Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie
|
|
- Else Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og også resten af Europa var ramt af hedebølge. Den slags nyheder er vi blevet vænnet til gennem de senere år, varmerekorder for Danmark, Europa eller hele kloden er blev slået i flere omgange. Om dette skyldes naturlige klimavariationer eller menneskets indflydelse kan vi endnu ikke sige med sikkerhed, men meget tyder på det sidste. Iskapperne på Grønland og Antarktis er væsentlige kilder til informationer om jordens klima tilbage i tiden, og dermed til en øget forståelse af mekanismerne bag klimaændringer. Sneen der hvert år falder på iskapperne smelter i de centrale områder ikke væk om sommeren, men omdannes under trykket fra den efterfølgende sne efterhånden til is. Iskapperne opbevarer derfor mange tusinde år gammel nedbør i velordnede lag. Iskerneboringer giver adgang til disse lag og dermed til analyser af både gammel luft og nedbør. Iskapperne og det globale klima I det Internationale Polar År vil forskere verden over sætte fokus på de polare områder. I stil med de tidligere polarår (som foregik i årene , , ) skal der foretages mange store og omfattende undersøgelser, som i høj grad kræver en international satsning. Derudover vil de mange samtidige undersøgelser give et fantastisk øjebliksbillede af de polare områder. Set i lyset af usikkerheden omkring jordens kommende klimaudvikling falder dette på et godt tidspunkt. De polare områder spiller en vigtig rolle for det globale klima, og klimaændringer viser betydeligt større udsving i de polare områder end tættere på ækvator. Dette skyldes blandt andet dannelsen af havis og kontinental is når det bliver koldere. Isen reflekterer indstrålingen fra solen og gør at det igen blivere koldere. På samme måde forstærkes opvarmning også i polarområderne. I løbet af det 20. århundrede blev jorden 0,6ºC varmere, og vi ser nu at mange bjerggletchere rundt omkring på kloden er begyndt at smelte hurtigere end tidligere. Det er dog ikke velforstået hvilken indflydelse en sådan opvarmning har på de polare iskapper. Undersøgelser ved hjælp af satellitter og radarmålinger fra fly tyder på at den Grønlandske iskappe alt i alt er nogenlunde i massebalance, hvilket vil sige, at den mister ligeså meget masse ved smeltning og dannelse af isbjerge, som den modtager ved ny sne. Dette dækker dog over at iskappen vokser i midten og aftager i randzonerne. Det er fortsat meget uklart hvordan isens massebalance præcis vil udvikle sig, hvis temperaturen fortsat stiger. Det er ingen tvivl om at isen efterhånden vil smelte ved væsentligt højere temperaturer end vi har i dag, men indenfor hvilken tidsramme, og ved hvilken temperatur er svært at forudsige. Øgede temperaturer medfører i første omgang højere nedbør, og dermed en tilvækst på iskappen. På den anden side stiger afsmeltningen i randområderne også med højere temperaturer, og i det hele taget bliver det område hvorfra der sker afsmeltning større. Disse faktorer er nogenlunde velkendte og velforståede, men dertil kommer effekten af hvor hurtigt isen flyder på undergrunden, hvor hurtigt randgletcherne bevæger sig og meget andet. 1
2 For virkelig at kunne forudsige isens reaktion på klimaændringer er man nødt til at kende til de ovennævnte faktorer, kortlægge undergrunden under isen, samt have en endnu bedre forståelse af gletcherisens dynamik end vi har idag. Dette er en meget omfattende opgave som der vil blive arbejdet ihærdigt på i de kommende år. Figur 1: Isranden ved Kangerlussuaq. (Foto: Marie-Louise Siggaard-Andersen) Hvorfor er det så vigtigt at forstå isens opførsel? Som nævnt ovenfor påvirker isen det globale klima, blandt andet ved i høj grad at reflektere sollys. Derudover vil smeltning af indlandsisen betyde, at en meget stor mængde ferskvand tilføres Nordatlanten. Det vand som i dag er bundet i den Grønlandske iskappe svarer til 6-7 m stigning i det globale havniveau! Sidst men ikke mindst ved vi at store mængder ferskvand i Nordatlanten vil påvirke den varmepumpe i havet der sørger for at fordele varmen fra lave til højere breddegrader, deriblandt til os i Nordeuropa. Klimakurven fra de Grønlandske Iskerner Ved at undersøge det klimasignal som er gemt i iskapperne opnås stor indsigt i udviklingen af jordens klima og iskappernes samspil med klimaet. Igennem de seneste 40 år er der blevet boret adskillige iskerner på Grønland og Antarktis, men også i mindre iskapper og bjerggletchere i Alaska, Canada, Island, Alperne, Himalaya, Kilimanjaro, Sydamerika og mange andre steder. Den Grønlandske Indlandsis er blevet dannet i løbet af de sidste 2-3 millioner år, men isens konstante flydning efterhånden som ny sne daler på toppen af isen og gammel is smelter væk eller danner isbjerge i randområderne gør, at den ældste is på Grønland næppe er mere end et par hundredetusinde år gammel. Fem iskerner er indtil videre blevet boret igennem den Grønlandske Indlandsis ned til undergrunden og den seneste af dem er NGRIP iskerneboringen, som blev afsluttet i år En klimakurve for de seneste år fra denne iskerne er vist i figur 2. Kurven viser det relative indhold af iltisotoper i 2
3 iskernen, hvilket er et udtryk for temperaturen da sneen faldt. Toppen af figuren svarer til den yngste is på toppen af iskappen, og bunden til den ældste, nederste is. Figur 2. Klimakurve fra NGRIP iskernen. Af kurven fremgår det, at jordens klima bestemt ikke har været uændret over de seneste år. Den øverste halvdel af kurven svarer til de øverste 1500 m is ved borestedet midt inde på Indlandsisen. Af den højre akse fremgår det samtidig, at dette er is fra de sidste godt år. Dette er den varmeperiode vil lever i i dag, kaldet Holocæn. I de forudgående år oplevede jorden en istid, hvor store iskapper dækkede en stor del af Skandinavien og Nordamerika og vandstanden i havene var op til 120 m lavere end i dag, idet vandet var bundet i de store iskapper. Disse år fylder kun omtrent lige så meget i isen, som de seneste år, hvilket skyldes, at isens egen vægt gør lagene tyndere og tyndere jo længere ned i isen man kommer. Den allernederste del af kurven svarer igen til højere temperaturer og et varmere klima. Dette er en varmeperiode, Eem, som lignede den nuværende Holocæn periode, men var et par grader varmere. 3
4 Figur 3. Borelejr på Flade Isblink iskappen i nordøst Grønland sommeren (Foto: Peter Langen) Klimakurven fra sidste istid er præget af voldsomme, bratte klimaændringer, de såkaldte Dansgaard-Oeschger begivenheder. Disse pludselige klimaændringer blev først bemærket i de Grønlandske iskerner, og det er da også i det Nordatlantiske området, at effekten af dem var størst. I modsætning hvad vi kender fra den nuværende varmeperiode kunne det Nordatlantiske klima under istiden ændre sig meget pludsligt, hvilket sandsynligvis hænger sammen med ændringer i havcirkulationen, og dermed i den tidligere omtalte varmepumpe. Borekerner fra havbunden har vist, at en del af disse bratte skift skete samtidig med at store mængder isbjerge blev frigivet fra den Nordamerikanske iskappe og smeltede i Atlanterhavet. Klimaændringerne kan således meget vel have været koblet til de store mængder af ferskvand der blev frigivet. I de koldeste perioder af den sidste istid var den årlige middeltemperatur på Grønland omkring 25ºC koldere end i dag, og iskernerne har vist at de hurtige svingninger svarer til opvarmninger på op til 15ºC i løbet af nogle få årtier. Årlagstællinger i NGRIP iskernen NGRIP iskernen er en fantastisk kilde til viden om fortidens klimaændringer, også når vi gerne vide hvad der skete år for år og dermed øge vores forståelse af de involverede processer. Undervejs i boringen af NGRIP iskernen viste det sig, at undergrunden under borestedet frigiver lidt mere varme end de fleste andre steder på Grønland, hvilket er nok til at isen ikke er frosset fast på bunden, men smelter med en hastighed på omkring 1 cm om året. Af denne grund udtyndes lagene i isen ikke så kraftigt som andre steder, og de årlige lag igennem hele iskernen bliver ikke meget tyndere end 1 cm per år! 4
5 Figur 4. Is fra bunden af NGRIP iskernen. Isen er tæt på smeltepunktet i denne dybde, og kernen er meget krakeleret. I de sidste fem år har en del af Is og Klima gruppen ved Niels Bohr Institutet arbejdet med at udnytte dette forhold til at identificere de enkelte årlag i isen tilbage til år før nu, og tælle lagene, i stil med hvad man kan gøre med træringe indenfor de senest år. En sådan aldersbestemmelse ved tælling af de enkelte årlag er af stor betydning for arbejdet med mange forskellige paleoklimatiske aflejringer. Figur 5. Aflejringerne fra de enkelte snefald kan identificeres i sneen på overfladen. Det er meget få aflejringer hvor man rent faktisk kan skelne de enkelte årlag, og de Grønlandske dybe iskerner er derudover enestående fordi hvert enkelt årlag er 5
6 velbevaret fra nutiden og mange tusinde år tilbage i tiden. I de fleste andre tilfælde hvor man finder meget gamle årlige aflejringer, for eksempel i et stykke velbevaret træ, vil det kun dække en kort tidsperiode, og det er ikke altid nemt er finde ud af hvor gammel en given sekvens præcis er. De fleste aflejringer fra sidste istid såsom søsedimenter og havbundskerner har dog ikke årlig opløsning. Den meget nøjagtige datering, som er foretaget på de Grønlandske Iskerner kan derfor med fordel overføres til andre sedimenter ved forskellige metoder. De meget bratte klimaændringer er gode holdepunkter til at overføre aldersbestemmelsen fra en aflejring til en anden, hvis man kan identificere de samme forandringer i begge sedimenter. Dette indebærer dog den antagelse, at de klimatiske ændringer er foregået samtidig på begge steder, hvilket kan være rimeligt nok, men der kan også ligge vigtige informationer gemt i forløbet af klimaændringerne på forskellige steder. En anden og mere skudsikker metode til at overføre aldersbestemmelser fra én aflejring til en anden er at benytte sig af begivenheder som man med sikkerhed ved er samtidige, og måske endda kender en uafhængig nøjagtig aldersbestemmelse for. Et eksempel på dette er, at man i mange tilfælde har målt radioaktivitet i iskerneprøver fra det sidste århundrede. Man har derved kunne registrere aktivitet fra de atomprøvesprængninger som foregik i 1950 erne og 1960 erne, og derved kunne bestemme alderen for disse lag ved forholdsvis få og simple målinger. Længere nede i iskernerne er det typisk lag med højt syreindhold fra vulkanudbrud der kan benyttes i denne sammenhæng. Historiske kilder kan give nøjagtige aldre for en del af de vulkanudbrud, som findes i de Grønlandske iskerner indenfor de seneste 2000 år. Længere tilbage i tiden har vi stort set ingen historiske kilder der beretter om store vulkanudbrud, og de få vi har er ikke i sig selv veldaterede. Hvis man kan finde små askepartikler fra vulkanudbrud i isen har disse en geokemisk signatur, der ofte kan fortælle hvilken type vulkan og hvilket område partiklen stammer fra. Hvis tilsvarende askepartikler findes i andre aflejringer fra nogenlunde samme tidsrum kan man være ret sikker på, at partiklerne stammer fra samme udbrud og dermed er aflejret samtidig. Denne metode er meget lovende, og noget der arbejdes meget på i disse år, men arbejdet er meget tidskrævende, og det er indil videre ganske få vulkanudbrud fra sidste istid som på denne måde med sikkerhed er blevet identificeret både i iskernerne og andre aflejringer. 6
7 Figur 6. Aflejringer i Island. Midt på billedet ses istidsaflejringer som sten og grus. De farvede bånd oven over er aske fra vulkan udbrud, som i mange tilfælde kan genfindes i de Grønlandske iskerner. De varme mellemistider Hvis vi vender tilbage til figur 2 kan man bemærke, at den øverste del af kurven fra den nuværende varme Holocæn periode virker meget bred og tilsyneladende viser mange forholdsvis store udsving. Dette skyldes dog ikke klimaændringer i stil med dem man finder under sidste istid. Det skyldes ganske enkelt, at de enkelte årlag fylder mere her end i den ældre is, og at de tilfældige variationer fra år til år er bevarede i isen. Dette er dels fordi der i de varme perioder falder doppelt så meget nedbør hvert år, som under istiden, og dels fordi lagene i toppen ikke er udtyndede i samme grad som ved bunden. I Holocæn perioden er den nye Grønlandske iskernedatering baseret på data fra tre forskellige iskerner, Dye-3, GRIP, og NGRIP. Aftrykkene fra de mange Islandske vulkanudbrud er blevet benyttet til at overføre dateringen mellem de tre kerner med en nøjagtighed på nogle få år. Dermed kan man opnå en klimakurve som er fælles for alle tre kerner, og ikke er påvirket af mindre variationer i de enkelte kerner. Dette er vigtigt i Holocæn, hvor klimasvingningerne er meget mindre end under istiden. Den fælles klimakurve udviser da også kun få og forholdsvis små klimaændringer i forhold til de voldsomme begivenheder under sidste istid. De Grønlandske iskerner tyder altså på en fundamental forskel i klimaets stabilitet mellem Holocæn og den forudgående istid. Den allernederste del af kurven i figur 2 stammer også fra en varmeperiode, Eem perioden. Desværre indeholder NGRIP iskernen ikke is fra hele Eem, men kun fra de sidste år, hvor man kan se, at klimaet langsomt var på vej ind i istiden. Vi ved at Eem perioden varede ca år og var lidt varmere end vores nuværende varmeperiode, men det er endnu ikke lykkedes at få en troværdig klimaserie fra hele Eem fra en Grønlandsk iskerne. Is fra Eem perioden er indeholdt i alle de dybe 7
8 Grønlandske iskerner, men isen ligger så tæt ved bunden, at lagsekvensen er ødelagt i alle andre kerner end NGRIP. I NGRIP kernen er lagdelingen bevaret fordi isen smelter væk ved bunden, og ikke bliver deformeret ved i årtusinder at blive tranporteret henover den ujævne undergrund. Målinger i stil med dem der har tilladt identifikationen af de enkelte årlag under istiden vil i de kommende år blive udført på den nederste del af NGRIP iskernen fra Eem perioden. Dette vil give et fanatastisk indblik i klimaudviklingen i varmeperiodens afslutning og under overgangen til istiden. Denne overgang ser ud til at være forløbet forholdsvis langsomt og udramatisk indtil istiden var såvidt fremskreden, at den første Dansgaard-Oeschger begivenhed tog fat år før nu. Eem perioden var varmere end i dag, men NGRIP kurven viser faktisk ikke et særlig stabilt varmt klima. Den allernederste del af kurven viser en lille opvarmning, og derefter begynder afkølingen hen mod istiden allerede. At Eem is er tilstede i alle iskernerne viser desuden, at Indlandsisen på trods af det varmere klima ikke var smeltet væk under Eem, der lå endog is på forholdsvis yderlige dele af den nuværende iskappe i syd og nordvest. På trods af de fantastiske resultater iskernerne har givet os fra sidste istid ved vi altså stadig ikke forfærdelig meget om Eem-tiden, som på nogle måder kan ses som en analog til et varmere klima under global opvarmning. Et af de internationale forskningsprojekter, som har høj prioritet under det kommende polarår er boringen af en ny dybdekerne i Grønland. Denne kerne skal bores i nordvest Grønland i et område hvor radar målinger har vist, at undergrunden er ret flad, og der ikke ser ud til at være tegn på smeltning på bunden. Is fra hele Eem perioden forventes her at ligge så højt oppe i isen, at lagdelingen ikke er forstyrret, og en sådan ny iskerne kan forhåbentlig bidrage gevaldigt til vores viden om denne spændende klimaperiode. Yderligere informationer kan findes på 8
KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE
KLIMAÆNDRINGER DE SIDSTE 100.000 ÅR I dag tales der meget om hvorvidt klimaet er ved at ændre sig, men én ting ligger fast: verden har oplevet en opvarmning på omkring 0,6 C i løbet af de sidste hundrede
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs merevores dynamiske klima
Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr
Læs mereKlimaændringer de sidste år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh
university of copenhagen University of Copenhagen Klimaændringer de sidste 100.000 år Rasmussen, Sune Olander; Svensson, Anders; Andersen, Katrine Krogh Published in: Naturens Verden Publication date:
Læs mereIstiden sluttede ekstremt hurtigt
Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige
Læs mereKlimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen
Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.
Læs meremenneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereIskerner et indblik i fortidens klimaforandringer
Iskerner et indblik i fortidens klimaforandringer Iskerner gemmer tidligere tiders klima, og når vi analyserer på de grønlandske iskerner, frembringes et klimaarkiv, der går mere end 110.000 år tilbage.
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereIndlandsisen, den smeltende kæmpe
AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereNATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA
NATURVIDENSKAB FOR ALLE I S K E R N E R VINDUE TIL FORTIDENS KLIMA 2. ÅRGANG NR. 3 / 2008 Gennem flere hundrede tusinde år er snelag efter snelag faldet på de store iskapper på Grønland og Antarktis. Lagene
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereIstiden sluttede ekstremt hurtigt
Istiden sluttede ekstremt hurtigt Iskerner, som er udboret ned gennem Indlandsisen på Grønland, er unikke klimaarkiver, der fortæller om fortidens klima og om atmosfærens kemi langt tilbage i tiden. Analyserne
Læs mere... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark.... 9 Istidens afslutning... 11 Isen var Danmarks landskabsarkitekt
2. Klima Hæfte 2 - Klima Temperaturvariationer gennem 20.000 år... 3 Temperaturvariationer fra1850 til i dag... 5 Jordens klima i tid... 6 Da Grønland var grønt... 7 Neandertalere i Danmark... 9 Istidens
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereMETAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller
M E D L E M S M A G A S I N F O R D A N S K M E T A L # 4 2 0 0 9 METAL MAGASINET GUIDE: FÅ STYR PÅ DIN PENSION TEMA: AFGHANISTAN SOM ARBEJDSPLADS NÆGTEDE AT GÅ NED I LØN Ismanden Iskerneborebisse, opfinder,
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereTEMANUMMER. Iskappen der forsvandt og genopstod
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Iskappen der forsvandt og genopstod N R. 2 S E P T E M B E R 1 9 9 8 F Æ L L E S N O R D I S K I N D S A T S - T Æ T P Å V E R D E N S T O P Fælles nordisk
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereEn Grønlandsk iskernekronologi for sidste istid.
En Grønlandsk iskernekronologi for sidste istid. Motivation: Geofysisk Afdeling ved NBIfAFG råder over en på verdensplan enestående samling af tre veldokumenterede og kontinuerte dybe iskerner fra Grønland:
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mereAf Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Klima processer og sammenhænge Af Marit-Solveig Seidenkrantz, Centre for Past Climate Studies, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Der er særdeles stor opmærksomhed på klimaforandringer, ikke mindst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs merePladetektonik og Jordens klima
Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer
Læs mereNaturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.
Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med
Læs mereIstidens gådefulde klimaspring
14 A k t u e l a t u r v i d e n s k a b 6 2 1 1 Istidens gådefulde klimaspring Under sidste istid blev det nordatlantiske område ramt af ca. 25 abrupte temperaturspring med stigninger på op til ºC. Men
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs merePolar Portalens Sæsonrapport 2017
Polar Portalens Sæsonrapport 2017 Usædvanlig smeltesæson i Arktis Sæsonen i Arktis 2016-17 har på flere måder været ekstraordinær. Vejret har været usædvanligt gunstigt for is- og sneforholdene i Arktis,
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Geografi
Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereNATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.
NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2014
Polar Portalens sæsonrapport 2014 År 2014 ligger over middel, når det gælder mængden af afsmeltning fra Indlandsisen siden 2002. Til gengæld kommer havisen styrket ud af 2014. De væsentlige overvågningsresultater
Læs mereMed postadresse på Nordpolen
Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereÆndringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år
Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereNår klimaet bryder mønstret
i i 4 K L I M A O G A V S T R Ø M M E Når klimaet bryder mønstret Ved at sammenligne geologiske undersøgelser med moderne vejrdata mener vi nu at kunne skelne mellem naturlige variationer i klimaet og
Læs mereKlimaændringer og Den Nordatlantiske Dybhavspumpe
Et projekt af Vejleder: Peter Frederiksen Efterår 2009 K1-modul, Geografi Roskilde Universitet Forsiden illustrerer hvorledes golfstrømmen og den nordatlantiske strøm transporterer varmt saltholdigt overfladevand
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereIsland ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava
Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereCitation (APA): Linden-Vørnle, M. (2010). Det iskolde overblik. Aktuel Naturvidenskab, (2), 6-9.
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 08, 2016 Det iskolde overblik Linden-Vørnle, Michael Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mere20. Falster åskomplekset
Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereOp og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mere!"##$ !"#$%&$%' !!!!!!!!!!!"#!$%&'()*'+,-.!'!+-/+&0('120)3&+-/+&0('4!5167/8+09-! 6-0&:-;.-2.-!,-2$'+)4!<20*#$-/8+09-!/+!(/&$=+$:-$%&'9-*$-!!
"#$%&'()*'+,-.'+-/+&0('120)3&+-/+&0('45167/8+09-6-0&:-;.-2.-,-2$'+)4
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt Vores mission er at bidrage til en øget forståelse af fortidens og nutidens varme klimaperioder ved at måle på iskerner og bruge
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereKlimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? NOAHs Forlag
Klimaændringerne nu Kan vi se, at klimaet har ændret sig? De fleste mennesker er begyndt at få en fornemmelse af, at klimaet er ved at ændre sig. Vi tænker normalt ikke så meget over det, fordi klimaændringerne
Læs mereGeovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015
Geovidenskab A 2015 Evaluering af den skriftlige prøve Geovidenskab A, htx og stx Maj-juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kontor for Prøver, Eksamen og Test April 2016 Indhold
Læs mereNr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009
Nr. 4-2007 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Ole Ahlgren, Rønde Gymnasium, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Forklar, hvad der menes med begrebet albedo.
Læs mereKlimaviden Global opvarmning på vippen? Polarfronten
TEMA I Klimaviden Hovedparten af verdens klimaforskere tilslutter sig efterhånden teorien om global opvarmning. Også politikerne hælder i stigende grad til ideen om, at den menneskeskabte udledning af
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2012. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G4
Folkeskolens afgangsprøve December 2012 G4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G4 Indledning Transport Du skal nu arbejde med transport på mange forskellige
Læs mereHistorien om Limfjordstangerne
Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereGrønlands Indlandsis i et Skiftende Klima
Grønlands Indlandsis i et Skiftende Klima Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis (SWIPA) 2009 Et Sammendrag AMAP IASC IASSA IPY WCRP-CliC ISBN: 978-82-7971-054-7 Arctic Monitoring and Assessment Programme
Læs merePolar Portalens Sæsonrapport 2016
Polar Portalens Sæsonrapport 2016 Mindre is både til lands og til vands Årets rapport er den fjerde siden Polarportalen blev lanceret, og vi har valgt at indlede med at se lidt på tendenserne i de forandringer,
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereStonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget
Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis
Læs mereOverfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden
Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs mere