Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler"

Transkript

1 Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse med en tilsynskampagne i 2010 om den brede almene undervisning på korte højskolekurser med emner inden for dansefag har ministeriet fundet anledning til at tydeliggøre, hvad kravet om, at undervisningen skal have en bred almen karakter, betyder i praksis. Den følgende information retter sig ikke alene mod højskoler, men har også betydning for kurser på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler. Eksemplerne stammer fra det gennemførte tilsyn. Undervisning, der står mål med, hvad der sædvanligvis kræves i folkeskolen i forhold til undervisningspligtige elever og elever i 10. klasse, sidestilles normalt med undervisning af bred almen karakter. Loven Ifølge lov om frie kostskoler skal skolernes undervisning have en bred almen karakter, og enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene (lovens 1). Det fremgår, at undervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus højst kan omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter. Ren færdighedstilegnelse kan højst udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid (lovens 15, stk. 1). Lovbemærkningerne Lovteksten uddybes i forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag L 160 af 16. december 1999), hvoraf det bl.a. fremgår, at: Den brede almene oplysning har i skolernes hverdag perspektiver af fx filosofisk, historisk, kulturel, politisk, samfunds- eller naturvidenskabelig karakter, hvori der indgår et menneske-, samfunds- eller natursyn. Æstetiske, musiske og kropslige dimensioner, som udtrykker et menneske-, samfunds- eller natursyn, og som ikke er indlæring af færdigheder, kan indgå i de almene perspektiver, men ikke i et omfang, der strider mod intentionerne om den brede almene oplysning. Denne viser sig i perspektiveringen og synet på det enkelte fag. De almene perspektiver skal tydeliggøres for eleverne under hele opholdet. Bestemmelsen indeholder tre betingelser for tilskud, der skal sikre, at tilegnelsen af færdigheder perspektiveres af og veksler med den brede almene oplysning: For det første må omfanget af undervisningen i et fag eller en faggruppe, der ikke er af bred almen karakter, højst udgøre halvdelen af den enkelte elevs un- Dok. nr

2 Side 2 dervisningstid. Det betyder, at den brede almene oplysning skal udgøre mindst halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid. For det andet betones, at det ikke alene er et fags eller en faggruppes titel, der afgør, om et fag eller en faggruppe er af bred almen karakter. Skolens undervisning kan godt have udgangspunkt i et bestemt emne, fx musik eller medier. Undervisningens almene karakter afhænger af den konkrete undervisning i faget eller faggruppen og er derfor knyttet til indhold, perspektiv og den sammenhæng, faget eller faggruppen indgår i. For det tredje stilles der krav om, at ren færdighedstilegnelse højst kan udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid. Ved ren færdighedstilegnelse forstås en indlæring af fx manuelle og intellektuelle færdigheder, der ikke perspektiveres af den brede almene oplysning. Rummer undervisningen i et tema både tilegnelse af færdigheder og et bredt alment perspektiv, må der foretages et skøn over, hvordan de to elementer er vægtet i forhold til hinanden. Kravet om, at halvdelen af undervisningen skal være af bred almen karakter, indførtes i lov om frie kostskoler i Før da var kravet, at undervisningen skulle være af almendannende karakter. Begrebet almendannende karakter indgår således ikke længere i lovgrundlaget. Med lovændringen var det hensigten at præcisere og styrke det brede almene sigte på skolernes kurser. Ovenstående formuleringer er udgangspunktet for ministeriets tilsyn med skolernes undervisning. Kravenes betydning i praksis I det følgende gennemgås kravenes betydning i forhold til skolernes praksis. Gennemgangen er opbygget i tre afsnit: Indholdet af den brede almene undervisning Kursustilrettelæggelsen Skolens beskrivelse af de brede almene perspektiver. Indholdet af den brede almene undervisning Den brede almene undervisning finder sted, når fagets almene perspektiver er en aktiv del af undervisningen. De almene perspektiver kan være filosofiske, kulturelle, historiske, politiske, samfundsmæssige, naturvidenskabelige eller lignende.

3 Side 3 For at indeholde almene perspektiver skal undervisningen i dans sætte trin- og danseundervisningen ind i en sammenhæng, der rækker ud over selve det at danse. Det kan fx dreje sig om dansens kulturelle betydning, dans som kommunikation eller dansens historiske udvikling. Også æstetiske, musiske og kropslige perspektiver kan i et vist omfang indgå i den brede almene undervisning. Det betyder, at refleksion over dansens musikalske og kropslige perspektiver kan indgå i den almene undervisning. Den brede almene undervisning kan dog ikke kun bestå af æstetiske, musiske og kropslige dimensioner, men skal række ind i det samfundsmæssige, historiske og kulturelle, jf. lovbemærkningerne ovenfor. Eksempler på æstetiske, musikalske og kropslige perspektiver: Gennemgang af taktartens betydning for dansens karakter Konkret illustration af kulturhistoriske perspektiver fx kan dansens betoning af køn og seksualitet perspektiveres af konkrete danseøvelser Illustration af, hvordan dans kan blive til kunstnerisk udtryk Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne, at der i den almene undervisning skal indgå et menneske-,, samfunds- eller natursyn. Heri understreges, at de frie kostskolers virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag. Det forudsættes således, at den almene undervisning er baseret på og reflekterer skolens/lærerens livssyn. Som det fremgår af lovbemærkningerne, er det ikke et fags titel, der afgør, om undervisningen i et fag er af bred almen karakter. Dans adskiller sig altså ikke fra andre fag som ikonmaleri, golf, idræt, musik eller filmkunst. På frie kostskoler kan alle fag danne udgangspunkt for undervisningen, og alle fag kan tilrettelægges med større eller mindre vægt på de brede almene perspektiver.

4 Side 4 Dans kan være en grænseoverskridende oplevelse, som har almen dannende karakter, fordi den lærer noget om omgangsform og kommunikation mellem mennesker Ovenstående citat fra en skoles indholdsplan er en del af dens begrundelse for, at al skolens danseundervisning indeholder brede almene perspektiver. Citatet viser, at det er skolens opfattelse, at dans i sig selv er af bred almen karakter, da dans kan være alment dannende. Det er ikke i overensstemmelse med lovgivningen, som ikke omtaler undervisningens almendannende karakter, og hvori det ikke er fagets dannende sigte, men dets konkrete indhold, der afgør, om undervisningen er af bred almen karakter. Undervisningen i dans kan således både tilrettelægges 1) som ren færdighedstræning i trin og stilart, 2) som kulturhistorisk fag eller 3) som en kombination heraf. Den konkrete tilrettelæggelse vil være afgørende for omfanget af undervisningens Kursustilrettelæggelsen Kravet om den brede almene undervisning vedrører hver enkelt elev. Det medfører, at kurserne skal tilrettelægges således, at kravet til undervisningen er opfyldt for alle elever på kurset som helhed. Er skolens kursus fx opdelt i linjer, skal mindst halvdelen af undervisningen for eleverne på alle linjer være af bred almen karakter. Det er således ikke tilstrækkeligt, at eleverne på tre af skolens mere teoretiske linjer opfylder kravet, mens det ikke er tilfældet for eleverne på danselinjen. Den brede almene undervisning kan finde sted ved foredrag, oplæg, diskussioner, afbrydelser i instruktionen eller bemærkninger undervejs. Det kan altså både foregå på bestemte afgrænsede tidspunkter og i forbindelse med en færdighedstilegnende undervisning. Ved ministeriets tilsyn med dansekurser blev de almene perspektiver på nogle kurser tydeliggjort gennem foredrag eller debattimer, mens de på andre foregik ved afbrydelser i trinundervisningen, hvor den pågældende dans historiske og stilistiske oprindelse blev gennemgået og demonstreret. Det er skolens opgave at sikre sig, at lærere også timelærere der praktiserer undervisning, som helt eller delvist skal være af bred almen karakter, er bevidst om kravet til undervisningen og gennemfører en undervisning i overensstemmelse hermed. Tilsvarende bør skolen gøre kommende elever opmærksom på, at undervisningen ikke alene fokuserer på færdigheder, men er tilrettelagt med brede almene perspektiver. Sådanne oplysninger bør fremgå ved kursernes markedsføring. Skolens beskrivelse af de brede almene perspektiver

5 Side 5 Hvis skolen vælger at tilrettelægge et kursus således, at fx 10 pct. af undervisningen i et fag som dans, maling eller musik er af bred almen karakter, skal indholdsplanen afspejle dette. Det skal fremgå, at undervisningen er planlagt og gennemført således, at faget omfatter fx kulturelle og samfundsmæssige perspektiver i det fornødne omfang. Der er ikke krav om, at det i indholdsplanen skal angives helt præcist, hvornår de almene elementer optræder i undervisningstimerne, men det skal i den konkrete undervisning være muligt at identificere de almene elementer og at vurdere deres varighed. I salsaundervisningen vil vi arbejde med kropsbevægelser, grundtrin og diverse enkle figurer med partner. Kvinderne skal lære at blive ført, og mændene skal lære at føre. Derudover vil vi komme til at danse en del rueda de casino, som de danser på Cuba, når de skal hygge sig og have det sjovt sammen. Det er en fællesdans, hvor man danser i en cirkel og skifter partner eller laver diverse figurer på samme tid Ovenstående citat fra en skoles materiale viser ikke, at undervisningen indeholder 50 pct. almene perspektiver, sådan som skolen har oplyst. Nedenstående korte citat illustrerer bedre, at de brede almene perspektiver er en del af undervisningen i dans: Oplæg og refleksion om dansens historiske, poetiske, kulturelle og kunstneriske dimension mellem træningen. Skolen oplyser, at de almene perspektiver udgør 15 minutter ud af en undervisning på 90 minutter. Det er en tilskudsbetingelse, at der er overensstemmelse mellem beskrivelsen i skolens indholdsplan og den gennemførte praksis. Samlet set Samlet set er det karakteristisk for undervisningen på frie kostskoler, at undervisning og træning i færdigheder skal veksle med den brede almene oplysning. Kravet om, at undervisningen på højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal være af bred almen karakter, er en forudsætning for, at den enkelte skole har frihed til selv at vælge, inden for hvilke emner skolen vil tilbyde undervisning og kurser.

Undervisning på folkehøjskoler

Undervisning på folkehøjskoler Undervisning på folkehøjskoler På folkehøjskoler er der krav til undervisningens omfang, placering og brede almene indhold. Med denne vejledning vil ministeriet tydeliggøre, hvad kravene betyder i praksis.

Læs mere

Kursers åbenhed på frie kostskoler

Kursers åbenhed på frie kostskoler Kursers åbenhed på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal kurserne være åbne for alle. Gennem de seneste år har ministeriet ført en række

Læs mere

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Inden et højskolekursus begynder, skal der foreligge en godkendt indholdsplan for kurset. Hensigten med udformning af indholdsplaner er, at højskolerne kan godtgøre,

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

Hjemmesidevejledning. Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider. Efterskoler og frie fagskoler

Hjemmesidevejledning. Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider. Efterskoler og frie fagskoler Hjemmesidevejledning Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider Efterskoler og frie fagskoler 23-02-2017 Indhold Indledning... 2 1 Lov om efterskoler

Læs mere

Vejledning til folkehøjskolers årsplan

Vejledning til folkehøjskolers årsplan Vejledning til folkehøjskolers årsplan Før skoleårets start godkender højskolens bestyrelse en årsplan, som omfatter skolens 1) tilskudsberettigende kurser, 2) øvrige kurser og 3) øvrige aktiviteter i

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 18.

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter (UBAK) Et inspirationshæfte

Undervisning af bred almen karakter (UBAK) Et inspirationshæfte Undervisning af bred almen karakter (UBAK) Et inspirationshæfte 1 Undervisning af bred almen karakter (UBAK) Et inspirationshæfte Forord... 5 Historien om UBAK... 6 UBAK i Undervisningsministeriets vejledning...

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler. Kulturminister Marianne Jelved Nybrogade 2 København K 18. marts 2013 Kære Marianne Jelved Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Regelgrundlag Folkehøjskoler reguleres af lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelsen nr. 689 af 22. juni 2011 om folkehøjskoler,

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Tilsyn med Klejtrup Musikefterskole, undervisning i faget historie og gennemgang af hjemmeside

Tilsyn med Klejtrup Musikefterskole, undervisning i faget historie og gennemgang af hjemmeside Klejtrup Musikefterskole Musikbakken 2-4, Klejtrup 9500 Hobro Tilsyn med Klejtrup Musikefterskole, undervisning i faget historie og gennemgang af hjemmeside Kære bestyrelsesformand Poul Anker Møller og

Læs mere

Kommenteret høringsnotat

Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat Kommenteret høringsnotat om forslag til bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler 23. juni 20145 Kulturministeriet sendte den 20. maj 2014 et forslag til bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Regelgrundlag Lov om frie kostskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011 om folkehøjskoler,

Læs mere

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget.

Bemærkningen giver således ikke anledninger til ændringer af lovforslaget. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 74 Bilag 1 Offentligt Sagsnr.: 193.47H.271 Høringsnotat Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m. v., lov om folkehøjskoler, efterskoler,

Læs mere

Instruks for tilskud til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie fagskoler).

Instruks for tilskud til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie fagskoler). August 2015 Instruks for tilskud til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie fagskoler). 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med lov om frie kostskoler. 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser.

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Hjemmesidevejledning

Hjemmesidevejledning v Hjemmesidevejledning Ministeriets krav til informationer på frie grundskolers hjemmesider Friskoler og private grundskoler 23-02-2017 Indhold Indledning... 2 1 Lov om friskoler og private grundskoler...

Læs mere

Værdigrundlag. for. drh.dk - et musikalsk liv!

Værdigrundlag. for. drh.dk - et musikalsk liv! Værdigrundlag for drh.dk - et musikalsk liv! Forord I Lov om frie kostskoler (LBK nr 822 af 10/07/2006) pålægges det hver enkelt højskole at tilrettelægge sin virksomhed ud fra skolens eget selvvalgte

Læs mere

Folketingets sammensætning

Folketingets sammensætning Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

Instruks for tilskud til frie fagskoler

Instruks for tilskud til frie fagskoler Instruks for tilskud til frie fagskoler August 2016 /Journalnr.: 001.923.571 / ØAC / Ayse Øzel Indhold Indledning... 3 Formål med lov om frie kostskoler... 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser... 3 Grundtilskud...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper Folkehøjskoler Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Formateret: Tlf. 3392 5000 Engelsk (USA) Fax 3392

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

værdigrundlag og selvevaluering

værdigrundlag og selvevaluering Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 23. marts 2006 Sags nr.: 057.061.021

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler August 2015 Instruks for tilskud til folkehøjskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med højskoleloven 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

(Endelig vedtaget 20. dec. 2013 og med virkning fra 1. aug. 2014)

(Endelig vedtaget 20. dec. 2013 og med virkning fra 1. aug. 2014) Ny Højskolelov (Endelig vedtaget 20. dec. 2013 og med virkning fra 1. aug. 2014) 1. Udvidet oplysningsvirksomhed 2. Administrative fællesskaber 3. Leje i 10 år - og Eje sammen med andre 4. Ervhvervsvirksomhed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensform Eksamen er mundtlig og varer 30 min incl. lodtrækning af eksamensopgave (dokumentation) og karaktervotering. Mindst 2 uger før du skal til eksamen,

Læs mere

Kursus for nye forstandere og viceforstandere på efterskoler

Kursus for nye forstandere og viceforstandere på efterskoler Kursusprogram Kursus for nye forstandere og viceforstandere på efterskoler Brogaarden, Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart 5 kursusdage fordelt på 2 moduler: Tirsdag d. 20. torsdag d. 22. oktober 2015,

Læs mere

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE DELTAGERSTATERNE SKAL SIKRE ET BARN, DER ER I STAND TIL AT UDFORME SINE EGNE SYNSPUNKTER, RETTEN TIL FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FOR- HOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES

Læs mere

Synoptisk læsning af lærerplanerne

Synoptisk læsning af lærerplanerne Synoptisk læsning af lærerplanerne 1.1. Identitet Faget beskæftiger sig med dans som kropsligt og kulturelt fænomen og inkluderer således kunstneriske, populære såvel som folkelige danseformer. Faget har

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen)

GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) GL s svar til Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til studentereksamen (stx-bekendtgørelsen) Undervisningsministeriet har bedt om GL s bemærkninger til udkast til uddannelsesbekendtgørelserne

Læs mere

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Punkter vedrørende regnskabsgennemgang for 2012 og særlige forhold vedrørende 2013 er vedlagt som bilag.

Punkter vedrørende regnskabsgennemgang for 2012 og særlige forhold vedrørende 2013 er vedlagt som bilag. Til bestyrelsen for efterskoler, hus- og håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler, frie grundskoler, private gymnasier, private studenter og hf-kurser og kombinerede skole Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Kapitel 1 Definition og formål

Kapitel 1 Definition og formål Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx om efterskoler Kapitel 1 Definition og formål 1. En efterskole er en selvejende institution, der tilbyder undervisning og samvær, hvis hovedsigte er folkelig oplysning

Læs mere

31. maj 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

31. maj 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 31. maj 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog under sin efterårssamling i 2010 som dagsordenspunkt 68 et beslutningsforslag om, at Naalakkersuisut

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler

Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Vejledning om ansøgning om godkendelse til tilskud for nye folkehøjskoler Regelgrundlag Folkehøjskoler reguleres af Lov om folkehøjskoler nr. 1605 af 26. december 2013, herefter loven. Tilskudsbekendtgørelsen,

Læs mere

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE

SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE SPORTSJOURNALISTIK VEJLE IDRÆTSHØJSKOLE 11. ok tober 2017-3. mar ts 2018 Et ophold på Vejle Idrætshøjskoles sportsjournalistlinje kan hjælpe dig med at få drømmen om journaliststudiet til at gå i opfyldelse.

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Landstingsforordning nr 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed.

Landstingsforordning nr 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. Landstingsforordning nr 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. I medfør af 1 og 2 i lov nr. 584 af 29. november 1978 om fritidsvirksomhed fastsættes: Kapitel 1. Kultur- og fritidsvirksomhed

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Tilskud til

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten

b) at formuleringen kunst- og kulturskoler for at undgå fejltolkninger udgår af lovteksten København, 17. september 2013 Til Undervisningsministeriet Høringssvar - folkeskolereform Høringssvar fra Danske Musik- og kulturskoleledere, DMKL: Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen

Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen 2017 Thor West Nielsen FFD/twn 1 Det særlige ved Højskolen - og Lovgivning bag Ønsket: - At give en FORSTÅELSE af en særlig institutionsform

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet)

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Handicapundervisning i Københavns Kommune

Handicapundervisning i Københavns Kommune Handicapundervisning i Københavns Kommune Erfaringshåndbog Handicapundervisning i Københavns Kommune Indledning Folkeoplysningsloven åbner mulighed for at sikre handicappedes adgang til den almindelige

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

(UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole

(UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole Statsforvaltningen Midtjylland Det kommunale tilsyn E-mail: midtjylland@statsforvaltning.dk 1. marts 2013 (UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 60 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 60 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 60 Offentligt UDKAST 19/12-2014 Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler

Læs mere

Vedtægter for New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri S/I

Vedtægter for New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri S/I Vedtægter for New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri S/I 1. Hjemsted og formål Stk. 1. New Nordic Youth Efterskolen for iværksætteri er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 2012/13

Selvevaluering skoleåret 2012/13 Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

KURSUSKATALOG FOR DE FRIE SKOLER Iben Benedikte Valentin Jensen Gunløgsgade sal lejl Kbh.

KURSUSKATALOG FOR DE FRIE SKOLER Iben Benedikte Valentin Jensen Gunløgsgade sal lejl Kbh. KURSUSKATALOG FOR DE FRIE SKOLER 2017 Kursusansvarlig: Iben Benedikte Valentin Jensen Gunløgsgade 22 4. sal lejl. 2300 Kbh. Mobil: 26841129 ibenbenediktevalentinjensen@gmail.com Kursustilbud: 1) Introduktion

Læs mere

SKAT Østbanegade 123 København Ø. 6. oktober 2016

SKAT Østbanegade 123 København Ø. 6. oktober 2016 SKAT Østbanegade 123 København Ø 6. oktober 2016 Høring om styresignal vedr. momsfritagelse af undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning mv., H274-16.

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere