [Info] [Introduction] Goddag mit navn er, og jeg ringer fra Epinion. Vi er i øjeblikket i gang med en undersøgelse blandt danske virksomheder for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen. Må jeg i den forbindelse have

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder 2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. juni 2002 i sag 01-172.007 Tandlæge Flemming Harder (advokat Knud Lundblad) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

Bilag 3 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker

Bilag 3 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker N O T A T Bilag 3 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Det juridiske grundlag mulighed

Læs mere

Persondataretlig compliance i praksis. Uddannelsesdagen 28. maj 2015 v/ partner Thomas Munk Rasmussen og partner Mikkel Friis Rossa

Persondataretlig compliance i praksis. Uddannelsesdagen 28. maj 2015 v/ partner Thomas Munk Rasmussen og partner Mikkel Friis Rossa Persondataretlig compliance i praksis Uddannelsesdagen 28. maj 2015 v/ partner Thomas Munk Rasmussen og partner Mikkel Friis Rossa Compliance hvorfor er det vigtigt nu? Øget fokus på persondata Den teknologisk

Læs mere

(Oplysninger) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Oplysninger) EUROPA-KOMMISSIONEN 14.1.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 11/1 IV (Oplysninger) OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN KOMMISSIONENS MEDDELELSE Retningslinjer

Læs mere

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER

DET ER IKKE FORBUDT AT KENDE SINE RETTIGHEDER Det er vigtigt at få rettet fejl og mangler uden at det har konsekvenser for nogen. Med den hastighed alting ændres og omstruktureres og effektiviseres, kan det ikke undga s, der bega s fejl, så det vigtigste

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Anmeldelse af FSR's regler om kvalitetskontrol

Anmeldelse af FSR's regler om kvalitetskontrol Anmeldelse af FSR's regler om kvalitetskontrol Jnr.: 2:8032-18/kb Rådsmødet den 29. april 1998 1. Resumé Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har ved anmeldelse af 25. februar 1998 ansøgt om

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner Torben Waage IT-SIKKERHEDEN SKAL OP PÅ LEDELSESNIVEAU Hvert år bliver der brugt milliarder af kroner på at beskytte digitale aktiver, så fortrolige informationer undgår at finde vej til offentligheden.

Læs mere

Konkurrenceret og teknologioverførsel

Konkurrenceret og teknologioverførsel Konkurrenceret og teknologioverførsel en ny olympisk disciplin? Interview med juraprofessor Palle Bo Madsen og advokat Christian Karhula Lauridsen KOntakt Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

Danhostels maksimalprissystem

Danhostels maksimalprissystem Danhostels maksimalprissystem Journal nr. 4/0120-0289-0033/TUK/MEM Rådsmøde den 29. november 2006 Resumé 1. I maj 2006 henvendte Landsforeningen Danmarks Vandrerhjem, bedre kendt som Danhostel, sig til

Læs mere

Informationsudveksling og konkurrencereglerne. Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, partner Jesper Kaltoft, partner

Informationsudveksling og konkurrencereglerne. Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, partner Jesper Kaltoft, partner Informationsudveksling og konkurrencereglerne Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, partner Jesper Kaltoft, partner Generelt om informationsudveksling og konkurrencereglerne Informationsudveksling i forskellige

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme

Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme 1 af 9 Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme Journal nr. 2:8032-814/che/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Forsikringsaktieselskabet Allianz Nordeuropa (Allianz) har ved brev

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Anmeldelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening

Anmeldelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening 1 af 7 08-08-2012 11:24 Anmeldelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening Rådsmødet den 16. december 1998 J.nr. 2:8032-863/psoe 1. Resumé Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har foretaget anmeldelse af foreningens

Læs mere

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner VIDEN I KONKURRENCE Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner 1 Kolofon 2 Titel: Viden I konkurrence Copyright: Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Udgiver: Det Nationale Netværk for

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1)

Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel 1) LOV nr 227 af 22/04/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 24-04-2002 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den fulde tekst Lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

Læs mere

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser

Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641. Udbudsbekendtgørelse. Tjenesteydelser 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81641-2015:text:da:html Danmark-København: Rådgivning i forbindelse med energiudnyttelsesgrad 2015/S 047-081641 Udbudsbekendtgørelse

Læs mere

De Nordjyske kommuner og Region Nordjylland har besluttet at indgå et samarbejde vedr. gennemførelse af udbud efter Udbudsdirektivet.

De Nordjyske kommuner og Region Nordjylland har besluttet at indgå et samarbejde vedr. gennemførelse af udbud efter Udbudsdirektivet. Samarbejdsaftale og Hæftelsesdokument vedr. fælles udbud af Netværksforbindelser til Politikerarbejdspladser, hjemmearbejdspladser, og tilsvarende netværksforbindelser, der er placeret lokalt ved borger,

Læs mere

Konkurrence. Mere velfungerende markeder INDBLIK I EU-POLITIK

Konkurrence. Mere velfungerende markeder INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Konkurrence Mere velfungerende markeder EU s konkurrencepolitik sikrer, at virksomheder konkurrerer på lige og retfærdige vilkår på Europas indre marked. INDHOLD Derfor har vi brug

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

2001-02-27: Viterra Energy Services A/S mod Konkurrencerådet

2001-02-27: Viterra Energy Services A/S mod Konkurrencerådet 2001-02-27: Viterra Energy Services A/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 27. februar 2001 i sag j.nr. 00-122.075 Viterra Energy Services A/S (advokat Jan-Erik Svensson)

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)

ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG?

HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? HANDELSAGENT HVORDAN KOMMER JEG I GANG? Det kræver ikke meget at nedsætte sig som handelsagent. Som regel kan man klare sig med en telefon, en computer, et skrivebord og måske en bil til at besøge kunderne

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ 2005-0002361 (Kirsten Thorup, Thomas Jensen og Niels Sørensen) 30. september 2005 K E N D E L S E Løgten murer- og entreprenørforretning A/S (advokat Hans Erik

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

Antibestikkelsespolitik. Eldan Recycling A/S CVR nr. 14 12 53 88 Værkmestervej 4 5600 Faaborg

Antibestikkelsespolitik. Eldan Recycling A/S CVR nr. 14 12 53 88 Værkmestervej 4 5600 Faaborg J.nr. 359221 / JS (25.11.2011) Advokat (H) Bjarne Strikert Strandvejen 94 8100 Aarhus C Tlf. + 45 87 34 34 34 Antibestikkelsespolitik gældende for Eldan Recycling A/S CVR nr. 14 12 53 88 Værkmestervej

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Taksatorringens vedtægter

Taksatorringens vedtægter 1 af 11 18-06-2012 10:43 Taksatorringens vedtægter 6. april 1999 J.nr. 2:8032-326/jec Rådsmødet den 28. april 1999 1. Resumé Taksatorringen har den 26. juni 1998 anmeldt foreningens vedtægter med anmodning

Læs mere

Formålet med besøgene var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1.

Formålet med besøgene var at føre tilsyn med vekselkontorets overholdelse af reglerne i hvidvaskloven 1. Vekselkontoret 24. marts 2015 Sag 2015-1917 /CSJ Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 12. november 2014 og 28. november 2014 tilsynsbesøg hos Formålet

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Til høringsparterne se bilag 1 17. september 2013 Sag 2013-0034700 /SORHOU Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Vedlagt fremsendes i høring udkast

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

1999-10-21: Cafe Garibaldi ctr. Konkurrencerådet

1999-10-21: Cafe Garibaldi ctr. Konkurrencerådet 1999-10-21: Cafe Garibaldi ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 21. oktober afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-186.503 Café Garibaldi ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1. K E N D E L S E Ved

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere