SKRIVNING PÅ FVU FOR TOSPROGEDE I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Transkript

1 SKRIVNING PÅ FVU FOR TOSPROGEDE I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV Line Lorenzen En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grunde blevet en tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opføres på byens teater. Nu havde jeg imidlertid allermest lyst til at være en komedie i 2 akter. Jeg indgik derfor et forlig, så min optræden blev en tragikkomisk forestilling i 3 akter. Stor succes. Louis Jensen

2 Dagens program Introduktion til genrepædagogik Gennemgang af tekstaktiviteter og deres karakteristika Teaching-learning-cycle en pædagogisk model Didaktiske overvejelser Didaktiske udfordringer Line Lorenzen

3 Dagens fokus Hvad gør genrepædagogikken relevant i forhold til tosprogede? Hvordan kan vi med en genrepædagogisk tilgang hjælpe kursisterne videre i deres skriftsproglige udvikling? Line Lorenzen

4 Hvorfor genrepædagogik? At skrive uden genrebevidsthed er som at køre bil uden at vide, hvor turen går hen. Det kan godt være, man er heldig at ende der, hvor man gerne vil være, men risikoen for det modsatte er for høj ikke mindst, når det gælder de elever, som har ringe eller ingen genreviden med sig hjemmefra. (Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen) I den australske genrepædagogik undervises der derfor direkte i sammenhængen mellem genre, tekstformål, afsendermodtagerforhold, tekststruktur og sproglige virkemidler Line Lorenzen

5 Hvad er genrepædagogik? Blev formuleret af lærere og sprogforskere i Australien i 80 erne på baggrund af mange analyser af elevtekster Mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer havde store udfordringer Traditionelle redskaber virker ikke fx procesorienteret skrivepædagogik svage elever Læreren skal have redskaber til at give konkret respons ikke godt skrevet eller uklar formulering. Line Lorenzen

6 Hvad er genrepædagogik? Genrepædagogik sammensat af 3 elementer: Teori om læring (Nærmeste udviklingszone (Vygotsky) afstanden mellem det, man kan klare uden hjælp, og det, man kan udføre med støtte fra en mere erfaren person modeltekster. Stilladsering (Bruner), hvor læringsprocessen udfolder sig i en pædagogisk interaktion mellem lærer og kursist meget dialogbaseret lærer sproget ved at bruge sproget) Teori om sprog (Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) fokus på at beskrive, hvordan mennesker bruger sproget til at skabe betydning i forskellige sociale sammenhænge. (betydningsgrammatik). Fokus er på betydning og funktion det handler derfor ikke om at indlære regler for at opnå sproglig korrekthed. Der er fokus på, hvilket arbejde de forskellige dele af sproget gør for at overføre og skabe betydning. Hvilke ord i sproget skal jeg bruge, og hvordan skal jeg organisere dem for at opnå det, jeg vil med kommunikationen? Teori om pædagogik (teaching-learning-circle) Line Lorenzen

7 Hvad er genrepædagogik? Barn: ha fætter på Voksen: Vil du gerne have sweateren på Sproglig viden tilbydes: Reglen om hjælpeverbum (vil) Inv. i ja/nej spørgsmål (vil du..) Best. form (sweateren) Høflighed (gerne) Udtale (sv i stedet for f) Line Lorenzen

8 Hvad er genrepædagogik? Når en kursist får adgang til en grundig beskrivelse af den genre, hun skal skrive i, kan hun bruge det som et stillads for sin egen produktion. Line Lorenzen

9 Hvad er genre? Begrebet genre anvendes i mange forskellige sammenhænge (fx litteratur, musik, kunst) En genre er: en tekststruktur/sprogligt mønster, der bevidst eller ubevidst anerkendes af de fleste sprogbrugere i en given kulturel kontekst (rockerkultur, ungdomskultur, forstadsfruekultur, den vestlige kultur). Når vi kommunikerer med andre, vælger vi de sproglige mønstre, der passer bedst til formålet, situationen, emnet og modtageren. Line Lorenzen

10 Hvad er genre? Genrer er en slags forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt kultur og en bestemt kommunikationssituation. Line Lorenzen

11 Hvad er genre? Hey Line! Fuck dig, hvis du ikke ryster op med kr inden 1. juli Vi smadrer dig din tabernar! Told og Skat Line Lorenzen

12 Hvad er genre? Kære Line Lorenzen I henhold til skrivelse af 1. februar 2015 vedr. manglende indbetaling af restskat for 2014, anmodes De om snarest muligt og inden 1. juli 2015 at bringe forholdet i orden. Venlig hilsen Told og Skat Line Lorenzen

13 Hvad er genre? Formelt skriftsprog Kære Line Lorenzen I henhold til skrivelse af 1. februar 2015 vedr. manglende indbetaling af restskat for 2014, anmodes De om snarest muligt og inden 1. juli 2015 at bringe forholdet i orden. Venlig hilsen Told og Skat På hinanden følgende præpositionsforbindels er (i henhold til skrivelse af ) Verbalsubstantiver (skrivelse, indbetaling) Passiver (anmodes)

14 Hvad er genre? At have adgang til sprogets mange ressourcer er betingelsen for at kunne indgå i en kultur (demokrati, familie, venskaber, job og uddannelse) Genrernes kulturelle bundethed indikerer nogle af de udfordringer vores kursister kan have i deres omgang med genrer, som ligger uden for deres sproglige og kulturelle bevidsthed men det kan læres! Didaktisk overvejelse: Kortlægning af relevante genrer og tekstaktiviteter Line Lorenzen

15 Hvad er genre? Genretermen skaber ofte forvirring i forhold til den gængse opfattelse. Muldvad introducerer derfor et nyt begreb: Genrebegrebet deles derfor i to kategorier : tekstaktiviteter (omfatter den mere teoretiske/abstrakte konstruktion af sociale formål med at bruge sproget hvad gør sproget? beretter, instruerer etc.) og genre (betegner de konkrete kulturelle realiseringer af en tekstaktivitet et tekstligt produkt: opskrift, essay etc.) Alle genrer har en funktion de tjener et særligt formål; som kan være: (tekstaktiviteter) berettende, instruerende, forklarende, informerende, beskrivende og argumenterende

16 Tekstaktiviteter er sociale processer som: Beretter Instruerer Beskriver informerende forklarer argumenterer Der typisk bruges i: biografier fortæl omhistorier dagbogsnotater feriepostkort opskrifter manualer spilleregler ordensregler Naturvidenskabelige beskrivelser geografiske beskrivelser beskrivelser af tid, sted, miljø og personer definitioner Naturvidenskabelige, historiske forklaringer redegørelser debatter diskussioner læserbreve essays og indgår i multigeneriske tekster som fx anmeldelser - interview - breve - nyhedsreportager - artikler - hjemmesider - rejseguider - logbøger analyser - fortolkninger - fysikrapporter - kommentarer undervisningsmaterialer - eksamensopgaver...

17 Tekstaktiviteter 1. At berette (personlig/faktuel) (dagbogsnotat, blog, brev, nyhedsartikel) 2. At instruere (opskrift, brugsanvisning, spilleregler) 3. At beskrive/informere (leksikonartikel, artikel i fagblad/på vidensformidlende hjemmesider, klassesamtale, hvor faglige begreber klarlægges)) 4. At forklare (redegørelser) 5. At argumentere (læserbreve, reklamer)

18 Tekstaktiviteter At berette (personlig eller faktuel): Tekstformål: at genfortælle et antal hændelser i kronologisk orden. At underholde (ud fra tekstformålet kan man se, at tiden, stedet og de involverede personer er vigtige kompositoriske aspekter). Tekststruktur: 3-4 trin (emnet: overskrift, orientering (hvem, hvad, hvor), begivenheder trin for trin, evt. kommentar.) Klare mål at evaluere ud fra

19 Tekstaktiviteter - FVU-Læsning trin 2, 2014 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Orientering (hvornår, hvem, hvor og hvorfor) Hændelse 1 (hvad) Hændelse 2 Hændelse 3 Afslutning med feedback og vurderende kommentar. En drømmedag Det er lørdag morgen en sommerdag i juli. Jeg er lige stået op. Resten af min familie sover endnu. Først laver jeg en stor kande kaffe og bager morgenbrød, så det dufter i hele huset. Og så går jeg op for at vække min familie. Jeg synes, det er hyggeligt, når vi spiser morgenmad sammen. Når vi har spist morgenmad, cykler vi alle sammen en tur i skoven. Solen skinner, og fuglene synger. Jeg synes, det er dejligt. Om aftenen køber vi pizza og ser film. Og mens vi ser film, spiser vi en masse slik. Det har været en skøn dag med familien, og jeg håber, der kommer flere af den slags. Skal fange læserens opmærksomhed Specifikke deltagere. (Jeg, min familie) Præteritum Jeg-fortælling Mentale verber: synes, håber (evaluerende sprog) Tidsforbindere (det er lørdag, først, og så, når, om aftenen)

20 Berettende Tekstformål: at genfortælle et antal hændelser i kronologisk orden. At underholde. Tekststruktur Overskrift Orientering Hvem, hvad, hvor evt. hvordan og hvorfor Begivenhed 1 Begivenhed 2 Begivenhed 3 Begivenhed. Kommentar Line Lorenzen

21 Tekstaktiviteter At instruere: Tekstformål: at få nogen til at gøre noget efter en bestemt plan. Tekststruktur: tre trin: mål, materiale, metode. Overskrift, underoverskrift, nummerering, diagram, fotos etc. er ofte med for at tydeliggøre og lette forståelsen. Ofte mange fagspecifikke og førfaglige ord

22 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift (informerer om målet) Ingredienser Fremgangsmåde Handling 1 Handling 2 Handling 3 Handling 4 Handling 5 Bulgursalat med agurk 1 ¼ dl. bulgur 1 ½ dl. vand ½ tsk. salt 1 ½ spsk. citronsaft 2 spsk. olivenolie 1 ½ dl. frisk persille 50 g. agurker 100 g. cherrytomater 1 tsk. forårsløg Salt og peber Kom først bulgur, vand og salt i en gryde. Bring det derefter i kog og lad det simre i min. eller til alt vandet er absorberet. Overfør nu bulguren til en skål og lad det afkøle. Rør til sidst citronsaft, olie, hakket persille og agurk, tomater i kvarte og forårsløg i tynde skiver sammen med bulguren. Smag til med salt og peber. Nominalgruppe Materielle processer (gøre-processer) (kom, bring, rør) på themapladsen Tidsforbindere (først, derefter, nu, til sidst) Imperativ

23 Tekstaktiviteter At beskrive/informere: Tekstformål: at formidle faktuel viden om et emne (ud fra tekstformålet ses det, at de typiske sproglige mønstre som findes i denne slags tekster er: at generalisere, at beskrive et fænomen præcist, at relatere kategorier til hinanden). Tekststruktur: to trin, klassifikation og beskrivelse. Denne teksttype svarer på spørgsmål som: hvad er en personkarakteristik, og hvad består den af?, hvad er ordklasser?, hvad er en skovflåt?... Masser af gange i løbet af en dag er det nødvendigt at sige hvad og hvordan noget er, fx filmen var et italiensk mesterværk, vejret er typisk dansk. Megen klassesamtale handler om at lærere og kursister i fællesskab konstruerer informerende beskrivelser af forskellig slags fx få klarlagt et fagligt begreb, defineret et ords betydning.

24 Tekstaktiviteter - FVU-læsning, trin 3, 2014 (opgave i læseteknik) Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Klassificering (placerer fænomenet i en vis form for gruppetilhørsforhold) Beskrivelse Skovflåt En skovflåt er en lille, blodsugende mide. Den kaldes ofte fejlagtigt for en tæge, men der er ingen grund til at skelne, da en tæge er et insekt, som ikke gør mennesker noget. Man kan kende forskel på de to ved at tælle deres ben. En tæge ligner en bille og har seks ben Nominalgrupper med nedrangerede sætninger (et insekt, som ikke gør mennesker noget) Ubestemt form betegner generalisering i fagsproget (en skovflåt, en tæge, et insekt) Fagsprog, som ligger langt fra hverdagssproget. Almene deltagere, der refererer til en hel gruppe (mennesker) Relationelle processer (væreprocesser)(er, kaldes, ligner) skal relatere noget til noget andet Ofte præsens

25 Tekstaktiviteter At argumentere: Tekstformål: at overbevise læseren/tilhøreren om rigtigheden af et synspunkt eller at overtale nogen til at handle på en bestemt måde. Tekststruktur: tre trin, et synspunkt, en række argumenter til støtte for synspunktet og en underbygning af synspunktet.

26 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Synspunkt (orientere læseren om, hvilket standpunkt, der er på spil) Argument 1 - Ordnes i den rækkefølge, skribenten finder mest logisk Argument 2 Underbygning af synspunktet Guerilla-gartnerne (FVU-læsning Trin Du skriver et brev til byrådet og argumenterer.) vi synes, det er synd at mange byer bliver mere og mere kedelige og grå i Danmark. Vi synes, de trænger til at blive mere grønne. Det er bl.a. derfor, at vi i Guerilla-gartnerne tager rundt i mange af de store byer og planter smukke blomster, frodige træer og fine frugtbuske. For det første gør vi det, fordi vi synes,. For det andet mener vi, det er vigtigt. Sammenfattende vil jeg sige, at jeg mener, man bør. Almene deltagere (frivillige, ansat personale, man) Mentale processer (synes, mener) Evaluerende sprog (synd, smukke kedelige, vigtigt, frodige, fine) læsereren spores tidligt ind på holdningen. Årsagsforbindelser (derfor, fordi) Præsens Modalitet (vil, bør)

27 Tekstaktiviteter At forklare: Tekstformål: at klarlægge, hvordan visse fænomener fungerer, og hvorfor forskellige processer og forteelser opstår. Tekststruktur: to trin: identifikationstrin og forklaringstrin.

28 Struktur Tekst Sproglige træk Overskrift Hvordan påvirkes Jorden af den globale opvarmning? Tekstaktiviteter Spørgsmål eller påstand. Fagspecifikke ord i form af abstrakte og tekniske termer (global opvarmning, Jorden) Nominaliseringer (opvarmning) Materiel proces i passiv (påvirkes) Identifikation af fænomen - Udpeger og afgrænser emnet Konsekvens/forklaring Den globale opvarmning indebærer, at klimaet på Jorden bliver varmere, fordi vi lukker store mængder drivhusgasser, f.eks. Kuldioxid og metan, ud i atmosfæren. Kuldioxid kommer fra forbrænding af kul, olie og naturgas, hvorimod metan kommer fra f.eks. risdyrkning og fra køer og får. Når kloden bliver varmere smelter gletsjerne ved polerne, så havvandstanden stiger og oversvømmer kystområderne. Opvarmningen betyder også, at det ofte bliver tørrere, hvor det i forvejen er tørt, og regner mere, hvor det allerede regner meget. Fagspecifikke ord i form af abstrakte og tekniske termer (global opvarmning, kuldioxid, klimaet) Nominaliseringer (opvarmning, forbrænding, risdyrkning) betydning pakkes ind i nominaliseringer forløb skal ikke blot gengives som de sker, men gøres til genstand for faglig forklaring. Årsagsforbindere (fordi) Præsens Relationelle processer (væreprocesser)(bliver) Materielle processer (gøreprocesser) (stiger, smelter, oversvømmer) Årsagsforbindere (når.så ) Tidsforbindelser (så)

29 Teaching-Learning-cycle Opbygning af viden/kontekst Research eller opbygning af viden om genren - eks. Gennem læsning af modeltekst Selvstændig konstruktion - evt. med progression fra minitekst(er) til færdigt produkt Viden om og beherskelse af en bestemt genre Modellering og dekonstruktion Dekonstruktion/ analyse af modeltekst(er) Fælles tekstkonstruktion Dialogisk konstruktion af egne tekster i samarbejde og dialog med andre

30 En pædagogisk model Fase 1: Opbygning af viden/kontekst Viden om emnet og fagudtryk samles Læser f.eks. eksemplarisk tekst inden for genren. Hvilken slags tekst er det? Hvem har skrevet teksten? (afsender) Hvem er teksten til? (modtager) Hvad bruger man den her slags tekster til? (formål) Hvornår bruger man den her slags tekster? (situationskontekst/kommunikationssituation)

31 En pædagogisk model Fase 2: Dekonstruktionsfasen: I denne fase udforsker lærer og kursister en eksemplarisk tekst fra genren (modeltekst skal være så repræsentativ for genren som muligt). En god opgave skilles ad, sprog og genre undersøges i fællesskab. Hvad gør sig sprogligt gældende for netop denne genre? Eks. på spørgsmål til dekonstruktionsfasen: - Hvad er karakteristisk for denne genre? - Hvad er formålet med genren? - Hvad fortælles og i hvilken rækkefølge? Hvad er tekstens struktur? - Hvilke ord/sætninger bruger skribenten til at markere, at hun introducerer noget nyt? - Hvilke forbinderord bruges i afsnittene til at kæde sætningernes indhold sammen? - Bruges der overvejende være- og handleverber eller føle- og sanseverber? Tag udgangspunkt i Field, tenor og mode

32 En pædagogisk model Fase 3: Fælles tekstkonstruktion: Kursister og lærer skriver nu i fællesskab en lille modeltekst på tavlen. Taler om, hvilke sproglige valg, der knytter sig til en bestemt genre. Her mulighed for at eksperimentere med de nye sproglige træk og ordforråd. Kursister stiller forslag til tekstens indhold og formuleringer læreren skriver ned på tavlen. Pædagogisk styrke: sammenkobling mellem kursisternes egne talesprogsnære bidrag til teksten og de mere skriftsprogsnære formuleringer.

33 En pædagogisk model Fase 4: Selvstændig konstruktion Kursisterne får nu et skriveoplæg fra læreren. Udføres enten selvstændigt eller i makkerpar. Her selvstændig brug af de lærte sproglige træk. Kursister, der går i stå kan f.eks. støtte sig til genremodeller, læse flere tekster i genren, lave endnu en fælles konstruktion med lærer eller en kursist. - Svage kursister kan reproducere, dygtige være kreative inden for rammerne.

34 Teaching learning cycle Line Lorenzen

35 . fase Produkt Selvstændig konstruktion Kritisk Selvstænding genreskrivning tekstbevidsthed ordbank Gæt et ord Med støtte fra lærer Opbygning af viden, forforståelse, viden og erfaring Forhåndsviden aktiveres og kursisterne motiveres Parvis genreskrivning Læse i genren før, under og efter læsning Gæt et ord Brainstorm hvad ved vi om.. Byt og quiz Kategorisere ord udflugt ordbank ordkendskabsøvelser 1. fase genrens formål, struktur og sproglige kendetegn hultekst Dekonstruktion 2. fase Dekonstruktion af eksemplarisk tekst Faktabokse Klip teksten i mindre dele Fælles tekstkonstruktion Læreren som skribent i fælles konstruktion hvad skal vi begynde med? Kan man sige det på en anden og bedre måde? Hvilke ord skal står først i den her slags tekst? Hvilke ord kan vi bruge til at knytte teksterne sammen med i netop denne tekst? Sproglige kendetegn Mønstre og struktur evt. ud fra plancher Eleverne som vidende bidragsyder 3. fase dictogloss Samtale: hvor ser du typisk denne type tekst? Hvad kan man kende den på? Hvilket formål har den? Hvilke sproglige træk er kendetegnende?

36 Opbygning af viden, 1. fase forforståelse, viden og erfaring. fase Selvstændig konstruktion Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion 2. fase Fælles tekstkonstruktion 3. fase

37 Tekst i kontekst Sproget skabes ifølge SFL inden for to kontekster: Kulturkontekst (rockerkultur, ungdomskultur, forstadsfruekultur, den vestlige kultur), hvor vi finder genrer Situationskontekst er den konkrete kommunikationssituation, som et sprogligt udsagn indgår i. Denne defineres bl.a. af register Tekster ses altså som værende sproglige realiseringer af ikke-sproglige forhold (kontekst og register). Didaktiske overvejelser: hvordan skaber vi forestillingen om disse kontekster i klasserummet? (autenticitet)

38 Didaktiske overvejelser Behovsanalyse skrivning er styret af et reelt behov. Derfor kan det være vigtigt at forsøge at inkorporere de tekster, som kursisterne rent faktisk får brug for at kunne. Hvilke teksterfaringer giver vi vores kursister?

39 Didaktiske udfordringer Udvikle redskaber til responsgivning, så omskrivninger bliver overkommelige og fagligt udbytterige. Udvikle redskaber til at give konkret respons ikke godt skrevet eller uklar formulering. Udvikle gode, præcise skriveopgaver med tydelige skrivefaglige mål (mål skal være synlige for kursisten)

40 I jeres praksis Hvilke genrer vil det være relevant at arbejde med (prøver/aktiv medborger i samfundet)? Hvilke tekstaktiviteter er relevante i forhold til de valgte genrer? Hvilke øvelser i de forskellige faser? Hvordan opbygges kursisternes beherskelse af det nødvendige sprog? Hvordan med feedback? Målbeskrivelser for undervisning Målbeskrivelser for prøver

41 Litteratur Ruth Mulvad: Sprog i skole Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring: Lad sproget bære Jim Martin og David Rose: Learning to Write, Reading to Learn Beverly Derewianka: A New Grammar Companion Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen

42 Tal gerne med din sidemand/-kvinde Er genrepædagogikken relevant i forhold til tosprogede? Kan vi med en genrepædagogisk tilgang hjælpe kursisterne videre i deres skriftsproglige udvikling? Line Lorenzen