****** Isbjørnen og. Arktis ******
|
|
- Ingelise Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Side - 2 / 11 Typografi & ombrydning Emil Momsen Hvordan du kan gøre en forskel Hvad WWF gør for at redde Isen smelter Infographic Verdens største rovdyr Verdens største oliekatastrofe på vandet
3 Side - 4 / 11 Typografi & ombrydning Emil Momsen WF går direkte efter at få regeringer til at anerkende og tage stilling til virkningerne af klimaændringer på isbjørne. WWF presser på for en erklæring for en effektiv global reaktion, der vil tage fat på udfordringer som klimaændringerne. WWF har også med succes stået for oprettelsen af en internationalt plan for isbjørnens overlevelse. REDUKTION KONFLIKT WWF støtter lokale projekter i Alaska og Rusland for at undgå utilsigtede og potentiet dødelige møder mellem isbjørne og mennesker. Lokale isbjørnepatruljer hjælper med at holde byerne og bjørne sikre. Bedre belysning nær offentlige steder, elektrisk hegn, bjørnesikre madcontainere og skiltning er alle tiltag, der kan medvirke til at reducere konflikter mellem mennersker og bjørne. Vi bringer arktiske samfund sammen for at dele deres ekspertise på effektive ikke-dødelige afskrækkelses metoder og er fortalere for afskrækkelse værktøjer såsom peberspray for at beskytte både mennesker og bjørne. Sådanne metoder har vist sig effektive. For eksempel i det nordlige Canadas Hudson Bay -området. For første gang i de seneste år, er ingen isbjørne blev dræbt i forbindelse med at beskytte samfundet i løbet af 2012 OVERVÅGNING POPULATION Forskere overvåger i øjeblikket antallet og flytning af isbjørne i (USA, Norge og Canada). WWF og partnere arbejder på at forstå den påvirkning, som forskellige trusler såsom klimaforandringer og udvidelse af industrien i, har på forskellige isbjørnebestande. I mange år har vi kørt en isbjørn tracker, ved hjælp af data fra WWF -støttede forskerteams til at spore nogle af dyrene via satellit. Ved at spore disse bjørne, kan forskerne kortlægge en isbjørn og undersøge, hvordan brug af levesteder kan ændre sig over tid som reaktion på ændringer i havisen. Over tid afslører disse oplysninger ændringer og tilpasninger. WWF yder også støtte til isbjørne forskere, så de kan rejse til Rusland og USA for at dele og udveksle videnskabelig information om isbjørne med andre forskere. Mindske påvirkningen fra industrien WWF s mål er at sikre, at den industrielle udvikling som finder sted, er bæredygtig, og at det ikke skader dyreliv, befolkninger og økosystemer. Vi tilbyder teknisk ekspertise på forebyggelse af olieudslip, og vi går ind for de højeste standarder for udvikling gennem nationale og internationale spillesteder. Vi samarbejder også med forskere, miljøforkæmpere og lokale folk i at forhindre olie og gas udvikling i områder, der er for værdifuld rent miljømæssigt til at udsætte for risici. Omkring konstrurere WWF søfartskort der kortlægger de følsomme steder i, for at hjælpe søfartøjer til at undgå at sejle ind i naturfølsomme områder. Vi fortsætter med at arbejde i Den Internationale Søfartsorganisation om nogle polarregler, der ville gøre arktisk skibsfart sikrere både for miljø og mennsker. N aturens regnestykke er simpelt. Jo længere tid der går før opvarmning, des mere kaos, Hvad gør WWF for isbjørnen? Du kan støtte med giver vi videre til de næste generationer. Hjælp WWF med at stoppe den globale opvarmning. følgende beløb om måneden: 50,- 100,- 200,- 300,- eller ring og give et højere beløb. Ved bidrag over 200 kr kan du samtidigt vælge mellem et krus eller en plakat* på: Her kan du se både plakat og krus i høj opløsning, se kampagne filmen og læse meget mere om isbjørnen og WWF s kamp for at bevare den. *(Kun begrænset periode) INDBERETNING TIL SKAT WWF indberetter automatisk dit bidrag via dit CPR-nummer. Det er derfor, vi beder dig oplyse dit CPR-nummer sammen med din indbetaling. BETALINGSSERVICE Du bliver automatisk tilmeldt Betalingsservice. Det vil sige, at dine regninger automatisk bliver betalt. Bemærk, at det koster 4,50 kr. pr. regning at betale via Betalingsservice. PBS trækker dette beløb fra din konto den 1. i måneden eller den nærmest følgende bankdag. Når så du er tilmeldt Betalingsservice, så skal du selv holde øje med, hvornår dine regninger bliver tilmeldt. De er først tilmeldt, når det fremgår på Betalingsoversigten fra Betalingsservice. Hvis du skifter bank, skal du huske at få overflyttet din Betalingsserviceaftale. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores medlemsservice på tlf eller til at sende en mail til info@wwf.dk. Trist milepæl kræver fokus på grøn omstilling For første gang i menneskehedens historie vil niveauet af CO2 i atmosfæren inden for de næste få dage overstige 400 enheder pr. million (PPM). Det gør behovet for grøn omstilling mere presserende end nogensinde før, mener WWF Verdensnaturfonden. Niveauet af CO2 i atmosfæren har i de seneste dage bevæget sig faretruende tæt på den triste milepæl, og videnskabsfolk fra Manua Loa-observatoriet på Hawaii kan når som helst offentliggøre, at grænsen nu er krydset.»det er et trist punkt på vejen mod et alvorligt niveau af global opvarmning. Det er bydende nødvendigt, at vi nu gør mere end nogensinde før for at begrænse udledningen af CO2,«siger WWF Verdensnaturfondens klimachef, John Nordbo.»De fysiske love fortæller os, at jo mere CO2 der er i atmosfæren, jo varmere bliver klimaet på jordkloden. Sidste gang jordens atmosfære indeholdt så meget CO2 som i dag, var temperaturerne tre til fire grader højere end i dag. Og sidste gang kloden var så varm, var vandstanden i havene mellem fem og fyrre meter højere end i dag«siger John Nordbo videre. For at finde tilbage til en periode med højere temperaturer, skal vi tilbage til tiden, før menneskeheden eksisterede. Det drejer sig formentlig om en periode for mellem tre og fem millioner år siden.
4 Side - 6 / 11 Typografi & ombrydning Emil Momsen Act Now!
5 Side - 8 / 11 Typografi & ombrydning Emil Momsen Isen smelter på arktis, her kan du danne dig et overblik over hvor stærkt det går Havisen går igennem en sæsonpræget smeltning og genfrysning hvert år. men over de sidste 30 års tid har vi set en negativ kurs med massiv nedsmeltning, svarende til kubikmeter is hvert sekundt Det totale tab siden 1979 Omregnet i Olympiske svømmehaller, pyramider og Mojitos År volume af is (km³) År volume af is (km³) År volume af is (km³) Olympiske svømmehaller ,000 Pyramider 5.397, Mojitos for hver person i verden 4.594,909
6 Side - 10 / 11 E r en stor gullighvid bjørn. Den kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 500 kg, hvilket gør den til den største bjørneart. Isbjørnen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger, søfugle, unge hvalrosser, hvidhvaler, ja faktisk en hvilken som helst kilde til kød også ådsler og menneskers efterladte affald, hvilket gør den til en potentielt temmelig farlig nabo i arktiske samfund, f.eks. på Svalbard. Som fangstmetode bruger bjørnen sine store kløer og hjørnetænder, sin fantastiske lugtesans og ikke mindst sin evne til at ville undersøge og udforske, som ofte bringer den på kollisionskurs med menneskets samfund, men som også holder den i live, når føden er knap, og fantasi må til. Isbjørnen er større og længere end de øvrige bjørne, med længere hals og smallere hoved. Dens tænder er ekstremt godt tilpasset livet som kødæder. Hjørnetænderne er noget større end andre bjørnes og dens kindtænder er skarpere og mere takkede. Dette skyldes at isbjørnen næsten udelukkende lever af kød, mens andre bjørne også spiser planteføde. f.eks. bær og græsser. Isbjørnenes pels Isolerer utroligt godt. Den består af et lag underuld og et lag dækhår. Selvom isbjørnens pels ser ud til at være hvid, er hårene gennemsigtige og selve huden er mørk næsten sort, så den optager varmen ekstra godt. Dette system er så effektivt, at der kan være en temperaturforskel på 69 grader mellem isbjørnens skind og omgivelserne. Forskere har forsøgt at filme isbjørne med infrarødt kamera, men på grund af dyrets effektive konservering af og optag af varme var der på den fremkaldte film ingen spor af dyrene. sen fra Østgrønland. Isbjørnene forekommer langs hele Østgrønlands kyststrækning. I store dele af året findes isbjørnen også på drivisen mellem henholdvis Vestgrønland og det østlige Canada samt mellem Østgrønland og Svalbard. 500 kg rovdyr Isbjørnens stamtavle Isbjørne bliver kønsmodne efter 3-4 år og parrer sig i marts-maj. De parrer sig kun hvert 3. år. Hunnen er drægtig i 7-8 måneder og føder som regel to unger. Drægtige hunner tilbringer vinteren i selvgravede snehuler. Ungerne er meget små ved fødslen og blinde de første dage Ungerne dier 1-2 år og klarer sig selv efter 2-3 år. Ud over parringstiden og opfostringen af ungerne lever isbjørnen mest alene. Er aktiv både om dagen og om natten. Isbjørnen er en god svømmer, men kan også bevæge sig hurtigt til fods den kan opnå en hastighed på 55 kilometer i timen. Isbjørnen har cirkumpolar udbredelse, mere specifikt har den udbredelsesområde langs kysterne i det arktiske område. Inden for dens udbredelsesområde forekommer flere, mere eller mindre adskilte underbestande. I Grønland forekommer isbjørnen i både Øst- og Vestgrønland. På Vestkysten lever isbjørnene især i de områder, hvor drivisen lægger sig tæt op ad kysten, det vil sige nord for og omkring Sisimiut. I Sydvestgrønland forekommer der imidlertid også isbjørne, der bringes til området med drivi- Er ikke helt fastslået, men menes at være opstået for år siden, og oprindelig nedstamme fra den brune bjørn. Isbjørne og brune bjørne kan få fødedygtigt afkom (mokkabjørne), hvilket faktisk taler for, at de stadig næsten tilhører samme art, selvom de ser meget forskellige ud. Studier af indhold af miljøfremmede, menneskeskabte stoffer de såkaldte POP er (persistent organic pollutants, for eksempel PCB og DDT) har afsløret meget høje niveauer i østgrønlandske isbjørne. Koncentrationerne af POP i bjørne skudt på østkysten er af samme størrelsesorden som koncentrationer fundet i isbjørne ved Svalbard. På Svalbard er der frygt for, at POP-niveauerne er så høje, at isbjørnenes reproduktionsevne og kønsorganer er skadet, og at deres immunsystemer er påvirket. Isbjørnen jages, og der skydes cirka 100 isbjørne om året. Disse to faktorer har sammen med den globale opvarmning, som har bevirket at isområderne er blevet mindre, gjort isbjørnen til et truet dyr. Typografi & ombrydning Emil Momsen Deepwater Horizon er den største oliekatastrofe på havet nogensinde A merikanske forskere kan nu sæt te præcise tal på lækket fra BP s olierig Deepwater Horizon i Den Mexicanske Golf. Først var der forlydender om tønder olie om dagen, så steg tallet til tønder olie, derefter til tønder olie om dagen.»forskerne anslår på baggrund af undersøgelsen, at der slap 4,4 millioner tønder olie ud i den Mexicanske Golf.«Siden er tallet gradvist blevet højere og højere. Mange skøn har været nævnt i den offentlige debat, siden olieriggen Deepwater Horizon brød i brand og sank ned på bunden af den Mexicanske Golf i april Diskussion om tallet skyldes blandt andet, at mængden af olie ved udslippet kan have betydning for det økonomiske ansvar for oprydningen på både kort og lang sigt. amerikanske forskere nærmere sandheden Forskerne har målt hastigheden på udstrømningen af olie ved hjælp af en video af lækagen, der er filmet i høj kvalitet. Deres undersøgelse viser at mellem og tønder olie om dagen lækkede - frem til den såkaldte sealing cap blev installeret den 15. juli Forskerne anslår på baggrund af undersøgelsen, at der slap 4,4 millioner tønder olie ud i den Mexicanske Golf. Tallet er fratrukket den mængde olie, BP selv samlede ind efter ulykken. Olieudslippet er dermed det største nogensinde på havet. For miljøets skyld Forskerne foretog den uafhængige undersøgelse, fordi der i offentligheden var en opfattelse af, at de kendte tal ikke nødvendigvis var korrekte - og af hensyn til oprydningsarbejdet. siger Timothy Crone.»Vi mener, det er afgørende at kende størrelsen på ulykken på grund af konsekvenserne for dyre- og plantelivet under vandoverfladen.«et stillbillede fra videoen af olie-lækagen, som forskerne har analyseret. Han er geofysiker og har stået i spidsen for undersøgelsen, som er foretaget af Columbia University, Lamont-Doherty Earth Observatory. Resultatet er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift Science, og har ifølge forskerne selv en fejlmargin på 20 procent. Tallet svarer dermed stort set til det nyeste officielle skøn fra den amerikanske regerings Flow Rate Technical Group, der lød på 4,1 million tønder olie.
7 Svendeprøve mediegrafiker 2014 Typografi & ombrydning Dette er en fiktiv opgave for WWF som omhandler isbjørnen og. Grunden til at jeg netop har valgt dette emne er, at det i stigende grad er og bliver et voksende problem ikke blot for og isbjørnen, men også for dig og mig. Grundet den globale opvarmning og de aggressive olieboringer i og omkring det skrøbelige. Noget vi i min optik som mennesker på jorden skal tage stilling til. Emil Momsen
1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereSvendeprøve Emil Momsen. BeskrivelseN ****** Grafisk design ******
Grafisk design Svendeprøve Emil Momsen BeskrivelseN Grafisk Design Side - 2 / 8 Arktis Kampagne Opgave / Indhold Få hele kampagnen til at hænge sammen: Indstik, plakat og hjemmeside. Budget Budgettet var
Læs mereWorkFlow. Svendeprøve Emil Momsen. BeskrivelseN ****** BeskrivelseN ******
Workflow Svendeprøve Emil Momsen BeskrivelseN WorkFlow BeskrivelseN Side - 2 / 8 Arktis Brief Fra kunde Opgave / Indhold Kunden var WWF og opgaven gik ud på at få folk til at blive klar over, hvor alvorligt
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereDyr og deres føde. Udsendelser/2008/10/ htm. Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen
Dyr og deres føde http://www.dr.dk/arkivp1/natursyn/ Udsendelser/2008/10/18100502.htm Lavet af Maria Holm Hansen Og Emil Hegnbo Hansen Dyr og deres føde Titel: Dyr og deres føde Andre titler om Grønland:
Læs mereGrafik og billedmanipulation Svendeprøve Emil Momsen ****** Grafik & Billedmanipulation ******
Grafik og billedmanipulation Svendeprøve Emil Momsen BeskrivelseN Grafik & Billedmanipulation Side - / Arktis Kruset Brief Fra kunde Opgave / Indhold Jeg fik overbevist kunden om at en af de ting de havde
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mereKære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereDanskernes holdninger til klimaforandringerne
Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereDen socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre
Læs mereVejledning til EarthClimatePerformance Indhold
Vejledning til EarthClimatePerformance Indhold s. 2 s. 11 s. 16 s. 49 s. 59 s. 65 s. 70 s. 73 s. 85 Første ark viser landenes klodeklimagæld i 2009 (for perioden 2000-2009) Andet ark viser udviklingen
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereForskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA
20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereMed postadresse på Nordpolen
Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereDen Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København
Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,
Læs mereIS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereFANGET I BJØRNENS KLØER
FANGET I BJØRNENS KLØER OG ANDRE VILDE DYREANGREB ALVILDA INDLEDNING Hajer, tigere, slanger, bjørne Vilde dyr har altid fascineret mennesker. Men lige så smukke og majestætiske dyrene er, lige så farlige
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mereTre års efterslæb: Så meget forurener elbiler
Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.
Læs mereEgnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereKendetegn for vildt Rovdyr
Kendetegn for vildt Rovdyr Rovdyr: Ulv, ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Ulve Fredet Ræv Sorte ører Normalt rødbrun Hvide aftegninger
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereSluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne
Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres
Læs mere1 SVENDEPRØVE 2016 GRAFIK & BILLEDER GRAFIK & BILLEDER
1 SVENDEPRØVE 2016 GRAFIK & BILLEDER GRAFIK & BILLEDER 2 SVENDEPRØVE 2016 GRAFIK & BILLEDER 3 SVENDEPRØVE 2016 GRAFIK & BILLEDER 3 SVENDEPRØVE 2016 GRAFIK & BILLEDER 01. BRIEFING BILLEDEBEHANDLING 01.
Læs mereNaboens søn arver dig
Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereEU og det Arktiske område
Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter
Læs mereKAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN
KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereDet nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereen til dig ni til mig Hvorfor har Gud brug for 10% fra mig?
en til dig ni til mig Hvorfor har Gud brug for 10% fra mig? HVAD er tiende? Tiende er et begreb, der bliver omtalt første gang med Abraham (1 Mos 14,20) og siden af israelitterne. Det er noget, der foregår
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereDer bliver holdt et vågent øje med de danske farvande
Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og
Læs mereDer bliver holdt et vågent øje med de danske farvande
SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereLørdag den 24. marts 2018 kl SLUK LYSET. TÆND FOR LIVET #connect2earth #earthhour
Lørdag den 24. marts 2018 kl. 20.30-21.30 På billedet ovenfor: Earth Hour 2010. Before the lights were switched off at Yas Hotel, Yas Island, Abu Dhabi, UAE. @WWF/EAAthe Earth Hour er den time, hvor mennesker
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereAlaska september 2012
Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs mereProfessional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.
Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen
Læs mereSide 1 af 5 Ekstreme temperaturer og vejrbegivenheder overrasker klimaforskerne. Forskerne er overraskede over de voldsomme temperaturstigninger i år, siger FN-organisationen World Meterological Organization
Læs mereBaggrundsmateriale noter til ppt1
Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereKære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik
Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereKlima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima
Læs mereGreenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt
Side 1 af 5 Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace vandt over LEGO men med tvivlsom effekt Greenpeace har vundet sin arktiske
Læs mereVelkommen til 2010 på den grønne bro
Velkommen til 2010 på den grønne bro Drivhusgasser som CO 2 repræsenterer en af de største trusler mod verdens klima og ikke mindst vores eget land, der som bekendt ikke ligger særlig højt over vandet.
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereHindsgavl 29.-30. september 2014
Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer
Læs mereEt perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis
Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Starten af 00 erne 1998 udkommer publikationen Verdens sande tilstand: mange
Læs mereElias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?
Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,
Læs mereRedegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011
SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereHøringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn
Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn
Læs mereBilag til. KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik
Bilag til KomPris 2015 Kampagne: Hjælp en hjelmløs Organisation: TrygFonden og Rådet for Sikker Trafik Kan det lade sig gøre at få studerende på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Læs mereKlimaforandringer 2009
Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer
Læs mereGYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen
GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.
Læs mereAFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Læs mere- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme
Energiantropologi - Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Fokus Hvilke udfordringer kan der være ved at få fjernvarmemodtagere med, når man vil nedsætte temperaturen i fjernvarmesystemet?
Læs mereDen Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.
Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver
Læs mereEt kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.
Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mere4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA
Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:
Læs mere