Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode"

Transkript

1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer til klimatilpasning af veje - principper og metode Henrik Bachteman Larsen, Vejdirektoratet Karsten Sten Pedersen, COWI A/S Ole Kveiborg, COWI A/S Abstrakt I de senere år har vi i Danmark oplevet flere hændelser med ekstrem nedbør, som kan hænge sammen med klimaændringer som følge af global opvarmning. Centralt for vurderingerne af fremtidens klima er, at der som følge af højere temperaturer i atmosfæren vil komme mere nedbør, både som sum over året, men også i form af mere intensiv nedbør. Der kan også forventes hyppigere og kraftige storme. Hertil kommer stigninger i havniveauet som følge af afsmeltning af is ved polerne. Formålet har været at udvikle en samfundsøkonomisk baseret metode, som Vejdirektoratet kan bruge til at prioritere en given mænge ressourcer til klimatilpasning. Kravet har været, at metoden skal a) kunne bruges til at prioritere mellem og rangordne et antal klimatilpasningsaktiviteter inden for en given økonomisk ramme b) være let forståelig, konsistent og bygge på normale samfundsøkonomiske principper og c) kunne videreudvikles til implementering på et senere tidspunkt. Nogle af de seneste års klimarelaterede hændelser f.eks. oversvømmelserne af Lyngbyvej har været meget omfattende ikke blot spektakulært men også trafikalt med en række omkostninger for trafikanterne og samfundet til følge. Hvor der ved eksempelvis tilrettelæggelse af ulykkesbekæmpelse eller trængsel foreligger velafprøvede samfundsøkonomiske prioriteringsmetoder til at prioritere mellem forskellige projekter, er situationen i forhold til samfundsøkonomisk prioritering af klimatilpasningsprojekter noget mere jomfruelig. Set i lyset af at klimahændelser må forventes at være stigende, og at ressourcerne til forbedringer af statsvejnettet ikke er ubegrænsede, er det nødvendigt at have et prioriteringsgrundlag med baggrund i samfundsøkonomisk tankegang. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

2 Baggrund og formål Formålet har været at udvikle en samfundsøkonomisk baseret metode, som Vejdirektoratet kan bruge til at prioritere en given mænge ressourcer til klimatilpasning. Kravet har været, at metoden skal: Kunne bruges til at prioritere mellem og rangordne et antal klimatilpasningsaktiviteter inden for en given økonomisk ramme Være let forståelig, konsistent og bygge på normale samfundsøkonomiske principper Kunne videreudvikles til implementering på et senere tidspunkt. Vejdirektoratets udfordring med klimatilpasning Hvordan vejret vil ændre sig i fremtiden er forbundet med usikkerhed, men at klimaet er under forandring er sikkert. Det har IPCC bl.a. slået fast i deres rapporter om sammenhængen mellem global opvarmning og klimaændringer. I de senere år har vi i Danmark oplevet flere hændelser med ekstrem nedbør, som netop kan hænge sammen med klimaændringer som følge af global opvarmning. Centralt for vurderingerne af fremtidens klima er, at der som følge af højere temperaturer i atmosfæren vil komme mere nedbør, både som sum over året, men også i form af mere intensiv nedbør. Der kan også forventes hyppigere og kraftige storme. Hertil kommer stigninger i havniveauet som følge af afsmeltning af is ved polerne. Nogle af hændelserne f.eks. oversvømmelserne af Lyngbyvej har været meget omfattende ikke blot spektakulært, men også trafikalt med en række omkostninger for trafikanterne (særligt de, som måtte efterlade deres biler i vandmasserne), og samfundet til følge pga. af tidstab ved omvejskørsel, øget trængsel mm. Statsvejnettet udgør hovedpulsårerne i den overordnede infrastruktur i Danmark og forbinder landsdele, egne og større byområder med hinanden. En del af statsvejnettet, primært motorvejsnettet, indgår tillige i TEN-T-vejnettet som er et overordnet europæisk vejnet og har til formål at binde Europa trafikalt sammen. Betydningen af statsvejnettet kan illustreres ved, at det med sine cirka 5 % af det offentlige vejnet og afvikler cirka 50 % af al vejtrafik i Danmark. Det er således ikke uden betydning, hvis klimahændelser sætter statsvejnettets trafikale funktion ud af spil. Hvor der ved eksempel tilrettelæggelse af ulykkesbekæmpelse eller trængsel foreligger velafprøvede samfundsøkonomiske prioriteringsmetoder til at prioritere mellem forskelle projekter, er situationen i forhold til samfundsøkonomisk prioritering af klimatilpasningsprojekter noget mere jomfruelig. Set i lyset af at klimahændelser må forventes at være stigende og at ressourcerne til forbedringer af statsvejnettet ikke er ubegrænsede er det nødvendigt at have et prioriteringsgrundlag med baggrund i samfundsøkonomisk tankegang. Metode, ide og tilgang Den udviklede prioriteringsmetode bygger på de samme samfundsøkonomiske principper som anvendes ved andre analyser af investeringsprojekter i transportsektoren i Danmark. Det er endvidere en præmis, at prioriteringsanalyser så vidt muligt baseres på tilgængelig kvantitativ information og data. Metodetilgang Rammen omkring prioriteringsmetoden er illustreret i nedenstående figur. Tankegangen er, at trafikanternes/brugernes behov for mobilitet sammenholdt med kvaliteten/funktionaliteten af det eksisterende vejnet og effekterne af det fremtidige klima afgør hvor store eller betydende de klimarelaterede udfordringer vil være i fremtiden i forhold til situationen i dag. Dette kræver, at der bliver Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

3 taget stilling til hvilken klimafremtid man forholder sig, dvs. både hvilken tidsperiode/år og hvilket klimascenario. Der tages udgangspunkt i en vurdering af, hvor store og hvilke klimaudfordringer vejsektoren og dens brugere står overfor, hvis der ikke ændres på den måde vejnettet udbygges og vedligeholdes på i forhold til i dag. På den baggrund kan de betydende problemer, som bør indgå i en prioritering, identificeres. Med andre ord er det en vigtig del af processen at få identificeret en liste over de klimarelaterede problemstillinger, som forventes at være så vigtige eller betydende, at de bør indgå i en prioritering. Når listen over relevante/betydende klimaproblemer er etableret, anvendes normale samfundsøkonomiske standarder og kriterier til opgørelse af gevinster og omkostninger ved at bruge diverse løsninger til at adressere klimaproblemerne. Dette kan ske enten ved en rent kvantitativ tilgang eller ved helt eller delvist at anvende en multikriterietilgang, hvis kvantitative data ikke umiddelbart kan tilvejebringes. Prioriteringsmetoden Den konkrete metode er opdelt i fem trin, hvor hvert trin dels indsnævrer de problemstillinger som behandles og dels går i retning af øget kvantificering af effekter, gevinster og omkostninger: Trin 0: Trin 1: Trin 2: Trin 3: Trin 4: Identifikation af klimaproblemer Identifikation af problemer (og deres omfang) der indgår i prioriteringen Tilpasningsaktiviteter og deres effekter Opgørelse af omkostninger og gevinster ved tilpasningsaktiviteter Rangordning Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

4 Overordnede trin i metoden I det følgende gives en introduktion til trinene i den foreslåede metode, mens en detaljeret gennemgang er præsenteret i Kapitel "Prioriteringsmetoden - detaljerede trin ". Trin 0: Grundlæggende forudsætninger om klimaproblemer og konsekvenser Fastlæggelse af forudsætninger for beregninger af omfang af effekter og konsekvenser af klimaændringer Valg af klimascenarie Valg af "prioriteringsår" Resultat: Grundlag for den klimakontekst prioriteringsmetoden skal bruges i. Trin 1: Identifikation af klimaproblemer og opgørelse af omfang samt screening/hændelser der skal prioriteres imellem Analyse af klimarelaterede problemstillinger (for valgt klimascenarie) i et valgt fremtidig "prioriteringsår" uden ændring i aktiviteter i forhold til klimaproblemstillinger ("Reference Aktivitetsniveau" - RA) Hvor er der udsatte lokaliteter eller typer af lokaliteter Hvad er problemet (f.eks. oversvømmelse af vejbaner, erosion pga. af stigende grundvand osv.) Hvem påvirkes (brugere, vejmyndighed, ikke-brugere) og hvor meget, hvis RA fastholdes Samlet vurdering (kvalitativt/kvantitativt) af effekter med RA Resultat: Liste med problemer der skal indgå i prioriteringen Trin 2: Klimatilpasningsaktiviteter og deres effekter Hvilke aktiviteter matcher hvilke problemer Hvor stor er gevinsten (hvor meget reduceres problemet, f.eks. reduceret sandsynlig for at det indtræffer) og hvilke konsekvenser har det for brugerne og vejmyndigheden Resultat: For hvert klimaproblem findes en oversigt med beskrivelse og vurdering, der skal indgå i prioriteringen: Hvad er den tilhørende aktivitet som løser/reducerer problemet Hvor meget reduceres problemet Trin 3: Opgørelse af gevinster og omkostninger ved at gennemføre en given klimatilpasningsaktivitet Årlige samfundsøkonomiske gevinster for alle (brugere, ikke-brugere, vejmyndighed) pr. undgået klimahændelse, evt. opskaleret til statsligt vejnet Årlige samfundsøkonomiske meromkostninger (drift, investering) for alle (brugere, ikke-brugere, vejmyndighed) for at undgå en hændelse, evt. opskaleret til statsligt vejnet Resultat: For hver klimatilpasningsaktivitet findes en oversigt med beregning/vurdering der skal indgå i prioriteringen: Samlede gevinster Samlede omkostninger Trin 4: Rangordning af klimatilpasningsaktiviteter Beregning af 'Benefit/Cost ratio' for alle aktiviteter Resultat: Samfundsøkonomisk prioriteret rangliste af aktiviteter: B/C ratio for all aktiviteter Kun aktiviteter med B/C ratio >1 og som kan rummes inden for ressourcerammen kan anbefale Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

5 Prioriteringsmetoden - detaljerede trin Trin 0: Grundlæggende forudsætninger om klimaproblemer og konsekvenser Der er fire centrale elementer i trin 0. Det første element i en vurdering af omfanget og typerne af klimaproblemstillinger er en beskrivelse af det fremtidige klima. Som et grundlæggende input vælges derfor en klimafremtid i form af et klimascenarie. Klimascenariet skal beskrives ud fra de vigtige variable, der har betydning for omfanget af klimaproblemstillinger og deres effekter. I forhold til nærværende opgave er det vigtigt at vurdere bl.a. hvor meget regnmængderne øges og i hvilket omfang såkaldt 'ekstremregn' øges i hyppighed og styrke. Det andet element er at fastlægge et beregningsår, som prioriteringen forholder sig til. Dvs. alle effekter opgøres i et enkelt år. Dette betyder, at det valgte klimascenarie skal beskrives for netop dette år. Udvælgelsen af et enkelt år som beregningsgrundlag er med til at simplificere processen, således at det ikke er et tidsforløb for konsekvenser mv., der skal beskrives og beregnes. Det tredje element er fastlæggelsen af "Reference Aktivitetsniveauet" (RA). Dette niveau omfatter de aktiviteter, der gennemføres i forhold til klimarelaterede hændelser allerede nu og de ting, der forudsættes igangsat fremover. Det sidste element i trin 0 er udpegning af relevante lokaliteter, der kan indgå i den efterfølgende screening. Denne udpegning tager udgangspunkt i Vejdirektoratets erfaringer og eventuelle registreringer af klimarelaterede hændelser og fra aktiviteter som f.eks. 'Blue spot'-kortlægning. Resultatet er en bruttoliste af lokaliteter, der skal undergå en nærmere screening i Trin 1 samt korte beskrivelser af, hvad klimaproblemstillingerne for disse lokaliteter er. Trin 1: Screening af klimaproblemer - som medtages i prioriteringen For en række lokaliteter, der er fundet i trin 0 foretages en screening. Screeningen omfatter opgørelser af de samlede klimarelaterede effekter af det valgte klimascenarie i det valgte beregningsår. I vurderingerne af omfanget af effekterne skelnes ikke mellem eventuelle stigninger eller fald i effekterne, men alene de totale klima- (eller vejr-)relaterede effekter. Effekterne kan sammenfattes i tre hovedgrupper: 1 Effekter på brugerne Hensyn til hvor mange, hvor lang tid og hvilke alternativer 2 Effekter på ikke-brugerne Hensyn til omfanget af eventuelle skader 3 Effekter på vejmyndigheden Hensyn til omkostninger til uundgåelig reparation af opståede skader ved hændelse Hensyn til akkumuleret nedbrydning af infrastruktur Effekterne fastlægges for hver lokalitet eller hver type af lokalitet, der er udpeget i trin 0. Det kan dermed sammenfattes i en tabeloversigt som vist i Tabel 1. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

6 Tabel 1. Foreslået struktur til oversigt over effekter for klimahændelser på udvalgte lokaliteter Hvor Hvad sker der Hvor ofte sker en hændelse Hvilket omfang (eller evt. km vej af type X) Beskrivelse af hændelser Type 1: #gange Type 2: #gange Effekt for brugere Lokalitet 2 Effekt for brugere Opgørelserne vil typisk blive lavet, så der for hver lokalitet opgøres et antal gange de typiske hændelser opstår i løbet af beregningsåret og dernæst en angivelse af den gennemsnitlige effekt, når hændelserne opstår. 1 Brugereffekter Brugereffekterne vil typisk være af typen: Ændret tidsforbrug o Forsinkelse (ekstra tidsforbrug) ved hændelse (ventetid til passage eller ekstra tid til omvejskørsel) o Evt. at turen ikke gennemføres o Ændret tidsforbrug omfatter også varigheden af hændelsen Ekstra direkte omkostninger: o Øget brændstofforbrug pga. evt. omvejskørsel I konkrete situationer kan disse effekter beregnes ved brug af trafikmodeller, mens det i andre situationer vil være nødvendigt med 'ekspertvurderinger'. I visse tilfælde vil det til anvendelsen i trin 1 screeningen være nok at lave en kvalitativ vurdering. Ikke-bruger effekter Selvom prioriteringerne skal foretages for Vejdirektoratets ansvarsområde er det overordnede princip en samfundsøkonomisk prioritering. Derfor skal også effekterne for andre end de, der direkte benytter den berørte vejstrækning også vurderes. Disse 'ikke-bruger' effekter er f.eks.: Boliger/bygninger i relation til statsvejene, der kan blive belastet af hændelser med effekt på vejene (eks. oversvømmelser foranlediget af akkumuleret vand på veje mv.). Landbrugsarealer, der oversvømmes fordi vand ikke ledes væk i kloaker. De konkrete effekter vurderes for hver af de lokaliteter, der indgår. I de fleste tilfælde vil opgørelserne være i form af 'ekspertvurderinger' og det kan i nogle situationer alene være i form af kvalitative vurderinger af omfanget (f.eks. begrænset effekt, stor effekt, meget stor effekt). Effekt for vejmyndighed En hændelse vil medføre visse udgifter for vejmyndigheden, f.eks.: Ekstra udgifter til reparation af beskadiget infrastruktur - akutte og uundgåelige reparationer Ekstra udgifter til oprydning, fjernelse af vand, oprensning af afløb mv. Akkumulering/forøget nedbrydning af infrastrukturen pga. gentagne hændelser 1 Det vil i dette trin være muligt at lave meget detaljerede opgørelser, hvor der detaljeres meget ud på effekterne (f.eks. afhængigt af hvor store effekterne er). Dermed bliver de anvendte gennemsnit mere præcise, men kravene til beregningerne stiger også. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

7 Elementer, der her har betydning er: Omfanget af skaden (f.eks. antal km. der er berørt) Omkostninger til genoprettelse af evt. skade Varigheden af skaden (særligt beredskab, der skal opretholdes) Til screeningen i trin 1 kan disse effekter være baseret på egentlige beregninger, men vil formentlig være mere relevant i form af kvalitative ekspertvurderinger. Sammenvægtning og prioritering Den skitserede metode ovenfor lægger op til at de enkelte effekter i reference alternativet opgøres. Det sidste element i trin 1 er en prioritering af, hvilke af de lokaliteter, der er medtaget i trin 0 bruttolisten, som skal med i en endelig prioritering af klimatilpasningsaktiviteter. Prioriteringen sker ved at sammenvægte de fundne effekter for hver af lokaliteterne. Med udgangspunkt i en samfundsøkonomisk metode vil sammenvægtningen være en økonomisk sammenvægtning, hvor effekterne er værdisat. Det er dog også muligt at undlade en egentlig værdisætning og alene lade prioriteringen ske på baggrund af 'ekspert vurderinger' af vigtigheden af de enkelte effekter på tværs af de undersøgte lokaliteter. Tabel 1 udvides dermed, så den har denne prioritering med. Tabel 2. Endelig screening af lokaliteter fra bruttolisten Hvor Hvad sker der Hvor ofte sker en hændelse (eller evt. km vej af type X) Beskrivelse af hændelser Type 1: #gange Type 2: #gange Hvilket omfang Effekt for brugere Lokalitet 2 Effekt for brugere Prioriteres Ja/nej Ja/nej Trin 2: Klimatilpasningsaktiviteter og deres effekter I trin 2 ses på de aktiviteter, der kan iværksættes for at imødegå de klimarelaterede problemer, der er oplistet som led i trin 0 og 1. Formålet i trin 2 er at opstille forskellige løsningstiltag og beskrive, hvordan disse løser de identificerede problemer. Et givent tiltag har potentielt to typer af effekter: Den kan reducere hyppigheden af at en hændelse opstår Den kan reducere problemerne, når en hændelse opstår Ændringerne i hyppigheden betyder, at antallet af gange, de tre berørte grupper udsættes for klimarelaterede problemer, ændres. Reduktionen af problemerne skal derimod opgøres for hver type af effekt. Der skal derfor opgøres ændringer i effekter for de tre grupper: Reduktion i ekstra tidsforbrug for brugerne Reduktion i ekstra omkostninger for brugere og ikke-brugere Reduktion i såvel 'akut'-omkostninger for vejmyndighed som eventuelle fremtidige øgede investeringsomkostninger for at forebygge hændelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

8 For hver af de prioriterede (fra trin 1) lokaliteter og hvert af de foreslåede løsningstiltag opgøres, hvor meget de reducerer problemet. Opgørelserne fungerer som input til de egentlige samfundsøkonomiske beregninger og prioriteringer i trin 3, hhv. trin 4. Tabel 3. Oversigt over tiltag og deres effekter Hvor Hvad sker der Hvor ofte sker en hændelse Hvilket omfang (eller evt. km vej af type X) Beskrivelse af hændelser Alternativ A Beskrivelse af hændelser Alternativ B Type 1: #gange Type 2: #gange Type 1: #gange Type 2: #gange Effekt for brugere Effekt for brugere Lokalitet 2 Effekt for brugere Opgørelserne kan igen oversigtligt indsættes i tabelformat som vist i Tabel 3. I tabellen medtages for hver lokalitet et antal tiltag, der kan benyttes til løsning af det specifikke klimaproblem. Tiltages beskrives og der redegøres for, hvordan det kan afhjælpe problemet i form af ændringen i hyppigheden og ændringer i effekterne for brugere, ikke-brugere og vejmyndigheden. Trin 3: Gevinster og omkostninger ved klimatilpasningsaktiviteter Den endelige prioritering foretages på baggrund af en samfundsøkonomisk opgørelse. Der skal derfor sættes værdier på effekterne af de foreslåede tiltag. De elementer, der skal sættes værdier på er: Vejmyndigheden o Omkostninger til etablering af tiltaget o Ændringer i omkostninger til 'akut' udbedring Brugerne o Direkte sparede kørselsomkostninger o Værdisætning af ændret tidsforbrug Ikke-brugerne o Ændringer i omkostninger relateret til de enkelte hændelser Der kan skelnes mellem tiltag, der kan anvendes på flere forskellige lokaliteter og dermed har effekt for en given type af problem og tiltag, der er specifik for en bestemt lokalitet. Dette giver mulighed for både at prioritere generelle tiltag og løsning af specifikke problemer. For at lave de generelle tiltag, skal de effekter et givent tiltag har skaleres til nationalt niveau. Beregningerne af effekter og omkostninger sker for det valgte beregningsår. Det skaber en ubalance i forholdet mellem omkostninger og benefits, hvis alle omkostninger til etablering af tiltaget lægges i det enkelte beregningsår. Nogle tiltag har længere holdbarhed og virkningsgrad end andre. Derfor skal der beregnes en omkostnings-annuitet ud fra en vurdering af levetiden for det vurderede tiltag. Trin 4: Rangordning af klimatilpasningsaktiviteter Sidste trin i prioriteringsmetoden er udvælgelsen af tiltag eller opstilling af en rangorden af de undersøgte alternativer/tiltag. For at opstille denne rangorden beregnes en 'Benefit/Cost rate' som forholdet mellem nettogevinsterne og de direkte udgifter til etablering af tiltaget. Derudover beregnes også den faktiske nettoværdi, som den absolutte forskel på de beregnede omkostninger og benefits. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

9 I den opstillede rangordning medtages også en akkumuleret opgørelse af omkostningerne til etablering af et givent tiltag (netto-ændringen i omkostninger for den betalende myndighed), hvilket i sidste ende giver et overblik over, hvilke og hvor mange tiltag, der kan prioriteres. Tabel 4. Oversigt over tiltag og deres effekter Hvor Tiltag Benefit/Cost ratio (eller evt. km vej af type X) Lokalitet 2 Beskrivelse af tiltag Alternativ A Beskrivelse af tiltag Alternativ B Værdien udregnes Nettegevinst Benefits - omkostninger Omkostninger til tiltag (evt. akkumuleret) Konklusion De store udfordringer ved at anvende metoden er at transformere generelle klimascenerier til konkrete effekter på vejnettet - og at fastlægge omfanget af usikkerhed omkring disse estimater. Principperne i samfundsøkonomisk analyse kan anvendes, men usikkerhed og risikofaktorer bør behandles meget eksplicit. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 ISSN

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer ved klimatilpasning af veje

Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer ved klimatilpasning af veje Samfundsøkonomisk prioritering af ressourcer ved klimatilpasning af veje HENRIK BACKTEMAN LARSEN, VEJDIREKTORATET, E-MAIL: HLA@VD.DK KARSTEN STEN PEDERSEN, COWI A/S, E-MAIL: KSP@COWI.DK OLE KVEIBORG, COWI

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet

Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Per Antvorskov, Vejdirektoratet Stine Bendsen, COWI 1 Samfundsøkonomi i vejregelarbejdet Baggrund hvad består vejregelarbejdet i og hvordan er arbejdsgangen hvorfor er

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter

Vælg de mest erhvervsvenlige projekter Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet.

Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Trafikal og samfundsøkonomisk vurdering af motorvejsprojekter i hovedstadsområdet. Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet. Vejdirektoratet gennemførte med bistand fra konsulentfirmaerne COWI,

Læs mere

Projektområde og problemstilling

Projektområde og problemstilling Cost-benefit-analyse af klimatilpasning på Horsedammen i kommune Projektområde og problemstilling 1 Forsyningens forventning ønsker en cost-benefit-analyse (CBA) af mulig klimatilpasning i Horsedammen

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Klimatilpasning i Danmark

Klimatilpasning i Danmark Klimatilpasning i Danmark Den ubehagelige usikkerhed Informationsdag Clarion Hotel Olso Airport, Gardermoen Af Michael Quist Vejdirektoratet Regeringens udspil i forhold til klimatilpasning i Danmark Katalog

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU

Transportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet

Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011

Rapport Hvidovre Kommune Fortovsregistrering April 2011 Rapport Hvidovre Kommune April 2011 Udgivelsesdato : 14. april 2011 Projekt : 22.0011.02 Udarbejdet : Ulrike Klasterer Kontrolleret : Erling Kristiansen Godkendt : Erling Kristiansen Hvidovre Kommune 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger

Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Vejdirektoratet Side 1 Bilag 9C: Samfundsøkonomiske følsomhedsberegninger Bilaget er opdelt i følgende hovedoverskrifter: Resultatet af følsomhedsberegning på evalueringen og analysens resultater Besparelse

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for

Læs mere

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS PLASK klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning Herning, 8. november 2017 Lars-Chr. Sørensen, NIRAS Hvorfor udvikle et klimatilpasningsværktøj? For medfinansieringsprojekter vurderes de årlige omkostninger

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark

Mit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning

PLASK. Baggrund. Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning 1 Projekt om Lokale Analyser af Samfundsøkonomi i Klimatilpasning Jeppe Sikker Jensen, Udviklingschef, COWI 1 Baggrund Naturstyrelsen ønskede et simplet og brugervenligt regneværktøj til beregning af samfundsøkonomiske

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER

T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER T.I.C. VEJDIREKTORATETS TRAFIKINFORMATIONSCENTER 2 TRAFIKALT OVERBLIK 24 TIMER I DØGNET Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) har det nationale overblik over situationen på vejene. T.I.C.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Ib Doktor Vej og Parkchef Fredericia Kommune Formand for Kommunal Teknisk Chefforenings faggruppe; Veje, trafik og trafiksikkerhed, VTT. Hvordan ser KTC på klimaudfordringerne

Læs mere

Hvad koster forsinkelser af godstransporten?

Hvad koster forsinkelser af godstransporten? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen betydning af centrale forudsætninger Camilla Riff Brems, DTU Transport Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark Ole Mark Forsknings- og Udviklingschef, DHI Hvorfor en ny klimatilpasningsstrategi? 1. Selvom verdenssamfundet i dag fastfrøs/stoppede dets udledning af drivhusgasser,

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger

Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Evaluering af 10 trængselspletprojekter - resultater og anbefalinger Trafikdage i Aalborg 22. august 2016 v/lone M. H. Kristensen og René Juhl Hollen Indhold Evalueringsprojekt Formål med evalueringsprojekt

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN

INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN ORGANISERING OG FINANSIERING INDSIGTER FRA HAVVANDSUDREDNINGEN MARIANNE MARCHER JUHL BAGGRUNDSRAPPORTER INDHOLD Omfang af stormfloder og skader August 2017 INDHOLD Klimatilpasning i danske byer Lessons

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Vindrelaterede problemer skabt af klimaændringer og deres betydning for veje

Vindrelaterede problemer skabt af klimaændringer og deres betydning for veje Vindrelaterede problemer skabt af klimaændringer og deres betydning for veje Af Michael Quist Vejdirektoratet Klimaforandringer onsdag den 11. juni 2008 VIA Nordica Finland Vindrelaterede problemer i forhold

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere