SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER
|
|
- Agnete Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER Titel Forebyggelse af dyb venetrombose (DVT) i underekstremiteterne hos voksne hospitalsindlagte patienter gennem mobilisering Hovedsøgeord: o Aktivitet Søgeord Andre søgeord: o Forebyggelse; tidlig mobilisering; DVT; hospitalsindlagte voksne patienter; underekstremiteterne; Baggrund Venøs trombose (VT) er den tredje største kardiovaskulære sygdom efter akut myokardieinfarkt og apopleksi (1). I et større norsk studie fandt man en incidensrate af VT på 1.43 per personår, hvoraf dyb venetrombose (DVT) udgjorde 0.93 per personår. Undersøgelsens resultater tyder på, at forekomsten af DVT er tre gange hyppigere hos ældre over 70 år sammenlignet med aldersgruppen år, der igen havde en tre gange højere forekomst end gruppen af årige (1). Endvidere er udvikling af førstegangs DVT forbundet med en 30 dages mortalitet på 4.6 %, mens den samlede 30 dages mortalitet for VT er 6.4 % (1). En alvorlig komplikation til DVT er udvikling af pulmonal emboli (PE), hvilket er årsag til ca. 10 % af dødsfaldene blandt hospitalsindlagte patienter (2). Frekvensen af ikke symptomgivende PE (stumme) er estimeret til % for patienter med DVT (3). Manglende forebyggelse af DVT resulterer i en forhøjet risiko for langtidsmorbiditet grundet udvikling af post-trombotisk syndrom og tilbagevendende tromboser. Dette giver forringet livskvalitet og påfører samfundet anseelige økonomiske udgifter (2-4). Måling af patienters helbredsrelaterede livskvalitet (SF-36) henholdsvis én og fire måneder efter indlæggelse med DVT viste, at forværring af symptomer i follow-up perioden var associeret med en signifikant lavere livskvalitet (5). Der er påvist sammenhæng mellem nedsat mobilitet i forbindelse med hospitalsindlæggelse og udvikling af DVT særligt hos ældre, medicinske patienter. Let begrænset mobilitet vs normal mobilitet har vist en forhøjet risiko på 1.7 (OR 1.73), mens forlænget sengeleje op til 14 dage resulterede i en forhøjet risiko på 5.6 (OR 5.64) (3). Behandlingsmæssigt anbefales farmakologisk og mekanisk intervention hver for sig eller sammen. Ligeledes anbefales mobilisering så tidligt som muligt i
2 indlæggelsesforløbet (3,4,6). Spørgsmålet er hvornår, hvor meget og hvordan mobilisering skal foregå for at opnå den bedste effekt. Formålet med denne litteraturgennemgang var derfor at afdække, hvorvidt der er evidens for, at tidlig mobiliseringsindsats kan reducere forekomsten af DVT hos voksne, hospitalsindlagte patienter. Fokuserede spørgsmål Kan tidlig mobilisering reducere forekomsten af DVT i underekstremiteterne hos voksne, indlagte patienter? Definition af begreber Mobilisering Handling der bringer bevægelighed til stede (7) Early ambulation Procedure to accelerate the ability of a patient to walk or move about (by reducing the time to ambulation) [MeSH Term, PubMed]. En fremgangsmåde, som kan fremme patientens evne til at gå eller bevæge sig rundt. Fokuserede spørgsmål Tidlig Hurtigst muligt og senest 24 timer efter indlæggelsestidspunkt. Dette forventes præciseret gennem litteratursøgningen. Dyb venetrombose En blodprop i de dybtliggende vener, oftest i benene (8). Exercise therapy A regimen or plan of physical activities designed and prescribed for specific therapeutic goals (PubMed). Et regime/ en plan designet til at opnå et specifikt terapeutisk mål gennem fysisk aktivitet. Voksne Alder +19 år Metode Litteratursøgning Søgeord Søgeordene var afgrænset og udvalgt i forhold til det fokuserede spørgsmål. Ordene blev valgt med udgangspunkt i søgeord, og MESH termer har været anvendt, hvor det har været muligt.
3 Pilotsøgningen i PubMed med søgeordet mobilisering korrigerede søgeordene. Der blev søgt på: Early ambultion, exercise therapy, venous thrombosis. Anvendte databaser Systematiske søgninger blev foretaget i: PubMed, Cochrane, Embase, Cinahl og Trip. Limits Alder: Voksne + 19 år Sprog: Engelsk, dansk, norsk og svensk. Tidspunkt for litteratursøgning April - august Den systematiske søgning resulterede i 515 hits. PubMed: 57 2 artikler Cochrane: 18 3 artikler Cinahl: 22 3 artikler Embase: artikler Trip: artikler Abstrakts og derudaf 14 artikler blev gennemlæst i henhold til det fokuserede spørgsmål. Ud af disse gav én artikel et muligt svar på mobilisering indenfor første præoperative døgn. Litteraturgennemgang Artiklen, et kohortestudie, omhandler 100 patienter der gennemgår en total knæalloplastik. På trods af at studiet taler for mobilisering mere end 5 meter, 2 gange dagligt det første postoperative døgn, kan resultaterne ikke anvendes, da studiet metodisk er utilstrækkeligt beskrevet. Det er således ikke muligt, ud fra den søgte litteratur, at besvare det fokuserede spørgsmål og dermed ikke muligt at opstille evidensbaserede anbefalinger. Referencer (1) Naess IA, Christiansen SC, Romundstad P, Cannegieter SC, Rosendaal FR, Hammerstrom J. Incidence and mortality of venous thrombosis: a population-based study. J Thromb Haemost 2007 Apr;5(4): (2) Geerts WH, Pineo GF, Heit JA, Bergqvist D, Lassen MR, Colwell CW, et al. Prevention of venous thromboembolism: the Seventh ACCP Conference on Antithrombotic and Thrombolytic Therapy. Chest 2004 Sep;126(3 Suppl):338S-400S.
4 (3) Weill-Engerer S, Meaume S, Lahlou A, Piette F, Saint-Jean O, Sachet A, et al. Risk factors for deep vein thrombosis in inpatients aged 65 and older: a case-control multicenter study. J Am Geriatr Soc 2004 Aug;52(8): (4) Kehl-Pruett W. Deep vein thrombosis in hospitalized patients: a review of evidence-based guidelines for prevention. Dimens Crit Care Nurs 2006 Mar-Apr;25(2):53-9, quiz (5) Kahn SR, Ducruet T, Lamping DL, Arsenault L, Miron MJ, Roussin A, et al. Prospective evaluation of health-related quality of life in patients with deep venous thrombosis. Arch Intern Med 2005 May 23;165(10): (6) Kaboli PJ, Brenner A, Dunn AS. Prevention of venous thromboembolism in medical and surgical patients. Cleve Clin J Med 2005 Apr;72 Suppl 1:S7-13. (7) Holm-Nielsen N. Klinisk ordbog. 15.udg., 6. opl. ed. København: Munksgaard; (8) Nørskov AK. Definition og årsager. Verificeret kl Planlagte fremtidige tiltag På baggrund af litteraturgennemgang kan der ikke opstilles anbefalinger for hvornår, hvor meget og hvordan patienterne bør mobiliseres for at forebygge DVT. Det anbefales, at der forskes nærmere indenfor dette områder således, at det på sigt er muligt at komme med evidensbaserede anbefalinger om mobilisering af voksne indlagte patienter med henblik på at nedbringe antallet af DVT. Der arbejdes aktuelt ikke videre med problemstillingen på Aarhus Universitetshospital, men emnet indstilles til forskere indenfor sygepleje og fysioterapiområdet. Jane Overgaard Juncker, specialeansvarlig sygeplejerske, Aarhus Universitetshospital, Dermatologisk Afd. S janejunk@rm.dk Telefon: Kontaktperson Iben Beyer Sørensen, fysioterapeut, klinisk underviser, Aarhus Universitetshospital, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen ibensoer@rm.dk Telefon: Baggrundsgruppe: Karen Kring Henneberg, specialeansvarlig sygeplejerske, AUH, Afd. P Karina Lund, ergoterapeut, AUH, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Susan Larsen, udviklingsansvarlig sygeplejerske, AUH, Afd. R
5 Jonna Gintberg Jensen, klinisk sygeplejespecialist, AUH, MEA, NBG Tine Nørgaard Bentzen, klinisk sygeplejespecialist, AUH, Afd. E Inge Grundt Larsen, kvalitets- og udviklingsansvarlig terapeut, AUH, Ergoterapi og Fysioterapiafd. Marianne Lisby, klinisk sygeplejespecialist, AUH, Fælles Akutmodtagelse
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereDokumentationskonference 6 7 september 2012
Dokumentationskonference 6 7 september 2012 Tværfaglige kliniske retningslinjer i kommunalt regi Sygeplejerske Klinisk vejleder, S.d. Niels Torp Kastrup Hillerød Kommune Sygeplejerske Klinisk vejleder,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereCochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)
Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs merePatienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystektomi. Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget laparoskopisk kolecystectomi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Aktivitet og rekonvalescens. 01.08.2010 Patienter,
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereVelkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.
Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev
Læs mereMan fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at
DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereStudieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende
Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereKliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereSøgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye
Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereEvidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Læs mereFlowchart over udvælgelsen af relevante studier fra den systematiske litteratursøgning om observation af fødder.
litteratursøgning om observation af fødder. 1.236 hits fundet ved søgning i databaserne: PubMed: 295 EMBASE: 397 CINAHL: 227 Scopus: 317 1.045 artikler ekskluderet på titel 191 artikler inkluderet på titel:
Læs mereLITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)
LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereForebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereLymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012
Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning
The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereVi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.
Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil
Læs mereIsolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni
Titel Isolation af patienter med hæmatologisk cancer og neutropeni Søgeord Hovedsøgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Hæmatologi, neutropeni, isolation, infektion, infektionsforebyggelse, beskyttende
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereVTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI
10.-12. OKTOBER 2018 VTE-KURSUS KURSUS I VENØS TROMBOEMBOLI NY DATO DATO ER RYKKET TIL 10.-12. OKTOBER 2018 HOTEL SCANDIC JACOB GADE FLEGBORG 8-10 7100 VEJLE TROMBOSE OG HÆMOSTASE SOM FAGOMRÅDE DELKURSUS
Læs mereSKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER
SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009
Læs mereArtikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving
Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereThe Joanna Briggs Institute EBP Database
The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for forebyggelse og behandling af organisk delir - Guidelines Fagkonsulent / projektleder Maria Dawids/ Maria Herlev Ahrenfeldt,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereHvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?
Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereFra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU
Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:
Læs mereEmbase er en stor sundhedsfaglig database der niveau- og
1 Embase er en stor sundhedsfaglig database der niveau- og indholdsmæssigt supplerer PubMed. Søgning i Embase tager udgangspunkt i den emneordskontrollerede thesaurus, der kaldes EMTREE fra hvilke posterne
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereUdarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer
Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,
Læs mereNational klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereKritisk vurdering af en oversigtsartikel
Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereSygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)
Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital
Læs mereSøgning. Den regionale baggrundsgruppe
Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer.
Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 2163/4 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten Stressrespons og hormonelle påvirkninger i relation til en
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereUdvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning
Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereSammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering
1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),
Læs mereIndhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering
CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang
Læs mereThe Joanna Briggs Institute Database EBP
Dato: 15. juni 2018 Helle Lauridsen The Joanna Briggs Institute Database EBP Udgiver: Ovid/Wolters Kluwers Joanna Briggs Institute (JBI) er et internationalt forskningssamarbejde placeret på the Faculty
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereElektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser
Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region nu tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereAkupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa
Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til
Læs mereVurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark.
Vurdering af kvaliteten af genoptræning på medicinske afdelinger i Danmark. Af ergoterapeut, cand.scient.san. Mette M. Ravnholt, og Fysioterapeut, cand.scient.san. Jakob Lorentzen Adskillige studier belyser
Læs mereIndholdfortegnelse for bilag
Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt Den sygeplejefaglige og pædagogiske indsats i forhold til hjertesvigtspatienter med væskerestriktion Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget
Læs mereNeurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Læs mereKliniske retningslinjer. DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015
Kliniske retningslinjer DMCG-PAL s årsdag Den 11. marts 2015 Birgit Villadsen formand for kliniske retningslinjer for DMCG-PAL Ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Læs mereDette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen.
Søgeprotokol PICO 1 Dette arbejdspapir kan anvendes i forbindelse med litteratursøgningerne på de emner, der indgår i retningslinjen. Se evt. eksempel på udfyldt skema eller kontakt Retningslinjesekretariatet
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereTværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator
Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September
Læs mereAt læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende
At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mere